Tilbage til sager

HRHøjesteret

102/2020

OL-2021-H-00099

Afgørelse / Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
24-06-2021
Sagsemne
21.2 Voldsforbrydelser, 31.4 Sammenstød af forbrydelser, 31.9 Andre spørgsmål, Strafferet
Sagens parter
Anklagemyndigheden mod T1, T2, T3, T4 og T5
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

SA033

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 90.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 24. juni 2021

Sag 102/2020 (2. afdeling)

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 2 (advokat Mette Grith Stage, beskikket), Tiltalte 10 (advokat Jane Ranum, beskikket), Tiltalte 3 (advokat Kåre Pihlmann, beskikket), Tiltalte 13 (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) og Tiltalte 15 (advokat Henrik Garlik, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den 22. marts 2019 (3723/2018) og af Østre Landsrets 3. afdeling den 12. juni 2020 (N nr. S-916-19).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Kurt Rasmussen og Rikke Foersom.

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte 2, Tiltalte 10, Tiltalte 3, Tiltalte 13 og Tiltalte 15 med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

- 2 -

Supplerende sagsfremstilling

Tiltalte 3 er ved Østre Landsrets dom af 15. februar 2021 idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for bl.a. grov vold, afpresning af særlig grov beskaffenhed og ulovlig våbenbesiddel-se under særligt skærpende omstændigheder begået i perioden fra juli til november 2017.

Tiltalte 13 er ved Østre Landsrets dom af 25. juni 2020 idømt fængsel på livstid for drab, drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse begået den 9. november 2017. Dom-men er med Procesbevillingsnævnets tilladelse anket til Højesteret. Den foreliggende sag og anken af Østre Landsrets dom af 25. juni 2020, der begge alene angår strafudmålingen, er i Højesteret behandlet i forlængelse af hinanden, jf. Højesterets dom af 24. juni 2021 i sag 103/2020.

Anbringender

Tiltalte 2, Tiltalte 10, Tiltalte 3, Tiltalte 13 og Tiltalte 15 har anført navnlig, at en straf på fængsel i 6 år ikke er i overensstemmelse med strafniveauet i andre sager om grov vold. End-videre skal der ikke ske fuld fordobling af straffen efter straffelovens § 81 a, da der foreligger formildende omstændigheder. I forhold 1 er der alene tale om forsøg, og forhold 2 skete spon-tant, tilfældigt og uden forberedelse.

Tiltalte 3 har særskilt anført, at der for ham skal tages hensyn til, at straffen skal udmåles som en tillægsstraf til straffen på fængsel i 3 år og 6 måneder idømt ved Østre Landsrets dom af 15. februar 2021.

Tiltalte 13 har særskilt anført, at han ved straffastsættelsen samlet skal stilles på samme måde, som hvis forholdene i den foreliggende sag (voldssagen), der blev begået den 23. oktober 2017, og forholdene i Højesterets sag 103/2020 (drabssagen), der blev begået den 9. november 2017, var pådømt under én og samme sag. Det skal ske ved fastsættelse af en fællesstraf, subsidiært ved at der ikke fastsættes en tillægsstraf i den foreliggende sag.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at 6 års fængsel er et passende udgangspunkt for strafudmålingen. Der er tale om alvorlige og grove forhold, der er begået i forening af en stør-re gruppe personer efter forudgående planlægning og under anvendelse af slag- og stikvåben.

- 3 -

Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om fordobling af straffen efter straffelo-vens § 81 a.

For så vidt angår Tiltalte 13 bemærkes, at der skal udmåles en fællesstraf af fængsel på livstid for forholdene i den foreliggende sag (voldssagen) og forholdene i Højeste-rets sag 103/2020 (drabssagen). Hvis straffen ikke udmåles som en fællesstraf, og han i drabs-sagen idømmes en straf af fængsel på livstid, skal der ikke fastsættes en tillægsstraf i den fo-religgende sag,

Højesterets begrundelse og resultat

Tiltalte 2, Tiltalte 10, Tiltalte 3, Tiltalte 13 og Tiltalte 15 er fundet skyldige i – i forening med en større gruppe personer og efter fælles planlægning, aftale eller forståelse – som med-lemmer af eller tilknyttet grupperingen Loyal To Familia (LTF) at have forsøgt at udøve le-gemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter mod fem ledende medlemmer af gruppe-ringen Brothas (forhold 1) og i at have udsat en person for grov vold i form af slag, spark og knivstik (forhold 2), jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 21, jf. § 81 a, stk. 1.

Forholde-ne blev begået om eftermiddagen i et beboelseskvarter og på åben gade, og der blev ved over-faldet i forhold 2 anvendt slag- og stikvåben, hvorved forurettede blev påført potentielt livs-farlige skader.

Da forholdene er begået som led i en verserende bandekonflikt, skal straffen forhøjes efter straffelovens § 81 a. I forarbejderne til denne bestemmelse er det forudsat, at straffen i sager omfattet af bestemmelsen som udgangspunkt fordobles i forhold til den straf, der ellers ville blive fastsat af domstolene, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstiden-de 2008-09, tillæg A, lovforslag nr. L 211, afsnit 2.2.5, s. 8064).

Af de grunde, landsretten har anført, er Højesteret herefter enig i, at straffen skal fastsættes med udgangspunkt i et strafniveau på fængsel i 6 år.

Højesteret tiltræder, at Tiltalte 2, Tiltalte 10 og Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 6 år, og at Tiltalte 15 skal straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

- 4 -

For så vidt angår Tiltalte 3 bemærker Højesteret, at straffen fastsættes som en til-lægsstraf til den straf, som han blev idømt ved Østre Landsrets dom af 15. februar 2021, jf. straffelovens § 89, og at dette forhold ikke kan føre til, at det foran nævnte udgangspunkt på fængsel i 6 år fraviges.

Tiltalte 13 er samtidig med denne dom idømt en straf af fængsel på livstid ved Højesterets dom af 24. juni 2021 i sag 103/2020. Der er derfor ikke grundlag for at idømme ham en tillægsstraf i den foreliggende sag, jf. straffelovens § 89.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med den ændring, at Tiltalte 13 ikke idømmes en tillægsstraf.

Tiltalte 2, Tiltalte 10, Tiltalte 3, Tiltalte 13 og Tiltalte 15 har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

:

Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at Tiltalte 13 ikke idømmes en tillægsstraf.

Tiltalte 2, Tiltalte 10, Tiltalte 3 og Tiltalte 15 skal hver især betale de sagsomkostninger for Højesteret, der vedrører dem.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret vedrørende Tiltalte 13.

Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at en af de tiltalte ikke idømmes en tillægsstraf i sag om forsøg på manddrab
Straffesag · 3. instans
KilderDomsdatabasenAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)Domstol.dkDomstol.dk (PDF)
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1167