88/2025

AM2026.03.27H Retten i Lyngbys

KENDELSE

Dato: 9. juli 2025 Rettens sagsnr.: SS-101465/2025-LYN-G Politiets sagsnr.: NSK 0100-73112-00012-25 Foranstaltning under efterforskning Edition Anklager Anklager mødte for anklagemyndigheden. Advokat Henrik Høpner mødte og blev beskikket som indgrebsadvokat, jf. retsplejelovens § 784, stk. 1.

Der er ikke sket underretning af de sigtede, Sigtede1, Sigtede2 og Sigtede3 og af deres forsvarer om dagens retsmøde, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt. Anklageren anmodede om, at dørene lukkes i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4. Anklageren henviste til formålet med indgrebet. Den beskikkede advokat protesterede ikke. Der var ingen repræsentant for pressen til stede.

Retten afsagde Kendelse Efter de foreliggende oplysninger og henset til formålet med indgrebet må sagens behandling i et offentligt retsmøde antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning. Anmodningen tages derfor til følge i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 3, nr. 4.

Thi bestemmes

: Dørene lukkes. Dørene blev lukket kl. 09.32. Anklageren anmodede i medfør af retsplejelovens § 748, stk. 2, 3. og 4. pkt. om, at forsvarerne for de sigtede, Sigtede1, Sigtede2 og Sigtede3, ikke underrettes om dagens retsmøde, hvor der skal tages stilling til anklagemyndighedens anmodning om tilladelse til indhentelse af fejlretningsdata for en mobiltelefon, som det er politiets opfattelse benyttes af Person.

Anklageren henviste særligt til sagens alvor, og at indgrebet ikke vedrører en af de tre sigtede Sigtede1, Sigtede2 og Sigtede3, men en mistænkt mulig medgerningsmand Person, som er identificeret ud fra billeder og aflytning af mobiltelefonen, hvor der den 4. juli 2025 under rettens sag nr. SS-101332/2025 er afsagt kendelse med tilladelse til aflytning af og indhentelse af historiske oplysninger.

Person er ikke af politiet underrettet om, at han er mistænkt i sagen. Person er har politiet bekendt en relation til sigtede Sigtede2, idet de to er truffet sammen af politiet tre gange i år 2024. Anklageren henviste tillige til, at forsvarerne for de tre sigtede i sagen ikke blev underrettet om retsmødet den 4. juli 2025 med stillingtagen til aflytning af Persons telefon og indhentelse af historiske oplysninger.

Retten afsagde Kendelse Det begærede indgreb angår ikke direkte de tre sigtede Sigtede1, Sigtede2 og Sigtede3, og de sigtedes forsvareres mulighed for at varetage de sigtedes forsvar ses ikke forringet, så længe resultatet af det begærede indgreb ikke anvendes imod de sigtede.

Herefter og navnlig sammenholdt med sagens alvor og karakter, samt efterforskningens helt indledende stade og formålet med det begærede indgreb, findes særlige hensyn til sagens opklaring at føre til, at betingelserne i retsplejelovens § 748, stk. 2, 3. pkt. er opfyldt, hvorfor retten tager anklagerens anmodning til følge.

Thi bestemmes

Forsvarerne for de sigtede, Sigtede1, Sigtede2 og Sigtede3 skal ikke underrettes om dagens retsmøde. Indgrebsadvokaten tog forbehold for at kære kendelsen og vil i så fald fremsende kæreskrift til retten.

Anklageren anmodede i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804 a, jf. § 804 om rettens kendelse om, at Telenor, Frederikskaj 8, 2450 København SV, CVR 19433692, skal udlevere data om, hvilke sendemaster og masteceller som Telefonnummer: Tlf.nr. er registreret på i perioden fra den 29. juni 2025 kl. 18.00 til den 7. juli 2025 kl. 08.00, herunder tidspunkterne for registreringen.

Anmodningen vedrører alene oplysninger, som udbyderne råder over på andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt, der følger af regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e.

Anklageren oplyste, at det er politiets opfattelse, at kommunikationsapparatet benyttes af Person cpr.nr. …0598-… Adresse, 2100 København Ø, der er mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Anklageren anmodede tillige om, at Telenor pålægges tavshedspligt i medfør af retsplejelovens § 189, stk. 1, med hensyn til dennes viden om sagen.

