BRByretterne

1-2030/2025

Afgørelse / Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
20-04-2026
Sagsemne
dokumentfalsk, beløb 0 - 100.000, beløb 0 - 100.000
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2026.04.20B3 Retten i Hjørrings

DOM

Dato: 20. april 2026 Rettens sagsnr.: 1-2030/2025 Politiets sagsnr.: 5100-76141-00231-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født februar 1987 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. december 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 18. august 2022 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Selskab1 vedrørende køb af en vægtpakke, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 2.998 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr.: ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 18. august 2022 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Selskab1 vedrørende køb af en vægtpakke, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 2.998 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 2. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 24. april 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en kvittering fra Selskab3 vedrørende køb af en Siemens kaffemaskine, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 2.099 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 24. april 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en kvittering fra Selskab3 vedrørende køb af en Siemens kaffemaskine, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 2.099 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 3. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 9. oktober 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Selskab1 vedrørende køb af en Crossfit Rack, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 3.000 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 9. oktober 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Selskab1 vedrørende køb af en Crossfit Rack, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 3.000 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 4. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 28. november 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Selskab1 vedrørende køb af en træningsbænk, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 3.200 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Foruettede led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 28. november 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Selskab1 vedrørende køb af en træningsbænk, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 3.200 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 5. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 18. december 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en kvittering fra Selskab3 vedrørende køb af en Sage espressomaskine, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 5.000 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 18. december 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en kvittering fra Selskab3 vedrørende køb af en Sage espressomaskine, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 5.000 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 6. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 18. december 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Restaurant vedrørende køb af juletapas, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 900 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 18. december 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Restaurant vedrørende køb af juletapas, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 900 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 7. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 22. december 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Hjemmeside1.dk fra Selskab2 vedrørende køb af en pullup og dip station og en trap bar, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 2.448 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 22. december 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Hjemmeside1.dk fra Selskab2 vedrørende køb af en pullup og dip station og en trap bar, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 2.448 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 8. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 27. maj 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Selskab3 vedrørende køb af en Dyson stangstøvsuger, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 2.890 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr.: ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 27. maj 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Selskab3 vedrørende køb af en Dyson stangstøvsuger, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 2.890 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 9. straffelovens § 279 a – databedrageri – ved i tiden forud for den 4. juni 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved at lade centerets konto hos Selskab4 betale for udgifter til mad på i alt 7.916,32 kr. til skolefesten på Skole, selvom han samtidig fik 8.720 kr. i betaling for maden fra skolen på sin egen konto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 – underslæb – ved i tiden forud for den 4. juni 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer lod centerets konto hos Selskab4 betale for udgifter til mad på i alt 7.916,32 kr. til skolefesten på Skole, selvom han samtidig fik 8.720 kr. i betaling for maden fra skolen på sin egen konto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 10. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 25. juni 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Hjemmeside2.dk tilhørende Selskab2 vedrørende køb af en vægtstang og slyngetræner, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 4.200 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 25. juni 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Hjemmeside2.dk tilhørende Selskab2 vedrørende køb af en vægtstang og slyngetræner, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 4.200 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 11. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 17. juli 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Hjemmeside2.dk tilhørende Selskab2 vedrørende køb af to kettlebells, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 4.801 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 17. juli 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Hjemmeside2.dk tilhørende Selskab2 vedrørende køb af to kettlebells, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 4.801 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 12. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 26. august 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Hjemmeside2.dk tilhørende Selskab2 vedrørende køb af elastiksæt og håndtags sæt, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 1.248 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 29. november 2023 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Hjemmeside2.dk tilhørende Selskab2 vedrørende køb af elastiksæt og håndtags sæt, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 1.248 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 13. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 16. oktober 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Selskab3 vedrørende køb af en Kenwood Køkkenmaskine, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 2.197 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 16. oktober 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Selskab3 vedrørende køb af en Kenwood Køkkenmaskine, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 2.197 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 14. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 12. november 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Restaurant vedrørende køb af juletapas, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 900 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 12. november 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Restaurant vedrørende køb af juletapas, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 900 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 15. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 22. december 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Selskab1 vedrørende køb af en vægtstang, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 5.998 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 22. december 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Selskab1 vedrørende køb af en vægtstang, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 5.998 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 16. straffelovens § 279 a og § 171 – databedrageri og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 23. januar 2025 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have forfalsket en faktura fra Hjemmeside2.dk tilhørende Selskab2 vedrørende køb af en Maxxus motionscykel, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 11.240 kr. fra centerets bankkonto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 og § 171 – underslæb og dokumentfalsk – ved i tiden forud for den 23. januar 2025 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer forfalskede en faktura fra Hjemmeside2.dk tilhørende Selskab2 vedrørende køb af en Maxxus motionscykel, som aldrig blev leveret til centeret, hvorefter tiltalte overførte 11.240 kr. fra centerets konto til sin egen bankkonto med nr. ..., og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 17. straffelovens § 279 a – databedrageri – ved i tiden forud for den 27. januar 2025 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved at lade centerets konto hos Selskab4 betale for udgifter til mad på i alt 129,46 kr., som aldrig blev leveret til centeret, og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 – underslæb – ved i tiden forud for den 27. januar 2025 på sin adresse Adresse1, i By3, som kasserer for Forurettede1, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han som kasserer lod centerets konto hos Selskab4 betale for udgifter til mad på i alt 129,46 kr., som aldrig blev leveret til centeret, og hvorved Forurettede1 led et tilsvarende formuetab. 18. (18+19) straffelovens § 279 a – databedrageri – ved i tiden forud for den 15. april 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, idet han i egenskab af at være kasserer for Forurettede2, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, fra Vidne3 at have modtaget i alt 20.368 kr. med henblik på at skulle overføre dette beløb til klubbens bankkonto, men hvor tiltalte kun videreoverført 10.000 kr., og hvorved Forurettede2 derfor led et tab på i alt 10.368 kr. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 – underslæb – ved i tiden forud for den 15. april 2024 på sin adresse Adresse1, i By3, idet han i egenskab af at være kasserer for Forurettede2, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, fra Vidne3 modtog i alt 20.368 kr. med henblik på at skulle overføre dette beløb til klubbens bankkonto, men hvor tiltalte kun videreoverført 10.000 kr., og hvorved Forurettede2 derfor led et tab på i alt 10.368 kr. 19. (28). straffelovens § 279 a – databedrageri – ved i tiden forud for den 17. marts 2025 på sin adresse Adresse1, i By3, i egenskab af at være kasserer for Forurettede2, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have overført 14.000 kr. fra klubbens konto til sin egen konto som betaling for en tur, klubben aldrig afholdt, og hvorved Forurettede2 led et tilsvarende formuetab. subsidiært straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3 – underslæb – ved i tiden forud for den 17. marts 2025 på sin adresse Adresse1, i By3, i egenskab af at være kasserer for Forurettede2, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, uretmæssigt at have forbrugt ham betroede penge, idet han overførte 14.000 kr. fra klubbens konto til sin egen konto som betaling for en tur, klubben aldrig afholdt, og hvorved Forurettede2 led et tilsvarende formuetab.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 6, 12 og 14, men har erkendt sig skyldig i de øvrige forhold. Forurettede1 har påstået, at tiltalte skal betale 61.164,78 kr. i erstatning Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men bestridt kravet størrelsesmæssigt for så vidt angår de nægtede forhold.

