Tilbage til sager

BRByretterne

SS-4574/2025-GLO

OL-2026-BYR-00046

Appelleret
Dato
24-03-2026
Sagsemne
Tiltale for bl.a. manddrab efter straffelovens § 237. Påstand om anbringelse på psykiatrisk afdeling samt konfiskation
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 227.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 24. marts 2026

Rettens nr. S31-4574/2025 Politiets nr. 0700-73111-00001-25

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 2004)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 2. juni 2025 er modtaget den 2. juni 2025, og tilkendegivel-se af 4. marts 2026 med påstand om anbringelsesdom er modtaget den 4. marts 2026.

Tiltalte er tiltalt for

1. manddrab efter straffelovens § 237, ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt mellem den 2. januar 2025 kl. ca. 22.30 og den 3. januar 2025 kl. ca. 00.30 på Adresse 1 i By at have dræbt Forurettede, idet til-talte tildelte Forurettede mindst 62 snit, stik og hug med en machete med en bladlængde på 37,5 cm, herunder 47 snit i ansigtet, på venstre arm, hænderne og benene, et stik/snit på venstre ankel, fem stik på benene, højre fod og i brystet, samt to hug på højre hånd og syv hug i hovedet.

2. overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, ved på samme tid og sted som i forhold 1, uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en machete hvis klinge oversteg 12 cm.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om dom til anbringelse i psykia-trisk afdeling, jf. straffelovens § 16, stk. 1, jf. § 68, 2. pkt., og om at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af en

Std 75274

side 2

machete hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 under henvisning til straffelovens § 13, stk. 1, subsidiært § 13, stk. 2, og erkendt sig skyldig i forhold 2.

Erstatningssøgende 1 har påstået, at tiltalte skal betale 14.864 kr. i erstat-ning og 100.000 kr. i godtgørelse.

Erstatningssøgende 2 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse.

Erstatningssøgende 3 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse.

Erstatningssøgende 4 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godt-gørelse.

Tiltalte har bestridt pligten og opgørelserne af kravene om godtgørelse, men har ikke bestridt opgørelsen af erstatningskravet fra Erstatningssøgende 1.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, politikommisær Vidne 7, politiassistent Vidne 8 og overlæge Vidne 9.

Forklaringerne fremgår af retsbogen, hvor de er gengivet således:

"Tiltalte forklarede blandt andet, at han var 20 år gam-mel i januar 2025. Han var den 18. november 2024 blevet udskrevet fra en indlæggelse efter en behandlingsdom, og han gik til nogle samtaler hos sin læge i psykiatrien og kriminalforsorgen. Derudover brugte han det meste af sin tid sammen med sin familie og venner. Han var uden arbejde og gik ikke i skole.

Forurettede var hans ven. De lærte hinanden at kende gennem nogle venner og bekendte for 4-5 år siden. I slutningen af december 2024 sås de of-tere, end de tidligere havde gjort. Når de var sammen, var de tit til fe-ster hos andre venner og bekendte. Ved festerne tog de alle stoffer blandt andet kokain. Han drak ikke alkohol, men det gjorde de andre. Han måtte ikke tage stoffer under sin behandlingsdom. Forud for de-cember 2024 tog han kun kokain engang imellem, men i december 2024 faldt han i og tog kokain hver weekend, hvilket kunne trække ud til mandag.

Forurettede var en fredelig type, der godt kunne lide at feste og bruge pen-

side 3

ge, han ikke havde. Ca. en uge før nytårsaften lånte han Forurettede 5.000 kr. til stoffer. Pengene havde han fra sin børneopsparing, som både hans forældre og bedsteforældre havde bidraget til. Forurettede lånte ikke de 5.000 kr. på en gang, men ad flere opgange og både kontant og via MobilePay.

Han mindes, at han og Forurettede aftalte, hvordan og hvornår pengene skulle tilbagebetales, men han husker ikke selve aftalen. Inden sin død havde Forurettede betalt ca. 1.000 kr. tilbage. Det gjorde han den 1. eller 2. januar 2025. Forurettede kunne på det tidspunkt ikke betale det resterende beløb tilbage. Det, syntes han, var irriterende, men det var ikke et stort problem, han kunne godt vente.

Han var ikke bekymret for, at Forurettede ikke ville betale pengene tilbage. Forurettede talte meget om, at han ville betale tilbage og låne af andre for at kunne betale. Han ved ikke, hvor Forurettede købte stoffer. Nogle gange delte han sine stoffer med Forurettede. Forurettede var meget nede på jorden og hverken voldelig el-ler udadreagerende.

Inden den 2. januar 2025 havde de aldrig skændtes eller haft uoverensstemmelser. Forurettede blev kaldt ”Kaldenavn 1” eller ”Kaldenavn 2” af sine venner og bekendte.

Han husker ikke, om han var sammen med Forurettede nytårsaftensdag, den 31. december 2024. Han spiste aftensmad med sin familie, men han blev der ikke længe, før han tog hjem til sig selv. Han havde muligvis nogle venner på besøg, men husker det ikke. Den aften tog han blandt andet kokain og sin faste medicin Olanzapin. Han var ikke meget påvir-ket af kokain, da han har en høj tolerancetærskel.

Hans dårlige hukom-melse skyldes den hjerneskade, han pådrog sig ved faldet fra sit vindue på 3. sal den 2. januar 2025. Han tror, at han var sammen med sin ven Vidne 3 nytårsaften, men han husker ikke, om han var sammen med Forurettede.

Den 1. januar 2025 var han stadig i festhumør. Han husker ikke, hvad han lavede, eller om han var sammen med Forurettede. Han husker heller ikke, om han talte i telefon med sine venner. Måske talte han i telefon med sin kontaktperson Person 1 fra F-ACT. Hun ringede nogle gange for at tjekke op på, hvordan han har det. Den dag havde han det fint.

Adspurgt til lægefagligt notat af 2. januar 2025 fra Psykiatrisk Ambula-torium Gammel Kongevej, fil 1, side 1286, bilag M-3-6-5-0, hvoraf fremgår blandt andet: ”Ambulant telefonkonsultation, Planlagt konsul-tation med fremmøde, men konverteres til telefonkons. da pt. er syg med influenzasymptomer.” , forklarede han, at han ikke mindes det af-talte møde, eller at han skulle have oplyst at have influenza.

Forevist billede taget med tiltaltes telefon den 2. januar 2025 kl. 07.01, fil 1, side 945, bilag I-3-1-1-0, forklarede han, at det er en selfie, han har taget med sin telefon, men han husker ikke at have taget det. Han ser påvirket ud i sine øjne på billedet.

side 4

Han tog kokain den 1. januar 2025, men han husker ikke, om han også tog kokain den 2. januar 2025. Han husker ikke, hvornår han mødtes med Forurettede den 2. januar 2025. Han husker heller ikke, at de gik i 7-Eleven.

Forevist billeder fra videoovervågning af 2. januar 2025 kl. 20.23 fra 7-Eleven på Adresse 2 i By, fil 1, side 2226, bilag V-1-1-2-2, foto 3, og side 2230, bilag V-1-1-2-2, foto 2 og 1, samt side 2231, bilag V-1-1-2-2, foto 2, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad han og Forurettede skulle i 7-Eleven.

Han husker ikke, om han mødte sin nabo Vidne 5 den aften. Det er muligt, at han bankede på Vidne 5's vindue, inden han og Forurettede gik mod 7-Eleven. Det gjorde han ofte, når han skulle i 7-Eleven for at høre, om Vidne 5 skulle have noget med derfra. Han mindes at have talt med Vidne 5 den aften, men husker ikke, om Forurettede var til stede på det tidspunkt.

Han husker bedre, hvad der skete efterfølgende oppe i hans lejlighed. Forurettede var hjemme hos ham den aften. De talte om de penge, som Forurettede havde lånt af ham. Han bragte det op, fordi Forurettede havde 5-6 poser kokain på sig, og han selv havde kun 2 poser. Forurettede sagde, at han nok skulle skaffe pengene og betale ham tilbage inden for nogle minutter, hvorefter han begyndte at ringe og skrive rundt til forskellige personer. Han sagde til Forurettede, at han ikke skulle stresse over det.

Det bankede på døren til lejligheden, hvorfor han gik ud til hoveddøren og kiggede ud gennem dørspionen. Der var ikke nogen ved døren, og lyset i opgangen var slukket. Der var helt sort. Normalt var der altid lidt lys, da der er et ovenlysvindue i opgangen. Forurettede havde også hørt bankeslagene og sagde, at han skulle åbne døren og kigge, men det vil-le han ikke.

Da han gik tilbage til stuen, kom Forurettede gående fra køk-kenet. Der havde ligget 12.000 kr. på hans køkkenbord, som han skulle bruge på at tage kørekort. Pengene havde han hævet fra sin børneops-paring i udlandet. Han havde pengene liggende i kontanter, fordi han havde hævet dem i euro og fået dem vekslet til danske kroner. Han konfronterede Forurettede med, at 8.000 kr. af de 12.000 kr. manglede.

Han antog, at Forurettede havde taget pengene. Forurettede tog macheten og svingede ud efter ham. Han blev ramt på højre hånd. Derefter huggede Forurettede ud efter ham igen et par gange og ramte ham på venstre hånd. De sloges, og for at forsvare sig selv, sparkede han Forurettede og fik vri-stet macheten fra ham.

Han spurgte, hvad laver du, mens han prøvede at holde Forurettede på afstand med macheten og ramte ham på hånden. På et tidspunkt under kampen satte han sig ned i en stol, og Forurettede lagde sig på gulvet. De blødte begge meget. Han blødte fra begge hænder, og Forurettede fra sin ene hånd og arm oppe omkring skulderen. Han tog beg-ge sine telefoner for at ringe efter en ambulance, men han kunne ikke

side 5

låse dem op på grund af blodet på sine hænder. Han kastede derfor begge sine telefoner til Forurettede og bad ham om at ringe efter en ambu-lance. Han sagde til Forurettede, at en af dem ville ende med at dø, hvis ik-ke de ringede efter hjælp. Forurettede prøvede at slå ham med en stol, mens han sad ned. Han hentede derefter noget papir og lagde det rundt om sin hånd.

Han gav også Forurettede noget papir, men Forurettede smed bå-de papiret og telefonerne væk. Forurettede tabte de 8.000 kr. ud af sin lom-me. Han kan ikke huske, om det var i forbindelse med, at Forurettede lagde sig ned eller rejste sig op. Han husker det som om, at pengene røg ud af Forurettedes bukselomme, men han er ikke sikker.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Tiltalte af 31. marts 2025, fil 1, side 1229, bilag M-3-5-5-0, hvor det fremgår blandt andet: ” Afhørte forespurgt af politiet til pengene som Forurettede tog og lagde i sin lomme – hvilken lomme? Afhørte var ret sikker på, at det var jak-kelommen eller også var det trøje – tyk trøje måske hættetrøje. Ikke bukselomme, afhørte var ret sikker på, at det var jakkelomme.” , for-klarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politi-et. Han husker ikke om pengene faldt ud af Forurettedes jakke- eller bukse-lomme.

Han tog de 8.000 kr. fra gulvet og sagde: ”Din fucking jøde” til Forurettede, hvorefter Forurettede tog fat i macheten igen og gik til angreb. Han vil-le ikke have, at nogen af dem skulle komme til skade. Stofferne var nok årsagen til, at Forurettede ikke kunne styre sig.

De sloges igen. Macheten skiftede hænder mellem ham og Forurettede. Forurettede brugte også en stol som våben, når tiltalte havde macheten. Forurettede ramte ham flere gange, men han husker ikke, om det var med mach-eten eller stolen. Da Forurettede havde kastet papiret væk, angreb han igen.

Forurettede løb frem mod ham med en stol, mens han sad ned, og for at forsvare sig slog han ud efter Forurettedes ben med macheten, men Forurettede dukkede sig, og han ramte hans overkrop eller hoved. Fra det tids-punkt husker han ikke ret meget mere. Han ved ikke, hvorfor Forurettede angreb ham igen med stol og machete. Måske Forurettede var flov.

Han var i sin egen lejlighed, passede sig selv og tog stoffer, han har ikke an-grebet nogen. Han har bare ville beskytte sig selv og ikke skade nogen. Han husker ikke, at der var så mange stik, som på billederne. Det ene-ste han husker er, at han på et tidspunkt kiggede ud ad sit vindue i stu-en. Han ville se, om der var nogen ude på gaden, da der tidligere var blevet banket på hans dør til lejligheden.

Vinduet var åbent, og da han stod og kiggede ud ad vinduet, følte han et puf eller et skub, hvorefter han faldt ud og landede på jorden foran opgangen. Det må have været Forurettede, der skubbede ham ud ad vinduet. Han ved ikke, hvordan han ellers skulle være faldet ud. Han så ikke Forurettede gøre det, men han mærkede noget, der føltes som et skub, lige inden han faldt.

Han må have lænet sig udover vindueskarmen med sin overkrop. Det plejede

side 6

han at gøre, når han røg cigaretter. Han husker ikke, om han også gjor-de det på det tidspunkt. Det var kun de to, der var i lejligheden, og Forurettede sad i en stol tæt på vinduet, da det skete. Det må derfor have væ-ret Forurettede, der skubbede ham. Han husker ikke, om Forurettede sagde no-get. Han husker ikke, om han på noget tidspunkt i løbet af hændelsen var ude i opgangen. Hans blod er fundet flere steder i opgangen, så det må han have været. Han husker, at han på et tidspunkt lå på gulvet i opgangen, og Forurettede sad i stolen.

Adspurgt til kontoudtog vedrørende tiltaltes konto i Danske Bank, fil 1, side 1146, bilag J-3-2-1-0, hvoraf fremgår overførsler fra Forurettede til tiltalte i perioden fra den 31. december 2024 til den 2. januar 2025, forklarede han, at de beløb, som Forurettede overførte til ham, må have været en løbende tilbagebetaling for det lån, han havde givet ham. Han husker ikke nærmere om overførslerne.

Adspurgt til rapport af 16. januar 2025 med transskribering af tale på videoklip af 2. januar 2025 fra tiltaltes telefon, fil 1, side 1048, bilag I-3-4-10, forklarede han, at han og Forurettede talte om, at det ikke gav me-ning, at Forurettede ville låne penge til en anden person, når han fortsat skyldte ham penge.

