Tilbage til sager

BRByretterne

BS-43228/2021-GLO

OL-2022-BYR-00192

Appelleret
Dato
25-01-2022
Sagsemne
Sag om bopæl og samvær for parternes fælles barn
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 183.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I GLOSTRUP

DOM

afsagt den 25. januar 2022

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sag BS-43228/2021-GLO

Far

(advokat Klavs Brammer)

mod

Mor

(beskikket advokat Stig Lynghøj Nielsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Familieretten har modtaget sagen den 11. november 2021.

Far har fremsat påstand om, at parternes Barn 1, født 2015, fremover skal have bopæl hos ham.

Vedrørende samvær har Far fremsat følgende påstand:

Den af forældrene, som ikke har bopælen, har samvær med Barn 1 således:

Den nuværende samværsordning 6/8 fortsætter til en sammenhængende peri-ode fra fredag i ulige uger til torsdag i lige uger med afhentning og aflevering i en institution eller ved ferielukning hos bopælsforælderen.

2

Feriesamvær

Jul/nytår:

I ulige år har Mor juleferie med Barn 1, fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30.

I lige år har Far juleferie med Barn 1, fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30.

I lige år har Mor nytårsferie med Barn 1 fra den 27.12. kl. 16,30, og til Barn 1 starter i skole efter nytår.

I ulige år har Far nytårsferie med Barn 1 fra den 27.12. kl. 16,30, og til Barn 1 starter i skole efter nytår.

Vinterferie:

I ulige år har Mor vinterferie (i skolens vinterferie) med Barn 1 fra fredag med afhentning i institution. Far henter den følgende søndag kl. 16,30.

I lige år har Far vinterferie (i skolens vinterferie) med Barn 1 fra fredag med af-hentning i institution. Mor henter den følgende søndag kl. 16,30.

Påskeferie:

I lige år har Mor påskeferie med Barn 1 i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. Barn 1 hentes i institution. Far henter 2. påske-dag kl. 16,30.

I ulige år har Far påskeferie med Barn 1 i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. Barn 1 hentes i institution. Mor henter 2. påskedag kl. 16,30.

Sommerferie:

Begge har 16 sammenhængende feriedage i sommerferien. Det aftales fra år til år.

Efterårsferie:

I ulige år har Mor efterårsferie med Barn 1 med afhentning i institution om fredagen. Far henter Barn 1 den efterfølgende søndag kl. 16,30.

I lige år har Far efterårsferie med Barn 1 med afhentning i institution om freda-gen. Mor henter Barn 1 den efterfølgende søndag kl. 16,30.

Placering af sommerferie:

3

Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem-mer Far først i de lige år, og Mor bestemmer først i de ulige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar.

Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts.

Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Feriesamværet fastsættes i overensstemmelse med ovenstående specificerede påstand om feriesamværets omfang.

Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt eller delvist, hvis samværet helt eller bare del-vist ligger i bopælsforælderens ferier med Barn 1 i skoleferierne.

Erstatningssamvær: Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær ikke gennemfø-res, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge og i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er fastsat. Erstatnings-samværet forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflys-ningen meddelere bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær.

Mor har vedrørende bopælen fremsat påstand om frifindelse, så Barn 1 fortsat har bopæl hos hende.

Mor har endvidere fremsat påstand om, at Barn 1, født 2015, skal have samvær med Far i væsentligt mindre omfang ed den nuværende 6-8 ordning. Vedrørende feriesamvær er Mor enig i den Far påståede ordning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen Parterne har fælles forældremyndighed. Barn 1 har bopæl hos Mor.

Der er meddelt Mor fri proces.

Institution har afgivet udtalelse af 21. september 2021 vedrø-rende Barn 1, som blandt andet har følgende indhold:

4

”[…]

Barn 1 har sin tid i børnehaven udviklet sig alderssvarende. Sproget har som det eneste ikke væ-ret helt alderssvarende, dog har Barn 1 det sidste 1,5 års tid i børnehaven virkelig kommet efter sprogligt og udviklet sig alderssvarende. Dette er sket selv under disse Corona tider.

