28/2022

KAI001

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 96.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Kære af landsrettens beslutning om europæisk arrestordre afvist

Sag 28/2022

Kendelse afsagt 14. november 2022

Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5

Landsrettens beslutning om at udstede europæiske arrestordrer kunne ikke kæres til Højesteret uden Procesbevillingsnævnets tilladelse

Fem tiltalte i en ankesag ved landsretten havde forladt landet og var udeblevet ved hovedforhandlingens begyndelse i 2013. Landsretten afsagde herefter kendelse om, at de tiltalte skulle varetægtsfængsles in absentia, og at de skulle fremstilles i landsretten inden 24 timer efter indbringelsen her til landet.

Derefter udstedte Justitsministeriet europæiske arrestordrer på de fem tiltalte med henblik på anholdelse og udlevering til Danmark.

I 2016 blev kompetencen til at udstede bl.a. europæiske arrestordrer overført til Rigsadvokaten, og i 2020 blev kompetencen hertil overført fra Rigsadvokaten til domstolene. Som følge heraf anmodede anklagemyndigheden i 2021 landsretten om at udstede europæiske arrestordrer på de fem tiltalte.

Ved kendelse af 16. marts 2022 bestemte landsretten, at de tiltalte fortsat skulle være varetægtsfængslet in absentia, og at der skulle udstedes europæiske arrestordrer på de tiltalte.

Uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kærede de tiltalte landsrettens kendelse til Højesteret med henvisning til udleveringslovens § 47, stk. 1, men Højesteret afviste kæremålet.

Højesteret fastslog, at udleveringslovens § 47, stk. 1, ikke fraviger retsplejelovens § 968 a, stk. 1, hvorefter kære af landsrettens kendelse, som er afsagt under behandling af en ankesag, kun kan kæres til Højesteret med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.