BS-1038/2025-HEL

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 158.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HELSINGØR

DOM

afsagt den 31. august 2026

Sag BS-1038/2025-HEL Sagsøger (advokat Jacob C. Jørgensen) mod Sagsøgte (advokat Henrik Svend Græsdal) Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om injurierende og falske beskyldninger om strafbarehandlinger. Sagsøger (herefter Sagsøger) har nedlagt føl-

gende endelige påstande:

Anerkendelsespåstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at de af Sagsøgte under et møde med Vidne 1 og Vidne 2, afholdt den 5. april 2024, fremsatte beskyld-ninger om, at Sagsøger ”groomede” en eller flere unavngivne elever på Skole 1 er fremsat med urette og skal kendes ubeføjede.

Betalingspåstand:

Sagsøgte tilpligtes at betale 75.000 kr. i tortgodtgørelse til Sagsøger med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

2

Sagsøgte (herefter Sagsøgte) har nedlagt påstand

om frifindelse.

Retten har modtaget sagen den 8. januar 2025.

Oplysningerne i sagen

Parterne er enige om, at der i foråret 2024 på Skole 1, hvor de begge dengang var ansat i lærerstillinger, var en konflikt mellem ledelsen og dele af lærergruppen. De er også enige om, at de stod på hver sin side i konflikten, idet Sagsøger bakkede op om ledelsen, hvorimod Sagsøgte var kritisk overfor ledelsen.

Der blev afholdt et møde den 5. april 2024 med deltagelse af skolebestyrelsens næstformand, Vidne 1, Vidne 2 og Sagsøgte.

Den 8. april 2025 anmodede skolens leder, Vidne 3, Sagsøgte om at konkretisere en beskyldning om at udføre grooming, som hun skulle være fremkommet med på mødet den 5. april 2024.

Henvendelsen og den efterfølgende rykker 3 dage senere blev ikke besvaret.

Sagsøgers advokat anmodede efterfølgende Sagsøgte og dennes advokat om at fremlægge konkrete beviser for, at han havde gjort sig skyldig i grooming, eller på skrift at dementere beskyldningerne.

Sagsøgtes advokat svarede, at hun ikke kunne genkende hændel-

sesforløbet, at hun bestred det og afviste, at der skulle være grundlag for tort-

godtgørelse.

Der var yderligere skriftveksling advokaterne imellem, og derefter blev denne sag anlagt.

Under sagens forberedelse har Sagsøgte frafaldet en påstand om afvisning, og Sagsøger har under sagens hovedforhandling frafaldet en påstand om straf.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af parterne og vidneforklaringer af

Vidne 1Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 2.

Sagsøger har forklaret, at han har en kæreste og to døtre. Han har to fuldtidsjobs, idet han både er Stilling 1 og Stilling 2. Han har Udeladt i ca. 10 år og har arbejdet som lærer eller Udeladt i alle år. Han underviser nu meget lidt. Det

3

er ikke kutyme, at man underviser som Stilling 2. Han blev ansat som læ-

rer på skolen i sommeren 2020 og underviste dengang i matematik og natur og teknik. Han underviser nu kun i matematik og afgiver sin sidste klasse til som-

mer. Han blev Stilling 2 den 1. august 2025, og han var inden da Stilling 3Stilling 3

Stilling 3 i 1 år.

Der er hans indtryk, at eleverne opfatter ham som den type lærer, der er tæt på eleverne. Han bruger sin relation til at lede klasserummet og er fortrolig med eleverne. Der var en episode med elev, der fik delt nogle bikinibilleder, hvor han involverede sin lærerkollega, Vidne 4. Det var en pige fra 6. klasse, der havde sendt nogle undertøjsbilleder til nogle drenge fra Skole 2.

Drengene kom til skolen, og eleven kom til ham for at få hjælp til at slette bille-

der. Han kontaktede en kvindelig lærer og bad hende komme med ned for at stå udenfor rummet, mens han talte med eleven. Han kunne ikke hjælpe eleven med at slette billederne fra snapchat. Han så et billede men sagde til eleven, at han ikke måtte se det, og henviste eleven til dennes kvindelige klasselærer. Han

tilbød at tage fat i en af drengene, det var sendt til, for den pågældende var sto-

rebror til en, der gik i hans datters klasse. Han ville oplyse, at den slags billeder

ikke må deles. Han har på et tidspunkt været i forbindelse med politiets op-

sporingsenhed via en portal.

Han opfatter sig som fortrolig med eleverne. Han har skrevet masser af sms’er til eleverne – både piger og drenge men aldrig noget med en personlig vinkel.

Der er ikke tale om, at man som mandlig lærer modtager særlig træning i hånd-

tering af teenagepiger. Man får blot løbende viden.

Der havde været konflikt på skolen forud for den 5. april 2024, idet den davæ-

rende skoleleder Vidne 3 ønskede at forlade ledelsen. En ny leder var ble-

vet ansat men var blevet opsagt efter kort tid. En større del af medarbejdergrup-

pen så hellere den ny leder i stedet for Vidne 3, der var blevet genansat ved den ny leders opsigelse. Han selv endte i den lille gruppe, der kunne se, hvorfor det skete som det gjorde. Vidne 3 blev syg af konflikten, og han selv stod med ansvaret for den daglige drift i nogle måneder. Sagsøgte var en del

af den anden medarbejdergruppe. I forbindelse med konflikten var der 7-8 læ-

rere, der sygemeldte sig samme dag. De pågældende lærere og nogle i forældre-

kredsen søgte at få et møde.

Han hørte efter mødet i Rungsted den 5. april 2024 fra Vidne 3, der kortva-

rigt var tilbage som leder. Hun fortalte, at der var fremsat nogle anklager, og at hun havde forsøgt at få specificeret, hvad der var sket. Der var ikke kommet svar på dette, og derfor gjorde hun ikke noget i relation til ham. Vidne 3 fortalte, at Sagsøgte var kommet til et møde mellem Vidne 1 og Vidne 2, og at Sagsøgte sagt, at han groomede elever på skolen. Han kunne ikke forestille sig noget

4

værre end en sådan beskyldning. Det var ubehageligt, og det er derfor, sagen er anlagt. Han kan ikke forsvare sig mod noget, han ikke kender nærmere til.

Vidne 3 var blevet genindsat som leder, fordi alternativet var, at bestyrel-sesformanden skulle være leder. Det blev meldt ud, at Person 1, der var leder i ca. 48 timer, trak sig, og Vidne 3 blev genindsat. Vidne 3 havde ikke sin dag -lige gang på skolen på det tidspunkt. Han selv overtog i den forbindelse noget administrativt ansvar. Han og Vidne 3 er venner og har derfor en personlig relation.

Når man bliver bekymret for et barn, bør man gå til ledelsen. Ved stærk mistanke om noget konkret, skal man foretage en underretning. Skolen havde ingen nedskrevne planer for situationer med seksuelle undertoner om børn.

Den tidligere elev fra NGG, der omtales på side 6 i STUKs referat af et møde den 26. april 2024, er en 23-årig pige, der var elev på Skole 1 5 år før, han selv blev ansat på skolen. Han afviser fuldstændig, at der skulle have været tilfælde, hvor han var seksualiserende over for elever.

Han har modtaget mailen af 12. juni 2024 fra Vidne 3 som cc modtager. E-mailadresse er hans mail

Man skal som lærer eller skoleleder underrette kommunen via en portal, hvis man har en konkret mistanke. Der underrettes i forskellige kategorier afhængig af, om der er tale om vold, seksuel karakter, eller noget, der vedrører samarbejde mellem PPR og hjemmet. Hvis der er tale om et akut forhold, skal underretningen indeholde en beskrivelse af den konkrete episode, der retfærdiggør en akut underretning. En underretning, der ikke er akut, er mere beskrivende. Det ville efter hans opfattelse være upassende at gå til kolleger, hvis man har bekymring om en leder.

Sagsøgte har forklaret, at hun til daglig læser Udeladt.

Hun er medlem af Byråd, næstformand i Udvalg 1 og medlem af Udvalg 2. Hun var fra den 10. november 2022 til den 10. april 2024 fuldtidsansat som lærer på Skole 1 og havde timer i flere fag samt vikartimer. Hun var dengang 23-24 år. Hun sagde op den 10. april 2024 og meldte sig samtidig syg.