Anklageren redegjorde for sagen og fremlagde baggrundsrapport og bilag V6301. Anklageren oplyste om perioden, at den 29. juni 2025 kl. 18.00 er ca. 3 timer før Sigtede1 ankom til Danmark.

Telefonen var den 7. juli 2025 fortsat aktiv, men der har ikke været aktivitet på telefonen siden den 3. juli 2025, med undtagelse af en SMS fra et ukendt telefonnummer den 5. juli 2025 med teksten "hvis du kommer hjem, så husk min pistol". Politiet ønsker udleveret oplysninger indtil den 7. juli 2025 kl. 08.00 for at kortlægge, hvor telefonen har befundet sig.

Anklageren oplyste, at vedkommende telefonselskab ved generelle skrivelser har oplyst, at de ikke ønsker at give møde i sager af denne karakter. Den beskikkede advokat havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde Kendelse Efter de foreliggende oplysninger, herunder videomaterialet, der viser en person med stor lighed med Person bærende en sort plastikpose og fundet heraf og af en pistol i lejligheden og oplysningerne om, at Person anvender det pågældende telefonnummer, er der grund til at antage, at de omhandlede oplysninger kan tjene som bevis i sagen.

Betingelserne i retsplejelovens § 804 a, jf. § 804, er derfor opfyldt. Der foreligger ikke omstændigheder som nævnt i retsplejelovens § 805 til hinder for edition, og anmodningen tages herefter til følge.

Thi bestemmes

: Retten pålægger Telenor, Frederikskaj 8, 2450 København SV, CVR 19433692, til politiet at udlevere data om, hvilke sendemaster og masteceller som Telefonnummer: Tlf.nr. er registreret på i perioden fra den 29. juni 2025 kl. 18.00 til den 7. juli 2025 kl. 08.00, herunder tidspunkterne for registreringen.

Pålægget vedrører alene oplysninger, som udbyderne råder over på andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt, der følger af regler udstedt i medfør af retsplejelovens § 786 e. Telenor pålægges tavshedspligt i medfør af retsplejelovens § 189, stk. 1, med hensyn til dennes viden om sagen.

Anklageren anmodede om, at underretning om det foretagne indgreb udsættes til den 8. januar 2026, jf. retsplejelovens § 788, stk. 4, jf. § 806, stk. 10. Anklageren begrundede dette med, at efterforskningen fortsat pågår. Den beskikkede advokat havde lejlighed til at udtale sig.

Retten besluttede, at underretning ikke skal gives på nuværende tidspunkt, men at spørgsmålet skal behandles på ny i et retsmøde, der blev fastsat til den 8. januar 2026 kl. 09.15. Retten fastsatte salær på 1.605 kr. med tillæg af moms til den beskikkede indgrebsadvokat, advokat Henrik Høpner. Salæret dækker indgrebsadvokatens tidsforbrug i retsmødet og forberedelse til retsmødet. Salæret betales af statskassen.

Dørene blev åbnet. ::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 14. afdelings

KENDELSE

Som dommere fungerede landsdommerne Michael Kistrup, Henrik Bitsch og Kåre Mønsted, førstnævnte som rettens formand. Dato: 28. juli 2025 Rettens sagsnr.: S-1883-25 Lukkede døre Indgrebsadvokat Henrik Høpner påkærer Retten i Lyngbys kendelse af 9. juli 2025 i sagen anklagemyndigheden mod 1) Sigtede1 (født april 2010), 2) Sigtede2 (født december 1996) og 3) Sigtede3 (født januar 1998) Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Lyngby (SS-101465/2025) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af 9. juli 2025 samt kæreskrift af 9. juli fra advokat Henrik Høpner og kæreskrift af 10. juli 2025 fra anklager Anklager.

Ved kendelse af 9. juli 2025, af sagt af Retten i Lyngby, traf retten bestemmelse om, at forsvarerne for de sigtede, Sigtede1, Sigtede2 og Sigtede3 ikke skulle underrettes om dagens retsmøde. Denne afgørelse er af indgrebsadvokaten, advokat Henrik Høpner kæret til Østre Landsret.

