BS-18524/2022-HJR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt mandag den 24. oktober 2022

Sag BS-18524/2022-HJR

LEDproof ApS

(advokat Morten Hove)

mod

Slejpner A/S

(advokat Lise Høgh)

I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 15. de-cember 2021 (BS-27589/2021-OLR).

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Lars Hjortnæs, Anne Louise Bormann og Kristian Korfits Nielsen.

Påstande

Kærende, LEDproof ApS, har påstået sagen hjemvist til realitetsbehandling ved landsretten.

Indkærede, Slejpner A/S, har påstået stadfæstelse.

Sagsfremstilling

I en sag mellem LEDproof og Slejpner, som angik isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn i en sag om mangler i et løsørekøb, traf Retten på Frederiksberg den 1. juli 2021 afgørelse om, at hver part skulle bære egne omkostninger til ad-vokat, mens udgiften til det i sagen gennemførte syn og skøn skulle betales af Slejpner.

LEDproof kærede denne afgørelse til Østre Landsret.

2

LEDproof nedlagde i et kæreskrift, som blev indlæst i den digitale sagsportal, påstand om, at LEDproof skulle tilkendes et efter rettens skøn passende beløb i sagsomkostninger til dækning af advokatudgifter, og at byrettens fordeling af udgiften til syn og skøn skulle stadfæstes.

Slejpner nedlagde i et kæresvarskrift, som også blev indlæst i sagsportalen, på-stand om, at LEDproof skulle betale udgiften til syn og skøn, og at Slejpner skulle tilkendes et efter rettens skøn passende beløb i sagsomkostninger til dæk-ning af advokatudgifter.

Ved retsbog af 1. oktober 2021 bestemte landsretten, at LEDproof skulle berig-tige manglende oplysninger på den digitale sagsportal. Af retsbogen fremgår bl.a.:

”LEDproof ApS har kæret byrettens afgørelsen den 15. juli 2021 ved an-vendelse af appelfunktionen på den digitale sagsportal, minretssag.dk, hvorfor kæren anses rettidig, jf. retsplejelovens § 394, stk. 1.

LEDproof ApS’ påstand er ikke angivet i det på sagsportalen automa-tisk genererede kæreskrift, men fremgår af LEDproof ApS’ kæreskrift, som er indlagt som supplerende sagsoplysninger på sagsportalen. LED-proof ApS meddeles derfor frist til senest den 12. oktober 2021 at berig-tige oplysningerne på sagsportalen, således at påstanden i sagsportalen svarer til LEDproof ApS’påstand ifølge de supplerende sagsoplysnin-ger.

Overholdes fristen ikke, må kæren påregnes afvist.”

Advokatsekretæren for den advokat, som repræsenterede LEDproof under kæ-resagen, rettede den 4. oktober 2021 henvendelse til landsretten via sagsporta-len. I henvendelsen er anført følgende:

”Med henvisning til retsbg af 1. oktober skal kærende herved berigtige oplysningerne på sagsportalen, således påstanden tillige fremgår af det på sagsportalen automatisk genererede kæreskrift samt af påstandshi-storikken.

Påstanden er som følger:

Kærende skal af indkærede tilkendes et efter Rettens skøn passende be-løb i sagsomkostninger til dækning af advokat.

Rettens fordeling af udgiften til syn og skøn stadfæstes.

3

Da sagsportalen ikke giver mulighed for at indtaste påstanden igen, an-modes Landsretten om at være behjælpelig hermed.”

Ved kendelse af 15. december 2021 afviste landsretten LEDproofs kæremål med følgende begrundelse:

”Efter retsplejelovens § 393, stk. 3, skal kære ske ved indlevering af et kæreskrift, der skal indeholde den kærendes påstand.

Det følger af retsplejelovens § 148a, stk. 1, at blandt andet sager om op-tagelse af bevis om borgerlige krav anlægges og behandles ved anven-delse af domstolenes digitale sagsportal (minretssag.dk).