Hun var på det tidspunkt også medlem af Udvalg 1. Det er et kerneområde for hende at rammesætte trygge liv for børn.

Hun kendte til Kommunes beredskabsplan for området. Hun er altid bevidst om sit ansvar for børn og vil altid underrette sin leder, hvis hun er bekymret for noget.

5

Som ansat skulle hun gå videre med sine bekymringer, men der var ingen kon-

krete handlingsplaner. Hendes første valg ville være hendes leder.

Skolen havde ingen procedurer eller vejledning herom, og hun havde ikke fået vejledning.

Der er mange grader af bekymring, og når man er bekymret, skal man dele sin bekymring med nogen, der har ansvar. Hun var bekymret for Sagsøgers adfærd på en lang række forhold, og det var hendes beslutning at dele denne bekymring. Hun havde en oplevelse, hvor hun havde overhørt en samtale mellem to piger fra en 7. klasse. Den ene havde delt bekymrende forhold i hjemmet. Hun spurgte Sagsøger, om det var relevant at underrette om dette til kommunen, men han mente ikke, at det var den relevante instans.

Hun havde faste timer i en 5. klasse, og fik af en kollega oplyst, at Sagsøger havde

haft vikartimer i klassen og havde haft bøger med af seksuel karakter. Derud-

over havde hun haft en oplevelse til et socialt arrangement, hvor Sagsøger spurgte hende, om hun var glad for sine vikartimer i 9. klasse. Det sagde hun, at hun

var. Så sagde han, at det var ham, der tildelte vikartimer, og at han havde vur-

deret, at hun på grund af sin personlighed ville være i stand til at varetage ud-

skolingen, fordi hun var en vellidt pige, og en, der ikke havde haft svært ved at score i sin ungdom, og at han derfor ikke var nervøs for, at hun ville indlede seksuelle forbindelser med eleverne i 9. klasse.

Hun blev endvidere fortalt, at Sagsøger havde været på stranden med sine elever.

Hendes kolleger havde fortalt, at Sagsøger havde kommenteret på pigerne i klas-

sen, deres kroppe og deres udvikling. Derudover havde de på lærerværelset talt om, at Sagsøger skulle håndtere situationen, hvor en pige havde sendt penible billeder til drenge. Hun havde da indtryk af, at Sagsøger oplevede det morsomt.

Hun har selv overværet en episode, hvor Sagsøger gav udtryk for, at det var nor-

malt, at piger med mandlige klasselærere blev forelsket i dem. Han havde tætte relationer til pigerne i sin klase og sagde, at det var normalt, at de blev forelsket i ham.

Hun havde endvidere en oplevelse til et socialt arrangement hos Vidne 3's datter, hvor datterens veninde hev hende til side og fortalte, at hun havde haft Sagsøger som vikar i folkeskolen, og at hun nu flere gange havde haft seksuelle forhold med ham bl.a. i børnehaveklasselokalet.

Hun delte blandt andet sine bekymringer med sin talsperson i konfliktperioden. Hun delte dem også med Person 2 i den periode, hvor Person 2 var leder. Det eneste rigtige for hende var at videregive sin bekymring og gå til sin leder. Hun har ikke selv konkret observeret upassende eller grænseoverskridende

6

handlinger, men hun oplyste Person 2 om sine bekymringer, og Person 2 sagde, at hun langt fra var den eneste, og derfor ville Person 2 håndtere det.

I april 2024 var ledelsen i opbrud. Medarbejderne og ledelsen var i konflikt. Hun og flere havde en oplevelse af, at ledelsen arbejdede mod medarbejdernes interesser. Der var opbrud i ledelsen. Læreren Person 1 blev indsat som leder i nogle få dage, og så blev Vidne 3 vist genansat.

Det var uklart for hende, hvem der var leder. Vidne 3 havde sagt, at hun ikke ville være der, og det var ikke trygt i arbejdet. Hun følte ikke, at hun kunne gå til Vidne 3 med sin bekymring. Hun mente, at Vidne 3 og Sagsøger som venner var for tætte.

Hun gik videre til Vidne 1, der var næstformand i bestyrelsen. Der havde været udskiftning i bestyrelsen, og hun var tryg ved Vidne 1.

Mødet den 5. april 2024 var et møde mellem hende selv, Vidne 1 og Vidne 2. Vidne 2 havde ringet til hende og sagt, at Vidne 1 havde kontaktet Vidne 2 for at høre hendes mening om miljøet. Vidne 1 havde sagt til Vidne 2, at hun måtte deltage i mødet.

Mødet handlede mest om dårlige vilkår og normeringer, hvilket var noget, Vidne 2Vidne 2

Vidne 2 talte om. Til sidst sagde hun selv, at hun også havde bekymringer, som hun ville dele. Hun fremlagde da nogle af de eksempler, som hun er fremkommet med nu. Hun sagde, at hun også havde fortalt det til Person 2. Hun havde en oplevelse af, at det ikke var rart for Vidne 1. Derfor fortalte hun ikke om alle oplevelserne.

Hun kan ikke genkende, at hun skulle have fremsat grove beskyldninger om grooming. Det var kun bekymring.

Hun blev bange, da hun den 8. og den 11. april 2024 modtog mails fra Vidne 3, der henviste til, at hun var fremkommet med alvorlige beskyldninger og bad om en redegørelse. Hun følte sig intimideret, og det ikke var en imødekommende Vidne 3, der sendte disse mails. Hun sygemeldte sig den 10. april 2024.

Hun har ikke orienteret STUK om noget. Hun blev efter tilsynsbesøget kontak-

tet af en politimand fra Nordsjælland, der spurgte, om hun havde konkrete

mistanker mod Sagsøger. Hun sagde, at hun ikke havde konkrete observationer, og så ville politimanden lukke sagen.

Nærmere om de eksempler, hun er fremkommet med, var der tale om to piger i 7. klasse, der talte om forhold i hjemmet. Den ene pige havde haft en kanin, som

7

hendes far havde slået ihjel. Det lød voldsomt, og hun henvendte sig til Sagsøger, der var klasselærer, og spurgte, om han vidste noget om forholdene i hjemmet.

Det andet eksempel, der vedrørte litteratur med seksuelle overtoner om over-

greb, var der tale om noget, hun fik at vide af en kollega, der bekymrede sig. Det var noget om to ænder. Hendes kollega, Person 3, havde fortalt hende, at det handlede om, at andrikken skulle formere sig med hun-anden, og at den havde modhager på sin kønsdel. Det var ifølge hendes kollega en novelle, som Sagsøger åbenbart havde ment var relevant på mellemtrinnet. Det bekymrede hende.

Hendes kollega sagde, at det var en dansktime, hvor Sagsøger var vikar.

Vedrørende situationen med det sociale arrangement, hvor hun havde talt med Sagsøger om, at hun var glad for at være vikar, sagde han til hende, at han havde vurderet hende til at være vellidt og ikke have problemer med det romantiske og kærlighedslivet, og at det derfor var særlig relevant, at hun havde timer i udskolingen, fordi hun så ikke ville blive fristet.

Det fjerde eksempel, hun har nævnt, omhandlede, at hendes lærerkolleger på lærerværelset havde hørt Sagsøger tale om 14-årige pigers kropslige udvikling.

Hun har ingen holdning til, at Sagsøger tilkaldte Vidne 4 i situationen med billeder, der var blevet delt. Hun ville ikke selv have set billederne. Hun ville have taget fat i forældrene og lederen.

Der er en portal til underretning. og man kan ringe til kommunen og underrette om særlig grove forhold.

Person 2 var leder, da hun gik til hende. Hun gik ikke til Vidne 3.

Vidne 3Vidne 3 var ikke tilstedeværende på skolen. Flere ansatte var på det tidspunkt bange for Vidne 3, og hun ville ikke være tryg ved at kontakte Vidne 3.

Hun sagde på cafemødet, at hun var bekymret for Sagsøgers adfærd, og hun havde

oplevet nogle af de nævnte eksempler. Hun var bekymret for, at Vidne 1Vidne 1

Vidne 1 ikke tog hendes bekymring alvorligt. Hun tror ikke, at hun sagde ”Der foregår grooming på skolen. Det er Sagsøger, der gør det.” Foreholdt, at hun sagde ”tror” , rettede hun det til, at hun ikke sagde det.

