BS-10485/2023-FRB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 178.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG

DOM

afsagt den 30. august 2023

Sag BS-10485/2023-FRB

Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank (advokat Pernille Pristed Kjeldberg Thrane)

mod

Lejer (advokat Jakob Brandgård Busse)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 24. februar 2023.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Ankenævnet for de københavnske huslejenævn skal realitetsbehandle en klage, som er indbragt mere end 4 uger efter Huslejenævnets udsendelse af afgørelsen.

Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank har endeligt nedlagt følgende påstand: Sagen hjemvises til realitetsbehandling i Ankenævnet for de københavnske huslejenævn.

Lejer har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Oplysningerne i sagen Sagsøgeren Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank har ved brev af 18. januar 2018 varslet lejeforhøjelse for lejligheden Jernbane Allé 66, 2. tv., 2720 Vanløse, på baggrund af renovering af bl.a. køkken og bad i lejligheden.

2

Da lejeren gjorde indsigelse mod lejeforhøjelsen, blev sagen indbragt for Huslejenævnet, som traf afgørelse den 20 december 2022. Afgørelsen blev samme dag kl. 15.05.22 sendt digitalt til sagsøgerens advokats EBoks.

Sagsøgeren indbragte sagen for Ankenævnet for de københavnske huslejenævn den 18. januar 2023. Ankenævnet afviste i afgørelse af 13. februar 2023 at realitetsbehandle sagen med følgende begrundelse:

”Af lov om boligforhold § 89, stk. 1 (tidligere boligreguleringslovens § 44, stk. 1), fremgår det, at en indbringelse af huslejenævnets afgørelse skal ske inden udløbet af 4 uger efter, at underretning om huslejenæv-nets afgørelse er meddelt parterne.

Ankenævnet bemærker, at det fremgår af § 10 i Bekendtgørelse af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at en meddelelse der sendes under anvendelse af Digital Post anses for være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsnin-gen, herunder i en visningsklient.

Da huslejenævnets afgørelse er sendt til parterne med digital post tirs-dag, den 20. december 2022 kl. 15:01, regnes fristen fra denne dato. Ankefristen på 4 uger udløber derfor tirsdag, den 17. januar 2023. Da anken først er modtaget onsdag, den 18. januar 2023, er sagen indbragt for sent. Ankenævnet afviser derfor at realitetsbehandle sagen. Dette medfører, at huslejenævnets afgørelse står ved magt.”

Parternes synspunkter Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank har i sin skriftlige procedure anført:

”… Huslejenævnets sagsbehandling

Huslejenævnets afgørelse af 20. december 2022 er behandlet på bag-grund af bestemmelserne i den tidligere gældende lejelov (lovbekendt-gørelse nr. 927 af 4. september 2019) og tidligere gældende boligregule-ringslov (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019) som følge af, at varslingen om endelig forbedringsforhøjelse er sket før den nugæl-dende lejelovs ikrafttræden pr. 1. juli 2022.

Dog er det de processuelle regler gældende på tidspunktet for afgørel-sens afsigelse i nugældende lov om boligforhold, som også regulerer forholdet.

3

Reglerne om Huslejenævnets behandling af sagen fremgik tidligere af boligreguleringsloven. Nugældende lov om boligforhold § 82, er i over-ensstemmelse med den tidligere ordlyd i boligreguleringslovens § 39.

Nugældende bestemmelse i lov om boligforholds § 83 er i overensstem-melse med tidligere bestemmelse i boligreguleringslovens § 40.

Det betyder derfor, at Huslejenævnets behandling af sagen, der har va-ret i perioden fra januar 2021 til afsigelse af afgørelse i december 2022, har været omfattet af begge regelsæt, både det dagældende og det nu-gældende.

Da der ikke er ændret væsentligt i reglerne, vil min reference derfor være til de nugældende bestemmelser i lov om boligforhold, som var dem der var gældende på tidspunktet for afsigelsen af Huslejenævnets afgørelse.

Overordnet set skal det anføres i relation til Huslejenævnenes behand-ling af sager at Huslejenævnene behandler sager efter officialprincippet, hvilket indebærer, at nævnet selv vurderer, hvilke undersøgelser der skal foretages samt hvilke oplysninger, der skal indhentes for at sagen oplyses tilstrækkeligt.