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 148a, at forpligtelsen til at anlægge og behandle sager på domstolenes sagsportal indebærer, at en retssag skal anlægges digitalt på den måde, som foreskrives på domstolenes sagsportal.

Domstolsstyrelsen har udarbejdet ”Vejledning til minretssag.dk” , som senest er opdateret 3. maj 2021. Vejledningen er tilgængelig på dom-stol.dk og minretssag.dk. Af vejledningens punkt 31 (side 166ff), der er benævnt ”Kæreskrift til Landsretten” , fremgår under punkt 31.4 (side 170) blandt andet følgende:

”Du skal indtaste din påstand i påstandsfelterne på minretssag.dk. Det er ikke tilstrækkeligt, at din påstand står i et processkrift.”

Det fremgår derudover af vejledningens side 66 og 133, hvordan på-standen kan ændres på sagsportalen.

LEDproof ApS har ikke inden for den af landsretten fastsatte frist frem-sat påstand i overensstemmelse med retsplejelovens § 393, stk. 3, jf. § 148a, stk. 1, hvorfor kæren afvises.”

Retsgrundlag Efter retsplejelovens § 393, stk. 3, skal kære ske ved indlevering af et kæreskrift til den ret, hvis afgørelse kæres. Skriftet skal indeholde den kærendes påstand og om fornødent en angivelse af de grunde, hvorpå kæren støttes.

Det er i retsplejelovens § 148 a bestemt, at bl.a. sager om optagelse af bevis om borgerlige krav anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. § 148 a indeholder i stk. 1, 2 og 9, følgende bestemmelser:

4

”§ 148 a. Borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud i en borger-lig sag og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stil-ler til rådighed. Enhver skriftlig henvendelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten. …

Stk. 9. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes sagsportal.”

§ 148 a blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 1867 af 29. december 2015. I de al-mindelige bemærkninger til det pågældende lovforslag fremgår bl.a. (Folke-tingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 22, s. 7):

”4.2. Den foreslåede ordning Det foreslås, at rettens brugere i borgerlige sager fremover udelukkende skal kommunikere digitalt med retten om konkrete sager via en digital sagsportal, som oprettes af domstolene. Brugerne skal indlæse stævnin-ger, svarskrifter, yderligere processkrifter, bilag samt skriftlige anmod-ninger til retten digitalt på portalen. Retten tilgår herefter dokumen-terne i et digitalt sagsbehandlingssystem.

Dette indebærer, at alle borgerlige retssager fremover som udgangs-punkt kun behandles digitalt, og at sagerne hos retterne ikke længere eksisterer på papir. Kravet om, at sagerne skal behandles på domstole-nes sagsportal, indebærer, at alle sagsskridt foregår via sagsportalen. Alle processkrifter og dokumenter skal således indleveres på sagsporta-len, og anmodninger til retten skal fremsættes på sagsportalen.

Anke, kære, anmodning om genoptagelse, anmodning om tilladelse til at ap-pellere en afgørelse efter den ordinære appelfrists udløb (oprejsnings-bevilling) og anmodning om ekstraordinær genoptagelse og anke skal ligeledes ske ved anvendelse af domstolenes sagsportal. Det vil ikke være muligt at sende skriftligt materiale på papir til retten, medmindre der er særlig hjemmel til det.

En del af arbejdet hos domstolene bliver automatiseret, så systemet kommer med forslag, f.eks. til affattelsen af en udeblivelsesdom, som retten så kan godkende eller tilrette. Det forventes, at der fremover vil være væsentligt mindre tastearbejde for retternes sagsbehandlere, der i

5

stedet skal verificere de oplysninger, brugerne har indtastet, samt efter behov reagere herpå i samarbejde med dommerne.

Rettens domme, kendelser og meddelelser skal på tilsvarende vis tilgå brugerne digitalt.

