SS-18/2021-HJR

KAD002

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 61.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt fredag den 26. august 2022

Sag 18/2021 og 41/2021

Anklagemyndigheden mod Sigtede (advokat Helle Vibeke Paulsen, beskikket)

I sag 18/2021 er i tidligere instanser afsagt kendelse af Københavns Byret den 22. december 2020 (SS 2-32143/2020) og af Østre Landsrets 4. afdeling den 30. december 2020 (S-3540-20). I sag 41/2021 er i tidligere instanser afsagt kendelse af Københavns Byret den 19. februar 2021 (SS 2-32143/2020) og af Østre Landsrets 11. afdeling den 4. marts 2021 (S-469-21).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Michael Rekling og Søren Højgaard Mørup.

Påstande

Sigtede har nedlagt påstand om, at han burde have været løsladt.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelser om fort-sat varetægtsfængsling in absentia af Sigtede.

Sagsfremstilling

Forløbet frem til landsrettens kendelse af 30. december 2020 (Højesterets sag 18/2021) Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) indledte i 2016 efterforskning i en sag vedrørende overtrædelse af ophavsretsloven under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 299 b, idet SØIK havde modtaget en anmeldelse fra Ret-

- 2 -

tighedsAlliancen om, at Fildelingstjenesten blev benyttet til deling af film og tv-serier uden samtykke fra rettighedshaverne.

Efterforskningen førte til identifikation af Sigtede som en person, der hav-de en betydelig rolle i driften af Fildelingstjenesten.

Ved Københavns Byrets kendelse af 20. august 2019 blev Sigtede vare-tægtsfængslet in absentia, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, med henblik på interna-tional efterlysning. Han blev efterfølgende efterlyst via bl.a. Interpol.

Den 5. oktober 2020 blev Sigtede anholdt i Marokko og varetægtsfængslet, og den 6. oktober 2020 modtog SØIK underretning herom.

Den 9. oktober 2020 underrettede Sigtedes advokat, advokat Helle Vibeke Paulsen, Udenrigsministeriet om, at Sigtede kort tid inden anholdelsen havde haft en hjerneblødning og havde været indlagt på et hospital i Agadir i Marokko, og at han var i kontakt med en læge i fængslet i Marokko.

Samme dag besøgte en repræsentant fra den danske ambassade i Rabat Sigtede i fængslet i Tiflet. Fængslets direktør oplyste ved besøget bl.a., at man var opmærksom på Sigtedes helbredstilstand, at han blev tilset af fængslets læge, samt at han modtog den nødvendige behandling. Det blev under besøget endvidere oplyst, at Sigtede alene havde tilladelse til at kontakte sin advokat, sin mor og ambassaden via telefon.

Den 12. oktober 2020 begærede de danske myndigheder Sigtede udleveret til retsforfølgning i Danmark.

Den 20. oktober 2020 oplyste advokat Helle Vibeke Paulsen over for SØIK, at Sigtede ønskede at komme frivilligt hjem til Danmark så hurtigt som muligt, og at han gerne ville medvirke til sagens oplysning og i det hele taget samarbejde med dansk politi, når han var hjemme i Danmark igen. Herudover oplyste advokaten bl.a., at Sigtede havde alvorlige helbredsproblemer på grund af to på hinanden følgende hjerneblødnin-ger i efteråret 2020. Den seneste hjerneblødning var tilstødt under fængslingen i Marokko.

- 3 -

Den 28. oktober 2020 videresendte Rigsadvokaten disse oplysninger om Sigtedes helbred til Udenrigsministeriet med henblik på, at oplysningerne blev viderefor-midlet til de marokkanske myndigheder.

Ved brev af 3. november 2020 anmodede Rigsadvokaten de marokkanske myndigheder om, at sagen blev hastebehandlet under henvisning til oplysningerne fra advokaten om Sigtedes helbredsforhold.

Den 10. november 2020 blev de originale dokumenter vedrørende udleveringsbegæringen videresendt fra ambassaden til de marokkanske myndigheder.

Den 26. november 2020 meddelte de marokkanske myndigheder, at en marokkansk retsin-stans havde truffet afgørelse den 11. november 2020 om at attestere, at Sigtede frivilligt havde indvilget i at blive udleveret, og at den administrative fase ville blive indledt. Det fremgår af sagen, at denne proces efter ambassadens erfaring kunne tage ca. 6-18 måneder, og at sagsbehandlingstiden kunne blive påvirket af covid-19-pandemien.

Den 4. december 2020 besøgte ambassaden i Rabat igen Sigtede i fængs-let. Sigtede oplyste i den forbindelse, at han fortsat blev tilset af sundheds-personale, at han modtog medicin til regulering af blodtrykket, og at han for ca. en måned siden var blevet transporteret til en klinik uden for fængslet, hvor de målte hans blodtryk, men ikke scannede hans hoved. Under ambassadens samtale med fængselsdirektøren tilkendegav direktøren, at han ville følge op ved at tale med fængslets læge.

