HR — Højesteret
21/2022
OL-2022-H-00075
KAI001
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 212.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Varetægtsfængsling efter dom
Kendelse afsagt den 7. juli 2022
Sag 21/2022
Anklagemyndigheden mod Tiltalte
Der kunne ske varetægtsfængsling efter dom efter hjemrejselovens § 15
Tiltalte blev i januar 2022 idømt fængsel i 10 måneder for gentagne overtrædelser af sin opholdspligt. Han valgte at modtage dommen. Byretten afsagde efter dommen kendelse om, at Tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet, indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes i medfør af hjemrejselovens § 15.
Tiltalte kærede afgørelsen til landsretten, der stadfæstede byrettens kendelse.
Sagen for Højesteret angik, om der var hjemmel i hjemrejselovens § 15 til varetægtsfængsling efter dom, og indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes.
Det følger af hjemrejselovens § 15, stk. 2, at retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling, herunder retsplejelovens § 769, stk. 1, der muliggør varetægtsfængsling efter dom, i øvrigt finder anvendelse.
Højesteret udtalte herefter, at der i medfør af hjemrejselovens § 15 også kan ske varetægtsfængsling efter endelig dom, når betingelserne i § 15, stk. 1, er opfyldt.
Da betingelserne i hjemrejselovens § 15, stk. 1, var opfyldt i den konkrete sag, og da varetægtsfængslingen var i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, kunne Tiltalte varetægtsfængsles efter dom, og indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes.
Landsretten var nået til samme resultat.
