BR — Byretterne
SS-76/2025-HOL
OL-2026-BYR-00048
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 249.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I HOLSTEBRO
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 19. marts 2026
Rettens nr. 5-2741/2024 + 5-76/2025 + 5-219/2025 Politiets nr. SAV-2024-3100101-106 + SAV-2024-3100101-1059 + SAV-2024-3100101-1147
Erstatningssøgende i 5-2741/2024 Erstatningssøgende 1 mod Anklagemyndigheden
Erstatningssøgende i 5-76/2025 Erstatningssøgende 2 mod Anklagemyndigheden
Erstatningssøgende i 5-219/2025 Erstatningssøgende 3 mod Anklagemyndigheden
Tilkendegivelse af 12. december 2024 er modtaget den 12. december 2024, tilkendegivelse af 9. januar 2025 er modtaget den 9. januar 2025 og tilkendegivelse af 23. januar 2025 er modtaget den 23. januar 2025.
Erstatningssøgende 1 var i tiden fra den 1. februar 2023 til den 2. februar 2023 anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, og i tiden 2. februar 2023 til den 12. juni 2024 varetægtsfængslet under isolation for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246.
Erstatningssøgende 1 blev ved dom af 12. juni 2024, afsagt af Retten i Holstebro, frifundet for den rejste tiltale.
Erstatningssøgende 1 fremsatte ved mail af 12. juni 2024 krav om erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.
Erstatningssøgende 2 var i tiden fra den 1. februar 2023 til den 2. februar 2023 anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, og i tiden 2. februar 2023 til den 12. juni 2024 varetægtsfængslet under isolation for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246.
Std 75327
side 2
Erstatningssøgende 2 blev ved dom af 12. juni 2024, afsagt af Retten i Holstebro, frifundet for den rejste tiltale.
Erstatningssøgende 2 fremsatte ved brev af 27. juni 2024 krav om erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.
Erstatningssøgende 3 var i tiden fra den 1. februar 2023 til den 2. februar 2023 anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, og i tiden 2. februar 2023 til den 12. juni 2024 varetægtsfængslet under isolation for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246.
Erstatningssøgende 3 blev ved dom af 12. juni 2024, afsagt af Retten i Holstebro, frifundet for den rejste tiltale.
Erstatningssøgende 3 fremsatte ved brev af 2. august 2024 krav om erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1.
Påstande
Erstatningssøgende 1 har fremsat krav om yderligere erstatning på 471.200 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 12. juni 2024.
Erstatningskravet er opgjort således, at der skal ske forhøjelse af taksten for frihedsberøvelse fra varetægtsfængslingen den 2. februar 2023 til løsladelse ved frifindende dom den 12. juni 2024 i alt yderligere 496 døgn á 950 kr.
Anklagemyndigheden har påstået frifindelse.
Erstatningssøgende 2 har fremsat krav om yderligere erstatning på 471.200 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 27. juni 2024.
Erstatningskravet er opgjort således, at der skal ske forhøjelse af taksten for frihedsberøvelse fra varetægtsfængslingen den 2. februar 2023 til løsladelse ved frifindende dom den 12. juni 2024 i alt yderligere 496 døgn á 950 kr.
Anklagemyndigheden har påstået frifindelse.
Erstatningssøgende 3 har fremsat krav om yderligere erstatning på 471.200 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 2. august 2024.
Erstatningskravet er opgjort således, at der skal ske forhøjelse af taksten for frihedsberøvelse fra varetægtsfængslingen den 2. februar 2023 til løsladelse ved frifindende dom den 12. juni 2024 i alt yderligere 496 døgn á 950 kr.
Anklagemyndigheden har påstået frifindelse.
Sagens oplysninger
side 3
Statsadvokaten har bl.a. tilkendt de tre erstatningssøgende erstatning for varetægtsfængsling med de gældende takster, som anvendes, når man har været varetægtsfængslet på mistanke om grov vold med døden til følge og er blevet frifundet. Rigsadvokaten har afvist de erstatningssøgendes krav om yderligere erstatning med forhøjet takst grundet særlige forhold.
