BS-26522/2021-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt mandag den 27. juni 2022

Sag BS-26522/2021-HJR

Kærende, tidligere Indkærede

(advokat Lars Sandager, beskikket)

mod

Compass Group Danmark A/S

(advokat Thomas Birch)

I tidligere instanser er truffet beslutning af Retten i Herning den 4. november 2020 (BS-19882/2020-HER) og afsagt kendelse af Vestre Landsrets 16. afdeling den 10. maj 2021 (BS-12099/2021-VLR).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Thomas Rørdam, Kurt Rasmussen og Jørgen Steen Sørensen.

Påstande

Kærende, tidligere Indkærede har påstået stadfæstelse af byrettens beslutning, således at sagsøgte i sagen er Compass Group Danmark A/S, subsidiært at det tillades på retssagsportalen at ændre betegnelsen for sagsøgte fra Virksomhed ApS til Compass Group Danmark A/S.

Compass Group Danmark har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse.

Sagsfremstilling

Kærende, tidligere Indkærede pådrog sig den 24. juni 2015 en arbejdsskade. Han var på skadestidspunktet ansat som rengøringsassistent i Compass Group Danmark og gjorde den pågældende dag rent hos Vestas Wind Systems A/S. Virksomhed ApS har behandlet arbejdsskadesagen for Compass Group Dan-mark siden december 2019.

2

Det fremgår af Civilstyrelsens brev af 16. oktober 2019 til Kærende, tidligere Indkærede, at styrelsen tidligere har meddelt ham fri proces til en sag mod Vestas Wind Sy-stems med påstand om godtgørelse for svie og smerte som følge af arbejdsska-den, og at Kærende, tidligere Indkærede nu søgte fri proces til også at sagsøge ”Compass Group ved Virksomhed ApS” . Ifølge brevet skyldtes dette uenighed om, hvem der skal bære et eventuelt ansvar for arbejdsskaden. Civilstyrelsen meddelte i bre-vet af 16. oktober 2019 Kærende, tidligere Indkærede fri proces til en retssag mod Virksomhed ApS.

Af Civilstyrelsens brev af 4. maj 2020 til Kærende, tidligere Indkærede fremgår, at han ef-terfølgende over for styrelsen har anført, at ”Compass Group Danmark A/S og ikke Virksomhed ApS er rette sagsøgte” . Civilstyrelsen meddelte i brevet af 4. maj 2020 Kærende, tidligere Indkærede fri proces til sagsanlæg mod Compass Group Danmark.

Den 15. maj 2020 anlagde Kærende, tidligere Indkærede ved sin advokat sag gennem domstolenes digitale sagsportal med påstand om bl.a. betaling af 76.500 kr. for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste. Det er ubestridt, af Vestas Wind Sy-stems er sagsøgt i sagen.

Af de indtastede oplysninger i sagsportalen fremgår, at også ”Virksomhed ApS” er sagsøgt, men ifølge et dokument, der samme dag kl. 13.16 blev publiceret på sagsportalen som ”Suppl. sagsoplysnin-ger” og betegnet ”Stævning” , er sagen – udover mod Vestas Wind Systems – anlagt mod ”Compass Group Danmark A/S repræsenteret ved Virksomhed ApS” .

Som adresse på sagsøgte er i dokumentet anført ”Rued Lang-gaards Vej 8, 2300 København S” , der er Compass Group Danmarks adresse.

Den 15. maj 2020 kl. 13.38 – dvs. ca. 20 minutter efter publiceringen på sagspor-talen – sendte Kærendes, tidligere Indkærede advokat pr. mail det nævnte dokument til Virksomhed ApS som repræsentant for Compass Group Danmark. Det fremgår af dokumentet, at Kærende, tidligere Indkærede på skadestidspunktet var ansat som rengøringsassistent i Compass Group Danmark, og at denne virksomhed er ansvarlig ”som formel arbejdsgiver der har haft ledelsesretten og tilsynsfor-pligtelsen.”

Ved foreløbigt svarskrift af 22. juli 2020 anførte Virksomhed ApS, at sel-skabet ikke er rette sagsøgte, da selskabet ikke på noget tidspunkt har haft Kærende, tidligere Indkærede ansat og ikke er forsikringsselskab for Compass Group Danmark. Virksomhed ApS anførte også, at der ikke foreligger samtykke fra Compass Group Danmark til at ændre betegnelsen for sagsøgte, og at Virksomhed ApS herefter skal frifindes, idet selskabet ikke er rette sagsøgte.