Det foreslås, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem til retten på det tidspunkt, hvor den er tilgængelig for retten. Det vil sige på det tidspunkt, hvor meddelelsen kan behandles eller læses af retten. Det er uden betydning, om retten faktisk læser eller behandler medde-lelsen.

4.2.1. Hjælp og vejledning til brugerne af domstolenes sagsportal Domstolene skal yde hjælp og vejledning til de borgere, som ikke kan eller har vanskeligheder ved at bruge domstolenes sagsportal. Det for-udsættes, at Domstolsstyrelsen sikrer, at domstolenes sagsportal er bru-gervenlig og tilgængelig, så stadigt flere borgere kan anvende og blive fortrolige med den.”

Af de specielle bemærkninger til § 148 a fremgår bl.a. (Folketingstidende 2015-16, tillæg A, lovforslag nr. L 22, s. 12 ff.):

”Til nr. 5 (§ 148 a) …

Forpligtelsen til at anlægge og behandle sagerne på domstolenes sags-portal indebærer, at en retssag skal anlægges digitalt på den måde, som foreskrives på domstolenes sagsportal. Det vil således ikke længere være muligt at sende en stævning eller bilag med brev eller email eller at aflevere en stævning eller bilag på rettens adresse.

Det vil være en forudsætning for at anlægge sag, at sagsøgeren i forbindelse med sa-gens anlæg udfylder en række af de oplysninger, som fremgår af den gældende retsplejelovs § 348, stk. 2, samt oplysninger, som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 13, direkte på sagsportalen.

Det forudsættes fastsat ved bekendtgørelse, at sagsøgeren vil have mulighed for i felter at ud-fylde alle de oplysninger, som er nødvendige for at danne en stævning, men sagsøgeren vil også fortsat have mulighed for at indlæse et proces-skrift som supplement til de udfyldte oplysninger.

På tilsvarende vis vil sagsøgte skulle svare på sagsportalen, og alle oplysninger om sagen vil herefter skulle udveksles via sagsportalen. De dokumenter, som par-terne påberåber sig, skal indlæses hver for sig på domstolenes sagspor-tal. …

6

Når der i retsplejeloven står, at en part skal sende eller indlevere et do-kument til retten, må det fremover i sager, som behandles på domstole-nes sagsportal, forstås således, at parten skal indlevere det digitale do-kument på domstolenes sagsportal, hvor retten tilgår det. Når der i rets-plejeloven står kopi, må dette fremover i sager, som behandles på dom-stolenes sagsportal, forstås således, at der er tale om en digital kopi. …

Bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til stk. 9 giver Domstolsstyrel-sen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af domstolenes sagsportal.

Bemyndigelsesbestemmelsen skal ses i sam-menhæng med den bemyndigelse, som foreslås indført med forslagets § 1, nr. 15, 18, 27, 30 og 42, hvorefter Domstolsstyrelsen vil udstede en be-kendtgørelse, hvori der fastsættes nærmere regler, som skal fastlægge sagsportalens anvendelse, herunder særligt i forhold til hvordan de op-lysninger, som en part efter retsplejeloven skal indlevere, skal udfyldes på sagsportalen, og hvilke formater og standarder indleverede doku-menter og beviser kan have.

Domstolsstyrelsen kan endvidere nærmere regulere, hvordan dokumenter og beviser, som ikke kan behandles på sagsportalen, skal indleveres og behandles.”

Nærmere regler om anvendelse af sagsportalen er i medfør af bl.a. retsplejelo-vens § 148 a, stk. 9, fastsat i bekendtgørelse nr. 1173 af 21. september 2016 om anvendelse af domstolenes sagsportal i borgerlige retssager og sager om opta-gelse af bevis om borgerlige krav. Af bekendtgørelsens § 3 fremgår bl.a.:

”Kapitel 2.

