AM2026.01.26V2

AM2026.01.26V Retten i Hernings

DOM

Dato: 6. maj 2025 Rettens sagsnr.: 99-2914/2024 Politiets sagsnr.: SAV-2023-3100101-169 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Sagen og parternes påstande Tilkendegivelse er modtaget den 22. oktober 2024.

Statsadvokaten har ved tilkendegivelse af 22. oktober 2024 i medfør af retsplejelovens § 1018 f, stk. 1, sidste led, indbragt en sag for retten, hvor Erstatningssøgende har fremsat krav om erstatning i anledning af, at han under en varetægtsfængsling i perioden fra den 7. april 2016 til den 8. marts 2017 og den 14. september 2017 til den 15. september 2017 (337 dage) har været underkastet foranstaltningen særlig skærpet opmærksomhed (SSO), hvilket indebar daglige celle- og personundersøgelser samt mobildetektering, jf. straf-fuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1.

Der blev i perioden foretaget i hvert fald 285 personundersøgelser og i hvert fald 278 celleundersøgelser. Ingen af disse undersøgelser førte til fund af effekter, som Erstatningssøgende uretmæssigt var i besiddelse af. Erstatningssøgende var isolationsfængslet fra den 8. april 2016 til den 30. marts 2024.

Ved mail af 31. oktober 2019 har Erstatningssøgendes advokat krævet erstatning på 50.000 kr. for automatiske celleransagninger og nøgenvisitationer, som Erstatningssøgende har været underlagt under varetægtsfængsling. Statsadvokaten i Viborg har den 1. juli 2024 sendt sagen til Rigsadvokaten til afgørelse. Rigsadvokaten har den 23. august 2024 imødekommet kravet delvist med 30.000 kr.

Ved mail af 11. oktober 2024 har Erstatningssøgendes advokat begæret kravet indbragt for retten. Erstatningssøgende har nedlagt påstand om, at anklagemyndigheden tilpligtes til Erstatningssøgende at betale principalt 373.200 kr., subisidært 72.300 kr. og mest subsidiært et beløb højere end 30.000 kr., alle beløb med procesrente fra den 30. november 2019, i yderligere erstatning.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

I Rigsadvokatens afgørelse af 23. august 2024 er der blandt andet anført følgende: ”… Erstatning for indgreb under varetægtsfængsling I e-mail af 31. oktober 2019 til Direktoratet for Kriminalforsorgen har du som advokat for Erstatningssøgende fremsat krav om erstatning for automatiske celleransagninger og nøgenvisitationer, som din klient har været underlagt under varetægtsfængsling.

Jeg har i dag besluttet at yde din klient 30.000 kr. i erstatning for en række celle- og personundersøgelser foretaget i perioden fra den 7. april 2016 til den 8. marts 2017, samt den 14. til den 15. september 2017. Begrundelsen for min afgørelse fremgår nedenfor. Jeg har i dag anmodet Københavns Politi om at udbetale beløbet til din klientkonto i Danske Bank.

Sagsforløb Det fremgår af sagen, at din klient den 7. april 2016 blev anholdt som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3 (hvervning til at begå terrorhandlinger). Den 8. april 2016 blev din klient fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

Under varetægtsfængslingen har din klient fra den 7. april 2016 til den 8. marts 2017 og 14. september 2017 til den 15. september 2017 (337 dage) været underkastet foranstaltningen særlig skærpet opmærksomhed (550), hvilket indebar daglige celle- og personundersøgelser samt mobildetektering, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1- Der blev i perioden foretaget 285 personundersøgelser, 278 celleundersøgelser samt 273 mobildetekteringer.

Der er ikke fundet ulovlige genstande eller kommunikationsmidler i forbindelse med undersøgelserne.

Ved Højesterets dom af 19. november 2018 blev din klient for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3 og § 114 d, stk. 3, idømt 4 års fængsel, udvisning og frakendelse af dansk indfødsret Det fremsatte erstatningskrav Ved e-mail af 31. oktober 2019 til Direktoratet for Kriminalforsorgen fremsatte du på vegne af din klient krav om erstatning for daglige automatiske celleransagninger og nøgenvisitationer i perioden fra den 8. april 2016 til marts 2017.

Du har opgjort erstatningskravet til 50.000 kr. Du har bl.a. henvist til, at indgrebene blev gennemført uden konkret mistanke, og at det udgør en krænkelse af EMRK art. 3 og 8. Statsadvokaten i Viborg har den 1. juli 2024 sendt sagen til Rigsadvokaten til afgørelse i 1. instans.

Begrundelse Jeg finder efter en samlet vurdering af omstændighederne i din klients sag grundlag for at yde din klient erstatning for en række person- og celleundersøgelser i medfør af retsplejelovens § 1018 h, idet undersøgelserne i en række tilfælde har været i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, jf. stk. 4.