Af kendelse om varetægtsfængsling af de erstatningssøgende i grundlovsforhøret den 2. februar 2023 fremgår bl.a. følgende:
"Herefter, og efter det dokumenterede fotomateriale, og til dels de sigtedes forklaringer om, at der var håndgemæng på kutteren forud for evakueringen, er der begrundet mistanke om, at de sigtede i forening og efter forudgående aftale eller i fælles forståelse har udøvet grov vold mod Forurettede som beskrevet i sigtelsen, og at der er i hvert fald på dette grundlag begrundet mistanke om, at de sigtede er skyldige i grov vold med døden til følge, jf. straffelovens § 246, jf. § 245."
De erstatningssøgende blev ved dom af 12. juni 2024 frifundet for såvel den principale tiltale om drab, som den subsidiære tiltale for vold med døden til følge.
Erstatningssøgende 1 har forklaret, at det var en hård periode. Han blev kontaktet af journalister og andre om sagen, efter han blev frifundet. Der er desuden et "hul" i hans CV på grund af varetægtsfængslingen. Han er i gang med en udredning for PTSD og social angst. Han kan derfor kun være på nærfart og ikke langfart, når han er ude at sejle. Dækningen af "Kutterdrabet" foregik i en periode på 1-2 år.
De blev sigtet for drab og blev varetægtsfængslet, og de var fortsat sigtet for drab efter varetægtsfængslingen. Han følte i hele perioden, at det handlede om drab. Han følte ikke, at det var mildere, fordi varetægtsfængslingen var for grov vold med døden til følge. Han følte stadig, det handlede om drab. Hans og de medsigtedes forklaringer kom ikke ud i offentligheden inden hovedforhandlingen.
Rettens begrundelse
og afgørelse. Den samlede godtgørelse for ikke økonomisk skade efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, ydes som udgangspunkt i overensstemmelse med de takster, som Rigsadvokaten fastsætter og regulerer årligt. Godtgørelsen omfatter posterne lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold. Taksterne kan alene fraviges, hvis der foreligger ganske særlige forhold, der kan begrunde dette.
Erstatningssøgende 1, Erstatningssøgende 2 og Erstatningssøgende 3 blev frihedsberøvet som sigtede for overtrædelse af straffelovens § 237, drab, og de blev dagen efter varetægtsfængslet med følgende begrundelse "... der er i hvert fald på dette grundlag begrundet mistanke om, at de sigtede er skyldige i grov vold med døden til følge, jf. straffelovens § 246, jf. § 245." Sigtelsen
side 4
blev efter varetægtsfængslingen opretholdt, og de erstatningssøgende blev efterfølgende tiltalt for drab.
Henset til sigtelsens meget alvorlige karakter og mediernes meget intense dækning af sagen som en drabssag under hele varetægtsfængslingsperioden uden, at det blev klargjort for offentligheden, at de sigtede alene var varetægtsfængslet på begrundet mistanke om vold med døden til følge, og da sagen mod de sigtedes protest blev ført for lukkede døre helt frem til hovedforhandlingen, hvorfor de sigtede var udelukket fra at lade deres forklaringer komme til offentlighedens kendskab, finder retten, at der er tale om en så særligt belastende frihedsberøvelse, at den giver anledning til at fravige taksterne i opadgående retning med 50 %.
Retten forhøjer på denne baggrund godtgørelsen efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, med 235.600 kr. for hver af de erstatningssøgende.
Thi kendes for ret
: Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 235.600 kr. med sædvanlig procesrente fra den 12. juni 2024 til Erstatningssøgende 1
Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 235.600 kr. med sædvanlig procesrente fra den 27. juni 2024 til Erstatningssøgende 2.
Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 235.600 kr. med sædvanlig procesrente fra den 2. august 2024 til Erstatningssøgende 3.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
Dommer