Hun besvarede ikke mailen af 8. april 2025 med anmodning om konkretisering,

fordi hun sygemeldte sig. Nærmere var der tale om, at hun var bange for Vidne 3Vidne 3

Vidne 3 og bange for kontakt med hende. Hun oplevede ubehagelige situatio-

ner med Vidne 3, der havde behandlet kolleger voldsomt.

Hun ønskede heller ikke at besvare henvendelserne fra Sagsøgers advokat med an-

modning om forklaring om, hvad der er foregået, fordi hun var bange for at be-

svare noget fra nogen med relation til nogen på skolen. Hun ville kun tale med den advokat, hun selv kontaktede.

8

Sagsøger har supplerende forklaret, at han vedrørende de eksempler,

Sagsøgte har anført, husker episoden omkring kaninen. Kommunen var allerede involveret i pigens situation, og der var løbende kontakt med kommunen. Han ved dog ikke præcis, hvad han svarede.

Han ved ikke, hvad det, Sagsøgte har forklaret om en 5. klasse, omhandler. Han ville ikke give en novelle til elever i en vikartime. Normalt ligger der materiale til vikartimer.

Han kan ikke genkende en oplysning om, at han skulle have sagt noget om vi-

kartimer i en 9. klasse i forbindelse med et socialt arrangement.

Han har været på stranden med elever. Han har ikke på lærerværelset udbredt sig om elevers udseende eller udvikling. Kun i forhold til debat, hvor det giver mening. Hvis det var sket, ville det have alarmeret samtlige ansatte.

Det er korrekt, at han aldrig burde have set bikinibilledet.

Han mener ikke at han nogensinde har sagt noget om, at elever bliver forel-

skede i deres mandlige lærere. Han kender ikke konteksten. Han har ikke haft en lærer-elev relation til den 23-årige, der er omtalt i STUKs referat.

Vidne 1 har forklaret, at hun er uddannet Stilling 4, har taget en lederuddannelse og siden efteråret 2023 har været ansat som Stilling 5 i Kommune.

Hun er i dag formand for skolebestyrelsen på Skole 1, efter at hun i november 2023 blev valgt ind som suppleant og i april 2024 blev næstformand i

bestyrelsen. Bestyrelsen havde omkonstitueret sig i marts i forbindelse med fy-

ringen af skolens leder. Hun har siden oktober 2025 været formand for skolebe -styrelsen. Der var en konflikt i foråret 2024. Skolens stifter, Vidne 3, havde

ønsket at træde ud af opgaven som skoleleder men skulle fortsætte som vi-

ceskoleleder for at sikre skolens værdier. Person 2 var ansat som ny skolele-

der og havde hjemsendt Vidne 3, hvilket bestyrelsen fandt uforeneligt

med driften. Person 2 blev derfor afskediget. Hun var ikke selv med til af-

skedigelsen, fordi hun på det tidspunkt var suppleant i bestyrelsen.

Da Person 2 blev opsagt, kom der uro fra nogle af lærerne på skolen. De

delte sig i 2-3 fraktioner, og der foregik mange ting omkring blandt andet syge-

meldinger og underskriftsindsamling. Der blev afholdt et møde, hvor der var et ønske i bestyrelsen om at sikre skolens fortsættelse.

9

Sagsøgte var på den side, der var imod bestyrelsens beslutning. Sagsøger var blot

interesseret i skolens fortsatte virke og så en fornuftig grund til, at Person 2 var blevet opsagt. Han støttede op om Vidne 3, hvorimod Sagsøgte fremkom med et voldsomt angreb på Vidne 3.

Hun husker ikke navnet på den cafe, hvor hun mødtes med Vidne 2, men de sad udenfor. Vidne 2 havde skrevet et bekymringsbrev til hele bestyrelsen, som hun havde modtaget personligt. Det omhandlede Vidne 2's personlige forhold samt normering og forhold i klubben. Det havde intet med Sagsøger at gøre. Hun valgte at afholde et møde med Vidne 2 for at være konfliktnedtrappende. Under mødet ringede Vidne 2's telefon, og hun talte med nogen, hvorefter hun sagde, at det var Sagsøgte, der gerne ville tale med hende. Sagsøgte sagde, at hun ville være med til mødet. Hun sagde, at mødet handlede om Vidne 2's mail vedrørende forhold i

klubben, men Sagsøgte kunne deltage, hvis rammerne for mødet fortsat var de em-

ner, der fremgik af Vidne 2's mail. Indenfor få minutter kom Sagsøgte.

Sagsøgte talte hurtigt om ting, som hun oplevede foregik på skolen, og som hun syntes var forkerte. Der blev snydt med tilskudsmidler og støttebørn, og Sagsøgte overtog samtalen og kom med beskyldninger. Ugen forinden havde Vidne 1 oplevet andre beskyldninger, og hun ønskede ikke, at mødet skulle gå i den retning. Hun ville afslutte den del af mødet. Sagsøgte sagde da: ”Der foregår grooming på skolen” . Hun sagde det flere gange. ”Det er Sagsøger, der groomer” . Hun selv ville ud af samtalen, der var ubehagelig, selv om hun dengang ikke vidste, hvad grooming var. Sagsøgte nævnte også, at Sagsøger havde haft et forhold til

en tidligere elev. Det var en, der havde været elev, men ikke, mens Sagsøger var an-

sat. Hun svarede derfor, at det var et privat anliggende. Sagsøgte sagde disse ting til hende, mens Vidne 2 var til stede og kunne også høre det. Vidne 2 sagde ikke noget, efter at Sagsøgte var kommet.

De rundede mødet af, og Sagsøgte sagde, at hun ville sige op til hende. Hun sva-

rede, at hun ikke var leder og ikke kunne tage imod en opsigelse, men hun ville undersøge via skolens leder Vidne 3, om opsigelsen kunne modtages på denne måde, og ville vende tilbage herom. Vidne 2 forlod mødet lidt før Sagsøgte. Sagsøgte sagde på det tidspunkt, at hun ikke skulle være bekymret for sit job, for Sagsøgte kunne skille tingene ad at være i Bestyrelse og at være ansat på skolen.

Efter mødet ringede hun til formanden, Person 4, og sagde, at mødet med Vidne 2Vidne 2

Vidne 2 ikke var gået som forventet. Hun spurgte Person 4, hvad grooming var, og Person 4 henviste hende til at ringe til Vidne 3, der tog over, fordi det var alvorligt.

Hun og Vidne 3 rådførte sig med privatskoleforeningen om Sagsøgtes opsi-

gelse, og hun skrev en mail den 7. april 2024 eller lige efter, at de modtog opsi-

10

gelsen. Sagsøgte svarede tak for en fortrolig samtale og meldte sig syg og kom der-

efter ikke tilbage på skolen.

Hun deltog ikke i mødet med STUK. Hun ved ikke, hvor mange ansatte der var på skolen.

Dengang forstod hun ikke ordet grooming. Hun ved nu, at det er at udnytte magt til at få mindreårige til at gøre noget. Sagsøgte sagde det måske i frustration. Hun sagde ”Synes du ikke, det er forfærdeligt, at der foregår grooming. Det er

Sagsøger der groomer.” Hun kom med et eksempel med, at Sagsøger var blevet fore-

vist nogle upassende billeder.

Vidne 3 har forklaret, at hun i 1015 var med til at stifte Skole 1.

Hun er nu bare bestyrelsesmedlem. Hun var skoleleder siden starten og for-

søgte at stoppe i god tid med overlap efter en periode. Det blev efter en kort pe-

riode en eftertragtet skole.

Der er altid noget, hvor nogen skal ændre noget i relationer, men der er ikke har ikke været noget omkring seksualiseret adfærd. Hun mener heller ikke, der

var det på tidspunktet for Sagsøgtes udtalelser, og der har ikke tid-

ligere været nogen, der har sagt noget.

Hun var lærer, før skolen blev stiftet, og har selv som lærer orienteret sin leder om forhold, der ikke var, som de skulle være. Hun havde dengang eksempler

på sms’er, der var sendt om natten, og børn, der sagde, der foregik noget ube-

hageligt. Noget konkret.

Som ansat på en skole ville man gå til sin leder, hvis der var bekymring. Det

blev oftest nævnt på møder om tirsdagen. Lærerne giver typisk ikke underret-

ning uden kontakt til ledelsen. Det var normalt ikke hende, der stod for det.

