BS-27456/2021-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 180.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt fredag den 12. august 2022

Sag BS-27456/2021-HJR

Gjensidige Forsikring, Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge (advokat Jesper Ravn)

mod

Topdanmark Forsikring A/S

(advokat Nicolai Mailund Clan)

Appellanten, Gjensidige Forsikring, Dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, har under forberedelsen af denne sag anmodet om, at der forelægges præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen, og at der indhentes et responsum fra Forsikring og Pensions responsumudvalg.

Indstævnte, Topdanmark Forsikring A/S, har protesteret imod præjudiciel fore-læggelse og indhentelse af et responsum.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Oliver Talevski, Jens Kruse Mikkelsen Anne Louise Bormann.

Påstande

Gjensidige Forsikring har anmodet om, at EU-Domstolen forelægges følgende præjudicielle spørgsmål angående fortolkning af artikel 3 i Europa-Parlamen-tets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (motor-køretøjsforsikringsdirektivet):

”1. Er art. 3 i direktiv 2009/103 til hinder for en tolkning, hvorefter den lov-pligtige forsikringsdækning omfatter skader forårsaget af en brandbil un-der udførelse af en bakke-manøvre, som et led i en igangværende sluk-

2

ningsopgave (uden for det område, der er omfattet af den nationale færd-selslovs område)?

2. Kan en brandbil, som er i færd med brandslukning, og hvor en forud-sætning for anvendelsen af brandsprøjten er, at brandbilens motor er tændt, anses for i det væsentligste at have en funktion som arbejdsma-skine, jf. EU-Domstolens dom af 28. november 2017 i sag C-514/16 (de Andrade), eller i brug som ”færdsel med køretøjer” , jf. direktiv 2009/103 art. 3, når det lægges til grund, at bakkemanøvren, hvorunder brandbilen forvoldte skaden, var et integreret og nødvendigt led i brandslukningen?”

Topdanmark Forsikring har protesteret imod forelæggelse.

Gjensidige Forsikring har endvidere anmodet om, at der fra Forsikring og Pen-sions responsumudvalg indhentes et responsum til besvarelse af følgende spørgsmål:

”1. Er det kutyme for danske forsikringsselskaber (og udenlandske forsik-ringsselskaber, der udbyder forsikring i Danmark), at en lovpligtig motor-ansvarsforsikring dækker skader indtrådt inden for henholdsvis uden for færdselslovens område, under den forudsætning, at der i øvrigt måtte være ansvar (culpa) for skader forvoldt uden for færdselslovens område, jf. herved færdselslovens § 1.

2. Anser Forsikring & Pension det for at være i overensstemmelse med god forsikringspraksis, hvis dækningsområdet for en lovpligtig motoran-svarsforsikring afgrænses til kun at omfatte ansvar for skader indtrådt på færdselslovens område (dermed skader omfattet af færdselslovens §§ 101 og 102).”

Topdanmark Forsikring har protesteret imod indhentelse af et responsum.

Sagsfremstilling

Sagen udspringer af en ulykke, hvor en brandbil indrettet med vandtank og vandkanon deltog i slukningen af en brand på en stubmark. Under sluknings-aktionen, og mens vandkanonen var i funktion, bakkede brandbilen og påkørte en brandmand, der som følge heraf afgik ved døden.

Spørgsmålet er, om erstatningskrav som følge af denne ulykke skal dækkes af det berørte brandvæsens erhvervsansvarsforsikring hos Gjensidige eller af den for brandbilen tegnede motorkøretøjsforsikring hos Topdanmark.

3

Gjensidige har til støtte for, at ulykken skal være dækket af forsikringen hos Topdanmark, gjort gældende bl.a., at det følger af motorkøretøjsforsikringsdi-rektivets artikel 3, at en ulykke som den i sagen omhandlede skal være dækket af en motorkøretøjsforsikring.

Topdanmark har heroverfor gjort gældende, at brandbilen i ulykkesøjeblikket må anses for at have været i brug som et arbejdsredskab – og ikke som motor-drevet køretøj.

Topdanmark har endvidere gjort gældende, at motorkøretøjsforsikringen efter sine betingelser og sammenhængen med færdselsloven må fortolkes sådan, at den ikke dækker skader, der er indtrådt uden for færdselslovens anvendelses-område.