Den 8. december 2020 afsagde Københavns Byret kendelse om, at betingelserne for at beslag-lægge computer, mobiltelefoner mv. hos Sigtede var opfyldt efter dansk ret, således at kendelsen kunne danne grundlag for en anmodning til de marokkanske myn-digheder om international retshjælp.

Den 10. december 2020 meddelte SØIK RettighedsAlliancen, at efterforskningen mod 13 brugere af Fildelingstjenesten blev standset, ide t det efter SØIK’s vurdering var behæftet med stor usikkerhed, om der i de enkelte sager ville være tilstrækkelige beviser til en

- 4 -

domfældelse, og idet yderligere efterforskning ville kræve meget omkostningstunge efter-forskningsskridt, der ikke nødvendigvis ville sikre tilstrækkelige beviser til en domfældelse.

Den 17. december 2020 modtog ambassaden journaloplysninger om Sigtede fra de marokkanske myndigheder, hvoraf det fremgik bl.a., at Sigtede havde modtaget otte konsultationer hos en læge i fængslet, at han havde haft en enkelt konsul-tation på hospitalet i Tiflet, og at en blodprøve den 22. oktober 2020 viste dyslipidæmi i lette-re grad. Herudover var Sigtedes tilstand generelt god, og han var i behand-ling. Der var endvidere planlagt konsultation hos en kardiolog.

Ved Københavns Byrets kendelse af 22. december 2020 blev Sigtede løs-ladt, idet retten fandt, at fortsat varetægtsfængsling in absentia ville være i strid med propor-tionalitetskravet i retsplejeloven § 762, stk. 3. Af kendelsen fremgår bl.a.:

”Sigtede blev varetægtsfængslet in absentia den 20. august 2019 efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Der er ikke i forbindelse med nærværende retsmøde redegjort nærmere for eller prote-steret mod fængslingsgrundlaget. Der er endvidere ikke oplyst nærmere om efterforsk-ningen.

Sigtede blev anholdt den 5. oktober 2020 i Marokko og fængslet i anledning af nærvæ-rende sag.

Sigtede er begæret udleveret til Danmark og samtykker til udleveringen.

Udenrigsministeriet har oplyst, at processen baseret fra tre tidsligere udleveringssager kan tage fra 6-18 måneder.

Retten finder, at der kan ske en prøvelse af proportionaliteten, uanset at sigtede afventer en afgørelse om udlevering til Danmark.

Efter de foreliggende oplysninger om sigtelsens karakter, berammelsen af sagen, den forventede straf og det oplyste om den forventede udleveringsproces fra Marokko, fin-der retten, at en fortsat frihedsberøvelse særligt under hensyn til det oplyste om sigtedes helbredsmæssige forhold, og at den aktuelle fængsling finder sted i Marokko, vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af anholdtes forhold, sagens betydning og den retsfølge, der kan forventes.

Retten har herved også tillagt det betydning, at sig-tede er ustraffet. Betingelserne for varetægtsfængsling er derfor ikke længere opfyldt, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.”

- 5 -

SØIK kærede byrettens kendelse til Østre Landsret med påstand om fortsat varetægtsfængs-ling in absentia på det hidtidige grundlag. Byretten tillagde i den forbindelse kæremålet op-sættende virkning. Sigtedes forsvarer påstod byrettens kendelse stadfæstet.

Ved kendelse af 30. december 2020 ændrede Østre Landsret byrettens kendelse således, at varetægtsfængslingen in absentia blev opretholdt. Af landsrettens kendelse fremgår bl.a.:

”Efter de foreliggende oplysninger, herunder om sagens karakter og omfang, den f ort-satte efterforskning og Sigtedes bopælsforhold, finder landsretten, at betingelserne for varetægtsfængsling in absentia i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, fortsat er opfyldt.

Når endvidere henses til, at Sigtede alene har været varetægtsfængs-let i Marokko siden den 5. oktober 2020, finder landsretten, at proportionalitetshensy-nene i retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke på nuværende tidspunkt er til hinder for fortsat varetægtsfængsling in absentia. Oplysningerne om hans helbredsforhold kan heller ikke føre til et andet resultat.

Lands retten tager derfor anklagemyndighedens påstand til følge.”

Forløbet frem til landsrettens kendelse af 4. marts 2021 (Højesterets sag 41/2021) Det fremgår af sagen, at ambassaden den 5. januar 2021 havde været i kontakt med fængslet, der havde oplyst, at Sigtede havde det godt.

Den 12. januar 2021 aflagde ambassaden Sigtede et nyt besøg. Under be-søget havde ambassaden samtaler med Sigtede og fængselsdirektøren. Un-der samtalen med direktøren deltog fængslets læge via en telefonforbindelse. Ifølge ambassa-den virkede Sigtede fattet og klar i sin kommunikation. Han oplyste til ambassaden, at hans helbred generelt ikke var godt.

Han havde konstant hovedpine og ringen for ørene og havde i 2-3 tilfælde oplevet smerter i øjnene. Hans blodtryk svingede, men var generelt for højt. Han tog fire slags medicin hver dag. Han oplyste også, at han blev tilset af en læge og to sygeplejersker, som målte hans blodtryk flere gange ugentligt. Han modtog ikke anden behandling.

