BS-44759/2021-HJR

ANO001

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 165.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Værneting i Danmark for sag anlagt mod svensk selskab

Sag BS-44759/2021-HJR

Kendelse afsagt den 27. september 2022

Kærende AB, tidligere Appelindstævnte AB

mod

Indkærede ApS, tidligere Appellant ApS

Der var værneting i Danmark for en sag, som et dansk selskab havde anlagt mod et svensk selskab

Ejeren af Indkærede ApS, tidligere Appellant ApS, Vidne 1, formidlede i 2017 kontakt til en advokat, der efterfølgende bistod ved købet af en ejendom i Sverige fra Kærende AB, tidligere Appelindstævnte AB. Efter at aftalen om overdragelse af ejendommen var indgået, rettede Indkærede ApS, tidligere Appellant ApS et krav på formidlingshonorar mod Kærende AB, tidligere Appelindstævnte AB.

Da kravet ikke blev imødekommet, anlagde Indkærede ApS, tidligere Appellant ApS sag mod Kærende AB, tidligere Appelindstævnte AB ved Retten i Lyngby, som var hjemting for Indkærede ApS, tidligere Appellant ApS.

Kærende AB, tidligere Appelindstævnte AB gjorde heroverfor gældende, at Retten i Lyngby ikke var rette værneting, idet Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1, angående sager om kontraktforhold, ikke fandt anvendelse, da der ikke var indgået en aftale mellem Vidne 1 og medejeren af Kærende AB, tidligere Appelindstævnte AB, Vidne 3.

Byretten afviste sagen under henvisning til, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var indgået en aftale, og at Retten i Lyngby dermed ikke var rette værneting. Landsretten kom til det modsatte resultat og hjemviste sagen til fortsat behandling i byretten.

Højesteret udtalte, at Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1, efter Højesterets praksis kan anvendes, selv om der er tvist om, hvorvidt der er indgået en aftale, hvis det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at parternes forhold er aftalemæssigt forankret.

Højesteret lagde på baggrund af sagens oplysninger til grund, at Kærende AB, tidligere Appelindstævnte AB under visse omstændigheder var villig til at betale et honorar til Vidne 1, såfremt han formidlede kontakt til en køber af den svenske ejendom.

På den baggrund fandt Højesteret, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at forholdet mellem Kærende AB, tidligere Appelindstævnte AB og Vidne 1 var aftalemæssigt forankret, og at Retten i Lyngby dermed var rette værneting.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse.