72/2025

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 91.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt fredag den 27. februar 2026

Sag 72/2025 (2. afdeling)

Anklagemyndigheden mod Tiltalte (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Sermersooq Kredsret den 2. september 2024 (997/2024) og af Grønlands Landsret den 30. januar 2025 (K 197/24).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Michael Rekling, Kurt Rasmussen, Jørgen Steen Sørensen og Peter Mørk Thomsen.

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Retsgrundlag På gerningstidspunktet den 19. januar 2024 lød kriminallovens §§ 77, stk. 1, 118, 119, stk. 1, 121, 146, stk. 1, og 147, stk. 1, således:

”§ 77. For voldtægt dømmes den, der har samleje eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke har samtykket heri. …

- 2 -

§ 118. Samtidig med at retten ved dom fastslår, at tiltalte har begået en forbrydelse, træffes der i dommen bestemmelse om, hvilken af de i § 119 nævnte foranstaltninger der skal anvendes, jf. dog § 121, stk. 2.

§ 119. Retten kan træffe bestemmelse om:

1) Advarsel, jf. kapitel 25. 2) Bøde, jf. kapitel 26. 3) Betinget anstaltsdom, jf. kapitel 27. 4) Dom til tilsyn, jf. kapitel 28. 5) Dom til samfundstjeneste, jf. kapitel 29. 6) Dom til anstalt og tilsyn, jf. kapitel 30. 7) Anbringelse i anstalt, jf. kapitel 31.

…

§ 121. Ved valget og udmålingen af foranstaltning skal der tages hensyn til

1) lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke hand-

linger af den pågældende art, og

2) gerningsmandens personlige forhold, herunder hvad der skønnes nødvendigt for

at afholde den pågældende fra yderligere lovovertrædelser.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan retten undlade at idømme nogen foranstaltning. Retten træffer i så fald bestemmelse herom i dommen. …

§ 146. Anbringelse i anstalt kan anvendes, når det er nødvendigt

1) for at forebygge, at gerningsmanden begår yderligere lovovertrædelser, eller 2) af hensyn til lovovertrædelsens grovhed.

…

§ 147. Tiden for anbringelsen i anstalt, som ikke kan overstige 10 år, fastsættes i dom-men.”

Af forarbejderne til kriminallovens dagældende § 121 fremgår bl.a. (Folketingstidende 2007-08, tillæg A, lovforslag nr. L 35, s. 1668):

”Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at rettens afgørelse om valg og ud -måling af foranstaltning skal bero på en ligelig hensyntagen dels til grovheden af den begåede kriminalitet, dels til gerningsmandens personlige forhold.

I forhold til den gældende bestemmelse om foranstaltningsvalget i kriminallovens § 87 er hensynet til gerningsmandens personlige forhold nedtonet og nu ligestillet med hen-synet til lovovertrædelsens grovhed. Dette indebærer, at retten i den enkelte sag skal vurdere, hvilken foranstaltningsform der som udgangspunkt kan komme på tale, og val-get og udmålingen skal ske både under hensyntagen til lovovertrædelsens grovhed og til gerningsmandens personlige forhold.

I rettens vurdering skal der således ikke fokuseres alene på den begåede kriminalitet, men også på andre forhold, herunder den tiltaltes alder, tidligere kriminalitet mv. Et re-socialiseringsbehov kan således betyde, at der skal anvendes en foranstaltning, der be-

- 3 -

finder sig et trin lavere på foranstaltningsstigen, end hvad den aktuelle sag ellers ville henføres til. Hvis gerningspersonen tidligere har begået lignende kriminalitet, kan det omvendt medføre, at der anvendes en trinhøjere foranstaltning (f.eks. anstaltsdom i ste-det for tilsynsdom).”

Om kriminallovens dagældende § 77, stk. 1, fremgår af forarbejderne bl.a. (Folketingstidende 2022-23 (2. samling), tillæg A, lovforslag nr. L 49, s. 8 og 33):

”Overtrædelser af § 77 foranstaltes afhængig af forbrydelsens alvor og gerningsman -dens personlige forhold, idet der er tale om handlinger, som varierer i grovhed. Derved kan der udmåles foranstaltninger på hele foranstaltningsspektret. …

Der vil i almindelighed være grundlag for at udmåle en skærpet foranstaltning, hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten har strakt sig over læn-gere tid eller er begået af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her begår voldtægt. Der vil omvendt kunne være grundlag for at ud-måle en kortere foranstaltning end de angivne udgangspunkter, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end samleje eller om forsøg. …

Det foreslåede § 77, stk. 1 og 2, viderefører uændret det eksisterende foranstaltningsni-veau for voldtægt. Ved fastsættelse af foranstaltningen fremgår det af kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 1, at der skal tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed, herunder sam-fundets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art.

Derudover følger det af kriminallovens § 121, stk. 1, nr. 2, at der skal tages hensyn til gerningsmandens per-sonlige forhold, herunder hvad der skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra yderligere lovovertrædelser. Det bemærkes, at foranstaltningsniveauet for voldtægt af personer under 18 år blev skærpet ved lov nr. 572 af 10. maj 2022.