Advokaten har anført bl.a. følgende i sit kæreskrift: ”… I forbindelse med retsmødet d.d. hvor jeg som indgrebsadvokat var med til at behandle ovennævnte sag, hvor anklagemyndigheden ønskede kendelse om fejlretningsdata, havde anklagemyndigheden samtidig en anmodning om, at retten tillod, at sigtedes forsvarer ikke var blevet underrettet på trods af hovedreglen i retsplejelovens § 748, stk. 1 og 2, 3.pkt., hvorefter sigtede og i hvert fald sigtedes forsvarer skal underrettes om retsmødet.

Anklagemyndigheden gjorde gældende, at der var tale om en alvorlig sag – hvilket ikke bestrides, men, at man ønskede at forsvarerne – ved en fejl ikke skulle kunne risikere at underrette deres klienter om indgrebet. Retten afsagde kendelse om, at det på grund af sagens omstændigheder blev tilladt, at der ikke var givet underretning til medsigtedes forsvarer om retsmødets afholdelse.

Uagtet, at det var uafklaret, om jeg som indgrebsadvokat havde krav på at udtale mig, gjorde jeg i retsmødet gældende, dels at jeg havde ret til at udtale mig, dels at det efter min opfattelse var forkert at undlade underretningen om retsmødet til medsigtedes forsvar henset til, at der kunne fremkomme informationer, der havde betydning for tilrettelæggelse af forsvaret.

Dette kan være tilfældet uagtet, at der er mulighed for at meddele forsvar pålæg i medfør af retsplejelovens § 729 a. Derudover er der tillige mulighed for at give pålæg efter retsplejelovens § 748, stk. 6, hvorefter forsvar ikke må underrette andre herunder klient om, hvad der er passeret i et retsmøde.

Disse regler er tilstrækkelige til at beskytte anklagemyndighedens naturlige interesser i en mulighed hemmeligholdelse af, dels indgreb, dels oplysninger der kommer frem under sagen. Derfor nedlægges der påstand om, at de pågældende forsvarer underrettes om retsmødet eventuelt med de retsfølger, der følger af forsvar pålæg og/eller efter retsplejelovens § 748, stk. 6.

Jeg bemærker, at der i praksis er ganske få/ingen kendelser, der vedrører dette spørgsmål, hvorfor Landsretten under alle omstændigheder bør have lejlighed til at udtale sig om kendelsen uagtet, at der er kæreadgang for indgrebsadvokaten eller ej. …” Anklagemyndigheden har i sit kæreskrift anført bl.a. følgende: ”… Anklagemyndigheden nedlægger påstand om, at kæremålet afvises, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at betingelserne for at kære ikke er opfyldt, idet kendelser alene kan kæres af personer, over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse, medmindre andet er bestemt i loven.

En kendelse vedrørende manglende underretning af de sigtede og deres forsvarer, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1 og stk. 2, indeholder en afgørelse over for de sigtede og deres forsvarer og ikke over for indgrebsadvokaten eller nogen, han kunne repræsentere.

Det er derfor anklagemyndighedens opfattelse, at indgrebsadvokaten ikke kan kære kendelsen, idet han ikke har en retlig interesse i kæremålet, og at kæremålet dermed skal afvises. Det bemærkes desuden, at kendelser efter retsplejelovens § 748, stk. 2, afsiges af retten på politiets begæring.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, at en indgrebsadvokat skal beskikkes i forbindelse med, at retten tager stilling til, om forsvareradvokaterne skal underrettes om et retsmøde.

En indgrebsadvokat kan, efter anklagemyndighedens opfattelse, således ikke fremkomme med sine bemærkninger i forbindelse med en begæring efter retsplejelovens § 748, stk. 2, 3. pkt. …” Retsgrundlag og forarbejder I retsplejelovens § 968, jf. lov nr. 1160 af 5. juni 2024 med senere ændringer, hedder det bl.a.: ”… Kære til højere ret § 968.

Kendelser og andre beslutninger afsagt af byretten, som ikke, eller ikke for tiden, kan ankes i medfør af §§ 901-905, kan kæres til landsretten af enhver, over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse, medmindre andet er bestemt i loven. … Stk. 5.