Vejledningen kan ændre sig, fordi der kommer nye retningslinjer fra kommu-

nen. Normalt taler man om dette.

Sagsøgte blev ansat som lærer på et tidspunkt i 2022. Hun selv har en datter på SagsøgtesSagsøgtes

Sagsøgtes alder og havde hørt positivt om Sagsøgte. Under konflikten, hvor hun blev anklaget for at være en dårlig leder, var hun og Sagsøgte på hver sin side. Sagsøger var mere pragmatisk og fortsatte på arbejde. Nogle af dem, der var sure på hende, så ikke så positivt på dem, der fortsatte på arbejde. Sagsøger blev nok upopulær blandt nogle af dem, der konfliktede.

Vidne 1 har en blød tilgang, og flere i bestyrelsen ønskede at mødes med de utilfredse lærere. Vidne 2's møde handlede om en leder i klubben, ikke om hende.

11

Hun hørte om mødet den 5. april 2024 via en telefonopringning fra Vidne 1Vidne 1

Vidne 1, der fortalte, at Sagsøgte kom ind og sagde meget, herunder ”der er groom-

ing” og ”Sagsøger groomer” . Hun svarede: det er jo en bevidst handling, og det er meget alvorligt, så det skal afdækkes. Hun fandt det påfaldende, at det kom frem midt i konflikten, men det måtte undersøges.

Der var sagt ”Det er Sagsøger, der gør det” og ”der foregår grooming” . Hun husker

ikke, om der blev nævnt eksempler. Vidne 1 vidste ikke, hvad grooming var. Det gjorde hun selv, og hun sagde, at det var alvorligt, og det måtte man gøre noget ved.

Hendes mails af 8. og 11. april 2024, hvor hun bad Sagsøgte om konkretisering, blev ikke besvaret. Hvis man får noget sådant at vide, skal der gøres noget, for tænk hvis det er korrekt - også selv om det var pudsigt, at det kom frem under en konflikt med had til hende. Sagsøger var gået ind for at få skolen til at køre.

STUK blev involveret og kom uanmeldt. De sagde, at nogen havde lavet en un-

derretning. Hun ved ikke hvem. De ville se Sagsøgers undervisning. Det var et stort arbejde at gennemgå alt i relation til STUK.

Hun fik ikke nærmere oplysninger om anklagen, og der kom ikke svar på hen-

des henvendelse eller andre henvendelser til Sagsøgte. Hun var bange for, at det var et hævntogt, og Sagsøger blev ikke suspenderet.

Hun har efterfølgende via sin datter og sin nevø og en bekendte hørt, at Sagsøgte siger, at Sagsøger groomer. En ven spurgte hende forarget, om hun stadig har Sagsøger ansat med det, han gør, med det Sagsøgte har fortalt.

Det skal tages alvorligt, men man skal på den anden side også kunne være en mandlig, god lærer.

Når man som ansat bliver bekymret for et barn, vil man tage det op på møder eller tage det med sin leder, f. eks. sin AKT leder. AKT står for adfærd, kontakt, trivsel. Hvis et barn f.eks. ikke laver lektier, vil man tale med en lærerkollega. Hun mener, at der i april 2024 var AKT vejledninger på skolen. Hun har set skriftlige vejledninger, men skolens lærere bliver ikke ved ansættelse vejledt særligt om kontakt med elever, f.eks. teenage-elever.

STUK kom uanmeldt på grund af bekymring om noget med børn. Det er kor-

rekt, at der på tidspunktet var en stor konflikt

Sagsøger er i dag Stilling 2. Han er også en ven, der er blevet Stilling 2 på den skole, hun startede. Hun selv ønskede at stoppe som skoleleder i 2024,

12

og Person 1 havde på det tidspunkt været viceskoleleder i 10 år. Hun vidste ikke, at Sagsøgte havde talt med Person 2 om sin bekymring. Hun har ikke hørt om noget om seksuelle undertoner med børn i relation til Sagsøger.

Hun hørte første gang om mødet, efter at det havde fundet sted, og hun for-

søgte da som leder at få afdækket, om der var noget om bekymringen ved at kontakte Sagsøgte. Hun informerede Sagsøger, før STUK kom til skolen.

Hun sendte mailen den 11. april 2024 til Sagsøgte, hvor hun igen efterspurgte kon-

kretisering, fordi hun forventede, at man selv på et sygeleje ville redde børn, der var udsat for grooming. Hun ringede også til privatskoleforeningen.

Det er korrekt, at STUK spurgte til en konkret person. Hun fortalte, at det var en ansat på 23 år. STUK spurgte også ind til sagen om deling af billeder. Der var ikke noget i den relation, der skulle undersøges. Forældrene havde selv henvendt sig til skolen, og hun undersøgte ikke sagen yderligere.

Grooming er, når man forsøger at få et seksuelt forhold til et barn. Hun har ikke selv hørt Sagsøgte sige, at Sagsøger groomer. Ved en beskyldning om grooming ville

hun ringe til privatskoleforeningen. Hun ville ikke tage det op på tirsdagsmø-

der.

Vidne 4 har forklaret, at hun har været lærer på Skole 1 i

11 år. Ved en episode med nogle bikini billeder, der var blevet delt, var hun på lærerværelset, da Sagsøger bad hende komme ned og lytte bag ved en dør, så intet kunne misforstås. Sagsøger sagde til eleven, at han ikke kunne hjælpe, og henviste

til hendes lærerkollega, Person 5. Hun kender Sagsøger som Stilling 2 på skolen. Han ervellidt.

Hun hørte ikke i april 2024 rygter om, at Sagsøger havde en upassende eller

seksualiserende adfærd overfor børn. Hvis man er bekymret, skal man gå til le-

delsen, men der er ingen særlig vejledning herom.

Vidne 2 har forklaret, at hun i dag er pædagog på en skole i Helsingør. Hun var i 2021 på Skole 1 som vikar og var der tillige i foråret fra 2022 til maj 2024. Hun stoppede på skolen i forbindelse med en sygemelding med stress på grund af ledelsesproblemer på skolen og psykisk arbejdspres. Der var en ledelsesrokering på skolen, og det satte meget af personalet under pres. Hun selv blev pålagt ekstra arbejdsopgaver og stod ind imellem alene

med 52 børn. Hun havde næsten ingen relation til ledelsen. Hun var vikar i sko-

len og var fast i en klasse.

Sagsøger har fortalt hende, at Vidne 3 er hans bedste veninde. Forespurgt, om der var noget omkring Sagsøger, som hun var bekymret for, har hun forklaret om et tilfælde ved en quizaften, hvor hun var på hold med Sagsøger, der sagde om to

13

piger med pizzabakker, at dem kunne han godt knalde. Pigerne var under 18 år.

Ved bekymring for et barn har man underretningspligt, og man skal gå til sin nærmeste leder. Hun havde ikke fået nogen konkret vejledning om reaktion på bekymringer.

Hun holdt et møde den 5. april 2024 med Vidne 1, og så kom Sagsøgte lidt efter. Det er korrekt, at Sagsøgte ringede hende op.

Hun havde skrevet en lang besked til bestyrelsen og ledelsen om pædagogiske problemer på skolen. Sagsøgte spurgte, om hun kunne komme med til mødet, og det accepterede Vidne 1. Mødets tema var ledelsesmæssige bekymringer samt personalegruppen. Sagsøgte fortalte om sine bekymringer om Sagsøger og nogle ting, som hun havde hørt. Det var ikke noget, Sagsøgte havde oplevet. Hun ved ikke hvad der skete efter samtalen.

Mødet var vigtigt for vidnet, men Vidne 1 talte udenom, og hun fik ikke efterfølgende svar på de ting, hun havde bragt op. Sagsøgte sagde, at hun stolede på Vidne 1, og hun har senere fortalt, hvorfor hun ikke gik til Vidne 3. Hun oplevede ikke det, Sagsøgte sagde, som grove beskyldninger om grooming. Hun havde ikke selv et indtryk af Sagsøger fra arbejdspladsen.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført blandt an -det:

”…

3

Anbringender

…

3.2 Ad sagens materie

3.2.1 Hvad indebærer Sagsøgtes beskyldning om grooming?

Sagsøger er som nævnt i Stævningen lærer på Skole 1, og er desuden far til to døtre på henholdsvis Udeladt år.