At Huslejenævnet behandler deres sager efter officialmaksimen, frem-går ikke af nogen specifik lovbestemmelse, men følger af de alminde-lige retsgrundsætninger. Det er derfor nævnene, der skal sikre, at sagen bliver tilstrækkeligt belyst og korrekt juridisk vurderet. Nævnene kan derfor ikke blot henholde sig til de oplysninger, som sagens parter ind-giver, men nævnene har pligt til selv at oplyse sagen i fornødent om-fang – både for så vidt angår det retlige og det faktiske grundlag, jf. Karnovs note 349 til lov om boligforholds § 83, stk. 2, jf. Karnovs note 349 til § 83, stk. 2, jf. materialesamlingens side 12.

Nævnenes sagsbehandling er desuden omfattet af forvaltningslovens § 19 og pligten i denne bestemmelse til at foretage partshøring.

Princippet om partshøring indebærer, at nævnet derfor har pligt til at foretage høring af en part, såfremt der senere i sagsforløbet fremkom-mer oplysninger til ugunst for den pågældende som er af væsentlig be-tydning for afgørelsen af sagen.

Bestemmelsen i forvaltningslovens § 19 betyder, at en myndighed, som er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag, ikke må træffe afgørelse, før myndighederne har gjort parten bekendt med oplysningen og givet denne lejlighed til at fremkomme med en ud-talelse. At fremkomme med en udtalelse gælder dog kun, hvis oplys-ninger er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betyd-ning for sagens afgørelse.

Men det fritager ikke i sig selv for pligten til at gennemføre partshøring, hvis parten er bekendt med, at myndigheden har den pågældende op-lysning – pligten til at foretage partshøring omfatter nemlig også den si-

4

tuation, hvor parten ikke er bekendt med, at oplysningen vil indgå i den konkrete sag, jf. Steen Rønsholdt, Forvaltningsret, jf. materialesam-lingen s. 24.

Huslejenævnet har i nærværende sag lagt afgørende vægt på en oplys-ning, som er til ugunst for udlejer – uden at udlejer på noget tidspunkt i forløbet af sagen har haft anledning til at udtale sig herom.

Huslejenævnet har i sagen netop lagt afgørende vægt på forhold, som Huslejenævnet efter det i afgørelsen anførte har konstateret ved besigti-gelsen af lejemålet.

Følgende fremgår af Huslejenævnets afgørelse, jf. bilag A, side 11:

”Nævnet har lagt vægt på, at det ved besigtigelsen bl.a. kunne konstate-res, at der efter moderniseringen er en uhensigtsmæssig løsning for så vidt angår placering af ovn/komfur, kogeplade og køleskab, at der ikke er gulvvarme i hele badeværelsesgulvet samt at køkkengulvet fremstår ujævnt.

På den baggrund af nævnet besluttet at nedsætte forbedringsforhøjel-sen med 40% til kr. 74,30 pr. m².”

Disse bemærkninger fra nævnet, som har været af afgørende betydning for deres beslutning om at tilsidesætte den varslede forbedringsforhø-jelse, har ikke på nogen måde været forelagt udlejer forud for afgørel-sens beslutning.

Det var under besigtigelsen af lejemålet med deltagelse af Huslejenæv-net, lejer og undertegnede, at lejer overfor Huslejenævnet påpegede, at han personligt fandt indretningen af køkkenet uhensigtsmæssigt. Op-lysningen omkring en uhensigtsmæssig indretning er helt åbenbart ikke noget, som Huslejenævnet selv har konstateret ud fra en besigtigelse af køkkenet.

Køkkenet, som det ser ud efter renoveringen, fremgår af sagens bilag 10, og ligner et helt almindeligt og ganske nydeligt nyrenoveret køkken.

Hvori uhensigtsmæssigheden består og grundlaget for at konkludere dette, er derfor fuldstændigt udokumenteret og uden grundlag i andet end lejers subjektive udmelding overfor Huslejenævnet under besigti-gelsen af lejemålet.

Der er intet grundlag for at fremkomme med denne konklusion af Hus-lejenævnet, særligt henset til, at den faktiske udførelse af køkkenets in-dretning alene er bestemt af lejer selv. Dette indebærer, at det Husleje-nævnet har lagt vægt på som afgørende forudsætninger for at tilside-sætte den endelige lejevarsling kunne have været nærmere belyst, hvis Huslejenævnet havde iagttaget sin pligt til at foretage partshøring i den konkrete sag.

5

Disse forhold er, som nævnt ovenfor, netop dokumenteret ved sagens indbringelse for boligretten, hvilket underbygger, at den manglende partshøring har haft afgørende indflydelse på den pågældende afgø-relse, som derfor er ugyldig.

Det forholder sig således, at reglerne om partshøring utvivlsomt har ka-rakter af garantiforskrifter, hvorfor tilsidesættelsen af pligten til parts-høring klassificeres som en generel væsentlig retlig mangel. Dette følger af Steen Rønsholdts, Forvaltningsret, som anfører, at tilstedeværelsen af en væsentlig retlig mangel betyder, at den grundlæggende forudsæt-ning for at tilsidesætte den trufne afgørelse er til stede, jf. materialesam-lingen s. 27. Derfor er der grundlag for at anse Huslejenævnets afgø-relse som ugyldig, og derfor skal sagen hjemvises til Ankenævnet til re-alitetsbehandling.

Ugyldigheden af en afgørelse kan ikke tilsidesættes som følge af, at en klagefrist ikke er overholdt. Afgørelser, der kan tilsidesættes som ugyl-dige, kan derfor ikke opretholde deres retskraft.

Ydermere skal det bemærkes, at Huslejenævnene ikke i afgørelsen og begrundelsen herfor på nogen måde forholder sig til grundlaget for den endelige lejevarsling.

Den endelige lejeforhøjelse er varslet efter dagældende bestemmelse i boligreguleringslovens § 27. Af boligreguleringslovens § 27, stk. 5, 4. pkt. fremgik følgende: ”Såfremt der til den pågældende lejeforhøjelse er givet forhåndsgodkendelse efter § 25a samt § 59a, stk. 2 og § 59b, stk. 1 i lov om leje, kan Huslejenævnet kun ændre den ved forhåndsgodken-delsen fastsatte lejeforhøjelse, hvis der er tale om ændrede forhold.” , jf. materialesamlingen s. 7

I nærværende sag godkendte Ankenævnet netop ved deres afgørelse, som lå til grund for varsling af iværksættelsen, den foreløbige lejestig-ning.

I Karnovs noter til den nugældende bestemmelse om varsling af udle-jers forbedringer, § 130 fremgår det af note 625, jf. materialesamlingen s. 22:

”Når forbedringer er gennemført, er Huslejenævnet bundet af en even-tuel tidligere truffet forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelsens størrelse. Hvis lejeforhøjelsen efterfølgende indbringes for nævnet, er dette afskå-ret fra at ændre den tidligere fastsatte lejeforhøjelse, medmindre arbej-derne adskiller sig fra det forhåndsgodkendte projekt.

Hvis udlejer har udført forbedringer, der adskiller sig fra det projekt-materiale mv., som nævnet oprindeligt har taget stilling til, har nævnet dog mulighed for på ny at tage stilling til lejeforhøjelsens størrelse.”

Huslejenævnet er ikke i den afsagte afgørelse fremkommet med nogle bemærkninger i relation til, hvorvidt de fandt, at de udførte arbejder var i strid med det forhåndsgodkendte projekt, men har alene tilsidesat

6

den tidligere godkendte lejeforhøjelse som følge af bemærkningerne omkring uhensigtsmæssighed.

Dette er således heller ikke gyldigt grundlag for at tilsidesætte en ende-lig lejeforhøjelse, som sker på baggrund af en forhåndsgodkendt le-jestigning.

Fristoverskridelse ved sagens indbringelse for Ankenævnet

Sagen blev indbragt af undertegnede for Ankenævnet den 18. januar 2023, på hvilket tidspunkt det var klagers klare opfattelse, at sagen var indbragt indenfor 4 ugers fristen.

