Tilbage til sager

HRHøjesteret

64/2022

OL-2023-H-00080

Afgørelse / Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
16-05-2023
Sagsemne
33.1 Sigtede, 332.2 Beføjelser, Retspleje
Sagens parter
Anklagemyndigheden mod S
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

KAI001

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 200.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Forsvarerpålæg hjemvist med henblik på fornyet vurdering

Kendelse afsagt den 16. maj 2023

Sag 64/2022

Anklagemyndigheden

mod

Sigtede 1

Pålæg til forsvarer om ikke at videregive visse oplysninger til sigtede blev hjemvist, da det ikke var muligt at vurdere, om forsvarerpålægget kunne opretholdes i sin helhed

Sigtede 1 var sigtet for alvorlig narkokriminalitet ved i forening med tre andre personer at have indsmuglet, besiddet og videreoverdraget ikke under 20 kg kokain. De tre medsigtede var varetægtsfængslet i Danmark, hvorimod Sigtede 1 var på fri fod.

Københavns Politi meddelte Sigtede 1's forsvarer pålæg om ikke at videregive de oplysn inger, som hun havde modtaget fra politiet, bortset fra sigtelserne, som fremgik af den europæiske arrestordre fra Københavns Byret.

Sagen angik for Højesteret, om der var grundlag for at opretholde Københavns Politis pålæg.

Højesteret udtalte, at forarbejderne til reglerne om forsvarerpålæg måtte forstås således, at det bl.a. i sager, hvor en person, der er mistænkt for særdeles alvorlig kriminalitet, fortsat er på fri fod trods langvarig eftersøgning på grundlag af en fængslingskendelse, kan være nødvendigt at meddele et generelt pålæg om ikke at videregive nogen oplysninger vedrørende sagen. Et forsvarerpålæg skal imidlertid også i sådanne sager bygge på en vurdering af sagens konkrete omstændigheder.

Højesteret fastslog, at forarbejderne måtte indebære, at politiet skal oplyse forsvareren om de nærmere omstændigheder, der medfører, at et generelt pålæg er den eneste måde, hvorpå det er muligt at varetage de hensyn, der begrunder pålægget. Sådanne oplysninger er også en forudsætning for, at retten kan tage stilling til, om betingelserne for at meddele og opretholde pålægget er opfyldt.

Højesteret var ikke på det foreliggende grundlag i stand til at vurdere, om forsvarerpålægget kunne opretholdes i sin helhed. Højesteret hjemviste derfor sagen med henblik på, at politiet foretog en fornyet vurdering af, hvilke oplysninger Sigtede 1's forsvarer ikke måtte videregive, og nærmere begrundede, hvorfor det kunne skade sagens opklaring, hvis oplysningerne blev videregivet.

Landsretten var kommet til et andet resultat.

Højesteret hjemviste sag til politiet i spørgsmål om forsvarerpålæg med henblik på, at politiet foretager en fornyet vurdering af, hvilke oplysninger forsvarer ikke må videregive til sigtet
Straffesag · 3. instans
KilderDomsdatabasenAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)Domstol.dkDomstol.dk (PDF)
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/3270