HR — Højesteret
57/2021
OL-2022-H-00074
KAD002
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 118.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt onsdag den 6. juli 2022
Sag 57/2021
Kærende, tidligere Indkærede under konkurs (advokat Flemming Jensen) mod MobilePay Denmark A/S (advokat Kolja Staunstrup)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Horsens den 26. august 2020 (SKS 41-156/2020) og af Vestre Landsrets 14. afdeling den 22. oktober 2020 (V.L. B-0432-20).
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Oliver Talevski, Jens Kruse Mikkelsen og Anne Louise Bormann.
Påstande
Kærende, tidligere Indkærede under konkurs har nedlagt påstand om, at MobilePay Denmark A/S’ kære til landsretten afvises, og at landsrettens kendelse om edition ophæves.
MobilePay Denmark har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse.
Sagsfremstilling
Som kurator i konkursboet Kærende, tidligere Indkærede under konkurs anmodede advokat Flem-ming Jensen den 3. august 2020 Retten i Horsens, skifteretten om at pålægge MobilePay Denmark at udlevere en række oplysninger til boet.
Skifteretten afsagde den 26. august 2020 kendelse om edition, hvorved MobilePay Denmark blev pålagt at udlevere oplysningerne i overensstemmelse med anmodningen.
- 2 -
Kendelsen er ifølge skifteretten sendt til parterne den 26. august 2020. Konkursboet har oplyst at have modtaget kendelsen via e-Boks den 26. august 2020 omkring kl. 13.
Den 9. september 2020 sendte MobilePay Denmark ved advokat i MobilePay Advokat en mail til Skifteretten i Horsens med emnet ”Meddelelse om kære i sag SKS 41 -156/2020” . Mailen var vedhæftet følgende skrivelse dateret den 10. september 2020:
”Meddelelse om kære – Sag SKS 41-156/2020
Ved kendelse af 26. august 2020 blev MobilePay Denmark pålagt at udlevere transak-tionsoplysninger, personoplysninger i form af navn, telefonnummer, adresseoplysnin-ger, konto- og registreringsnumre samt øvrige informationer, herunder beskeder hidrø-rende fra MobilePay transaktioner til en kurator.
MobilePay Denmark A/S meddeler hermed, at kendelsen kæres.
Kæreskrift vil blive fremsendt snarest muligt.”
MobilePay Denmark fremsendte ved advokat Kolja Staunstrup fra advokatfirmaet Kromann Reumert den 15. september 2020 kæreskrift. Af kæreskriftet fremgår bl.a.:
”MobilePay har ved meddelelse til Retten i Horsens den 9. september 2020 påkæret kendelse af 26. august 2020 om at pålægge MobilePay at udlevere materiale til Kon-kursboet. MobilePay nedlægger følgende påstande i kæresagen:
1. Konkursboets editionsbegæring af 3. august 2020 om at pålægge MobilePay at
udlevere materiale nægtes fremme, subsidiært begrænses.
2. Såfremt konkursboets editionsbegæring imødekommes, skal konkursboet stille
sikkerhed for MobilePays udgifter forbundet med at opfylde editionspålægget.
MobilePay anmoder om, at nærværende kære tillægges opsættende virkning. ”
Kæreafgiften blev ifølge skifteretten betalt den 16. september 2020. Skifteretten sendte den 18. september 2020 sagen til landsretten.
Kærende, tidligere Indkærede under konkurs påstod sagen afvist, fordi kæren var iværksat for sent, og anførte navnlig, at brevet dateret den 10. september 2020 ikke er et kæreskrift og ikke op-fylder betingelserne for et sådant, da der ikke er angivet en påstand.
- 3 -
Landsretten afsagde kendelse angående spørgsmålet om afvisning den 22. oktober 2020. Af kendelsen fremgår bl.a., at kæremålet ikke blev afvist:
”Brevet dateret den 10. september 2020 blev efterfulgt af kæreskrift af 15. september 2020 fra kærendes advokat.
Efter det således foreliggende er der ikke grundlag for at afvise sagen i medfør af kon-kurslovens § 255, jf. retsplejeloven s § 394.”
Den 7. december 2020 traf landsretten afgørelse angående spørgsmålet om edition. Her æn-drede landsretten byrettens kendelse om edition, således at MobilePay Denmark ikke blev pålagt at udlevere oplysningerne til boet.
Sagen for Højesteret angår alene spørgsmålet, om MobilePay Denmark har kæret byrettens kendelse af 26. august 2020 rettidigt.
