BS-4917/2021-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 178.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt fredag den 15. oktober 2021

Sag BS-4917/2021-HJR

Direktoratet for Kriminalforsorgen

mod

Indkærede, tidligere Kærende

(advokat Claus Allan Bonnez, beskikket)

I tidligere instanser er truffet afgørelse af Retten i Horsens den 27. september 2019 (BS-23441/2019-HRS) og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 18. august 2020 (BS-4023/2020-VLR).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Jan Schans Christensen og Anne Louise Bormann.

Påstande

Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedlagt påstand om stadfæstelse af Di-rektoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 19. marts 2019.

Indkærede, tidligere Kærende har nedlagt påstand om stadfæstelse af Vestre Lands-rets kendelse.

Sagsfremstilling

Dette kæremål drejer sig om berettigelsen af Direktoratet for Kriminalforsor-gens afgørelse af 21. marts 2019, hvorved Indkærede, tidligere Kærende bl.a. blev ikendt 12 dages strafcelle i medfør af straffuldbyr-delseslovens § 67, nr. 7.

Den 21. november 2018, under strafafsoningen i Renbæk Fængsel, blev der un-der en visitation af Indkærede, tidligere Kærendes celle fundet flere ulovlige gen-

2

stande, herunder en bonflaske under radiatoren, 1 bonflaske på toilettet og hashmix på toilettet. Hændelsen er beskrevet i en rapport af samme dato.

Senere samme dag fremsatte han nogle bemærkninger overfor en fængselsbe-tjent, som denne opfattede som trusler mod sig selv og sin familie. Episoden er beskrevet i Renbæk Fængsels rapport af 22. november 2018, hvoraf fremgår:

”Rapport vedrørende: Underlæggende trussel

Kort beskrivelse af episoden: Den 21.11.18 kl. 14.00

Indkærede, tidligere Kærende kommer ind på kontoret, hvor Person 2 Nummer 1 og jeg Nummer 2 sidder, Indkærede, tidligere Kærende virker irritabel.

Det første Indkærede, tidligere Kærende siger er, hvordan går det har du det fint Person 1, han siger det på en meget provokerende måde, jeg svarer at jeg har det fint, Indkærede, tidligere Kærende spørger hvordan har din familie det, jeg svarer de har det fint, så spørger Indkærede, tidligere Kærende hvordan har dine børn det, (jeg kan nu mærke at jeg synes det bliver ubehageligt og jeg føler at det han siger, skal føles som en trussel mod min familie og mig jeg svarer dog Indkærede, tidligere Kærende at de har det fint, Person 3 Nummer 3 kommer ind, Indkærede, tidligere Kærende forsætter med sin talestrøm og er nu mere ophidset og fortæller at jeg ikke gør mit fucking arbejde som kontakt person og han ikke vil tale med mig mere, han siger at jeg i lø-bet af det sidste dage er kommet og spurgt 7 gange om vi ikke skal tale sammen, men om jeg ikke fatter at han ikke gider tale med mig, vi er jo ikke kærester, men samtidig siger han at jeg ikke i 6 uger har gjort en skid for ham eller talt med ham, jeg prøver flere gange stille og rolig at forklare Indkærede, tidligere Kærende min side af sagen, men Indkærede, tidligere Kærende er ikke interesseret i at hører på man, så han forsætter med sine anklager om at jeg fucking ikke gør mit arbejde som kontakt person, som noget at det sidste han si-ger er at han hver kvarter vil komme og spørger hvordan jeg har det, jeg siger til Indkærede, tidligere Kærende at han skal gå ud for vi kommer ikke videre med vores samtale, da han ikke vil hører på min side af sagen.

Indkærede, tidligere Kærende går ud.

Person 2 siger efterfølgende til mig, at det var en meget ubehagelig sam-tale at være vidne til.”

Fængselspersonalet politianmeldte forholdet på dagen for episoden, den 21. no-vember 2018.

3

Under et disciplinært forhør den 23. november 2018 blev Indkærede, tidligere Kærende af Renbæk Fængsel ikendt 12 dages strafcelleanbringelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, jf. § 68, stk. 1, jf. § 70.

Renbæk Fængsels afgørelse blev indbragt for Direktoratet for Kriminalforsor-gen, som den 21. marts 2019 traf afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Vi er enige med Renbæk Fængsel.

Afgørelse om at ikende din klient strafcelle i 12 dage og tilbagekaldte din kli-ents udgangstilladelse i 8 måneder var korrekt

Vedrørende ikendelse at strafcelle i 12 dage Det fremgår af sagen, at din klient den 21. november 2018 under sam-tale med en fængselsbetjent kom med nogle bemærkninger om fæng-selsbetjents famille, hvilket var opfattet som trusler over for fængselsbe-tjent. …

Det fremgår desuden af sagen, at den samme dag den 21. november 2018 blev der foretaget undersøgelse af din klients celle. Under uderø-gelsen, blev der fundet flere ulovlige genstande, herunder 1 bonflaske under radiatoren, 1 bonflaske på toilet og hashmix på toilet.

Din klinet har under forhør den 22. november 2018 anført, at han ikke har søgt nogen om fængselsbetjents børn, men samtidig at han har væ-ret meget presset, og har måske sagt nogle ting, som han ikke mente.

Efter en gennemgang af sagen, har vi konkluderet, at det er korrekt, at din klinet fremkom mod trusler over for personalet under samtalen den 21. november 2018.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at din klinet fremkom med udtalel-ser, der blev af involverede fængselsbetjent opfattet som trusler samt at din klient kom med de udtalelser på provokerende måde.

Vi har desuden delvis lagt vægt på, at din klient blev fundet i besid-delse af genstande, der kan relateres til misbrug af euforiserende stof-fer.

Vi har samtidig lagt vægt på, at ikendelse af strafcelle i 12 dage i et så-dan tilfælde og i sammen hæng med andre overtrædelser er i overens-stemmelse med normalreaktionsskema for Renbæk Fængsel.

4

For så vidt angår regler om strafcelle for trusler mod personalet, kan vi henvise til straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2, nr. 5.

For så vidt angår former for disciplinærstraf kan vi henvises til straf-fuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1 og 68, stk. 2, nr. 5.

For så vidt angår længen af strafcelle kan vi henvises til straffuldbyrdel-seslovens § 70, stk. 1.”

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste den 29. marts 2019 Indkærede, tidligere Kærende, at man i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, havde besluttet at op-give sigtelsen for de fremsatte trusler over for fængselsbetjenten i Renbæk Fængsel med henvisning til, at man ikke forventede, at han ville blive fundet skyldig i sigtelsen.

Indkærede, tidligere Kærende indbragte herefter Direktoratet for Kriminalforsor-gens afgørelse for retten.

Retten i Horsens afsagde den 27. september 2019 kendelse i sagen, hvorved Di-rektoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 21. marts 2019 blev stadfæstet. Af rettens begrundelse fremgår bl.a.:

”Vedrørende ikendelse af strafcelle Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, at en indsat skal iken-des disciplinærstraf ved overtrædelse af straffelovgivningen, når over-trædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sik-kerhed i institutionen.

Straffuldbyrdelseslovens § 68 underbygger denne bestemmelse ved at angive, hvilke forseelser der kan medføre disciplinærstraf i form af strafcelle.

Det fremgår af forhørsprotokollen, at Indkærede, tidligere Kærende har forklaret blandt andet, at han ”ikke har sagt noget om Person 1's børn” , og at ”Indkærede, tidligere Kærende har været meget presset, og har måske sagt nogle ting han ikke mente” .