Jeg har ved min vurdering på den ene side lagt vægt på, at din klient har været sigtet for overtrædelse af straffelovens § 114 c, som han siden er dømt for, hvilket indebærer, at person- og celleundersøgelser i et vist omfang må anses for forholdsmæssige og nødvendige.

Jeg har ved min vurdering på den anden side lagt vægt på, at foranstaltningerne har haft en varighed på 337 dage, at der i den samlede periode for SSO-foranstaltningen er foretaget ca. 285 personundersøgelser og ca. 278 celleundersøgelser, og at din klient i størstedelen af tilfældene ikke har været registreret uden for sin celle.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at der ikke er fundet ulovlige genstande eller kommunikationsmidler i forbindelse med undersøgelserne. Jeg har derudover lagt vægt på, at din klient i en kort periode var varetægtsfængslet i isolation, hvor nødvendigheden af SSO-foranstaltninger ikke kan anses for påkrævet i samme omfang som ved varetægtsfængsling uden isolation.

Samlet er det min vurdering, at indgrebene i en række tilfælde har været uforholdsmæssige og unødvendige, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, jf. stk. 4. Erstatningen på 30.000 kr. er fastsat skønsmæssigt.

I den forbindelse kan jeg henvise til dommen i U.2022.3807 H, hvor Højesteret den 22. juni 2022 afsagde dom i en lignende sag, der vedrørte anvendelse af personundersøgelser og celleundersøgelser (SSO) i en periode på mere end 11 måneder (347 dage), hvor der i alt blev foretaget 301 undersøgelser af den erstatningssøgendes person og 318 undersøgelser af hans celle.

Højesteret fandt, at personundersøgelserne i en række tilfælde var i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, jf. stk. 4, og at de retsstridige undersøgelser efter deres karakter og omfang indebar nedværdigende behandling i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 3.

Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at undersøgelserne blev gennemført rutinemæssigt og systematisk over mere end 11 måneder, herunder på dage hvor erstatningssøgende ikke havde forladt sin celle, og at ingen af undersøgelserne førte til fund af effekter, som han uretmæssigt var i besiddelse af.

Vedrørende celleundersøgelserne fandt Højesteret, at celleundersøgelser ikke er så indgribende som personundersøgelser.

I den konkrete sag fandt Højesteret, at celleundersøgelserne i en række tilfælde var i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, jf. stk. 4, og at undersøgelserne af cellen udgjorde en krænkelse af erstatningssøgendes ret til respekt for privatliv, jf. menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Erstatningssøgende blev på baggrund af krænkelsen af artikel 3 og 8 tilkendt en godtgørelse på 30.000 kr., jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26, sammenholdt med menneskerettighedskonventionens art. 13. Det er min opfattelse, at SSO-indgrebene i antal og tidsmæssig udstrækning er sammenlignelige med U.2022.3807 H.

Det er derfor min vurdering, at erstatningen skal fastsættes til samme beløb, som Højesteret fastsatte i U.2022.3807 H. Den lange sagsbehandlingstid, der skyldes, at afgørelsen har afventet Højesterets behandling af den ovenfor nævnte sag, hvor der blev afsagt dom den 22. juni 2022 (U.2022.3807 H), beklages.

Sagens forløb I brev af 31. oktober 2019 har du på vegne af din klient anmodet om erstatning for perioden under varetægtsfængslingen, hvor din klient var underlagt foranstaltningen om særlig skærpet opmærksomhed (SSO). Den 18. december 2023 har Direktoratet for Kriminalforsorgen sendt sagen til Statsadvokaten i Viborg. Den 1. juli 2024 har Københavns Politistatsadvokaten i Viborg sendt sagen til mig til afgørelse.

Lovgrundlag Min afgørelse er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 1018 h (erstatning på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsbetingelser). Udbetaling og renter Det er Københavns Politi, der udbetaler erstatningen. Jeg har i dag anmodet politiet om at udbetale beløbet til din klient.

Det bemærkes i den forbindelse, at politiet vil undersøge hos SKAT, om der skal ske modregning i beløbet for eventuel gæld til det offentlige. Der kan gå op til 6 uger, før beløbet udbetales. Politiet udbetaler renter af beløbet efter renteloven (med 8 pct. årligt over den fastsatte referencesats) fra den dag, hvor beløbet forrentes fra, til beløbet udbetales.

Erstatning for tort, der ydes efter retsplejelovens § 1018 h, fastsættes med hjemmel i erstatningsansvarslovens § 26, og skal forrentes efter reglerne i erstatningsansvarslovens § 16.