Forevist fra rapport af 16. januar 2025 med transskribering af tale på videoklip af 2. januar 2025 fra tiltaltes telefon, fil 1, side 1049, bilag I-3-4-10, hvoraf fremgår blandt andet: ”Forurettede: han hilst bare på mig. Tiltalte: nej han kendte dig, han kendt dig. Forurettede: Tror du det? Tiltalte: ja, ja han vidste at du hed Kaldenavn 2. Jeg sagde til ham, hvad hvordan vidste du det.

Forurettede: Det er sjovt, der er fucking mange, der ved hvad Tiltalte: Han kendte dig, han sagde ikke bare Kaldenavn 2, han sagde Kaldenavn 2, forstår du? Dig, dig, forstår du. (Utydelig tale og det lyder som om, at der er bevægel-se i rummet) ”, forklarede han, at han og Forurettede muligvis talte om mø-det med Vidne 5 tidligere på aftenen.

Forevist fra samme rapport, side 1050, hvoraf fremgår blandt andet: ”Tiltalte: Så bliver jeg nødt til, så er det sådan noget to lapper vi er oppe i brormand. Nej, nej jeg laver bare sjov med dig bro, men har du sendt de der 800? Forurettede: jeg har sendt, sendt, tror næsten jeg sendte dig 8, skal jeg lige se hvor meget jeg sendte? Tiltalte: Hvor meget sendte du da du gik? Forurettede: jeg sendte dig, jeg sendte dig 1300 og har overført 8 (Utydeligt) Og så sagde jeg ville betale resten inden i dag brormand. ”, forklarede han, at de talte om det beløb, Forurettede manglede at betale tilbage.

Han så ikke Forurettede tage de 8.000 kr. fra køkkenbordet. Han så Forurettede komme ud fra køkkenet og konstaterede derefter, at der manglede 8.000 kr. af de 12.000 kr.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Tiltalte af 31. marts

side 7

2025, fil 1, side 1203, M-3-5-5-0, hvoraf fremgår blandt andet: ” men jeg har set med begge mine øjne, at han tog de penge i lommen” , for-klarede han, at han godt kan have forklaret sådan til politiet, men han har tænkt nærmere over det, og han mener ikke at have set Forurettede ta-ge pengene.

Macheten var hans, og normalt lå den under sofaen i stuen. Macheten lå fremme den aften, fordi Forurettede havde bedt om at se den. Forurettede havde set den før. Flere gange tidligere havde nogle personer forsøgt at bryde ind i hans lejlighed. Derfor havde han en tungere dør end de øvri-ge beboere i opgangen, og han følte sig mere sikker med et våben i lej-ligheden.

Han har været tilknyttet psykiatrien i 13 år. Han er paranoid skizofren og hører dagligt flere stemmer. Stemmerne kan sige grimme ting til ham og ting, der gør ham bange. Nogle gange fortæller stemmerne ham også, at han skal huske ting, såsom at børste sine tænder og gå i bad. De fortæller ham ikke, at han skal gøre noget bestemt. Han kan nogle gange blive i tvivl om en stemme er inde i hans hoved eller virkelig. I perioden op til hændelsen i lejligheden tog han sin medicin hver dag, og medicinen gjorde, at kokain ingen indvirkning havde på hans skizofre-ni.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Tiltalte af 31. marts 2025, fil 1, side 1203, M-3-5-5-0, hvoraf fremgår blandt andet:

” Afhørte forespurgt til om han kunne huske, hvad han havde lavet tid-ligere på dagen. Han havde forklaret om, at have hygget sig med coke siden nytår? Afhørte bekræftede, at han havde hygget sig med coke over flere døgn og i alt nok taget 5 gram. 5 gram over tre dage. Af-hørte forklarede, at Forurettede også havde taget kokain og resten af det afhørte var i besiddelse af.

Afhørte oplyste i forhold til mængden af sit indtag af kokain, at han tog okay meget også før nævnte periode. … Afhørte forespurgt til hvad kokainen gjorde ved ham, når han tog den? Afhørte forklarede, at det var svært at forklare, men man fik nok et adrenalinkik, ligesom at han nok blev lidt paranoid. Afhørte udtal-te, ”men jeg har set med begge mine øjne, at han tog de penge i lom-men” .”

Hertil forklarede han, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Det er korrekt, at han kunne blive mere paranoid, når han tog kokain, men den faste antipsykotiske medicin udlignede det. Han var ikke para-noid og hørte ikke stemmer den nat, Forurettede døde.

Han kunne nok godt have forladt sin lejlighed den aften i løbet af hæn-delsen mellem ham og Forurettede, men han ville ikke gøre det, da han var

side 8

bange for at miste sine ejendele. Desuden var det Forurettede, der var trængt ind i hans hjem og angreb ham med macheten gentagne gange. Han løb ikke ud efter hjælp, fordi han ikke ville forlade sit hjem. Der-udover var naboerne ikke glade for ham. Han husker det som om, at hændelsen mellem ham og Forurettede primært udspillede sig i stuen. Han husker ikke, om de på noget tidspunkt var i garderoberummet, på ba-deværelset eller i entreen. Han ved ikke, hvorfor hans blod er fundet flere steder i lejligheden.

Han havde ikke andre våben i sin lejlighed udover macheten og en gammel og uvirksom gaspistol. Han gik sjældent ud af lejligheden med en kniv på sig, men han kunne godt finde på det, hvis han var bange og paranoid. Han har tidligere haft 3-4 macheter i sin lejlighed. Den ene machete blev taget af politiet. Der var mange i By, som ikke kunne lide ham og ville gøre ham ondt.

Der går mange rygter om ham i By, herunder at han har truet folk med en machete, men det pas-ser ikke. Han har én gang som 16-årig truet en person med en kniv, ef-ter den pågældende havde stukket ham med en kniv. Han har aldrig været selvmordtruet. Hvis der er nogen, der siger det, så lyver de. Han hørte ikke nogen politisirener den nat.

Vidne 1 kender han fra fodbold. Vidne 2 kender han gen-nem sin ven Vidne 3. Vidne 4 og Vidne 5 er hans naboer. Da han fandt ud af, at Forurettede var død, fik han ondt af Forurettedes familie og venner. Forurettede burde ikke være død. Han følte, at han blev presset ud i en kamp for livet, og at hvis det ikke havde været Forurettede, havde det været ham el-ler dem begge, som var døde. Han var selv meget heldig, at han overle-vede og vågnede fra sin koma.

...

Tiltalte forklarede videre, at det er en kombination af hans psykiske li-delser og faldet den 2. januar 2025, der gør, at han ikke husker særlig meget fra dagene op til samt selve hændelsen. Hans hukommelse er dog blevet bedre, end den var i perioden umiddelbart efter, at han våg-nede fra sin koma. Da han i sin tid forklarede politiet, at han så Forurettede tage penge fra ham, var han sikker på, at det var det, han havde ople-vet. Nu kan han godt se, at han nok bare antog, at Forurettede havde taget pengene.

Det første, der skete af voldelig karakter, var, at Forurettede tog macheten og slog ud efter ham. Han blev forskrækket og bange. Undervejs blev han også vred. Han følte, at han kæmpede for sit liv. Det føltes som om, at hændelsen varede i 3 timer, men det gjorde den nok ikke. Der var flere små pauser undervejs, hvor han gav Forurettede papir, sine tele-foner, og da Forurettede tabte pengene. Han følte sig nødsaget til at angri-be Forurettede i selvforsvar. Forurettede var meget påvirket af stoffer. Han var

side 9

slet ikke sig selv, han var aggressiv og blev ved og ved. Det må have været kombinationen af, at Forurettede var meget påvirket af stoffer og skyldte ham penge, der fik Forurettede til at angribe ham den nat. Det var nødvendigt, at han handlede, som han gjorde. Det handlede om liv eller død.

Han husker ikke, om han ramte Forurettede på overkroppen eller i hovedet, da Forurettede løb mod ham med stolen. Han husker heller ikke, at han skulle have forladt Forurettede og være kommet tilbage og genoptaget slagsmålet.

Tiltalte blev foreholdt fra afhøringsrapport af Tiltalte af 31. marts 2025, fil 1, side 1228, bilag M-3-5-5-0, hvoraf fremgår blandt andet:

” Jeg skal nok lade være med at spørge mere nu, så må vi evt. vende tilbage til det en anden dag, men det sidste spørgsmål, jeg vil spørge dig om, det er bare, hvad er det sidste, du kan huske oppe fra lejlighe-den? Det er nok, at jeg tager mine penge i min lomme og jeg kan hus-ke, at jeg slog ham en gang i hovedet med den, imens han stod og tog stolen. Det er det eneste, jeg kan huske.

Hvor jeg kommer til at ramme ham i hovedet, fordi han tager stolen og så tager han den op, imens jeg slår efter stolen. Så hæver han den op og så ryger macheten med op og jeg rammer ham i hovedet ved tindingen. (afhørte pegede på højre side af hovedet) men udtalte, jeg ved ikke om det var højre.”

Hertil forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han har forklaret så-dan til politiet. Han husker det ikke nu. Det er muligt, at han ramte Forurettede i tindingen. Han mener at have ramt Forurettede med Macheten 3-4 gange i alt i løbet af hændelsen. Han husker ikke, hvordan Forurettede fik de øvrige skader. Da Forurettede til sidst sad i stolen, blødte han over det hele, fra sine hænder, fødder og fra sit hoved. Han mindes, at Forurettede trak vejret, da han sad i stolen. Han husker ikke, om han så til Forurettede.

...

Vidne 1 forklarede blandt andet, at han lærte Forurettede at kende gennem Forurettedes søster Erstatningssøgende 4, som han arbejdede sammen med i Kvickly. Senere blev Forurettede ansat i samme Kvickly, og de blev ven-ner. De blev tætte i løbet af det halvandet år, de nåede at kende hinan-den. Forurettede var en sød og sjov fyr.

Forurettede kunne godt kunne lide at joke og var lidt useriøs, men han kunne også blive sur. Han kunne godt mærke forskel på, når Forurettede var rigtigt sur, og når han bare lod som om. Han har ikke rigtigt haft nogle kontroverser med Forurettede. Han har lånt Forurettede penge, men han har aldrig spurgt ind til, hvad pengene skulle bruges til. Det var småbeløb af ca. 200-300 kr., og han fik dem altid retur.

Forurettede har aldrig stjålet fra ham.

side 10

Forurettede røg både hash, tog kokain og drak alkohol. De gjorde det også nogle gange sammen. I en periode syntes han, at Forurettedes hashforbrug var ved at tage overhånd, idet Forurettede begyndte at ryge hash i ”puffs” dagligt. Han har dog aldrig oplevet Forurettede så påvirket, at han ikke kunne komme i kontakt med ham. Han har højst oplevet Forurettede så på-virket, at han faldt i søvn.

Han har aldrig tænkt, at Forurettede havde brug for hjælp. Nogle gange tog de kokain sammen i byen. Hvis Forurettede havde kokain med i byen, delte de det, Forurettede var gavmild, så han skulle ikke betale for det. Han har aldrig set Forurettede være aggressiv el-ler voldelig. Forurettede kunne godt være konfronterende i byen, men al-drig mere end det.

Han kender tiltalte gennem Forurettede. Han har mødt tiltalte 5-10 gange, men han har aldrig været alene med tiltalte i mere end 5 minutter. Han oplevede tiltalte som ”chill” . Før nytårsaften havde han ikke oplevet til-talte være meget påvirket af stoffer. De øvrige gange han var sammen med tiltalte og Forurettede, var tiltalte ikke mere påvirket end alle andre.

Han mener ikke, at han så tiltalte i december 2024 udover nytårsaften. Han har ikke købt kokain af tiltalte, men har fået nummeret på en pus-her af tiltalte. Det eneste, han har købt af tiltalte, er hash. Han betalte altid tiltalte for hashen med kontanter med det samme. Forurettede ville of-te gerne være i tiltaltes lejlighed, men han fik indtrykket af, at han ikke måtte komme der. Det virkede i hvert fald sådan.

Når han og Forurettede tog ud til tiltalte for at hente hash, måtte han vente nede på gaden, mens Forurettede gik alene op i tiltaltes lejlighed. Forurettede og tiltalte virkede tætte, som om de havde kendt hinanden fra barndommen.

Nytårsaften var han til fest hjemme hos sin ven Person 2. Tiltalte, Forurettede og en tredje person ankom til festen omkring kl. 22.00. Det kan godt passe, at den tredje person var Vidne 2 kaldet Kaldenavn 3. Tiltalte var meget påvirket og virkede ekstremt rastløs. Han tørrede næsen, slikke-de sig om munden og var helt oppe at køre. Hans venner var chokere-de over, hvor påvirket tiltalte var.

Tiltaltes tilstedeværelse var utryg-hedsskabende, men han var hverken fysisk eller verbalt udadreagerende overfor nogen. Forurettede var meget mindre påvirket end tiltalte. Person 2 var ikke interesseret i, at Forurettede, tiltalte og Vidne 2 var til stede ved festen. Efter fyrværkeriet omkring kl. 00.30 tog Forurettede, tiltalte og Vidne 2 videre med en taxa.

Forurettede spurgte ham, om han ville med dem, men det ville han ikke.

Han så ikke tiltalte eller Forurettede den 1. og 2. januar 2025. Forurettede rin-gede til ham enten den 1. eller 2. januar 2025 og spurgte, om han måtte låne 1.100 kr. Forurettede sagde, at det hastede for ham at få pengene, da han skyldte dem til tiltalte, og at tiltalte opførte sig helt sindssygt. Det kan godt passe, at Forurettede bad om 800 kr. og ikke 1.100 kr. Han over-førte pengene til Forurettede med det samme. Forurettede virkede overrasket

side 11

over, at tiltalte skulle have pengene med det samme. Han havde aldrig fået et lignende opkald fra Forurettede før.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Vidne 1 af 7. januar 2025, fil 1, side 692, bilag F-22-1-0-0, hvoraf fremgår blandt andet:

”Adspurgt om at uddybe, hvad Forurettede havde fortalt om Tiltalte, da Forurettede og afhørte talte sammen om aftenen d. 01-01-2025. Forurettede hav-de fortalt, at Tiltalte var blevet skingrende skør. Tiltalte opførte sig ikke som sig selv, idet Tiltalte normalt var rolig.

Adspurgt om Forurettede havde brugt ordene ”skingrende skør” , forklarede afhørte, at Forurettede havde ringet og sagt ”Jeg ved ikke hvad det er med Tiltalte – han har ramt psykosen. Han siger: ”Jeg skal have de penge straks” ” – eller noget i den stil, forklarede afhørte.