Af retsbog af 4. november 2020 fra Retten i Herning fremgår:

3

”Retten bestemte, at Compass Group Danmark A/S og ikke Virksomhed ApS på baggrund af stævningens udformning skal anses for sagsøgt i sagen.”

Compass Group Danmark kærede med Procesbevillingsnævnets tilladelse by-rettens beslutning til Vestre Landsret. Af landsrettens kendelse af 10. maj 2021 fremgår:

”Ifølge retsplejelovens § 148 a, stk. 1, skal borgerlige retssager anlægges ved anvendelse af domstolenes digitale sagsportal. Sag anlægges, jf. rets-plejelovens § 348, stk. 1, ved indlevering af stævning til retten, og stævnin-gen skal efter retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 1, blandt andet indeholde parternes navn og adresse. Efter retsplejelovens § 148 a, stk. 9, kan Dom-stolsstolsstyrelsen fastsætte nærmere regler om domstolenes sagsportal, og efter retsplejelovens § 348, stk. 5, 1. pkt., fastsætter Domstolsstyrelsen nærmere regler om indførelse af data på sagsportalen.

Reglerne om anvendelse af domstolenes digitale sagsportal indførtes ved lov nr. 1867 af 29. december 2015, og det fremgår bl.a. af forarbejderne til retsplejelovens § 148 a, at forpligtelsen til at anlægge og behandle sagerne på domstolenes sagsportal indebærer, at en retssag skal anlægges digitalt på den måde, som foreskrives på domstolenes sagsportal. Det fremgår endvidere, at det forventes, at alle professionelle repræsentanter og virk-somheder vil være i stand til at anvende domstolenes sagsportal.

I forarbejderne til retsplejelovens § 348, stk. 5, er det bl.a. anført, at ”(e)n række af de oplysninger, som parten skal udfylde, skal indføres i bestemte felter og på en bestemt måde” , og at ”(d)et er ikke hensigtsmæssigt i loven at detailregulere, hvordan data skal indføres på sagsportalen, og lovforsla-get indeholder derfor bemyndigelse til, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom” .

I medfør af bl.a. retsplejelovens § 148 a, stk. 9, og § 348, stk. 5, er bekendt-gørelsen nr. 1173 af 21. september 2016 om anvendelse af domstolenes sagsportal i borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis udstedt, og af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 1, fremgår, at sagsøgeren ved sagsanlæg bl.a. skal indtaste parternes navne og adresser på sagsportalen.

Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, sidste punktum, fremgår, at der ved sags-anlæg endvidere enten i et felt skal udfyldes eller som et vedhæftet doku-ment indlæses en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstæn-digheder, hvorpå påstanden støttes, i de tilfælde, hvor dette kræves efter retsplejeloven.

4

Domstolsstyrelsen har udarbejdet ”Vejledning til minretssag.dk” , der er målrettet advokater og andre professionelle brugere af minretssag.dk. Vej-ledningen er bl.a. tilgængelig på Domstolsstyrelsens hjemmeside, og der henvises til vejledningen på forsiden af minretssag.dk.

Af vejledningens punkt 14, der er benævnt ”Parter og partsrepræsentan-ter” , fremgår bl.a. følgende:

”Du opretter sagens parter ved at udfylde de nødvendige oplys-ninger om parterne og trykke på ”Gem” . Når du har oprettet alle sagens parter, skal du trykke på ”Fortsæt” .

Retten skal have parternes navne og adresser og sagsøgerens person- eller cvr-nummer, hvis sagsøgeren har et. Du skal identi-ficere sagsøgte så præcist, at retten kan finde frem til den pågæl-dende. Hvis det ikke er muligt, vil retten bede dig om at berig-tige dine oplysninger.

Sagsøgeren er den, der anlægger eller indbringer sagen for ret-ten.

Sagsøgte er den, som du ønsker dom over.”

Af vejledningens punkt 17, der er benævnt ”Sagsfremstilling og argumen-ter” fremgår bl.a., at sagsøgeren, i stedet for at indtaste sin sagsfremstilling og argumenter i stævningens tekstfelt, kan indlæse et supplement til stæv-ningen med sagsfremstilling og argumenter.