Kendelser og andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, kan dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres, hvis kendelsen eller beslutningen angår sagens berammelse, går ud på, at sagen udsættes, afvises eller hæves, angår fængsling, beslaglæggelse, ransagning eller lignende, angår dørlukning, referat- eller navneforbud, billed- eller lydoptagelse eller tegning, pålægger straf eller omkostninger eller er rettet mod nogen, som ikke er part i sagen. …” Bestemmelsen blev affattet ved lov nr. 538 af 8. juni 2006.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, lfs. nr. 168 af 1. marts 2006, at § 968, stk. 1, med redaktionelle ændringer mv. viderefører den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 968, stk. 1, 1. pkt. Den før ændringsloven fra 2006 gældende bestemmelse blev vedtaget med retsplejeloven og affattet i lfs. af 26. januar 1914. Bemærkningerne indeholder intet om § 968.

Bestemmelsen i § 968, stk. 1, svarer til § 346 i forslaget fra 3. Proceskommission (1899). Det heddet i 3. Proceskommissions bemærkninger til § 346 sp. 199: ”… Naar Paragraffen taler om ”Enhver, overfor hvem Beslutningen indeholder en Afgørelse”, er dette ganske vist et udtryk, hvis rette Forstaaelse efter Omstændighederne kan volde Tvivl.

Dog har man ment, at det noget skarpere end i det tidligere Forslags § 408 brugte Udtryk ”Enhver som …. antager sig krænket i sine rettigheder eller hindret i Opfyldelsen af sine Pligter betoner, hvad det kommer an paa, nemlig om afgørelsen efter res judicataprincipper er bindende for de paagældende .

Den Husbond, hvis Tyende er tilpligtet af møde for Retten, kan saaledes vel mene sig krænket i sine Rettigheder, men bør dog aabenbart ikke kunne paakære Rettens Beslutning desangående, lige så lidt som den, der formener at være Ejer af en Ting, som er beslaglagt, medens den befandt sig i en andens Besiddelse, uden videre kan paakære Beslaglæggelsesbeslutningen; derimod vil han først have at fremsætte en Begæring om Tingens tilbagelevering i henhold til § 141, og han, hvis dette ved Kendelse nægtes ham, paakære denne Kendelse. …” Retsplejelovens § 784, stk. 1, 1. pkt., er sålydende: ”… § 784.

Inden retten træffer afgørelse efter § 783, skal der beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. …” Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 227. af 6. juni 1985 og blev foreslået under behandlingen i Folketinget, jf. FT 1984-85, tillæg B, sp. 1711. Bemærkningerne til bestemmelsen udtaler intet om advokatbeskikkelsens omfang.

Ordningen med advokatbeskikkelse blev indført efter forslag fra Justitsministeriets - Strafferetsplejeudvalg. Udvalget skriver i sin betænkning nr. 1023/1984 om Politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter s. 76 bl.a.: ”… Resultatet er, at det i praksis er uhyre sjældent, at rettens behandling af begæringer om indgreb i meddelelseshemmeligheden sker under medvirken af en forsvarer.

Dette medfører, at der ikke for retten finder nogen kontradiktorisk forhandling sted, men at sagen bliver forelagt retten alene af anklagemyndigheden. Det medfører også, at appel af rettens afgørelse er udelukket, hvis retten imødekommer politiets begæring, idet der ikke er nogen til at iværksætte en sådan appel.

På denne baggrund har udvalget overvejet, om der - som foreslået i debatten, jfr. foran side 49 ff - bør indføres en form for advokatbeskikkelse for den eller dem, som et indgreb i meddelelseshemmeligheden retter sig imod. … Hertil kommer, at de omhandlede indgreb foretages hemmeligt og altså uden mulighed for, at de personer, som indgrebene rammer, efter iværksættelsen kan protestere og herunder forelægge deres synspunkter for retten.

Herved adskiller sager om indgreb i meddelelseshemmeligheden sig fra andre afgørelser inden for strafferetsplejen, hvor retten uden kontradiktorisk behandling tager stilling til en begæring fra politiet, således f.eks. fra afgørelser om anholdelsesbeslutninger i medfør af retsplejelovens § 755, stk. 5, og afgørelser om ransagning, jfr. § 797.

