BR — Byretterne

99-703/2026

OL-2026-BYR-00200

Afgørelse / Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
16-07-2026
Sagsemne
knive, strafudmåling, grov vold
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2026.07.16B Retten i Esbjergs

DOM

Dato: 16. juli 2026 Rettens sagsnr.: 99-703/2026 Politiets sagsnr.: 3300-73251-00061-26 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født december 1995 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 4. juni 2026. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, ved den 22. maj 2026 ca. kl. 18.00 i lejligheden på adressen Adresse i Esbjerg, at have stukket Forurettede med en kniv ikke under fire gange, hvorunder tiltalte stak Forurettede henholdsvis i højre hånd, på venstre arm og på højre øre.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Tiltalte har erkendt sig skyldig i at have stukket én gang med kniv, og har i øvrigt nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Forurettede og Vidne. Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der har været fremlagt fotorapport af 22. maj 2026 vedrørende forurettedes skader og findested af gerningsvåben, foto 2, 4 og 8, fotorapport af 22. maj 2026 vedrørende gerningsstedet, foto 2, 4-7, 13-15 og 17 samt skadestueepikrise af 23. maj 2026, hvoraf bl.a. fremgår, at Forurettede havde tre overfladiske skrammer på armen og hånden, og at han blev behandlet med to sting på højre hånd, hvor han havde en skade på 1 cm og ét sting ved højre øre, hvor han havde en skade på ½ cm.

Tiltalte er tidligere straffet af relevans for denne sag ved: dom af 8. november 2017 med betinget fængsel og vilkår om samfundstjeneste for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, dom af 24. januar 2022 med fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Kriminalforsorgen har ved brev af 12. juni 2026 oplyst, at tiltalte ikke har reageret på deres henvendelser.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun ikke har læst brevene fra Kriminalforsorgen, fordi hun ikke har MitID, og dermed ikke kan komme ind på e-Boks. Hun bor sammen med sin lillesøster. Derudover er der netop blevet registreret to person yderligere på hendes adresse, indtil de får deres egen adresse. Hun har ingen uddannelse, og har ikke noget arbejde i øjeblikket.

Hun drikker alkohol, og ryger hash engang i mellem. Hun får ikke noget hjælp til dette misbrug i øjeblikket, men skal starte i behandling efter sommerferien.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter den samlede bevisførelse, herunder særligt vidnet Forurettedes forklaring om, at han blev ramt med kniven 4-5 gange, hvilket stemmer overens med de i skadestueepikrisen beskrevne skader, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 4 måneder, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på voldens karakter, at tiltalte tidligere er dømt for grov vold, og at straffen for grov vold ved lov nr. 263 af 11. februar 2026 blev skærpet med 100 pct. med ikrafttræden den 15. februar 2026.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

AM2026.07.16B
KilderAnklagemyndigheden →
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/702b5731-781f-48e6-8747-4456c2e52b03