32/2024

Højesteret - Betingelserne for varetægtsfængsling var ikke opfyldt

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 36.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Betingelserne for varetægtsfængsling var ikke opfyldt

Ikke bestemte grunde til at antage, at Tiltalte 1 kunne og ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen, og varetægtsfængsling kunne derfor ikke ske efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3

Sag 32/2024

Kendelse afsagt den 17. december 2024

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1

I marts 2023 blev Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 anholdt af politiet, idet der i den bil, de befandt sig i, blev fundet et betydeligt kvantum kokain. De blev alle tre varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3. Alle tre nægtede sig skyldig i grundlovsforhøret, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 afgav forklaring.

I februar 2024 blev de alle tre af byretten fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lovgivningen om euforiserende stoffer. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 blev hver idømt 8 års fængsel og Tiltalte 2 blev idømt 7 års fængsel. De blev alle tre udvist med et indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 2 og Tiltalte 3 ankede dommen til frifindelse. Tiltalte 1, som i modsætning til Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde erkendt sig skyldig under hovedforhandlingen i byretten, ankede ikke dommen. Anklagemyndigheden ankede dommen for alle de tre tiltalte med påstand om skærpelse.

Landsretten afsagde i marts 2024 kendelse om, at Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 fortsat skulle være varetægtsfængslet under ankesagen, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og 3.

For Højesteret angik sagen, om landsretten havde grundlag for at varetægtsfængsle Tiltalte 1 efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (om kollusionsarrest), eller om han alene burde have været varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 (om unddragelsesfare), hvilket han ikke protesterede imod.

Højesteret udtalte, at der ved varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, må foretages en konkrete vurdering af, om der er bestemte grunde til at antage, at den sigtede, som spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling angår, på fri fod vil og kan vanskeliggøre forfølgningen i sagen, herunder ved påvirkning af medsigtede eller andre.

Højesteret fandt efter en samlet vurdering af sagen, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse om varetægtsfængsling af Tiltalte 1 ikke var bestemte grunde til at antage, at han ville eller kunne vanskeliggøre forfølgningen i ankesagen ved at samstemme sin forklaring med Tiltalte 2 og Tiltalte 3. Højesteret fandt endvidere, at der ikke var bestemte grunde til at frygte, at Tiltalte 1 ville vanskeliggøre forfølgningen ved at advare andre medskyldige.

Betingelserne efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, var derfor ikke opfyldt på tidspunktet for landsrettens kendelse, og Tiltalte 1 burde således alene have været varetægtsfængslet efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.