48050/2025

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 41.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Om fremlæggelse af sagkyndige erklæringer

Sagkyndige erklæringer indhentet af den ene part efter sagens anlæg kunne ikke fremlægges som bevis, selv om erklæringerne var indhentet i anden sammenhæng

Sag BS-48050/2025-HJR

Kendelse afsagt den 19. februar 2026

Miljøstyrelsen mod Region Midtjylland

Sagen angik, om Region Midtjylland i en retssag mod Miljøstyrelsen kunne fremlægge to rapporter, der var udarbejdet efter sagens anlæg.

Rapporterne var indhentet af Region Midtjylland, som var part i sagen. A, som havde udarbejdet dem, var en ekstern virksomhed, og rapporterne kunne ikke anses for eller sidestilles med et partsindlæg fra Region Midtjylland. Miljøstyrelsen havde ikke haft indflydelse på valget af A eller temaet for rapporterne.

Højesteret fandt på den baggrund, at de to rapporter måtte anses for at være ensidigt indhentet i retsplejelovens § 341 a’s forstand.

Det var under de anførte omstændigheder uden betydning, at Region Midtjylland havde indhentet rapporterne som led i regionens forpligtelser efter jordforureningslovens kapitel 3, og at rapporterne dermed var indhentet i anden sammenhæng og ikke med henblik på at skulle fremlægges som bevis i retssagen.

Da regionen ikke havde iagttaget reglerne om fremlæggelse af sagkyndige erklæringer, jf. retsplejelovens § 209 a og 341 a, fandt Højesteret, at de to rapporter ikke kunne fremlægges i sagen mod Miljøstyrelsens protest.