BS-45134/2021-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 184.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt torsdag den 3. november 2022

Sag BS-45134/2021-HJR

HK Danmark som mandatar for Kærende, tidligere Appellant (advokat Tina Sejr Gad)

mod

Dansk Erhverv som mandatar for Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S

(advokat Thomas Meyer Stage)

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 15. januar 2021 (BS-50527/2019-KBH) og af Østre Landsrets 9. afdeling den 3. juni 2021 (BS-9985/2021-OLR).

Dommerne Vibeke Rønne, Hanne Schmidt og Jens Kruse Mikkelsen har delta-get i denne afgørelse.

Påstande

Kærende, HK Danmark som mandatar for Kærende, tidligere Appellant, har nedlagt påstand om, at landsrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til reali-tetsbehandling ved landsretten.

Indkærede, Dansk Erhverv som mandatar for Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S, har påstået stadfæstelse.

2

Sagsfremstilling

Kærende, tidligere Appellant blev den 28. februar 2017 ansat som servicemed-arbejder hos Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S, (Europcar biludlejning) i Kastrup lufthavn. Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a.:

”Funktionærloven er gældende for ansættelsesforholdet.

Da vi er en servicevirksomhed, som lever af vore kunder, forventer vi, at du altid fremtræder venlig, høflig og imødekommende. Du vil få kontakt til vores kunder, og derfor er det meget vigtigt, at du giver dem et godt indtryk og en behagelig oplevelse ved at leje bil hos os.”

Den 29. oktober 2018 blev Kærende, tidligere Appellant bortvist. Af brev af 29. oktober 2018 fra klargøringsleder Vidne 1 fremgår bl.a.:

”Årsagen til bortvisningen er en konkret situation, hvor du udviser en meget utilstedelig og uacceptabel behandling af en kunde samt en ag-gressiv adfærd overfor både kunden og kolleger, hvilket vi anser for at være en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet.”

Ved stævning af 8. november 2019 anlagde HK som mandatar for Kærende, tidligere Appellant sag mod Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S med påstand om betaling af er-statning for løn i opsigelsesperioden, godtgørelse for uberettiget bortvisning i henhold til funktionærlovens § 2b samt godtgørelse i henhold til forskelsbe-handlingsloven på grund af chikane i relation til Kærendes, tidligere Appellant seksualitet og race.

Kærende, tidligere Appellant anførte for byretten navnlig, at han den 22. okto-ber 2018 af en kunde blev udsat for chikane af racistisk karakter omfattet af for-skelsbehandlingslovens § 1, stk. 4, og at bortvisningen den 29. oktober 2018 skete som en direkte konsekvens af, at han over for Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S ved Vidne 4 i forlængelse af en krænkelse begået af en kunde, fremsatte krav om ligebehandling.

Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S har ved at bortvise ham handlet i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, og skal derfor betale en godtgørelse i henhold til forskelsbehandlingslovens § 7, stk. 2, subsidiært en godtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2b, jf. § 3, idet hans opførsel over for kunden ikke udgjorde en grov misligholdelse, som berettiger til en bortvisning eller en opsigelse.

Opførslen kunne alene give anledning til en advarsel. Han blev groft forulempet af en kunde, og han forsøgte at afværge yderligere kommunikation med den pågældende kunde ved at bede kunden om at forlade stedet. Han har ikke groft misligholdt sit ansættelsesforhold, og han er derfor berettiget til løn i opsigelsesperioden i henhold til funktionærlovens § 3.

3

Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S anførte for byretten navnlig, at bortvisningen af Kærende, tidligere Appellant var berettiget. Bortvisningen skyldtes hans uacceptable, upas-sende, aggressive og tilnærmelsesvist farlige adfærd over for virksomhedens kunde og var ikke begrundet i, at han skulle have fremsat krav om ligebehand-ling over for virksomheden.

Kærendes, tidligere Appellant adfærd udgjorde en væsentlig misligholdelse af hans ansættelsesforhold, der berettigede til en bort-visning.

Han har ikke har løftet bevisbyrden for, at han blev udsat for racistisk eller chikanøs adfærd fra en kunde den 22. oktober 2018, jf. forskelsbehand-lingslovens § 1, stk. 4, eller at han af virksomheden blev udsat for forskelsbe-handling, jf. forskelsbehandlingslovens § 7, jf. § 2.

Under hovedforhandlingen i byretten den 11. januar 2021 blev der afgivet for-klaring af Kærende, tidligere Appellant og fire vidner: den i sagen omhand-lende kunde, Vidne 2, Kærendes, tidligere Appellant tidligere kollega, Vidne 3, begge via Microsoft Teams, samt tidligere supervisor for Kærende, tidligere Appellant hos Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S, Vidne 4, og afdelingsle-der hos Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S, Vidne 1.

