BS-13867/2020-HEL

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 178.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HELSINGØR

DOM

afsagt den 20. november 2020

Sag BS-13867/2020-HEL

Afdeling 105, Nøjsomhed (advokat Henrik Qwist)

mod

Lejer 1 (beskikket advokat Morten Tarp)

og

Lejer 2 (beskikket advokat Morten Tarp)

Denne afgørelse er truffet af Dommer, Boligdommer 1 og Boligdommer 2.

Sagens baggrund og problemstilling Afdeling 105, Nøjsomhed, er en almen boligafdeling, der administreres af Bolig-gården. Afdelingen opsagde den 31. januar 2020 Lejer 2 og Lejer 1 lejemål vedrørende lejligheden beliggende Lokation 1, i Helsingør. Opsigelsen skete i medfør af almenlejelovens § 85, stk. 1, om at et lejemål kan opsiges, hvis det lejede skal rives ned eller ombygges. Opsigelsen var et led i gennemførelsen af en fysisk helhedsplan for boligafdelingerne Nøjsomhed og Sydvej. Baggrunden for planen var at undgå, at boligområdet blev anset som en hård ghetto i medfør af almenboligloven § 61 a, stk. 4, jf. stk. 2.

2

Lejer 2 og Lejer 1 har gjort indsigelse mod opsigelsen, der herefter er indbragt for boligretten af udlejer.

Det er ikke bestridt, at betingelserne om nedrivning eller ombygning er opfyldt, eller at kravene vedrørende opsigelsesfrist, genhusning og indholdet af en opsi-gelse er overholdt, jf. almenlejeloven § 85, stk. 1, nr. 1, § 86, stk. 2, § 88, stk. 1 og § 89, stk. 1 og 2.

Indsigelsen mod opsigelsen hviler på, at forudsætningen for opsigelsen er al-menboliglovens § 61 a, stk. 2, og at denne bestemmelse udgør diskrimination i lovform. Det er på den baggrund gjort gældende, opsigelsen må anses som us-aglig forskelsbehandling på grundlag af Lejer 2 og Lejer 1's etnicitet, og at opsigelsen skal tilsidesættes som retsstridig i henhold til grund-lovens § 70, lov om etnisk ligestilling § 3, stk. 1, EMRK art. 14, art. 8 og Tillægs-protokol 1, art. 1, samt FN´s Konvention om Racediskrimination art. 1, 3 og 5.

Sambehandling Den fysiske helhedsplan omfattede 96 lejligheder. Der skete den 31. januar 2020 opsigelse af 91 lejemål, idet 5 lejligheder ikke var udlejet. Der blev gjort indsi-gelse mod opsigelsen fra lejerne i 26 lejemål, og disse sager blev herefter ind-bragt for boligretten af udlejer. Af de anlagte sager er 1 sluttet med en udebli-velsesdom. De resterende 25 sager er blevet sambehandlet.

Under sagsforbere-delsen er der indgået forlig i 17 sager, idet lejerne efter yderligere drøftelse med udlejer om genhusning har opsagt deres lejemål. Efter aftale mellem parterne er sagen mellem Afd. 105, Nøjsomhed, og Lejer 2 og Lejer 1, blevet udvalgt til hovedforhandling. Det er samtidig aftalt, at udfaldet af denne sag også skal være afgørende for de øvrige 7 verserende sager.

Påstande

Afdeling 105, Nøjsomhed, har nedlagt påstand om, at Lejer 2 og Lejer 1 skal tilpligtes at anerkende, at afdelingens opsigelse af lejemålet ved skrivelse af 31. januar 2020 er lovligt besluttet samt opfylder betingelserne i lov om leje af almene boliger § 85, stk. 1, nr. 1, jfr. § 88 og § 89.

Afdeling 105, Nøjsomhed, har endvidere nedlagt påstand om, at Lejer 2 og Lejer 1 skal tilpligtes at fraflytte lejligheden senest mandag den 31. august 2020 kl. 12.00 eller til et af Retten fastsat senere tidspunkt.

Lejer 2 og Lejer 1 har nedlagt påstand om frifindelse.

Lejer 2 og Lejer 1 har fri proces.

3

Oplysningerne i sagen Ghettolovene - baggrund Regeringen har gennem en årrække arbejdet med initiativer på almenboligom-rådet i udsatte områder med henblik på at styrke beboersammensætningen i områderne.

Dette er bl.a. sket ved regeringens strategi mod ghettoisering fra 2004, hvor der blev lagt vægt på at undgå øget tilflytning af socialt udsatte be-boere gennem brug af kombineret udlejning og at fremme fraflytning af socialt udsatte beboere ved hjælp af flyttetilskud.

Med særlig henblik på indsatsen for børn og unge blev der endvidere i 2006 i udvalgte kommuner bl.a. iværksat for-søg med heldagsskoler, der rettede sig mod tosprogede elever.

