22171/2021

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS DOM

afsagt mandag den 7. november 2022

Sag BS-22171/2021-HJR

(2. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøgte

(advokat Eduardo Panzeri Vistisen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Steffen Sværke)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 8. afdeling den 12. maj 2021 (BS-22887/2018-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Vibeke Rønne, Michael Rekling, Jan Schans Christensen, Kurt Rasmussen og Ole Hasselgaard.

Sagen er behandlet i forbindelse med sag BS-22176/2021-HJR.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøgte, har nedlagt påstand om, at Skattemi-nisteriet skal anerkende, at afgørelsen af 21. september 2012 om maskeret ud-bytte er ugyldig og har i øvrigt gentaget sine påstande for landsretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

For Højesteret er der fremlagt en række overførselsadviseringer mellem Virksomhed ApS 1 og Udenlandsk virksomhed FZE for perioden 15. juni 2006 til 10. december 2010.

2

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet forklaringer af Appellant, tidligere Sagsøgte, Vidne 3, tidligere Person 2, Vidne 4, Vidne 5, tidligere Person 5 og Vidne 6.

Anbringender

Appellant, tidligere Sagsøgte har supplerende anført navnlig, at SKAT ikke gen-

nemførte den formelle godkendelseshøring, som var forudsat videreført af lov-giver ved en ændring af skattekontrolloven i 2005, og som faktisk blev videre-ført indtil 2011-12. Allerede som følge af, at skattemyndighederne efter godken-delseshøringen i transfer pricing-sagen valgte at udvide sagen med udbyttebe-skatningen uden en sådan godkendelse, er afgørelsen ugyldig efter fast praksis.

Skatteministeriet har supplerende anført navnlig, at Appellant, tidligere Sagsøgte ikke personligt har været part i de kontrollerede transaktioner. Parterne i de kontrollerede transaktioner er Virksomhed ApS 1 og Udenlandsk virksomhed FZE. Udbyttebeskatningen af Appellant, tidligere Sagsøgte kan allerede derfor ikke undlades med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 5.

Den godkendelsesordning, som Appellant, tidligere Sagsøgte har henvist til, blev ophævet den 15. august 2011, jf. SKM2011.517. SKATs afgørelse om Appellant, tidligere Sagsøgte er først truf-fet i 2012 og dermed efter ophøret af godkendelsesordningen, der allerede der-for er uden betydning for sagen.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling

Appellant, tidligere Sagsøgte er eneejer af Virksomhed ApS 2, der ejer Virksomhed ApS 1, som blev stiftet den 1. januar 2003 med henblik på at rådgive om skattemæssige fradrag for grundforbedring af fast ejendom, herunder ved at repræsentere skatteydere i sager mod skattemyndighederne. Herudover er Appellant, tidligere Sagsøgte ene-ejer af Udenlandsk virksomhed FZE (Dubai-selskabet), der fik tilladelse til at drive virk-somhed i Dubai i 2006.

Dubai-selskabet leverede i de følgende år serviceydelser i form af bl.a. juridisk rådgivning til brug for Virksomhed ApS 1s aktiviteter med skatterådgivning i Dan-mark. I forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ind-komstårene 2006-10 udgiftsførte Virksomhed ApS 1 i alt 78.785.549 kr. vedrørende køb af serviceydelser fra Dubai-selskabet.

Udgifterne angik betaling af et manage-ment fee, som var opdelt i et basis fee (i alt 12.728.608 kr. i de omhandlede år) og et profitbaseret fee (i alt 66.056.941 kr. i de omhandlede år), og som havde sit grundlag i en Service Agreement fra 2007 og en allonge hertil fra 2008. Afta-lerne var indgået mellem Virksomhed ApS 1 og Dubai-selskabet.

SKAT tilsidesatte den anvendte prisfastsættelse vedrørende de kontrollerede transaktioner mellem Virksomhed ApS 1 og Dubai-selskabet, jf. ligningslovens § 2. I

3

stedet kunne SKAT alene godkende Virksomhed ApS 1s udgifter vedrørende betaling af management fee til Dubai-selskabet med ca. 20 mio. kr. for de nævnte ind-komstår, hvilket førte til, at SKAT nedsatte de fradragsberettigede udgifter med i alt ca. 58,5 mio. kr. Højesteret har i sagen vedrørende Virksomhed ApS 1 (BS-22176/2021) fundet, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage denne ændring.

I denne sag er spørgsmålet, om Virksomhed ApS 1s overbetalinger på i alt ca. 58,5 mio. kr. er maskeret udlodning til Appellant, tidligere Sagsøgte, som han skal beskattes af, jf. lignings-lovens § 16 A, stk. 1.

Maskeret udlodning Appellant, tidligere Sagsøgte var i indkomstårene 2006-10 begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Som anført af landsretten fremgår det af forarbejderne til bestemmelsen og af retspraksis, at også maskeret udlodning er udbytte i bestemmelsens for-stand.

Dubai-selskabet, som Appellant, tidligere Sagsøgte ejer, betalte ikke i noget omfang skat i De For-enede Arabiske Emirater eller andre steder. Virksomhed ApS 1s betalinger til Dubai-selskabet er således ikke blevet beskattet hos dette selskab. Den merindtjening hos Dubai-selskabet, som Virksomhed ApS 1s overbetalinger indebærer, vil kunne ud-loddes skattefrit fra Dubai-selskabet til Appellant, tidligere Sagsøgte, idet sådanne udlodninger ikke er undergivet skattepligt efter danske skatteregler og efter det oplyste hel-ler ikke efter skatteregler i De Forenede Arabiske Emirater.

Højesteret finder, at Virksomhed ApS 1s overbetalinger til Dubai-selskabet ikke er sket i Virksomhed ApS 1s interesse, men udelukkende i Appellants, tidligere Sagsøgte interesse, og at overbe-talingerne under de anførte omstændigheder må anses for maskeret udlodning til ham.

Appellant, tidligere Sagsøgte har anført bl.a., at sagen i så fald skal hjemvises til skattemyndighe-derne til fortsat behandling med henblik på, at Landsskatteretten tager stilling i de sager om betalingskorrektion, der er stillet i bero. Det bemærkes herved, at Appellant, tidligere Sagsøgte ikke personligt har været part i de kontrollerede transaktioner mel-lem Virksomhed ApS 1 og Dubai-selskabet.

Appellant, tidligere Sagsøgte kan derfor ikke undgå udbytte-beskatning med henvisning til ligningslovens § 2, stk. 5, der angår betalingskor-rektion for parter i kontrollerede transaktioner. Der er således ikke grundlag for at hjemvise sagen.

Konklusion Højesteret finder, at Virksomhed ApS 1s overbetalinger udgør maskeret udlodning til Appellant, tidligere Sagsøgte, som han skal beskattes af, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Herefter, og da Højesteret i øvrigt kan tiltræde det, som landsretten har anført om hæf-

4

telse, forældelse og opgørelsen af overbetalingerne, tager Højesteret Skattemini-steriets påstand om frifindelse til følge, således at SKATs afgørelse af 21. sep-tember 2012 om maskeret udbytte ikke er ugyldig.

Efter sagens karakter og forløb og under hensyn til, at sagen er behandlet sam-men med sagen vedrørende Virksomhed ApS 1 og Virksomhed ApS 2, finder Højeste-ret, at Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal betale i alt 750.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af advokatudgifter, hvortil kommer 10.000 kr. til dækning af retsafgifter.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøgte betale i alt 760.000 kr. til Skatteministeriet.

Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.