Der blev ligeledes under hovedforhandlingen afspillet tre videooptagelser fra den 22. oktober 2018 foran check-in skuret hos Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S i lufthavnen. Byretten skriver i sine præmisser om videooptagelserne, at

”[d]et fremgår heraf, at Kærende, tidligere Appellant som servicemed-arbejder hos Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S ved kunden Vidne 2's aflevering af bil smækkede bildøren i, så Vidne 2 måtte flytte sig, at Kærende, tidligere Appellant derefter bevægede sig mod Vidne 2 aggressivt og stillede sig meget tæt på Vidne 2, og at han åbnede bagagerummet og kastede Vidne 2's bagage på vejen.

Det fremgår videre, at Kærende, tidligere Appellant bagefter gik hen og tog en anden bil og derefter kom bakkende med høj fart mod ensretningen på den vej, hvor Vidne 2 kom gående, og da Kærende, tidligere Appellant nåede hen til Vidne 2, ophørte han med at bakke og kørte fremad.”

Herefter fastslår byretten:

”Efter Vidne 1's forklaring lægger retten til grund, at det var denne episode med Vidne 2, der førte til bortvisning af Kærende, tidligere Appellant.

Retten finder, at Kærende, tidligere Appellant ved episoden den 22.

4

oktober 2018 har udvist en sådan grov adfærd og tillige farlig adfærd over for en kunde, at bortvisningen af ham er sket med rette.

Vidne 2 har forklaret, at han bad om Kærendes, tidligere Appellant navn, fordi han ople-vede hele episoden som ubehagelig. Vidne 2 har afvist at skulle have kaldt Kærende, tidligere Appellant ”den lille sorte mand” .

Det fremgår af Vidne 3's forklaring, at Kærende, tidligere Appellant var irriteret, inden Vidne 2 kom, og at det var Kærendes, tidligere Appellant holdning, at kunden selv skulle parkere bilen.

Retten finder det ikke mod Vidne 2's benægtelse og det i øvrigt fremkomne bevist, at Vidne 2 skulle have kaldt Kærende, tidligere Appellant ”den lille sorte mand” .

Efter Vidne 1's forklaring og Vidne 4's forklaring lægger retten til grund, at Kærende, tidligere Appellant ikke har fremsat krav om ligebehandling.

Retten finder det således ikke bevist, at Kærende, tidligere Appellant har været udsat for ulovlig forskelsbehandling.”

Ved byrettens dom af 15. februar 2021 blev Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S herefter frifundet.

HK Danmark som mandatar for Kærende, tidligere Appellant ankede dommen med samme påstande som for byretten. Af ankestævningen af 10. marts 2021 fremgår bl.a.:

”ANBRINGENDER Der henvises i det hele til de anbringender og beviser, som appellanten gjorde gældende under forberedelsen og hovedforhandlingen af sagen for byretten.

Baggrunden for anken er, at appellanten finder det bevist ved partsfor-klaring og vidneforklaring, at Vidne 2 tiltalte appellanten som ”den lille sorte mand” , hvilket ikke er tillagt vægt i dommen fra byretten. …

BEVISFØRELSE Indstævntes bevisførelse vil – udover de i sagen fremlagte bilag – bestå i supplerende partsforklaring.”

5

Dansk Erhverv som mandatar for Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S påstod i ankesvarskrift af 24. marts 2021 afvisning af anken med henvisning til retsplejelovens § 368 a, stk. 1.

I et processkrift af 16. april 2021 påstod HK Danmark som mandatar for Kærende, tidligere Appellant sagen fremmet til realitetsbehandling med henvisning til, at der ikke var grundlag for at fravige det grundlæggende retssikkerheds-mæssige princip om prøvelse af sager i to instanser.

Det blev ligeledes gjort gældende navnlig, at sagen er principiel og af stor betydning for Kærende, tidligere Appellant, og at han for landsretten ville afgive supplerende forklaring særligt i forhold til forklaringen for byretten fra vidnet, Vidne 3, om for-løbet umiddelbart før han satte sig ind i bilen og kørte væk fra episoden med kunden, Vidne 2.

Landsretten afviste ankesagen ved dom af 3. juni 2021 med følgende begrun-delse:

”Efter retsplejelovens § 368 a, stk. 1, kan landsretten afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet ud-fald end i byretten, og sagen ikke er af principiel karakter, eller andre grunde ikke i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten.

Kærende, tidligere Appellant, der for landsretten har gentaget sine på-stande og anbringender for byretten, har anført, at han for landsretten ønsker at afgive en supplerende forklaring om forløbet umiddelbart før, at han satte sig ind i bilen og kørte fra stedet.

Landsretten har gennemset de tre videosekvenser vedrørende optrinnet den 22. oktober 2018 med kunden Vidne 2.

Efter en gennemgang af sagen finder landsretten, at der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten. Herefter, og da sagen ikke er af principiel karakter og heller ikke andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af landsretten, afvises anken, jf. retsplejelo-vens § 368 a.”

