BR — Byretterne
60-597/2026
OL-2026-BYR-00222
AM2026.09.18B Retten i Holbæks
DOM
Dato: 18. september 2026 Rettens sagsnr.: 60-597/2026 Politiets sagsnr.: 1200-72375-00106-25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født november 1978 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. juni 2026.
Tiltalte er tiltalt for 1.-2. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 og stalking efter straffelovens § 242, ved i en periode fra december 2024 til den 18. november 2025 hos firmaet Selskab på adressen Adresse i By, systematisk og vedvarende at have kontaktet, forfulgt eller på anden måde chikaneret Forurettede, idet tiltalte adskillige gange i perioden tilegnede sig adgang til Forurettedes omklædningsskab i dameomklædningen og rørte ved en pose med Forurettedes trusser, hvoraf tiltalte ikke under 7 gange efterlod sit sæd i Forurettedes trusser i posen, hvilket var egnet til at krænke Forurettedes fred, ligesom det var egnet til at krænke Forurettedes blufærdighed.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 24b, stk. 2, meddeles en advarsel om udvisning. Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232 og har i øvrigt nægtet sig skyldig.
Bistandsadvokat Maria Kjølbæk har på vegne af Forurettede påstået, at tiltalte skal betale 18.750 kr. i godtgørelse for svige og smerte samt tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Bistandsadvokaten har endvidere nedlagt påstand om erstatning på 1.084,45 kr. for udgifter til fitnessanonnement samt 2.984,40 kr. i erstatning for udgifter til kosmetikprodukter mv.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og erstatning.
Retsgrundlaget
Straffelovens § 242 blev indsat i loven ved lov nr. 2600 af 28. december 2021.
Af forarbejderne til loven (LFF nr. 15 af 6. oktober 2021, de specielle bemærkninger til § 1) fremgår bl.a. følgende: ”… Det foreslås, at der indsættes en ny § 242 i straffeloven, hvorefter den, som på en måde, der er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, kan straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at gerningspersonens adfærd udgør en krænkelse af forurettedes fred. Det forudsættes i den forbindelse, at bestemmelsen omfatter adfærd, der generelt er egnet til at udgøre en fredskrænkelse. Det vil derfor ofte være et element i adfærden, at forurettede oplever at få sin fred krænket.
Bestemmelsen indebærer imidlertid ikke et krav om, at forurettede i det konkrete tilfælde har følt sig krænket, herunder at adfærden har påført forurettede psykiske skader eller lignende.
Der kan ved vurderingen af, om adfærden er egnet til at krænke forurettedes fred, lægges vægt på den nærmere karakter af adfærden, herunder parternes interne relation, og hvorvidt adfærden efter sit indhold, sin form og hyppighed er egnet til - eller søger at virke - utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende.
Det vil ikke nødvendigvis være den almindelige opfattelse af handlingens karakter, der er afgørende for, om der er tale om en fredskrænkelse, som er omfattet af den foreslåede bestemmelse, men de konkrete omstændigheder adfærden indgår i.
Der kan således være tale om en adfærd, der isoleret set kan synes uskyldig og harmløs, men som set i en sammenhæng og i forhold til gerningspersonens og forurettedes fælles historik kan opleves særdeles intimiderende og utryghedsskabende.
Det bemærkes, at enkelte henvendelser fra gerningspersonen til forurettede i et samlet adfærdsmønster, som ellers vurderes at være en fredskrænkelse, efter omstændighederne vil kunne være berettigede. Dette vil afhænge af en konkret vurdering af den enkelte sag, men vil f.eks. kunne gøre sig gældende i tilfælde, hvor gerningspersonen og forurettede har fælles børn, og kommunikationen vedrører børnenes tarv mv.
Der skal således samlet set være tale om adfærd af en vis varighed, intensitet og dermed grovhed. Der vil i den forbindelse f.eks. kunne lægges vægt på, om forurettede har ændret vaner som følge af gerningspersonens adfærd, herunder benyttet sig af en anden rute til arbejde eller skiftet telefonnummer, adresse mv.