Proceduren for udfyldelse af oplysninger på domstolenes sagsportal

§ 3. Sager anlægges eller indbringes for retten ved, at den part eller myndighed, som anlægger eller indbringer sagen, i felter udfylder de oplysninger, der er nødvendige for, at retten kan behandle sagen. Par-ten eller myndigheden skal herunder, afhængig af sagen, udfylde op-lysninger om: …

3) partens eller parternes påstande, …

Parten eller myndigheden skal endvidere enten i et felt udfylde eller som et vedhæftet dokument indlæse en udførlig fremstilling af de fakti-ske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, i de tilfælde, hvor dette kræves efter retsplejeloven.

7

… Stk. 3. Den part, som indleverer svarskrift, processkrift eller anden hen-vendelse til retten, skal i felter udfylde de oplysninger, der er nødven-dige for sagens videre behandling, jf. stk. 1 og 2. … Stk. 5.

Parternes påstande

, oplysning om sagens værdi og oplysning om retsafgift, jf. stk. 1, kan kun gyldigt ændres ved, at parten udfylder æn-dringen i felter på sagsportalen, og kan ikke alene ske i et indlæst pro-cesskrift mv.”

Domstolsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til sagsbehandling på minrets-sag.dk, der er den hjemmeside, som private aktører tilgår sagsportalen på. Vej-ledningen er på 298 sider og ligger offentligt tilgængeligt på Domsstolsstyrel-sens hjemmeside domstol.dk. Den er endvidere tilgængelig via et link på forsi-den af minretssag.dk.

I vejledningens afsnit om kære til landsretten er bl.a. anført følgende (på s. 166 ff.):

”31. KÆRESKRIFT TIL LANDSRETTEN Du kan på minretssag.dk kære en afgørelse, som retten har truffet, til landsretten. Du kærer på sagens forside ved at trykke på knappen ”Op-ret appel” og derefter vælge ”Kære” .

Kæreskriftet indleveres til byretten, som overfører sagen og alle de nød-vendige bilag til landsretten. Du kan normalt først kære, når du har fået kæretilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Du kan læse mere om kære-tilladelse i afsnit 29.2. Kæretilladelsen skal indleveres som bilag, når du kærer. I de tilfælde, hvor en kæretilladelse ikke er nødvendig, kan du også kære til byretsdommeren under retsmødet. Det kaldes at ”kære til retsbogen” . Når du har kæret til retsbogen, vil byretten sørge for at overføre sagen og alle de nødvendige bilag til landsretten.

Landsretten får automatisk overført de oplysninger, som er registreret på sagen. Hvis nogle af disse oplysninger er forkerte eller ikke passer til kæresagen, kan du ændre dem. Når du indtaster dine oplysninger, kan du for hvert trin enten gemme og gå videre ved at trykke på ”fortsæt” , eller du kan gemme som en kladde med henblik på senere at gøre op-rettelsen færdig.

Når du har godkendt dine oplysninger, dannes auto-matisk et kæreskrift. Kæreskriftet er altså ikke et dokument, som du sender til byretten, men et dokument som automatisk bliver dannet på baggrund af dine oplysninger. Hvis du har skrevet din sagsfremstilling og dine argumenter vedrørende kæren i et processkrift, kan du indlæse dette som et ”supplement til kæreskriftet” . Når du har godkendt kære-

8

skriftet, vil byretten overføre sagen til landsretten. Hvis du ikke betaler retsafgift samtidig med kæreskriftet, vil byretten rykke dig for betaling.

Hvis du ikke betaler inden fristens udløb, må du forvente, at landsret-ten afviser kæren. Hvis dine indtastede oplysninger ikke er tilstrække-lige, eller der er andre mangler ved kæreskriftet, kan landsretten fast-sætte en frist til, at du udbedrer manglerne. Når kæresagen er oprettet, får indkærede adgang til at se kæresagen på minretssag.dk. Hvis ind-kærede ikke foretager sig noget, inden 10 dage efter kæresagen er over-ført til landsretten, vil landsretten normalt afgøre sagen ud fra de oplys-ninger, landsretten har. Indkærede har ikke pligt til at indlevere kære-svarskrift i en kæresag. …

31.4 PÅSTAND UNDER KÆREN Påstanden er det resultat, du mener, kæresagen skal have. Du skal ind-taste din påstand i påstandsfelterne på minretssag.dk. Det er ikke til-strækkeligt, at din påstand står i et processkrift.”