Tiltalte skulle vist have sine penge i løbet af nogle timer.” og ”Afhørte havde fået den opfattelse, at det var seriøst, at Tiltalte ville have sine penge, men afhørte havde ikke opfattet det som at det var så seriøst, at Forurettede ville blive dræbt. Det lød som om at Forurettede var overrasket over, at Tiltalte pludseligt ville have sine pen-ge så hurtigt.

Forurettede sagde noget i stil med ”Han havde slet ikke sagt noget med, hvornår han ville have de penge” . ”

Hertil forklarede han, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet, og at det var det, Forurettede sagde til ham i telefonen.

Ca. kl. 22.00 den 2. januar 2025 kontaktede Forurettede ham igen og spurgte, om han havde lyst til at være sammen med ham og tiltalte i til-taltes lejlighed. Han er i tvivl om, hvorvidt Forurettede ringede eller skrev til ham. De skrev ofte sammen over Snapchat. Han takkede nej til til-buddet.

Han har aldrig været i tiltaltes lejlighed. Tiltalte havde engang en kniv med hjem til Forurettede, hvor han viste den frem. Det var i vinteren 2023 eller foråret 2024. Han gik ud fra, at tiltalte altid havde kniven på sig. Det var en slags militærkniv med riller bagpå. Forevist skitse af kniv, fil 1, side 698, bilag F-22-1-0-0, forklarede han, at det er hans tegning af den kniv, tiltalte viste ham.

Han var til undervisning på gymnasiet, da en kammerat sagde, at der var sket et drab i By. På Facebook så han nyhedsartikler med billeder af tiltaltes opgang, hvor der stod skrevet, at en 19-årig mand var blevet dræbt. Efterfølgende ringede en fælles ven og sagde, at Forurettede ikke tog sin telefon eller svarede på beskeder. Der vidste han, at den var gal. Han fik det bekræftet, da politiet senere på aftenen banke-de på hans dør.

Han har aldrig set eller hørt om, at Forurettede har stjålet fra nogen. Forurettede ”tog ikke noget lort fra nogen” . Hvis man behandlede ham med re-

side 12

spekt, gengældte han det. Forurettede kunne godt være konfronterende og nogle gange overreagere, når de var i byen. Det kan derfor godt hænge sammen med, at Forurettede har taget kokain, men han ved det ikke. Han ved ikke, om Forurettede havde taget kokain de gange, han oplevede ham som konfronterende. Forurettede slog aldrig på nogen.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Vidne 1 af 7. januar 2025, fil 1, side 694, bilag F-22-1-0-0, hvoraf fremgår blandt andet: ” Adspurgt om Forurettede var en slagsbror, forklarede afhørte, at det var han ikke. Dog kunne Forurettede godt være villig til at slå igen eller blive sur på nogen, hvis han blev provokeret.” , forklarede han, at Forurettede ikke var en slagsbror. Han blev nemt provokeret, men han har aldrig oplevet Forurettede slå på nogen eller slå nogen igen.

Foreholdt fra samme afhøringsrapport, hvoraf fremgår blandt andet: ” Nogen ville måske opfatte Forurettede som lidt ond, fordi han var meget ærlig og ligefrem.” , forklarede han, at Forurettede ikke lagde skjul på, hvis der var nogen han ikke kunne lide. Han var meget direkte. Det var det, han mente med ”ond” .

Han husker ikke om samtalen med Forurettede angående pengene til tiltalte foregik den 1. eller 2. januar. Det virkede ret alvorligt, men ikke som om, at det gjaldt liv eller død. Det virkede som om, at Forurettede var lidt bange for tiltalte, da han ringede.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Vidne 1 af 7. januar 2025, fil 1, side 692, bilag F-22-1-0-0, hvoraf fremgår blandt andet: ” Adspurgt om Forurettede virkede bange eller på anden måde følelses-mæssigt påvirket over at Tiltalte skulle have pengene, forklarede afhør-te, at Forurettede ikke virkede bange eller lignende, men Forurettede lød mere seriøs end normalt, når Forurettede lånte penge af afhørte.” , forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, og at det var sådan det forholdt sig. Forurettede virkede bange, men meget seri-øs.

Forevist fra Fotorapport, Vidne 1, Mobilepay, fil 1, side 699, bil-ag F-22-1-0-0, hvoraf fremgår blandt andet en overførsel af 1. januar 2025 på 800 kr. fra ham til Forurettede, forklarede han, at han overførte pengene straks efter opkaldet fra Forurettede. Derfor må Forurettede have ringet til ham den 1. januar 2025 og ikke den 2. januar 2025.

...

Vidne 2 forklarede blandt andet, at hans kaldenavn er Kaldenavn 3. Han lærte Forurettede at kende igennem en fælles ven til en fest på Rødov-re Gymnasium. De havde kendt hinanden i 1-2 år, da Forurettede døde. Forurettede

side 13

var en af hans bedste venner. De sås ugentligt. Forurettede var en glad og sjov person. Han kunne være sig selv i Forurettedes selskab. De kunne godt blive uvenner og have små skænderier, ligesom alle andre, men det var aldrig noget alvorligt. Forurettede var sjov at være sammen med. Han har aldrig oplevet Forurettede være voldelig eller aggressiv over for ham selv eller andre.

Han har oplevet Forurettede få lidt for meget at drikke, når de var i byen, ligesom ham selv og deres andre venner. Forurettede tog stoffer, og nogle gange tog de stoffer sammen. Forurettede kunne tage stoffer både i hverdagene og i weekenderne. Han og Forurettede ”kom ud af deres egen boble” , når de tog stoffer, og stemningen var altid god mellem dem, når de tog stoffer sammen.

Han har nogle gange oplevet Forurettede som konfliktoptrappende, når de var i byen sammen og havde taget lidt for meget coke. Han kan ikke svare på, om Forurettede blev mere konfliktsøgende, når han tog kokain. Forurettede tog også stoffer i dagene op til sin død. Han ved ikke, om Forurettede tog mere eller flere stoffer i de dage, end han havde gjort tidligere.

Han har lånt penge til Forurettede et par gange. Det drejede sig om maksi-malt 500 kr. pr. gang, og han fik altid sine penge tilbage. Enkelte gange gik der lidt tid, før han fik dem igen, men han fik dem altid tilbage. Han var aldrig bekymret for, om han ville få dem retur.

Han lærte tiltalte at kende igennem Forurettede, og han har været hjemme hos tiltalte 10-12 gange. Han kan ikke beskrive, hvordan tiltalte var som person. Han har set tiltalte tage stoffer flere gange, og nogle gan-ge tog han, Forurettede og tiltalte stoffer sammen. Han oplevede ikke, at tiltalte blev aggressiv eller voldelig, når han tog stoffer, men han kunne godt råbe og sige grimme ting.

Han var sammen med tiltalte og Forurettede nytårsaften, den 31. december 2024. Han mødtes med Forurettede på Rødovre Station ved 18-19-tiden, hvorefter de sammen tog hjem til tiltalte. Derhjemme tog de alle tre ko-kain. Han ved ikke hvem, der tog mest. Han husker ikke, hvordan Forurettede og tiltalte opførte sig, efter at de havde taget kokain. Han var selv meget påvirket den aften. Tiltalte havde en machete, der lå på gul-vet ved sofaen. Deres snak faldt på et tidspunkt på macheten, hvorefter tiltalte viste den frem, og han prøvede at holde den i hånden. Stemnin-gen var ikke truende, bare nysgerrig.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Vidne 2 af 10. januar 2025, fil 1, side 731, bilag F-30-1-0-0, hvoraf fremgår blandt andet: ” Tiltalte havde en større kniv / machete liggende i sin lejlighed. Den lå frit fremme på gulvet henne ved vinduet i en form for mørkebrun safe-ty-skede. På et tidspunkt viste Tiltalte kniven frem til den andre. Ikke fordi han truede dem med den, men han viste den blot frem, og lagde herefter kniven / macheten tilbage på plads.” , forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet. Han ved ikke,

side 14

hvorfor tiltalte viste macheten frem, måske tiltalte var stolt og ville for-tælle, at ingen skulle gøre ham noget.

De var hjemme hos tiltalte i et par timer, hvorefter de tog en taxa til en fest ved Hvidovre Havn hos en af Forurettedes venner, der hedder Person 2. De splejsede om betalingen til taxa. Ved festen fortsatte vidnet, Forurettede og tiltalte med at tage kokain. De tog alle meget kokain og var meget påvirkede.

Han har ikke været sammen med tiltalte ret meget, så han ved ikke, om tiltaltes opførsel til festen var anderledes end normalt. De forlod festen efter midnat, da den var kedelig. Han opfattede ikke, at de øvrige personer til festen var utrygge på grund af tiltalte, men det kan han godt forestille sig. Han og Forurettede tog ind til København, mens tiltalte tog hjem til sig selv.

Omkring kl. 02.00 tog han og Forurettede tilba-ge til tiltaltes lejlighed, hvor de igen tog stoffer. Forurettede og tiltalte vir-kede ikke sure på hinanden.

Han tog hjem og sov om morgenen den 1. januar 2025. I løbet af da-gen den 1. januar 2025 ringede tiltalte til ham. Han sagde, at blandt an-det hans Dankort manglede fra lejligheden og antydede, at det var ham, der havde taget det. Det havde han ikke. Han husker ikke, hvordan til-talte sagde det. Senere samme dag talte han i telefon med Forurettede. Til-talte havde også ringet til Forurettede og beskyldt ham for det samme. Forurettede sagde, at han heller ikke havde taget tiltaltes Dankort.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Vidne 2 af 10. januar 2025, fil 1, side 733, bilag F-30-1-0-0, hvoraf fremgår blandt andet: ” Tiltalte sagde, at han følte, at der var blevet taget noget fra ham, idet han havde fået stjålet kokain og et dankort i løbet af nytårsaften- og nat. Vidnet sagde, i overensstemmelse med sandheden, at han ikke havde stjålet hverken kokain eller dankort. Tiltalte sagde ”Ja okay, men bare lige find ud af det, og tjek dine ting igennem” .”, bekræftede han, at han har forklaret sådan til politiet, og at det var det, der skete.

Om aftenen den 2. januar 2025 ringede Forurettede og spurgte, om han vil-le være sammen med ham og tiltalte. Han kunne ikke og svarede derfor nej. Han kunne høre tiltalte i baggrunden. Forurettede lød lidt utryg og som om, at han gerne ville have, at der kom nogen derhjem. Han havde ikke tidligere oplevet, at Forurettede inviterede ham hjem til tiltalte. Han husker ikke, om tiltalte sagde noget i baggrunden. Forurettede sagde ikke direkte at han var utryg, det var bare sådan, han opfattede samtalen. Forurettede og ham sendte også Snap til hinanden om aftenen den 2. januar 2025.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Vidne 2 af 10. januar 2025, fil 1, side 734, bilag F-30-1-0-0, hvoraf fremgår blandt andet: ” Forud for opkaldet havde Forurettede også skrevet på snapchat, om de kom forbi. Det var ikke en snap chat, som vidnet havde gemt. Vidnet havde ikke svaret på snap chat beskeden, og det var nok derfor Forurettede

side 15

ringede. Vidnet kunne hørte, at Tiltalte i baggrunden trak på det, og man kunne høre på ham, at han bestemt ikke havde lyst til at de kom, selvom Tiltalte ikke sagde det med ord og sagde decideret nej.

Vidnet har tænkt på, at Forurettede spurgte, om de ville komme, fordi han ikke følte sig tryg i Tiltaltes lejlighed, og derfor gerne ville have andre af si-ne venner derover.” , forklarede han, at det er korrekt, at han har for-klaret sådan til politiet. Han husker det som om, at han ved opkaldet fornemmede, at Forurettede var utryg. Dagen efter blev han ringet op af en ven.

Vennen havde set på Facebook, at der var sket et drab ved tiltaltes lejlighed.

...

Vidne 3 forklarede blandt andet, at han kendte Forurettede fra folkeskolen. De har kendt hinanden siden 4. klasse. De var gode venner, men de sås ikke så ofte i perioden op til Forurettedes død – måske en gang om måneden. Forurettede var en god ven. Han var sød og om-sorgsfuld. Han har aldrig følt sig utryg, når han var sammen med Forurettede. Forurettede var ikke voldelig eller udadreagerende.

Han kunne ikke fo-restille sig, at Forurettede havde nogen uvenner eller fjender. Forurettede har hverken skyldt ham penge eller stjålet fra ham. Han har engang set, Forurettede tage kokain til en fest, men han var ikke bekendt med Forurettedes kokainindtag. Forurettede ændrede sig ikke, når han tog stoffer. Han ken-der tiltalte gennem fælles venner.

Forurettede ringede til han omkring kl. 21.00 den 2. januar 2025. Han kun-ne ikke høre, hvad Forurettede sagde og lagde derfor på og bad Forurettede om at skrive til ham i stedet for. Han husker ikke, om Forurettede efterfølgen-de skrev til ham. Han tænkte ikke nærmere over, hvorfor Forurettede rin-gede til ham. Det var ikke unormalt, at Forurettede ringede for bare at hø-re, hvordan det gik.

Forevist fra Rapport af 13. januar 2025 ”Kronologisk rækkefølge – korrespondance med Vidne 3 d. 02-01-2025” , fil 1, side 852, bilag I-2-1-2-0, hvoraf fremgår en korrespondance mellem Forurettede og Vidne 3 udlæst fra Forurettedes telefon, forklarede han, at det godt kan passe, at Forurettede ringede til ham kl. 22.39 den 2. januar 2025. Han var selv beruset og sad på en café, hvor der var meget larm.

Han husker, at han ikke kunne høre, hvad der blev sagt i telefonen. Ved Forurettedes opkald tidligere på afte-nen, henholdsvis kl. 18.37 og kl. 18.38, var han på Fisketorvet. Også på Fisketorvet var der larm, og han havde derfor svært ved at høre, hvad Forurettede sagde. Han formoder, at det var Forurettede, han talte med, da opkaldene kom fra Forurettedes telefon, og han husker ikke, at det var en anden person.

Han talte ikke med Forurettede i 5 minutter kl. 23.03. Opkaldet fremgår ikke af hans opkaldsliste, og det må derfor være re-gistreret på Forurettedes telefon ved en fejl.

side 16

Han husker ikke, hvem der fortalte ham, at Forurettede var død. Han så et opslag om det på Facebook. Efterfølgende havde han en korrespondan-ce med en pige, der hedder Navn, om hvad årsagen til Forurettedes død kunne være.