Anbringender
Kærende, tidligere Indkærede under konkurs har anført navnlig, at kære er iværksat for sent, og at kæren burde have været afvist, jf. retsplejelovens § 349, stk. 2, 3. pkt.
Der er ikke sket kære ved MobilePay Denmarks meddelelse af 9. september 2020, da der ikke er indleveret et kæreskrift, jf. retsplejelovens § 393, stk. 3, 1. pkt. MobilePay Denmark tilken-degav i meddelelsen, at kæreskrift først ville blive indleveret senere, og anerkendte herved, at der endnu ikke var indgivet et kæreskrift. Kæremålet er således først iværksat ved indlevering af kæreskrift den 15. september 2020, dvs. 6 dage efter kærefristens udløb.
Finder Højesteret, at MobilePay Denmarks meddelelse af 9. september 2020 var udtryk for et kæreskrift, opfylder ”kæreskriftet ” ikke betingelsen i retsplejelovens § 393, stk. 3, 2. pkt., da det ikke indeholdt nogen påstand. Der kan heller ikke udledes en påstand af heraf.
Der foreligger ikke særlige eller undskyldelige omstændigheder, der gør, at kæremålet undta-gelsesvist bør admitteres.
- 4 -
Konsekvensen af, at kæremålet på den baggrund skal afvises, er, at landsrettens kendelse af 7. december 2020 om edition ophæves.
MobilePay Denmark har anført navnlig, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte landsrettens kendelse af 22. oktober 2020.
Kæremålet blev iværksat den 9. september 2020. Efter at have antaget ekstern advokatbistand fremsendte MobilePay Denmark få dage senere – og inden sagen blev oversendt til landsret-ten – et kæreskrift, der afhjalp eventuelle mangler ved kæren af 9. september 2020.
Af kæren af 9. september 2020 fremgår, at MobilePay Denmark blev pålagt at udlevere op-lysninger, og at kendelsen kæredes. Der er derfor ingen rimelig tvivl om, at kendelsen blev kæret. At kæreskrift ville blive fremsendt, er ikke afgørende for, om kære blev iværksat den 9. september 2020, jf. UfR 2013.2626 H. Der er endvidere ikke tvivl om, at påstanden var den samme som for skifteretten, nemlig at editionsbegæringen nægtedes fremme. Konkursboet har haft mulighed for at varetage sine interesser, og ingen hensyn tilsiger sagens afvisning.
Efter princippet i retsplejelovens § 349, stk. 2, kan der gives frist til at afhjælpe mangler, og de eventuelle mangler blev afhjulpet, inden en frist blev givet, og inden sagen blev oversendt.
En afvisning vil medføre, at skifterettens kendelse vil stå ved magt, selv om landsretten om-gjorde denne.
Højesterets begrundelse og resultat
MobilePay Denmark A/S fremsendte den 9. september 2020 kæremeddelelse til Skifteretten i Horsens. Af meddelelsen fremgik, at skifteretten ved kendelse af 26. august 2020 havde på-lagt MobilePay Denmark at udlevere en række nærmere angivne oplysninger til konkursboet, at skifterettens editionskendelse kæredes, og at kæreskrift ville blive fremsendt snarest muligt.
Den 15. september 2020 fremsendte MobilePay Denmark kæreskrift til skifteretten.
Efter retsplejelovens § 393, stk. 3, sker kære ved indlevering af kæreskrift til den ret, hvis afgørelse kæres. Skriftet skal indeholde den kærendes påstand og om fornødent en angivelse
- 5 -
af de grunde, hvorpå kæren støttes. Kærefristen er 2 uger, jf. retsplejelovens § 394, stk. 1, og processkrifter kan indleveres digitalt, jf. retsplejelovens § 148 b.
MobilePay Denmarks brev dateret den 10. september 2020 – fremsendt til skifteretten pr. mail på kærefristens sidste dag den 9. september 2020 – opfyldte ikke alle krav til et kæreskrift, da det ikke indeholdt en påstand.
Efter sagens karakter og parternes påstande for byretten var der imidlertid ikke rimelig tvivl om, at MobilePay Denmark med kæren – i hvert fald i første række – ønskede at opnå ikke at blive pålagt edition.
Under disse omstændigheder finder Højesteret ikke grundlag for at tilsidesætte landsrettens vurdering, hvorefter kæren var iværksat rettidigt, da brevet – som varslet – den 15. september 2020 blev fulgt op af et egentligt kæreskrift, der opfyldte retsplejelovens krav.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.
Thi bestemmes
:
Landsrettens kendelse stadfæstes.
I kæreomkostninger skal Kærende, tidligere Indkærede under konkurs betale 8.000 kr. til MobilePay Denmark A/S.