Beløbet forrentes derfor fra 1måned efter, at kravet blev fremsat over for anklagemyndigheden, jf. erstatningsansvarslovens § 16 og punkt 4.12.2. og 4.12.3. i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a. Kravet blev modtaget den 31. oktober 2019.

Hvis du eller din klient har spørgsmål til udbetalingen, bedes han kontakte politiet. …” Af vejledning af 20. maj 2016, udstedt af Direktoratet for Kriminalforsorgen, vedrørende "Håndtering af klienter med særlig skærpet opmærksomhed" fremgår blandt andet: "...

Klienten skal dagligt underkastes personvisitation (med afklædning) i medfør af sfbl. § 60, stk. 1, cellevisitation og detektering med ComStop mobildetekteringsenhed. … Dokumentation skal ske i personjournalen i Klientsystemet under et særligt hovedstikord, da det ved behov vil give nem adgang til at samle dokumentationen.

Som meddelt er der til personjournalen i Klientsystemet oprettet følgende hovedstikord og understikord: Hovedstikord: Særlig skærpet opmærksomhed Understikord: Cellevisitation – Personvisitation - Mobildetektering … Områdekontoret skal ugentligt modtage en rapport (senest fredag kl. 12) for hver enkelt klient.

Rapporten skal indeholde oplysninger om håndtering af de konkrete klienter jf. ovenstående ligesom der skal rapporteres, hvis forholdsordren ikke er blevet efterlevet …” Parterne er enige om, at Erstatningssøgende har været underkastet forholdsordre om særlig skærpet opmærksomhed efter beslutning fra Kriminalforsorgen, og at beslutningen har haft et indhold, der svarer til det refererede i Højesteretsdom af 22. juni 2022 trykt i U 2022.3807 H.

Parterne er enige om, at det af en personjournal fremgår, at der i perioden fra den 7. april 2016 til den 8. marts 2017 og 14. september 2017 til den 15. september 2017 blev foretaget 285 personundersøgelser af Erstatningssøgende og foretaget 278 undersøgelser af hans celle. [FORKLARING UDELADT]

Rettens begrundelse

og afgørelse.

Efter personjournalen og bevisførelsen i øvrigt lægges det til grund, at Erstatningssøgende under en varetægtsfængsling i perioden fra den 7. april 2016 til den 8. marts 2017 og den 14. september 2017 til den 15. september 2017 har været underkastet foranstaltningen særlig skærpet opmærksomhed (SSO), hvilket indebar stort set daglige celle- og personundersøgelser samt mobildetektering, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1.

Det lægges herved til grund, at der i perioden blev foretaget i hvert fald 285 personundersøgelser og i hvert fald 278 celleundersøgelser, samt at ingen af disse undersøgelser førte til fund af effekter, som Erstatningssøgende uretmæssigt var i besiddelse af.

Det forhold, at der i vejledningen af 20. maj 2026 er anført, at klienten dagligt skal underkastes personvisitation og cellevisitation, at Erstatningssøgende har forklaret, at personundersøgelserne skete en gang hver eneste dag, samt at anklagemyndigheden ikke kort før retsmødet har kunnet fremskaffe den ugentlige rapport, som er omtalt i vejledningen, kan ikke føre til at det må antages, at der har været foretaget et større antal undersøgelser end anført.

Undersøgelserne i henhold til ordningen blev ubestridt gennemført rutinemæssigt og systematisk i den nævnte periode, herunder på dage hvor Erstatningssøgende ikke havde forladt sin celle. Som nævnt førte ingen af undersøgelserne til fund af effekter, som han uretmæssigt var i besiddelse af.

På den baggrund og bevisførelsen i øvrigt finder retten, som også erkendt af anklagemyndigheden, at personundersøgelserne i en række tilfælde var i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, jf. stk. 4, og at de retsstridige undersøgelser efter deres karakter og omfang indebar nedværdigende behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3.

Af de samme grunde finder retten, som også erkendt af anklagemyndigheden, at celleundersøgelserne i en række tilfælde var i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, jf. stk. 4, og at de undersøgelser af Erstatningssøgendes celle, der var i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, også indebar en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

Erstatningssøgende har derfor ubestridt krav på godtgørelse for de skete krænkelser af artikel 3 og 8, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26 sammenholdt med Menneskerettighedskonventionens artikel 13.

Godtgørelsen fastsættes som anført i Højesterets dom af 8. oktober 2019, trykt i U 2022.3807 H, efter et skøn over sagens samlede omstændigheder og under hensyntagen til Menneskerettighedsdomstolens praksis, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 41. Retten har i nærværende sag - som Højesteret i den ovennævne sammenlignelige sag - navnlig lagt væg på den skete krænkelse af artikel 3.

Retten finder på denne baggrund at godtgørelsen skal fastsættes til 30.000 kr.