Det vil typisk være et element i den krænkende behandling, at forurettede oplever at få sine grænser overskredet, herunder f.eks. ved udtalte eller indirekte trusler. Som nævnt oven for er det dog ikke et krav, at forurettede i det konkrete tilfælde har følt sig krænket, herunder at adfærden har påført forurettede psykiske skader eller lignende.
En krænkelse af forurettedes fred kan f.eks. bestå i, at gerningspersonen som led i en systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane af forurettede forsætligt overtræder et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning omfattet af tilholdslovens § 1, § 3 eller § 7.
Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt (eller nødvendigt) for bestemmelsens anvendelse, at et tilhold er overtrådt, men der kan lægges vægt på dette forhold ved bedømmelsen af, om der er tale om en fredskrænkelse. Bestemmelsens anvendelse forudsætter endvidere, at der er tale om kontakt, forfølgelse eller adfærd, der på anden måde kan betegnes som chikanerende.
Ved »kontakt« forstås henvendelser fra gerningspersonen til forurettede, der har karakter af personlig, skriftlig, telefonisk og/eller digital kontakt. Bestemmelsen omfatter såvel direkte som indirekte eller nonverbal kontakt. Personlig kontakt omfatter gerningspersonens fysiske fremmøde på f.eks. forurettedes bopæl, arbejdsplads eller andre steder, hvor gerningspersonen har kendskab til, at forurettede opholder sig.
Personlig kontakt omfatter derimod ikke situationer, hvor gerningspersonen tilfældigt og kortvarigt f.eks. møder forurettede på gaden, uden at gerningspersonen tager initiativ til interaktion.
Skriftlig kontakt omfatter breve eller lignende analoge kommunikationsformer, mens telefonisk kontakt omfatter kontakt, som foregår ved anvendelse af telefonnettet, herunder fremsendelse af en tekst- eller billedbesked (f.eks. sms’er og mms’er). Har gerningspersonen f.eks. lagt en besked på en telefonsvarer med forsæt til at opnå kontakt til forurettede, vil der være tale om telefonisk kontakt.
Endelig omfatter digital kontakt enhver kontakt, som foregår gennem internettet eller et lignende system til spredning af information. Som eksempler kan nævnes e-mail, internetchat, internettelefoni og sociale medier, herunder Facebook, Instagram og Twitter. Det samme gælder for kontakt, som foregår ved brug af Skype, Facetime, WhatsApp, Viber og lignende programmer til opkald, chat og videoopkald via internettet.
Som eksempler på kontakt, der sker ved anvendelse af internettet eller et lignende system til spredning af information, kan nævnes situationer, hvor gerningspersonen f.eks. har afsendt en tekstbesked, mail, skrevet en besked på Facebook.
Hvis en mail eller besked ikke kommer frem til forurettede enten på grund af tekniske vanskeligheder, eller fordi henvendelsen af tredjemand ikke videregives til forurettede, vil forholdet efter omstændighederne kunne karakteriseres som forsøg på stalking.
Det vil i sådanne tilfælde imidlertid være en betingelse, at henvendelsen reelt vil kunne anses for rettet til den forurettede, ligesom gerningspersonen på tidspunktet for fremsættelsen skal have haft forsæt til, at henvendelsen kom til forurettedes kendskab.
Som eksempler på indirekte kontakt, der vil kunne være omfattet, kan nævnes henvendelser, der fremsættes via en nærtstående tredjemand, eller henvendelser, der fremsættes via offentlige opslag på f.eks. sociale medier.
Indirekte kontakt vil endvidere kunne være gerningspersonens fremsendelse eller placering af gaver eller andre genstande på forurettedes bopæl eller arbejdsplads, der har til hensigt at sende et budskab til forurettede, f.eks. en indirekte trussel, en kærlighedserklæring eller lignende.
Sker indirekte kontakt via tredjemand, vil denne efter omstændighederne kunne straffes for medvirken til overtrædelse af den foreslåede bestemmelse, jf. straffelovens § 23. Ved »forfølgelse« forstås, at gerningspersonen følger efter, iagttager eller overvåger forurettede uden helt at nærme sig, således at adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan betegnes som kontakt.
