BS-10210/2021-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 1. december 2022

Sag BS-10210/2021-HJR(2. afdeling)Domea.dk s.m.b.a.(advokat Tom Kári Kristjánsson)modSkatteministeriet(advokat Steffen Sværke)I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24. juni 2019 (BS-10072/2018-GLO) og af Østre Landsrets 22. afdeling den 28. oktober 2020 (BS-48187/2019-OLR).I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne,Lars Hjortnæs, Kristian Korfits Nielsen og Ole Hasselgaard.PåstandeAppellanten, Domea.dk s.m.b.a., har gentaget sin påstand om, at indstævnte,Skatteministeriet, skal anerkende, at Domea er berettiget til omkostningsgodt-gørelse med 50 % af 17.500 kr. inkl. moms.Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.AnbringenderParterne har også for Højesteret i det væsentlige gentaget deres anbringenderfor byretten.Domea har sammenfattende anført navnlig, at forholdene i sagen adskiller sig væsentligt fra den situation, der er omhandlet i UfR 2015.3383 H.

Den omstæn-

2

dighed, at Domea i 2013 indgik en aftale med Advokatfirma om, at Advokatfirma skulle føre sagen for Domea ved Landsskatteretten, indebærer, at Domea hæfter for Advokatfirmas honorar. Domea er som følge heraf berettiget til omkostningsgodtgø-relse efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Virksomhed ApS har formidlet den indledende kontakt til Advokatfirma og via tilskud betaler de udgifter, der ikke er dækket af omkostningsgodtgørelse. Når Domea valgte at antage Advokatfirma i eget navn, og Virksomhed ApS valgte at betale et tilskud, der dækker omkostningerne til Advokatfirmas honorar, er dette ikke sket med hjemmel i den oprindelige aftale mel-lem Domea og Virksomhed ApS. Der er derimod tale om en klar fravigelse af denne aftale.

Hertil kommer, at erklæringen af 8. april 2015 indebærer, at Domea i hvert fald hæfter for udgifterne til Advokatfirma, hvis Virksomhed ApS ikke måtte være i stand til at betale på grund af konkurs.

Virksomhed ApS har i overensstemmelse med, hvad der fremgår af erklæringen, be-talt tilskud til dækning af den del af udgifterne til Advokatfirma, der ikke dækkes af omkostningsgodtgørelse.

Skatteministeriet har sammenfattende anført navnlig, at kun en skattepligtig,

som hæfter direkte og umiddelbart for en advokatregning, er berettiget til om-kostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1. På baggrund af erklæringen af 8. april 2015 kan Domea ikke anses for at hæfte direkte og umid-delbart over for Advokatfirma. Hvis Domea overhovedet har påtaget sig en betalings-forpligtelse, har den karakter af en simpel kautionsforpligtelse, der ikke beretti-ger til omkostningsgodtgørelse.

Det er efter ordlyden af Domeas erklæring af 8. april 2015 en forudsætning for, at Domea eventuelt kunne komme til at hæfte, at Virksomhed ApS betaler tilskud til dækning af Advokatfirmas udgifter. Imidlertid er der ikke ført bevis for, at der er no-gen realitet i Virksomhed ApS' tilskudsforpligtelse over for Advokatfirma.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår, om Domea.dk s.m.b.a. har ret til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52 for Advokatfirmas honorar for at føre en ejendomsskattesag for Domea ved Landsskatteretten.

Højesteret fastslog i dom af 30. juni 2015 (UfR 2015.3383), at det er en betingelse for at opnå ret til omkostningsgodtgørelse efter bestemmelsen, at den skatte-pligtige hæfter for udgifterne til rådgiverbistand. Dommen angik ligesom denne sag et forløb, hvor den skattepligtige havde indgået aftale med Virksomhed ApS om bistand til at føre en ejendomsskattesag, og hvor Virksomhed ApS efter

3

aftalen alene ville have ret til honorar, hvis der blev opnået en skattebesparelse (no cure no pay). Advokatfirma blev efterfølgende på foranledning af Virksomhed ApS og i tilknytning til et forretningsmæssigt samarbejde mellem Virksomhed ApS og Advokatfirma inddraget til at varetage behandlingen af skattesagen i Landsskatteretten. Høje-steret fandt, at den skattepligtige ikke hæftede for udgifterne til Advokatfirmas bi-stand og derfor ikke havde ret til omkostningsgodtgørelse.

Til forskel fra sagen i UfR 2015.3383 er der i denne sag fremlagt en aftale af 18. april 2013 om advokatbistand mellem den skattepligtige (Domea) og Advokatfirma indgået efter, at Virksomhed ApS havde oversendt sagen til Advokatfirma. Der er desuden fremlagt en erklæring af 8. april 2015 om hæftelse, som Domea har afgivet, og som var vedlagt ansøgningen til skattemyndighederne om omkostningsgodtgø-relse.

Af det oversendelsesbrev fra Virksomhed ApS til Advokatfirma, der dannede bag-grund for aftalen om advokatbistand mellem Domea og Advokatfirma, fremgår bl.a., at Virksomhed ApS havde givet Domea tilsagn om tilskud til sagsførelsen, hvis Advokatfirma honorar ikke blev dækket efter reglerne om omkostningsgodtgørelse, og at Advokatfirma skulle henvende sig til Virksomhed ApS med henblik på indfrielse af Advokatfirmas eventuelle krav mod Domea.

Det fremgår af Domeas efterfølgende er-klæring om hæftelse, at det anerkendes, at der består et direkte advokat/klient-forhold mellem Advokatfirma og Domea, og at Domea hæfter over for Advokatfirma i rela-tion til honoraret.

Desuden fremgår det, at Advokatfirmas fulde honorar dækkes af omkostningsgodtgørelse og/eller tilskud fra Virksomhed ApS, og at Domea hæfter over for Advokatfirma, hvis Virksomhed ApS som følge af konkurs ikke er i stand til at ho-norere sin tilskudsforpligtelse, og en del af honoraret ikke måtte blive dækket af omkostningsgodtgørelse.

På den baggrund finder Højesteret, at det må lægges til grund, at Domea efter inddragelsen af Advokatfirma ikke kunne komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige aftale om no cure no pay mellem Domea og Virksomhed ApS, eventuelt bortset fra i tilfælde af Virksomhed ApS' konkurs.

Højesteret tiltræder herefter og ef-ter bevisførelsen i øvrigt, at det ikke er godtgjort, at Domea har påtaget sig at hæfte for udgifterne til Advokatfirmas bistand, sådan at der er ret til omkostnings-godtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52.

Det tiltrædes herved, at en eventuel hæftelse for udgifterne til Advokatfirmas honorar i tilfælde af Virksomhed ApS' konkurs er en subsidiær hæftelse, der ikke opfylder betingelsen for omkost-ningsgodtgørelse efter § 52.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Landsrettens dom stadfæstes.

4

I sagsomkostninger for Højesteret skal Domea.dk s.m.b.a. betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesterets-doms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.