Sagen er udsendt til parterne via digital post og er udsendt af nævnet den 20. december 2022 og modtaget i EBoks-postkassen kl. 15.05, jf. bi-lag B.

Afgørelsen fremsendes derfor til mit kontor efter kontortids ophør, og bliver derfor først videreekspederet og bekendtgjort hos os den 21. de-cember 2022. Derfor noteres fristen i henhold til lov om boligforholds § 89, stk. 1, 2. punktum på 4 uger fra den 21. december 2022 og derfor fremsendes klagen til Ankenævnet den 18. januar 2023.

Ankenævnet fremsender efter klagens fremsende brev den 26. januar 2023, jf. bilag C med oplysning om, at Ankenævnet finder, at sagen er indbragt for sent i henhold til 4-ugers fristen i Ankenævnets afgørelse.

Huslejenævnet anmoder derfor om, at det meddeles, hvorvidt Anke-nævnet skal træffe afgørelse omkring realitetsbehandling af sagen.

I den forbindelse fremsender jeg i første omgang, jf. bilag 13, brev af 27. januar 2023 redegørelse omkring fristoverskridelsen og anfører i den forbindelse, at uagtet fristoverskridelsen mener jeg, at Ankenævnet skal tage sagen til realitetsbehandling, som følge af bestemmelserne i lov om boligforholds § 89, stk. 1, 3. punktum, efter hvilken bestemmelse Anke-nævnet undtagelsesvis kan tillade at sagen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter Huslejenævnets afgørelse, jf. materialesamlingen s. 15.

Ankenævnet træffer efter høring af lejers advokat, afgørelse i sagen den 13. februar 2023, jf. sagens bilag E, og afviser at behandle sagen, grun-det for sen indlevering af klagen til Ankenævnet.

Uagtet at Ankenævnet henviser til, at det er gjort gældende, at sagen skal behandles efter lov om boligforholds § 89, stk. 1, 3. punktum, be-handler Ankenævnet slet ikke denne anmodning.

Der er i sagen grundlag for at imødekomme anmodningen om ekstraor-dinær tilladelse til sagsbehandlingen trods fristoverskridelsen, bl.a. som følge af, at sagen er afsagt af Huslejenævnet uden forudgående oriente-ring herom til parterne.

7

Ligeledes er der tale om en meget lille fristoverskridelse på blot 1 dag, hvilket henset til omstændighederne omkring afgørelsens afsigelse skal tillægges betydning. Netop 1 dags fristoverskridelse blev anset for und-skyldeligt i afgørelsen FM.2016.252, jf. materialesamlingen s. 23.

Sædvanligvis fremkommer der i sager for Huslejenævnet afgørelse kort efter Huslejenævnets besigtigelse, som fandt sted i nærværende sag den 11. november 2022, jf. bilag A, side 9, men først mere end 5 uger efter besigtigelsen afsiger Huslejenævnet afgørelse i sagen.

Parterne har således ikke – heller ikke i denne relation – haft viden om, hvornår Huslejenævnets afgørelse kunne forventes at foreligger, såle-des at man i højere grad forud kunne indrette sig i relation til overhol-delse af 4-ugers fristen.

Havde der været tale om afsigelse af dom i en retssag fremgår det til sammenligning af retsplejelovens § 219, stk. 2, at hvis der er mundtlig forhandling, så meddeler retten ved sagens optagelse til dom, parterne, hvornår dommen vil blive afsagt.

Ligeledes er der en bestemmelse i retsplejelovens § 219, stk. 3, som fore-skriver, at domme i sagen, der behandles ved byretten af én dommer uden medvirken af sagkyndige, skal afsiges senest 4 uger efter optagel-sen til dom.

Her har parterne mulighed for at indrette sig på, hvornår afgørelsen modtages.

Dette var ikke tilfældet ved Huslejenævnets udsendelse af afgørelsen den 20. december 2022, som tilmed sker lige op til juleferie, og medfører en indskrænkning af den reelle tidsperiode for vurdering af, hvorvidt sagen skal indbringes for Ankenævnet.

Da udlejer, som følge af Huslejenævnets begrundelse for afgørelsen, også havde brug for at genfremfinde alt gammelt materiale i sagen, var dette også medvirkende årsag til, at sagen ikke blev anket straks.

Sammenfatning

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at Huslejenævnet har truf-fet en ugyldig afgørelse som følge af, at der er lagt afgørende vægt på forhold, som ikke har været underlagt partshøring i sagen. Desuden hi-drører disse oplysninger alene fra lejer på trods af, at det fra Husleje-nævnets side ved indkaldelse til besigtigelse fremgik, at sagen ikke un-der besigtigelsen vil blive drøftet.

Når Huslejenævnet vælger at lægge afgørende betydning på oplysnin-ger modtaget mundtligt fra lejer under besigtigelsen til grund for afgø-relse i sagen, uden at høre udlejer herom, medfører den manglende partshøring, at afgørelsen fra Huslejenævnet er ugyldig, og derfor skal sagen realitetsbehandles af Ankenævnet.

8

Realitetsbehandlingen kan ske i henhold til lov om boligforholds § 89, stk. 1, 3. punktum, som følge af at 4-ugers fristen for Huslejenævnets fremsendelse af afgørelsen ikke er overholdt af udlejer, men da der for-ligger særlige omstændigheder i sagen, skal klagen realitetsbehandles. …”

Lejer har i sit skriftlige procedureindlæg anført:

”… Sagsøgtes hovedanbringende er fortsat, at huslejenævnets afgørelse af 20. december 2022 ikke er indbragt inden den for disse afgørelser gæl-dende 4-ugers frist, og at årsagen alene hviler på sagsøger og/eller sagsøgers advokats forhold. Der ikke er fremkommet forhold, der gør det undskyldeligt eller at der skulle være grundlag for at admittere sa-gen for ankenævnet, og det ikke kan bebrejdes ankenævnet at man ikke har givet tilladelse til admittering.

Huslejenævnets afgørelse er meddelt sagens parter med digital post af-sendt til sagsøgers advokats mailboks på baggrund af sagsøgers advo-kats CVR-nr.

Afgørelsen er dermed kommet frem d. 20. december 2022 kl. 15.03.

Ankefristen er 4 uger at regne fra 20. december 2022, hvorfor sagsøgers ankefrist udløb d. 17. januar 2023 ved midnat.

Sagsøger anfører heroverfor:

1)at afgørelsen er modtaget efter sagsøgers advokats kontortids op- hør.

Heroverfor skal anføres, at efter indførelse af digital kundgørelse er den hidtidige gældende praksis i forbindelse med anke indenfor kontortid bortfaldet, og ankefrister løber ved digital anke til døgnets udløb.

Det har således ingen betydning for ankefristens længde på hvilket tidspunkt i døgnet afgørelsen er modtaget.

2)at man først bliver gjort bekendt og videreekspederer sagen d. 21. december 2022, og at ankefristen skulle løbe herfra.

Der er intet grundlag for at lægge vægt herpå, da ankefristen løber fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er modtaget hos sagsøger.

3)at sagen var noteret med ankefrist med udgangspunkt i d. 21. de- cember 2022.

Det gøres heroverfor gældende, at det ikke er undskyldeligt, at en ad-vokat eller dennes kontor ikke kan notere ankefrister korrekt.

9

Sagsøger har som alle andre haft mulighed for at anke i 4 uger fra hus-lejenævnets afgørelse, og dette er ikke sket, hvorfor anken ikke er sket rettidigt, og der er intet grundlag for admittering eller for at kritisere, at ankenævnet ikke har tilladt admittering.

Sagsøger gør videre gældende, at huslejenævnets afgørelse af 20. de-cember 2022 skulle være ugyldig som følge af manglende partshøring.

Heroverfor gøres det gældende, at huslejenævnets afgørelse ikke er ugyldig, og selvom dette skulle være tilfældet forlænger det ikke par-ternes ankefrist af en huslejenævnsafgørelse eller giver grundlag for at bevilge admittering.

Til støtte for ugyldigheden gør sagsøger gældende, at sagsøger ikke er blevet partshørt om oplysninger, der fremkom under huslejenævnets besigtigelse.

Heroverfor skal henvises til sagsøgers redegørelse i 1. procedureindlæg på side 6, hvoraf det fremgår at sagsøgers advokat var til stede under besigtigelsen og modtog i den forbindelse de samme oplysninger, her-under lejers påvisning af den uhensigtsmæssige indretning, en indret-ning som har været gjort gældende af lejer under sagens forberedelse, som sagsøger er partshørt om.

Uanset om sagsøger havde deltaget i huslejenævnets besigtigelse, er de faktiske og konstaterbare forhold som fremgår ved en besigtigelse ikke forhold, der skal bringes i partshøring, idet huslejenævnet som en del af partshøringsreglen ikke på forhånd skal orientere parterne om, hvilke iagttagelser man ved en besigtigelse kunne tænke at lægge til grund i forbindelse med sagens afgørelse.

Uanset om retten skulle finde, at der har været manglende partshøring medfører dette ikke afgørelsen ugyldighed på en sådan måde, at en an-kefrist ikke skal iagttages.

Der henvises i den forbindelse til principperne i Højesterets kendelse af 11. september 2020, TBB2020.757, hvor en lejer der ikke havde gjort ind-sigelse inden opsigelsesfristens udløb var afskåret fra at påberåbe sig indsigelser mod opsigelsens materielle indhold og gyldighed.

Afslutningsvis fremhæver sagsøger i 1. procedureindlæg, at husleje-nævnet ikke havde hjemmel til at nedsætte huslejen til et lavere beløb end det der var forhåndsgodkendt af ankenævnet, hvilket ikke er kor-rekt.

En endelig forbedringsforhøjelse skal, efter dagældende boligregule-ringslovs §27, nu lejelovens §130, stk. 4, beregnes korrekt efter dagæl-dende lejelovs §58, nu §§127, stk. 2 og 128, stk. 1, jf. §128, stk. 2, og ud-gangspunktet er at en forbedringsforhøjelse ikke kan beregnes til et hø-jere beløb, end den til forbedringsforhøjelsen svarende brugsværdiforø-gelse. Udgangspunktet i denne forhøjelse er en beregning af de afholdte udgifter.

10

Huslejenævnet har således været både berettiget og forpligtet til at be-regne en korrekt huslejeforhøjelse efter den endelige varsling. …”

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af § 89, stk. 1, i lov om boligforhold, at fristen på 4 uger for indbrin-gelse af huslejenævnenes afgørelser regnes, fra der er givet parterne meddelelse om underretning om afgørelsen. Boligretten lægger til grund, at denne meddel-else blev givet og samtidig var tilgængelig for sagsøgerens advokat den 20. de-cember 2022. Klagefristen udløb derfor den 17. januar 2023.

Tilladelse til at indbringe klagen efter fristens udløb kan gives, når særlige for-hold tilsiger det, herunder når fristoverskridelsen er undskyldelig.

I denne sag lægger boligretten til grund, at huslejenævnets afgørelse var sendt til den advokat, som behandlede sagen for huslejenævnet, og at klagefristen klart fremgik af nævnets afgørelse. Herefter og efter en samlet vurdering finder boligretten ikke grundlag for at tilsidesætte ankenævnets vurdering af, at kla-gen ikke skal admitteres. Boligretten finder herunder ikke, at de påberåbte for-hold vedr. partshøring kan føre til et andet resultat.

Sagen for boligretten vedrører prøvelse af ankenævnets afgørelse om afvisning, og da søgsmål til prøvelse af denne afgørelse er anlagt rettidigt, vil den rette retsfølge for boligretten være frifindelse og ikke afvisning.

Lejer skal derfor frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 16.250 kr. Lejer er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Lejer, frifindes.

Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank skal til Lejer inden 14 dage betale sagsomkostninger med 16.250 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 30-08-2023 kl. 12:46 Modtagere: Sagsøgte Lejer, Advokat (H) Jakob Brandgård Busse, Advokat (H) Pernille Pristed Kjeldberg Thrane, Sagsøger Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank