BS-40993/2020-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS DOM

afsagt onsdag den 8. december 2021

Sag BS-40993/2020-HJR

(2. afdeling)

Bundeseisenbahnvermögen – Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland

og

Krankenversicherung der Bundesbahnbeamten, Bezirksleitung Wuppertal (advokat Joan Vollertsen for begge)

mod

Codan Forsikring A/S

(advokat Nicolai Mailund Clan)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den 31. maj 2018 (BS G-2462/2015) og af Østre Landsrets 21. afdeling den 2. marts 2020 (BS-24746/2018-OLR).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Lene Pagter Kristensen, Jon Stokholm, Jørgen Steen Sørensen og Ole Hasselgaard.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Supplerende sagsfremstilling

For Højesteret er fremlagt afdelingslægens journalnotat af 3. maj 2010 fra Sygehus 1, Afdeling, om behandlingen af Person 2. Heraf fremgår bl.a. følgende:

2

”Indlæggelsesårsag Pt. indlægges som traumepatient. Hun har været involveret i trafik ulykke, hvor hun har været indklemt i 1 ½ timer. Hendes mand som sat i samme bil døde ved dette ulykke. Pt. har ikke nogen hukommelse til ulykket. Hun klager over smerter i begge underben. Begge underben er hævet, mest udtalt på højre side, men der fandtes ikke tegn til kompartmentsyndrom.

Indlæggelsesforløbet Pt. indlægges til observation primært på intensiv afdeling bagefter på stamafdeling pt. har været kredsløbsstabil og vågen og klar. Blodpro-centen har været faldende, hvorfor pt. fik to blodportioner. På højre un-derben er der lagt til ROM-walker på efter CT-skanning har vist fraktu-rer i fodrodsknogler og bagfoden. … Udførte undersøgelser Traume CT-skanning som ikke viste nogen læsioner.

CT-skanning og røntgen af højre fod viste en fraktur i sustentaculum tali på højre side samt til en afsprængning i forreste ledflade af calca-neus samt en afsprængning plantart på os cuboideum og en helt lille af-rivning plantart på os navikulare.

Udskrivelsesplan Pt. overflyttes til videre behandling på hjemmet sygehus i Tyskland. Der anbefales konservativ terapi, men det må afgøres af lægerne i Tysk-land om pt. muligvis skal opereres. Hvis udskrivelse var foden meget hævet, men der fandtes ikke nogen tegn til compartmentsyndrom. Der er givet en epikrise på tysk, en CD-rom med røntgen og skanningsbille-der og en udskrivning af laboratorieværdier.”

Der er for Højesteret endvidere fremlagt danske oversættelser af to breve fra Sygehus 2, Haan, hvor Person 2 efterfølgende var indlagt. Af brev af 18. maj 2010 underskrevet af dr.med. Person 4 og læge Person 5 fremgår bl.a. følgende:

”Vi beretter om ovennævnte patient, som i tiden 27.04.2010 til 25.05.2010 var indlagt hos os.

Diagnoser: disloceret knoglefraktur på indersiden på venstre side

med dækket skader på de bløde dele og periostinterpo-nat med fraktur i fibulahovedet på venstre side som en maisonneuve-fraktur

3

Frem for alt brud på korsbåndet foran på højre side Disloceret flerfragmentsfraktur i ulnarakslen på ven-stre side Refraktur os cuneiforme 1 højre fod Fraktur 10. og 12. ribben på venstre side

Terapi: Ulnaosteosyntese vha. småfragment 7-hul DC-plade

Osteosyntese af os cuneiforme 1 vha. to K-tråde (1,4 mm) den 29.04.2010 Trækskrueosteosyntese venstre indre knogle den 04.05.2010

Anamnese: Den stationære behandling skete efter en trafikulykke i Danmark, hvor førstehjælpen blev gennemført.

Diagnose ved indlæggelsen: Patienten var i en god almen- og ernæringstilstand. Der var hudaf-skrabninger på begge ben. Højre skinneben og foden var hævet, ligele-des venstre underarm og håndleddet. Blodcirkulation og sensibilitet var upåvirket. Røntgenbillederne af højre fod viste en fraktur af os cuneiforme 1, samt en flerfragmentsfraktur i ulnarakslen på venstre side. …

Behandling og forløb Sonografien dagen efter var upåfaldende. Den 29.04.2010 blev efter den sædvanlige forberedelse ulna osteosyntetisk forsynet med en smal 7-hul DC-plade (småfragment), og os cuneiforme 1 blev forsynet med to k-tråde (1,4 mm). Det postoperative forløb var uden komplikationer, det postoperative røntgenbillede viste en korrekt fragmentposition og me-talposition.