Af forarbejderne fremgår, at en forhøjelse af foranstaltningsniveauet med 50 pct. forudsættes, jf. Folke-tingstidende 2021-22, A, L 126 som fremsat, side 14.

Det bemærkes, at der som følge af de mange forskelligartede forhold omfattet af § 77, stk. 1 og 2, i kriminalloven er en meget stor variation i foranstaltningsniveauet for vold-tægt.

Der vil f.eks. i almindelighed være grundlag for at udmåle en skærpet foranstalt-ning, hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begået af flere gerningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her begår voldtægt.

Der vil omvendt i almindelighed være grundlag for at udmåle en mindre indgribende foranstaltning, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end samleje eller om forsøg.

Fastsættelse og udmåling af foranstaltning beror således på domstolenes konkrete vur-dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen.”

- 4 -

Anbringender

Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden anført navnlig, at Grønlands Landsret har anvendt forsætsbegrebet forkert. Landsretten har fundet ham skyldig, alene fordi det blev anset for godtgjort, at der blev gennemført samleje uden forurettedes samtykke, uden at landsretten har vurderet, om han havde forsæt til at gennemføre samlejet uden forurettedes samtykke.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at udmåle foranstaltningen om anstaltsanbringelse til et niveau højere end 4 måneder.

Efter forarbejder-ne til den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i den danske straffelov kan passivitets-situationer sidestilles med og som udgangspunkt straffes på samme måde som i de situationer, hvor forurettede befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-sætte sig handlingen (tilsnigesamleje).

Efter grønlandsk retspraksis forud for indførelsen af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse blev tilsnigesamleje foranstaltet med anstalts-anbringelse i omkring 4 måneder.

I forarbejderne til den samtykkebaserede voldtægtsbe-stemmelse i den grønlandske kriminallov blev der ikke taget stilling til, hvordan forhold om-fattet af den nykriminaliserede bestemmelse skal foranstaltes, men det fremgår, at det eksiste-rende foranstaltningsniveau blev videreført. Foranstaltningen bør derfor fastsættes i overens-stemmelse med udgangspunktet til anstaltsanbringelse i 4 måneder.

Der er på grund af hans personlige forhold grundlag for at gøre foranstaltningen betinget med vilkår om samfundstje-neste.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at landsrettens præmisser må forstås sådan, at Tiltalte har haft den fornødne subjektive tilregnelse i form af forsæt, idet samlejet ifølge landsretten skete, selv om forurettede sagde fra.

Landsretten lagde ved bevisvurderin-gen vægt på Tiltaltes egen forklaring om, at forurettede allerede inden episoden vistnok havde tilkendegivet, at de ikke skulle have sex, og at hun svarede med benægtende lyde, da han ville have analt samleje. Det følger heraf, at Tiltalte havde forsæt til at have samleje, herunder analt samleje, med forurettede uden hendes samtykke.

Landsretten har derfor ikke anvendt forsætsbegrebet forkert.

- 5 -

Anklagemyndigheden har for landsretten påstået stadfæstelse og finder derfor at være afskåret fra at påstå skærpelse for Højesteret. Foranstaltningen bør under alle omstændigheder være en ubetinget anstaltsanbringelse, og længden bør ikke fastsættes til mindre end 6 måneder. Ved den konkrete fastsættelse af foranstaltningen må det indgå bl.a., at forurettede sagde fra, og at hun blev udsat for både vaginalt og analt samleje, som indebar en betydelig krænkelse af hen-des værdighed, integritet og seksuelle selvbestemmelsesret.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte blev ved Grønlands Landsrets ankedom af 30. januar 2025 dømt til an-bringelse i anstalt i 6 måneder for overtrædelse af den grønlandske kriminallovs § 77, stk. 1, ved i januar 2024 at have haft vaginalt og analt samleje med Forurettede uden hendes samtykke. Landsrettens dom var en stadfæstelse af kredsrettens dom.

Kredsretten havde ved bevisvurderingen lagt til grund bl.a., at Forurettede skubbede Tiltaltes hænder væk, da han rørte hende på brysterne og balderne, og at han gennemførte vaginalt samleje og forsøgte analt samleje, men at Forurettede flyttede sig, så det ikke lykkedes.

Kredsretten lagde desuden til grund bl.a., at Tiltalte vendte hende om på maven og gennemførte vaginalt og analt samleje, men at han stoppede, da hun i forbindelse med det anale samleje sagde nej, idet han herefter på ny gennemførte vaginalt samleje, selv om hun forsøgte at rejse sig og skubbe ham væk.

Kredsretten lagde endvidere til grund, at Forurettede fra begyndelsen af episoden sagde, at hun ikke havde lyst, og at hun i øvrigt forholdt sig passivt. Kredsretten fandt det herefter bevist, at Tiltalte havde vaginalt og analt samleje med Forurettede uden hendes samtykke, og at dette måt-te have stået klart for ham, hvorfor han havde forsæt til overtrædelse af den grønlandske kri-minallovs § 77, stk. 1.

