BS-1108/2022-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 179.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt onsdag den 13. april 2022

Sag BS-1108/2022-HJR

Kærende, tidligere Appelindstævnte

(advokat Thomas Ryhl)

mod

Udlændingenævnet

(advokat Rass Holdgaard)

I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 3. afdeling den 8. juli 2021 (BS-45939/2020-OLR).

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Oliver Talevski, Anne Louise Bormann, Kristian Korfits Nielsen og Rikke Foersom.

Påstande

Kærende, tidligere Appelindstævnte, har nedlagt påstand om, at retssagen tillægges op-sættende virkning, således at hun under sagens behandling for landsretten kan opholde sig her i landet.

Indkærede, Udlændingenævnet, har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Sagsfremstilling

Den 21. november 2017 ansøgte Kærende, tidligere Appelindstævnte Udlændingestyrelsen om fa-miliesammenføring med sin ægtefælle Person, der er dansk statsbor-ger.

2

Ved afgørelse af 1. december 2017 (sendt til Kærende, tidligere Appelindstævnte den 4. december 2017) meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen og fastsatte en ud-rejsefrist til den 17. december 2017. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Afslag på familiesammenføring Du har fået afslag på din ansøgning om familiesammenføring med Person.

Udlændingestyrelsen har givet dig afslag, fordi du ikke er fyldt 24 år, og der ikke er oplyst om ganske særlige grunde til, at du alligevel skal have opholdstilladelse.

Vi har endvidere vurderet ansøgningen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan der gives opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde taler derfor.

Efter vores opfattelse er der ikke oplyst om sådanne ganske særlige grunde. Du kan derfor ikke få opholdstilladelse på det grundlag.

Vi har herudover vurderet, at uanset at du på et senere tidspunkt fylder 24 år, har vi vurderet, at du ikke vil kunne gives opholdstilladelse i Danmark, da du og Person er nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, og det derfor anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivet er etableret efter begge parters ønske, jf. ud-lændingelovens § 9, stk. 8.

Afgørelsen er truffet i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 8.

Vi har ikke taget stilling til, om der er andre betingelser, som heller ikke er opfyldt, herunder boligkravet.

Hvad betyder det for dig Du har ret til at opholde dig i Danmark, mens vi har behandlet sagen. Denne ret ophører nu, hvor vi har behandlet sagen færdig.

Du skal derfor forlade Danmark senest den 17. december 2017.”

Den 15. januar 2018 påklagede Kærende, tidligere Appelindstævnte Udlændingestyrelsens afgø-relse til Udlændingenævnet.

Ved afgørelse af 24. august 2018 fandt Udlændingenævnet ikke grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

3

”Udlændingenævnet finder ikke grundlag for at ændre Udlændingesty-relsens afgørelse. Kærende, tidligere Appelindstævnte kan således ikke gives opholdstilla-delse i Danmark, da hun er under 24 år, ligesom det må anses for tvivl-somt om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske, og da der ikke foreligger ganske særlige grunde, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 11, 2. pkt. (tidligere udlændingelovens § 9, stk. 8).

Hvis Kærende, tidligere Appelindstævnte ikke allerede er udrejst, påhviler det hende at ud-rejse af Danmark straks. …

Faktiske omstændigheder af betydning for afgørelsen

Det fremgår af UdlændingeinformationsPortalen (UIP) og Det Centrale Personregister (CPR), at Person er født den 5. maj 1987 i Tyr-kiet, at han den 31. marts 1999 blev meddelt opholdstilladelse i Dan-mark, at han den 17. april 1999 indrejste i Danmark, og at han den 5. maj 2009 blev statsborger i Danmark.

Det fremgår af UIP, at Kærende, tidligere Appelindstævnte er født den l. oktober 1994, og at hun er statsborger i Tyrkiet.

Den 21. november 2017 modtog Udlændingestyrelsen Kærendes, tidligere Appelindstævnte ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til ægte-skabet med Person.