På den anførte baggrund må Virksomhed ApS anses som den, der blev sagsøgt ved sagsanlægget den 15. maj 2020. Det kan således ikke føre til et andet resultat, at Kærende, tidligere Indkærede i et samtidig indgivet do-kument med supplerede sagsoplysninger havde anført sagsøgte som ”Compas Group Denmark A/S repræsenteret ved Virksomhed ApS” .

Landsretten finder, at en ændring af sagsøgtes identitet til Compass Group Denmark A/S går ud over, hvad der uden samtykke fra Compass Group Denmark A/S og Virksomhed ApS kan afhjælpes i med-før af retsplejelovens § 349, stk. 2, jf. § 348, og landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse således, at Virksomhed ApS og ikke Com-pass Group Denmark A/S skal anses for sagsøgt i sagen.”

5

Retsgrundlag

Retsplejeloven Retsplejelovens § 148 a, stk. 1 og 9, § 348, stk. 1, 2 og 5, og § 349 har denne ord-lyd:

”§ 148 a. Borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud i en borgerlig sag og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav anlægges og be-handles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. Enhver skriftlig henvendelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-6. …

Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes sagsportal. …

§ 348. Sag anlægges ved indlevering af stævning til retten.

Stk. 2. Stævningen skal indeholde

1) Parternes navn og adresse, herunder angivelse af en postadresse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvortil meddelelser til sag-søgeren vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kan ske …

Stk. 5. Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indførelse af data på domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 1, og om indlevering af doku-menter, jf. stk. 2 og 4. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at par-terne skal anføre ændringer af påstande og andre sagsoplysninger på domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 1. Retten vejleder om at anlægge sag og om mulighederne for retshjælp og fri proces, jf. kapitel 31, og om mulighederne for at søge forsikringsdækning i henhold til retshjælpsfor-sikring. …

§ 349. Opfylder stævningen ikke kravene i § 348, stk. 2, nr. 1-4, og er den herefter uegnet til at danne grundlag for sagens behandling, afvises sagen ved en beslutning, der meddeles sagsøgeren. Det samme gælder, hvis der ikke indleveres kopier som fastsat i § 348, stk. 4, eller hvis stævningen eller en anden anmodning til retten ikke indleveres til retten i overensstem-melse med kravene i § 148 a, stk. 1. Efter sagsøgerens anmodning træffes afgørelsen om afvisning ved kendelse.

6

Stk. 2. Retten kan indrømme sagsøgeren en frist til at afhjælpe mangler som nævnt i stk. 1.”

Af forarbejderne til retsplejelovens § 348, stk. 5, fremgår bl.a. (Folketingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 22, s. 19 f.):

”Det foreslås, at der gives Domstolsstyrelsen en bemyndigelse til at fast-sætte nærmere regler om proceduren for sagens anlæggelse og indleve-ring af kopier af dokumenter.

En række af de oplysninger, som parten skal udfylde, skal indføres i be-stemte felter og på en bestemt måde. I visse situationer skal parterne ind-føre oplysninger på baggrund af en række på forhånd definerede valgmu-ligheder. I andre situationer skal parterne anføre en flerhed af oplysnin-ger.

Dette gælder eksempelvis, når parten indlæser dokumenter, som skal forsynes med oplysninger om dokumenttype, dokumentdato og titel. Det er ikke hensigtsmæssigt i loven at detailregulere, hvordan data skal indfø-res på sagsportalen, og lovforslaget indeholder derfor bemyndigelse til, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom. …

Der indføres endvidere bemyndigelse til, at Domstolsstyrelsen kan fast-sætte regler om, at parterne skal anføre ændringer af påstande og andre sagsoplysninger på domstolenes sagsportal. Det er tanken, at Domstols-styrelsen udnytter denne bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en part ikke gyldigt kan ændre sin påstand ved kun at anføre denne i sit pro-cesskrift.

Parten skal i stedet i forbindelse med indlevering af sit proces-skrift ændre påstanden i det felt på domstolenes sagsportal, hvor påstan-den skal udfyldes. Når parten gemmer den ændrede påstand, vil modpar-ten og retten automatisk modtage meddelelse om, at parten har ændret sin påstand.