I rapport af 20. november 2018 har fængselsbetjent ”Person 1” beskrevet en episode mellem ham og Indkærede, tidligere Kærende, hvor sidstnævnte var me-get ophidset og råbte. Af rapport af 22. november 2018, udarbejdet af ”Person 1” vedrørende en episode den 21. november 2018 fremgår, at Indkærede, tidligere Kærende kom ind på kontoret, virkede irriteret og spørger til, hvordan Person 1's familie og børn har det. Det er ligeledes angivet, at Indkærede, tidligere Kærende spørger på en meget provokerende måde, at fæng-

5

selsbetjenten synes, det bliver ubehageligt, og at han føler, at det, der bliver sagt, skal føles som en trussel mod ham og hans familie. I rappor-ten er herudover angivet, at Indkærede, tidligere Kærende er ophidset og råber, og at han rå-bende beskylder den pågældende fængselsbetjent for ikke at gøre sit ar-bejde godt nok.

Af notat af 29. august 2019 vedrørende udtalelser fra ”Person 2” og ”Person 3” fremgår, at ”Person 2” har udtalt: ”Indkærede, tidligere Kærende henvender sig til Person 1 på en aggressiv måde og under samtalen med Person 1 siger Indkærede, tidligere Kærende samtidig med, at han går et skridt frem, hvordan går det med din kone, og hvor-dan går det med dine børn” , og at Person 3 har udtalt: ”Indkærede, tidligere Kærende spørger ind til Person 1's familie på en måde som opfattes som truende adfærd.

Der er ingen grund til at bringe Person 1's familie ind i samtalen. Indkærede, tidligere Kærende er ophidset og har en ubehagelig fremtræden” .

Efter indholdet af rapporten fra fængselsbetjenten ”Person 1” , de afgivne udtalelser fra ”Person 2” og ”Person 3” sammenholdt med Indkærede, tidligere Kærende forklaring i følge forhørsprotokollen, herunder at han var presset og måske havde sagt noget, han ikke mente, finder retten, at det er godt-gjort, at Indkærede, tidligere Kærende har udtalt som ovenfor angivet vedrørende den pågældende fængselsbetjents familie og børn.

Ud fra oplysningerne om, at Indkærede, tidligere Kærende samtidig med sin udtalelse gik frem mod den pågældende fængselsbetjent og var ophidset, finder retten, at anstalten havde det fornødne grundlag for at anse det for godtgjort, at Indkærede, tidligere Kærende udtalelser måtte opfattes som trusler og omfattet af straffelo-vens § 119.

Den omstændighed, at politiet efterfølgende har opgivet på-tale i sagen kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge af ovennævnte stadfæstes Direktoratet for Kriminalforsor-gens afgørelse.”

Afgørelsen blev kæret til Vestre Landsret, der den 18. august 2020 ændrede by-rettens kendelse. Af landsrettens afgørelse fremgår bl.a.:

”Kriminalforsorgens afgørelse af 21. marts 2019 henviser til straffuld-byrdelseslovens § 68, stk. 2, nr. 5, som hjemmel for ikendelse af straf-celle. Afgørelsen må derfor forstås således, at det er Indkærede, tidligere Kærende udtalelser den 21. november 2018 til fængselsbetjent Person 1, der har begrundet ikendelsen af strafcelle, ikke fundet af genstande i hans celle, der kan relateres til misbrug af euforiserende stoffer.

Det lægges i overensstemmelse med fængselsbetjentenes rapporter til grund, at der den 20. november 2018 var en episode, hvor Indkærede, tidligere Kærende blev ophidset og råbte ad fængselsbetjent Person 1. Det

6

lægges ligeledes i overensstemmelse med rapporterne til grund, at Indkærede, tidligere Kærende dagen efter henvendte sig til fængselsbetjent Person 1 og spurgte, hvordan han selv og dernæst hans familie havde det, hvortil Person 1 svarede, at de havde det fint. Indkærede, tidligere Kærende optrådte ophidset, da han spurgte, og han gav bl.a. udtryk for, at han var utilfreds med fængselsbetjentens arbejde som kontaktperson.

Det lægges videre til grund, at fængselsbetjenten opfattede spørgsmå-lene om hans familie som en trussel mod familien.

Efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, skal en indsat ikendes discipli-nærstraf, hvis vedkommende overtræder straffelovgivningen, når over-trædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sik-kerhed i institutionen.

Efter lovens § 68, stk. 2, nr. 5, kan strafcelle anvendes for trusler om vold mod personale.

Indkærede, tidligere Kærendes udtalelser blev politianmeldt. Politiet opgav sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, i medfør af rets-plejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, da man ikke forventede, at Indkærede, tidligere Kærende ville blive fundet skyldig i sigtelsen.

Efter det, der er lagt til grund ovenfor om Indkærede, tidligere Kærendes udtalelse og omstændighederne i forbindelse med udtalelsen, er lands-retten enig i, at det ikke kan fastslås, at Indkærede, tidligere Kærende på strafbar vis har truet fængselsbetjent Person 1 med vold mod ham eller mod hans familie.

Der har således ikke været grundlag for at idømme Indkærede, tidligere Kærende strafcelle på grund af hans udtalelser, og landsretten tager der-for hans påstand til følge som bestemt nedenfor.

Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostnin-ger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

THI BESTEMMES:

Kriminalforsorgen tilpligtes at anerkende, at Kriminalforsorgens afgø-relse af 21. marts 2019, hvor Kriminalforsorgen stadfæstede, at Indkærede, tidligere Kærende var blevet ikendt 12 dages strafcelle, er ugyldig og der-for skal ophæves.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har herefter indbragt sagen for Højesteret.

7

Retsgrundlag Straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, og § 68, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, lyder:

”§ 67. En indsat skal af kriminalforsorgsområdet ikendes disciplinær-straf …

7) ved overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige in-debærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutio-nen, …

§ 68. Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.

Stk. 2. Strafcelle kan dog kun anvendes for følgende forhold eller forsøg herpå: …

5) vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen”

Straffuldbyrdelsesloven blev gennemført ved lov nr. 432 af 31. maj 2000. Det følger af lovforslagets almindelige bemærkninger (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, lovforslag nr. L 145, s. 3656), at lovforslaget byggede på Straffelovrå-dets betænkning nr. 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (1998-be-tænkningen).

Betænkningen fra 1998 byggede på betænkning nr. 1181/1989, som var afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Straffelovrådet. Denne betænkning indeholder et lovudkast med bestemmelse som i det væsentlige svarer til straffuldbyrdelses-lovens §§ 67 og 68. Af 1989-betænkningens s. 239-241, fremgår det bl.a.:

”Arbejdsgruppen har indledningsvis drøftet spørgsmålet om berettigel-sen af et disciplinærstraffesystem under fuldbyrdelsen af en friheds-straf.

Under denne drøftelse har der i arbejdsgruppen været enighed om at acceptere nødvendigheden af et disciplinærstraffesystem som en afgørende forudsætning dels for kriminalforsorgens muligheder for at løse sine sikkerheds- og ordensmæssige opgaver, dels for tilvejebringel-sen af en rimelig hverdag i institutionerne.

Ligesom i det almindelige samfund er det interne disciplinærstraffesystem i kriminalforsorgens institutioner derfor begrundet i hensyn til repression, general- og speci-alprævention. …

8

Efter gældende praksis kan overtrædelser af straffelovgivningen med-føre ikendelse af en disciplinær straf. Det er imidlertid efter det for ar-bejdsgruppen oplyste ikke altid ganske klart, efter hvilke kriterier en så-dan forseelse skal behandles af institutionen efter disciplinærreglerne, og hvornår forseelsen skal behandles af politiet efter de almindelige regler for behandlingen af anmeldelser om strafbart forhold.

Det må efter arbejdsgruppens opfattelse lægges til grund, at overtræ-delser af straffelovgivningen kan indebære en selvstændig krænkelse af hensynet til opretholdelsen af sikkerhed og orden i institutionen.