Det fremgår af Kærendes, tidligere Appelindstævnte og Persons ansøgningsskema blandt andet, at Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person er nærmere beslægtede, idet Kærende, tidligere Appelindstævnte er Persons farbroders datter. Endvidere fremgår det, at hun mødte sin ægtefælle til en familiefest i september 2015, at Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person besluttede at indgå ægteskab i januar 2017, at Kærende, tidligere Appelindstævnte har haft daglig kon-takt med Person via telefonen, at parret ikke har boet sammen forud for ægteskabet, og at parret den 9. februar 2017 indgik ægteskab i Tyrkiet.

Endvidere fremgår det af ansøgningsskemaet, at parret den 2. oktober 2017 har delfremlejet en del af Persons moders lejebolig, at parret ikke betaler noget i husleje til Persons moder, og at Kærendes, tidligere Appelindstævnte søster tidligere er blevet ægtefællesammenført til Dan-mark.

4

Vedlagt ansøgningen var blandt andet kopi af Kærendes, tidligere Appelindstævnte pas, hvoraf fremgår, at hun er blevet meddelt visum i perioden fra den 31. oktober 2017 til den 14. december 2017 til Schengenlande.

Den 4. december 2017 meddelte Udlændingestyrelsen Kærende, tidligere Appelindstævnte afslag på opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. l, og § 9 c, stk. l, jf. § 9, stk. 8 (nu udlændingelovens § 9. stk. 11). Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse blandt andet, at det påhvi-lede Kærende, tidligere Appelindstævnte at forlade Danmark senest den 17. december 2017.

Ved brev af 15. januar 2018 har De på vegne af Kærende, tidligere Appelindstævnte påkla-get Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. december 2017 til Udlændin-genævnet. De har til støtte for klagen anført blandt andet, at der er sær-lige grunde til at bortse fra Kærendes, tidligere Appelindstævnte alder, ligesom det gøres gældende, at det efter de foreliggende omstændigheder er godtgjort, at ægteskabet er indgået efter parrets eget ønske.

Ved brev af 20. januar 2018 fremsendte De kopi af udskrift fra ATP ved-rørende Person.

Ved brev af 4. april 2018 oplyste De blandt andet, at Kærende, tidligere Appelindstævnte nu er knap 24 år, og at lavalderen således ikke er en hindring for den ansøgtes opholdsret.

Person har på nævnsmødet den 24. august 2018 oplyst blandt andet, at parret har kendt hinanden i mange år, at parret er født og op-vokset i samme by, at parret mødte hinanden for 18 til 20 år siden til et bryllup i Tyrkiet, at parret er i familie med hinanden, at de er fætter og kusine, at parret den 9. juni 2017 indgik ægteskab i Tyrkiet, at parret selv traf beslutningen om at indgå ægteskab, at brylluppet blev afholdt i et selskabslokale i Ankara, Tyrkiet, at parret ikke har boet sammen før ægteskabet, at parret har levet sammen, siden de blev gift, at Kærende, tidligere Appelindstævnte er gravid i 7. uge, men formentligt har mistet barnet, at parret bor sammen med Persons moder i Danmark, at Kærendes, tidligere Appelindstævnte søster bor i Danmark og er gift med sin fætter, og at Person er i familie med Kærendes, tidligere Appelindstævnte søsters ægtefælle, som er Persons fætter.

Vurdering vedrørende udlændingelovens§ 9, stk. 1, nr. 1

Udlændingenævnet finder, at Kærende, tidligere Appelindstævnte ikke kan meddeles op-holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. l, litra a.

5

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Kærende, tidligere Appelindstævnte er født den 1. oktober 1994, og at hun således ikke er fyldt 24 år.

Uanset, at Kærende, tidligere Appelindstævnte nu er godt 23,5 år, kan Kærende, tidligere Appelindstævnte ikke meddeles opholdstilladelse, da hun fortsat ikke er fyldt 24 år, og idet der er en formodning for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters ønske, jf. vurderingen nedenfor.