Han oplyste endvidere, at fængslet planlagde en kardiologisk undersøgelse uden for fængslet i den nærmeste fremtid. Han oplyste, at fængslets læge havde anmodet om at få udleveret dokumentation for hans sygdomshistorik, herunder for behandlingen af hans hjerneblødning på et hospital i Agadir, men at han ikke kunne fremskaffe dokumentation.

Han havde ikke fået foretaget en CT-scanning, men havde gennemgået en kardiologisk undersø-gelse i Agadir. Der forelå ifølge Sigtede ingen journal herpå. Fængslets

- 6 -

læge oplyste under besøget bl.a., at der var planlagt kardiologisk undersøgelse i Rabat i første halvdel af marts. I mellemtiden ville Sigtede fortsat modtage medicin for at dæmpe hovedpinen og kontrollere blodtrykket.

Den 28. januar 2021 besøgte ambassaden igen Sigtede. Ifølge ambassaden virkede Sigtede fortsat fattet, men mere modløs end ved seneste besøg. Sigtede oplyste, at han fortsat havde ringen for ørene og hovedpine af vari-erende intensitet, og at hans blodtryk stadig var for højt. Han tog fortsat tre slags medicin dag-ligt og derudover ibuprofen efter behov.

Han oplyste, at han den 20. januar 2021 var blevet bragt til et hospital i Rabat, hvor han blev undersøgt af en kardiolog. Lægen konkluderede på baggrund af undersøgelserne, at han ikke fejlede noget.

Modsat hvad Sigtede havde oplyst ved ambassadens seneste besøg, oplyste han denne gang, at han havde fået foretaget en CT-scanning i Agadir i forbindelse med det beskrevne tilfælde af hjerneblødning kort tid inden anholdelsen, men at han ikke var i besiddelse af en journal eller anden doku-mentation for scanningen.

Under mødet med fængselsdirektøren blev ambassaden informeret om, at Sigtede var blevet undersøgt af en kardiolog, der havde lavet en EKG-undersøgelse og målt hans blodtryk. Fængselsdirektøren oplyste, at fængslets læge overvejede en konsultation hos en neurolog uden for fængslet. Ifølge lægen forudsatte en CT-scanning en henvisning fra en neurolog.

Den 2. februar 2021 skrev Sigtedes advokat til bl.a. SØIK, Rigsadvokaten og Udenrigsministeriet, at Sigtede var blevet overflyttet til en almindelig afdeling, at han var løbet tør for sin medicin, at fængslet ignorerede hans anmodninger om at tale med en læge eller at få ny medicin, og at han frygtede for sit liv.

Den 4. februar 2021 aflagde ambassaden på ny Sigtede et besøg i fængslet. Han fremstod modløs og opgivende. Han oplyste, at han to dage forinden var blevet flyttet fra sin enecelle til en celle med syv andre indsatte. Han oplyste bl.a., at han i to dage ikke havde modtaget sin sædvanlige medicin, og at fængslet havde sagt, at det skyldtes, at de ikke havde modtaget de rette doser.

Sigtede havde senere modtaget medicin igen, men var nu selv stoppet med at tage den. Under samtalen med fængselsdirektøren gav ambassaden udtryk for stærk bekymring over Sigtedes tilstand. Fængselsdirektøren oplyste, at beslutningen om at flytte Sigtede fra skadestueafdelingen til den almindelige afdeling var truffet af lægen, der ikke så lægefaglige grunde til, at

- 7 -

Sigtede skulle blive på skadestueafdelingen. Ambassaden stillede spørgsmålstegn ved beslutningen og gjorde direktøren opmærksom på, at Sigtede ikke havde modtaget medicin i to dage, og at han led af selvmordstanker.

Direktøren lovede, at han ville være ekstra opmærksom på Sigtedes mentale og helbredsmæssige situa-tion, at der kunne igangsættes overvågning i anledning af hans selvmordstanker, og at han selv ville se til Sigtede umiddelbart efter ambassadens besøg. Han oplyste, at man fortsat planlagde en konsultation hos en neurolog.

Ambassaden rettede den følgende dag henvendelse til de centrale fængselsmyndigheder i Marokko og udtrykte bekymring over Sigtedes tilstand.

Den 11. februar 2021 orienterede Udenrigsministeriet anklagemyndigheden om, at de marok-kanske myndigheder ved verbalnote af 9. februar 2021 havde oplyst, at ransagning af Sigtedes bopæl og beslaglæggelse af hans computer mv. var planlagt til den 17. februar 2021.

Den 18. februar 2021 besøgte ambassaden igen Sigtede i fængslet. Ifølge ambassaden fremstod Sigtede i bedre forfatning end ved det seneste besøg den 4. februar 2021. Han virkede mere fattet, udtryksfuld og klar i sin kommunikation og var generelt i bedre humør. Han oplyste bl.a., at han igen var begyndt at tage sin medicin. Han havde stadig hovedpine.

