BS-50460/2020-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 11. januar 2022

Sag BS-50460/2020-HJR

(2. afdeling)

Appellant

(advokat Peter Smith)

mod

Sydbank A/S

(advokat Nicolai Dyhr)

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 11. juli 2019 (BS-30794/2018-KBH) og af Østre Landsrets 23. afdeling den 19. august 2020 (BS-34002/2019-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen og Jørgen Steen Sørensen.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

mv.

Appellant, har påstået frifindelse mod betaling af 330.227,53 kr. med tillæg af rente på 14 % p.a. fra den 27. august 2015.

Indstævnte, Sydbank A/S, har påstået stadfæstelse.

Parterne er enige om, at hvis den godtgørelse på 750.000 kr., som Doublezero ApS blev tilkendt ved voldgiftskendelsen af 4. juni 2015, ikke er omfattet af Sydbanks virksomhedspant, har Sydbank været berettiget til at tilbagebetale be-løbet til Doublezeros konkursbo og forhøje Appellants kautionsforplig-telse tilsvarende.

2

Supplerende sagsfremstilling

Af voldgiftskendelsen af 4. juni 2015 fremgår bl.a.:

”9 Voldgiftsrettens begrundelse og resultat

…

9.1.3 Godtgørelse efter Handelsagentlovens § 25

…

139. Det følger af Handelsagentlovens § 25, at en handelsagent har krav på godtgørelse ved agenturaftalens ophør, hvis og i det omfang (1) agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller en betydelig udvidelse af han-delen med den bestående kundekreds, og forbindelsen med disse kunder fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele, og (2) betaling af godt-gørelse er rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder, herunder navnlig agentens tab af provision af aftale med disse kunder.

140. Det er ubestridt, at bestemmelsens første led er opfyldt. Uanset at Playgrounds distribution af GoPro-produkter ophører i 2015, er det under sagens bevisførelse bekræftet af Playgrounds parts-/vidneforklaringer, at Playground fremadrettet kan fortsætte samhandlen med en betydelig del af de kunder, som Doublezero har skaffet og/eller betjent.

…

147. Voldgiftsretten finder herefter, at Doublezero er berettiget til godtgø-relse. Voldgiftsretten har ved udmålingen af beløbet lagt til grund, at der har bestået et handelsagentsamarbejde mellem Parterne siden 2011. Vold-giftsretten har endvidere lagt til grund, at Doublezero har bidraget bety-deligt til opbygningen af Playgrounds kundekreds og markedet for Play-grounds produkter.

Der består en fortsat værdi for Playground af Double-zeros agentarbejde både på GoPro-produkter frem til ophøret af distribu-tionen og også på andre produkter, herunder i forhold til nye brands, som Playground måtte påbegynde distributionen af som erstatning for GoPro. Voldgiftsretten har ydermere lagt vægt på, at Handelsagentaftalen, herun-der Doublezeros indtægtsgrundlag, ophørte med omgående virkning.

148. Under hensyntagen til Handelsagentlovens § 26 finder Voldgiftsret-ten, at Playground skal betale et skønsmæssigt fastsat beløb på 750.000 kr. (ex. moms) til Doublezero.”

Supplerende anbringender

Appellant har supplerende anført bl.a., at det efter landsrettens afgørelse

er op til parterne i et handelsagentforhold at bestemme, om betaling for good-will er omfattet af virksomhedspant. Hvis handelsagenten overdrager sit agen-

3

tur, er der ikke tvivl om, at den del af købesummen, der vedrører agentens goodwill, er omfattet af virksomhedspant. Hvis godtgørelse efter handelsagent-lovens § 25 ikke er omfattet af virksomhedspant, vil det indebære en forskelsbe-handling, som der ikke er grundlag for.

Sydbank har supplerende anført bl.a., at det ikke er korrekt, at landsrettens af-

gørelse vil medføre, at det er op til parterne at bestemme, om betaling for good-will er omfattet af virksomhedspant. En handelsagent kan efter tinglysningslo-vens § 47 c give pant i den goodwill, der måtte tilhøre agenten selv. Den good-will, der efter handelsagentlovens § 25 gives godtgørelse for, tilhører imidlertid ikke agenten, der derfor ikke kan pantsætte den.

Højesterets begrundelse og resultat

Ved voldgiftskendelse af 4. juni 2015 blev Doublezero ApS efter handelsagent-lovens § 25 tilkendt en godtgørelse på 750.000 kr. for nye kunder mv., som virk-somheden som led i en agenturaftale havde skaffet Playground Distribution ApS. Sagen angår, om godtgørelsen er omfattet af Sydbank A/S´ virksomheds-pant i Doublezero, der ifølge skadesløsbrev bl.a. omfatter goodwill.

Efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 1, 1. pkt., kan indehaveren af en erhvervs-virksomhed ved anvendelse af skadesløsbrev eller ejerpantebrev underpant-sætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver (virksomhedspant). Efter bestemmelsens stk. 3, nr. 7, kan virksomhedspant omfatte bl.a. goodwill.

Spørgsmålet er i første række, om den godtgørelse, som ved voldgiftskendelsen er tilkendt Doublezero, må anses for betaling for goodwill ejet af Doublezero, således at den er omfattet af Sydbanks virksomhedspant.

Efter handelsagentlovens § 25, stk. 1, nr. 1, har handelsagenten ved agenturafta-lens ophør krav på godtgørelse, hvis og i det omfang agenten har skaffet agen-turgiveren nye kunder eller en betydelig udvidelse af handelen med den bestå-ende kundekreds, og forbindelsen med disse kunder fortsat vil give agenturgi-veren betydelige fordele. Efter stk. 1, nr. 2, er betaling af godtgørelse yderligere betinget af, at dette er rimeligt under hensyn til samtlige omstændigheder, her-under navnlig agentens tab af provision af aftale med disse kunder.

Godtgørelse efter bestemmelsen ydes således for de kunder mv., som handels-agenten har ”skaffet” agenturgiveren. Som anført af landsretten fremgår det i overensstemmelse hermed af bestemmelsens forarbejder (betænkning nr. 1151/1988 om handelsagenter og handelsrejsende, s. 122), at der ikke er tale om, at agenten i traditionel juridisk forstand overdrager en kundekreds eller lig-nende til agenturgiveren. Som ligeledes anført understøttes dette af, at godtgø-relse skal være rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder.

4

Højesteret finder herefter, at godtgørelse efter handelsagentlovens § 25 må an-ses som vederlag for den arbejdsindsats, agenten har ydet ved at skaffe agen-turgiveren nye kunder mv., og ikke for overdragelse af agentens egen kunde-kreds. Der er således ikke – som det kræves efter tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7, jf. stk. 1, 1. pkt. – tale om goodwill, som tilhører agenten.

På den baggrund tiltræder Højesteret, at den tilkendte godtgørelse ikke var om-fattet af Sydbanks virksomhedspant.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

THI KENDES FOR RET:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant betale 60.000 kr. til Sydbank A/S.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.