Gjensidige har heroverfor gjort gældende bl.a., at forsikringsbetingelserne efter deres ordlyd samt henset til kutyme og praksis i den danske forsikringsbranche ikke skal fortolkes således, at forsikringen alene dækker skader, der er indtrådt inden for færdselslovens anvendelsesområde.

Retsgrundlag Af færdselsloven fremgår bl.a.:

”§ 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som be-nyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. …

§ 101. Den, der er ansvarlig for et motordrevet køretøj, skal erstatte skader, som køretøjet volder ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand, der hidrører fra brændstofanlæg i køretøjet. …

§ 102. Hvis et motordrevet køretøj volder skade på anden måde end nævnt i § 101, stk. 1, skal den, der er ansvarlig for køretøjet, betale erstatning efter lovgivningens almindelige regler. …

§ 105. Krav om erstatning for skader forvoldt af motordrevne køretøjer skal være dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. …

Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade eller tab af forsørger på indtil 50 mio. kr. og tingsskade på indtil 10 mio. kr. for den ved en enkelt begi-venhed forårsagede skade.

4

Stk. 3. De i § 105, stk. 2, nævnte beløb reguleres hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb anvendes uafrun-det som grundlag for reguleringen af beløbene det følgende år. De årlige beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (femte motor-køretøjsforsikringsdirektiv) foretage yderligere regulering af de i § 105, stk. 2, nævnte beløb. Transport-, bygnings- og boligministeren bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer der skal finde sted.”

Af motorkøretøjsforsikringsdirektivet fremgår bl.a.:

”Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 1 Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) ”køretøj” ethvert motordrevet køretøj, der er bestemt til trafik til lands, og som ikke kører på skinner, såvel som påhængskøretøjer, selv om de ikke er tilkoblede …

Artikel 3

Lovpligtig forsikring af motorkøretøjer

Hver medlemsstat træffer med forbehold af artikel 5 passende foranstalt-ninger til at sikre, at erstatningsansvaret for køretøjer, der er hjemmehø-rende i det pågældende land, er dækket af en forsikring.

Der træffes inden for rammerne af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger bestemmelse om, hvilke skader der dækkes samt om forsikringens nær-mere vilkår.

Hver medlemsstat træffer passende foranstaltninger til at sikre, at forsik-ringskontrakten i øvrigt dækker følgende skader:

a)skader, der forårsages i andre medlemsstater, i overensstemmelse med disse staters lovgivning

b)skader, der kan ramme personer, som er hjemmehørende i en af med-lemsstaterne, på en strækning, der direkte forbinder to områder, hvor traktaten finder anvendelse, når der ikke findes et nationalt forsik-

5

ringsbureau i det passerede område; i dette tilfælde skal skaden dæk-kes i overensstemmelse med reglerne om lovpligtig ansvarsforsikring i den medlemsstat, hvor køretøjet er hjemmehørende.

Den forsikring, der er omhandlet i stk. 1, skal dække tingsskade såvel som personskade.”

Af EU-Domstolens dom af 4. september 2014 i sag C-162/13 (Vnuk) fremgår bl.a.:

” 48Det skal i denne henseende bemærkes, at ingen af direktiverne om lovpligtig forsikring indeholder en definition af, hvad der skal forstås ved begreberne »ulykke«, »skadestilfælde«, »færdsel«, eller hvad der skal for-stås ved »anvendelse af køretøjer« i disse direktivers forstand.

49Disse begreber skal imidlertid forstås i lyset af det dobbelte formål om beskyttelse af ofrene for ulykker forvoldt af et motorkøretøj og liberali-seringen af personers og varers bevægelighed i forbindelse med gennem-førelse af det indre marked, som direktiverne forfølger.

50Første direktiv udgør en del af en række direktiver, som ét efter ét har præciseret medlemsstaternes forpligtelser på området for erstatnings-ansvar for så vidt angår færdsel med køretøjer.