Som eksempler kan nævnes tilfælde, hvor gerningspersonen - enten analogt eller digitalt - søger at indsamle information om forurettedes gøren og laden. Den analoge forfølgelse kan således f.eks. indebære, at gerningspersonen ved sin fysiske tilstedeværelse overvåger forurettedes bopæl eller forfølger og overvåger forurettede, når han eller hun forlader sin bopæl eller arbejdsplads.
Forfølgelsen kan også finde sted ved brug af digitale enheder, f.eks. GPS-udstyr, der påsættes forurettedes køretøj, eller ved hacking af forurettedes smartphone, webcam, e-mailkonto, messenger-konto, banktransaktioner eller lignende med det formål at indsamle oplysninger om forurettedes private forhold og gøren og laden.
Forfølgelse vil endvidere kunne bestå i gerningspersonens henvendelser til forurettedes familiemedlemmer, venner eller offentlige myndigheder med det formål at indsamle information om forurettedes private forhold og gøren og laden. Afgørende for, om forfølgelsen er omfattet af den foreslåede bestemmelse er, at der er tale om en adfærd, som efter omstændighederne kan være belastende i samme grad som egentlig kontakt.
Udtrykket »på anden måde chikanere« skal forstås bredt og kan omfatte alle typer af handlinger, herunder fysisk ageren og forskellige former for kommunikation. Som eksempler, der efter omstændighederne vil kunne udgøre chikane, kan nævnes beskadigelse af forurettedes ejendele eller spredning af information om forurettede, herunder ved offentliggørelse af private oplysninger samt rygtespredning og falske anklager.
Der kan f.eks. være tale om, at gerningspersonen kontakter forurettedes arbejdsplads, familie, venner mv. for at sprede rygter om forurettede, at der gives fejlagtig information til offentlige myndigheder, herunder indgives falske anmeldelser til politiet, at der sendes private billeder (uanset om disse udgør en overtrædelse af straffelovens § 264 d) til andre af forurettede, at der bestilles et stort antal varer til levering hos forurettede, eller at der ofte sendes beskeder til forurettede om, at man har kendskab til, hvor den pågældende befinder sig.
Det bemærkes, at bestemmelsen også vil kunne finde anvendelse, hvis gerningspersonen har fået andre til at foretage de nævnte handlinger for sig. Der kan således også være tale om almindelig, dagligdagsadfærd, der imidlertid på baggrund af en samlet vurdering, herunder særligt gerningspersonens og forurettedes forudgående relation og adfærdens hyppighed, antager karakter af chikane.
Den foreslåede bestemmelse forudsætter endvidere, at der er tale om en adfærd, der er »systematisk og vedvarende«. Begrebet indebærer, at der skal være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed opfattes som et mønster.
Enkeltstående krænkelser, f.eks. en enkelt chikanøs opringning eller et enkelt tilfælde af personlig kontakt mv. til forurettede ved dennes private bopæl eller på vej til eller fra arbejde, falder således uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Er der tale om meget alvorlige krænkelser, vil få tilfælde dog ud fra en samlet vurdering kunne være tilstrækkeligt.
Kravet om en systematisk og vedvarende adfærd indebærer ikke, at adfærden nødvendigvis skal bestå af samme type krænkelser. For at der kan være tale om en vedvarende adfærd, skal den endvidere være foregået over en periode. Hvor lang denne periode skal være afhænger af en samlet konkret vurdering. Heri indgår bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning af adfærden.
Er der tale om meget hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort periode kunne medføre, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse. ... Det forudsættes, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40 dages ubetinget fængsel.
Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende adfærd, forurettedes forhold til gerningspersonen og de konsekvenser, som adfærden har haft for forurettede og eventuelt dennes pårørende.
Straffen vil således også i førstegangstilfælde kunne udmåles til mere end 40 dages ubetinget fængsel, hvis gerningsmanden eksempelvis over en periode har udsat den forurettede for mange eller meget grove tilfælde af uønsket kontakt, forfølgelse eller anden chikane.