Før § 231 blev indført i Straffeloven, fandtes der ikke en selvstændig juridisk definition af begrebet ”grooming” i dansk ret til trods for, at grooming i længere tid har været et kendt fænomen.

I litteraturen har grooming bl.a. været defineret som ”(...) en voksen per ­

sons henvendelse i seksuelt øjemed via internettet mv. til et barn under den seksuelle lavalder med forslag om at mødes med henblik på at begå en forbrydelse mod barnet, f.eks. opnåelse af samleje med barnet.”

14

§ 231 om grooming findes i Straffelovens kapitel 24, der bærer over-

skriften ”Seksualforbrydelser ”. Bestemmelsen er sålydende:

”For grooming straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som systematisk eller ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse. ”

(Fremhævelse tilføjet).

Der er, som det fremgår, tale om en seksualforbrydelse, hvor offeret er

et barn, dvs. en forbrydelse, der typisk begås af en pædofil gernings-

mand. Dette er væsentligt, når det vurderes, om Sagsøgtes beskyldning

om grooming er egnet til at krænke Sagsøgers ære. - Det er meget van-

skeligt at pege på forbrydelsestyper, der påkalder sig større afsky i sam-

fundet end seksualforbrydelser begået imod børn.

Som det fremgår indeholder § 231 et ”fremrykket fuldbyrdelsesmo-

ment” , dvs. at den objektive fuldbyrdelse er forbundet med et krav om

et videre rækkende forsæt, nemlig forsættet til at begå en seksualforbry-

delse mod den mindreårige. Bestemmelsen har således til hensigt at

kriminalisere den pædofile gerningsmands relationsopbygning til barnet,

så længe forsættet til seksualforbrydelsen kan påvises.

§ 231 antager i øvrigt, at grooming ikke kun sker over internettet men ligeledes omfatter de tilfælde, hvor den pædofile henvender sig til et barn eller en ung i den fysiske verden. Derudover udvides begrebet til

også at omfatte de tilfælde, hvor en mindreårig lokkes til at sende bille-

der af seksuel karakter til den pædofile.

Det er desuden karakteristisk for grooming, ”(...) at fænomenet foregår

over en periode, hvor barnet ikke er klar over, at der foregår en krænkelse, og derfor bagefter vil føle skam over sig selv og situationen.” Grooming går således ud over selve det seksuelle overgreb, idet der tillige består en krænkelse i, ”(...) at barnet narres til at tro, at det selv var indforstået med overgrebet, og i at der er sket en grov udnyttelse af den tillid, som barnet har vist gerningspersonen.”

Sagsøgtes falske beskyldning om grooming må på ovenstående bag-

grund forstås således, at Sagsøger - efter Sagsøgtes opfattelse - skulle have udnyttet sin position som lærer på Skole 1 i en længere periode ved at manipulere et eller flere af de 13-15-årige børn, som han til daglig underviser i matematik på 8. – 9. klassetrin, med henblik på at udsætte barnet for et seksuelt overgreb.

15

I dette lys fremstår Sagsøgtes falske beskyldninger om grooming groft æreskrænkende og omdømmeødelæggende - ikke mindst i lyset af Sagsøgers profession.

Sagsøgte er under sagens skriftlige forberedelse blevet opfordret til en-

ten at fremlægge konkrete beviser for, at Sagsøger skulle have groomet elever på Skole 1, eller til skriftligt at trække beskyldningen tilbage. Sagsøger har ikke reageret på denne opfordring. Sagsøgte har

således ikke ført sandhedsbevis, hvilket må kræves for at undgå et an-

svar efter straffelovens § 269 – særligt i lyset af karakteren af beskyld-

ningen.

Sagsøgtes indsigelse om, at der ikke foreligger en mere detaljeret gengi-

velse af hvert ord, kan ikke føre til et andet resultat. Den ærekrænkende kerne er afgrænset i påstanden: At Sagsøgte under mødet den 5. april 2024 beskyldte Sagsøger for at groome en eller flere elever på Skole 1. Det nærmere ordvalg og konteksten vil blive belyst ved vidneforklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 3.

3.2.2 Sagsøgtes underretningspligt og Straffelovens § 269, stk. 1

Sagsøgte gør i Svarskriftet gældende, at hun var underlagt en skærpet underretningspligt, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1602 af 12. december 2023 om underretningspligt over for kommunalbestyrelsen efter barnets lov. Under henvisning hertil anfører Sagsøgte som følger:

”Det gøres gældende, at det af Sagsøgte udtalte på mødet den 5. april 2024 er sket med henblik på at overholde den underretningspligt, som Sagsøgte som underviser på Skole 1 var om ­ fattet af.”

Herudover gøres det gældende:

” Sagsøgte udtrykte på mødet den 5. april 2024 bekymring angående en eller flere elever over for et bestyrelsesmedlem på Skole 1 i forlængelse af et bekymringsbrev, som tidligere var blevet fremsendt af en [af] skolens medarbejdere til bestyrelsen. Den af Sagsøgte udtrykte bekymring er udelukkende fremsat med henblik på at varetage børnenes tarv. ”

Sagsøgte anfører på denne baggrund, at hendes udtalelser er straffri i henhold til Straffelovens § 269, stk. 1, jf. stk. 2 i lyset af hendes skærpede underretningspligt.

16

Straffelovens § 269, stk. 1 og 2 lyder som følger:

”Stk. 1 En ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den.

Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til, om sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse af en anerkendelsesværdig interesse. ”

Det er korrekt, at ansatte på danske privatskoler er underlagt en skær-

pet underretningspligt. Dette følger af Bekendtgørelse nr. 1602 af 12. december 2023, der er udstedt med hjemmel i Barnets lov.

§ 1 i bekendtgørelsen indeholder følgende bestemmelse (fremhævelser tilføjet):

”§ 1. Følgende personer, der ikke i øvrigt er omfattet af personkredsen i § 133, stk. 1, i barnets lov, har underretningspligt over for kommunalbestyrelsen efter stk. 2:

1) Læger.

2) Personer, der er beskæftiget i tilbud efter dagtilbudsloven. 3) Ansatte ved private og offentlige uddannelsesinstitutioner og andre lignende institutioner.

4) Ansatte ved fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler. 5) Personer, der er beskæftiget ved private, udliciterede eller selvejende tilbud eller lignende tilbud, og som for det offentlige udfører opgaver rettet mod perso ­ ner med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble mer.

Stk. 2. Underretningspligten efter § 1 foreligger, når personerne under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til eller grund til at antage et af følgende:

1) Et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter §§ 32, 46 eller 47 i barnets lov.

2) Et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter §§ 32, 46 eller 47 i barnets lov på grund af de kommende forældres forhold. 3) Et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter §§ 32, 46 eller 47 i barnets lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten.

4) Et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb . ”

17

Den skærpede underretningspligt medfører imidlertid (selvsagt) ikke, at man helt uden holdepunkter har ret til at beskylde en lærerkollega

for at groome elever. Der skal, som det fremgår af stk. 2, være ”kendskab

til eller grund til at antage ”, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.

Af litteraturen vedr. denne del af bestemmelsen fremgår det:

”Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke skal være et så højt videns ­ niveau, at der er en formodning for, at barnet har behov for særlig støtte. Derimod vil der skulle være tale om en antagelse, der er sagligt begrundet i barnets eller den unges forhold, som giver grund til bekymring for barnets eller den unges udvikling eller sundhed, der betyder, at barnet eller den unge kan have behov for støtte […]. ”

Med hensyn til underretningspligten gøres det i første række gældende, at Sagsøgte ikke har ført bevis for, at hun havde en sagligt begrundet antagelse om, at elever på Skole 1 blev udsat for grooming fra

Sagsøgers side. Hun havde derfor ingen pligt til at foretage en under-

retning i denne sag.

Herudover gøres det gældende, at Sagsøgte ikke opfyldte sin underret-

ningspligt, da hun på caféen i Rungsted Havn den 5. april 2024 mundt-

ligt orienterede pædagogmedhjælperen, Vidne 2, samt Vidne 1, om at ”der foregik grooming på skolen, og at det var Sagsøger der gjorde det” (eller lignende).

Underretningen skulle – som det også fremgår af bekendtgørelsen – fo-

retages til kommunalbestyrelsen. I forarbejderne til Barnets lov hedder det: ”Ved underretninger forstås en henvendelse til relevant offentlig myndighed , der indeholder bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvik ­ ling.” (Fremhævelse tilføjet).