Det bemærkes herved, at Rigsadvokatens administrativt har fastsatte takster for godtgørelse og erstatning, som der efter retspraksis ydes godtgørelse efter med mindre ganske særlige forhold kan begrunde en fravigelse, og at denne retspraksis er indgået i rettens skøn over udmålingen af størrelsen af godtgørelsen for de nævnte krænkelser i nærværenede sag.

Retten finder således ikke, at denne retspraksis kan begrunde en forhøjelse af godtgørelsen som hævdet af Erstatningssøgende. Anklagemyndigheden har udbetalt 30.000 kr. til Erstatningssøgende i godtgørelse. Erstatningssøgende har derfor ikke krav på yderligere godtgørelse, hvorfor Anklagemyndigheden frifindes.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 11. afdelings

DOM

(dommerne Peter Buhl, Thomas Raaberg-Møller og Rasmus Krogh Pedersen) Dato: 26. januar 2026 Rettens sagsnr.: S–0873–25 Anklagemyndigheden mod Erstatningssøgende, født november 1990, (advokat Tobias Stadarfeld Jensen, Aarhus) Retten i Herning har den 6. maj 2025 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-2914/2024).

Påstande

Erstatningssøgende har nedlagt påstand om, at anklagemyndigheden skal anerkende, at det var retsstridigt at iværksætte en undersøgelsesordning, hvorefter han i perioden fra den 7. april 2016 til den 8. marts 2017 og den 14.-15. september 2017 dagligt skulle personundersøges og have sin celle undersøgt. Herudover har Erstatningssøgende gentaget sin betalingspåstand for byretten.

Anklagemyndigheden har påstået afvisning af anerkendelsespåstanden og i øvrigt stadfæstelse. Erstatningssøgendes principale betalingspåstand er opgjort på baggrund af anklagemyndighedens takster for legemsundersøgelser omfattet af retsplejelovens § 1018 b (269 personundersøgelser i 2016 til en takst på 1.200 kr. og 67 personundersøgelser i 2017 til en takst på 1.200 kr. fratrukket det betalte beløb på 30.000 kr.).

Den subsidiære betalingspåstand er opgjort på baggrund af anklagemyndighedens takster for visitationer omfattet af retsplejelovens § 1018 b (269 visitationer i 2016 til en takst på 350 kr. og 67 visitationer i 2017 til en takst på 400 kr. fratrukket det betalte beløb på 30.000 kr.).

Landsrettens begrundelse og resultat

Den foreliggende sag er indbragt for domstolene efter retsplejelejelovens § 1018 f og angår, om der er grundlag for at yde yderligere erstatning end den erstatning på 30.000 kr., som Rigsadvokaten har fastsat. Landsretten finder, at en pådømmelse af anerkendelsespåstanden ikke har betydning for Erstatningssøgendes retsstilling, og anerkendelsespåstanden afvises derfor.

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at det ikke kan lægges til grund, at der er foretaget flere undersøgelser end dem, der fremgår af journalmaterialet. Erstatningssøgende har således over 337 dage været udsat for 285 personundersøgelser og 278 celleundersøgelser.

Rigsadvokaten har i sin afgørelse af 23. august 2024 anerkendt, at den undersøgelsesordning, som var iværksat over for Erstatningssøgende i perioden den 7. april 2016 til den 8. marts 2017 og den 14.-15. september 2017, i en række tilfælde var i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, jf. stk. 4. Ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse har Rigsadvokaten henvist til Højesterets dom i UfR 2022.3807.

I denne dom fastsatte Højesteret en godtgørelse på 30.000 kr. for en undersøgelsesordning, der havde indebåret 301 personundersøgelser og 318 celleundersøgelser over en periode på mere end 11 måneder. Højesteret udtalte i dommen, at undersøgelserne i en række tilfælde havde været i strid med straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, nr. 4, og tillige havde indebåret en krænkelse af EMRK artikel 3 og 8.

Landsretten finder, at der efter omstændighederne i den foreliggende sag og i lyset af Højesterets afgørelse ikke er grundlag for at forhøje den godtgørelse på 30.000 kr., som Rigsadvokaten har fastsat.

Det, som Erstatningssøgende har anført om, at godtgørelsen skal fastsættes på baggrund af anklagemyndighedens takstmæssige erstatningsbeløb for legemsundersøgelser eller visitationer omfattet af retsplejelovens § 1018 b, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten bemærker herved, at erstatningen i den foreliggende sag – ligesom tilfældet var i Højesterets dom – er fastsat efter de almindelige erstatningsregler, jf. herved retsplejelovens § 1018 h. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Erstatningssøgendes anerkendelsespåstand afvises, og byrettens dom stadfæstes.