98/2024

KAI001

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 108.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Om sagsomkostninger i straffesag

Sag 98/2024

Kendelse afsagt 22. maj 2025

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 7

Der var efter retsplejelovens § 1008, stk. 4, grundlag for at begrænse omkostningsansvaret for byretten

Ved Retten i Glostrup blev Tiltalte 7 og flere medtiltalte fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191 ved i september 2020 at have besiddet 14 kilo kokain med henblik på videreoverdragelse (sagens forhold 9). Tiltalte 7 blev ved samme dom frifundet for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, om våbenbesiddelse (sagens forhold 10). Han blev idømt 10 års fængsel og blev pålagt at betale sagens omkostninger for byretten, herunder salær til eget forsvar, med i alt 314.000 kr. med tillæg af moms.

Tiltalte 7 ankede byrettens dom med påstand om frifindelse i det forhold, hvori han var dømt, og i øvrigt stadfæstelse. Anklagemyndigheden kontraankede med påstand om stadfæstelse og i øvrigt domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.

Ved Østre Landsrets dom af 7. september 2023 blev Tiltalte 7 dømt for sammen med Person 24, tidligere Tiltalte 10 at have solgt 100 gram kokain den 10. september 2020. Tiltalte 7 blev frifundet for den øvrige del af forhold 9, ligesom han blev frifundet i forhold 10. Tiltalte 7 blev straffet med fængsel i 10 måneder. Landsretten stadfæstede byrettens sagsomkostningsafgørelse og bestemte endvidere, at statskassen skulle betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrørte Tiltalte 7.

Spørgsmålet for Højesteret var, om det var med rette, at landsretten pålagde Tiltalte 7 at betale sagens omkostninger for byretten.

Højesteret udtalte, at da Tiltalte 7 var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191 ved at have solgt 100 gram kokain, skulle han som udgangspunkt erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som var medgået til sagens behandling i byretten, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.

Højesteret fandt, at udgifterne til forsvarerbistand for Tiltalte 7 i byretten måtte antages at have været nødvendige. Det påhvilede dermed Tiltalte 7 at erstatte udgifterne, medmindre der var grundlag for at begrænse omkostningsansvaret efter bestemmelserne i retsplejelovens § 1008, stk. 2 eller stk. 4.

Tiltalte 7 var i byretten idømt 10 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191 ved at have besiddet 14 kilo kokain med henblik på videreoverdragelse. I landsretten blev Tiltalte 7 alene idømt 10 måneders fængsel for at have solgt 100 gram kokain.

Sagsomkostningerne i byretten udgjorde i alt 314.000 kr. med tillæg af moms.

Højesteret fandt, at det ville komme til at stå i åbenbart misforhold til Tiltalte 7's skyld, hvis han pålagdes at betale de fulde sagsomkostninger for byretten, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 4.

Højesteret ændrede derfor landsrettens omkostningsafgørelse, således at Tiltalte 7 skønsmæssigt pålagdes at betale 100.000 kr. med tillæg af moms i sagsomkostninger for byretten. Statskassen skulle betale de øvrige sagsomkostninger for byretten vedrørende ham.