87/2024

Højesteret - Ophævelse af udvisning

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 38.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Ophævelse af udvisning

Opretholdelse af udvisning af sindssyg i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

Sag 87/2024

Kendelse afsagt den 24. april 2026

Anklagemyndigheden mod Tiltalte

Tiltalte, som i 1997 var blevet diagnosticeret med paranoid skizofreni, blev i 2016 fundet skyldig i bl.a. vold efter straffelovens § 244, fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1, samt vold og trusler om vold efter straffelovens § 119, stk. 1. Tiltalte blev frifundet for straf som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom og dømt til anbringelse i en psykiatrisk afdeling uden længstetid for foranstaltningen. Han blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

I februar 2024 ændrede byretten efter samstemmende påstande fra Tiltalte og anklagemyndigheden foranstaltningen til dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, så Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om genindlæggelse, jf. straffelovens § 72. Samtidig traf byretten afgørelse om ophævelse af udvisningen af Tiltalte, jf. udlændingelovens § 50 a, stk. 1. Landsretten ændrede byrettens afgørelse, således at bestemmelsen om udvisning af Tiltalte blev opretholdt.

For Højesteret angik sagen, om der efter udlændingelovens § 50 a, stk. 1, var grundlag for at ophæve bestemmelsen om udvisning af Tiltalte.

Efter udlændingelovens § 50 a, stk. 1, skal retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelovens 72 om foranstaltningsændring bl.a. tage stilling til, om der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, og om ændringerne er så væsentlige, at udvisningen skal ophæves.

Højesteret udtalte, at i en sag, som den foreliggende, hvor udlændingen var udvist efter udlændingelovens §§ 22-24, skulle vurderingen af spørgsmålet om udvisningens ophævelse ifølge forarbejderne til § 50 a foretages efter udlændingelovens § 26, stk. 2.

Det betyder, at udvisningen alene skal ophæves, hvis opretholdelse heraf med sikkerhed vil være i strid med Danmark internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som anført i bl.a.

Højesterets kendelse af 11. oktober 2022 (UfR 2023.207) skal der under en prøvelse efter udlændingelovens § 50 a foretages en ny og selvstændig proportionalitetsvurdering efter artikel 8 på grundlag af de faktiske omstændigheder, som de foreligger på tidspunktet for efterprøvelsen.

Efter en samlet afvejning af de foreliggende omstændigheder fandt Højesteret, at opretholdelse af udvisning af Tiltalte ville være uproportional og dermed i strid med artikel 8.

Højesteret lagde herved vægt på navnlig, at Tiltalte ved den begåede kriminalitet, der i 2016 førte til udvisningen, blev fundet straffri som følge af utilregnelighed på grund af sindssygdom. Forholdene var ikke planlagt, men udtryk for spontane reaktioner i en periode, hvor han var plaget af symptomer som følge af sin psykiske lidelse.

Han var nu velmedicineret, i stabil tilstand og havde ikke siden 2015 begået ny kriminalitet. Under forudsætning af fortsat medicinsk behandling vurderedes han i lav risiko for vold. Han havde en stærk tilknytning til Danmark og som følge af sine helbredsmæssige forhold særdeles begrænsede forudsætninger for at etablere sig i sit hjemland, Iran.

Højesteret havde på den baggrund ikke anledning til at tage stilling til, om opretholdelse af udvisning af Tiltalte eventuelt også ville være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3.

Landsretten var nået til et andet resultat.