Om påstande og ændring af påstande er der i vejledningen s. 66f. under afsnit-tet om overblik og funktioner og s. 133f. under afsnittet om sagens forberedelse anført bl.a.:

”10.2.6

Påstande

Oversigten viser parternes påstande i sagen. Påstandene er som ud-gangspunkt filtreret, så det alene er parternes aktuelle påstande, som vises. Hvis du også ønsker at se de tidligere påstande, skal du fjerne dette filter ved at klikke på det. Påstanden er det resultat, en part øn-sker, sagen skal have… …

Hvis påstanden ikke er formuleret tilstrækkeligt klart, kan retten afvise sagen. Hvis du er i tvivl om, hvordan påstanden skal formuleres, bør du kontakte en advokat.

Funktioner i oversigten Hvis du ønsker at ændre din påstand under sagen, skal du indtaste din nye påstand på minretssag.dk. Det er ikke tilstrækkeligt, at din påstand står i et processkrift.

Du ændrer din påstand ved at vælge ”Ændre påstand” , hvorefter du bliver ført til at indlæse et processkrift, hvor du skal gøre rede for din nye påstand. Du kan også indlæse nye bilag til sagen. Derefter skal du

9

markere, at du vil ændre din påstand, og indtaste de ændringer, som du ønsker. Din ændrede påstand vil afløse den tidligere påstand.

Du kan læse mere om ændring af påstand i afsnit 24.6.

…

24.6 ÆNDRING AF PÅSTANDEN

Du kan ændre din påstand i forbindelse med, at du indleverer et nyt processkrift, hvor du gør rede for baggrunden for din ændrede påstand.

Dette kan du gøre på to måder:

1.Under fanebladet ”Dokumenter og meddelelser” skal du trykke på knappen ”Tilføj dokumenter” og vælge ”Processkrift” . Du vil i denne handling få mulighed for at markere, at du vil ændre din påstand.

2.Under fanebladet ”Påstande” skal du trykke på knappen ”Ændre påstand” . Du vil da komme til handlingen, hvor du tilføjer et pro-cesskrift, og få mulighed for at markere, at du vil ændre din på-stand.

Når du markerer, at du vil ændre din påstand, får du vist din nuvæ-rende påstand. Du skal dernæst indtaste de ændringer, som du ønsker. Din ændrede påstand vil afløse den tidligere påstand.

Din tidligere påstand vil stadig kunne ses under fanebladet påstande. Påstandene er som udgangspunkt filtreret, så det alene er parternes ak-tuelle påstande, som vises. Hvis du også ønsker at se de tidligere på-stande, skal du fjerne dette filter ved at klikke på det.

Parterne kan ikke ændre deres påstande ved alene at anføre den nye på-stand i et processkrift. Det vil sige, at du kun gyldigt kan ændre din på-stand ved at tilrette den på minretssag.dk.

…

24.6.1 Oplys om du vil ændre din påstand

Hvis du vil ændre din påstand, skal du sætte kryds i feltet ”Oplys om du vil ændre din påstand” . Når du trykker på ”fortsæt” , vil du få mu-lighed for at indtaste din nye påstand.

Din ændrede påstand vil afløse den tidligere påstand.

24.6.2 Ændring af påstande

10

Du ændrer din påstand ved at trykke på blyantsikonet ud for din på-stand. Du skal dernæst indtaste din nye påstand. Når du forhøjer din påstand under sagen, vil dette som regel også indebære, at sagens værdi ændres. Du skal indtaste sagens værdi på baggrund af din nye påstand.