Et par dage senere klagede Person 2 over smerter i begge knæ og venstre ankelled. Røntgenundersøgelserne kort efter vi-ste en fraktur på den indre ankel samt en fraktur på venstre fubu-laknoglehovedet som en maisonneuve-fraktur. Den 04.05.2010 blev frakturen af den indre knogle forsynet med en trækskrue. Den postope-rative radiologiske kontrol viste ligeledes en korrekt fragmentposition og metalposition.

Efter at hævelsen af venstre knæ havde lagt sig, var der en skuffe foran. En røntgenundersøgelse af halshvirvelsøjlen viste en atrotiske forandringer. En MRT af højre knæ og af halshvirvelsøjlen kan først gennemføres 6 uger efter den sidste operation. Højre knæ blev i mellemtiden forsynet med en Don-Joy-skinne. En sonografi viste frak-

4

turer på 10. og 12. venstre ribben. En radiologisk kontrol viste desuden en god fragmentposition og metalposition, så at vi tillod en smerte-adapteret belastning af højre ben. Vi udskrev Person 2 den 25.05.2010 til en fortsat ambulant behandling.

Anbefaling: Vi anmoder om en fortsat faglig kirurgisk behandling (henvisning til fy-sioterapi). Efter en uge skulle Person 2 igen komme til os mhp. en røntgenkontrol af højre fod og fjernelse af k-tråden. En fjernelse af me-tallet på underarmen og trækskruen på venstre indre ankelled skulle først ske et år efter. Om ca. 4 til 6 uger skulle der gennemføres en MRT af højre knæ og af halshvirvelsøjlen.”

Af brev af 9. juni 2010 fra Sygehus 2, der er underskrevet af dr.med. Person 4 og reservelæge Person 6, fremgår bl.a. følgende:

”Vi beretter om ovennævnte patient, som i tiden 07.06.2010 til 09.06.2010 var indlagt hos os.

Diagnoser: knoglet konsolideret os cuneiforme 1 fraktur på højre

side.

Terapi: Metal blev fjernet (to k-tråde) den 08.06.2010.

Anamnese: Indlæggelsen skete mhp. den planlagte fjernelse af me-

tallet ved os cuneiforme på højre side.

Resultat: Det kliniske resultat viste en patient i alderstilsvarende almen- og ernæ-ringstilstand. Der var ingen klager.

Røntgen: Kontrol af forløbet ved tilstand efter Trådosteosyntese af en fraktur i os cuneiforme 1. Metallet ligger pro-blemfrit og uden at det har løsnet sig. Fraktur ikke længere synlig. …

Behandling og forløb: Efter de sædvanlige præoperative forberedelser fjernede man den 08.06.2021 alt metal i området os cuneiforme 1 på højre side. Det intra-og postoperative forløb foregik uden komplikationer. Såret viste sig at

5

være uden smerte og tørt, så at vi udskrev patienten den 09.06.2010 til efterfølgende rehabilitering.

Anbefaling:

Vi anmoder om yderligere fysioterapeutisk behandling (fuld belastning af højre fod, delvis belastning af venstre ben i ca. 1 uge, derefter fuld be-lastning mulig.)

MRT på højre side efter rehabilitering ved mistanke om ruptur af forre-ste korsbånd.”

Der er herudover fremlagt en lang række bilag om de udgifter til sygehusop-hold, lægelig behandling, hjælpemidler mv., der blev afholdt efter Person 2's hjemkomst til Tyskland.

Retsgrundlag

Artikel 85, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, der afløste den til-svarende bestemmelse i artikel 93, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, er sålydende:

” Artikel 85

Institutioners krav

1. Såfremt en person modtager ydelser efter en medlemsstats lovgiv-ning for en skade, der skyldes en begivenhed indtruffet i en anden medlemsstat, gælder følgende regler for den forpligtede institutions eventuelle krav over for en erstatningspligtig tredjemand:

a)når den forpligtede institution efter den for denne institution gæl-dende lovgivning er indtrådt i de krav, som modtageren har over for tredjemand, skal enhver medlemsstat anerkende denne indtræ-den

b)når den forpligtede institution har et selvstændigt krav over for tredjemand, skal enhver medlemsstat anerkende dette krav.”