Han var siden sidste besøg blevet tilset én gang af fængslets læge, der havde målt hans blodtryk, som ifølge Sigtede stadig var for højt. Han befandt sig fortsat i cellen med syv andre indsatte. Ambassaden meddelte Sigtede, at ambassaden havde modtaget journalmateriale fra tidligere lægeundersøgelser i Agadir i 2020 og fra Danmark i 2011, og at ambassaden ville viderebringe dette til fængslets læge.

Sigtede oplyste, at han havde et udestående med de marokkanske myndigheder i form af en bødestraf for ”visum overstay” . Ambassade n spurgte fængslets vi-cedirektør om tidshorisonten for den planlagte konsultation hos en neurolog. Vicedirektøren lovede at undersøge spørgsmålet.

Ved kendelse af 19. februar 2021 bestemte Københavns Byret, at Sigtede skulle forblive varetægtsfængslet in absentia. Af kendelsen fremgår bl.a.:

”Grundlaget for Østre Landsret kendelse af 30. december 2020 er fortsat til stede, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

- 8 -

Henset til varigheden af Sigtedes frihedsberøvelse i Marokko finder retten, at proportionalitetshensynene i retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke på nuværende tidspunkt er til hinder for fortsat varetægtsfængsling in absentia. Oplysningerne om Sigtedes helbredsforhold kan ikke føre til et andet resultat.”

Den 3. marts 2021 orienterede Udenrigsministeriet anklagemyndigheden om, at den admini-strative fase var afsluttet. Udenrigsministeriet erindrede desuden om, at Sigtede havde en udestående visumsag hos de marokkanske myndigheder, og at udleveringen ikke kunne ske, før denne var afsluttet.

Forsvareren kærede byrettens kendelse til Østre Landsret, der ved kendelse af 4. marts 2021 stadfæstede byrettens kendelse. Af landsrettens kendelse fremgår bl.a.:

”Af de grunde, de r er anført af byretten, og da det, der er anført for landsretten, ikke findes at kunne føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at betingelserne for vare-tægtsfængsling in absentia i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, fortsat er opfyldt.

Når endvidere henses til, at Sigtede alene har været varetægtsfængs-let i Marokko siden den 5. oktober 2020, finder landsretten, at proportionalitetshensy-nene i retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke på nuværende tidspunkt er til hinder for fortsat varetægtsfængsling in absentia.

Landsretten har herved tillige lagt vægt på de seneste oplysninger om, at Sigtede har fået oplyst, at hans udlevering til Danmark kan forventes gennemført inden for den nærmeste fremtid, jf. herved ankla-gemyndighedens mail af 3. marts 2021. Oplysningerne om hans helbredsforhold kan under de foreliggende omstændigheder heller ikke føre til et andet resultat.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at sagen ikke fremmes med den fornødne hurtighed.

Landsretten tager derfor anklagemyndighedens påstand til følge.

thi bestemmes:

Byrettens kendelse stadfæstes.”

Det efterfølgende forløb Den 17. marts 2021 blev Sigtede udleveret til Danmark og anholdt ved sin ankomst.

Ved Københavns Byrets dom af 27. april 2021 blev Sigtede under en til-ståelsessag idømt fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 299 b, nr. 1, hvoraf 9 må-neder blev gjort betinget med vilkår om bl.a. 150 timers samfundstjeneste.

- 9 -

Anbringender

Sigtede har anført navnlig, at der på tidspunktet for Østre Landsrets ken-delse af 30. december 2020 ikke længere var et fængslingsgrundlag efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3. Opretholdelsen af varetægtsfængslingen var endvidere i strid med pro-portionalitetskravet i retsplejelovens § 762, stk. 3.

Sigtedes adfærd og positive indstilling til samarbejde med de danske myn-digheder sammenholdt med hans alvorlige helbredsmæssige situation, der fordrede, at han kom til Danmark med henblik på lægebehandling hurtigst muligt, gjorde, at der ikke forelå nogen reel risiko for, at han ville forsøge af unddrage sig strafforfølgning ved løsladelse. Der var således ikke noget i sagen, der understøttede anklagemyndighedens antagelse om, at Sigtede ikke frivilligt ville rejse til Danmark, hvis han var blevet løsladt, og betingelserne for fængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, var derved ikke opfyldt.

Under fængslingen i Marokko var Sigtede ikke underlagt brev- og besøgs-kontrol. Der var allerede derfor ikke grundlag for at antage, at han på fri fod ville kunne van-skeliggøre efterforskningen yderligere, end han allerede måtte have haft mulighed for tidlige-re under fængslingen, eller som han fortsat ville kunne have mulighed for under fortsat vare-tægtsfængsling i Marokko.

Derudover foretog landsretten ikke ved kendelsen af 30. december 2020 en nærmere prøvelse af anklagemyndighedens udestående efterforskningsskridt, herunder om bistand til ransagning af Sigtedes bopæl i Marokko. Københavns Byret havde allerede den 29. august 2019 afsagt kendelse om beslaglæggelse af bl.a. Sigtedes computer, men det var først den 8. december 2020, at anklagemyndigheden fulgte op på dette efterforsk-ningsskridt og bad byretten om en kendelse til brug for bistand til ransagning af Sigtedes bopæl i Marokko.