Ved at indføre en pligt til, at parterne både skal udfylde deres op-rindelige påstande og ændringer af påstandene på domstolenes sagspor-tal, sikres det, at de påstande, som er indtastet på sagsportalen, altid vil være de retvisende, og at disse påstande kan overføres uændret til udebli-velsesdomme, erkendelsesdomme og proceduredomme.

Ved uoverens-stemmelse mellem en påstand, som er indtastet på domstolenes sagspor-tal, og en påstand, som er anført i et processkrift, vil det derfor være på-standen på sagsportalen, som gælder.”

Bekendtgørelse om domstolenes sagsportal I medfør af bl.a. retsplejelovens § 148 a, stk. 9, og § 348, stk. 5, har Domstolssty-relsen udstedt bekendtgørelse nr. 1173 af 21. september 2016 om anvendelse af domstolenes sagsportal i borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav. Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår bl.a.:

7

”§ 3. Sager anlægges eller indbringes for retten ved, at den part eller myn-dighed, som anlægger eller indbringer sagen, i felter udfylder de oplys-ninger, der er nødvendige for, at retten kan behandle sagen. Parten eller myndigheden skal herunder, afhængig af sagen, udfylde oplysninger om:

1) parternes navne og adresser,

…

Parten eller myndigheden skal endvidere enten i et felt udfylde eller som et vedhæftet dokument indlæse en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, i de tilfælde, hvor dette kræves efter retsplejeloven.”

Domstolsstyrelsens vejledning til minretssag.dk

Af Domstolsstyrelsens ”Vejledning til minretssag.dk” fremgår bl.a.:

”Pkt. 11. Anlæg ny sag

Du opretter en ny civil sag ved at trykke på ”Ny sag” . Du skal dernæst indtaste en række oplysninger, og sagen anlægges først, når du har ud-fyldt alle oplysninger og trykket på ”Anlæg sag” .

Du skal indtaste de oplysninger, som retten har brug for, og du kan ind-læse de dokumenter, som skal indgå i rettens behandling af sagen. Når du har godkendt dine oplysninger, dannes der automatisk en stævning. Stæv-ningen er altså ikke et dokument, som du sender til retten, men et doku-ment, som automatisk bliver dannet på baggrund af dine indtastede op-lysninger. Hvis du har skrevet din sagsfremstilling og dine argumenter i et processkrift, kan du indlæse dette som et ’supplement til stævningen’” .

Anbringender

Kærende, tidligere Indkærede har anført navnlig, at sagen må anses for anlagt mod Compass Group Danmark.

Det fremgår således udtrykkeligt af den fysiske stæv-ning, der i forbindelse med oprettelsen på sagsportalen blev sendt til Compass Group Danmark (repræsenteret ved Virksomhed ApS) og uploadet som ”Suppl. sagsoplysninger” , at sagen er tilsigtet anlagt mod Compass Group Dan-mark og udspringer af hans ansættelse i denne virksomhed.

Det gælder, selv om Virksomhed ApS ved en fejlindtastning på sagsportalen er angivet som part og ikke som partsrepræsentant. Compass Group Danmark har vidst, hvem det var tilsigtet at sagsøge, og fejlen kan derfor ikke tillægges betydning, jf. aftalelovens § 32, stk. 1, og § 36.

Hvis Virksomhed ApS som følge af den fejlagtige indtastning skal anses for sagsøgt, bør det efter retsplejelovens § 349, stk. 2, tillades, at sagsøgte rettes

8

til Compass Group Danmark. Der kan ske rettelse, når det er åbenbart, at der er begået en fejl, og det ikke har betydning for den pågældendes mulighed for at varetage sine interesser, jf. bl.a. UfR 2000.1836 H, UfR 2011.1724 H og UfR 2018.2828 H. Disse betingelser er opfyldt.

Compass Group Danmark har anført navnlig, at det er de indtastede oplysninger i sagsportalen, der bestemmer, hvem der er sagsøgt, jf. retsplejelovens § 348, stk. 5, jf. § 148 a, stk. 1 og 9, og bekendtgørelse nr. 1173 af 21. september 2016 om anvendelse af domstolenes sagsportal § 3, stk. 1. Det er uden betydning, at Kærende, tidligere Indkærede i et dokument, der er uploadet som ”Suppl. sagsoplysnin-ger” , har anført Compass Group Danmark som sagsøgt. Kærende, tidligere Indkærede har anlagt sagen ved en advokat, der er professionel bruger af sagsportalen.