Regeringen præsenterede i oktober 2010 planen: ”Ghettoen tilbage til samfun-det – Et opgør med parallelsamfund i Danmark” . Det fremgik, at planens for-mål var at skabe mere attraktive boligområder med en bedre balance i beboer-sammensætningen, at yde en styrket indsats for børn og unge, at få beboerne væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser og at bekæmpe socialt bedrageri og kriminalitet.

Som baggrund for planen var nærmere anført bl.a.: ”…. Vi skal ikke acceptere parallelsamfund i Danmark. Vi skal forandre de områder, hvor de danske værdier ikke har fuldt grundfæste. Vi skal sætte ind over for de områder, som lukker af over for det omkringliggende samfund.

Og hvor en høj koncentration af indvandrere betyder, at mange vedbliver at være tættere knyt-tet til det land og den kultur, de eller deres forældre kommer fra, end til det danske samfund, der lever og bor i. … Og den høje koncentration af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande skal nedbringes. Det er afgørende for et opgør med parallelsamfund. Det er afgørende for en egentlig integration. ….”

Almenboligloven § 61 a Regeringen (Venstre, Konservative og Liberal Alliance) indgik den 9. maj 2018 aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund. Aftalen fulgte op på regeringsinitiativet ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030” , der var præsenteret den 1. marts 2018.

Den 3. oktober 2018 blev der fremsat forslag til ændring af bl.a. almenbolig-loven. Lovforslagene blev fremsat med følgende beskrivelse:

”Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvik-ling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejnings-regler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.”

4

Folketinget vedtog i anledning af lovgivningsinitiativet den 22. november 2018 bl.a. en nyaffatning af almenboliglovens § 61 a og nye bestemmelser i almenbo-liglovens § 165 a og § 168 a.

Efter § 61a, stk. 3, forstås ved et boligområde i stk. 1 og 2 fysisk sammenhæn-gende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere.

I henhold til § 61 a, stk. 1, skal der ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to ud af fire kriterier er opfyldt: 1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40%. 2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af bl.a. straffeloven udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet. 3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der kun har grundskoleuddannelse overstiger 60%. 4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området, bortset fra uddannelsessøgende, udgør mindre end 55% af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme grup-pe i regionen.

Et ghettoområde er i § 61 a, stk. 2, nærmere afgrænset som et bo-ligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50%, og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1. er opfyldt. Af § 61 a, stk. 4, fremgår, at en hård ghetto er et boligområde, der har opfyldt betingelserne i stk. 2 i de seneste 4 år.

Efter § 165 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen give almene boligorganisationer påbud om at iværksætte indsatser i udsatte boligområder, herunder indsatser mod dannelse af ghettoområder. Hvis et boligområde er en hård ghetto, skal den almene boligorganisation og kommunalbestyrelsen efter § 168 a, stk. 1, ud-arbejde en udviklingsplan, der inden den 1. januar 2030 nedbringer antallet af boliger med 60% i boligområdet.

Optagelsen af Nøjsomhed og Sydvej på ghettolisten Helsingør Kommune anførte i et brev af 25. maj 2018 til transport-, bygnings- og boligministeren, at initiativerne på boligområdet, der var igangsat med den po-litiske aftale af 9. maj 2018, indebar flere utilsigtede følger for kommunen.

Det blev fremhævet, at boligområdet Helsingør Syd var anset som udsat boligområ-de, men at de seks boligafdelinger, der indgik i boligområdet, var meget for-skelligartede, og at fastlæggelsen af de boligafdelinger, der indgik i Helsingør Syd, var vilkårlig og uden sammenhængende rationale, idet nogle afdelinger var beliggende med flere kilometers indbyrdes afstand, mens tætterebeliggende afdelinger ikke indgik i boligområdet.

Fastholdelsen af Helsingør Syd som et samlet boligområde ville for kommunen indebære væsentligt forøgede udgifter på en række områder, herunder boliganvisning alment og i akutte situationer, boligsikring, sprogprøver og buskørsel, når der højst måtte optages 30% børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution. Det blev dog samtidig fremhæ-

5

vet, at to boligafdelinger - Nøjsomhed og Sydvej – skilte sig tydeligt ud, som de mest udsatte, og at disse to afdelinger samlet opfyldte kriterierne for at blive anset som en ghetto, hvilket ikke var tilfældet, hvis de indgik i det samlede bo-ligområde Helsingør Syd. Kommunen ønskede i Nøjsomhed og Sydvej at kun-ne gøre brug af de redskaber, det var planlagt, at man skulle kunne rette mod bygningerne i ghettoområder, og der blev derfor anmodet om, at der skete en opdeling af Helsingør Syd, med henblik på at Nøjsomhed og Sydvej blev anset som et selvstændigt boligområde.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fremkom i et brev af 23. august 2018 med op-lysninger om Nøjsomhed og Sydvej, der bekræftede, at boligområdet opfyldte samtlige fem ghettokriterier, og den 2. november 2018 imødekom Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Helsingør Kommunes anmodning om opdeling af Helsingør Syd. Nøjsomhed og Sydvej udgjorde herefter et boligområde, der skulle bedømmes selvstændigt.