Vurdering vedrørende udlændingelovens § 9, stk. c, stk. 1, jf. § 9, stk. 11, 2.pkt.

Udlændingenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne ganske sær-lige grunde, at Kærende, tidligere Appelindstævnte på trods af, at hun ikke fyldt 24 år, kan meddeles opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 9 c, stk. l.

Uanset om Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person var fyldt 24 år, finder Udlændingenævnet, at det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet mel-lem Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person er etableret efter begge parters ønske, jf. udlændingelovens § 9, stk. 11. Kærende, tidligere Appelindstævnte kan derfor ikke gives opholdstilladelse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. c, stk. l, l. pkt., da der ikke er et beskyttelsesværdigt familieliv.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person er nærtbeslægtede i udlændingelovens forstand, idet det i ansøgningsskemaet er oplyst, at Kærende, tidligere Appelindstævnte er Persons farbroders datter, at parret dermed er fætter og kusine, hvorfor der efter udlændingeloven er en formodning for, at det angivne ægte-skab ikke er etableret efter begge parters eget ønske.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person ikke kan antages at have haft et længerevarende og indgående kendskab til hinanden udover den familiemæssige relation forud for ægteskabets indgåelse, idet Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person ikke har boet sammen før ægteskabets indgåelse.

Udlændingenævnet har ved vurderingen heraf endvidere lagt vægt på, at Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person mødte hinanden for første gang i sommeren 2015 til en familiefest, at beslutningen om ægteskab blev truffet i januar 2017, og at parret indgik ægteskab den 9. februar 2017 i Tyrkiet.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets vurdering, at Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person efter ægteskabets indgåelse har sam-levet i Danmark på visum og processuelt ophold højst fra

6

Kærendes, tidligere Appelindstævnte indrejse i Danmark den 2. november 2017 og frem til udrejsefri-sten den 17. december 2017, men det kan ikke føre til en ændret vurde-ring.

Udlændingenævnet henviser i den forbindelse til, at det efter omstæn-dighederne vil kunne afkræfte formodningen for, at et ægteskab eller samliv er indgået eller etableret efter begge parters eget valg, hvis der efter samlivets etablering har været et samliv af betydelig varighed, og det må lægges til grund, at begge parter ønsker at fortsætte samlivet, …

Efter praksis vil et efterfølgende samliv med en samlet varighed på mere end to år som udgangspunkt udgøre ganske særlige grunde, der afgørende taler for, at der meddeles opholdstilladelse. I den forbindelse lægges der blandt andet vægt på, om samlivet er foregået på parternes selvstændige bopæl. Tilsvarende vil det efter praksis kunne have betyd-ning, om parret har fået børn. Det blotte faktum, at parret har fået et barn, eller at ægtefællen er gravid, vil ikke i sig selv efter praksis kunne afkræfte formodningen for, at samlivet ikke er indgået efter begge par-ters ønske.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Person har boet og fortsat bor til leje hos sin moder, at parret den 2. oktober 2017 har delfremlejet en del af Persons moders lejebolig, og at par-ret ikke betaler noget i husleje til Persons moder.

Endelig har Udlændingenævnet tillagt det betydning, at Kærende, tidligere Appelindstævnte har en søster, der tidligere er blevet familiesammenført i Danmark med sin fætter, som også er Persons fætter.

Det forhold, at De har fremsendt udskrift fra ATP vedrørende Person, kan ikke føre til en ændret vurdering.

På den baggrund, og idet der ikke er oplyst om ganske særlige forhold i øvrigt, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være uproportionalt eller stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, at meddele Kærende, tidligere Appelindstævnte afslag på opholdstilla-delse i Danmark, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. l.

Persons oplysninger til Udlændingenævnet den 24. august 2018 kan af ovennævnte grunde ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. december 2017.”