Sagens værdi danner grundlag for beregning af retsafgift, og når du for-højer din påstand, skal du betale yderligere retsafgift. Hvis du nedsæt-ter din påstand, har det ikke betydning for retsafgiften, men kan have betydning for en efterfølgende berammelsesafgift og for beregning af sagsomkostninger.

Din ændrede påstand vil afløse den tidligere påstand.”

Anbringender

LEDproof har anført navnlig, at kæremålet er iværksat rettidigt i henhold til

retsplejelovens § 394, stk. 1, jf. § 393, stk. 3, ved indlevering af kæreskrift ved brug af appelfunktionen i domstolenes digitale sagsportal i henhold til retsple-jelovens § 148 a, stk. 1. Dette er bekræftet i landsrettens retsbog af 1. oktober 2021, hvor det anføres, at kæren anses for rettidig.

Ved den pågældende retsbog fastsatte landsretten frist for LEDproof til den 12. oktober 2021 til at berigtige oplysningerne på sagsportalen, således at påstan-den på portalen kom til at svare til LEDproofs påstand ifølge kæreskriftet.

Det var ikke muligt for LEDproof at berigtige oplysningerne i sagsportalen, og der blev derfor rettet henvendelse til landsretten herom inden fristens udløb.

LEDproofs påstand fremgik af selve kæreskriftet, som var indleveret i sagspor-talen ved brug af appelfunktionen.

Man bliver som kærende ved benyttelse af appelfunktionen i sagsportalen ikke automatisk anmodet om at indtaste sin påstand, således som portalen anmoder en sagsøger/sagsøgt om at gøre, når man indleverer stævning eller svarskrift. Det er en teknisk uhensigtsmæssighed for brugeren. Der er desuden ikke en funktion i sagsportalen, der tillader, at man kan berigtige enhver ubetyde-lig/mindre formel mangel. Dette kan kun lade sig gøre ved, at den pågældende ret ”åbner” for adgang til at berigtige det pågældende felt på sagsportalen, som skal berigtiges. Det er bl.a. tilfældet ved et forkert indtastet CVR-nr.

Man kan kun ændre eller berigtige en manglende indtastning af påstand under et kæremål på sagsportalen, hvis der indleveres et nyt processkrift. Fremgangs-måden med at indlevere et nyt processkrift virkede og virker ganske ulogisk og i øvrigt unødvendigt i den konkrete sammenhæng. I sagen skulle der hverken

11

ændres påstand eller indleveres nyt processkrift, men alene indtastes den på-stand, som fremgik af kæreskriftet.

Der er ikke hjemmel til at afvise et kæremål med henvisning til ubetyde-lige/mindre formelle mangler, når kæremålet på korrekt vis er indledt over ap-pelfunktionen i retssagsportalen, navnlig ikke når kærende har reageret retti-digt inden for den af landsretten fastsatte frist og bedt om assistance.

Der foreligger således ikke en udeblivelse i retsplejelovens forstand, som kan føre til afvisning. Det forekommer tillige tvivlsomt, om der er hjemmel til at af-vise en i øvrigt rettidigt iværksat kære på sagsportalens appelfunktion med henvisning til vejledningen til min retssag.dk. Vejledningen omtaler ikke afvis-ning som sanktion på manglende berigtigelse af formelle forhold omtalt i vej-ledningen.

Slejpner kan ikke have nogen berettiget forventning om, at der ikke er iværksat et kæremål af LEDproof.

Landsrettens kendelse om afvisning af kæremålet bør på denne baggrund op-hæves, og sagen bør hjemvises til realitetsbehandling i landsretten.

Slejpner har i det hele henvist til landsrettens meddelelse af 20. maj 2022, hvor

landsretten henholder sig til sin afgørelse af 15. december 2021.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår, om landsretten med rette har afvist LEDproof ApS’ kære af en be-slutning fra Retten på Frederiksberg om, at LEDproof og Slejpner A/S hver især skulle bære egne advokatudgifter i forbindelse med en sag om isoleret bevisop-tagelse i form af syn og skøn, og at udgiften til syn og skøn skulle betales af Slejpner.