Sigtede blev anholdt den 5. oktober 2020. Det forekommer derfor noget sent, at anklagemyndigheden først iværksatte efterforskningsskridtet om ransagning i begyn-delsen af december 2020. Efterforskningen af sagen blev dermed ikke fremmet med den hur-tighed og effektivitet, som man bør kunne forvente, når sigtede er varetægtsfængslet in absen-tia, og der burde allerede derfor være sket løsladelse.

- 10 -

Der var endvidere ikke fra anklagemyndighedens side tilkendegivet ønske om andre efter-forskningsskridt, ligesom der ikke var anført konkrete grunde til, at der skulle være risiko for påvirkning, hvis Sigtede blev løsladt.

Sigtede har ikke på noget tidspunkt haft mulighed for at påvirke de af SØIK sikrede data, og der var på tidspunktet for landsrettens kendelse den 30. december 2020 heller ikke nogen påvirkningsrisiko i forhold til medgerningsmænd.

Det bemærkes i den forbindelse, at efterforskningen i sagerne mod 13 brugere af Fildelingstjenesten, som Sigtede var sigtet i relation til, blev standset alle-rede den 10. december 2020. Der var under alle omstændigheder efter tidspunktet for Sigtedes anholdelse og fængsling i Marokko den 5. oktober 2020 intet til hinder for, at de andre identificerede personer i sagen blev sigtet og afhørt med henblik på at få af-dækket deres rolle i sagen og foretage bevissikring i relation til disse personer.

Der var på den baggrund ikke grundlag for at antage, at Sigtede kunne, ville eller ville kunne have held med at påvirke efterforskningen (yderligere) på nogen måde, hvorfor betingelserne for fortsat varetægtsfængsling in absentia, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ikke var opfyldt.

Fortsat varetægtsfængsling var endvidere i strid med proportionalitetskravet i retsplejelovens § 762, stk. 3, navnlig som følge af Sigtedes helbredsforhold.

Der blev under fængslingen alene foretaget enkelte lægebesøg, og han blev ikke udredt på et hospital for den hjerneblødning, som stødte til kort efter anholdelsen. Forholdene for Sigtede i fængslet i Marokko var derved umenneskelige og i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Da fængslingen af Sigtede i Marokko uden for enhver tvivl har haft lige så – eller mere – indgribende karakter, som hvis der havde været tale om varetægtsfængsling i Danmark, skal varetægtsfængslingen i Marokko sidestilles med straf, og varigheden af fængs-lingen i Marokko skal indgå fuldt ud i proportionalitetsafvejningen efter retsplejelovens § 762, stk. 3.

- 11 -

Endvidere skal spørgsmålet om den forventede sagsbehandlingstid, førend udlevering forven-tedes at kunne ske, indgå som et afgørende moment i proportionalitetsafvejningen, jf. TfK 2019.307.

Sagsbehandlingstiden måtte på tidspunktet for landsrettens kendelse den 30. december 2020 påregnes at strække sig over en periode på 6-18 måneder. Der var derfor ikke udsigt til, at Sigtede ville blive udleveret, førend der tidsmæssigt ville være proportio-nalitetsproblemer.

På den baggrund og under hensyn til sagens karakter i øvrigt, herunder at Sigtede var ustraffet, at han ønskede at lade sig udlevere frivilligt og samarbejde med politi-et om sagens oplysning, og om muligt at sagen kunne gennemføres som en tilståelsessag, var kravene til proportionalitet efter retsplejelovens § 762, stk. 3, ikke opfyldt.

For så vidt angår Østre Landsrets kendelse af 4. marts 2021 gøres det gældende, at betingel-serne for fortsat varetægtsfængsling ikke var opfyldt på tidspunktet for kendelsen, jf. retsple-jelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, og at fortsat varetægtsfængsling stod i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af Sigtedes forhold, sagens betydning, og den retsfølge, der kunne forventes, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

Der var på tidspunktet for landsrettens kendelse fortsat ikke risiko for, at Sigtede, der var alvorligt syg, og som havde akut behov for lægefaglig udredning og hospi-talsindlæggelse i Danmark, ville unddrage sig forfølgning. Hans helbredsmæssige forhold var efter landsrettens kendelse den 30. december 2020 blevet endnu mere kritiske, jf. beretninger-ne fra ambassadens besøg i fængslet den 12. januar 2021, den 28. januar 2021 og den 4. fe-bruar 2021, hvilket understøtter, at der ikke forelå nogen unddragelsesrisiko, jf. retsplejelo-vens § 762, stk. 1, nr. 1.

Der forelå på tidspunktet for landsrettens kendelse den 4. marts 2021 heller ikke nogen på-virkningsrisiko, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, idet de efterforskningsskridt, der ude-stod ved landsrettens kendelse af 30. december 2020, var tilendebragt.