Barn 1 har haft god kontakt til de øvrige børn, Barn 1 har altid været meget forsigtig i sin leg. Barn 1 har foretrukket at legen foregik med legetøj. Barn 1 er nem at aflæse, hvis han er ked af det, er han god til sprogligt til at søge hjælp fra os voksne.

Barn 1 har været tryg ved sine voksne i børnehaven og henvender sig altid til dem. Barn 1 er al-tid kommet til de voksne hvis han har brug for det. Til samling har Barn 1 været god til at lytte i samtalerne og selv stille gode spørgsmål. Barn 1 er god til at spørge ind, er nysgerrig og vil vide hvorfor tingene er som de er.

Vores oplevelse er at Barn 1 er glad for afhentning hvad enten det er mor eller far. Barn 1 har al-tid gerne ville med begge to hjem, ofte har han noget fra hverdagen han gerne vil fortælle dem.

For det meste har han noget han vil fortælle dem. Specielt hvis det er noget legetøj han har leget med.

Vi har oplevet at Barn 1 har haft et godt forhold til sin mors kæreste. Desuden har Barn 1's far-mor, været en stor kærlig del for Barn 1 i hans børnehave tid hos os. […]”

Skole har den 7. januar 2022 afgivet udtalelse om Barn 1, som blandt andet har følgende indhold:

”[…] Barn 1 er faldet godt til i klassen. Han har mange kammerater og er vellidt af alle.

Barn 1 kommer som regel med tingene i orden. Det hænder, at der glemmes idrætstøj og hånd-klæde, men generelt er tingene i orden. Han er altid pæn i tøjet og har madpakke med, dog mangler der af og til 10ér mad. Lektierne er altid lavet.

Når Barn 1 er hos mor, kommer hun med ham, og når han er hos far, er det gerne farmor, der kommer med ham. Hvem der henter, ved jeg ikke, da Barn 1 går på skolefritidsordning.

Barn 1 har ikke bemærkelsesværdigt fravær.

Vi i teamet har et fint samarbejde med begge forældre.

Barn 1 gentager en kollektiv besked, som om han ikke forstår det, han skal, og han virker utryg og usikker på, om det er det rigtige, han gør. Han undrer sig over de beskeder, der bliver givet, og stiller spørgsmålstegn ved dem. På skole/hjem-samtalen fortalte far, at Barn 1 taler flere sprog. Dette kan være årsagen til, at han mangler sprogforståelse, hvilket vores sprogvurdering

5

også viser. Barn 1 har svært ved at forstå en kollektiv besked. Han registrerer ikke, at de andre børn tager bøgerne frem, før man giver ham en specifik besked.

Når opgaverne er gennemgået, skal Barn 1 lige have en ekstra besked, men så laver han opga-verne selvstændigt.

Hans ordforråd er mangelfuldt på dansk, og han spørger tit, hvad et ord betyder. […]”

Familieretten har indhentet udtalelse af 21. december 2021 fra Kommune, hvori det blandt andet hedder:

”[…] Center modtager d. 7.6.21 en underretning fra Familie-retshuset hvori der beskrives bekymring for Barn 1.Center indkalder d.7.7.21 forældrene Far og Mor til en partshøring for at afdække bekymringen.

Ved partshøringsmødet beskriver forældrene et fungerende forældresamarbejde som aktuelt er vanskeliggjort af at de er uenige om Barn 1's bopælsadresse, som er afgørende for hvor Barn 1 skal gå i skole. Forældrene oplever at deres samarbejde og samværet op til flytningen har fun-geret. Det er først da Barn 1's Mor vælger at flytte med Barn 1, at konflikten mellem dem opstår, da de bliver uenige og hvor Barn 1 skal have bopælsadresse samt hvor han skal gå i skole. Ifølge Barn 1's Far har der ikke været dialog mellem dem i forhold til flytningen og dermed hvor Barn 1 skal gå i skole.