Anbringender

Bundeseisenbahnvermögen – Rechtsfähiges Sondervermögen der Bundesrepu-blik Deutschland (BEV) og Krankenversicherung der Bundesbahnbeamten, Be-

zirksleitung Wuppertal (KVB), har anført navnlig, at Codan Forsikring A/S skal

anerkende regreskravene, da det følger af artikel 85, stk. 1, i Europa-Parlamen-tets og Rådets forordning nr. 883/2004, at betingelserne for BEV’s og KVB’s ind-træden i Person 2's erstatningskrav reguleres af tysk ret. Erstatningsan-svarslovens § 17 og § 22 om afskæring af regres og § 18 om forbud mod over-dragelse af krav om erstatning og godtgørelse finder ikke anvendelse.

6

Det vil reelt være en omgåelse af artikel 85, stk. 1, hvis man anerkender regres-krav fra sikringsinstitutioner med hjemsted i andre medlemsstater, men deref-ter fastslår, at sådanne krav ikke kan gøres gældende efter dansk ret.

Det er uden betydning for Codans erstatningsansvar, hvilken karakter de un-derliggende ydelser har efter tysk lovgivning, idet det afgørende er, om Person 2 efter dansk ret har krav på erstatning for sit tab.

BEV og KVB er indtrådt i Person 2's erstatningskrav mod Codan, hvilket Codan var underrettet om ved brev af 19. oktober 2010. Codan kunne derfor ikke udbetale erstatning til Person 2 med frigørende virkning.

De helbredelsesudgifter, KVB kræver regres for, vedrører almindeligt aner-kendte medicinske behandlinger, der var nødvendige for at opnå den bedst mulige helbredelse eller blev udført af rimelige grunde, og udgifterne kan kræ-ves erstattet efter dansk ret.

Codan har anført navnlig, at der med hensyn til BEV er betalt med frigørende

virkning, fordi Codan på tidspunktet for udbetaling af erstatning til Person 2 ikke var bekendt med BEV´s krav. Der er intet bevis for, at Codan eller Co-dans tyske repræsentant forud for udbetalingen til Person 2 har modta-get et brev fra BEV med anmeldelse af et krav eller med oplysning om, at hen-des krav var blevet transporteret til BEV. Dette bestyrkes af, at BEV – i modsæt-ning til KVB – ikke rykkede for svar og ikke ved den senere fremsættelse af kra-vet den 5. oktober 2011 henviste til et sådant brev.

Codan har opfyldt enhver forpligtelse over for Person 2, idet Codan i god tro med frigørende virkning har betalt det fulde beløb, som hun havde krav på efter erstatningsansvarsloven. Da BEV’s og KVB’s krav er maksimeret til det krav, Person 2 har efter dansk ret, består der intet restkrav.

Det er uden betydning, at BEV og KVB efter tysk ret er indtrådt i Person 2's krav over for skadevolder, idet adgangen til at fremsætte yderligere krav skal afgøres efter dansk ret. Der kunne ikke kræves regres, hvis kravet var rejst af en tilsvarende dansk institution, og BEV og KVB har derfor heller ikke ret til regres.

KVB har ikke bevist, at de helbredelsesudgifter, der kræves regres for, er omfat-tet af erstatningsansvarslovens § 1.

Højesterets begrundelse og resultat

7

Sagens baggrund og problemstilling Den 23. april 2010 blev det tyske ægtepar, Person 2 og Person 1, i deres køre-tøj påkørt af en lastbil på motorvejen mellem Haderslev og Kolding. Person 1 døde som følge af ulykken, og Person 2 kom til skade.

Bundesbahnvermögen – Rechtfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland (BEV) har efterfølgende løbende udbetalt enkepensionsydelser samt et engangsbeløb i form af såkaldt Sterbegeld til Person 2. Disse ud-gifter er opgjort til i alt 481.570,35 kr. (64.529,94 euro).

Person 2 modtog efter ulykken en række behandlinger i Tyskland bl.a. under sygehusophold, og udgifterne hertil er afholdt af Krankenversicherung für Bundesbahnbeamten, Bezirksleitung Wuppertal (KVB). Disse udgifter er op-gjort til i alt 135.273,95 kr. (18.130,71 euro).

Sagen angår, om BEV og KVB har krav på, at deres udgifter bliver betalt af Co-dan Forsikring A/S, der har anerkendt at være erstatningsansvarlig som an-svarsforsikringsselskab for føreren af lastbilen, som forårsagede ulykken.