Der er derfor særligt behov for advokatbeskikkelse ved indgreb i meddelelseshemmeligheden. …” Efter votering afsagdes kendelse: Det fremgår udtrykkeligt af retsplejelovens § 784, stk. 1, 1. pkt., og motiverne hertil, at advokatbeskikkelse sker for den eller dem, som indgrebet i meddelelseshemmeligheden retter sig imod.

Kendelsen af 9. juli 2025 vedrører ikke selve indgrebet i meddelelseshemmeligheden, men er rettet mod de beskikkede advokater, og der er ikke grundlag for at antage, at indgrebsadvokatens beskikkelse også omfatter disse forhold.

Efter retsplejelovens § 968, stk. 1, er det er forudsætning for, at en nogen kan kære en kendelse eller beslutning, at kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse over for den pågældende, og motiverne til bestemmelsen indeholder alene eksempler på personer, der bliver berørt af afgørelsen. Der er således ikke kæreadgang for indgrebsadvokaten efter retsplejelovens § 968, stk. 1.

Da situationen ikke er omfattet af retsplejelovens § 968, stk. 5, og der i øvrigt ikke i loven er en særlig kæreadgang for indgrebsadvokaten, kan denne ikke kære, hvorfor bestemmes: Dette kæremål afvises. Sagen sluttet. ::::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets

KENDELSE

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Oliver Talevski, Lars Apostoli og Peter Mørk Thomsen. Dato: 27. marts 2026 Rettens sagsnr.: 88/2025 Foranstaltning under efterforskning i straffesag (advokat Henrik Høpner, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Lyngby den 9. juli 2025 (SS-101465/2025-LYN-G) og af Østre Landsrets 14. afdeling den 28. juli 2025 (S-1883-25).

Påstande

Advokat Henrik Høpner har nedlagt påstande, der må forstås sådan, at han ønsker landsrettens kendelse om afvisning ophævet og sagen hjemvist til landsretten til fortsat behandling. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Sagsfremstilling

Som led i efterforskning af en sag om drabsforsøg fremsatte anklagemyndigheden anmodning om, at et teleselskab i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804 a, jf. § 804, skulle udlevere data for et bestemt telefonnummer om, hvilke sendemaster og masteceller det pågældende telefonnummer er registreret på i en nærmere angivet periode.

Det fremgår af anmodningen til retten, at telefonnummeret efter politiets opfattelse blev benyttet af Person, som var mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 192 a, stk. 1, nr. 1. Anmodningen blev behandlet i et retsmøde ved Retten i Lyngby den 9. juli 2025.

Det fremgår af retsbogen fra retsmødet, at advokat Henrik Høpner blev beskikket som indgrebsadvokat i medfør af retsplejelovens § 784, stk. 1. Under retsmødet anmodede anklagemyndigheden om, at forsvarerne for de sigtede, Sigtede1, Sigtede2 og Sigtede3, ikke blev underrettet om retsmødet, jf. retsplejelovens § 748, stk. 2. Ved kendelse af samme dato imødekom byretten anmodningen.

Af byrettens begrundelse fremgår: ”… Det begærede indgreb angår ikke direkte de tre sigtede Sigtede1, Sigtede2 og Sigtede3, og de sigtedes forsvareres mulighed for at varetage de sigtedes forsvar ses ikke forringet, så længe resultatet af det begærede indgreb ikke anvendes imod de sigtede.

Herefter og navnlig sammenholdt med sagens alvor og karakter, samt efterforskningens helt indledende stade og formålet med det begærede indgreb, findes særlige hensyn til sagens opklaring at føre til, at betingelserne i retsplejelovens § 748, stk. 2, 3. pkt. er opfyldt, hvorfor retten tager anklagerens anmodning til følge. …” Retten behandlede herefter anklagemyndighedens anmodning om edition og bestemte, at teleselskabet skulle udlevere de pågældende data, da der bl.a. var grund til at antage, at de omhandlede oplysninger kunne tjene som bevis i sagen.

Advokat Henrik Høpner kærede efterfølgende byrettens kendelse om, at de sigtedes forsvarere ikke skulle underrettes om retsmødet. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om afvisning af kæremålet, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1.

