BR — Byretterne
636/2026
OL-2026-BYR-00057
AM2026.03.13B2 Retten i Næstveds
KENDELSE
Dato: 13. marts 2026 Rettens sagsnr.: 636/2026 Politiets sagsnr.: 1900-83220-00233-25 Anklagemyndigheden mod Dømte, født maj 1977 Ved dom af 26. august 2026 blev Dømte idømt fængsel i 20 dage for overtrædelse af færdselslovens§ 117, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 6, jf.§ 54, sstk. 1, nr. 1, og lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, bilag 1, liste B, nr. 30.
Fængselsstraffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år med vilkår om, at Dømte indenfor en længstetid på 6 måneder fra endelig dom skulle udføre 40 timers samfundstjeneste. Anklagemyndigheden har indbragt sagen for retten den 25. februar 2026.
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået, at vilkåret om samfundstjeneste og tilsyn ophæves i medfør af straffelovens§ 65, jf. § 59, stk. 1. Dømte har taget bekræftende til genmæle.
Sagens oplysninger
Danmarks Fængsler har i en udtalelse af 6. november 2025 oplyst: "… 1. Beskrivelse af tilsynsforløb Tilsynsafdeling Glostrup modtog domsudskiftet fra politiet d. 11.9.2025. Tilsynet med Dømte (herefter Dømte) blev etableret d. 19.9.2025. Han oplyste, at han havde været syg med cancer(bløddetskræft) siden maj 2024. Han er i behandling på Onkologisk afdeling på HerLev hospital, hvor han får kemoterapi hver 3. uge.
Den følgende uge er han fysisk dårlig, men han så sig i stand tiL, at afvikle fa timer hver 3. uge. Dømte ville gerne udføre samfundstjeneste på Sted, hvor han tidligere havde udført samfundstjeneste. Stedet var villig til, at tage de hensyn der skulle til. Dømte fremstod smerteplaget og forpustet ved tilsynsetableringen, men havde på trods heraf, en vilje til at samfundstjenesten skulle gennemføres.
Der blev holdt forsamtale d. 30.9.2025 på Sted, hvor der blev lagt en plan for i første omgang tre dage den 9.10.2025, den 10.10.2025 og den 13.10.2025. Dømte skulle afvikLe 3 timer pr. gang. Han oplyste, at han havde fået kemoterapi d. 25.9.2025 og gav udtryk for, at det tog ham tiltagende længere tid, at komme ovenpå efter behandlingen. Han var træt og forpustet.
D. 8.10.2025 meldte Dømte sig for syg til, at afvikle samfundstjeneste den efterfølgende dag. Han havde fået stærke smerter i hofte og mave, og han mente ikke, at kemoterapien virkede efter hensigten. Han havde en lægesamtale på hospitalet den følgende uge. D. 14.10.2025. Dømte ringede og meddelte, at han skulle have yderlige kemoterapi, samt udtømning i forskellige kropsdele.
De behandtende læger på kræftafdelingen havde sagt, at Dømte ikke var i stand til at udføre samfundstjeneste, og de var villige til, at lave en lægeudtalelse. Den er derfor rekvireret. Dømte er udlært blikkenslager og har arbejdet som sådan i mange år, indtil han blev syg. Han har, siden han blev syg levet af kontanthjælp og en erstatning. Han er enlig og bor i en 2 værelses lejelejlighed.
Han har en tæt relation med sin datter, forældre og søster. LægeudtaleLse fra d. 28.10.2025 fra Overlæge Person, ph.d., klinisk lektor. Sarkomenheden i Klinik 6, Afdeling for kræftbehandling, Herlev hospital, Direkte tlf …: Vedr. Dømte cpr. …0577-… Patienten har en uhelbredelig, livstruende kræftsygdom i form af bløddelskræft med spredning.
Patienten modtager strålebehandling og kemoterapi, der kan føre til udtalt træthed. Patienten har bl.a. spredning af sin kræftsygdom til muskulaturen i og uden på bækkenet, i bughulen i betydeligt omfang samt i skelettet bl.a. til ryghvirvler. Patienten kan ikke udføre fysisk arbejde eller deltage i længerevarende sessioner grundet smerter og træthed.
Undertegnede anser det som ikke gennemførligt, at patienten skal opholde sig 40 timer på en Sted. Patienten skønnes ikke egnet for afsone en dom i den aktuelle tilstand, som ikke påregnes nævneværdigt bed ret i den begrænsede tid, patienten forventeligt har at Leve i. Håbet er, at man vil se velvilligt på patientens svære situation. Tilsynsafdeting Glostrup har ikke oplysninger om nye sigtelser.
Dømte's recidivrisiko anses for lilLe, da han ikke har taget euforiserende stoffer siden januar 2024, og i øvrigt ikke har andet misbrug. Dømte er sød og imødekommende, men han er ved fremmøde i tilsynsafdelingen tydeligvis præget af sin sygdom ved, at have en dårlig gang, er smerteptaget og han har vejrtrækningsvanskeligheder. 2.
Kriminalforsorgens vurdering På baggrund af ovenstående vurderer kriminalforsorgen, at Dømte ikke kan gennemføre vilkårene i den betingede dom. 3. Klientens bemærkninger tit indbringelsen Dømte er orienteret om indholdet i indbringelsen d. 10.11.2025, og er enig i TilsynsafdeLing Glostrups vurdering. 4.
Kriminalforsorgens forslag til reaktion På baggrund af ovenstående gennemgang skal Danmarks Fængsler, Tilsynsafdeling Glostrup indstille til, at anklagemyndigheden, i medfør af straffeLovens § 59 og § 65 indbringer nærværende sag for retten med henblik på stillingtagen til ophævelse eller ændring af vilkår i den betingede dom. …"
Rettens begrundelse
og afgørelse På baggrund af sagens oplysninger om Dømtes helbredsmæssige situation tages snklagemyndighedens påstand om ophævelse af vilkår til følge som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 65, jf. § 59, stk. 1.
Thi bestemmes
: Vilkåret om samfundstjeneste i 40 timer og tilsyn i prøvetiden som Dømte blev idømt ved dom af 26. august 2025 ophæves. Statskassen skal betale sagens omkostninger.