Han kender ikke til, at der skulle have været en konflikt mellem tiltalte og Forurettede forud for Forurettedes død.

...

Vidne 4 forklarede blandt andet, at han i januar 2025 boe-de på Adresse 3 i opgangen ved siden af tiltalte. Han kender tiltalte, fordi de boede i samme område. Han oplevede til-talte som ”fin nok” . Nogle dage kunne tiltalte være anderledes end an-dre dage, idet han nogle gange virkede paranoid og så ting, der ikke var der.

De var gode venner, men på trods af det kunne tiltalte også nogle gange forestille sig ting om ham og tro det værste. Han lærte til-talte at kende et års tid før hændelsen. Han betragtede tiltalte som sin ven, og han havde været i tiltaltes lejlighed i hvert fald 100 gange.

Han brugte tiltaltes lejlighed som et slags tilflugtssted, og når han var der, snakkede de, spillede PlayStation, tog stoffer og røg en joint sammen. Han nød at være sammen med tiltalte. Deres venskab var ikke baseret på stoffer.

Når tiltalte tog kokain, blev han paranoid. Der var perioder, hvor tiltal-te ikke sov i flere dage. Han var selv misbruger, og når man misbruger og ikke har sovet i flere dage, bliver man paranoid og kan eksempelvis tro, at ens venner har stjålet fra en. Han har selv prøvet at få tvangstan-ker og blive paranoid efter flere dage uden søvn, hvor han troede, at politiet stod uden for døren.

De talte ikke om sådanne ting. De talte om tøj, smykker, spil og andre ting. De havde mange fælles interesser. De talte også om private ting såsom deres følelser og familier. Det var hans indtryk, at tiltalte havde det svært i tiden op til hændelsen den 2. januar 2025. De tog begge flere stoffer i december måned, end de ple-jede at gøre. Tiltalte var ikke tilfreds med tilværelsen.

Han ved ikke hvorfor, men måske tiltalte ikke så sin familie lige så meget, som han gerne ville. Tiltalte er en god mand med et godt hjerte, og han var en god ven til ham. Tiltalte havde andre venner, men politiet fortalte, at der på hans opkaldsliste primært var ham og to andre personer. Han har været i tiltaltes lejlighed, hvor tiltalte havde besøg af andre venner og veninder.

De havde også en fælles ven, der hedder Vidne 5. Hvis tiltalte havde en dårlig dag, kunne han tydeligt mærke det al-lerede på tiltaltes sms-beskeder, fordi han blev spydig og virkede ked af det. Tiltalte kunne se personer og høre lyde, som ikke var der.

Tiltalte kunne banke på hans dør, hvis de havde en aftale, men tiltalte

side 17

har aldrig banket på hans dør og været ubehagelig eller skabt sig. De har været uvenner og skændtes i tiltaltes lejlighed, men tiltalte blev al-drig udadreagerende eller voldelig. Hvis han kunne mærke, at det spid-sede til, var de gode nok venner til, at de bare gik hver til sit og aftalte at tale sammen en anden dag. Han har aldrig følt, at han ikke kunne gå fra tiltaltes lejlighed. Tiltalte var hans ven, og tiltalte hverken kunne el-ler har forsøgt på at holde ham tilbage mod hans vilje.

Tiltalte har ikke givet udtryk for, at han ville tage sit eget liv. Han sag-de nogle gange, at han var ked af det og træt af det hele, men han har aldrig talt om selvmord. Alle har jo nogle gange sagt for sjovt, at det kunne være nemmere at hoppe ud fra et højhus og gøre en ende på det hele, men det var aldrig seriøst. Han ved ikke, om tiltalte specifikt har sagt, at han ville begå selvmord, men han har aldrig været nervøs og tænkt, at han skulle blive og passe på ham.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Vidne 4 af 3. ja-nuar 2025, fil 1, side 639, bilag F-11-1-0-0, hvoraf fremgår blandt an-det: ”Adspurgt, hvad deres relation var, svarede afhørte, at han altid havde haft ondt af Tiltalte, men at han flere gange havde stået og ban-ket på afhørtes dør og ”skabt sig åndssvag for 100 kr.” .

Afhørte hav-de udelukkende Tiltalte som sin pusher. ”, forklarede han, at tiltalte ikke stod og skabte sig som sådan, men tiltalte kunne godt komme og banke på døren, hvis han ikke havde overholdt en aftale. Han har blandt andet flere gange lånt penge af tiltalte og ikke overholdt deres aftale om beta-ling samt ignoreret tiltaltes opkald og beskeder.

I de tilfælde kunne til-talte forståeligt nok blive irriteret og banke på hans dør. De gik så en tur og talte om det – det er sket flere gange. Tiltalte har været rigtig sur på ham og har talt med store ord, men han har ikke råbt ad ham.

Tiltalte havde en machete. Macheten var en slags turistting, som man kunne købe i blandt andet Alanya, og hvis man var heldig, kunne man få den gennem tolden og med hjem. Macheten var i tiltaltes lejlighed, han ved ikke hvorhenne i lejligheden. Han ved ikke, om tiltalte havde macheten med uden for lejligheden, men han ved, at tiltalte har haft kniv på sig i offentligheden.

Han gik selv med kniv, også når han skulle ned med skraldet eller over på tanken. Det er normalt i det miljø, de færdes i, at folk bærer kniv. Tiltalte har aldrig truet ham med en kniv. Tiltalte har enkelte gange haft noget i hånden, mens de har skændtes, men han tog selv mange stoffer i den periode, så han husker ikke hvad det var. Det hele er lidt ”sovs” .

Vidne 4 forklarede videre, at han var sammen med tiltalte den 2. januar 2025 fra omkring kl. 18.30 og nogle timer frem, hvor de var alene i tiltaltes lejlighed og tog kokain og røg hash. De havde beg-ge været vågne i tre dage siden nytår, og de havde det ”ad helvedes til” . De spillede PlayStation, drak lidt vodka og talte sammen. Han

side 18

skulle videre til en aftale med Vidne 5, men han blev hos tiltal-te længere tid end planlagt, og han kom derfor for sent til sin aftale med Vidne 5. Vidne 5 fortalte, at tiltalte havde ringet til ham mange gan-ge i løbet af dagen, hvor han havde virket helt ”elektrisk” . Vidne 5's psyke er ikke lige så stærk som hans egen, hvorfor Vidne 5 blev mere mærket af, når tiltalte havde det skidt.

Vidne 5 var bange for tiltalte og havde svært ved at sige nej til ham. Vidne 5 havde ingen grund til at være bange for tiltalte, og han ved ikke, hvorfor Vidne 5 var bange. Vidne 5 var bare bange for mange ting. Vidne 5 har ikke haft den samme svære barndom som han selv og tiltalte.

Han husker ikke, hvad han og Vidne 5 præcist talte om den pågældende aften, men Vidne 5 fortalte, at han havde set tiltalte sammen med en ung mand. Den unge mand Vidne 5 talte om, havde han selv set på et tidspunkt i træningscenteret. Den unge mand var høj, spinkel og asiatisk af udseende.

Da han om aftenen kom hjem fra Vidne 5, satte han sig i stuen og spille-de PlayStation. Omkring midnat hørte han en masse larm og tumult. Det lød som om, at det kom fra naboen, men det kunne det ikke være, da der bor en gammel dame. Det måtte komme fra tiltaltes lejlighed, da alle øvrige beboere er pensionister og børnefamilier. Det lød som om, at der blev flyttet rundt på møbler og kastet med ting.

Der blev også råbt og skreget på et tidspunkt, men han ved ikke, om der blev råbt ef-ter hjælp. Han hørte stemmer fra tiltaltes opgang, men han ved ikke, om det var fra en eller flere personer. På et tidspunkt var der stille, og pludseligt hørte han et ordentligt smæld. Derefter så han, at tiltalte lå på jorden foran opgangen. Han kunne genkende tiltalte på hans tøj. Det lød som 25 kg. mørtel, der faldt ned.

Han vækkede sin kæreste og bad hende ringe efter en ambulance, men før hun nåede det, hørte han sire-nerne fra politi og ambulance. Han havde forinden også hørt en nabo råbe ude på opgangen. Hun råbte: ”Hvad fanden foregår der?” eller lig-nende. Der er meget lydt, hvor de bor, og folk var vågne. Fra tiltalte ramte jorden, til han hørte politiets sirener, gik der ikke særlig lang tid – måske 20 sekunder til 1,5 minut.

Han stod og kiggede ud ad sit sove-værelsesvindue det meste af tiden. Han hørte politiets sirener, og kort efter kom to politibetjente og lyste på tiltalte. Han gik ud fra, at det var de politibetjente, han havde kunnet høre komme kørende med sirener.

Det hele skete meget hurtigt, først hørte han larmen, der lød, som om møbler blev rykket rundt, så hørte han en dør smække og skridt i op-gangen, og til sidst hørte han smældet, da tiltalte ramte jorden.

Han har aldrig frygtet for sit liv i tiltaltes selskab. Han har haft samtaler med tiltalte, hvor han tænkte, at tiltalte var mentalt udfordret og ”afstumpet” i hovedet. Han er også selv afstumpet, men han kan huske, at tiltalte har sagt nogle syge ting, hvor han tænkte, at det var ret vildt og afstumpet at sige sådan.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Vidne 4 af 3. ja-

side 19

nuar 2025, fil 1, side 640, bilag F-11-1-0-0, hvoraf fremgår blandt an-det: ”Afhørte tilføjede, at han havde tænkt det var et spørgsmål om tid før Tiltalte slog nogle ihjel. Adspurgt, hvorfor han tænkte dette, svarede afhørte, at Tiltalte næsten altid havde en machete på sig. Den lå under hans sofa i lejligheden og ellers havde han den på sig, i sit bukseben, så man ikke kunne se den. Tiltalte havde en dag truet afhørte med macheten, for længe siden, hvor afhørte havde slået Tiltalte. ”, forklare-de han, at det er rigtigt, at han havde tænkt, at det var et spørgsmål om tid, før det ville gå galt.

Foreholdt fra samme afhøringsrapport og side, hvoraf fremgår blandt andet.: ”Afhørte forklarede, at han senere på aftenen (kl. 2156) mød-tes med Vidne 5 nede foran opgangen, som spurgte afhørte om han havde talt med Tiltalte, da ”han er helt elektrisk, han farer rundt med kniv ude foran og alt muligt lort” .

Afhørte fortalte Vidne 5, at han havde været oppe hos Tiltalte tidligere på aftenen, men at han ikke havde set ham med en kniv denne dag. Afhørte tilføjede, at ”han jo er psykisk syg, han tror jo seriøst folk er efter ham. Han har tit siddet og sagt til mig, at han har lyst til at begå selvmord” . ”, forklarede han, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan.

Tiltalte virkede ikke mere påvirket end normalt den pågældende dag, men han havde jo ikke sovet i flere dage. Han havde før været nervøs eller bekymret for tiltaltes velbefindende, men han var ikke bekymret den pågældende dag. Han så tiltalte og den unge mand gå rundt uden-for foran opgangen cirka en time efter, han forlod tiltaltes lejlighed. Han undrede sig over, at den unge mand hang ud med tiltalte, da han havde set den unge mand i træningscentret med en anden type om-gangskreds end tiltalte. Han var ikke bekymret for, at tiltalte ville gøre den unge mand noget.

Han har ikke talt med tiltalte, mens tiltalte har siddet varetægtsfængs-let. De har ikke set hinanden i halvandet år, men dengang var de meget sammen. I en periode var han mere sammen med tiltalte, end han var med sin kæreste. Hvis han havde brug for en at tale med eller økono-misk hjælp, så var tiltalte der for ham.

...

Vidne 5 forklarede blandt andet, at han i som-meren 2024 lånte lejligheden på Adresse 4, hvor han boede med sin søn. Han havde også en anden lejlighed, men han opholdt sig mest i lejligheden på Adresse 4. Han mødte tiltalte tilfældigt på gaden en dag, de udvekslede telefonnumre og blev venner. De tog stoffer sammen og spillede PlayStation. Når til-talte ikke tog stoffer, var han en god dreng. Han havde indtryk af, at

side 20

tiltalte gerne ville ændre sit liv, men stofferne ødelagde det for ham, og han havde brug for hjælp. Tiltalte tog antipsykotisk medicin, men det virkede vist ikke. Det virkede som om, at stofferne gav tiltalte ro. Til-talte var paranoid, og han kunne fare op over små ting. Eksempelvis ville han straks kigge ud ad vinduet, hvis han hørte en altandør smække i. Tiltalte har haft sin machete med ned i hans lejlighed.

Han kunne se macheten under tiltaltes tøj. Han sagde til tiltalte, at han ikke ville have våben i sin lejlighed, hvor han boede med sin søn, og bad tiltalte pakke den væk. Tiltalte respekterede det og gik op i sin lejlighed med mache-ten. Han var tryg nok ved at sige det til tiltalte.

Han tænkte, at tiltalte havde macheten for sin egen sikkerheds skyld, da han måtte være på vagt i det miljø, han færdedes i, og fordi han var paranoid. Han har ik-ke hørt, at der skulle være nogen efter tiltalte, men tiltalte var bange for mange ting og kiggede hele tiden ud ad vinduet. Han synes, at det var skræmmende, at tiltalte altid havde et våben på sig, og det var mærkeligt, at tiltalte var så paranoid.

Der har ikke været problemer mellem dem. Han har ikke lånt penge af tiltalte, men kun skyldt penge for en pose stoffer eller to, som han betalte for inden for et par dage.

Op til hændelsen den 2. januar 2025 var tiltalte påvirket og havde ikke sovet i flere dage. Han var sammen med tiltalte nytårsaftensdag og kunne se, at tiltaltes tilstand var den samme også den 1. og 2. januar 2025. Tiltalte kom forbi hans lejlighed den 2. januar 2025 omkring kl. 20.00-20.30 sammen med Forurettede, som tiltalte kaldte ”Kaldenavn 2” . Forurettede var asiatisk af udseende.

Tiltalte var påvirket, han gik rundt om sig selv, var helt oppe at køre og alt gik stærkt. Han havde set tiltalte i den tilstand før. I perioden op til hændelsen virkede tiltalte manisk kon-stant, men selvom han var påvirket, var han stadig ved sine fulde fem. Han inviterede tiltalte og Forurettede indenfor, de røg en smøg i hans gang, hvorefter de gik igen. De var der i cirka 5 minutter.