Da mindre alvorlige overtrædelser af straffelovgivningen ofte kun vil føre til advarsel eller måske tiltalefrafald ved sagens behandling af politiet, kan der derfor være fornøden begrundelse for at ikende disciplinær-straffe i anledning af sådanne forseelser.

I de tilfælde, hvor en forseelse herefter både kan behandles efter disciplinærstraffesystemet og det al-mindelige strafferetlige system, vil disciplinærsagen normalt blive af-gjort først.

Viser det sig senere ved sagens behandling i det almindelige strafferet-lige system, at sagen ikke findes at kunne føres igennem til fældende straffedom, må en tidligere ikendt disciplinærstraf for overtrædelsen af straffelovgivningen anses for et uforskyldt indgreb og kunne føre til spørgsmål om erstatning…”

Bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 67 er bl.a. ændret ved lov nr. 641 af 8. juni 2016. I lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, lovforslag nr. L 186, s. 12, hedder det bl.a.:

” 2.3.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 67 ændres, således at en ind-sat fremover skal ikendes en disciplinærstraf i de i nr. 1-8 nævnte til-fælde. …

Det forudsættes i den forbindelse, at det på samme måde som i dag be-vismæssigt kan lægges til grund, at den indsatte har gjort sig skyldig i det pågældende forhold. Der tilsigtes således ingen ændringer i bevis-vurderingen eller de proceduremæssige rettigheder, som den indsatte i dag har efter straffuldbyrdelsesloven og disciplinærstrafbekendtgørel-sen.”

Anbringender

9

Direktoratet for Kriminalforsorgen har anført navnlig, at Kriminalforsorgens af-

gørelse af 19. marts 2019 blev truffet i overensstemmelse med straffuldbyrdel-seslovens § 67, nr. 7, jf. § 68, stk. 2, nr. 5.

Indkærede, tidligere Kærende fremsatte trusler mod fængselsbetjenten den 21. no-vember 2018, idet han spurgte til fængselsbetjentens familie og børn på en pro-vokerende måde, og i en situation, hvor familien ikke var emne for samtalen. Dette understøttes af, at hans udtalelser også blev opfattet som trusler af en an-den tilstedeværende fængselsbetjent.

Uanset at politiet har opgivet sigtelsen mod Indkærede, tidligere Kærende, udgør forholdet en selvstændig krænkelse af orden og sikkerhed i institutionen.

Det var derfor korrekt at ikende disciplinærstraffen i medfør af straffuldbyrdel-seslovens § 67, nr. 7.

Den adfærd, som Indkærede, tidligere Kærende udviste, kan ikke accepteres eller tolereres i Kriminalforsorgens institutioner. Direktoratet har derfor hjemmel til at ikende disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, idet der i disse tilfælde er behov for at ikende en disciplinær sanktion, hvormed der op-nås en hurtig og mærkbar reaktion på den uacceptable adfærd. Dette begrun-des endvidere i præventive hensyn.

Politiets påtaleopgivelse ændrer ikke herpå, da Indkærede, tidligere Kærende har begået en disciplinær forseelse, uagtet at han ikke er blevet tiltalt for en straffe-retlig forbrydelse.

En påtaleopgivelse medfører således ikke i sig selv, at en disciplinærstraf ikendt efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, er ugyldig. Dette er særligt til-fældet, hvor påtaleopgivelsen sker inden selve straffesagen, hvor der alene er tale om en ”forventning” fra anklagemyndighedens side, som kan være mere eller mindre konkret begrundet. Desuden gælder der ikke de samme bevismæs-sige krav i en sag om ikendelse af disciplinærstraf som i en straffesag.

En indsat kan derfor have gjort sig skyldig i en disciplinær forseelse for forhold, hvor der skal ske politianmeldelse, selvom denne ikke efterfølgende udmønter sig i en straf efter straffeloven.