- 12 -

Spørgsmålet om yderligere efterforskningsskridt blev desuden ikke adresseret af anklageren i forbindelse med retsmødet den 19. februar 2021, hvor sagen på anklagerens anmodning blev forhåndsberammet. Sagen måtte på den baggrund anses for at være færdigefterforsket, hvorfor der ikke var en påvirkningsrisiko.

Der var på baggrund af ambassadens indberetninger om Sigtedes forhold i fængslet i Marokko alvorlig grund til at befrygte, at Sigtede blev udsat for behandling i strid med artikel 3 i Menneskerettighedskonventionen. Der kan endvidere ikke være tvivl om, at frihedsberøvelsen stod i misforhold til den forvoldte forstyrrelse af hans forhold, sagens betydning og den forventede straf.

Hverken byretten eller landsretten har opfyldt begrundelseskravet, jf. retsplejelovens § 764, idet der ikke i kendelserne er givet en selvstændig begrundelse for, at betingelserne i retspleje-lovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, var opfyldt.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at det var med rette, at Østre Landsret den 30. de-cember 2020 og den 4. marts 2021 opretholdt varetægtsfængslingen af Sigtede in absentia, da betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, var opfyldt.

Der var på tidspunktet for Østre Landsrets kendelse af 30. december 2020 bestemte grunde til at antage, at Sigtede ville unddrage sig forfølgningen i sagen, jf. retspleje-lovens § 762, stk. 1, nr. 1, idet han på daværende tidspunkt havde haft fast bopæl i Marokko i flere år. Det bør endvidere tillægges vægt, at han udrejste af Danmark som følge af en kon-flikt med skattemyndighederne om en skattegæld. Der forelå således en stærk tilknytning til udlandet.

Det bør endvidere tillægges vægt, at Sigtede tidligt i sagens forløb blev bekendt med, at han var involveret i en dansk straffesag, idet han i september 2020 henvendte sig telefonisk til dansk politi med mistanke om, at han var efterlyst, uden at dette gav ham anledning til at rejse til Danmark.

Sigtede kunne forventes idømt en fængselsstraf i niveauet 1 års fængsel, og han havde derfor en interesse i at unddrage sig strafforfølgning. Der var på den baggrund

- 13 -

en betydelig risiko for, at Sigtede ville flygte til et tredjeland, såfremt han blev løsladt med henblik på frivilligt at rejse til Danmark.

Der var samtidig bestemte grunde til at antage, at Sigtede ville vanskelig-gøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre, såfremt han blev løsladt, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.

Sigtede var på daværende tidspunkt mistænkt for at stå bag Fildelingstjenesten i forening med en række andre pe rsoner, jf. SØIK’s rapporter af bl.a. 16. se p-tember 2019 og 23. september 2019. Forholdet var således begået i forening med personer, som Sigtede ville kunne advare eller påvirke.

Da Sigtede opholdt sig i udlandet og var hovedmistænkt i sagen, ville det have medført betydelig risiko for, at han ville blive advaret af de pågældende personer og her-efter få mulighed for at fjerne spor, såfremt politiet havde sigtet og afhørt de andre mistænkte personer i sagskomplekset, inden Sigtede blev anholdt i Marokko og udle-veret til Danmark. Af hensyn til opklaringen og politiets sikring af beviser var det derfor af afgørende betydning, at Sigtede blev anholdt og udleveret først, og at poli-tiet fik lejlighed til at afhøre ham her i landet og efterprøve hans forklaring.

Det var først den 3. december 2020, at SØIK fik oplysninger om Sigtedes bopælsadresse i Marokko, hvorefter Københavns Byret den 8. december 2020 afsagde kendel-se om, at betingelserne for ransagning og beslaglæggelse var opfyldt efter dansk ret. På tids-punktet for landsrettens kendelse den 30. december 2020 afventede SØIK fortsat de marok-kanske myndigheders bistand til ransagning af Sigtedes bopælsadresse. Sagen blev således fremmet med fornøden hurtighed. Såfremt Sigtede var blevet løsladt, ville han have haft mulighed for uhindret at fjerne spor fra sin computer mv.

Den omstændighed, at Sigtede har haft tilladelse til at føre kortvarige tele-fonsamtaler med bl.a. sin mor fra fængslet i Marokko, bevirker ikke, at han uhindret har haft adgang til at advare eller påvirke andre eller fjerne spor.

Det forhold, at SØIK den 10. december 2020 standsede efterforskningen mod nogle af bru-gerne af Fildelingstjenesten, gør heller ikke, at påvirkningsrisikoen ikke længere var til stede, da der

- 14 -

alene var tale om standsning af efterforskningen mod nogle af brugerne af netværket, hvor-imod efterforskningen ikke var standset mod bagmænden e eller netværkets ”staff” .

Varetægtsfængslingen var endvidere ikke i strid med proportionalitetskravet i retsplejelovens § 762, stk. 3.

Det må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om – og med hvilken vægt – en frihedsberøvende foranstaltning i udlandet skal indgå i proportionalitetsvurderingen.

Derudover beror det i høj grad på de udenlandske myndigheder og deres håndtering af sagen, hvornår der kan ske udlevering til Danmark. Lang sagsbehandlingstid i udlandet kan derfor ikke (uden videre) bebrejdes de danske myndigheder.