Den 1. december 2018 optog Boligministeriet Nøjsomhed og Sydvej på ghettoli-sten. Af bilag til listen fremgik, at beboerandelen udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet udgjorde 43,0%, og at andelen af dømte udgjorde 2,40 %. Det fremgik endvidere, at 72,4% kun havde grundskoleuddannelse, og at gen-nemsnitsindtægten udgjorde 50,7% af gennemsnitsindtægten i regionen. Ande-len af beboere med ikke vestlig baggrund var opgjort til 56,2%. Boligområdet var fortsat optaget på listen, der blev offentliggjort den 1. december 2019.

Særligt med hensyn til tryghed og udlejningsvanskeligheder var det fremgået af Den Boligsociale Helhedsplan 2015 – 2017 for Nøjsomhed, at afdelingen i pe-rioder havde været præget af hærværk og utryghedsskabende adfærd, og at konflikter mellem beboerne var endt i trusler og forfølgelse af verbal og fysisk karakter. Følgen af den måde områdets dårlige omdømme blev beskrevet bl.a. således: ”….

Udfordringerne i Nøjsomhed har været med til at give boligområdet et dårlige-re ry i de senere år. Der har været negative historie og artikler i medierne. Det dårlige omdømme er en medvirkende årsag til at det er svært at bryde den ne-gative spiral, hvor beboersammensætningen bliver mere skæv og ressour-cestærke beboere fravælger boligområdet.

Det har desværre medført udlej-ningsvanskeligheder på trods af de gode lejligheder. ….”

Rigspolitiet offentliggjorde i december 2018 resultaterne af tryghedsundersøgel-ser i udsatte boligområder. I Nøjsomhed udgjorde andelen af beboere, der i 2018 følte sig trygge i området 61,7%. I 2013 havde andelen af trygge borgere udgjort 68,4%. For 2018 repræsenterede Nøjsomhed på landsplan den næstlave-ste andel af trygge borgere. Den tredje laveste andel på 63,4% fandtes i Gjel-

6

lerup-parken i Aarhus. Den laveste andel var registreret i Mjølnerparken i Kø-benhavn med 58,3%.

Forberedelsen af den fysiske helhedsplan for Nøjsomhed og Sydvej Efter den beregningsmodel, som boligministeriet anvendte, indebar optagelsen af Nøjsomhed og Sydvej på ghettolisten den 1. december 2018, at området den 1. januar 2021 ville blive anset som en hård ghetto med de retsvirkninger, der fremgik af almenboligloven § 168 a. En ansøgning fra kommunen om udsættel-se til den 1. januar 2022 blev ikke imødekommet. Der var således et tidsrum på 25 måneder til rådighed til at gennemføre initiativer, der kunne afværge, at bo-ligområdet blev anset som en hård ghetto.

Byrådets økonomiudvalg havde den 22. maj 2018 med henblik på bl.a. at forbe-rede arbejdet, der ville følge af optagelse på ghettolisten, nedsat Styregruppen vedrørende Parallelsamfundsindsatsen bestående af byrådspolitikere, herunder borgmesteren, kommunens centerchefer og Boliggården.

Det fremgik af kom-missoriet for styregruppen, at styregruppens målsætning var at sikre en mere blandet beboersammensætning i de udsatte boligafdelinger. Endvidere skulle gruppen arbejde på, at få flere i arbejde, bryde den negative sociale arv og sikre trivsel og tryghed.

På styregruppens første møde den 23. august 2018 blev det aftalt at tilvejebringe et overblik over indsatsmuligheder på beskæftigelsesom-rådet, og at afdække beboersammensætningen i kommunens boligafdelinger.

På styregruppens møde den 5. oktober 2018 blev det drøftet at indføre kombi-neret udlejning i Nøjsomhed og Sydvej, hvilket ville indebære, at ansøgere til en bolig i disse boligafdelinger kunne afvises, hvis de ikke allerede havde en bolig i afdelingen, og hvis en ansøger og denne eventuelle ægtefælle i en periode på 6 sammenhængende måneder havde modtaget offentlige ydelser, herunder kon-tanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

Drøftel-serne førte til en indstilling til byrådet, der på et møde den 29. oktober 2018 vedtog at indføre kombineret udlejning i de to boligafdelinger med virkning fra den 1. november 2018.

Styregruppens møde den 20. december 2018 indeholdt et orienteringspunkt vedrørende optagelsen af Nøjsomhed og Sydvej på ghettolisten den 1. decem-ber 2018.

Som kommentar til en række socioøkonomiske målinger blev det i re-feratet anført, at ”Nøjsomhed adskiller sig markant fra såvel gennemsnittet i Helsingør Kommune som gennemsnittet af de almene boligområder i kommu- nen” .Det fremgik bl.a., at karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever var 6,9 for hele kommunen, 5,6 for alle almene boligafdelinger og 4,7 for Nøjsomhed.

Til orienteringspunktet var medtaget et bilag med et kort over Nøjsomhed og til dels Sydvej. På kortet var boligblokkene angivet med farvesignaturer svarende til andelen af beboere med ikkevestlig baggrund. Det

7

fremgik, at blok 10, 4, 5 og 6, der alle er beliggende direkte til Nordvej, havde en beboerandel med ikkevestlig baggrund på mere end 40%.