Han bad dem om at gå igen, da han skulle ind og se til sin søn, og da tiltalte og Forurettede havde en fest, hvilket han ikke skulle være en del af. Han talte ikke så meget med Forurettede, men han virkede som en fin fyr. Tiltalte havde altid respekt for andres privatliv, hvorfor han ikke var bekymret for, at tiltal-te ville komme forbi hans hjem med en fyr, som ikke var ”god nok” .

Senere på aftenen ringede han til tiltalte for at sikre sig, at han var okay, da han jo havde været lidt ved siden af sig selv. Han og tiltalte havde fået en tættere relation, så de gjorde sådan noget. I telefonen fornemmede han, at stemningen var anderledes.

Han spurgte tiltalte, hvad han lavede, og om alt var ok, men der kom kun sløret snak fra til-talte, som sagde noget lignende ”Fuck jer alle sammen” , at han havde prøvet at hjælpe alle, men at ingen ville hjælpe ham, hvorefter han gri-nede. Han følte sig lidt svigtet der, da han følte, at han faktisk havde prøvet at hjælpe tiltalte, og han lagde derfor på. Han tænkte, at det vil-le blive bedre dagen efter.

Han spurgte ikke tiltalte, om han stadig var sammen med Forurettede, eller om han skulle være bekymret. Tiltalte bad

side 21

ikke om hjælp eller spurgte, om han ville komme op til ham i lejlighe-den. Han kunne kun høre tiltaltes stemme.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Vidne 5 af 3. januar 2025, fil 1, side 604 og 605, bilag F-8-2-0-0, hvoraf fremgår blandt andet: ”Adspurgt, om de talte mere sammen denne af-ten, svarede afhørte, at Tiltalte ringede ofte til afhørte. Han kunne ikke huske hvor mange gange Tiltalte ringede. Adspurgt, svarede afhørte, at han talte med Tiltalte. Det var omkring kl. 2230-2300. Det var inden han gik i seng.

Afhørte ringede til Tiltalte fordi han var bekymret for om han var okay. Afhørte spurgte om han stadig var sammen med ”Kaldenavn 2” , men Tiltalte havde talt i ”tåger” og sagt ”i kan alle sammen rende mig, fuck jer. Jeg gør gode ting for jer, i gør ikke gode ting for mig” imens han grinede. Afhørte troede, at han måske havde røget en joint, da han begyndte at joke lidt.

Af-hørte spurgte Tiltalte om han skulle være bekymret for ham, hvortil han havde svaret ”nej nej” . ”, forklarede han, at han spurgte tiltalte, om han skulle være bekymret for ”ham” , altså tiltalte, da han kunne se, at han ikke havde det godt. Han var ikke bekymret for Kaldenavn 2.

Forevist foto af Vidne 5's opkaldsliste af den 2. januar 2025, fil 1, side 605, bilag F-8-2-0-0, forklarede han, at tiltalte var kodet ind som ”Kaldenavn 4” på hans telefon.

Han talte ofte med tiltalte om alt mellem himmel og jord, også om dy-bere ting. Tiltalte havde fortalt om, hvordan han havde søgt hjælp i psykiatrien, men var blevet smidt ud, fordi der ikke var plads til ham. Det kunne være hårdt at høre på, og det kunne også blive for meget. Man kunne have normale samtaler med tiltalte, men tiltalte kunne også sige nogle ”fucked up” ting, blandt andet at han tænkte, at der gik no-gen rundt udenfor.

...

Vidne 6 forklarede blandt andet, at hun boede på Adresse 5, og tiltalte var hendes over-bo. Han var en høflig ung mand, som holdt døren for hende og hjalp hende med eksempelvis at bære indkøbsposer. De havde ikke yderlige-re kontakt. Hun har oplevet, at der var personer i opgangen, som ville ind til tiltalte og have noget hos ham. Personerne hørte ikke til i opgan-gen.

Der foregik tydeligvis salg af stoffer i tiltaltes lejlighed. Politiet vidste godt, hvad der foregik, for hun havde ringet til dem før. En gang, hvor der stod fem mænd foran tiltaltes dør, stak hun hovedet ud i opgangen og kiggede, men mændene pegede på hende og råbte, at hun skulle gå ind igen.

Den 2. januar 2025 sad hun og så en film i sin stue, da det begyndte at

side 22

larme omkring kl. 23.30-24.00. Hendes fjernsyn var skruet højt op, da hun er døv på det ene øre. På trods af fjernsynets lydniveau kunne hun høre mere støj fra opgangen end normalt. Først hørte hun nogle, der løb i opgangen, og det lød som om, at nogen stødte ind i en dør neden-under, da der lød et bump. Hun tænkte, at de måske var fulde.

Hun kunne ikke høre, om der blev løbet op eller ned ad trappen, men hun kunne høre, at der var mere end en person derude, da det larmede me-re, end hvis der var en person, der gik i opgangen. Hun hørte ingen snakken, råben eller skrigen. Hun tænkte, at det var nogen oppe fra til-talte, da trapperne mellem 2. og 3. sal er anderledes og lyder anderle-des end trapperne fra 2. sal og ned. Hun kunne tydeligt høre forskel.

Der var lys i opgangen, men hun kiggede ikke ud af dørspionen. Lys-sensoren i opgangen er meget følsom og tænder, når hun bare går forbi sin egen dør indenfor i lejligheden. Kort efter larmede det pludselig rig-tig meget – det buldrede og bragede. Hun tænkte, at nogle rødder hav-de fået fat i tiltalte.

Hun troede først, at nogen bankede på tiltaltes dør udefra, men hun kunne fra sin lejlighed se, at der ikke var en skygge, som der ville have været, hvis der havde stået nogen foran tiltaltes dør, hvorfor hun konkluderede, at der blev banket på døren inde fra lejlig-heden. Hun gik ud og råbte ”nu holder i kæft, ellers ringer jeg efter po-litiet” .

Person 3, der boede i stueetagen, råbte også ude i opgangen stort set samtidig. Der blev stille et kort øjeblik. Hun gik ind og ringede straks til politiet, mens hun kiggede ud igennem sin dørspion. Hun ville holde øje med, om nogen kom ned eller gik derop. Hun holdt lidt af-stand fra sin dør, så hun ikke tændte lyssensoren, og der var helt sort i opgangen.

Da hun havde afsluttet opkaldet med politiet, gik hun hen og kiggede ud ad vinduet for at se efter politiet, og hun gik frem og til-bage mellem vinduet og hoveddøren for at holde øje med opgangen, men lyset forblev slukket, så der kom ingen. Hun hørte ingen skrig eller råb om hjælp. På et tidspunkt da hun kiggede ud ad vinduet, faldt tiltal-te ned foran hendes vindue.

Hun troede først, at det var et møbel, der røg ud, men så så hun, at han bevægede sig, og at det var tiltalte. Hun blev ked af det og var meget bange, og hun ringede til politiet igen med det samme. Heldigvis kom politiet hurtigt, og hun var lettet. Hun råbte til dem, at tiltalte lå på jorden. Hun følte, at der gik et par minutter, fra hun ringede første gang, til hun så tiltalte falde ned.

Hendes vindue var åbent, men hun hørte ikke sirener. Hun husker ikke, om den første pa-truljebil kørte med blå blink, lige pludselig var der blå blink overalt. Da politiet bankede på for at tale med hende, så hun blod og håndaftryk i opgangen. Da hun tidligere havde åbnet døren til opgangen og råbt, stak hun bare hurtigt hovedet ud, hvorfor hun ikke så blodet i opgan-gen på det tidspunkt.

Hun har aldrig kunne høre snakken fra tiltaltes lejlighed, men hun kan høre, hvis der er snak i opgangen. Hun hørte, at politiet bankede på oppe hos tiltalte.

Foreholdt fra afhøringsrapport af Vidne 6 af 3. januar 2025, fil 1, side 584, bilag F-5-2-0-0, hvoraf fremgår

side 23

blandt andet: ”Hun ringede straks 112 og kunne samtidig se, at der kom en politibil kørende stille og roligt ad parkeringspladsen for en-den af blokken. Der var ikke aktiveret blå blink på politibilen. Patrul-jen standsede bilen, steg ud og bevægede sig mod Opgang 1. ”, be-kræftede hun at have forklaret således. Dog var det mod Opgang 2, politiet bevægede sig. Hun kunne ikke høre patruljebilen.

...

Politikommisær Vidne 7 forklarede blandt andet, at han er ansat ved Københavns Vestegns Politi, hvor han arbejder som indsatsleder og normalt først sendes til en hændelse senere, da hans ar-bejde består i at kordinere de forskellige patruljer. Hans patrulje var imidlertid tæt på, da de fik meldingen om husspektakler, hvorfor de kørte dertil og ankom som de første.

Henset til tidspunktet er han 99% sikker på, at de ikke kørte udrykning med sirener. De kørte med blå blink, hvilket de slukkede i krydset med Vej 1, kort inden de ankom, for at kunne komme uanmeldt. Da de ankom, parkerede de derfor også en opgang eller to væk. En kvinde råbte fra vinduet på 2. sal, at ”han er lige sprunget” . Han bemærkede en mand, der lå ved no-get buskads foran opgangen, hvor de skulle ind.

Mens hans kollega Vidne 8 gik hen til manden, løb han op til lejligheden. Han bemærke-de, at der var blod i opgangen fra 1. sal og helt op til lejligheden på 3. sal, hvor han bankede kraftigt på døren. Der blev ikke svaret, og døren var låst indefra, hvorfor han løb ned igen for at hente værktøj til at åb-ne døren.

Der var i mellemtiden ankommet en hundepatrulje, og mens den ene betjent derfra hjalp Vidne 8, løb den anden med ham op og hjalp med at få åbnet døren, som var en relativ stærk sikkerhedsdør. Inde i lejligheden bemærkede de en masse blod.

Han gik først til højre, hvor der var et rum og et badeværelse uden nogen mennesker, hvorfor han hurtigt fulgte efter sin kollega til venstre i lejligheden, hvor de i stuen fandt en mand, der lå hen over en stol, der mindede om en Flagermus-stol. Manden ”sad” på knæ med overkroppen ind over stolen. Stolen og manden var i den ende af stuen med fjernsynet, og manden vendte mod vinduerne og væk fra gangen.

De kunne ikke se manden fra gan-gen. Forevist plantegning og billeder af lejligheden, forklarede han, at stolen stod foran radiatoren i forlængelse af sofaen. Det var først, da de vendte manden om, at de kunne se, hvor ilde tilredt han var, og de måt-te flytte ham for at kunne hjælpe ham. Han havde en masse små snitsår og nogle dybere flænger.

De var ret sikre på, at han var død, men de skulle lave hjertelungeredning. Manden var som ”tømt for blod” , han var helt hvid og gennemsigtig. Der var ikke dødsstivhed, og de forsøg-te med hjertestarter, indtil ambulancefolkene var fremme, og de kunne erklære ham død. Der var blod i hele lejligheden herunder en masse blod på gulvet. Vinduet i lejligheden stod åbent, da de kom, han ved ik-ke hvor meget.

side 24

Der var kommet flere patruljer, hvorfor de overgav deres opgaver som først ankomne patrulje, og han gik i gang med sine egentlige indsatsle-deropgaver. Der blev iværksat en masse ting, herunder rekvireret hun-depatruljer fra andre kredse, og der blev søgt i området efter en even-tuel tredje person, men de kunne hurtigt udelukke, at der havde været flere personer end de to, som de havde fundet.

Foreholdt fra Rapport 1. vogn/Lima 10, fil 1, side 55, bilag A-1-6-1-0, hvoraf fremgår blandt andet.: ”Tøjet blev med det samme klippet af personen og herunder kunne det konstateres, at han var stukket i bry-stet omkring hjerteregionen. Der hvor person var blevet fundet på sto-len, fandtes en større blodplamage som indikerede, at personen havde tabt meget blod. ”, forklarede han, at det er korrekt.

...

Politiassistent Vidne 8 forklarede blandt andet, at de fik en mel-ding om husspektakler, og de var den første patrulje, der ankom til ste-det, da de var tættest på. De kørte med udrykning med blink, men uden lyd, og de slukkede for blink, da de drejede fra Vej 2, hvilket var cirka 500 meter, før de ankom.

De parkerede en opgang el-ler to væk og hørte en kvinde, der ud ad vinduet fra 2. sal råbte, ”han ligger der” eller lignende. Det var mørkt, hvorfor de fandt lommelygter frem, og foran opgangen fandt de en ung mand liggende i fosterstilling. Kvinden råbte, at han var hoppet ud ad vinduet. Han påbegyndte straks førstehjælp på den unge mand og tjekkede for kritiske blødninger, mens hans kollega gik op mod lejligheden.

Den unge mand havde en tung vejrtrækning og lavede nogle rallende lyde, men ellers lå han stille og sagde ikke noget. Han fastholdt manden i fosterstilling i tilfælde af brækkede knogler. De tilkaldte en ambulance og flere patruljer. Der kom hurtigt en hundepatrulje til, hvor den ene betjent hjælp ham, og den anden hjalp hans kollega Vidne 7 med at få døren til lej-ligheden op.

Hundepatruljen ankom ca. 3-4 minutter efter dem. Han husker ikke, at hundepatruljen kom med udrykning. Han var fokuseret på manden, der lå på jorden. Han gennemgik manden for skader, og det lignede, at han havde afværgeskader på hænderne. I den unge mands lommer fandt han et nøglebundt og en hel del kontanter.

Da Vidne 7 var kommet ind i lejligheden, meddelte han, at der lå en mand med massive blødninger, hvorfor han sendte en af ambulancered-derne, der i mellemtiden var ankommet, op i lejligheden til at hjælpe med førstehjælp. Sammen med den anden ambulanceredder fik han manden på en båre og ind i ambulancen, hvor han begyndte at blive så fysisk udadreagerende, at han måtte give manden håndjern på. Manden talte et fremmed sprog, som han ikke forstod, det lød østeuropæisk. Han bad om en ambulance mere og overlod manden til ambulancen og en almindelig politipatrulje, som netop var ankommet. Han bad patrul-

side 25

jen køre med, hvis ambulancen kørte fra stedet. Han tog billeder af manden i ambulancen. I forbindelse med de udøvede førstehjælp, havde de klippet den unge mands tøj op.