Hvis der fuldt ud tages hensyn til den forventede sagsbehandlingstid i udlandet, vil det kunne indebære, at anklagemyndigheden i mange sager reelt vil være afskåret fra at retsforfølge per-soner i udlandet, udelukkende fordi sagsbehandlingen i udlandet er langsommelig.

Hensynet til myndighedernes effektive retshåndhævelse taler derfor også for, at frihedsberø-vende foranstaltninger i udlandet alene skal indgå med begrænset vægt i den samlede propor-tionalitetsvurdering.

Det er på den baggrund anklagemyndighedens opfattelse, at proportionalitetsvurderingen i sager, hvor sigtede er frihedsberøvet med henblik på udlevering til Danmark, er en anden og mere lempelig vurdering end den vurdering, der foretages i sager, hvor sigtede er frihedsberø-vet i Danmark.

Sigtede blev anholdt af de marokkanske myndigheder den 5. oktober 2020. På tidspunktet for Østre Landsret kendelse den 30. december 2020 havde han således alene været frihedsberøvet i ca. 3 måneder.

Et forhold som det foreliggende med omfattende ophavsretskrænkelser af særlig grov karak-ter, jf. straffelovens § 299 b, nr. 1, måtte antages at blive straffet med fængsel i niveauet mindst 1 år. Alt efter omstændighederne ville straffen eventuelt kunne gøres helt eller delvist betinget.

- 15 -

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at retten ikke skal foretage en forhåndsvurdering af den forventede sagsbehandlingstid for effektuering af udleveringen som led i proportionali-tetsvurderingen efter retsplejelovens § 762, stk. 3. Det skyldes, at det ikke er muligt på for-hånd at vurdere, hvornår en sagsbehandling i udlandet konkret vil være afsluttet. Retten skal i stedet foretage en aktuel og konkret vurdering på tidspunktet for rettens afgørelse. Den for-ventede sagsbehandlingstid på 6-18 måneder kunne således ikke føre til, at Sigtede skulle have været løsladt.

Sigtedes helbredsforhold var ikke til hinder for fortsat fængsling, idet de danske myndigheder løbende fulgte behandlingen af ham i fængslet i Marokko, ligesom myn-dighederne flere gange havde understreget over for de marokkanske myndigheder, at det var vigtigt, at Sigtede blev sikret den fornødne behandling. Myndighederne har desuden medvirket til at sikre, at fængslet fik overbragt journalmateriale vedrørende Sigtede til brug for fængslets læges behandling af ham.

Sigtede modtog således relevant behandling under fængslingen i form af både medicin og lægelige undersøgelser – såvel i som uden for fængslet. Det forhold, at Sigtedes ønske om bestemte former for behandling ikke blev imødekommet, og at der eventuelt har været forsinkelser i behandlingen, kan ikke i sig selv føre til, at der forelå en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

For så vidt angår Østre Landsrets kendelse af 4. marts 2021 var det med rette, at landsretten bestemte, at Sigtede skulle forblive varetægtsfængslet in absentia, da for-holdene vedrørende unddragelsesrisiko og påvirkningsrisiko, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, der gjorde sig gældende på tidspunktet for landsrettens kendelse den 30. december 2020, også gjorde sig gældende på tidspunktet for landsrettens kendelse den 4. marts 2021. Det bemærkes i den forbindelse, at anklagemyndigheden på dette tidspunkt fortsat afventede resultatet af de marokkanske myndigheders ransagning af Sigtedes bopæl i Marokko.

Fortsat varetægtsfængsling var endvidere i overensstemmelse med proportionalitetskravet i retsplejelovens § 762, stk. 3.

- 16 -

Det bør i den forbindelse tillægges vægt, at Sigtede i en periode efter landsrettens kendelse af 30. december 2020 selv valgte at stoppe med at tage sin medicin, og at han gav modstridende oplysninger om den behandling, han havde modtaget i Agadir. Det kan således lægges til grund, at han ikke i fuldt omfang samarbejdede om behandlingen.

Den omstændighed, at Sigtede blev helbredsundersøgt i Vestre Fængsel efter udleveringen til Danmark, uden at fængslet fandt grundlag for akut at lade ham indlægge/un-dersøge uden for fængslet, støtter også, at der ikke forelå sådanne oplysninger den 4. marts 2021, at han måtte antages at blive udsat for behandling i Marokko i strid med Menneske-rettighedskonventionens artikel 3.

På den baggrund og under hensyn til, at Sigtede på tidspunktet for lands-rettens kendelse af 4. marts 2021 havde været frihedsberøvet i ca. 5 måneder, samt at der fore-lå oplysninger om, at han inden for den nærmeste fremtid forventedes udleveret til Danmark, var fortsat varetægtsfængsling i overensstemmelse med proportionalitetskravet i retsplejelo-vens § 762, stk. 3.

Højesterets begrundelse og resultat

Ved Københavns Byrets kendelse af 20. august 2019 blev Sigtede vare-tægtsfængslet in absentia. Han blev efterfølgende efterlyst internationalt.