Skønt Domstolen gentagne gange har fastslået, at det fremgår af betragtningerne til første og andet di-rektiv, at deres formål er at sikre den frie bevægelighed både for køretøjer, der er hjemmehørende på Unionens område, og for personer, som kører i dem, har den imidlertid ligeledes gentagne gange fastslået, at de også har til formål at sikre personer, der lider skade ved ulykker forvoldt af disse køretøjer, ensartet behandling, uanset hvor i Unionen ulykken finder sted (jf. bl.a. i denne retning domme Ruiz Bernáldez, C-129/94, EU:C:1996:143, præmis 13, og Csonka m.fl., C-409/11, EU:C:2013:512, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis). …

52Udviklingen af EU-lovgivningen vedrørende lovpligtig ansvarsfor- sikring viser endvidere, at dette formål om beskyttelse af ofrene for ulyk-ker forvoldt af motorkøretøjer konstant er blevet forfulgt og forstærket af EU-lovgiver. …

59Under disse omstændigheder, og henset til samtlige ovenstående be- mærkninger, skal det forelagte præjudicielle spørgsmål besvares med, at

6

første direktivs artikel 3, stk. 1, skal fortolkes således, at enhver anven-delse af et køretøj, der er i overensstemmelse med dette køretøjs alminde-lige brug, er omfattet af begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhand-let i denne bestemmelse. En traktormanøvre på en gårdsplads som den i hovedsagen omhandlede, som foretages for at placere den anhænger, som traktoren er udstyret med, i en lade, kan således være omfattet af dette be-greb, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.”

Af EU-Domstolens dom af 28. november 2017 i sag C-514/16 (Rodrigues de Andrade) fremgår bl.a.:

” 34Domstolen har i denne sammenhæng nærmere bestemt fastslået, at første direktivs artikel 3, stk. 1, skal fortolkes således, at begrebet »[færdsel med] køretøjer« i denne bestemmelse ikke er begrænset til situationer med færdsel på veje, dvs. færdsel på offentlige veje, men at enhver anvendelse af et køretøj, der er i overensstemmelse med dette køretøjs almindelige brug, er omfattet af dette begreb (jf. i denne retning dom af 4.9.2014, Vnuk, C-162/13, EU:C:2014:2146, præmis 59).

35Det følger af ovenstående betragtninger for det første, at rækkevid- den af begrebet »[færdsel med] køretøjer« ikke afhænger af egenskaberne ved det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes. …

38Det følger heraf, at begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhand- let i dette direktivs artikel 3, stk. 1, omfatter enhver anvendelse af et køre-tøj som transportmiddel.

39I denne henseende bemærkes, at den omstændighed, at køretøjet, der var involveret i ulykken, stod stille på tidspunktet for ulykkens ind-træden, ikke i sig selv udelukker, at anvendelsen af dette køretøj på det pågældende tidspunkt kan være omfattet af dets funktion som transport-middel og dermed af begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i første direktivs artikel 3, stk. 1. Desuden er spørgsmålet om, hvorvidt mo-toren var tændt på tidspunktet for ulykkens indtræden, ikke afgørende i denne forbindelse. …

42Under hensyn til ovenstående betragtninger skal det første og det andet spørgsmål besvares med, at første direktivs artikel 3, stk. 1, skal for-tolkes således, at begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i denne bestemmelse ikke omfatter en situation, hvor en landbrugstraktor er involveret i en ulykke, når dens vigtigste funktion på tidspunktet for ulykkens indtræden ikke var at tjene som transportmiddel, men bestod i

7

som arbejdsmaskine at generere den drivkraft, der var nødvendig for at aktivere pumpen på en ukrudtsmiddelsprøjte.”

Af EU-Domstolens dom af 20. december 2017 i sag C-334/16 (Núñez Torreiro) fremgår bl.a.:

” 32I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, at det omhandlede køre-

tøj på det tidspunkt, hvor det væltede og således påførte José Luis Núñez Torreiro nogle skader, blev anvendt som transportmiddel.

33En sådan anvendelse henhører derfor under begrebet »færdsel med

køretøjer« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/103.

34Den omstændighed, at det omhandlede køretøj, da det væltede,

kørte på et militært træningsanlæg, hvortil der ikke var adgang for ikke-militære køretøjer, og i et område på dette terræn, som ikke var egnet til færdsel med hjulkøretøjer, således som det fremgår af forelæggelsesafgø-relsen, kan ikke påvirke denne konklusion og begrænser derfor ikke den lovpligtige forsikring, der følger af bestemmelsen.

35En ordning som den i hovedsagen omhandlede medfører, at omfan-

get af den lovpligtige forsikrings dækning gøres afhængig af karakteren af det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes. Den gør det nemlig muligt at begrænse rækkevidden af den almindelige lovpligtige forsikring, som medlemsstaterne har pligt til at indføre i national ret i medfør af artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/103, og følgelig den beskyttelse, som pligten tilsigter at give ofrene for ulykker forvoldt af motorkøretøjer ved anvendelse af så-danne køretøjer i bestemte områder eller på bestemte veje.