Forurettede2 har påstået, at tiltalte skal betale 24.368 kr. i erstatning Tiltalte har anerkendt kravet. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne1, Vidne2 og Vidne3. Rettens gengivelse af forklaringerne er lydoptaget og medtages ikke i dommen.

Personlige oplysninger Kriminalforsorgen har ved brev af 30. september 2025 oplyst, at der ikke er udarbejdet personundersøgelse, da det ikke har været muligt at opnå kontakt til tiltalte. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han lever et almindeligt familieliv med sin kone og to børn på 10 og 13 år. Han og hans kone har været gift i 13 år. Han er uddannet kok og arbejder som sådan på Hotel.

Han går ind i tredje sæson i ansættelsen. Hans kone har natarbejde som sosu-assistent på plejehjemmet i By2. Baggrunden for den begåede kriminalitet var, at hans kone i en periode var uden indtægt i forbindelse med, at hun var arbejdsløs som lærer, hvorunder hun mistede sin dagpengeret, og banken lukkede deres kredit.

Kriminalforsorgen har under hovedforhandlingen pr. telefon tilkendegivet at ville forestå samfundstjeneste og tilsyn for tiltalte.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har om sagen generelt forklaret blandt andet, at han i perioden fra august 2022 til marts 2025 var presset økonomisk i sit familieliv med sin kone og to børn. Han havde fuldtidsarbejde som kok, men hans kone havde en periode uden indtægt. Han skaffede derfor ekstra penge ved elektronisk uberettiget at overføre fra kontoen for Forurettede1, som han var formand for, til sin egen konto.

Der var intet betalingskort til Forurettede1’s konto, så når han generelt købte noget for Forurettede1, lagde han ud ved betaling fra sin egen konto og overførte så senere. Der kunne godt gå en uges tid, inden han afdækkede sit udlæg på denne måde. Han håbede hele tiden, at det kom til at gå bedre med økonomien, så han kunne tilbageføre de uberettigede overførsler, men det skete ikke.

Ved årsafslutningerne lavede han falske bilag og gav til kassereren for at skjule de uberettigede overførsler. Det gjorde han ved med et word-program at redigere i fakturaer, der fandtes i forvejen for allerede leverede ydelser. Vidne1 har som vidne om forholdene angående Forurettede1 generelt forklaret, at hun var formand for Forening, som Forurettede1 hørte under.