Parternes synspunkter

HK Danmark som mandatar for Kærende, tidligere Appellant har anført navn-

lig, at denne sag må anses for at have særlig betydning for ham, idet den angår prøvelse af berettigelsen af Indkærede A/S', tidligere Appelindstævnte A/S bortvisning af ham. Bortvisning er den mest ultimative og indgribende sanktion, som en arbejdsgiver kan anven-de. En bortvisning medfører 3 ugers karantæne i A-kassen, og dermed mistede

6

han sit indtægtsgrundlag. En bortvisning kan også have betydning for under-støttelse, tab af lønsikring, og eventuelt tab af karrieremuligheder.

Dertil kommer, at han oplevede episoden med kunden som en racistisk ned-gørende behandling, som hans arbejdsgiver ikke tog alvorligt. Der er således tale om en sag af principiel betydning for fortolkning af forskelsbehandlings-lovens § 1, stk. 4, om chikane begrundet i blandt andet hudfarve.

Fravigelse af toinstansprincippet i henhold til retsplejelovens § 368 a kan kun ske undtagelsesvist og i særlige tilfælde. Det kan ikke anses for åbenbart, at sagen ikke ville få et andet resultat i landsretten. Som det fremgår af forarbej-derne til bestemmelsen, er det en betingelse for afvisning. Den bevismæssige vurdering i sagen beror i høj grad på en vurdering af parter og vidners tro-værdige forklaring.

De fremlagte videosekvenser viser ikke, hvilken ordveks-ling der var mellem ham og kunden, Vidne 2, eller hvorvidt han udsatte Vidne 2 for fare, eller havde nogen intentioner herom. For lands-retten vil han netop afgive supplerende forklaring særligt i forhold til forklar-ingen for byretten fra vidnet, Vidne 3, om forløbet umiddelbart før han kørte væk.

Dansk Erhverv som mandatar for Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S har anført navnlig, at

der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, at sagen ikke er af principiel karakter, og at der heller ikke er andre grunde i øvrigt, som taler for, at sagen skal realitetsbehandles af Østre Landsret, jf. retsplejelovens § 368 a, stk. 1.

Kærende, tidligere Appellant har for landsretten i ankestævningen og i proces-skriftet af 16. april 2021 alene henvist til de for byretten fremførte anbringender og beviser, og til at han ville afgive en supplerende partsforklaring. Kærendes forklaring for byretten blev på flere punkter modsagt af vidnerne og var i øvrigt ikke understøttet af andre beviser.

Det er Kærende, tidligere Appellant, der skal løfte bevisbyrden for, at han blev udsat for forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 4, og § 7, stk. 2, jf. § 2. Sammenholdt med, at han ikke har varslet ny bevisførelse for landsretten, er der ikke udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten. Heroverfor står, at virksomheden har fremlagt tre videosekvenser som bevis for bortvisningens berettigelse.

Der er ingen principielle problemstillinger i sagen, som blev afgjort på bag-grund af en konkret bevisvurdering. Sagen er ikke af stor betydning for Kærende, tidligere Appellant i retlig sammenhæng, jf. retsplejelovens § 368 a, stk. 1.

7

Det forhold, at han mistede sit arbejde som følge af den væsentlige mislighold-else af ansættelsesforholdet er ikke af stor betydning i retlig sammenhæng. Kri-teriet vedrørende sagens betydning for Kærende, tidligere Appellant bør i øv-rigt ikke tillægges særlig vægt, da de øvrige forhold klart peger i retning af, at byrettens afgørelse er korrekt.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår anvendelsen af bestemmelsen i retsplejelovens § 368 a, hvorefter landsretten kan afvise at behandle en sag i 2. instans, hvis der ikke er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og sagen ikke er af principiel ka-rakter, eller andre grunde i øvrigt taler for, at sagen skal behandles af lands-retten.

Den afviste ankesag angår, hvorvidt Indkærede A/S', tidligere Appelindstævnte A/S bortvisning af Kærende, tidligere Appellant var berettiget, og om Kærende, tidligere Appellant har krav på erstatning for løn i opsigelsesperioden og godtgørelse samt godt-gørelse i henhold til forskelsbehandlingsloven.

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 368 a, at bestemmelsen for-udsættes benyttet i tilfælde, hvor landsretten på grundlag af en indledende vurdering har fundet, at der ikke af ankesagens parter er oplyst forhold, som gør, at der er udsigt til, at sagen vil få et andet udfald end i byretten, og hvor landsretten endvidere har fundet, at sagen ikke er af principiel karakter, og at der ikke i øvrigt foreligger grunde til, at sagen skal prøves i to instanser. Lands-retten har efter gennemsyn af videooptagelserne i sagen foretaget en sådan vur-dering.

Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det, som Kærende, tidligere Appellant har anført for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Højesteret dommen, hvorfor ankesagen afvises.

THI BESTEMMES:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal HK Danmark som mandatar for Kærende, tidligere Appellant betale 8.000 kr. til Dansk Erhverv som mandatar for Indkærede A/S, tidligere Appelindstævnte A/S. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.