Han gik da op i lejligheden, hvilket var ca. 5 minutter efter Vidne 7 havde meddelt, at de havde fundet en mand. I opgangen var der ret meget blod fra 1. sal og op. Manden i lejligheden var blevet erklæret død, da han nåede derop. Han tog billeder i lejligheden for at doku-mentere, hvor redningspersonalet havde sat deres tasker. Han ville ikke risikere at ødelægge spor i lejligheden, hvor mange allerede havde væ-ret inde, hvorfor han kun gik lidt ind i lejligheden for at tage nogle få billeder.

Adspurgt til, at det af bilaget Værdikoster af 3. januar 2025, fil 1, side 1168, bilag K-3-1-1-0, fremgår, at der var 18x500 kr., 8x200 kr. og 21x100 kr. i alt 12.700 kr., forklarede han, at det er korrekt. Han hus-ker også, at han irriterede sig over, at de ikke havde talt sammen om, at nøglerne måske kunne være brugt til at komme ind i lejligheden. Der var ikke noget særligt ved kontanterne, de lå i et bundt og var hver især foldet på midten. Pengene var ikke smurt ind i blod, men han gik dem ikke igennem seddel for seddel.

Adspurgt til at det af Rapport, Besigtigelse, Tiltalte, fil 1, side 1175, bil-ag M-3-2-1-0, fremgår blandt andet, at der i tiltaltes lomme blev fundet et MasterCard og en pakke cigaretter med blod på emballagen, bekræf-tede han dette og forklarede, at han brugte det fundne MasterCard til at identificere tiltalte.

...

Overlæge Vidne 9 forklarede blandt andet, at hun har været ansat på Retsmedicinsk Institut siden 2010, og siden 2018 har hun været overlæge og supervisor.

Adspurgt til obduktionserklæringen vedrørende Forurettede af 30. januar 2025, fil 1, side 460, bilag C-2-6-3-0, med konklusion og skitse af hoved, hænder og krop med punkter, forklarede hun, at en læsion er et bredt begreb, der dækker over alt fra en underhudsblød-ning (blåt mærke) og en hudafskrabning til et hugsår. Læsioner kan bå-de være indvendige og udvendige.

Til punkt A, læsion nr. 37 på skit-sen, et stiksår i låret, forklarede hun, at en underliggende stikkanal, er den del af læsionen, som er under huden. Længden på kanalen er såle-des fra starten ved huden og til enden, hvor stikket slutter. Stikket i lå-ret er dybt, men der er ikke skåret noget kar over, hvorfor det ikke var dødbringende.

Til punkt B, læsion nr. 41 på skitsen, forklarede hun, at en sene yder mere modstand end muskulatur, og en sene ender i en knogle, som yder endnu mere modstand. Der er indhak i lægben, hvil-

side 26

ket er en knogle. Til punkt E, læsion nr. 57 på skitsen, forklarede hun, at det fremgår, at genstanden har lavet et hak i det ene ribben. Der skal en del kraft til at lave et hak i en knogle, da en knogle kræver mere kraft, end hvis man alene skærer i hud og kød. Det blod, der er inde i lungen, stammer fra dette stiksår, og er blod fra selve lungen.

Denne læsion, som er et stiksår på højre side af brystet, kan være dødbringen-de, og det er den eneste skade, hun med sikkerhed kan sige, kan være dødbringende i sig selv. Hun kan ikke sige præcist, hvor hurtigt døden ville indtræde, men det skal tælles i minutter og er mindre end en time, og sådan læsion ville man behandle helt akut på hospitalet.

Stiksåret gav ikke et stort blodtab, men det forårsagede et hul på lungen. Når personen herefter trak vejret, kom der luft i lungehulen, som kunne trykke på hjertet. Den livredende behandling gør dog vurderingen af læsionen sværere.

Der var 53 læsioner, som personen blødte fra, og det er farligt med så mange læsioner, selvom ingen hovedpulsårer blev ramt. De fleste af læ-sionerne bløder udad, men læsionen i brystet bløder indad ind i lunge-hulen. Man kan ikke sige, hvilket snit eller stik, der er påført først eller sidst. Bløddelsvæv er en samlet betegnelse for det, der holder kroppen sammen, herunder bindevæv, muskler og fedt.

Bløddelsvæv har blod-kar, hvorfor man begynder at bløde, når man skær sig. Man taler ikke om kraft ved snitsår, det er mere ved stiksår. Et snitsår er i overfladen, og et stiksår er i dybden. Ved snitsår taler man mere om dybdevurde-ring, og jo dybere et snitsår er, desto mere gaber det, men det kan også være på grund af bevægelse.

Ved et stiksår er den skarpe genstand ført ind i vævet, og dybden er længere end bredden, mens et snitsår bliver trukket og er dermed længere i overfladen end i dybden.

De konkluderede, at personen var i live, da læsionerne opstod, fordi der var vitale tegn i form af blødninger i vævet omkring alle 53 læsio-ner. Der var flere læsioner på både højre og venstre hånd oveni hinan-den. Grundet placeringen vurderede de, at det kunne være afværgelæsi-oner, og det tydede på, at manden havde værget for sig med armene.

En enægget kniv er skarp på den ene side og stump på den anden, mens en tveægget kniv er skarp på begge sider, og sår ser forskellige ud alt efter hvilken kniv, der har forårsaget det. De har vurderet, at nogle af sårene var fra en tveægget kniv, og nogle var fra en enægget kniv, men de kan ikke garantere noget. En slimhindeafskrabning er en hudafskrabning på en slimhinde.

Direkte stump vold er skader ved slag, og indirekte stump vold er skader f.eks. ved et fald. Shocknyre er, når nyren har reageret på, at der ikke er cirkulerende blod, eller at der ikke er tilstrækkeligt cirkulerende blod.

Et hugsår er en kombination af skarp og stump vold, hvor der er skar-pe render fra en skarp genstand, og underliggende er der skade fra stump vold. Det er som det hug, man giver sit brænde. Nogle af hugså-

side 27

rene i hovedet var med gennembrud af kranieknoglen, og det kræver en del kraft. Læsionen går således hele vejen gennem kranieknoglen og gennem den hårde hjernehinde, som sidder på indersiden af kraniek-noglen, og der er således hul ind til selve kraniehulen. Der var også hugsår på fingrene, hvor man kunne se knoglen. Dette kunne være af-værgelæsioner, vurderet på placeringen. Også alle hugsårene er påført, mens personen var i live. De hugsår, der går ind i kraniehulen, læsion 5 og 7, er særlig alvorlige, da det ikke er godt at få luft ind i kraniehulen, men man kan ikke sige, at de er livsfarlige.

Om dødsårsagen forklarede hun, at der var objektive tegn på forblød-ning, da der ikke var ret meget blod tilbage i kroppen, hvilket organer-ne havde reageret på, idet de var blege og var ”stået af” , og nyren var i chok. Afdøde havde haft både ydre og indre forblødninger, og han hav-de mistet blandt andet de 500 ml blod, der blev fundet i den ene lunge. Det kan ikke påvises, at luft i kraniehulen havde en betydning for per-sonens død, men det kan ikke afvises.

Der blev foretaget CT-skanning som et indledende værktøj for at tjek-ke for brud. CT-skanning er vejledende, det er obduktionen, der er af-gørende. Der sås ingen tegn på, at personen var besvimet inden døden indtraf, men det kan ikke afvises. Man kan miste en del blod og stadig fungere. Ved et blodtab på cirka 2 liter, begynder ens funktionsevne at gå ned, der kan indtræde chok, og man kan besvime.

En læsion på ek-sempelvis en finger kan isoleret set medføre problemer med at bruge fingeren. Hun kan ikke svare på, om man kan eksistere efter 7 hug i hovedet. Hun kan ikke vurdere, hvor lang tid der er gået mellem første og sidste læsion, men kroppen vil på et tidspunkt gå i chok.

Forevist Retskemisk Erklæring vedrørende Forurettede, herunder den toksikologiske vurdering, fil 1, side 478, bilag C-2-6-4-0, forklarede hun, at der blev taget prøver af personens muskel- og hjer-nevæv, da der ikke var nok blod til at kunne tage en blodprøve. Resul-taterne er ikke den højeste koncentration, hun har set.

Hun kender ikke til forskning, der viser, at kokain kan have indvirkning på, hvor længe man kan fungere efter så mange læsioner. Hun har kendskab til at folk, der er blevet stukket i hjertet, efterfølgende kunne rejse sig og gå rundt, indtil kroppen lukkede ned. Kokain er en ”upper” , men hun har ikke kendskab til, at kokain skulle medføre, at en person ville være me-re tilbøjelig til at kunne gøre noget lignende.

I choktilstand udløses ”kæmp eller flygt” refleksen.

Adspurgt til Personundersøgelseserklæring af 28. januar 2025 med skitse af tiltalte, fil 1, side 1417, bilag M-3-6-11-0, forklarede hun, at målene ved et snitsår er længde og bredde, da man ikke måler dybde af snitsår. Der er skrevet ”adskillige” om skaderne på hænderne, da der var mange, og det var svært at skelne dem fra hinanden, blandt andet

side 28

fordi der allerede var foretaget behandling af nogle af dem. Læsionerne i punkt 1-6 var underhusblødninger, snitsår og hudafskrabninger. De kan ikke differencerne, om hudafskrabningerne og underhudsblødnin-gerne stammer fra direkte vold eller indirekte vold såsom et fald. Snit-sårene beskrevet i punkt 7 og 15 var opstået ved kontakt med en skarp genstand, mest sandsynligt en kniv og ikke eksempelvis et glasskår.

Der var også forskellige læsioner, som stammede fra stump vold, både dem som kunne ses med det blotte øje, og de indre skader, som blev opdaget ved nærmere undersøgelser i form af scanning. De indre ska-der i hovedet og brud i ryggen vil typisk stamme fra fald fra høj højde. Læsionerne i form af hudafskrabninger og underhudsblødninger kunne være opstået ved faldet, men det kan ikke udelukkes, at de kan være opstået på anden vis, eksempelvis ved tumult.

Tiltalte har været i livsfare – ikke på grund af snitsår og hudafskrabnin-ger, men på grund af skaderne fra faldet. Læsionerne i håndfladerne havde hospitalspersonalet kigget på og syet sammen. Det blev oplyst, at der var overskæring af nerver og bøjesener, hvilket kan være smerte-fuldt og give gener, men det var ikke livsfarlige læsioner, der var ikke overskåret pulsåre. Læsionerne på tiltaltes hænder og arme kan være afværgelæsioner, da vurderingen af dette er lokalisationsbestemt."

Der er under sagen foretaget dokumentation fra sagens akter, herunder har der været afspillet alarmopkald foretaget af Person 3 og Vidne 6 omkring midnat den 2. og 3. januar 2025.

Af Kriminalteknisk erklæring af 3. juni 2025, Gerningsstedsanalyse, fremgår blandt andet:

"Det vurderes, at der har fundet stor aktivitet sted i stuen, i området omkring sofaens vestlige ende, idet:

Der på væggen hen over sofaen, sås et skråt forløbende blodstænks-

mønster med talrige små til mellemstore blodstænk. Blodstænks-mønstret, havde karakter af flere afkastmønstre, hvor blodet har for-ladt et objekt i bevægelse. Bevægelserne, der havde afsat blod-stænksmønsteret, var foretaget i en skrå op/ned ad gående bevægel-se, fra en position i området ud for sofaens vestlige sæde, idet blodstænkene sås tilnærmelsesvis cirkulære ved dette område.

På køleskabet, ved siden af, sås der talrige blodstænk, der havde et udgangspunkt skråt ud for venstre hjørne af køleskabet. Blodstæn-kene var fremkommet ved, at blodet blev spredt igennem luften pga. en ydre krafts påvirkning at flydende blod. Den nærmere mekanisme kan ikke fastslås.

Der sås kraftige blodtilsmudsninger, især omkring forkanten af sofa-sædet i den vestlige ende, ligesom der sås en skade at nyere dato i sofaens forkant.

side 29

På gulvet nedenfor, delvist under et gulvtæppe, der var skubbet

skævt, sås der et drypmønster, efter at en blødende kilde, havde op-holdt sig i området i et ukendt tidsrum. I udkanten af drypmønsteret sås der et kontaktaftryk, i form af et brudstykke af et sålaftryk, efter en kontakt imellem en sko og det blodtilsmudsede område på gulvet. I loftet over sofaens vestlige ende sås der to skader, der skønnedes at være af nyere dato. Den ene skade var skarprandet.

Der sås dog ingen blodtilsmudsninger omkring skaderne. På gulvet foran køleskabet sås en større plamage af blod, hvorfor en kraftig blødende person, havde haft ophold på stedet i et ukendt tidsrum. På en kollapset stol, der lå på gulvet foran sofaen, sås der kraftig blodtilsmudsning på sædet, efter at et kraftigt blodtilsmudset emne, havde haft kontakt med stolesædet, før den kollapsede.

En kraftig blødende person, har haft ophold under det nordlige skråvin-due og skråvæggen, i lav højde, i et ukendt tidsrum, idet:

Der på gulvet sås en større plamage af blod. Der på skråvæggen, i en højde af ca. 88 cm over gulvet, sås et kon-taktaftryk med struktur af hår og et enkelt fastsiddende hår, som ef-ter kontakt imellem et kraftigt blodtilsmudset hår og væggen.

Der har været kraftig aktivitet i stuens nordvestlige hjørne, idet der:

På væggen over skrivebordet og hen over midten af døren, sås et el-ler flere sammenhængende afkastmønstre, der var afsat ved, at blo-det forlod et objekt i bevægelse mod venstre. Døren havde stået åben i ca. 90°, da mønsteret blev afsat, fra en position, svarende til ud for skrivebordet (foto 53 og 54).

På hjørnet af en stolpe, der vendte mod samme område, sås der, i en højde af ca. 130 cm, en blodtilsmudsning med talrige blodstænk, af-sat i en radial spredning ud fra området. Blodstænksmønsteret vur-deres at være et anslagsmønster der er fremkommet ved, at et kraf-tigblodtilsmudset objekt, har ramt hjørnet med en stor kraft, hvor-ved blodtilsmudsningen imellem objektet og stolpen blev udsat for en fysisk kraft.

På stolpen, sås der talrige udtværinger, der havde karakter af, at væ-re afsat med blodige fingre. Neden for stolpen sås der et drypmønster, hvor en blødende kilde, har opholdt sig ovenfor, i et ikke fastlangt tidsrum.