Den 28. juli 2025 afviste landsretten kæremålet med følgende begrundelse: ”… Det fremgår udtrykkeligt af retsplejelovens § 784, stk. 1, 1. pkt., og motiverne hertil, at advokatbeskikkelse sker for den eller dem, som indgrebet i meddelelseshemmeligheden retter sig imod.

Kendelsen af 9. juli 2025 vedrører ikke selve indgrebet i meddelelseshemmeligheden, men er rettet mod de beskikkede advokater, og der er ikke grundlag for at antage, at indgrebsadvokatens beskikkelse også omfatter disse forhold.

Efter retsplejelovens § 968, stk. 1, er det er forudsætning for, at nogen kan kære en kendelse eller beslutning, at kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse over for den pågældende, og motiverne til bestemmelsen indeholder alene eksempler på personer, der bliver berørt af afgørelsen. Der er således ikke kæreadgang for indgrebsadvokaten efter retsplejelovens § 968, stk. 1.

Da situationen ikke er omfattet af retsplejelovens § 968, stk. 5, og der i øvrigt ikke i loven er en særlig kæreadgang for indgrebsadvokaten, kan denne ikke kære, hvorfor bestemmes: Dette kæremål afvises. …” Retsgrundlag Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse, jf. retsplejelovens § 783.

Det fremgår af retsplejelovens § 784, stk. 1, 1. pkt., at inden retten træffer afgørelse efter § 783, skal der beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Efter retsplejelovens § 806, stk. 10, finder § 784 tilsvarende anvendelse i sager om pålæg om edition af trafik- og lokaliseringsdata efter § 804 a for den, som oplysningerne angår.

Bestemmelsen i § 784 blev indført ved lov nr. 227 af 6. juni 1985 om ændring af retsplejeloven, hvor retsplejelovens kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden blev indsat. Lovforslaget (lovforslag nr. L 164 af 1. februar 1985) byggede på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter.

Af betænkningens s. 75, 81-82 og 215 fremgår bl.a.: ”… 2.6. Udvalgets overvejelser … 2.6.4. Formregler m.v. … 2.6.4.3. Advokatbeskikkelse Indgreb i meddelelseshemmeligbeden foretages ofte på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klarhed over, hvilken eller hvilke personer der kan mistænkes for den lovovertrædelse, der danner grundlag for sigtelsen.

Også i tilfælde, hvor mistanken er knyttet til en eller flere bestemte personer, vil sagen som regel være på et så indledende stadium, at de pågældende endnu ikke er blevet sigtede, og at der ikke er sket forsvarerbeskikkelse.

Selv hvis forsvarer er beskikket, kan forsvareren være udelukket fra at deltage i rettens behandling af en begæring om indgreb i meddelelseshemmeligheden, jfr. retsplejelovens § 748, stk. 2, 3. punktum. … Udvalget vil derfor anbefale, at en advokatordning søges gennemført på den måde, at der af hele kredsen af beneficerede advokater ved den pågældende domstol udpeges en advokat for den eller dem, over for hvem indgrebet begæres foretaget.

Der skal kun beskikkes én advokat i hver sag, selvom indgrebet vil ramme flere personer.

Advokaten skal varetage interesserne ikke blot hos den eller de mistænkte, men også hos indehaverne af de telefoner eller lokaler m.v., der aflyttes, samt hos alle de personer, der mere eller mindre tilfældigt kommer til at udtale sig igennem en telefon, der aflyttes, eller som på anden måde bliver berørt af indgrebet. … … Udvalgets lovudkast … Til § 784 … Stk. 1 fastsætter, at der som hovedregel skal beskikkes en advokat for den, over for hvem indgrebet foretages.

Advokaten, der beskikkes af kredsen af beneficerede advokater, har til opgave at varetage den mistænktes og andres interesser og således sikre en kontradiktorisk behandling af begæringen om indgrebet og herunder tage stilling til spørgsmålet om kære af rettens afgørelse. …”

Anbringender

Advokat Henrik Høpner har anført navnlig, at de sigtedes forsvarere burde have været underrettet om retsmødet. Han har som indgrebsadvokat hjemmel til at varetage de sigtedes interesser, da de potentielt kan blive berørt af indgrebet.