Det fremgik endvidere af referatet, at repræsentanter for Boliggården og Helsin-gør Kommune havde været til møde i Landsbyggefonden den 13. december 2018 om forholdene i Nøjsomhed og Sydvej. Landsbyggefonden havde på mø-det anbefalet, at der blev taget udgangspunkt i en plan med ombygning af lej-lighederne i 7 opgange til tilgængelighedsboliger, og at disse opgange blev ud-peget i gavlene af boligblokkene.

Boliggården holdt den 7. januar 2019 møde med arkitektfirmaet Vandkunsten og ingeniørfirmaet Wissenbjerg med henblik på udarbejdelse af et forslag til fy-sisk helhedsplan for Nøjsomhed og Sydvej.

På styregruppens møde den 31. januar 2019 blev det oplyst, at Boliggården for-ventede at følge anbefalingen fra Landsbyggefonden om ombygning til tilgæn-gelighedsboliger af lejlighederne i 7 opgange i Nøjsomhed. Det blev i tilknyt-ning hertil anført, at det ikke ville være lovligt udelukkende at udvælge beboe-re med ikkevestlig baggrund til permanent genhusning, og at det derfor var he-le opgange, der skulle opsiges.

Boliggården og kommunen samt arkitektfirmaet og ingeniørfirmaet afholdt den 28. maj 2019 besigtigelsesmøde med Landsbyggefonden. På mødet blev lejlighe-derne Lokation 2, og Lokation 3, besøgt. Der var inden mødet ind-sendt prækvalifikationsmateriale med projektmappe og helhedsplan, hvorefter der skulle ske ombygning af 96 lejligheder fordelt på 7 nærmere bestemte op-gange i blok 10, 4, 5 og 6.

Landsbyggefonden gav på mødet forhåndsgodkendel-se til projektet. Det lå i forhåndsgodkendelsen, at der skulle udarbejdes bl.a. bo-ligplantegninger og tegninger af adgangstårne. Der skulle også ske indarbejd-ning i planen af et nyt kvarterhus og ansøgning om støttemidler til afdeling 114, Sydvej.

Vedtagelse af den fysiske helhedsplan I Boliggårdens informationsbrev af 6. august 2019 til beboerne i Nøjsomhed blev det oplyst, at der blev arbejdet med en plan om ombygning af lejligheder-ne i opgangene på Lokation 4, Adresse 1, Adresse 2, Adresse 3, Adresse 4, Adresse 5 og Adresse 6, og at det for beboerne i disse opgange betød, at de skulle flytte permanent til en anden lejlighed i kom-munen.

Der blev i informationsbrevet redegjort for, at området ville blive udpe-get som en hård ghetto i slutningen af 2021, og at dette ville indebære, at 60% af områdets almene familieboliger skulle sælges eller nedrives. 304 familier skulle således flyttes. Det fremgik endvidere, at udvælgelsen af de omhandlede op-gange på Nordvej var sket, da ombygningerne derved kunne begrænses til fær-re opgange.

8

Den fysiske helhedsplan blev fremlagt den 9. september 2018. Planen indeholdt en række ændringer af hele boligområdet, der tog højde for det karakteristiske landskab og byrum. Der skulle herunder etableres nye vejanlæg og stiforbindel-ser. Den bærende idé for hele området var at åbne det mod omgivelserne og at skabe nye forbindelser internt i området. Det var bl.a. et led i planen at skabe forbindelse mellem H.P.

Christensens Vej og Nordvej. På et kort i planen var angivet de 7 opgange, som skulle ombygges til tilgængelighedsboliger. Der var tale om begge endeopgange i blok 10, 4 og 6 og om den vestlige endeopgang i blok 5.

Den fysiske helhedsplan blev præsenteret for beboerne i Afd. 105, Nøjsomhed og Afd. 104, Sydvej i en informationsavis fra Boliggården i november 2018. Pla-nen blev behandlet på et ekstraordinært beboermøde i afdelingerne den 28. november 2018. Boligområdet omfattede 506 lejemål. Der var deltagelse af 99 husstande, hvilket svarede til 198 stemmeberettigede. På mødet blev der på ny orienteret om baggrunden for den fysiske helhedsplan og om planen for gen-husning. Der blev afgivet 118 nej-stemmer og forslaget til den fysiske helheds-plan var dermed forkastet.

Efter drøftelse i Boligorganisationens hovedbestyrelse blev det besluttet at ind-kalde til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i medfør af call-in bestem-melsen i almenboliglovens § 37, stk. 4. På mødet, der fandt sted den 21. januar 2020, orienterede formanden for Boliggården om, at Nøjsomhed og Sydvej sam-men med kun to andre boligområder i landet opfyldte alle fem ghettokriterier.

Der var set fremgang fra 2018 til 2019, men denne fremgang blev ikke anset for tilstrækkelig til, at området permanent kunne undgå at blive optaget på ghetto-listen. Det var heller ikke tilstrækkeligt alene at arbejde mod et samlet antal be-boere på mindre end 1.000.