36Henset til ovenstående betragtninger skal det første og det andet

spørgsmål besvares med, at artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/103 skal fortol-kes således, at den er til hinder for en national ordning såsom den i hoved-sagen omhandlede, som giver mulighed for at udelukke skade, der ind-træffer i forbindelse med kørsel med et motorkøretøj på veje eller områ-der, der ikke er »egnet til færdsel«, fra den lovpligtige forsikrings dækning med undtagelse af veje eller områder, der, selv om de ikke er egnet til færdsel, alligevel er »til offentlig brug«.”

EU-Domstolen har desuden fortolket direktivets artikel 3 ved bl.a. dom af 20. juni 2019 i sag C-100/18 (Línea Directa Aseguradora).

Anbringender

Vedrørende spørgsmålet om præjudiciel forelæggelse har Gjensidige Forsikring

8

anført bl.a., at der skal ske forelæggelse for EU-Domstolen, da der er betydelige tvivl med hensyn til motorkøretøjsforsikringsdirektivets anvendelsesområde.

Det skal således afklares, dels om den lovpligtige forsikringsdækning efter di-rektivet omfatter skader forårsaget af en brandbil under udførelse af en bakke-manøvre som led i en slukningsopgave uden for det område, der er omfattet af den nationale færdselslov, dels om en brandbil i relation til direktivet kan anses for at have været i funktion som arbejdsmaskine frem for som transportmiddel i en situation, hvor den blev brugt til brandslukning med en brandsprøjte, der kun kan anvendes, hvis brandbilens motor er tændt.

Vedrørende spørgsmålet om indhentelse af et responsum er det anført bl.a., at motorkøretøjsforsikringen ifølge Topdanmark alene dækker skader, der er ind-trådt inden for færdselslovens anvendelsesområde, uden at forsikringsbetingel-serne giver holdepunkter for, at der skulle gælde en sådan begrænsning. Ind-hentelse af et responsum vil kunne belyse, om det er kutyme og god praksis i den danske forsikringsbranche at begrænse dækningsområdet for en motorkø-retøjsforsikring som anført af Topdanmark.

Vedrørende spørgsmålet om præjudiciel forelæggelse har Topdanmark Forsik-

ring anført bl.a., at der foreligger en række afgørelser fra EU-Domstolen, der gi-ver et tilstrækkeligt nuanceret grundlag for at vurdere, hvorvidt et motoriseret køretøj har været anvendt som transportmiddel til færdsel eller har været anvendt som arbejdsredskab. Der er herefter ikke grundlag for at forelægge EU-Domstolen præjudicielle spørgsmål.

Vedrørende indhentelse af et responsum er det anført bl.a., at spørgsmålet om, hvorvidt motorkøretøjsforsikringen hos Topdanmark kan dække skader, der er indtrådt uden for færdselslovens anvendelsesområde, angår en forsikringsafta-leretlig vurdering, som alene tilkommer Højesteret, og at indhentelse af et re-sponsum med det indhold, som Gjensidige lægger op til, derfor skal afvises som værende uden betydning for sagen, jf. retsplejelovens § 341.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret finder, at der på det foreliggende grundlag ikke er en sådan tvivl om forståelsen af motorkøretøjsforsikringsdirektivet, at der er grundlag for at fore-lægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Gjensidiges anmodning herom tages ikke til følge.

Sagen angår for Højesteret fortolkning af færdselslovens regler om forsikrings-pligt og af Topdanmarks forsikringsbetingelser samt eventuelt en bedømmelse af sagens beviser, hvis det er nødvendigt at tage stilling til, om føreren af brand-bilen har handlet uagtsomt. Højesteret finder, at indhentelse af et responsum fra Forsikring og Pension ikke vil have betydning for afgørelsen af disse spørgs-mål, jf. retsplejelovens § 341. Gjensidiges anmodning herom tages derfor ikke til

9

følge.

Thi bestemmes

:

Gjensidige Forsikrings anmodning om forelæggelse af spørgsmål for EU-Dom-stolen tages ikke til følge.

Gjensidige Forsikrings anmodning om indhentelse af et responsum fra Forsik-ring og Pensions responsumudvalg tages ikke til følge.

Publiceret til portalen d. 12-08-2022 kl. 12:11 Modtagere: Advokat (H) Nicolai Mailund Clan, Advokat (H) Jesper Ravn