1-741/2026

AM2026.06.25B Retten i Nykøbing F.’s

DOM

Dato: 25. juni 2026 Rettens sagsnr.: 1-741/2026 Politiets sagsnr.: sak-2025-3100101-726 Erstatningssøgende Erstatningssøgende mod Anklagemyndigheden Tilkendegivelse af 18. marts 2026 er modtaget den 26. marts 2026 Sagen drejer om, hvorvidt Erstatningssøgende har krav på mere end 6.000 kr. i erstatning som følge af, at han i en længere periode har været sigtet for overtrædelse af indsamlingsloven. Sagen er behandlet uden medvirken af domsmænd, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 4.

Påstande

Erstatningssøgende har fremsat krav om yderligere erstatning, således at der samlet ydes erstatning med 20.000 kr., subsidiært 12.000 kr. Anklagemyndigheden har påstået frifindelse. Forklaringer Erstatningssøgende har afgivet forklaring. Forklaringen er gengivet i retsbogen som følger: [FORKLARING UDELADT]

Sagens oplysninger

Af en afgørelse af 10. juli 2025 fra Statsadvokaten i København fremgår blandt andet følgende ”… Erstatning for død periode Jeg har i dag besluttet delvist at imødekomme dit krav om erstatning. Det betyder, at jeg kan yde dig 6.000 kr. i erstatning for lang sagsbehandlingstid, hvor der har været en død periode i sagsbehandlingen.

Jeg har i dag anmodet Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om at udbetale beløbet til din NEM-konto. Sagsforløb Det fremgår af sagen, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi den 18. november 2022 sigtede dig for overtrædelse af indsamlingslovens § 3. Du har ikke været afhørt i sagen. Den 24. november 2022 blev sagen oversendt til anklagemyndigheden med henblik på vurdering af tiltalerejsning.

Den 7. marts 2025 påtaleopgav Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi sigtelsen efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr.2, idet der var indtrådt forældelse, Du har tidligere klaget til Statsadvokaten over den lange sagsbehandlingstid. Den 24. marts 2025 tiltrådte Statsadvokaten, sagsbehandlingstiden havde været urimelig lang.

Du har således alene været sigtet i sagen og ikke udsat for andre straffeprocessuelle indgreb. Det fremsatte erstatningskrav Ved brev af 7. marts 2025 til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, hvorfra jeg har modtaget det, fremsatte du krav om erstatning, som du opgjorde således: Uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid 20.000 kr.

Begrundelse Fremsættelse at sigtelse Efter retsplejelovens § 1018 a skal der ydes erstatning til den sigtede for anholdelse eller varetægtsfængsling, når straffesagen afgøres ved påtaleopgivelse eller frifindelse. Du har [ikke]været anholdt eller varetægtsfængslet i forbindelse med sagen.

Efter retsplejelovens § 1018 b kan der under de samme betingelser ydes erstatning til den sigtede for andre straffeprocessuelle tvangsindgreb. Det fremgår af betænkning nr. 801/1977,5.25, at den blotte sigtelse ikke bør udløse erstatning.

Der henvises i den forbindelse blandt andet til, at den mistænkte ikke bør udsættes for, at den formelle sigtelse og de dertil knyttede retsplejegarantier under hensyntagen til den mulige erstatningspligt holdes tilbage i afventen af en mere kvalificeret mistanke.

Der henvises endvidere til, at risikoen for, at man på et grundlag, der senere viser sig uholdbart, sigtes for et strafbart forhold og afhøres herom, må bæres af borgerne som et bidrag til det almene gode, der ligger i retshåndhævelsen.

På den baggrund anses fremsættelsen af en sigtelse som altovervejende hovedregel ikke for et straffeprocessuelt indgreb, der er omfattet af retsplejelovens § 1018 b, og kan derfor almindeligvis ikke begrunde erstatning. Det gælder også deltagelse i de afhøringer og retsmøder, som sigtelsen giver anledning til, jf. Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-99, bind. 2, side 44ff.

Ekstraordinært belastende straffesag Det fremgår imidlertid af de specielle bemærkninger til § 1018 b, at det ikke kan udelukkes, at der, navnlig i sager om alvorlige forbrydelser, vil kunne forekomme afhøringer, f.eks. meget langvarige afhøringer, og sigtelser, der opleves så belastende og krænkende, at de vil kunne henføres under begrebet indgreb og dermed begrunde erstatning, når den pågældende har vist sig ikke at være skyldig.

Jf.

Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-99, bind. 2, 5. 46 ff., og Højesteretsdommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1988 side 705, hvor Højesteret lagde til grund, at sigtelsen og gennemførelsen af en konkret straffesag inklusiv deltagelse i politiafhøring samt hovedforhandling ikke havde haft en sådan ekstraordinær karakter, at der var grundlag for erstatning efter retsplejelovens § 1018 b heller ikke for et Økonomisk tab, som var en følge af sigtelsen.