7

Den 24. juni 2019 indbragte Kærende, tidligere Appelindstævnte Udlændingenævnets afgørelse for Københavns Byret, der ved dom af 26. oktober 2020 (BS-28029/2019-KBH) op-hævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Af byrettens be-grundelse fremgår bl.a.:

”Parterne er enige om, at sagen angår spørgsmålet, om Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person, der er født henholdsvis den 1. oktober 1994 og den 5. maj 1987, og som kusine og fætter er nærtbeslægtede, har afkræftet formodningsreglen i udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., hvorefter det anses for tvivlsomt, om et ægteskab mellem nærtbeslægtede er indgået efter begge parters ønske.

Det følger af Højesterets dom af 30. januar 2007 (UfR 2007 side 1115), at afgørelsen heraf beror på en bevisbedømmelse, som er undergivet sæd-vanlig domstolsprøvelse, og der kan herved tages hensyn til nye oplys-ninger, herunder forhold, som først er indtruffet efter Udlændingenæv-nets afgørelse.

Det fremgår af de forklaringer, der er afgivet af Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person, at de har kendt hinanden i barndommen i kraft af slægtskabet, at de mødtes til et bryllup i 2015, at de her blev interesse-rede i hinanden, at de efterfølgende havde kontakt næsten dagligt via telefon og internet, og at de på et tidspunkt i 2017 besluttede at gifte sig.

De har begge fastholdt, at det ikke var deres forældre, der indgik afta-len om ægteskabet, og Person har forklaret, at han selv arran-gerede vielsen mv. i Tyrkiet. Kærende, tidligere Appelindstævnte og Persons for-klaringer har virket oprigtige og troværdige.

Det må endvidere lægges til grund, at de på nuværende tidspunkt har været gift og har samlevet i Danmark i ca. 3 år, og at de har et fællesbarn, der er født i december 2019.

Parrets forklaringer er bestyrket ved de forklaringer, der er afgivet af fa-miliemedlemmer mv., og som entydigt peger i retning af, at ægteskabet er indgået frivilligt.

Under hensyn til de afgivne forklaringer sammenholdt med længden af parrets samliv i Danmark, finder retten efter en samlet vurdering, at det er godtgjort, at ægteskabet blev indgået efter begge parters eget ønske.

Det forhold, at parret kun i begrænset omfang var sammen i perioden fra 2015 til ægteskabets indgåelse, og at Kærende, tidligere Appelindstævnte har en søster, der tidligere er blevet familiesammenført med sin fætter, som også er Persons fætter, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

8

Udlændingenævnets afgørelse ophæves derfor, og sagen hjemvises til fornyet behandling.”

Udlændingenævnet har ved ankestævning af 23. november 2020 anket byret-tens dom og nedlagt påstand 1 om frifindelse og påstand 2 om, at retssagen ikke tillægges opsættende virkning.

Kærende, tidligere Appelindstævnte har for landsretten påstået byrettens dom stadfæstet og ned-lagt påstand om, at retssagen tillægges opsættende virkning, således at hun kan blive boende i Danmark, mens ankesagen verserer.

Ved kendelse af 8. juli 2021 bestemte landsretten, at Kærendes, tidligere Appelindstævnte påstand om, at retssagen tillægges opsættende virkning, ikke tages til følge. Af landsret-tens kendelse fremgår bl.a.:

”Det fremgår af sagens oplysninger, at Kærende, tidligere Appelindstævnte, der er tyrkisk statsborger, indrejste i Danmark den 2. november 2017 og den 21. no-vember 2017 indgav ansøgning om opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sit ægteskab med Person.

Den 4. december 2017 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på ansøgningen om opholdstilla-delse og anførte, at Kærende, tidligere Appelindstævnte skulle forlade Danmark senest den 17. december 2017. Kærende, tidligere Appelindstævnte påklagede Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændingenævnet, der ved afgørelse af 24. august 2018 stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse.