På forsiden af skufferne under skrivebordet, i en højde af ca. 40-50 cm, sås der kraftige udtværinger af og med blod med fastsiddende hår, som efter kontakt imellem et kraftigt blodtilsmudset hår og for-siden af skufferne i lav højde.

I det nordvestlige hjørne sås flere effekter at være væltet rundt, idet der sås blodtilsmudsninger imellem effekterne, bl.a. i form af udtvæ-ringer med og af blod, der havde karakter af udtværede fingre. End-

side 30

videre sås der brudstykker af flere sålaftryk i området. På den nordlige væg, til venstre for TV bordet, op til en højde af ca.

127 cm, sås der flere tilnærmelsesvis cirkulære blodstænk, der var fremkommet ved, at blodet havde været udsat for en fysisk kraft, i et område vinkelret ud for væggen. Den nærmere mekanisme kan ikke fastslås. På højre side af fladskærmen, oven på TV bordet og ind i et rum over skuffen, sås der flere blodstænk, der var fremkommet ved, at flydende blod havde været udsat for en fysisk kraft.

Udgangspunktet for blodstænkene var et område, svarende til det frie område mellem TV bordet og skrivebordet. Den nærmere mekanisme kan ikke fast-slås. I venstre side af fladskærmen, sås et større kontaktaftryk og udtvæ-ringer med blod. Nederst sås der fastsiddende hår, som efter kontakt imellem et kraftigt blodtilsmudset hår og fladskærmen i lav højde.

Fladskærmen var endvidere rykket mod væggen i venstre side, fra sin oprindelige position midt på TV bordet. På gulvet foran TV bordet, sås en større plamage af blod, efter at en kraftig blødende person, havde opholdt sig på stedet, i et ikke nær-mere fastlagt tidsrum

I entreen sås der talrige blodtilsmudsninger, som efter at en kraftig blø-dende person, havde opholdt sig foran døren, idet:

Der sås kraftige blodtilsmudsninger på gulvet i den østlige ende med bla. talrige drypstænk, afsat fra en blødende kilde, der har bevæget sig rundt området og “passivt” dryppet på gulvet. I blodtilsmudsningerne på gulvet, sås der kontaktaftryk efter to høj-re, mulige strømpefødder, der havde stået i området med fronten mod døren til stuen. På døren sås der kraftig blodtilsmudsning efter et greb om håndta-get.

Der sås kontaktaftryk i form af brudstykker af håndaftryk og finge-raftryk på døren, gerigten og væggen ved siden af, som efter kon-takt imellem en blodtilsmudset hånd og overfladen. Endvidere sås der flere udtværinger som efter blodige fingre på døren. Døren har været en lukket position under dele af aktiviteten, hvor der blev afsat blod, idet der ikke sås blodtilsmudsninger på dørens bagkant og i falsen.

I garderoberummet sås der talrige blodtilsmudsninger efter at en kraftig blødende person havde opholdt sig i rummet, idet:

På ydersiden af døren til garderoberummet, sås der ved forkanten over håndtaget kontaktaftryk i form af brudstykker at et håndaftryk, efter kontakt imellem en blodtilsmudset hånd og døren. Omkring forkanten af døren, i samme område, sås der en udtværing med blod, der var afsat, mens døren havde været i en åben position. På indersiden af døren, mod garderoberummet, sås der kraftige

side 31

blodtilsmudsninger på og omkring håndtaget, efter at en kraftig blø-dende person havde haft et greb om håndtaget og haft kontakt med dørfladen. Der sås stænkfrie områder i dørfalsen ved dørens forkant, hvorfor

døren havde været lukket, da blodstænkene i området blev påført. Der fandtes kontaktaftryk i form af brudstykker af sålaftryk afsat med blod umiddelbart neden for døren. Oven på et gulvtæppe, men under adskillige effekter, blev der fun-det en kraftig blodtilsmudset machete, som vurderes placeret på ste-det, inden de blodtilsmudsede effekter, der blev fundet oven på, blev placeret.

Under skabslågerne og imellem de blodtilsmudsede beklædningsde-le, blev der fundet et kraftig blodtilsmudset tørrestativ, med en fast-klemt blodtilsmudset sko. Det vurderes, at en person har været iført den kraftig blodtilsmudsede højre sko, og har trådt på tørrestativet, hvorved skoen blev fastklemt og trukket af foden.

Der blev øverst fundet tre skabslåger, der var blodtilsmudsede på bl.a. de nedadvendte sider og ind imellem lågerne, ligesom der fandtes store mængder beklædningsdele, der ligeledes var blodtils-mudset på nedadvendte dele og ind imellem delene.

Blodtilsmuds-ningerne vurderes fremkommet ved, at en kraftig blodtilsmudset person, havde bevæget sig rundt og afsat blodtilsmudsninger af flere omgange, mens effekterne blev flyttet rundt. På døren og væggene i rummet sås der talrige blodtilsmudsninger, som efter at en kraftigblodtilsmudset person havde bevæget sig rundt og foretaget udtværinger med blodige hænder og kropsdele.

Der sås ingen blodtilsmudsninger på det udvendige håndtag til gardero-berummet eller på gulvet neden for, som det måtte forventes, hvis en kraftig blødende person, havde holdt om håndtaget og haft ophold uden for døren, mens den var i en lukket position."

Af obduktionserklæringen af 30. januar 2025 vedrørende Forurettede fremgår følgende konklusion:

"Der er ved obduktionen af den 18-årige, normalvægtige mand af tegn på vold påvist adskillige læsioner, opstået ved skarp vold, ved kombi-nation af skarp og stump vold samt ved stump vold.

Der påvistes mindst 53 læsioner opstået ved skarp vold, heraf 47 snit-sår, et stik-/snitsår og fem stiksår.

De fem stik sår havde følgende underliggende stikkanaler:

A. Et stiksår på ydersiden af højre lår (37) med underliggende stikkanal gående gennemhud, underhud og endende i højre lårmuskel. Stikkana-lens længde opmåltes til ca. 10 cm. Stikkanalens retning var fra ind-

side 32

stikssåret opad, mod venstre og let fremad.

B. Et stiksår på forsiden af højre underben (41) med underliggende stikkanal gående gennem hud, underhud, overskåret sene og muskula-tur for at ende i højre lægben. Stikkanalens længde opmåltes til ca. 2 cm. Stikkanalens retning var fra indstikssåret nedad, mod venstre og let fremad.

C. Et stiksår på indersiden af højre fod (43) med underliggende stikka-nal gående gennem hud, underhud og endende i muskulaturen. Stikka-nalens længde opmåltes til ca. l cm. Stikkanalensretning var fra ind-stikssåret nedad, mod højre og let fremad.

D. Et stiksår på ydersiden af venstre underben (53) med underliggende stikkanal gående gennem hud, underhud og muskulatur for at ende i venstre lægben. Stikkanalens længde opmåltes til ca. 4 cm. Stikkana-lens retning var fra indstikssåret nedad, mod højre og let bagud.

E. Et stiksår på højre side af brystet (57), med underliggende stikkanal gående gennem hud, underhud, muskulaturen mellem højre 2. og 3. ribben med indhak i højre 3. ribben, ind i højre lungehule for at ende på forsiden af højre lunges overlap. Der var 500 ml blod i højre lungehule, og højre lunge var sammen klappet. Stikkanalens længde opmåltes til ca. 4 cm. Stikkanalens retning var fra indstikssåret nedad, mod venstre og bagud.

Snitsårene påvistes i ansigtet (8), på højrehånd (10-19, 21, 22, 24), venstre arm i (25, 26) venstre hånd (27-33, 35, 36) og højre (42, 44) og venstreben (47). Flere af snitsårene på hænderne havde blotlagt bløddelsvæv. Der påvistes et stik-/snitsår på venstre ankel (55). Læsionerne var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hæn-delses tidspunkt. Læsionerne var opstået i live ved skarp vold.

Læsio-nerne på hænderne kunne have karakter af afværgelæsioner. Læsion 37, 41 og 57 havde en stump og en spids sårvinkel, pegende på brug af en enægget kniv, mens læsion 43 og 53 havde to spidse sårvinkler, pe-gende på brug af en tveægget kniv.

Der påvistes ni hugsår, syv hugsår i hovedet (1-7) med underliggende huglæsioner i kraniet, hvor af tre var med gennembrud af kranieknogle, der var læsion af den hårde hjernehinde samt luft i kraniehulen, og der påvistes hugsår på højre 2. fingers grundstykke (18) og højre 4. fingers yderstykke med blotlæggelse af knogle (23).

Læsionerne var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hæn-delsestidspunkt. Læsionerne var opstået i live ved kombination af skarp og stump vold. Læsionen på højre 2.og 4. finger kunne have karakter af afværgelæsioner.

side 33

Der påvistes en slimhindeafskrabning i underlæbens slimhinde (9), flere hudafskrabninger på højre hånd (20), venstre hånd (34), i højre knæha-se (45), venstre lår (46), venstre knæ (48, 50), venstre underben (52), venstre side af halsen (56) og brystkassens højre sideflade (59) samt flere underhudsblødninger på højre knæ (38), højre underben (39, 40), venstre knæ (49), venstre underben (51, 54) og højre side af brystet (58).

Læsionerne var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hæn-delses tidspunkt. Læsionerne var opstået ved let stump vold. Læsioner-ne kan være opstået ved såvel direkte stump vold som ved slag og som ved indirekte stump vold, som ved fald med anslag.

Blodet var til stede i skønsvis nedsat mængde. Organerne fremtrådte generelt blege, og der var tegn på shocknyre.

Der påvistes ingen tegn på sygdom. Der påvistes manglende tandan-læg, som vurderes være medfødt.

Dødsårsagen må antages at være indre og ydre forblødning som følge af de påviste talrige stiksår, snitsår og hugsår, muligt i kombination med de påviste huglæsioner i kraniet med luft i kraniehulen."

Af personundersøgelseserklæringen af 28. januar 2025 vedrørende tiltalte fremgår følgende konklusion:

"Ved undersøgelserne den 03-01-2025 og 06-01-2025 af Tiltalte CPR nr. (Født 2004) fandtes en efter det oplyste 20-årig mand med alderssvarende udseende. Undersøgte var bedøvet under alle un-dersøgelserne.

Ved undersøgelserne den 03-01-2025 sås blodtilsmudsning i ansigtet, i huden bag højre øre, på halsen, begge hænder og højre fods tæer.

Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin-der eller andetsteds.

Når det ved de retsmedicinske undersøgelser den 03-01-2025 og den 06-01-2025 påviste sammenholdes med det i de tilsendte kopier af hos-pitalsjournaler oplyste påvistes aftegn på vold:

Der påvistes adskillige snitsår på højre underarm (7), begge hænder (8, 10) med underliggende læsioner i bøjesener samt nerve på højre hånd og på højre underben (l5).

Læsionerne var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hæn-

side 34

delsestidspunkt. Læsionerne var opstået ved skarp vold. Læsionerne på højre underarm (7) og begge hænder (8, 10) gav indtryk af afværgelæ-sioner.

Yderligere påvistes hudafskrabninger og underhudsblødninger på hal-sen (l), brystkassen (2), højre overarm (3) og underarm (4, 6), begge hænder (8, 10), venstre underarm (9), højre lår (11), knæ (12), under-ben (14) og fod (16), venstre underben (17).

Læsionerne var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hæn-delsestidspunkt. Læsionerne var opstået ved let stump vold. Læsioner-ne kan være opstået ved fald fra stor højde, som i sagen oplyst, om end anden opståelsesmåde, sås om ved tumult ikke kan udelukkes.

Læsion 2 på venstre sideflade af brystkassen (2) var karakteriseret af mønster, der muligt kunne stamme fra aftryk af tekstil.

Ved undersøgelsen den 06-01-2024 påvist en hudafskrabning i nakken (19). Læsionen var knap frisk, opstået ved let stump vold, muligt ved fald fra stor højde, som i sagen oplyst, om end anden opståelsesmåde, sås om ved tumult ikke kan udelukkes.

Af hospitalsjournal fremgår, at der ved CT-skanning påvistes kom-plekst kraniebrud medblødning under den hårde hjernehinde og mellem de bløde hjernehinder med gennembrud til hjernens hulrumssystem. Der fandtes multiple brud af rygsøjlen, brud af venstre skulderblad samt kvæstninger/søndervridninger i begge lungers underlapper.

Læsionerne var friske, meget vel opstået på det i sagen oplyste hæn-delsestidspunkt. Læsionerne var opstået ved svær stump vold, meget ved fald fra høj højde, som i sagen oplyst.

Undersøgte var ved ambulancens ankomst med svingende bevidsthed. Han havde udsættende vejrtrækning, lavt blodtryk og høj puls. Han blev akut behandlet med sikring af luftvejene, transfusion af plasma og blodstørknende medicin.

På det foreliggende grundlag må det antages, at undersøgte har været i livsfare, i det undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige be-handling ikke havde overlevet.

Yderligere påvistes hudafskrabninger på højre underarm (5) og begge underben (13, 18). Læsionerne var ældre, opstået ved let stump vold, forud for hændelsestidspunktet. Læsionerne var uspecifikke."

Personlige forhold

side 35

Tiltalte er blevet mentalundersøgt på Retspsykiatrisk Klinik, der har afgivet retspsykiatrisk erklæring af 29. april 2025. Af erklæringen fremgår følgende konklusion:

"Observanden er herefter sindssyg, ligesom han var det på det tids-punkt for de påsigtede forhold. Han var formentligt påvirket af kokain på tidspunktet for det påsigtede, men antages ikke som følge heraf at have befundet sig i en abnorm rustilstand. Han er begavet lavt i norma-lområdet, og han formodes ikke lidende af epilepsi eller anden hjerne-organisk lidelse til trods for tidligere hovedtraume.

Observanden er opvokset under turbulente vilkår, hvor forældrene var kommet til Danmark som krigsflygtninge fra Bosnien, og miljøet i barndomshjemmet bar præg af farens psykiske lidelse, misbrug samt voldelige adfærd. Observanden var fra 11-17-årsalderen tvangsanbragt på flere forskellige opholdssteder, en sikret institution og ungdoms-fængsel grundet tilpasningsproblemer, tidligt misbrug og kriminalitet.

Han har gennemført folkeskolens afgangseksamen men har efterfølgen-de ikke erhvervet yderligere uddannelse eller haft ordinær beskæftigel-se. Han er aktuelt modtager af kontanthjælp, og i forbindelse med det nu påsigtede er han blevet boligløs under varetægtsfængslingen i surro-gat. Observanden har ingen fast partner og ingen børn, og hans net-værk er begrænset til forældrene og hans bror.