Da retsmødet blev holdt for lukkede døre, og da retten bestemte, at de beskikkede forsvarere ikke skulle underrettes om retsmødet, er han den eneste, der har reel mulighed for at varetage de sigtedes interesser. I modsat fald efterlades de sigtede i et tomrum uden overholdelse af sædvanlige retsgarantier.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at beskikkelsen af advokat Henrik Høpner skete for Person, som er den person, oplysningerne angår. Adgangen for indgrebsadvokaten til at udtale sig i retsmødet om edition relaterer sig således alene til indgrebet, som blev rettet mod Person, samt andre personer som tilfældigt måtte blive berørt af indgrebet, jf. forarbejderne til § 784, stk. 1.

Indgrebsadvokatens interessevaretagelse kan ikke anses for at omfatte de tre sigtede i sagen, idet de pågældende ikke kan anses for personer, der ”tilfældigt” bliver berørt. En indgrebsadvokat kan alene kære afgørelser om selve indgrebet om edition, hvorimod spørgsmål om de øvrige sigtedes interesser og kære af afgørelser herom varetages af de beskikkede forsvarere.

Højesterets begrundelse og resultat

Under en sag, hvor Person var mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 192 a, anmodede anklagemyndigheden – som led i en foranstaltning under efterforskningen – retten om at pålægge et teleselskab at udlevere data om, hvilke sendemaster og masteceller et telefonnummer var registreret på inden for en nærmere angivet periode (editionspålæg).

Efter politiets opfattelse blev telefonen benyttet af Person. Anklagemyndigheden anmodede samtidig om, at der ikke blev givet forsvarerne for tre andre personer, der var sigtet i samme sag, underretning om det retsmøde, hvor anmodningen om udlevering af data skulle behandles. Advokat Henrik Høpner blev beskikket som indgrebsadvokat efter retsplejelovens § 784, stk. 1.

Byretten traf kendelse om, at forsvarerne for de tre sigtede ikke skulle underrettes om retsmødet. Advokat Henrik Høpner kærede rettens kendelse herom til landsretten, der afviste kæren. Sagen for Højesteret angår, om det er med rette, at landsretten har afvist at behandle kæren.

Efter retsplejelovens § 968, stk. 1, ville de tre sigtede have adgang til at kære byrettens kendelse om ikke at underrette deres beskikkede forsvarere. Spørgsmålet er, om advokat Henrik Høpner som indgrebsadvokat kunne kære kendelsen for at varetage de sigtedes interesser.

Efter retsplejelovens § 784, stk. 1, 1. pkt., skal der, inden der træffes afgørelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden, beskikkes en advokat for den, som indgrebet vedrører, og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig. Ved pålæg om edition, jf. retsplejelovens § 804 a, finder § 784, stk. 1, 1. pkt., tilsvarende anvendelse for den, som oplysningerne angår, jf. retsplejelovens § 806, stk. 10.

Efter forarbejderne til § 784, stk. 1, skal der kun beskikkes én advokat i hver sag, selv om indgrebet vil ramme flere personer.

Advokaten skal varetage interesserne ikke blot hos den eller de mistænkte, men også hos indehaverne af de telefoner eller lokaler mv., der aflyttes, samt hos alle de personer, der mere eller mindre tilfældigt kommer til at udtale sig igennem en telefon, der aflyttes, eller som på anden måde bliver berørt af indgrebet.

Det følger af forarbejderne endvidere, at advokaten har til opgave at varetage den mistænktes og andres interesser og således sikre en kontradiktorisk behandling af begæringen om indgrebet og herunder tage stilling til spørgsmålet om kære af rettens afgørelse.

Højesteret finder, at det følger heraf, at en advokat, der er beskikket som indgrebsadvokat efter retsplejelovens § 784, stk. 1, 1. pkt., har adgang til at kære rettens afgørelse om at undlade underretning af forsvarerne for personer, som kan blive berørt af indgrebet, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1.

Højesteret ophæver derfor landsrettens kendelse og hjemviser sagen til fortsat behandling i landsretten, således at landsretten skal tage stilling til, om det var korrekt at undlade underretning af de sigtedes forsvarere om det retsmøde, hvor foranstaltningen blev besluttet.

Thi bestemmes

: Landsrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling i landsretten. Statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.