Artikel 85 i forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger Artikel 85, stk. 1, fastslår, at hvis en person får udbetalt ydelser efter en med-lemsstats lovgivning for en skade, der skyldes en begivenhed indtruffet i en an-den medlemsstat, og hvis det herefter følger af den lovgivning, som gælder for den forpligtede institution, at institutionen er indtrådt i det krav, som modtage-ren har over for tredjemand, eller har et selvstændigt krav over for tredjemand, så skal enhver medlemsstat anerkende dette.

Bestemmelsen skal som anført i Højesterets kendelse af 5. februar 1999 (UfR 1999.773) om den tilsvarende bestemmelse i artikel 93, stk. 1, i dagældende for-ordning nr. 1408/71 forstås således, at den alene vedrører institutionens ret til regres mod skadevolder, og at institutionens krav ikke kan overstige det krav, som skadelidte kunne gøre gældende mod skadevolder efter reglerne i den lov, som finder anvendelse på forholdet mellem skadelidte og skadevolder.

I den foreliggende sag er der enighed om, at de omhandlede tyske sikringsord-ninger er omfattet af artikel 85, og at BEV og KVB efter tysk ret kan gøre krav gældende mod Codan. Der er endvidere enighed om, at Person 2's erstat-ningskrav i anledning af ulykken skal afgøres efter dansk ret, sådan at BEV’s og KVB’s krav over for Codan ikke kan overstige de krav, som Person 2 ef-ter dansk ret kan gøre gældende mod Codan.

8

BEV’s krav Codan har afvist, at BEV’s brev af 19. oktober 2010 om transport af Person 2's erstatningskrav til BEV blev modtaget af Codan eller Codans tyske repræ-sentant. Højesteret finder efter de foreliggende oplysninger, at det ikke kan an-ses for godtgjort, at Codan eller den tyske repræsentant modtog brevet. Det må derfor lægges til grund, at Codan ikke var underrettet om transporten, da Co-dan i februar-marts 2011 udbetalte 963.405 kr. i forsørgertabserstatning og 144.500 kr. i overgangsbeløb til Person 2.

Det er ubestridt, at Person 2 efter disse udbetalinger ikke i medfør af dansk ret har krav på yderligere erstatning i anledning af sin mands død.

I hvert fald under disse omstændigheder finder Højesteret, at Codan har betalt til Person 2 med frigørende virkning, og at BEV herefter ikke kan kræve, at Codan betaler de udgifter, som BEV har haft som følge af, at Person 2 mistede sin mand ved ulykken.

KVB’s krav Person 2 blev umiddelbart efter ulykken den 23. april 2010 akut indlagt på Sygehus 1. Herfra blev hun efter få dage transporteret til Haan i Tysk-land, hvor hun var indlagt på Sygehus 2 fra den 27. april til den 25. maj 2010 og fra den 7. til den 9. juni 2010.

Højesteret finder, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at de udgifter, som KVB har afholdt, efter deres karakter er omfattet af udtrykket helbredelsesudgifter og andet tab i erstatningsansvarslovens § 1. Codan har ikke anført, hvilke nærmere forhold der skulle begrunde, at udgifterne ikke skal erstattes.

På den baggrund finder Højesteret, at der skal gives KVB medhold i kravet, så-dan at Codan skal betale 135.273,95 kr. (18.130,71 euro) til KVB.

Konklusion Codan skal betale 135.273,95 kr. til KVB med tillæg af procesrente som nedenfor bestemt. I øvrigt stadfæstes landsrettens dom.

Sagsomkostninger BEV skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 60.000 kr. til Codan.

Codan skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 30.000 kr. til KVB.

9

Da KVB først for Højesteret har oversat og fremlagt en række af de dokumenter, der belyser det fremsatte krav, finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at ændre byrettens og landsrettens omkostningsafgørelser.

THI KENDES FOR RET:

Codan Forsikring A/S skal betale 135.273,95 kr. til Krankenversicherung der Bundesbahnbeamten, Bezirksleitung Wuppertal, med procesrente fra den 23. december 2015.

I øvrigt stadfæstes landsrettens dom.

Bundesbahnvermögen – Rechtfähiges Sondervermögen der Bundesrepublik Deutschland skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 60.000 kr. til Codan Forsikring A/S.

Codan Forsikring A/S skal i sagsomkostninger for Højesteret betale 30.000 kr. til Krankenversicherung der Bundesbahnbeamten, Bezirksleitung Wuppertal.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse.

Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.