Forældrene udtrykker, at de ønsker hjælp til at blive bedre til at kommunikere om Barn 1. De er enige om at det vil være det bedste for Barn 1, at de har et godt forældresamarbejde og er i stand til at kommunikere, så Barn 1 ikke oplever sig splittet, usikker eller bliver budbringer.

Foræl-drene giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at Barn 1 har en tæt relation til dem begge og at de taler positivt om hinanden når Barn 1 er til stede.

Forældrene anerkender, at den manglende kommunikation imellem dem, kan påvirke Barn 1's trivsel og udvikling, de udtrykker ønske om at ændre på dette, men tilkendegiver at de gerne vil afvente rettens afgørelse mhp bopæl, før-end de vil tilbydes hjælp fra Center. Det aftales med forældrene at de underretter Center, når der træffes afgørelse i Familieretten.

Der er ikke iværksat støtteforanstaltninger eller udarbejdet en § 50 undersøgelse. Forældrene er tilbudt råd og vejledning efter Lov om Social Service § 11. […]”

Familieretshuset har under sin behandling af sagen indgivet underretning af 7. juni 2021 til Kommune angående bekymring for Barn 1's trivsel.

BørnesagkyndigBørnesagkyndig og dommeren har holdt en samtale med Barn 1. Hovedindholdet fremgår af notat af 5. januar 2022, hvori det blandt andet hedder:

”[…]

6

Barn 1 fortæller, at han går i 0. klasse på Skole. Han går i en klasse med 21 børn. Barn 1 synes, det er dejligt at gå på Skole, og han synes, det er en god klasse, han går i. Han har mange venner i klassen, og hans bedste ven hedder Person. Ham kan han godt lide at lege sammen med, og de leger også nogle gange sammen efter skoletid. Han har aftalt med sin mor, at han snart skal over og besøge Person. Det glæder han sig til.

Hjemme hos mor bor Barn 1 sammen med sin mor og sin lillebror Barn 2, som er to år, og som går i vuggestue. Han er lidt fræk og nogle gange slår han også Barn 1, men Barn 1 er alligevel meget glad for ham og synes, han er sød. Hvis Barn 2 slår for meget, siger Barn 1 det til sin mor. Barn 1 har også en storesøster, som hedder Barn 3. Hun er 9 år og meget sød. Hun bor et an-det sted, men kommer tit og besøger Barn 1 hjemme hos hans mor. De leger godt sammen, især gemme- og stilleleg.

Barn 1 synes, det er dejligt at bo sammen med sin mor og lillebror. Mor har en stor lejlighed, hvor Barn 1 har ”tre store bunker” med legetøj. Han deler et værelse med sin lillebror, men han sover alene om natten, mens hans lillebror sover sammen med deres mor. Han bliver lagt i seng klokken otte om aftenen, og om morgenen bliver han vækket af sin lillebror, som kommer ind og siger ”bøh” til ham. Barn 1 er meget glad for sin mor, som laver dejlig mad. Han kan bedst lide spaghetti, men hans livret er hotdogs, som de nogle gange får.

Barn 1 er også glad for sin far og også meget glad for sin farmor. Hun taler ikke så meget dansk, men Barn 1 kan sagtens forstå hende. Når Barn 1 ikke er hos sin mor, bor han lige meget hos sin far og hos sin farmor. Det er fordi hans far arbejder meget. Han tjener mange penge, men hans lejlighed er mindre end Barn 1's mors, og selvom der er meget legetøj, er der ikke lige så meget som hos Barn 1's mor. Når Barn 1 er hos sin far, sover han nogle gange i sin egen seng og nogle gange i sin fars seng.