Det blev således fremhævet, at den fysiske helheds-plan forventedes at indebære en varig sikring mod at blive optaget på ghettoli-sten igen, idet den rummede mulighed for en langsigtet social indsats. Af de 65 fremmødte på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde stemte 54 ja til den fysiske helhedsplan.

Den fysiske helhedsplan blev behandlet på byrådets møde den 27. januar 2020. Boliggården ansøgte om, at kommunen godkendte planen (Skema A), og at kommunen stillede garanti for lån på 223 mio. kr., hvoraf landsbyggefonden re-garanterede 86,5 mio. kr. vedrørende de støttede lån. Der blev endvidere ansøgt om, at kommunen godkendte en husleje på 1.000 kr. pr. m2 for tilgængeligheds-boligerne. Et flertal af byrådets medlemmer godkendte planen, samt at kommu-nen stillede garanti, og at huslejen for tilgængelighedsboligerne blev fastlagt som indstillet. Af byrådsreferatets orienteringspunkter fremgik bl.a.: ”….

9

2.1. Tilgængelighedsboliger Med udgangspunkt i 1) behovet for at ændre beboersammensætningen og 2) med en stigende andel af ældre i befolkningen giver det også i Nøjsomheds til-fælde mening, at 96 eksisterende boliger i afdelingen omdannes til tilgængelig-hedsboliger, således at lejerne her fremadrettet kan forblive i egen bolig længst muligt.

Boliggården har valgt at placere tilgængelighedsboligerne i gavlene. Nye åbnin-ger med altaner i gavlene skaber en bedre boligkvalitet med forbedret dagslys og øget tryghed i udearealerne. …

Almenboligloven bestemmer, at der skal være obligatorisk fleksibel udlejning (fortrinsret til boligsøgende, der er i arbejde eller uddannelse) i udsatte bolig-områder. Helsingør Kommune har implementeret lovkravet vedrørende Nøjsomhed / Sydvej gennem udlejnings og anvisningsstrategien.

Ud over arbejds- og uddannelseskravet følger det også af udlejnings og anvis-ningsstrategien, at ”ægtepar og hermed sidestillede par samt enlige, der på tidspunktet for lejemålets overtagelse er fyldt 50 år og ikke har hjemmeboende børn, får fortrinsret til tilgængelighedsboligerne i Nøjsomhed” .

Opsigelse Boliggården opsagde ved brev af 31. januar 2020 Lejer 2 og Lejer 1's lejemål med 6 måneders varsel til den 31. august 2020 i medfør af al-menlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1, jf. § 88, stk. 1. Der blev samtidig givet tilbud om genhusning i henhold til almenlejelovens § 86, stk. 2. Det blev anført, at der var tale om permanent genhusning. Der skete samtidig opsigelse af 90 lejemål om andre lejligheder i de 7 opgange.

Ved et fælles brev af 13. marts 2020 gjorde 25 lejere indsigelse mod opsigelser-ne, hvorefter sagerne blev indbragt for boligretten ved stævninger af 27. marts 2020.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Person 1, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5

Person 1 har forklaret, at han tiltrådte som direktør i Boliggården den 8. oktober 2019. Han har arbejdet i almenboligsektoren siden 1994. Der har her-under været tale om afdelinger, der har været udfordret af beboersammensæt-ningen. Også i disse sager har Landsbyggefonden været involveret. Der er bl.a. tale om Egedalsvænge i Kokkedal, hvor der blev truffet beslutning om nedriv-ning af opgange og opførelse af ældreboliger i stedet.

10

Projektet om Nøjsomhed og Sydvej var nået ret langt ved hans tiltræden. Pro-jektet var prækvalificeret og der forelå skema A. Han mødte første gang afde-lingsbestyrelsen og beboerne til beboermødet den 28. november 2019. Han kom sent ind i forløbet, men han ville ikke have gjort det anderledes, hvis han havde været med fra starten. Det var Landsbyggefondens forslag, at der blev indrettet tilgængelighedsboliger.

Der er normalt god tid til at gennemføre forandringer i et boligområde. I denne sag var der kun 25 måneder. En tilgængelighedsbolig er forberedt til beboere, der har bevægelsesvanskeligheder, herunder kørestols-brugere, men det er en almen familiebolig, som også kan anvendes af lejere uden bevægehandicaps. Målgruppen for de påtænkte tilgængelighedsboliger er lejere, der er over 50 år og i job.

Det vil indebære, at indtægts- og uddannelses-niveauet i afdelingen stiger og formentlig tillige, at kriminaliteten falder. Boli-gerne er ikke tiltænkt børnefamilier. Der er således også den effekt, at antallet af beboere falder. Boligtypen skal kombineres med fleksibel anvisning, således at det ikke bliver Boliggården, der skal bære det sociale ansvar alene.

Afdelingsmødet den 28. november 2018 fik ikke det håbede udfald. Mødet hav-de et sagligt forløb, men stemningen var præget af den alvorlige situation. Til mødet var der en overvægt af beboere fra de lejemål, som man påtænkte at op-sige. Efter afdelingsmødet blev det besluttet at tage sagen op på et repræsen-tantskabsmøde. Hvis planen ikke kom igennem, skulle mere end 300 boliger ri-ves ned.

Repræsentantskabsmødet forløb også sagligt og med en sober debat. Den fysiske helhedsplan kunne efter repræsentantskabsmødet forelægges for byrådet til godkendelse. I opsigelserne den 31. januar 2020 blev der givet en for-længet frist på 6 måneder til fraflytning. Kommunen har efter opsigelserne fået anvisningen på alle ledige boliger i afdelingen.

Boliggården tog i efteråret 2019 kontakt til alle lejerne i de lejemål, der kunne blive opsagt som et led i den fysiske helhedsplan. De fleste var egentlig indstil-lede på at flytte, men der var også en mere kritisk gruppe. Det var besluttet at dække udgifter til flytningen og yde erstatning for indbogenstande, der ikke kunne tages med. Det blev også tilbudt, at Boliggården betalte indskuddet i det nye lejemål.

Der blev arbejdet med et grundbeløb på 15.000 kr. til dækning af disse poster. Der blev yderligere fremsat tilbud om ned- og udpakning i forbin-delse med flytningerne, idet disse opgaver kunne være svære at løfte for enkelte beboere.

Der er behov for tilgængelighedsboliger i Nøjsomhed. Det er et kriterie, at ansø-gere til disse boliger har en vis alder og er i job. Bevægelseshandicap er ikke et kriterie for at få en tilgængelighedsbolig. Med de fraflytninger, der er sket og vil ske som følge af opsigelserne, er antallet af beboere i boligområdet kommet ned under 1.000 indbyggere. Dette indebærer i sig selv, at området ikke kommer på ghettolisten den 1. december 2021.

11

Vidne 1 har forklaret, at han er søn til de sagsøgte, Lejer 1 og Lejer 2. Han er det ældste af fem børn. Han er uddannet civil-ingeniør. Han har en søster, der er cand.merc., en bror, der er professionel fod-boldspiller og snart er færdig som cand.merc., en søster der læser til lærer, og en lillebror, der går i 5. klasse. Han forældre er nedslidte og modtager førtids-pension. Han har altid boet i kvarteret.

Han er opdraget til, at der er lyse dan-skere og mørke danskere. Han er dansker. Det er sørgeligt at sidde i en retssal i denne sag. Det er første gang, at han er i en retssal. Hans bedsteforældre er fra Palæstina. De måtte flygte til Libanon i 1949. Hans forældre er født i Libanon i 1968 og 1970. De kom til Danmark i slutfirserne.

Hans bedsteforældre flyttede ikke frivilligt, hans forældre flyttede ikke frivilligt, og han kommer heller ikke til at flytte frivilligt. Ingen i familien været i konflikt med loven. Det er rigtigt, at forældrene har kort uddannelse, men det har han og hans søskende ikke. Under hans skolegang på gymnasiet, begyndte debatten i Danmark at få en drejning hen i mod ”jer og os” .

Det er traumatisk at skulle tvangsforflyttes. De lejere, der har valgt at flytte, er blevet truet til det af Boliggården og kommunen. Det er en svær periode. Han og hans familie ved ikke, hvor de skal flytte hen. De er op-vokset i en særlig omsorgsfuld kultur, hvor man tager sig af hinanden. Han og hans søskende boede i en periode alene i lejligheden, fordi forældrene var i Li-banon.

Alle naboerne stod i kø for at hjælpe ham og hans søskende med mad og pasning. Sådan et sammenhold finder man ikke mange andre steder. Kvarteret er et stille og roligt område. Der har nok været nogle containerbrande, men han føler sig ikke utryg i området. Han vil helst blive boende, hvor han er nu.

Han har fulgt med i planerne for området. Der blev dannet en gruppe, der ikke ville smides ud. De var i kontakt med folketingsmedlemmer og byrådsmedlem-mer. De er 7-8 personer i gruppen. De tre af dem var også i afdelingsbestyrel-sen. De opfordrede interesserede til at deltage i en gåtur i området. Formanden for Boliggården opfordrede til, at man ikke deltog, da man kunne blive påvirket i sagen.

I en mail den 14. maj 2019 skrev de til byrådet, at afdelingsbestyrelserne og beboerne havde en fælles interesse med byrådet og kommunen i, at Nøjsom-hed og Sydvej ikke længere var at finde på ghettolisten. De ville vise, hvor tæt man var på ikke at opfylde ghettokriterierne.

De pegede således på, at antallet af beboere i boligområdet kun var 88 over grænsen på 1.000 beboere, at græn-sen for andelen af beboere med ikkevestlig baggrund alene blev overskredet med 60 beboere, og at beboerandelen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse kun var 30 personer for stor. De foreslog derfor at mindre indgri-bende foranstaltninger blev afprøvet.

