BR — Byretterne
2-136/2025
OL-2026-BYR-00076
AM2026.05.06B Københavns Byrets
DOM
Dato: 6. maj 2026 Rettens sagsnr.: 2-136/2025 Politiets sagsnr.: 0100-73251-00006-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1998 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 3. januar 2025.
Tiltalte er tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal og farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 1. januar 2024 ca. klokken 01.30 ud for Bar, Adresse, i København, at have revet Forurettede i håret, tildelt Forurettede flere slag i ansigtet og sparket Forurettede flere gange, samt at have slået Forurettede flere gange i hovedet med en stilethæl, hvorved Forurettede fik behandlingskrævende skader i hovedet, herunder en syningskrævende flænge, samt andre skader i ansigtet og en negl revet løs.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 690 kr. i erstatning for svie og smerte for perioden fra den 1. januar til den 4. januar 2024 med procesrente fra den 9. januar 2026. Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til kravets størrelse.
Forklaringer [FORKLARINGER UDELADT] Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret fra fotorapporter samt foto fra Bars Instagram.
Der er dokumenteret akutjournal af 1. januar 2024 fra Forurettede henvendelse på behandlingspladsen samme dag kl. 02.05, hvorafblandt andet fremgår: "… Anamnese+ Objektivet Ebrireret Fortæller at hun har fået en stillet i hovedet % bevidstløs Kendt DM, BS over 28 (målt på pt egen sensor) Flænge i panden, i hårgrænsen ca. 1 cm … Behandling I LA sættes 2 sting 4-0 …" Der er endvidere dokumenteret politiattest af 31. oktober 2024 fra Forurettede henvendelse på behandlingspladsen den 1. januar 2024, hvoraf blandt andet fremgår: "… 5.
Det objektive fund: Sår i panden (ca 15 mm let gabende flænge). …" Der er desuden dokumenteret politiattest af 28. oktober 2024 fra Forurettede henvendelse på skadestuen den 3. januar 2024, hvoraf blandt andet fremgår: ”… 5.
Det objektive fund: Upåvirket, ikke smertepræget 1. 1,5 cm overfladisk flænge, ikke gabende, holder godt sammen på ve bag hoved 2. 1,5 cm flænge på frontalt i skalp ca 5 cm posterior til hårlinje, 3 sutur, ingen tegn på infektion 3, en flækket neglspidsen højre 4. finger, pt har kunstig negle, diskret infektion under neglen. klorhexidin krem +sæbevask 4. ve 3 finger en blå mærke ca 1 cm langs negle rod. 1 kradsemærke på højre side af hlas og en på ve kind tæt på læben gul mærke på panden ca 3 cm diameter neurologsik uns i.a …" Personlige oplysninger Der er af Danmarks Fængsler foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte den 18. marts 2025, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun har været tilbage på arbejde efter barsel siden september sidste år. Hun arbejder i kundeservice på Tankstation's hovedkontor. Hendes datter har fået institutionsplads. Hun er stadig enlig mor og har ikke kontakt til datterens far. Hun har fået en større lejlighed i Ishøj for et år siden.
Tiltalte er tidligere straffet af betydning ved udenretlig vedtagelse den 28. november 2024 af bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1. ved udenretlig vedtagelse den 6. januar 2026 afbøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 1.
Rettens begrundelse
og afgørelse Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at der i køen til Bar opstod en verbal diskussion mellem tiltalte og Forurettede efter, at tiltalte var gået ind foran Forurettede i køen, og at dette resulterede i en fysisk konfrontation mellem de to, hvor både tiltalte og Forurettede rev hinanden i håret.
Efter bevisførelsen finder retten, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte under denne episode tildelte Forurettede slag i ansigtet eller spark på kroppen. Retten finder endvidere, at det forhold, at tiltalte under disse omstændigheder, rev Forurettede i håret, ikke udgør vold efter straffelovens § 245 eller§ 244. Tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen.
Tiltaltes forklaring om, at hun ikke efterfølgende slog Forurettede med en stilethæl, er ikke forenelig med de skader, som Forurettede fik konstateret på akutklinikken samme nat og på skadestuen et par dage efter.
Retten finder, at vidnet Vidne har afgivet en særdeles detaljeret og troværdig om, at hun så tiltalte tage sin glimmerstilet af, og at tiltalte herefter løb mod Forurettede og slog hende i hovedet med stilethælen to gange. Vidnets forklaring er støtte af Forurettede' egen forklaring og af de skete skader, som fremgår af akutjournalen og politiattesterne samt af de optagne fotos.
Vidnets beskrivelse af stiletten stemmer desuden overens med de stiletter, som tiltalte ses iført på et billede fra Bar samme nat. På den baggrund tilsidesætter retten tiltaltes forklaring. Tiltalte findes herefter skyldig i at have slået Forurettede i hovedet to gange med en stilethæl, hvorved Forurettede pådrog sig en syningskrævende flænge.
Efter karakteren af stiletten samt skadernes omfang finder retten, at forholdet er omfattet af straffelovens § 245. Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på voldens karakter og skadernes omfang.
Henset til tiltaltes særdeles gode personlige forhold, samt da tiltalte er enlig mor med et barn på 1,5 år, finder retten helt undtagelsesvist grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste som anført nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1, § 62 og § 63. Erstatning Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 3 måneder. Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer inden for en længstetid på 6 måneder. Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 11.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Karin Dawson Svenningsen. Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Forurettede v/bistandsadvokat Steen L. Frederiksen, betale 690 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. februar 2026 til betaling sker.