Barn 1's far har ikke bil og kørekort, men det har Barn 1's farmor, så hun kan køre Barn 1 og hans far til og fra By 1, når Barn 1 bor i By 2 og skal i skole. Sådan plejer det at være, men nogle gange kører Barn 1 og hans far i tog til og fra skole. Det er Barn 1 ikke så glad for, for det tager meget lang tid, og især skal de stå meget tidligt op om morgenen. Barn 1 vågner kl. 5.00, hvis han skal være i skole kl. 8.00.

Dengang Barn 1's mor også boede i By 2 lige ved hans far, gik han i børnehave i By 2. Der havde han mange gode venner og legekammerater, men dem ser han ikke mere. Han kan stadig ringe til dem, men det gør han ikke. I stedet er han sammen med sin far og sin farmor og farfar. Det synes han er dejligt, men han giver – spontant og uopfordret – udtryk for, at han bedst lide at være hos sin mor.

Indtryk af Barn 1

Barn 1 kom til retten sammen med sin mormor, og han havde ingen problemer med at deltage. Han følger glad med dommeren ind i samtalerummet og hilser smilende på mig. Han ved ikke, hvorfor han er kommet og dommeren bruger lidt tid til at fortælle om formålet med samtalen: at Barn 1's forældre er uenige om, hvor Barn 1 mest skal være, og at han som dommer godt vil lære Barn 1 at kende og høre lidt om hans hverdag hos sin far og mor, inden han træffer en be-slutning. Det synes Barn 1 er fint, og han svarer uden besvær med en positiv og frisk kontakt-form på mine og dommerens spørgsmål.

Jeg fik således umiddelbart oplevelsen af en dreng, som – selvom han måske er en smule umo-den i forhold til sin alder - åbenbart virker glad og tillidsfuld og med en positiv social attitude, som gjorde det nemt at etablere en god og gensidig kontakt med ham. Barn 1 fremstod på den måde som en dreng, som tilsyneladende ikke er påvirket af forældrenes uoverensstemmelser

7

omkring ham, og som virker til at have en tæt følelsesmæssig tilknytning til begge sine forældre samt til bedsteforældrene på sin fars side. […]”

Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring.

Far har blandt andet forklaret, at han er 28 år, og at han bor i en lejet et-værelses lejlighed på 51 m2 i By 3. Han har en kæreste, som ikke bor sam-men med. Barn 1 er glad for kæresten. Udover Barn 1 har han et barn, som han ikke ser. Han har en ”halv it-uddannelse” . Men da han har fået beskadiget sit ene håndled, er han ikke længere beskæftiget i it-branchen.

Han har nu arbejde inden for detailhandel og har Stilling 1 hos Virksomhed 1 og Virksomhed 2. Der er tale om fuldtidsstillinger. Han søger at indrette arbejdstiderne, som kan variere, efter de dage, hvor Barn 1 er hos ham. Han har ikke kørekort. På grund af Corona epidemien har det ikke været muligt at komme til køreprøve. Hans forældre bor på By 4 tæt ved hans bopæl, ligesom han har en lillesøster i By 5.

Parterne ophævede samlivet i 2016. Hele forløbet var hektisk, og der var en del uoverensstemmelser mellem parterne. Men det endte med, at Barn 1 fik bopæl hos sin mor, og at han fik en 6-8 samværsordning. Parternes forlig fremgår af retsbogsudskriften af 22. november 2016. Mor blev boende i nærområdet på By 4, og Barn 1 kom i vuggestue og senere børnehave i den samme insti-tution på By 4.

Han var under dette forløb i god kontakt pædagogerne i daginstitutionen, ligesom han deltog i forældrearrangementer og forældremø-der i daginstitutionen. Parterne havde ikke talt om skole, da Mor omkring februar-marts 2021 meddelte, at hun ville flytte til By 1. Flytningen skete fire til fem uger senere.

Da skolegangen for de mindste starter i april-maj, ind-ledte han denne sag, idet han følte, at Mor med sin fremgangsmåde tog hans søn fra ham. Efter flytningen har det været svært at deltage i aktiviteter i skole og SFO på grund af den store afstand mellem By 4 og By 1. Med offentlig transport tager det cirka halvanden time at komme fra hans bopæl på By 4 og til By 1.