Det fremgår af landsrettens retsbog af 1. oktober 2021, at LEDproof har kæret afgørelsen ved anvendelse af appelfunktionen på den digitale sagsportal, min-retssag.dk, hvorfor kæren blev anset for rettidig, jf. retsplejelovens § 394, stk. 1.

Af retsbogen fremgår endvidere, at LEDproofs påstand ikke var angivet i det på sagsportalen automatisk genererede kæreskrift, men fremgik af et kæreskrift, som selskabet havde indlagt som supplerende sagsoplysninger på sagsportalen.

Landsretten meddelte derfor LEDproof frist til senest den 12. oktober 2021 at berigtige oplysningerne på sagsportalen, således at påstanden i sagsportalen svarede til selskabets påstand ifølge det indlagte kæreskrift. Landsretten an-førte, at hvis fristen ikke blev overholdt, måtte kæren påregnes afvist.

Den 4. oktober 2021 anmodede LEDproof via sagsportalen om landsrettens bi-stand til at rette påstanden, idet sagsportalen ikke gav mulighed for dette.

12

Landsretten besvarede ikke henvendelsen.

Ved kendelse af 15. december 2021 blev LEDproofs kære afvist med henvisning til, at selskabet ikke inden for den fastsatte frist havde fremsat påstand i over-ensstemmelse med retsplejelovens § 393, stk. 3, jf. § 148 a, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 148 a, stk. 1, skal civile kæresager som den foreliggende anlægges og behandles ved anvendelse af domstolenes digitale sagsportal.

Af forarbejderne til bestemmelsen, af bekendtgørelsen om anvendelse af den di-gitale sagsportal § 3 og af vejledningen til domstolenes sagsportal pkt. 31 følger, at et kæreskrift, der indgives på den digitale sagsportal, ikke er et dokument, som den kærende udfærdiger og sender til retten, men et dokument, som auto-matisk bliver dannet på baggrund af de oplysninger, som udfyldes på sagspor-talen, og som automatisk dannes, når kærende har godkendt de pågældende oplysninger.

Landsretten har dermed haft grundlag for som sket ved retsbogen af 1. oktober 2021 at meddele LEDproof frist til at indføre sin påstand i påstandsfeltet i sags-portalen, og dette har kunnet ske med afvisningsvirkning, jf. herved princip-perne i retsplejelovens § 349.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder den meddelelse, som LEDproofs advokat den 4. oktober 2021 sendte til landsretten, lægger Højesteret til grund, at LEDproof var indforstået med og forsøgte at afhjælpe den manglende ud-fyldning af påstandsfeltet i sagsportalen, men ikke teknisk var i stand til det uden bistand fra landsretten.

Højesteret finder, at det ikke efter vejledningen til domstolenes sagsportal er klart, hvad en kærende, som fra begyndelsen ikke har udfyldt påstandsfeltet i sagsportalen, skal gøre for at rette op herpå. Det er ikke anført i vejledningen, at proceduren for ændring af en påstand også skal anvendes i et tilfælde som det foreliggende, hvor en part, efter at kæren er indgivet, uden at ændre påstand skal indtaste en manglende påstand i påstandsfeltet i sagsportalen, og det kan derfor efter Højesterets opfattelse ikke anses for ubegrundet, at LEDproof efter-spurgte teknisk bistand fra landsretten.

Som nævnt blev henvendelsen fra LEDproof ikke besvaret af landsretten.

Henset hertil finder Højesteret, at landsretten ikke burde have afvist LEDproofs kære ved kendelsen af 15. december 2021.

Højesteret ophæver derfor kendelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i landsretten.

13

THI BESTEMMES:

Landsrettens kendelse om afvisning af LEDproof ApS’ kære ophæves, og sagen hjemvises til landsretten til fornyet behandling.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for Højesteret til den an-den part.

Kæreafgiften tilbagebetales.