Ved fastsættelsen af straffen vil det skulle indgå som en skærpende omstændighed, at tiltalte tidligere er straffet for stalking eller for overtrædelser af tilhold, eller at forurettede befinder sig i en situation, hvor forurettede er påtvunget en vis kontakt med gerningspersonen.
Som eksempel herpå kan nævnes, at gerningspersonen er forælder til forurettedes mindreårige børn, eller at forurettede og gerningspersonen er kollegaer.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Domstolene vil også undtagelsesvist, herunder hvis gerningsmandens forhold tilsiger dette, kunne fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles en ubetinget fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom, eventuelt med vilkår om f.eks. behandling, jf. reglerne om betinget fængsel i straffelovens kapitel 7. …” Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnet Forurettede.
Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Øvrige oplysninger i sagen Af retsgenetiske erklæringer fremgår, at der er fundet sæd i to par trusser.
Videre fremgår bl.a. følgende: "… a) KT nr. 1: Et par trusser Ifølge fremsender sikret fra: Frysepose fra A/F Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2025-…-1, taler for, at det undersøgte dna i sædcelle-fraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden mand.
Dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis sæden stammer fra Tiltalte, end hvis sæden stammer fra en tilfældig anden mand i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.
Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt taler for, at det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.
Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.
Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte. ... b) KT nr. 2: Et par trusser Ifølge fremsender sikret fra: FOU Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2025-…-2, taler for, at det undersøgte dna i sædcelle-fraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden mand.
Dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis sæden stammer fra Tiltalte, end hvis sæden stammer fra en tilfældig anden mand i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Tiltalte.
Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt taler for, at det undersøgte dna i restcellefraktionen stammer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person. Dna-profilen for restcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra fra Tiltalte.
Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte. ..." Oplysninger om tiltaltes personlige forhold Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Af en udtalelse af 4. august 2026 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fremgår om tiltalte bl.a. følgende: ”… Opholdsgrundlag og længde Den 20. november 2008 fik pågældende udstedt registreringsbevis som medfølgende familiemedlem til en EU-statsborger efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Den 26. november 2008 blev Tiltalte tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).
Den 10. januar 2014 fik pågældende udstedt tidsubegrænset opholdskort efter EU-opholdsbekendtgørelsen. Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 26. november 2008, hvor den pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.
Tiltalte har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 17 år og 8 måneder, jf. udlændingelovens § 27. … Personlige forhold og tilknytning til Danmark Til brug for vurderingen af, om udvisning af Tiltalte kan ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, skal SIRI henvise til politiets afhøringsrapport af 20. marts 2026, hvoraf det fremgår, at Tiltalte blandt andet har oplyst, at: han har en ægtefælle og en søn på 15 år, der begge er danske statsborgere. han har en søster i Sri Lanka som han har kontakt til. han arbejder ved Region, Afdeling. han kan lidt dansk. han har allergi.
SIRI bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende ægtefælle og barn såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. SIRI skal gøre opmærksom på, at Tiltalte har et hjemmeboende mindreårigt barn, der er dansk statsborger.
Barnet er 15 år og er født i Danmark. …” Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor i en lejlighed i Holbæk med sin kone og deres fælles søn på 15 år. Han er i dag arbejdsløs, men ikke aktuelt arbejdssøgende. Han lider af astma og hudeksem. Han har ingen psykiske problemer og har ikke et misbrug af alkohol. Han er villig til i givet fald at udføre samfundstjeneste.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har erkendt, at han i perioden 12. september til 18. november 2025 i 7 tilfælde har efterladt sin sæd i Forurettedes trusser, der var placeret i hendes skab i dameomklædningen på hendes arbejdsplads. Tiltalte har erkendt, at disse handlinger udgør en overtrædelse af straffelovens § 232 som beskrevet i tiltalen.
Tiltaltes erkendelse på dette punkt understøttes af sagens øvrige oplysninger, herunder de foretagne dna-undersøgelser. Tiltaltes forklaring må forstås sådan, at han nægter i yderligere tilfælde at have rørt ved Forurettedes effekter i hendes skab i dameomklædningen.