Han blev først oplyst om selve skolen i forbindelse med et møde i Familieretshuset. Barn 1 har været noget forvirret efter flytningen med mange nye voksne og børn. Men han har klaret det godt, fordi han er en positiv og nysgerrig dreng. Han taler selv marokkansk, fransk og dansk med Barn 1. Drengen er bedst til dansk. I november 2021 var han til forældresamtale på Barn 1's nye skole. Mor deltog ikke.

Han har også deltaget i et forældre-møde på skolen, hvor Mor også var med. Både han og Mor har delta-get læge- og tandlægebesøg samt andre undersøgelser vedrørende Barn 1. Dren-gen har haft nogle problemer med sine øjne i form af tics. Selv om det er blevet bedre, skal Barn 1 dog alligevel undersøges. Barn 1 nævner ikke noget om sport, men fortæller i øvrigt åbent om sine oplevelser. Indimellem taler Barn 1 også om

8

sit liv i By 2. Parterne har været til et enkelt møde i Kommune i an-ledning af en underretning om familien. Men der er ikke sket yderligere i sagen.

Parterne taler kun sammen om Barn 1. Ellers er der ingen kommunikation mel-lem dem. Tonen mellem dem er dog blevet bedre, og de fik lavet en aftale for jule- og nytårsperioden. Når Barn 1 skal afhentes til samvær, henter han dren-gen på Station. Ved aflevering sørger Mor for at hente Barn 1 i By 2. Samværsordningen er 6-8. Denne ordning ønsker han bevaret, uanset hvem der får bopælen. Mindre samvær vil ikke være godt for drengen. Han har ikke bragt Barn 1 til fodbold, da Mor ikke har orienteret ham herom.

Barn 1 vil han beskrive som en glad og kærlig dreng. Han er aktiv, nysgerrig og legesyg. Samtidig er han meget kreativ og elsker at tegne. Barn 1 laver sin lektier og glad for at gå i skole. Hans forældre bistår ham ind imellem med at bringe og hente Barn 1 til skolen. Om eftermiddagen er Barn 1 i SFO. Hvis Barn 1 skal hentes direkte fra skolen, aftaler han det altid i forvejen med drengen. Hans for-ældre har hjulpet med at bringe Barn 1 i skole, når drengen er hos ham.

Han må bestemt bestride Mors påstande om, at Barn 1 ikke kommer i skole, når drengen er hos ham. Det er ikke korrekt. Han har afvist de kommunale til-bud om hjælp til bedring af samarbejde og kommunikation. Det har været prø-vet før, uden at det hjalp. Efter hans opfattelse kan parterne godt tale sammen i nødvendigt omfang. Adspurgt vil han dog gerne deltage i et forløb om bedre samarbejde.

Mor har blandt andet forklaret, at hun er 27 år. Hun arbejder på fuld tid som Stilling 2 i Virksomhed 3. Hun bor alene i en andelsbolig på 91 m2 i By 1 sammen med Barn 1 og hendes yngste Barn 2 på to år. Hun er kæreste med Barn 2's far, men de bor ikke sammen. Kæresten har en datter på ni år, som også kommer hjemmet. Barn 2 går i institution i By 1. Der er et godt forhold mellem Barn 1 og Barn 2. Hendes ”bonusdatter” er tæt knyttet til Barn 1 og hende. Hendes nærmeste familiære pårørende er hen-des mor.

Som forklaret af Far havde parterne en del uoverensstemmelser, da de gik fra hinanden i 2016. Det endte med en aftale, hvorefter Barn 1 fik bopæl hos hende, mens Far fik lejligheden. Efter samlivsophævelsen flyttede hun hen til sin mor, hvor hun boede i en periode. Herefter boede hun forskellige steder, herunder i By 6, men mest på By 4, hvor Barn 1 gik i institution.

Imidlertid lykke-des det hende at finde boligen i By 1, som var den første ”ordentlige bo-lig” . Samtidig var der den fordel, at den ligger tæt på hendes arbejde. Hun be-sluttede at flytte, hvilket hun orienterede Far om. Hun meldte Barn 1 ud af di-striktsskolen på By 4 og meldte ham ind i distriktsskolen i By 1. Barn 1 har klaret flytningen fint. Det går godt i skole og SFO. Han har også fået legeaf-

9

taler. Nogle gange kan Barn 1 tale om sin børnehave. Barn 1 gik til fodbold ons-dag kl. 15.00. Men da han ikke kan komme de dage, hvor han er hos Far, har hun meddelt fodboldtræneren, at Barn 1 stiller fodbolden i bero, indtil der fore-ligger en endelig afgørelse i denne sag.

6-8 samværsordningen fungerer ikke godt. Der er intet samarbejde mellem par-terne, og de taler ikke sammen om noget som helst. Under sagsforløbet har de fået to kommunale tilbud om hjælp til bedre samarbejde og kommunikation – senest fra Kommune. Men Far har ikke ønsket at deltage. Efter hendes opfattelse vil en 3-11 samværsordning - fra fredag til mandag morgen - være bedst for Barn 1.

Alene de lange transporter tærer hårdt på Barn 1. Drengen var i øvrigt tilbage i udvikling. Det ændrede sig dramatisk, da hendes kæreste kom ind i billedet for cirka to år siden. Modsat magter Far ikke at passe Barn 1 i de nuværende seks dage. Far har altid arbejdet meget, og hans forældre deltager i pasningen af Barn 1 i væsentligt videre omfang end forklaret af Far.

Selv om hun ikke er i tvivl om, at Fars forældre giver Barn 1 kærlig omsorg, er de også ældre mennesker, ligesom de kun i begrænset omfang taler dansk. Pædago-gerne i den gamle daginstitution fortalte da også, at det først og fremmest var Fars forældre, som hentede på Fars dage. Hun har fået de samme oplysninger fra skole og SFO.

Ved transport af Barn 1 i forbindelse med samvær tager hun nogle gange offentlig trafik, men ellers har hendes kæreste været flink til at køre, hvilket forkorter transporttiden væsentligt.

Hun har også været til skole hjem samtale, hvor Far ikke var til stede. Gennem Aula har hun bemærket, at Barn 1 flere gange har været fraværende en til to dage i nogle af de uger, hvor han er hos Far. Hun har dog ikke modtaget nogen henvendelse herom fra kommunen. Det er desuden rigtigt, at hun og Far var til samtale i Kommune i anledning af en indgivet underretning om fami-lien. Hun har heller ikke modtaget nogen yderligere henvendelse herom fra kommunen.

Hun vil beskrive Barn 1 som en aktiv og klog dreng, der er god til at vise følel-ser. Han er kreativ og er glad for fodbold. Han er også social – især over for dem, han kender.

Hun ønsker, at Barn 1 fortsat skal have bopæl hos hende. Drengen har altid væ-ret tryg hos hende. Barn 1 trives og har endda udviklet sig meget. Barn 1 har hel-ler ikke behov for særskilt støtte. Modsat har Far på grund af sit arbejde ikke tid til at passe Barn 1, ligesom hun er bekymret for de ovenfor nævnte forsøm-melser fra skolen.

Familierettens begrundelse og resultat

10

Ved afgørelser efter forældreansvarsloven skal der lægges vægt på, hvad der er bedst for barnet, så hensynet til barnets behov vejere tungere end hensynet til forældrene.

Barn 1 har siden parternes samlivsophævelse haft bopæl hos Mor. Barn 1 fremstår velfungerende og i trivsel og er efter det oplyste faldet godt til i de nye omgivelser. Modsat har forældrene et meget højt konfliktniveau, som er blevet eskaleret efter morens flytning til By 1. Efter den skete bevisførelse findes der herefter ikke være tilvejebragt sådanne væsentlige oplysninger om Barn 1's forhold, som kan føre til, at det vil være bedst fir barnet med en ændring af bopælen, hvorfor Mors påstand om frifindelse tages til følge, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 2, jf. § 4.