De blev opmærksomme på nogle fakturaer, hvor de effekter, der tilsyneladende var indkøbt, ikke fandtes i centret. Der var også nogle fakturaer, der så underlige ud, idet momsbeløbet ikke passede. De var i kontakt med forretningen Virksomhed5, som oplyste, at de anførte faktura-numre ikke passede med forretningen, og at den anførte person som sælger slet ikke havde med salg at gøre.

Forhold 1-5, 7-11, 13 og 15-18 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig og afgivet forklaring i overensstemmelse med sin erkendelse. Tiltalte har forklaret blandt andet, at det er rigtigt, at han foretog de overførsler og forfalskninger af fakturaer, der er beskrevet i forholdene. Det er også rigtigt, at han uberettiget foretog de overførsler fra Forurettede2, der er beskrevet i forhold 18 og 19.

Han var kasserer i Forurettede2. Retten finder det ved tiltaltes erkendelse og forklaring, der støttes af de øvrige oplysninger i sagen, bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold. Forhold 6 og 14 Tiltalte har forklaret blandt andet, at han har arbejdet som kok på Restaurant for 5-6 år siden. Han har to gange hentet mad til julefrokost i Forurettede1 fra stedet.

Det er meget muligt, at han betalte kontant, for som kok havde han altid kontanter fra drikkepenge. Det er meget muligt, at han fik en kvittering ved den kontante betaling, men at den blev væk, og at han så fik en faktura tilsendt via mail efterfølgende. Han ved ikke, hvorfor fakturaen på side 47 ser ud, som den gør.

Vidne2 har forklaret blandt andet, at hun deltog i julefrokosterne, hvor der blev serveret smørrebrød og ikke, hvad hun forstår ved juletapas. Retten finder det ved Vidne2’s forklaring og fremtrædelsen af fakturaerne, der er behæftet med samme regnefejl angående momsen som mange af de øvrige fakturaer i sagen, bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 6 og 14.

Forhold 12 Tiltalte har forklaret blandt andet, at han husker, at han købte nogle elastikker og et håndtagssæt til Forurettede1 på et tidspunkt. Vidne2 har forklaret blandt andet, at hun var instruktør i Forurettede1. De havde nogle elastikker, men det var nogle, der var klippet fra metermål og ikke, hvad hun forstår ved elastiksæt. De havde også nogle håndtag, men ikke håndtagssæt.

Vidne1 har forklaret blandt andet, at hun var i kontakt med Virksomhed5 angående ordrebekræftelsen på side 170, og de oplyste, at den anførte sælger, Person1, var direktør på stedet og ikke havde med direkte salg at gøre. På baggrund af vidneforklaringerne sammenholdt med, at ordrebekræftelsen også er behæftet med en regnefejl angående momsen, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 12.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279 a, og § 172, stk. 1, jf. § 171. Det bemærkes herved, at retten på baggrund af, at tiltalte anvendte elektronisk databehandling til at begå de enkelte forhold, har fundet grundlag for at henhøre dem under den principale tiltale efter straffelovens § 279 a.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder.

Retten har ved straffastsættelsen på den ene side lagt vægt på forholdenes karakter, antal, beløbsmæssige omfang og tidsmæssige udstrækning, på den anden side at tiltalte i forbindelse med hovedforhandlingens start tilstod en række af forholdene med en vis betydning for sagens afvikling.

Retten har på baggrund af tilståelsen reduceret straffen med fængsel i 1 måned i forhold til den straf på fængsel i 5 måneder, der ellers ville have været udmålt, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Reduktionen udgør 20%, hvilket er højt i forhold til tilståelsens betydning, men det er, hvad der er muligt efter straffelovens § 33, stk. 4.

Efter retsformandens bestemmelse tages erstatningspåstandene til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 100 timer. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede1 c/o Person2, Adresse2, By1, By3 betale 61.164,78 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. april 2026. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede2 c/o Vidne3, Adresse3, By1, By3 betale 24.368,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. april 2026.

AM2026.04.20B3
Retten har ved straffastsættelsen på den ene side lagt vægt på forholdenes karakter, antal, beløbsmæssige omfang og tidsmæssige udstrækning, på den anden side at tiltalte i forbindelse med hovedforhandlingens start tilstod en række af forholdene med en vis betydning for sagens afvikling. Retten har på baggrund af tilståelsen reduceret straffen med fængsel i 1 måned i forhold til den straf på fængsel i 5 måneder, der ellers ville have været udmålt, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Reduktionen udgør 20%, hvilket er højt i forhold til tilståelsens betydning, men det er, hvad der er muligt efter straffelovens § 33, stk. 4.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/d9e2cecc-67a4-48fc-b630-0ae9c26d6bdc