Hvis Kriminalforsorgen afskæres fra at kunne fastholde en disciplinærstraf ef-ter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, allerede ved en påtaleopgivelse, vil dette de facto betyde, at Kriminalforsorgen i et betydeligt antal sager ikke vil kunne sanktionere de groveste disciplinære forseelser, f.eks. voldelig eller tru-ende adfærd, fordi fængselspersonalet ikke har mulighed for at vurdere, om forseelsen er grov nok til, at der med sikkerhed rejses tiltale senere hen.

10

Straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, forudsætter altså ikke en straffelovsover-trædelse. Højesteret skal derfor heller ikke tage stilling til, hvorvidt straffeloven er overtrådt, men derimod hvorvidt Indkærede, tidligere Kærende har krænket Kri-minalforsorgens regler om orden og sikkerhed.

Indkærede, tidligere Kærende har anført navnlig, at den afgørende forudsætning

for afgørelsen om ikendelse af strafcelle er bortfaldet ved Syd- og Sønderjyl-lands politis påtaleopgivelse af 23. marts 2019, og at afgørelsen derfor må anses for ugyldig eller pålagt med urette. Den skal derfor ophæves.

Straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, forudsætter, at der foreligger en overtræ-delse af straffelovgivningen, og at Direktoratet for Kriminalforsorgen i forbin-delse med ikendelsen af en disciplinærstraf i medfør af denne bestemmelse vur-derer, om den omhandlede forseelse er en overtrædelse af straffelovgivningen.

Der skal i en disciplinærsag efter straffuldbyrdelsesloven stilles samme krav til bevisførelse og bevisbedømmelse som i straffesager, og Kriminalforsorgens af-gørelse er truffet, uden at der er foretaget en tilstrækkelig bevisbedømmelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har krænket hans rettigheder efter EMRK artikel 6, stk. 2, ved at have fastholdt sin afgørelse af 21. marts 2019 trods oplys-ninger om, at straffesagen var påtaleopgivet, og trods landsrettens kendelse af 18. august 2020. Retsgarantierne i medfør af EMRK artikel 6, stk. 3, har endvi-dere ikke været iagttaget i nærværende sag.

Retsvirkningen af en påtaleopgivelse er den samme som en frifindende dom. Den person mod hvem afgørelsen retter sig er ikke skyldig.

Højesterets begrundelse og resultat

Indkærede, tidligere Kærende blev af Renbæk Fængsel, hvor han var indsat, den 23. november 2018 ikendt 12 dages anbringelse i strafcelle. Fængslets afgørelse blev den 21. marts 2019 stadfæstet af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Denne sag angår, om ikendelsen af strafcelle var uberettiget.

Som anført af landsretten må afgørelsen forstås sådan, at ikendelsen af straf-celle er begrundet i de udtalelser, som Indkærede, tidligere Kærende fremsatte over for en fængselsbetjent, og som denne opfattede som trusler.

Hjemlen til discipli-nærstraffen var derfor straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7, hvorefter en indsat skal ikendes disciplinærstraf, hvis vedkommende overtræder straffelovgivnin-gen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden el-ler sikkerhed i institutionen.

Det følger af forarbejderne til denne bestemmelse, at hvis det senere ved sagens behandling i det almindelige strafferetlige system viser sig, at sagen ikke findes at kunne føres igennem til fældende straffedom,

11

må en tidligere ikendt disciplinærstraf for overtrædelse af straffelovgivningen anses for et uforskyldt indgreb.

Anklagemyndigheden har den 29. marts 2019 opgivet påtale mod Indkærede, tidligere Kærende vedrørende sigtelsen for trusler mod den pågældende fængsels-betjent. Påtaleopgivelsen er begrundet i, at anklagemyndigheden ikke forven-tede, at han ville blive fundet skyldig i sigtelsen, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2. Da det således har vist sig, at det forhold, der begrundede disciplinær-straffen, ikke fandtes at kunne føres igennem til en fældende straffedom, finder Højesteret, at disciplinærstraffen var et uforskyldt indgreb.

Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at Direktoratet for Kriminalfor-sorgens afgørelse skal ophæves og stadfæster derfor landsrettens dom.

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.