Jeg finder, at der ikke har været tale om en ekstraordinært belastende straffesag, således at der er grundlag for helt undtagelsesvist at yde erstatning.

Jeg har således lagt vægt på sagen og sigtelsens karakter, og at du ikke har været afhørt til sagen Langvarig sigtelse I sager, hvor den erstatningssøgende har været sigtet i mere end 5 år, og hvor dette ikke kan begrundes med sagens særlige karakter, yder anklagemyndigheden efter sin administrative praksis som udgangspunkt erstatning i medfør af § 1018 b, selv om der ikke foreligger egentlige straffeprocessuelle indgreb, og selv om straffesagen ikke i øvrigt har haft en ekstraordinært belastende og krænkende karakter.

Er der tale om en ukompliceret lovovertrædelse, kan der dog ydes erstatning for en noget kortere sagsbehandlingstid, i hvert fald i kombination med en død periode, jf. Ugeskrift for Retsvæsen 2001, side 510, om en ukompliceret færdselssag hvor en sagsbehandlingstid på 3 år og 10 måneder krænkede Den Europæiske menneskerettighedskonvention art. 6 og medførte erstatning på 10.000 kr. efter retsplejelovens § 1018 h.

Det fremgår videre af byrettens bemærkninger, at der hengik 2 år og 9 måneder fra byrettens til landsrettens dom, uden at der herunder blev foretaget yderligere efterforskning eller andre tidskrævende foranstaltninger, og at sagen i en del af dette tidsrum var bortkommet hos statsadvokaten.

Sagsbehandlingstiden i en straffesag regnes fra sigtelsen til endelig afgørelse, det fremgår af praksis fra danske domstole og fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, jf. Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 5. udg., s. 789ff. Det fremgår af sagen, at du har været sigtet for overtrædelse af indsamlingsloven i 2 år og 3 måneder.

På baggrund af det ovenfor anførte vil længden af sigtelsen, da den har varet under 5 år, ikke i sig selv kunne begrunde erstatning i medfør af retsplejelovens § 1018 b.

Henset til at sigtelsen vedrører indsamlingsloven er der ikke tale om en ukompliceret lovovertrædelse. “Døde perioder” i sagsbehandlingen Anklagemyndigheden og domstolene har ydet erstatning på baggrund af en sigtelse af mindre end 5 års varighed, hvor straffesagen ikke i sig selv har haft en ekstraordinær belastende karakter for den sigtede, men hvor der har foreligget døde perioder under sigtelsen, som kan tilregnes de strafforfølgende myndigheder, og hvor erstatningssøgende ikke selv har medvirket til sagens udstrækning.

Døde perioder er længere perioder, hvor der ikke foretages sagsbehandling i sagen. Erstatningsansvaret i sådanne sager ses enten begrundet i retsplejelovens § 1018 b (ekstraordinær belastning) eller § 1018 h (myndighedsfejl).

Efter retsplejelovens § 1018 h kan erstatningskrav, som sigtede, domfældte eller andre rejser på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsreger i anledning af strafferetlig forfølgning efter begæring behandles efter reglerne i kapitel 93 a. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 1977-78, tillæg A, sp. 2405, at bestemmelsen blev medtaget fordi det blev anset for rimeligt, at den fremgangsmåde, som anvendes ved behandlingen af erstatningskrav på grundlag af særlige ansvarsregler i retsplejelovens kapitel 93 a, efter begæring også skulle kunne finde anvendelse, hvor der rejses erstatningskrav alene for en ulovlig embedsmandshandling inden for strafferetsplejen, som kan lægges vedkommende tjenestemand eller myndighed til last.

Det er således en forudsætning, at politiet, anklagemyndigheden eller domstolene har handlet culpøst i forbindelse med en strafferetlig forfølgning, jf. Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-1999, bind 2, side 70 ff. Efter retsplejelovens § 96, stk. 2, skal offentlige anklagere fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader.

Efter retsplejelovens § 718 a, stk. 1, skal afgørelse af tiltalespørgsmålet træffes inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor politiet har gjort sigtede bekendt med sigtelsen. Tilsvarende skal retten efter retsplejelovens § 843 a, stk. 1, fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader.

Vurderingen af, om der skal ydes erstatning forlang sagsbehandlingstid i medfør af retsplejelovens § 1018 h (culpaansvar), skal således foretages i lyset af disse bestemmelser samt artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til rettergang inden rimelig tid.

Rigsadvokaten har blandt andet ydet erstatning på baggrund af en langvarig sigtelse under henvisning til retsplejelovens § 1018 h i sager, hvor straffesagen ikke har haft en ekstraordinær belastende karakter for den sigtede, men hvor der under sigtelsen foreligger perioder med inaktivitet i sagsbehandlingen, såkaldte ‘døde perioder’, som kan tilregnes de strafforfølgende myndigheder, og hvor erstatningssøgende ikke selv har medvirket til sagens udstrækning.