Hverken pædagogmedhjælperen, Vidne 2, eller Vidne 1 repræsenterer en relevant offentlig myndighed. På denne baggrund kan Sagsøgte ikke med rette påstå, at hun blot opfyldte den skærpede underretningspligt, da hun over for disse to personer under cafémødet i Rungsted Havn den 5. april 2024 beskyldte Sagsøger for at have groomet elever på Skole 1.

Sagsøgte har i Duplikken henvist til, at ansatte på fri- og privatskoler ef-

ter Børne- og Undervisningsministeriets vejledning som udgangspunkt bør drøfte en bekymring med skolens leder, og at Sagsøgte derfor

18

kunne rette henvendelse til Vidne 1 som næstformand i bestyrelsen.

Selv hvis dette lægges til grund, kan det højst begrunde en sagligt af-

grænset intern drøftelse af en konkret bekymring med en relevant ledel-

sesperson. Det kan ikke begrunde, at en navngiven lærerkollega på et uformelt cafémøde beskyldes for grooming uden nærmere faktisk grundlag, og kan under ingen omstændigheder forklare fremsættelsen

over for Vidne 2, som hverken var skolens ledelse eller en rele-

vant offentlig myndighed.

Sagsøgtes anbringende i Duplikken om manglende forsæt kan heller ikke føre til frifindelse. Det afgørende er ikke, om Sagsøgte havde et

subjektivt ønske om at skade Sagsøgers omdømme, men om hun for-

sætligt fremsatte eller udbredte en udtalelse, der var egnet til at krænke hans ære. Når en lærer beskyldes for grooming af elever, må Sagsøgte i hvert fald have indset, at udtalelsen var egnet til at krænke hans ære. Den påberåbte gode hensigt indgår i givet fald under vurderingen

efter straffelovens § 269, hvor der fortsat kræves rimelig anledning, til-

strækkeligt faktuelt grundlag og god tro.

Dette understreges i øvrigt af, at mødet den 5. april 2024 ikke var et for-

melt underretningsmøde, men et uformelt cafémøde, som Sagsøgte ikke

var indkaldt til, og som efter det oplyste angik Vidne 2's bekym-

ringsbrev vedrørende skolens ledelsesmæssige forhold. Brevet havde slet ikke Sagsøger som tema. Dette svækker i høj grad synspunktet om, at beskyldningen blev fremsat som en sagligt begrundet og pligtmæssig underretning.

Allerede fordi Sagsøgte valgte at underrette en pædagogmedhjælper og

et medlem af Skole 1's bestyrelse (frem for en relevant offent-

lig myndighed som loven kræver), kan den skærpede underretnings-

pligt således ikke diskulpere Sagsøgtes groft injurierende og falske be-

skyldninger i nærværende sag. Idet der desuden ikke er fremlagt nogen

former for beviser, der kunne begrunde beskyldningerne, finder Straffe-

lovens § 269 ikke anvendelse.

Herudover er det relevant at påpege, at det må have stået Sagsøgte

klart, at beskyldningerne om grooming potentielt udgjorde en overtræ-

delse af Straffelovens § 267 efter at have modtaget undertegnedes brev af 15. juni 2024 (Bilag 3).

Ved ikke at dementere de falske beskyldninger, må disse betragtes som værende blevet fastholdt af Sagsøgte efter den 15. juni 2024, hvor

19

Sagsøgte ikke længere var underkastet den skærpede underretnings-

pligt, idet hun ikke længere var ansat som lærer på Skole 1.

Efter den 15. juni 2024 kunne Sagsøgte desuden ikke længere skjule sig bag den ovenfor nævnte lempede bevisbyrderegel, hvorefter en sagligt

begrundet antagelse ville udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at akti-

vere underretningspligten. Fra den 15. juni 2024 og under nærværende sag gælder de almindelige bevisbyrderegler, hvorefter det påhviler Sagsøgte at føre sandhedsbevis for at undgå ansvar. Som nævnt har Sagsøgte ikke ført sandhedsbevis i denne sag af den simple grund, at beskyldningen er falsk.

3.2.3 Sagsøgtes ansvar

Det gøres på ovenstående baggrund gældende, at Sagsøgte med forsæt har realiseret det gerningsindhold, der er beskrevet i straffelovens §

267, og at der ikke er grundlag for at bringe straffelovens § 269 i anven-

delse i denne sag.

Kravet på betaling af tortgodtgørelse støttes på erstatningsansvarslo-

vens § 26, stk. 1, hvorefter:

”Den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort. ”

Under henvisning til det ovenfor anførte gøres det gældende, at Sagsøgte forsætligt har gjort sig ansvarlig i en helt oplagt retsstridig og

derved ansvarspådragende krænkelse af Sagsøgers ære ved under mø-

det den 5. april 2024 over for Sagsøgers kollega, Vidne 2, samt Skole 1's bestyrelsesmedlem, Vidne 1, at have

fremsat falske beskyldninger om, at Sagsøger i sin egenskab af undervi-

ser skulle have groomet en eller flere elever på Skole 1.

Med hensyn til udmålingen er tortgodtgørelsen bør det tillægges vægt,

at de i sagen omhandlede falske beskyldninger og udtalelser er straffe-

retligt sanktionerede, jf. § 26, stk. 2, der bl.a. fastslår (fremhævelse tilfø -jet):

”Ved fastsættelsen af godtgørelsen kan det tillægges vægt, at krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 23 eller 24, herunder at krænkelsen er begået over for en person under 18 år. Det samme gælder, hvis krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 27.”

20

Herudover bør det ved udmålingen af tortgodtgørelsen i denne sag til-

lægges betydning, at beskyldningerne blev fremsat over for Sagsøgers kollega samt et medlem af Skole 1's bestyrelse under et møde afholdt på en offentlig café, hvor andre cafégæster også kunne høre beskyldningerne.

Det bør endvidere tillægges betydning, at beskyldningerne angår en overtrædelse af Straffelovens § 231, hvorfor Vidne 1 var nødt til at orientere skolens ledelse, hvilket skete telefonisk umiddelbart efter mødet den 5. april 2024.

I lyset af disse forhold, og i lyset af at skolens ledelse efterfølgende i for-

bindelse med tilsynsbesøget den 26. april 2024 var nødsaget til at orien-

tere den offentlige tilsynsmyndighed, STUK, om beskyldningerne imod Sagsøger, bør tortgodtgørelsen fastsættes til 75.000 kr.

Med hensyn til påstanden om straf overlader Sagsøger det til Retten at fastsætte en passende sanktion i henhold til Straffelovens § 267, jf. samme lovs § 268, stk. 1, nr. 1. De ovennævnte skærpende forhold bør også i forbindelse med strafudmålingen tages i betragtning.

3.2.4 Opsummering

Grooming er en gennemført afskyelig seksualforbrydelse.

Den indebærer, at den pædofile gerningsmand igennem længere tid udnytter sin overlegenhed til at opbygge en relation til et barn med

henblik på at manipulere barnet med det ultimative mål at udsætte bar-

net for seksuelle overgreb, der vil være svært at opdage, fordi barnet -pga. den oparbejdede relation til den pædofile - vil undlade at fortælle andre om overgrebene, der således vil kunne fortsætte.

Det bestrides på det allerkraftigste, at Sagsøger har gjort sig skyldig i grooming.

Det gøres gældende, at Sagsøger har en stærkt beskyttelsesværdig inter-

esse i ikke at blive udsat for falske beskyldninger om, at han groomer børn på Skole 1, hvor han er ansat som lærer.

Man må forstå Svarskriftet og Duplikken således, at Sagsøgte erkender at have orienteret pædagogmedhjælperen, Vidne 2, og Vidne 1

Vidne 1, om at Sagsøger efter Sagsøgtes opfattelse groomede ele-

ver, og at hun foretog denne orientering under cafémødet i Rungsted

Havn den 5. april 2024 angiveligt for at opfylde den skærpede indberet-

21

ningspligt, som hun var underlagt i medfør af Barnets lov og den oven-

nævnte bekendtgørelse.

Den skærpede lovbestemte indberetningspligt giver selvsagt ikke Sagsøgte carte blanche til beskylde Sagsøger for at have groomet elever,

med mindre der foreligger en sagligt begrundet antagelse om, at groo-

ming faktisk har fundet sted. En sådan antagelse foreligger ikke i denne sag.

