BS-6391/2022-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 186.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt onsdag den 11. januar 2023

Sag BS-6391/2022-HJR

(1. afdeling)

Kærende, tidligere Advokat 1 kærer Østre Landsrets afgørelse af 13. oktober 2021 om beskikkelse i sagen:

Sagens person, tidligere Appellant

(Kærende, tidligere Advokat 1)

mod

Indkærede, tidligere Appelindstævnte

(advokat Henrik Perregaard)

I tidligere instans er truffet afgørelse af Østre Landsrets 2. afdeling den 13. okto-ber 2021 (BS-31986/2021-OLR).

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Jan Schans Christensen og Jørgen Steen Sørensen.

Påstande

Kærende, Kærende, tidligere Advokat 1, har påstået, at han for landsretten beskikkes som advokat for Sagens person, tidligere Appellant, jf. retsplejelovens § 470, stk. 2.

Indkærede, tidligere Appelindstævnte har ikke udtalt sig i anledning af kæremålet.

Sagsfremstilling

Ved Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 24. marts 2021 fik Sagens person, tidligere Appellant medhold i, at han i to tilfælde under indlæggelse på Psykiatrisk Center Glostrup var ulovligt tvangsfikseret. Sagens person, tidligere Appellant anmodede herefter om, at

2

sagen efter retsplejelovens kapitel 43 a blev indbragt for retten med påstand om godtgørelse for fikseringerne.

Ved dom af 20. august 2021 afviste Retten i Glostrup sagen, idet retten ikke fandt, at sagen var omfattet af retsplejelovens kapitel 43 a.

Sagens person, tidligere Appellant ankede dommen til landsretten med påstand principalt om hjemvisning til realitetsbehandling i byretten. Kærende, tidligere Advokat 1 anmodede i den forbindelse landsretten om i medfør af retsplejelovens § 470, stk. 2, at blive beskikket for Sagens person, tidligere Appellant.

Af landsrettens retsbog af 7. oktober 2021 fremgår bl.a.:

”Landsretten besluttede, at der ikke er grundlag for at beskikke Kærende, tidligere Advokat 1 for Sagens person, tidligere Appellant i medfør af retsplejelovens § 470, stk. 2, idet det er et hovedspørgsmål i sagen, om sagen er omfattet af retsplejelovens [kapitel] 43 a."

Af landsrettens retsbog af 13. oktober 2021 fremgår bl.a.:

Kærende, tidligere Advokat 1 har ved meddelelse af 7. oktober 2021 anmodet landsretten om at ændre afgørelsen af 7. oktober 2021 om ikke at beskikke ham som advokat for Sagens person, tidligere Appellant under ankesagen i medfør af retsplejelovens § 470, stk. 2.

Dommeren besluttede efter en fornyet gennemgang af sagen, at der ikke er grundlag for at ændre afgørelsen af 7. oktober 2021. Det, som Kærende, tidligere Advokat 1 har anført, kan ikke føre til et andet resultat.”

Ved kæreskrift af 10. februar 2022 indbragte Kærende, tidligere Advokat 1 afgørelsen af 13. oktober 2021 for Højesteret.

Ved dom af 15. februar 2022 stadfæstede landsretten byrettens dom af 20. au-gust 2021. Landsrettens dom er anket til Højesteret (BS-14077/2022-HJR).

Af landsrettens retsbog af 15. februar 2022 fremgår bl.a.:

”Dommeren bemærkede, at der dags dato afsiges dom i sagen. Lands-retten stadfæster byrettens dom og fastslår, at der ikke er grundlag for at behandle det af Sagens person, tidligere Appellant rejste krav efter reglerne i retsplejelo-vens kapitel 43 a.

3

Hovedspørgsmålet i sagen har i hidtidig retspraksis ikke været afklaret, og der er i sagen blevet gennemført en ankebehandling med to skriftlige procedureindlæg fra hver part. På denne baggrund finder landsretten – uanset dommens resultat – at der er grundlag for at beskikke Kærende, tidligere Advokat 1 som advokat for Sagens person, tidligere Appellant for landsretten.”

Parternes synspunkter

Kærende, tidligere Advokat 1 har anført navnlig, at retsplejelovens § 470,

stk. 2, om advokatbeskikkelse finder anvendelse under landsrettens behandling af sagen, også selv om spørgsmålet under sagen er, om lovens kapitel 43 a gæl-der i et tilfælde som det foreliggende. Beskikkelse af ham vil være i overens-stemmelse med praksis, jf. bl.a. UfR 2018.1690 H og UfR 2020.3917 H.

Han har uanset landsrettens beslutning af 15. februar 2022 retlig interesse i kæ-remålet, bl.a. på grund af landsrettens skiftende begrundelser.

Højesterets begrundelse og resultat

Ved beslutningen af 15. februar 2022 imødekom landsretten Kærendes, tidligere Advokat 1 anmodning om beskikkelse for Sagens person, tidligere Appellant. Landsretten omgjorde herved sin beslutning af 13. oktober 2021, som kæremålet for Højeste-ret angår.

Under disse omstændigheder finder Højesteret, at Kærende, tidligere Advokat 1 ikke har retlig interesse i at få prøvet den påkærede beslutning. Højesteret afviser derfor kæremålet.

THI BESTEMMES:

Kæremålet afvises.