Ved Københavns Byrets dom af 26. oktober 2020, der er indbragt for landsretten, fik Kærende, tidligere Appelindstævnte medhold i sin påstand om ophævelse af Udlændingenævnets afgørelse og hjemvisning af sagen til fornyet behandling. Kærende, tidligere Appelindstævnte har efter det oplyste boet sammen med Person i Dan-mark siden 2017, og de har et fællesbarn, der er født i december 2019.

Som fastslået af Højesteret i UfR 2016.1526 og UfR 2018.790 kan dom-stolene undtagelsesvis uden udtrykkelig lovhjemmel tillægge et søgs-mål vedrørende prøvelse af en administrativ afgørelse opsættende virk-ning. Den konkrete afgørelse af, om et søgsmål bør tillægges opsæt-tende virkning, beror på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og omfanget af den skade, som den pågældende derved kan blive påført. Det må desuden tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering fore-ligger et rimeligt grundlag for den nedlagte påstand.

Landsretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændig-heder, at der er grundlag for undtagelsesvis at tillægge retssagen op-sættende virkning.

9

Kærende, tidligere Appelindstævnte har ikke haft lovligt ophold i Danmark siden den 17. december 2017, og landsretten finder, at hendes interesse i at forblive i landet under domstolsprøvelsen af Udlændingenævnets afgørelse ikke kan opveje udlændingemyndighedernes klare interesse i at håndhæve udlændingelovgivningen. Det forhold, at byretten ved den indankede dom har ophævet Udlændingenævnets afgørelse, kan ikke føre til et an-det resultat.”

Det er oplyst, at der er berammet hovedforhandling i ankesagen den 9. maj 2022.

Anbringender

Kærende, tidligere Appelindstævnte har anført navnlig, at hendes interesse i at blive boende sam-

men med sin ægtefælle og deres fællesbarn under domstolsprøvelsen af afgørel-sen om afslag på familiesammenføring vejer betydeligt tungere end myndighe-dernes interesse i at håndhæve udlændingelovgivningen.

Det vil påføre hende og hendes familie en alvorlig og uoprettelig skadevirk-ning, hvis retssagen ikke tillægges opsættende virkning, idet hun så kan blive tvunget til at forlade sit hjem gennem fire år, sin mand og sit lille barn for at ud-rejse af Danmark, mens ankesagen verserer.

En sådan skadevirkning må kvalificeres som en selvstændig krænkelse af hen-des ret til respekt for familieliv, jf. bl.a. artikel 8 i Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention.

Det forhold, at hun i byretten fik medhold i sin påstand om ophævelse og hjem-visning, er i sig selv tilstrækkeligt til, at ankesagen bør tillægges opsættende virkning, jf. UfR 2007.776 H.

Det svækker myndighedernes konkrete interesse i håndhævelsen af den admi-nistrative afgørelse, at anken er iværksat af Udlændingenævnet. Hertil kommer, at Udlændingenævnets afgørelse ikke tidligere er forsøgt håndhævet af myn-dighederne.

Udlændingenævnet har anført navnlig, at udgangspunktet efter grundlovens § 63, stk. 1, 2. pkt., er, at domstolsprøvelse af en administrativ afgørelse ikke har opsættende virkning.

Efter retspraksis tillægges søgsmål i udlændingesager kun opsættende virk-ning, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Domstolene har såle-des i udlændingesager fulgt en meget restriktiv praksis.

10

Kærendes, tidligere Appelindstævnte interesse i at kunne forblive i Danmark, mens ankesagen be-handles, overstiger ikke udlændingemyndighedernes klare interesse i håndhæ-velsen af udlændingelovgivningen.

Kærende, tidligere Appelindstævnte har opholdt sig ulovligt i Danmark siden udrejsefristens udløb den 17. december 2017. Det forhold, at hun ikke er blevet anholdt med henblik på gennemførelse af en tvangsmæssig udrejse, kan ikke føre til, at interesseaf-vejningen skal falde ud til hendes fordel.