Retten finder det imidlertid efter Forurettede meget sikre og troværdige forklaring, der på afgørende vis underbygges af oplysningerne i den log hun førte, de fotos hun har optaget samt af den af politiet gennemførte kameraovervågning, bevist, at nogen i yderligere omfang og igennem en længere periode adskillige gange uberettiget skaffede sig adgang til hendes skab i dameomklædningen og i den forbindelse berørte en pose med hendes trusser, der lå i skabet, hvorpå hendes fornavn fremgik.
Videre er det bevist, at den pågældende person i hvert ved ét af de nævnte tilfælde ødelagde et par af Forurettedes trusser. Efter Forurettedes forklaring og henset til de høje beviskrav i en straffesag finder retten det bevist, at den ovennævnte periode strakte sig fra i hvert fald juni 2025 til den 18. november 2025.
Efter Forurettedes forklaring sammenholdt med den omtalte log finder retten det endvidere bevist, at der i alt i 36 tilfælde er sket berøring af posen med trusser, herunder de 7 gange, hvor tiltalte har erkendt at have efterladt sin sæd i hendes trusser.
Retten lægger efter Forurettedes forklaring til grund, at hun var den eneste på arbejdspladsen, der bar navnet Forurettede, og at tiltalte udmærket vidste, hvem hun var. Som ovenfor nævnt stod hendes fornavn på det omhandlede skab.
På den baggrund og henset til episodernes meget særegne omstændigheder og de foreviste klip fra kameraovervågningen finder retten det helt ubetænkeligt at anse det for bevist, at det i alle de ovennævnte tilfælde er tiltalte, der har rørt ved posen som beskrevet.
Retten lægger efter Forurettedes forklaring videre til grund, at de omhandlede episoder medførte, at hun flere gange måtte sygemelde sig, at hun måtte have flere samtaler med en krisepsykolog, at hun skiftede arbejdssted, og at hun ændrede private vaner. Retten finder efter en samlet vurdering, at tiltaltes ovenfor beskrevne adfærd er omfattet af straffelovens § 242.
Retten har herved lagt vægt på handlingernes karakter, omfang og hyppighed, herunder at tiltalte 7 gange har efterladt sin sæd i Forurettedes trusser samt i adskillige øvrige tilfælde har berørt en pose med hendes trusser. Retten har videre lagt vægt på, at handlingerne fandt sted over en periode på ca. 5 måneder og med en vis intensitet.
Der er også lagt vægt på relationen mellem tiltalte og Forurettede, og at handlingerne fandt sted i Forurettede skab i dameomklædningen på hendes arbejdsplads. Endelig har retten lagt vægt på de følger handlingerne havde for Forurettede, herunder med skift af arbejdssted og ændringer af vaner. Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 232 og § 242. Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på forholdenes karakter og omfang.
Udvisning Forholdet vedrørende overtrædelse af straffelovens § 232 samt lang størstedelen af de episoder, der har begrundet, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 242 har fundet sted efter ikrafttræden af lov nr. 755 af 20. juni 2025, hvorved bl.a. udlændingelovens § 22 blev ændret. Herefter er betingelserne i udlændingelovens § 22, stk. 1 (nugældende), for at udvise tiltalte opfyldt.
Da udvisning imidlertid med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte alene en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b. Retten har herved navnlig lagt vægt på tiltaltes langvarige ophold i Danmark samt hans tilknytning til herboende nære familemedlemmer.
Godtgørelse og ertsatning Retten finder det efter de foreliggende oplysninger ubetænkeligt at lægge til grund, at Forurettede som direkte følge af tiltaltes handlinger i den forstand, der omhandles i erstatningsansvarslovens § 3, har været syg i 15 dage.
Herefter og henset til karakteren, omfanget og de øvrige omstændigheder ved tiltaltes strafbare lovovertrædelser tages de nedlagte påstande om godtgørelse til følge som nedenfor bestemt.
Erstatningspåstandene vedrørende udgifter til fitnessanonnement og kosmetik mv. tages under henvisning til retsplejelovens § 992, stk. 1, ikke under påkendelse, men henvises til evt. civilt søgsmål eller behandling ved Erstatningsnævnet.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage. Tiltalte tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede ved bistandsadvokat Maria Kjølbæk betale 18.750 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. oktober 2026.