Allerede fordi Sagsøgte valgte at orientere en pædagogmedhjælper og

et medlem af skolens bestyrelse, i stedet for ”en relevant offentlig myn-

dighed” , kan den skærpede underretningspligt ikke diskulpere Sagsøgte i nærværende sag.

Sagsøgte har således overtrådt Straffelovens § 267, og hun har samtidig pådraget sig et ansvar over for Sagsøger efter Erstatningsansvarslovens § 26.

Som nærmere beskrevet ovenfor var det først med fremkomsten AdvokatfuldmægtigsAdvokatfuldmægtigs

Advokatfuldmægtigs e-mail af 1. august 2024 (Bilag 5) muligt at vurdere, om det fornødne forsæt forelå, da Sagsøgte under

cafémødet den 5. april 2024 beskyldte Sagsøger for at have groomet ele-

ver på Skole 1.

Kravet om straf efter Straffelovens § 267 er således ikke bortfaldet efter

6-månedersfristen i Straffelovens § 96, stk. 1, idet påstanden blev ned-

lagt i Stævningen, som blev indgivet den 8. januar 2025.

De to påstande om henholdsvis anerkendelse/mortifikation og tortgodt-

gørelse er underkastet 3 års forældelse og kan i øvrigt pådømmes helt uafhængigt af påstanden om straf.

Sagen bør derfor fremmes og pådømmes materielt i sin helhed.

…”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”…

4. ANBRINGENDER

4.1 Overfor sagsøgers påstand 1.2.3

4.1.1 Adgang til privat påtale er bortfaldet

Det gøres for det første gældende, at adgangen til at rejse privat påtale mod Sagsøgte for overtrædelse af straffelovens § 267

22

er bortfaldet, idet søgsmålsfristen er udløbet, jf. straffelovens § 96, stk. 1.

Det følger af straffelovens § 96, stk. 1, at adgangen til at rejse privat på-

tale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag inden 6 måneder efter, at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt grundlag for at anlægge sag.

På baggrund af e-mails sendt fra skoleleder Vidne 3 til Sagsøgte af henholdsvis den 8. og 11. april 2024 (bilag 2) kan det konstateres, at de pågældende udtalelser ifølge sagsøger blev

fremsat den 5. april 2024. Sagsøger er anført som cc på korrespondan-

cen. Det gøres gældende, at sagsøger allerede på dette tidspunkt havde et tilstrækkelig grundlag for at anlægge nærværende sag.

Det gøres gældende, at sagsøger i hvert fald ved fremsendelse af vars-

lingsbrevet af 15. juni 2024 (bilag 3) måtte have haft en sådan kundskab, at der forelå tilstrækkeligt grundlag for at rejse privat påtale. I brevet

varslede sagsøger krav om tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslo-

vens § 26 og straf efter straffelovens § 267, hvilket i sig selv forudsætter, at sagsøger anså sig for at have det fornødne grundlag for at forfølge kravet.

Sagsøger meddelte i brevet af 15. juni 2024 en frist for Sagsøgte til at svare herpå. Ved brev af 28. juni 2024 erklærede Sagsøgte ved undertegnede advokat sig uenig i de varslede krav (bilag 4).

Det gøres gældende, at sagsøger under alle omstændigheder på dette

tidspunkt måtte have haft en sådan kundskab, at sagsøger havde til-

strækkelig med grundlag for anlæggelse af nærværende sag.

Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøger under alle omstæn-

digheder senest den 28. juni 2024 havde den fornødne kundskab efter

straffelovens § 96, stk. 1. Søgsmålsfristen udløb derfor senest den 28. de-

cember 2024. Da sagen først er anlagt den 8. januar 2025, er 6-måneders -fristen overskredet, hvorfor adgangen til privat påtale for overtrædelse af straffelovens § 267 er bortfaldet.

4.2 Overfor sagsøgers påstand 1.2.3 og 1.2.1

4.2.1 Udtalelserne er straffrie

23

Såfremt retten måtte finde, at adgangen til privat påtale ikke er bortfal-

det, gøres det gældende, at de af Sagsøgte fremsatte udtalelser, er straffrie, jf. straffelovens § 269, stk. 1, jf. stk. 2.

Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgers fremstilling af hæn-

delsesforløbet er urigtig. Sagsøgte har ikke fremsat udtalelser af det indhold eller den karakter, som sagsøger påberåber sig. Sagsøgers faktiske fremstilling kan derfor ikke danne grundlag for rettens vurdering.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det af sagsøger anførte om, at Sagsøgte skulle have givet oplysninger til STUK, er usandt.

Det gøres gældende, at det af Sagsøgte udtalte på

mødet den 5. april 2024, er sket med henblik på at overholde den un-

derretningspligt, som Sagsøgte som underviser på Skole 1 var omfattet af.

Det gøres gældende, at man som ansat på en privatskole, ligesom of-

fentligt ansatte, har en skærpet underretningspligt. Der foreligger såle-

des en pligt til at handle, hvis der er grund til at antage, eller hvis man har kendskab til, at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller overgreb, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1602 af

12. december 2023 om underretningspligt over for kommunalbestyrel-

sen efter barnets lov. Efter praksis skal underretning foretages, når man er bekymret for barnet.

Af denne bekendtgørelses § 2 fremgår endvidere, at ansatte ved pri-

vatskoler, der nægter eller undlader at opfylde underretningspligten, kan straffes efter straffelovens §§ 156 og 157. Det kan således være straf -

bart, hvis man som ansat på en privatskole ikke overholder sin under-

retningspligt.

Det gøres endvidere gældende, at Sagsøgte handlede

i overensstemmelse med de relevante vejledninger om underretnings-

pligt, hvorefter ansatte på skoler skal reagere på bekymringer vedrø-

rende børn og unge, og hvorefter sådanne bekymringer som udgangs-

punkt bør drøftes med ledelsen.

Af dagældende Børne- og Undervisningsministeriets vejledning om un -derretningspligten til ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler af oktober 2020, som blev udarbejdet som et supplement til Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9142 af 26. februar 2019

24

om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier, side 16, fremgår blandt andet følgende:

” Hvis du som ansat finder grundlag for at foretage en underretning, er det din personlige pligt at underrette. Det er hensynet til barnet, der tæl ­ ler.

Underretningspligten omhandler ikke alene forhold, der har fundet sted i hjemmet, eller som er foranlediget af barnets forældre. Underretningspligten omfatter også forhold, der har fundet sted i fritiden eller på barnets skole eller andre steder. Der kan for eksempel være tale om, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb i skoletiden, og at forholdet er begået af en ansat på skolen. (…)

Som ansat på skolen bør du som udgangspunkt drøfte din bekymring med

din leder. Du er dog ikke forpligtet til at følge din leders indstilling i sa ­

gen.” (min understregning)

Tilsvarende fremgår det af Kommunes dagældende bered-

skabsplan af februar 2024 vedrørende vold og overgreb, pkt. 4.1, side 11, at

” En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til observation af barnet/den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, med mindre bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet/den unge. Som medarbejder skal man drøfte sin bekymring med sin leder.” (min understregning)

Beredskabsplanen fremlægges som bilag A.

Det gøres gældende, at Sagsøgte på mødet den 5. april 2024 udtrykte en bekymring vedrørende en eller flere elever over for Vidne 1, der som formand for skolens bestyrelsemåtte anses for at have en ledelses- og tilsynsmæssig funktion. Henvendelsen skete i forlængelse af et bekymringsbrev, som tidligere var fremsendt af en af skolens medarbejdere til bestyrelsen.

Det gøres endvidere gældende, at Sagsøgtes nærmeste leder på det pågældende tidspunkt var under opsigelse, og at formand for skolens bestyrelse Vidne 1 derfor måtte anses for et naturligt led at meddele en bekymring til. SagsøgtesSagsøgtes

Sagsøgtes henvendelse skete således alene med henblik på at skabe ledel-

25

sesmæssig opmærksomhed om et bekymrende forhold og dermed varetage børnenes tarv.

Det skal i øvrigt bemærkes, at Sagsøgte er MedlemMedlem

Medlem i Kommune og Stilling 6 for Udvalg 1. Sagsøgtes egenskab af at være Stilling 6 i det relevante fagudvalg (Udvalg 1) bevirker, at hun har et særligt ansvar for at overholde de grundlæggende regler, der findes på området, navnlig når det vedrører bekymringer i forhold til børn og unge.