Med hensyn til samvær taler forældrenes høje konfliktniveau og afstanden mel-lem deres bopæle imod en 7-7 eller 6-8 ordning. Det fremgår videre af børne-samtalen, at de lange rejsetider til og fra skole, når Barn 1 er hos sin far, er en be-lastning for drengen. Hertil kommer, at Barn 1 som nævnt synes at være faldet til i sine nye omgivelser i By 1.

Modsat taler, at Barn 1 også er knyttet til sin far og farforældre, hvorfor samværet ikke bør indskrænkes til hver anden weekend, ligesom Far bør få mulighed for at etablere en relation til Barn 1 skole. Samværet bør herefter fastsattes til en 4-10 ordning fra hver anden torsdag til mandag, jf. forældreansvarslovens § 19, jf. § 21, jf. § 4.

Familieretten har noteret sig, at parterne er enige om feriesamværet.

Der afsiges herefter dom som nedenfor bestemt.

THI KENDES FOR RET:

Mor frifindes vedrørende påstanden om bopæl, således at parternes Barn 1, født 2015 fortsat skal have bopæl hos hende.

Barn 1, født 2015, skal have ret til samvær med Far med hentning torsdag efter skole i ulige uger til mandag i lige uger med afleve-ring i skole.

Barn 1 har ret til feriesamvær med Far således, idet Far i det følgende betegnes Far, og Mor i det følgende betegnes Mor.

Jul/nytår: I ulige år har Mor juleferie med Barn 1, fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30.

11

I lige år har Far juleferie med Barn 1, fra skoleferien starter og til den 27.12. kl. 16,30.

I lige år har Mor nytårsferie med Barn 1 fra den 27.12. kl. 16,30, og til Barn 1 starter i skole efter nytår.

I ulige år har Far nytårsferie med Barn 1 fra den 27.12. kl. 16,30, og til Barn 1 starter i skole efter nytår.

Vinterferie: I ulige år har Mor vinterferie (i skolens vinterferie) med Barn 1 fra fredag med afhentning i institution. Far henter den følgende søndag kl. 16,30.

I lige år har Far vinterferie (i skolens vinterferie) med Barn 1 fra fredag med af-hentning i institution. Mor henter den følgende søndag kl. 16,30.

Påskeferie: I lige år har Mor påskeferie med Barn 1 i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. Barn 1 hentes i institution. Far henter 2. påske-dag kl. 16,30.

I ulige år har Far påskeferie med Barn 1 i både de hverdage, hvor skolen har lukket, samt påskehelligdagene. Barn 1 hentes i institution. Mor henter 2. påskedag kl. 16,30.

Sommerferie: Begge har 16 sammenhængende feriedage i sommerferien. Det aftales fra år til år.

Efterårsferie: I ulige år har Mor efterårsferie med Barn 1 med afhentning i institution om fredagen. Far henter Barn 1 den efterfølgende søndag kl. 16,30.

I lige år har Far efterårsferie med Barn 1 med afhentning i institution om freda-gen. Mor henter Barn 1 den efterfølgende søndag kl. 16,30.

Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem-mer Far først i de lige år, og Mor bestemmer først i de ulige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. februar.

12

Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. marts.

Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Feriesamværet fastsættes i overensstemmelse med ovenstående specificerede påstand om feriesamværets omfang.

Bortfald af samværet: Weekendsamvær bortfalder helt eller delvist, hvis samværet helt eller bare del-vist ligger i bopælsforælderens ferier med Barn 1 i skoleferierne.

Erstatningssamvær: Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær ikke gennemfø-res, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge og i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er fastsat. Erstatnings-samværet forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflys-ningen meddelere bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

div>

Sag om bopæl og samvær for parternes fælles barn
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1143