Udlændingemyndighederne har ikke ved deres adfærd givet særlig anledning til en forventning om, at udrejsepligten ikke ville blive søgt håndhævet. Tværti-mod fremgår det udtrykkeligt af Udlændingenævnets afgørelse, at klagen over Udlændingestyrelsens afgørelse ikke blev tillagt opsættende virkning, og at det påhvilede Kærende, tidligere Appelindstævnte at udrejse straks.

Højesterets begrundelse og resultat

Kærende, tidligere Appelindstævnte ansøgte i november 2017 om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til sit ægteskab med Person.

Udlændingenævnet tiltrådte den 24. august 2018 Udlændingestyrelsens afgø-relse om, at Kærende, tidligere Appelindstævnte ikke kunne gives opholdstilladelse. Begrundelsen for afslaget var bl.a., at Person og Kærende, tidligere Appelindstævnte er nærtbeslægtede (fætter og kusine), og at det måtte anses for tvivlsomt, om ægteskabet blev ind-gået efter begge parters eget ønske. Udlændingestyrelsen havde fastsat en ud-rejsefrist til den 17. marts 2017, og det fremgår af Udlændingenævnets afgø-relse, at Kærende, tidligere Appelindstævnte skulle udrejse straks, hvis hun ikke allerede var ud-rejst.

Ved dom af 26. oktober 2020 ophævede Københavns Byret Udlændingenævnets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Byretten lagde til grund, at Kærende, tidligere Appelindstævnte og Person havde været gift og samlevende i Dan-mark i ca. tre år, og at de har et fællesbarn, der er født i december 2019. Under hensyn til de afgivne forklaringer sammenholdt med længden af parrets samliv i Danmark fandt byretten efter en samlet vurdering, at det var godtgjort, at æg-teskabet blev indgået efter begge parters eget ønske.

Byrettens dom er anket af Udlændingenævnet. Kærende, tidligere Appelindstævnte har under an-kesagen påstået stadfæstelse og nedlagt påstand om, at retssagen tillægges op-sættende virkning, således at hun under sagens behandling for landsretten kan opholde sig her i landet. Ved kendelse af 8. juli 2021 bestemte landsretten, at retssagen ikke tillægges opsættende virkning.

Kæremålet angår, om det er med rette, at landsretten ikke har taget Kærendes, tidligere Appelindstævnte anmodning om opsættende virkning til følge.

11

Som anført af landsretten kan domstolene uden udtrykkelig lovhjemmel til-lægge et søgsmål vedrørende prøvelse af en administrativ afgørelse opsættende virkning. Afgørelsen heraf beror på en afvejning af det offentliges interesse i, at gennemførelsen af afgørelsen ikke udsættes, over for omfanget og arten af den skade, som den pågældende derved kan blive påført. Det må desuden tillægges betydning, om der efter en foreløbig vurdering foreligger et rimeligt grundlag for den nedlagte påstand.

Ved byrettens dom blev Udlændingenævnets afgørelse som nævnt ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling. Byretten fandt i modsætning til Udlæn-dingenævnet, at det var godtgjort, at ægteskabet blev indgået efter begge par-ters eget ønske. Byretten underkendte dermed Udlændingenævnets afslag på opholdstilladelse. Herefter og efter en samlet vurdering af sagen finder Højeste-ret, at udlændingemyndighedernes interesse i håndhævelsen af udlændinge-lovgivningen må vige for den særlige interesse, som Kærende, tidligere Appelindstævnte har i, at familien kan forblive sammen i Danmark, mens landsretten behandler ankesa-gen.

Højesteret ændrer herefter landsrettens kendelse, således at retssagen tillægges opsættende virkning, så Kærende, tidligere Appelindstævnte kan opholde sig her i landet, mens sa-gen verserer for landsretten.

THI BESTEMMES:

Kærende, tidligere Appelindstævnte kan under sagens behandling for landsretten opholde sig her i landet.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Udlændingenævnet betale 10.000 kr. til Kærende, tidligere Appelindstævnte.

Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter afsigelsen af denne højesteretskendelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Kæreafgiften for Højesteret tilbagebetales.