Den 5. oktober 2020 blev Sigtede anholdt i Marokko og herefter vare-tægtsfængslet. Den 12. oktober 2020 fremsatte de danske myndigheder en anmodning om at få ham udleveret til retsforfølgning i Danmark. Han blev udleveret til Danmark den 17. marts 2021.

Sagerne angår, om betingelserne for fortsat varetægtsfængsling in absentia var opfyldt ved landsrettens kendelser af 30. december 2020 og 4. marts 2021.

Kendelsen af 30. december 2020 (Højesterets sag 18/2021) Sigtede havde på tidspunktet for landsrettens kendelse af 30. december 2020 været varetægtsfængslet i ca. 3 måneder.

Højesteret tiltræder, at fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, var op-fyldt, da der efter en samlet vurdering af Sigtedes forhold og forventede

- 17 -

straf var bestemte grunde til at antage, at han ville unddrage sig strafforfølgning, hvis han blev løsladt.

Højesteret har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at Sigtede var begæ-ret udleveret til Danmark, og at han på tidspunktet for landsrettens kendelse havde boet og primært opholdt sig i Marokko gennem en længere årrække.

Højesteret tiltræder endvidere, at fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, var opfyldt. På daværende tidspunkt udestod afhøringer af såvel Sigtede som andre mistænkte, ligesom det var oplyst, at dansk politi afventede de marokkanske myn-digheders bistand til ransagning af Sigtedes bopæl i Marokko med henblik på beslaglæggelse af hans computer mv. Der var derfor bestemte grunde til at antage, at Sigtede ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved bl.a. at fjerne spor og påvirke andre.

Sigtede havde oplyst de danske myndigheder om, at han kort tid inden varetægtsfængslingen den 5. oktober 2020 havde haft en hjerneblødning, som han havde mod-taget behandling for på et hospital, og at han fik en ny hjerneblødning kort efter varetægts-fængslingen. Sigtede har på den baggrund gjort gældende, at hans hel-bredstilstand burde have ført til løsladelse.

Det fremgår af sagen, at de danske myndigheder under varetægtsfængslingen i Marokko lø-bende havde direkte kontakt med Sigtede og fængslets direktør med hen-blik på at sikre, at Sigtede regelmæssigt blev undersøgt og modtog passen-de behandling for forhøjet blodtryk og smerter i form af navnlig hovedpine.

Da Sigtede på tidspunktet for landsrettens kendelse af 30. december 2020 som anført alene havde været varetægtsfængslet i ca. 3 måneder, kunne fortsat varetægts-fængsling ikke antages at stå i misforhold til den straf, der kunne forventes i sagen.

Højesteret tiltræder på den baggrund og af de grunde, som landsretten har anført, at den fort-satte varetægtsfængsling ved kendelse af 30. december 2020 ikke var i strid med retsplejelo-vens § 762, stk. 3.

- 18 -

Højesteret stadfæster herefter Østre Landsrets kendelse af 30. december 2020 om fortsat vare-tægtsfængsling in absentia.

Kendelsen af 4. marts 2021 (Højesterets sag 41/2021) På tidspunktet for landsrettens kendelse af 4. marts 2021 havde Sigtede været varetægtsfængslet i ca. 5 måneder.

De omstændigheder, der er anført ovenfor som grundlag for at antage, at Sigtede ville unddrage sig forfølgningen, hvis han blev løsladt, var stadig til stede den 4. marts 2021. Endvidere fremgår det af sagen, at de danske myndigheder på daværende tids-punkt fortsat afventede en tilbagemelding fra de marokkanske myndigheder om ransagning af Sigtedes bopæl, ligesom han og andre mistænkte endnu ikke var afhørt.

Der var derfor fortsat bestemte grunde til at antage, at han ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved bl.a. at fjerne spor og påvirke andre. Højesteret tiltræder derfor, at fængslingsbetin-gelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3, var opfyldt.

Det fremgår af sagen, at Sigtedes helbredstilstand fortsat løbende blev til-set og behandlet af sundhedsfaglige personer i fængslet, at ambassaden jævnligt besøgte ham, og at fængslet – efter henstilling fra ambassaden – planlagde at lade Sigtede undersøge af en neurolog.

Som anført havde Sigtede på tidspunktet for landsrettens kendelse af 4. marts 2021 været varetægtsfængslet i ca. 5 måneder. Højesteret finder, at fortsat varetægts-fængsling ikke kunne antages at stå i misforhold til den straf, der kunne forventes idømt i sagen.

Højesteret tiltræder på den baggrund og af de grunde, som landsretten har anført, at den fort-satte varetægtsfængsling ved kendelse af 4. marts 2021 ikke var i strid med retsplejelovens § 762, stk. 3.

Højesteret stadfæster herefter Østre Landsrets kendelse af 4. marts 2021 om fortsat varetægts-fængsling in absentia.

- 19 -

Thi bestemmes

:

Landsrettens kendelser af 30. december 2020 og 4. marts 2021 stadfæstes.

Sigtede skal betale kæremålets omkostninger for Højesteret.