Det gøres på den baggrund samlet set gældende, at Sagsøgte

Sagsøgte ikke har haft det fornødne forsæt, der kræves efter straffe-

lovens § 267, stk. 1. Bekymringen blev ikke fremsat med henblik på at krænke nogens ære, men derimod i god tro, som led i varetagelsen af den underretningspligt, som Sagsøgte var omfattet

af, og til berettiget varetagelse af børnenes tarv. Der henvises i den for-

bindelse til U.2016.3777 H.

4.2.2 Ikke grundlag for mortifikation

Det gøres gældende, at Sagsøgte ikke har fremsat

ubeføjede beskyldninger, hvorfor der ikke er grundlag for mortifika-

tion. Der henvises til det anførte ovenfor i afsnit 4.2.1.

4.3 Overfor sagsøgers påstand 1.2.2

Det gøres gældende, at de pågældende udtalelser ikke blev fremsat med henblik på at krænke sagsøgers ære, men som led i Sagsøgtes

Sagsøgtes varetagelse af sin underretningspligt og i berettiget va-

retagelse af børnenes tarv. Udtalelserne har derfor ikke karakter af en sådan retsstridig eller tilstrækkeligt grov krænkelse, at der er grundlag for at pålægge Sagsøgte at betale godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger efter forklaringerne til grund, at skolebestyrelsens daværende

næstformand, Vidne 1, som led i et forsøg på mægling inviterede Vidne 2Vidne 2

Vidne 2, der var pædagog i klubben og vikar i skolen, til et møde den 5. april 2024, efter at Vidne 2 havde sendt et længere skriftligt indlæg om arbejdsmiljøet til blandt andet skolebestyrelsen. Under mødet ringede Sagsøgte

Sagsøgte til Vidne 2, og Vidne 1 tillod hende at komme og del-

26

tage i mødet med henblik på drøftelse af de generelle forhold, Vidne 2 havde skrevet om.

Vidne 1 har forklaret, at Sagsøgte efter sin ankomst til mødet var meget talende og i den forbindelse, mens Vidne 2 var til stede, blandt andet sagde ”der foregår grooming på skolen” , og ”det er Sagsøger, der groomer.” Vidne 1, der dengang ikke kendte ordet grooming,

kontaktede efter mødet bestyrelsesformand Person 4, der ifølge Vidne 1Vidne 1

Vidne 1 heller ikke kendte ordet grooming, og som henviste til skoleleder Vidne 3Vidne 3

Vidne 3.

På grundlag af forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 3 sammen-

holdt med de mails, Vidne 3 sendte til Sagsøgte den 8. og 11.

april 2024, hvor hun bad om konkretisering af en beskyldning mod SagsøgerSagsøger

Sagsøger for at udføre grooming, lægger retten til grund, at det var de ord, Sagsøgte anvendte. Retten lægger ligeledes vægt på, at Sagsøgers advokat flere gange både før og efter sagens anlæggelse anmodede Sagsøgte om at oplyse, om der var tale om en misforståelse, fordi hun ikke var fremkommet med udtalelser som citeret. Hertil er alene fremkommet det svar, at Sagsøgte har overholdt sine forpligtelser blandt andet i henhold til Barnets Lov.

Først under sin forklaring under hovedforhandlingen anførte Sagsøgte

SagsøgteSagsøgte, at hun ikke kunne genkende, at hun skulle være fremkommet med be-

skyldninger om grooming, men at hun havde eksempler på bekymring, som hun ønskede at dele, og at hun ikke havde eller har konkrete eksempler på upassende eller grænseoverskridende handlinger fra Sagsøgers side. Hun har direkte adspurgt, om hun udtalte de ord, Vidne 1 har citeret hende for, forklaret, at hun ikke tror, at hun sagde ordene, og herefter, at det gjorde hun ikke. Retten har på den baggrund tilsidesat Sagsøgtes afvisning af at have brugt ordet grooming.

Retten finder, at de episoder, som Sagsøgte under hovedforhandlingen har oplyst, at hun har hørt om fra andre og i meget begrænset omfang selv har oplevet, ikke på nogen måde kan berettige til at fremkomme med udtalelser om, at en navngiven lærer groomer. Hun har endvidere end ikke forsøgt at godtgøre, at hun havde rimelig dækning for udsagnene og derfor var i god tro.

Retten lægger videre til grund, at en eventuel underretning – hvis der havde

været noget relevant at underrette om – skulle foretages til skolens leder, Vidne 3Vidne 3

Vidne 3, som var den Vidne 1 kontaktede, eller eventuelt til bestyrel-

sesformanden eller kommunen, og at sådan underretning under alle omstæn-

digheder ikke skulle finde sted i overværelse af en kollega.

27

Hvad angår Sagsøgtes oplysning om, at hun var bekymret, lægger

retten vægt på, at hun efter sin forklaring allerede havde meddelt sine bekym-

ringer til den skoleleder, der var ansat i en periode i foråret, og at Sagsøgte

Sagsøgte ikke havde sådanne konkrete bekymringer, at spørgsmålet kunne an-

ses som hastende og derfor ikke kunne afvente en mere permanent afklaring af skolens ledelsesforhold.

Retten bemærker, at det er helt uden betydning ved vurderingen af sagen, at

skolen ikke havde udarbejdet skriftlige vejledninger om håndtering af bekym-

ringer, idet alle parter og vidner samstemmende har forklaret, at de var klar over, at de ved bekymringer skulle henvende sig til en leder.

Det er ikke berettiget at fremsætte beskyldninger, der ikke er rimelig dækning for, og beskyldninger som dem, der er tale om i denne sag, kan ikke begrundes med henvisning til reglerne om underretningspligt.

Retten finder derfor, at det var ubeføjet, at Sagsøgte fremsatte udta-

lelserne om, at der foregik grooming på skolen, og at det var Sagsøger, der gjorde det.

Med den begrundelse tager retten Sagsøgers anerkendelsespåstand til følge.

Hvad angår påstanden om betaling af tortgodtgørelse bemærker retten, at udta-

lelserne må anses for at være baggrunden for STUK’s uanmeldte tilsynsbesøg på skolen med særligt fokus på Sagsøgers undervisning. Herefter og på grundlag af krænkelsens karakter og omfang, herunder særligt, at der ikke på tidspunktet for udtalelserne var tale om udbredelse til en større kreds, finder retten, at Sagsøger er berettiget til tortgodtgørelse med 30.000 kr.

Påstanden om straf er frafaldet under hovedforhandlingen og tages derfor ikke under påkendelse.

Sagsomkostninger

Retten lægger ved fastsættelsen af sagsomkostninger vægt på, at sagen blev an-

lagt med en påstand om straf, hvilken påstand først blev frafaldet i forbindelse med proceduren under hovedforhandlingen. Retten lægger herudover vægt på,

at Sagsøgte først ved sin forklaring under hovedforhandlingen op-

lyste nærmere om, hvad hun mente at have sagt under mødet, og at hun ikke

havde konkrete eksempler på grænseoverskridende adfærd fra SagsøgerSagsøger

Sagsøger side, samt at hun ikke tror, at hun sagde, at der foregik grooming, hvoref-

ter hun præciserede, at hun ikke sagde det. På dette grundlag og på baggrund

af sagens omfang og hovedforhandlingens varighed fastsættes sagens omkost-

ninger, som Sagsøgte skal betale til Sagsøger til 25.750 kr.,

28

hvoraf 25.000 kr. udgør dækning af advokatomkostninger og 750 kr. udgør godtgørelse af retsafgift. Sagsøger er ikke momsregi-streret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte skal anerkende, at de af hende under et møde med Vidne 1 og Vidne 2, afholdt den 5. april 204, fremsatte beskyldninger om, at Sagsøger ”groomede” en eller flere unavngivne elever på Skole 1 er fremsat med urette og skal kendes ubeføjede.

Sagsøgte skal betale 30.000 kr. i tortgodtgørelse til Sagsøger med tillæg af procesrente fra den 8. januar 2025.

Sagsøgte skal betale sagsomkostninger til Sagsøger med 25.750 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 31-08-2026 kl. 12:30 Modtagere: Advokat (H) Henrik Svend Græsdal, Sagsøgte, Sagsøger, Advokat (H) Jacob C. Jørgensen