En ændring af sagsøgte fra Virksomhed ApS til Compass Group Dan-mark kan ikke ske i medfør af retsplejelovens § 349, stk. 2, jf. § 348, og forudsæt-ter derfor samtykke fra såvel Virksomhed ApS som Compass Group Dan-mark, jf. UfR 2001.2092 H, FED 2018.21 V og UfR 2018.1638 Ø. Et sådant sam-tykke foreligger ikke, og betegnelsen af sagsøgte kan derfor ikke ændres.

Com-pass Group Danmark har ikke været i ond tro, og sagen er ikke sammenlignelig med UfR 2011.1724 H eller UfR 2018.2828 H, idet Virksomhed ApS hver-ken er koncernforbundet med Compass Group Danmark eller indtrådt i denne virksomheds rettigheder og forpligtelser i forhold til Kærende, tidligere Indkærede.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår, om det udover Vestas Wind Systems A/S er Compass Group Dan-mark A/S eller Virksomhed ApS, der ved sagsanlægget den 15. maj 2020 skal anses for sagsøgt. Hvis Virksomhed ApS skal anses for sagsøgt, angår sagen endvidere, om Kærende, tidligere Indkærede nu kan ændre betegnelsen for sagsøgte til Compass Group Danmark A/S.

Som anført af landsretten fremgår det af § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 21. september 2016 om anvendelse af domstolenes sagsportal i borger-lige retssager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav, at sager an-lægges eller indbringes for retten ved, at den part eller myndighed, som anlæg-ger eller indbringer sagen, i felter udfylder de oplysninger, der er nødvendige for, at retten kan behandle sagen, herunder om parternes navne og adresser.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af bl.a. retsplejelovens § 348, stk. 5, 1. pkt., hvorefter Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indførelse af data på domstolenes sagsportal og om indlevering af dokumenter. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår (Folketingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 22, s. 20), at ved uoverensstemmelse mellem en påstand, som er indtastet på dom-stolenes sagsportal, og en påstand, som er anført i et processkrift, vil det være

9

påstanden i sagsportalen, som gælder. Højesteret finder, at tilsvarende må gælde med hensyn til parternes navne.

I domstolenes sagsportal er Virksomhed ApS indtastet som sagsøgt. Høje-steret tiltræder derfor, at det er denne virksomhed og ikke Compass Group Danmark, der sammen med Vestas Wind Systems er sagsøgt i sagen.

Spørgsmålet er herefter, om det kan tillades Kærende, tidligere Indkærede uden sam-tykke at ændre betegnelsen for sagsøgte til Compass Group Danmark.

I det dokument benævnt ”Stævning” , som Kærendes, tidligere Indkærede advokat i for-bindelse med oprettelsen af sagen i domstolenes sagsportal publicerede som ”Suppl. sagsoplysninger” , er sagsøgte anført som ”Compass Group Danmark A/S repræsenteret ved Virksomhed ApS” , og som sagsøgtes adresse er anført Compass Group Danmarks adresse.

Det fremgår af dokumentet, der umiddelbart efter publiceringen blev sendt pr. mail til Virksomhed ApS som repræsentant for Compass Group Danmark, at Kærende, tidligere Indkærede på ska-destidspunktet var ansat som rengøringsassistent i Compass Group Danmark, og at virksomheden er ansvarlig som formel arbejdsgiver, der har haft ledelses-retten og tilsynsforpligtelsen.

Under disse omstændigheder finder Højesteret, at Compass Group Danmark fra sagens anlæg må have været klar over, at denne del af sagen drejer sig om virksomhedens mulige ansvar for Kærendes, tidligere Indkærede arbejdsskade. Indtast-ningsfejlen kan således ikke antages at have haft betydning for Compass Group Danmarks mulighed for at varetage sine interesser under retssagen.

Højesteret tager herefter Kærendes, tidligere Indkærede subsidiære påstand til følge.

Under hensyn til, at kæremålet udspringer af fejl begået af Kærendes, tidligere Indkærede advokat, skal ingen af parterne betale kæremålsomkostninger for landsret og Højesteret til den anden part eller til statskassen.

THI BESTEMMES:

Partsbetegnelsen Virksomhed ApS ændres til Compass Group Dan-mark A/S.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for landsretten eller Høje-steret til den anden part eller til statskassen.