Grønlands Landsret fandt det også efter bevisførelsen for landsretten bevist, at Tiltalte havde vaginalt og analt samleje med Forurettede uden hendes samtykke. Lands-retten lagde vægt på bl.a. Forurettedes sikre og troværdige forklaring, herunder om at hun sagde fra, da Tiltalte forsøgte analt samleje, men at han efterfølgende gen-nemførte samleje både vaginalt og analt med hende. Landsretten lagde også vægt på Tiltaltes

- 6 -

forklaring om, at han troede, at Forurettede nok forud for mødet havde skrevet til ham, at de måske ikke skulle have sex, og at hun svarede med benægtende lyde, da han ville have analt samleje.

For Højesteret angår sagen, om landsretten kan anses for at have lagt til grund, at Tiltalte havde forsæt til at overtræde kriminallovens § 77, stk. 1. Sagen angår desuden, om der er grundlag for at formilde den idømte foranstaltning.

Forsæt Højesteret finder, at Grønlands Landsret burde – som kredsretten – have forholdt sig udtryk-keligt til, om Tiltalte havde forsæt til at overtræde kriminallovens § 77, stk. 1.

Det fremgår dog af landsrettens dom, at retten ved bevisbedømmelsen lagde til grund bl.a., at Forurettede sagde fra, da Tiltalte forsøgte analt samleje, men at han efterfølgende gennemførte samleje både vaginalt og analt med hende. Landsretten lagde også vægt på Tiltaltes forklaring om, at han troede, at Forurettede nok forud for mødet havde skrevet til ham, at de måske ikke skulle have sex, og at hun svarede med benægtende lyde, da han ville have analt samleje.

Højesteret finder herefter, at dommen må forstås sådan, at landsretten har fundet det bevist, at Tiltalte havde forsæt til at gennemføre samleje som beskrevet i tiltalen uden Forurettedes samtykke.

Tiltaltes frifindelsespåstand tages derfor ikke til følge.

Udmålingen Ved overtrædelse af den grønlandske kriminallovs § 77, stk. 1, træffer retten efter § 118 be-stemmelse om, hvilken af de foranstaltninger, der er nævnt i § 119, herunder anbringelse i anstalt, der skal anvendes. Det fremgår af § 121, stk. 1, at der ved valget og udmålingen af foranstaltning skal tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed, herunder samfundets interesse i at modvirke handlinger af den pågældende art, og gerningsmandens personlige forhold, her-under hvad der skønnes nødvendigt for at afholde den pågældende fra yderligere lovovertræ-delser.

- 7 -

Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i kriminallovens § 77, stk. 1, trådte i kraft den 1. juli 2023. Forud for ændringen fandt kriminallovens § 77 anvendelse bl.a. vedrørende for-hold, hvor gerningsmanden tiltvang sig samleje eller andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold (nr. 1) eller skaffede sig samleje med eller andet seksuelt forhold til en per-son, der befandt sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende var ude af stand til at modsætte sig handlingen (nr. 2).

Overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1, blev efter praksis i Grønland forud for lovæn-dringen som udgangspunkt og afhængig af bl.a. gerningsmandens personlige forhold foranstaltet med anstaltsanbringelse i omkring 1 år og 6 måneder for forhold omfattet af den tidligere § 77, stk. 1, nr. 1, og med anstaltsanbringelse i omkring 4 måneder for forhold omfattet af den tidligere § 77, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af forarbejderne til nyaffattelsen af § 77, stk. 1, at bestemmelsen uændret videre-fører det eksisterende foranstaltningsniveau for voldtægt. Det fremgår desuden, at der i kraft af de mange forskelligartede forhold omfattet af § 77, stk. 1, er en meget stor variation i for-anstaltningsniveauet for voldtægt.

Der vil ifølge forarbejderne f.eks. i almindelighed være grundlag for at udmåle en skærpet foranstaltning, hvis der som led i voldtægten er udøvet betydelig vold, hvis voldtægten har strakt sig over længere tid eller er begået af flere ger-ningsmænd, eller hvis gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem og her begår voldtægt.

Der vil omvendt i almindelighed være grundlag for at udmåle en mindre indgribende foran-staltning, hvis der f.eks. er tale om andet seksuelt forhold end samleje eller om forsøg.

Højesteret finder, at der ved fastsættelse af foranstaltningen skal tages hensyn til forholdets karakter og grovhed, herunder at Forurettede sagde fra over for krænkelsen, der bestod i både vaginalt og analt samleje. Der skal endvidere efter § 121, stk. 1, nr. 2, tages hensyn til Tiltaltes personlige forhold, herunder hvad der skønnes nødvendigt for at afhol-de ham fra yderligere lovovertrædelser.

Højesteret finder efter det anførte og i lyset af praksis for foranstaltningsniveauet forud for lovændringen i 2023, at der ikke er grundlag for at nedsætte længden af den idømte foran-staltning. Der er heller ikke grundlag for at gøre foranstaltningen betinget.

- 8 -

Konklusion Højesteret stadfæster Grønlands Landsrets dom, således at Tiltalte dømmes til anbringelse i anstalt i 6 måneder.

Thi kendes for ret

:

Grønlands Landsrets dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.