På den baggrund finder jeg efter en konkret vurdering af omstændighederne i sagen grundlag for at yde dig erstatning for lang sagsbehandlingstid i medfør af retsplejelovens § 1018 h. Jeg har herved lagt vægt på. at der har været inaktivitet i sagsbehandlingen af en sådan karakter, at de strafforfølgende myndigheder efter min opfattelse kan anses for at have handlet ansvarspådragende.

Jeg har i den forbindelse især lagt vægt på, at sagen har ligget stille i anklagemyndigheden i lidt over 2 år og 3 måneder fra den 24, november 2022, hvor sagen blev oversendt til anklagemyndigheden til juridisk vurdering indtil den 7. marts 2025, hvor påtalen blev opgivet på grund af forældelse.

Jeg har også lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at dine forhold har haft indflydelse på sagsbehandlingstiden og den døde periodes udstrækning. Jeg finder således ikke, at sagsbehandlingstiden har været rimelig.

Erstatningen på 6.000 kroner er fastsat skønsmæssigt på baggrund af praksis, samt under hensynstagen til den påsigtede kriminalitets art og alvorlighed samt den i sagen omhandlende periode. …” Af Rigsadvokatens afgørelse af 4. september 2025 fremgår blandt andet følgende: "... Ikke yderligere erstatning for lang sagsbehandlingstid.

Du har ved e-mail af 11. juli 2025 klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten København den 10, juli 2025. Ved afgørelsen besluttede Statsadvokaten at yde dig 6.000 Jo’. i erstatning, idet sagen, hvor du har været sigtet for overtrædelse at indsamlingsloven, har ligget stille en længere periode. Statsadvokaten besluttede samtidig, at dit fulde erstatningskrav på 20.000 kr. ikke kunne imødekommes.

Du har i din klage og i dine supplerende bemærkninger at 12. juli 2025 bl.a. anført, at det lange sagsforløb har medført en retskrænkelse, at forløbet har medført en personlig og psykisk belastning, og at du har brugt over 60 timer på henvendelser og klager. Jeg har besluttet ikke at ændre Statsadvokatens afgørelse. Det betyder, at du ikke kan få yderligere erstatning for lang sagsbehandlingstid.

Jeg kan henvise til sagsfremstillingen i Statsadvokatens afgørelse at 10, juli 2025. Begrundelse Jeg er enig med Statsadvokaten i, at du ikke kan ydes erstatning i anledning af selve sigtelsen, sigtelsens udstrækning eller sigtelsens karakter.

Jeg finder dog ligesom Statsadvokaten, at du kan ydes erstatning for den periode på 2 år og 3 måneder, hvor din sag har ligget stille hos anklagemyndigheden, og at erstatningen skønsmæssigt kan fastsættes til 6.000 kr.

Jeg henviser til Statsadvokatens begrundelse for fastsættelsen at beløbets størrelse, herunder den påsigtede kriminalitets art og alvor, samt den periode, hvor der har været inaktivitet i sagsbehandlingen.

For så vidt angår det i klagen anførte om, at sigtelsen har medført en psykisk belastning, finder jeg ikke, at det er godtgjort eller dokumenteret at sigtelsen i sig selv har medført en psykisk belastning, der kan begrunde et højere erstatningsbeløb end det, Statsadvokaten har fastsat. For så vidt angår den retspraksis, du har henvist til, finder jeg ikke, at dommene er sammenlignelige med din sag.

Jeg henviser til, at de anførte dommene ikke omhandler erstatning i anledning af inaktivitet i sagsbehandlingen, eller for straffeprocessuelle indgreb efter retsplejelovens kapitel 93 a i øvrigt, men at der er tale om straffesager, hvor gerningsmanden er pålagt at yde erstatning til forurettede i meget alvorlige sager om personfarlig kriminalitet. ...”

Rettens begrundelse

og afgørelse. Det er ubestridt, at erstatningssøgende ikke har været udsat for indgreb, der kan begrunde erstatning efter retsplejelovens § 1018 a. Erstatningssøgende har ikke været indkaldt eller afhørt under sagen. På denne baggrund og henset til sigtelsens karakter, finder retten ikke, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde erstatning efter retsplejelovens § 1018 b.

Der er i henhold til anklagemyndighedens afgørelser af 10. juli 2025 og 4. september 2025, i medfør af retsplejelovens § 1018 h, udbetalt 6.000 kr. i erstatning til erstatningssøgende som følge af, at der har været "døde perioder" under anklagemyndighedens behandling af sagen. Retten finder ikke grundlag for at forhøje erstatningen. Retten lægger herved vægt på sigtelsens karakter og perioden.

Retten lægger endvidere vægt på, at det ikke er godtgjort, at sigtelsen eller udstrækningen af sagen har haft indvirkning på erstatningssøgendes forhold.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes. Erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger.