BS-50925/2020-HJR

ANO001

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 84.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Tabsopgørelse fra sagsøgers revisionsselskab ikke tilladt fremlagt

Sag BS-50925/2020-HJR

Kendelse afsagt den 15. oktober 2021

Kærende, tidligere Indkærede mod Indkærede A/S, tidligere Kærende

Tabsopgørelse udarbejdet af den ene parts revisionsselskab skulle udgå af sagen, da det var en sagkyndig erklæring, der var indhentet efter sagens anlæg

Ved stævning af 16. januar 2019 anlagde Indkærede A/S, tidligere Kærende sag mod Kærende, tidligere Indkærede med påstand om erstatning. Det fremgik af stævningen, at Indkærede A/S, tidligere Kærende ved udarbejdelsen af de ved stævningen opgjorte krav havde haft bistand fra revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC), og det blev varslet, at der ville blive fremlagt en samlet rapport herom.

Ved replik af 26. april 2019 ændrede Indkærede A/S, tidligere Kærende betalingspåstanden og fremlagde sammen med replikken en rapport fra PwC af 11. april 2019 om opgørelse af tabet.

Højesteret udtalte, at rapporten fra PwC ikke blot havde karakter af en talopstilling eller lignende, men at der var tale om en selvstændig og selvforklarende erklæring med den sagkundskab og autoritet, som er forbundet med en revisorerklæring fra PwC om tabsopgørelsen. Erklæringen var ensidigt indhentet af Indkærede A/S, tidligere Kærende efter sagens anlæg til brug for sagen, og Indkærede A/S, tidligere Kærende ønskede den fremlagt for skønsmanden, der forventedes at afgive erklæring om samme tema.

Højesteret fandt ikke grundlag for undtagelsesvis at fravige udgangspunktet om, at en sådan erklæring ikke kan fremlægges mod modpartens protest, og udtalte, at fremlæggelse og udlevering af erklæringen om tabsopgørelsen til skønsmanden inden gennemførelsen af syn og skøn ville indebære en risiko for utilbørlig påvirkning af skønsmanden.

Højesteret slog på den baggrund fast, at erklæringen skulle udgå af sagen og stadfæstede dermed byrettens kendelse.

Landsretten var kommet til et andet resultat.