Observanden har haft et dagligt forbrug af hash siden 11-årsalderen og i de senere år tillige et kontinuerligt misbrug af kokain. Han anses li-dende af afhængighedssyndrom ved brug af psykoaktive stoffer.

Observanden har haft kontakt til det psykiske behandlingssystem siden 14-årsalderen, hvor han debuterede med psykotiske symptomer i form af hørehallucinationer, forestillinger om forfølgelse og overvågning samt tankepåvirkningsoplevelser, men først under en senere indlæggel-se og opfølgning i distriktspsykiatrien i medfør af dom til psykiatrisk behandling blev han diagnosticeret med paranoid skizofreni.

Han er si-den da forsøgt fastholdt i behandling med antipsykotisk virkende medi-cin. Observanden har siden det nu påsigtede været varetægts- fængslet i surrogat på lukket retspsykiatrisk afdeling og beskrives, trods intensi-vering af den antipsykotisk virkende medicin, fortsat i en psykotisk til-stand, der uændret er præget af kroniske hørehallucinationer.

Ved herværende undersøgelse findes observanden lavt normalt begavet og med tegn på dybere liggende psykopatologi i form af tankepåvirk-ningsoplevelser, hørehallucinationer og paranoide ideer foreneligt med paranoid skizofreni. Personlighedsmæssigt fremtræder han umod- en, og den psykologiske testning peger på impulsiv, utilpasset og oppositi-onel adfærd med manglende ansvarsfølelse samt affektregulering.

side 36

Set i lyset af observandens tidligere kriminalitet og det nu påsigtede forhold sammenholdt med hans personlighedsmæssige egenart, psykis-ke lidelse samt afhængighedssyndrom, skønnes han at være i væsentlig risiko for fornyet kriminalitet.

Observanden findes omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og man skal, såfremt han kendes skyldig, som det mest formålstjenlig foranstaltning til forebyggelse af en betydning, men af hans psykiske helbredstilstand i høj grad afhængig, risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i erklæring af 17. juli 2025 har udtalt følgende:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på baggrund af frem-sendte akter med erklæring af 29. april 2025 fra Overlæge, Retspsykiatrisk Klinik, om Tiltalte, ud-tale, at han er sindssyg og ligeledes var sindssyg på tiden for det påsig-tede. Han er normalt begavet. Han var påvirket af misbrugsstoffer på tiden for det påsigtede, men der er ikke holdepunkter for antagelse af abnorm rustilstand.

Tiltalte er barn af forældre indvandret fra Bosnien. Han er født og opvokset i Danmark under belastede forhold. Han var tidligt præget af svært utilpasset adfærd og blev derfor tvangsanbragt på institution og senere sikret institution og ungdomsfængsel. Han påbegyndte tidligt et omfattende og blandet misbrug. Han har gennemført almindelig sko-legang, men han har ikke efterfølgende fået nogen uddannelse eller op-nået kontakt til arbejdsmarkedet.

Tiltalte har siden 14-årsalderen flere gange været i kontakt med psykiatrien, hvor han er fundet psykotisk. Efter mentalundersøgel-se i 2023 blev han diagnosticeret med paranoid skizofreni og dømt til psykiatrisk behandling.

Ved den aktuelle mentalundersøgelse findes Tiltalte fortsat præget af sindssygdomssymptomer, på trods af længerevarende be-handling med antipsykotisk virkende medicin. Endvidere er han lidende af følger efter den hjerneskade, han pådrog sig i forbindelse med det påsigtede.

Retslægerådet vurderer, at Tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede anbefales, jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som mest formålstjenlig foranstaltning til fo-rebyggelse af yderligere lovovertrædelser, dom til anbringelse i psykiat-risk afdeling."

side 37

Tiltalte er tidligere ved

dom af 15. januar 2020 straffet for overtrædelse af straffelovens § 119,

stk. 1, med fængsel i 30 dage, betinget, prøvetid 1 år,

dom af 26. oktober 2023 i medfør af straffelovens § 68, jf. § 16, stk. 1, for overtrædelse af straffelovens § 192 A, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våben-lovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, samt knivlovens § 1, jf. § 7. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 1, dømt til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen under udskrivning m.m., længstetid 5 år,

vedtagelse af bødeforlæg af 23. juli 2023 straffet med bøde på 6.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 7, stk. 1, jf. § 1, og § 2, stk. 1, nr. 1, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, samt konfiskation af kniv med en klinge på over 12 cm og 1 kniv.

dom af 17. september 2024 fundet skyldig i overtrædelse af knivlovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, uden yderligere sanktion med henvisning til, at det har sit forblivende med den ved dommen af 26. oktober 2023 idøm-te foranstaltning.

Tiltaltes har afgivet supplerende forklaring om sine personlige forhold, der er gengivet i retsbogen således:

"Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han er indstillet på fortsat at modtage psykiatrisk behandling. Han får god behandling og vil ikke ophøre med medicinen. Han har fra en tidlig alder haft et mis-brug af euforiserende stoffer. Sagen har givet ham en forståelse for ri-sikoen ved at genoptage misbruget, og det er ikke noget, han ønsker at opleve igen. Han har ikke abstinenser og kan sagtens holde sig fra misbrug. Han har fået misbrugsbehandling på psykiatrisk afdeling og vil gerne fortsætte med det."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 3. januar 2025.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Kendelse:

Samtlige nævninge og dommere udtaler:

Forhold 1 Retten kan om hændelsesforløbet omkring midnat mellem den 2. og 3. januar 2025 overordnet lægge til grund blandt andet, at Forurettede

side 38

blev fundet død af politiet i lejligheden Adresse 1, i By, kl. 00.14, hvor han var påført mindst 62 snit-, stik- og huglæsioner. Ved obduktionserklæringen blev det konk-luderet, at dødsårsagen antageligvis var indre og ydre forblødning som følge af de talrige snit-, stik- og hugsår muligt i kombination med, at de påviste huglæsioner i kraniet gav luft i kraniehulen.

Kort forinden kl. ca. 00.06 havde politiet konstateret, at tiltalte lå på fliserne foran trappeopgangen svært tilskadekommen efter et fald fra lejligheden. På baggrund af resultatet af de undersøgelser, der har været af lejlighe-den, og tiltaltes forklaring kan det lægges til grund, at der omkring ger-ningstidspunktet kun var tiltalte og Forurettede til stede, og at de talrige snit-, stik- og hugsår er påført Forurettede af tiltalte med den machete, som blev fundet i lejligheden.

Herefter, og efter karakteren og antallet af de konstaterede snit-, stik-og hugsår, samt tiltaltes forklaring om, at der i lejligheden havde været en kamp på liv eller død mellem ham og Forurettede, er det helt ubetænkeligt at lægge til grund, at de dødbringende læsioner er påført Forurettede for at dræbe ham.

Det er derfor bevist, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 237.

Vedrørende straffelovens § 13, stk. 1 og stk. 2. På baggrund af tiltaltes forklaring og forklaringerne fra vidnerne Vidne 4 og Vidne 5 samt sagens øvrige oplysninger lægges det til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet ikke havde sovet i flere dage, var stærkt påvirket af kokain og led af para-noide vrangforestillinger. Det kan endvidere lægges til grund, at tiltalte solgte narkotika og i den forbindelse havde løbende økonomiske mel-lemværender, blandt andre med Forurettede.

På baggrund af alarmopkaldet fra Person 3 samt alarmop-kaldet og vidneforklaringen fra Vidne 6 kan det desuden lægges til grund, at der var kraftig støj fra opgangen og til-taltes lejlighed i en periode forud for første alarmopkald kl. 23.55, og at denne støj fortsatte indtil få minutter før, at tiltalte lå foran trappeop-gangen.

Efter blodstænkanalysen kan om den tumult og støj, der er beskrevet, lægges til grund blandt andet, at Forurettede – efter han i stuen blev påført skader, som blødte kraftigt – ikke har bevæget sig ud af stuen. Om tiltalte kan lægges til grund, at han – efter han blev påført de skader, som førte til blødning – har bevæget sig rundt i stuen, i lej-lighedens øvrige rum og opgangen. Det kan endvidere lægges til grund, at tiltalte har aflåst lejlighedens dør indefra, har placeret macheten på

side 39

gulvet i garderoben, og efterfølgende væltet skabslåger og andre gen-stande nedover, herunder at han i den forbindelse har fået sin sko i klemme i et tørrestativ.

Tiltalte har om hændelsesforløbet forklaret blandt andet, at der er dele af hændelsen, som han ikke husker, men at han husker, at Forurettede stjal penge fra ham, at han konfronterede Forurettede med det, og at Forurettede herefter angreb ham med macheten, hvilket han afværgerede først med sin højre hånd og bagefter med sin venstre hånd, at tiltalte efter kamp fik kontrol over macheten, som han holdt Forurettede på afstand med og i den forbindelse ramte Forurettede på hånden.

Tiltalte sad herefter på et tidspunkt i en stol, og Forurettede lå på gul-vet og blødte kraftigt, hvor tiltalte forsøgte at få Forurettede til at ringe efter hjælp, da han ikke selv kunne. Han gav desuden Forurettede papir til at tørre blodet væk, hvorefter Forurettede igen angreb tiltalte, og tiltalte slog ud efter Forurettede med macheten, ligesom Forurettede tabte de stjålne penge, som tiltalte samlede op.

Forurettede fik herefter fat i macheten og angreb tiltalte, hvorefter der igen var kamp mellem dem. Tiltalte har endelig forklaret, at Forurettede til sidst skubbede ham ud ad vinduet.

Forklaringen fra tiltalte redegør efter sit indhold alene for en begrænset del af de bevægelser og handlinger, som er sket, og for en meget be-grænset del af de skader, der er påført Forurettede. For-klaringen modsiges – under hensyn til, at tiltalte har forklaret, at han tog de stjålne penge tilbage fra Forurettede på et tids-punkt, hvor han blødte kraftigt fra hånden – af, at der ikke er fundet blod på de pengesedler, som lå i tiltaltes lomme, da han blev fundet af politiet, og af at de fundne papirservietter alene er lidt blodstænkede.

På baggrund af Forurettedes tilstand og position, da han blev fundet i lejligheden minutter efter, at tiltalte ramte jorden efter at være faldet ud fra 3. salshøjde, sammenholdt med retsmedicinerens for-klaring, kan det endvidere afvises, at Forurettede ville væ-re i stand til at skubbe tiltalte ud ad vinduet. Der er herved tillige lagt vægt på vinduets placering, og at der er gået tid med, at tiltalte har pla-ceret macheten i garderoberummet.

Retten bemærker endeligt, at tiltaltes forklaring i retten fremstod som en efterrationalisering stykket sammen på baggrund af visse af sagens oplysninger og ikke som selvoplevet af tiltalte.

Retten finder endvidere, at forholdet mellem karakteren og antallet af læsionerne, som alle er påført Forurettede i live, og de skader, som det kan antages, at tiltalte har pådraget sig i lejligheden,

side 40

og som efter tiltaltes forklaring er påført helt indledningsvist, taler imod, at Forurettede har påbegyndt og vedvarende fortsat et angreb mod tiltalte. Det kan endvidere – uanset om Forurettede under hændelsen indledningsvist har skadet tiltalte med mach-eten – lægges til grund, at tiltalte, efter han fik kontrol over macheten, har påført Forurettede talrige snit-, stik- og hugsår, og at tiltalte har haft mulighed for at forlade lejligheden.

Retten finder herefter, at der er et sikkert grundlag for at afvise, at be-tingelserne for straffrihed efter straffelovens § 13, stk. 1 og stk. 2, er opfyldt.

Retten finder derfor, at tiltalte i forhold 1 er skyldig i overensstemmel-se med den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 237.

Forhold 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2.

Derfor bestemmes:

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 og i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1."

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte har overtrådt straffelovens § 237 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte på gerningstidspunktet har været u-tilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom.

Der er herved lagt vægt på mentalerklæringen og udtalelsen fra Retslægerå-det.

Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte for at forebygge nye lovovertrædels-er, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, skal anbringes i psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 68, 2. pkt, og at der under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet ikke er grundlag for at fastsætte længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på de lægelige udtalelser om tiltaltes person og sagens karakter. Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte på ger-

side 41

ningstidspunktet var underlagt en foranstaltningsdom til behandling på psyki-atrisk afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen under udskrivning, og at tiltal-te havde en konsultationssamtale i henhold til dommen samme dag, som han begik den kriminalitet, som han nu er dømt for.

Foranstaltningen idømt ved dommen af 26. oktober 2023 ophæves.

Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2

Erstatning og godtgørelse

Efter karakteren og omstændighederne ved den forbrydelse, som tiltalte har begået, og under hensyn til den lidelse, som derved må antages at være på-ført Forurettedes forældre og søskende, tager de juridiske dom-mere kravene om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a samt Erstatningssøgende 1's krav om erstatning til følge som nedenfor bestemt.

De juridiske dommere har herved tillige lagt vægt på oplysningerne om, at Forurettede ved sin død var samboende med sine søskende Erstatningssøgende 3 og Erstatningssøgende 4.

Godtgørelserne og erstatningen forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, fra den 6. april 2026, hvilket er en måned efter forsvarerens modtagelse af kravene.

Da tiltalte har forvoldt Forurettedes død ved forsætligt drab, fin-der de juridiske dommere, at der uanset oplysningerne om tiltaltes personlige og økonomiske forhold ikke er grundlag for at nedsætte eller lade erstat-ningskravet og godtgørelseskravene bortfalde efter erstatningsansvarslovens § 24 b, stk. 1, 2. pkt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte anbringes i psykiatrisk afdeling.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen.

Foranstaltningen idømt ved Retten i Glostrups dom af 26. oktober 2023 op-hæves.

Hos Tiltalte konfiskeres en machete.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 114.864 kr. til Erstatningssøgende 1. Beløbet forrentes med procesrente fra den 6. april 2026.

side 42

Tiltalte skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til Erstatningssøgende 2. Beløbet forrentes med procesrente fra den 6. april 2026.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til Erstatningssøgende 3. Beløbet forrentes med procesrente fra den 6. april 2026.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 100.000 kr. til Erstatningssøgende 4. Beløbet forrentes med procesrente fra den 6. april 2026.

Dommer

Tiltale for bl.a. manddrab efter straffelovens § 237. Påstand om anbringelse på psykiatrisk afdeling samt konfiskation
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10619