De foreslog således, at Nøjsomhed og Sydvej blev betragtet som to individuelle områder, og at der blev tilbudt frivilli-ge ordninger om flytning til andre boligområder. Gruppen kontaktede også sammenlignelige afdelinger i Viborg og Taastrup, som var blevet taget af ghet-tolisten fra 2018 til 2019. De skrev tillige til byrådet.

Alternativet, Enhedslisten og SF, ja selv Dansk Folkeparti støttede, at der blev fundet en frivillig ordning.

12

Dansk Folkeparti mente, at de planlagte opsigelser ikke var i overensstemmelse med danske værdier. Socialdemokratiet og konservative holdt fast i planen om tvangsflytninger. Der er kun lidt flere end 1.000 indbyggere i Nøjsomhed. Der er 45 ledige lejemål om året. Man kunne have været nået langt ad frivillighe-dens vej.

Vidne 2 har forklaret, at han er projekt- og byggechef i Boliggården. Der kan opnås 100% finansiering i Landsbyggefonden til indretning af boliger til tilgængelighedsboliger. Boliggården skulle aflevere prækvalifikationsmateri-ale til Landsbyggefonden. De havde møde med arkitekter og ingeniører allere-de den 7. januar 2019.

Arkitekterne kom fra arkitektfirmaet Vandkunsten, der tidligere havde medvirket ved udarbejdelse af fysiske helhedsplaner i udsatte boligområdr. Ingeniørerne var fra Wissenberg. Der blev oprindelig arbejdet ud fra et omfang på 126 boliger. Dette blev på mødet reduceret til 96 boliger. Det var Landsbyggefonden, der foreslog, at de nye lejligheder, skulle være tilgæn-gelighedsboliger.

De nye boliger skulle være gennemlyste og åbnes med vindu-er i gavlene. Det blev besluttet, at det skulle være lejligheder i de høje blokke langs Nordvej, der skulle ombygges. Det blev skønnet, at udgifterne til den fysi-ske helhedsplan ville udgøre 609 mio. kr. Der var heri medregnet renovering af andre dele af bebyggelsen.

Den 28. maj 2019 var der besigtigelsesmøde med re-præsentanter fra Landsbyggefonden, arkitektfirmaet og ingeniørfirmaet. På det tidspunkt var der taget stilling til, hvilke 7 opgange, der skulle indrettes til til-gængelighedsboliger. Det var sket på et møde den 7. januar 2019. Spørgsmålet om, hvilke opgange, der skulle indgå i projektet, blev egentlig ikke diskuteret efter dette tidspunkt.

Der var ved udvælgelsen lagt vægt på, at de udvalgte op-gange rummede 4-rumslejligheder. Man kunne i princippet godt omdanne en 2-rumslejlighed til tilgængelighedsbolig, men tanken havde hele tiden været at inddrage 4-rumslejligheder. Der skulle ved udvælgelsen af opgangene også ta-ges hensyn til, at byggeriet kunne forløbe så hensigtsmæssigt og strømlinet som muligt.

Dette krævede, at man bevægede sig fremad i samme retning i byggefa-sen, og navnlig at der kun skulle etableres én byggeplads. Der skulle også ske inddragelse af hensynet til at skabe gennemlyste boliger. I varetagelsen af dette hensyn indgik blokkenes placering langs Nordvej, hvor der også fandtes parke-ringspladser. Opgangene skulle rives ned, og der skulle laves elevatortårne, der stak 9 m ud fra facaderne.

Der blev også lagt vægt på, at der kunne laves en ny infrastruktur internt i bebyggelsen. Der blev ansøgt om bevilling til anlæg af grønne kiler, ændring af belægninger, separering af trafikanter mv. Alle idéer for området var kastet op i luften. De fik 39,5 mio. kr. til projektet ”Nye Udeare-aler” . Boliggården har haft eksperter til at bistå med projektet.

De valgte eksper-ter havde tidligere arbejdet med helhedsplaner i Gjellerupparken, Vollsmose og på Nørrebro. Projektet forventes igangsat 1. marts 2021 og at være færdigt i for-året 2022. Der er ikke givet instrukser fra styregruppen om udvælgelsen af de opgange, der ville blive omfattet af ombygningsplanerne. Han deltog ikke på mødet i Landsbyggefonden den 13. december 2018, men han fik overdraget op-

13

gaven samme dag. Blok 1 og blok 8 ville ikke være hensigtsmæssige at inddrage i projektet.

Vidne 3 har forklaret, at hun er chef for den boligsociale indsats i Boliggården. Hun har 6½ medarbejdere, hvoraf 3½ er tilknyttet Nøjsomhed, mens 3 er tilknyttet Vapnagård. Nøjsomhed er et godt og dejligt boligområde, men det har også haft sine problemer. Det er svært at få nye lejere, når lejlighe-der bliver tomme. Det er forsøgt at ændre områdets dårlige ry ved at få nogle gode avishistorier.

Der er påbegyndt indsatser på en lang række områder. Der er samarbejde med SSP, og værestedet Tetriz er etableret. Sigtet har været at løf-te området ud af de dårlige statistikker, og det er lykkedes at komme ind i en positiv udvikling. Det vil dog nok være umuligt at nå de lovbundne krav alene ved de boligsociale indsatser.

Der har været problemer med LTF, som har vist deres tilstedeværelse i området med medlemmers T-shirts og kasketter. Indtil forbuddet mod organisationen blev der holdt LTF-fester i området. Karakter-gennemsnittet er sammen med Vapnagård fortsat væsentligt lavere end i andre boligområder og Helsingør som sådan.

Der er sat målrettet ind på vigtigheden af skolegang og til at være en del af klublivet, idrætten og at få et fritidsjob. Tal-lene for utryghed for 2018 ser ikke gode ud. Den type undersøgelser kan dog været påvirket af, om de adspurgte fornylig har haft en utryghedsskabende op-levelse. Når den fysiske helhedsplan er gennemført, vil det boligsociale arbejde fortsætte.

Der vil fortsat blive arbejdet for at få beboerne i beskæftigelse og at holde dem ude af kriminalitet. I det boligsociale arbejde gøres der ikke forskel på etnicitet. Alle er velkomne. Det har været en stor succes at inddrage beboer-ne i den frivillige rådgivningsordning. Rådgivningen tager primært sigte på brobygning til de rigtige instanser, der skal håndtere de problemer, som kom-mer op på rådgivningen.

Den fysiske helhedsplan må forventes at ville under-støtte løsningen af problemerne i området.

Vidne 4 har forklaret, at han er jurist og ansat i Helsingør Kom-mune. Hans ansvarsområde omfatter bl.a. tilsynsførelse med de almene bo-ligselskaber. Tilsynet har to hovedelementer. Der er en løbende dialog med sel-skaberne om overholdelse af almenboligloven. Endvidere skal der tages stilling til konkrete ansøgninger fra selskaberne. Der tegnede sig alvorlige konsekven-ser, hvis Nøjsomhed blev en hård ghetto.

Det ville indebære, at 300 boliger skulle afvikles. Kommunen skulle derfor ud og finde boliger til 300 familier. Det ville være en meget stor og omkostningstung opgave for kommunen. Hertil kom det menneskelige aspekt i, at så mange mennesker skulle forlade deres bo-liger.

Boliggården ville blive sat under et ekstremt økonomisk og administrativt pres, hvilket også ville berøre kommunen, der har udstedt garantier til Bolig-gården for mere end 1 mia. kr.

Man har forsøgt at lave en målrettet indsats i Nøjsomhed gennem de boligsocia-le helhedsplaner. Det er blevet tilstræbt herigennem at etablere et boligområde,

14

hvor der er fokus på job og uddannelse. Det er et langsigtet arbejde. Det er også derfor, at helhedsplan har fulgt på helhedsplan på det boligsociale område. I parallelsamfundsarbejdet var man meget optaget af, at børnene i området fik en chance. Hvis der blev lavet en opdeling af Helsingør Syd, kunne der etableres en målrettet boligsocial indsats i Nøjsomhed.

Der arrangeret et politikerbesøg blev i forbindelse med ansøgningen om opdeling. Styregruppen for indsatsen vedrørende parallelsamfund blev nedsat den 23. august 2018. Den 13. december 2018 deltog han i et møde i Landsbyggefonden. Repræsentanterne fra Lands-byggefonden tilkendegav på mødet, at man ville støtte, at der blev indrettet til-gængelighedsboliger i gavlene.

Han sendte dagsorden ud til styregruppemødet den 20. december 2018 og udarbejdede kortet over Nøjsomhed og til dels Syd-vej, der fulgte med dagsordenen og med signaturer viste andelen af beboere med ikkevestlig baggrund i de enkelte boligblokke. På mødet den blev der talt meget om bekymringen for børnene, som ikke fik samme muligheder som an-dre børn. Det blev vedtaget at følge et beboerspor og et anvisningsspor.

Kortet over beboersammensætningen i boligblokkene viste, at der var en koncentra-tion af beboere med ikkevestlig baggrund på Nordvej. Der var derfor en fornuf-tig sammenhæng i Landsbyggefondens og Boliggårdens planer. Det fjerde mø-de i styregruppen blev afholdt den 31. januar 2019. På det tidspunkt var det lagt fast, hvilke opgange, der ville blive omfattet af opsigelserne.

På rådhuset var man bekymret for, om Boliggården fik flyttet tilstrækkelig mange beboere. Man var også bekymret for, om man i Boliggården var op-mærksom på, at byggesager erfaringsmæssigt kan trække ud. På det afslutten-de byrådsmøde inden sommerferien i 2019 vidste man i kommunen, at 96 fami-lier skulle genhuses. De andre boligorganisationer måtte derfor inddrages.

Det blev vedtaget, at kommunen skulle have 100% anvisningsret mod den normale andel på 25%. Det trådte i kraft den 1. september 2019. Fra den 1. februar 2020 blev anvisningen af genhusningslejligheder til opsagte lejere fra Nordvej påbe-gyndt. Der blev bevilget penge til dækning af flytteudgifterne. Det var der en overvejende andel af lejerne, der tog i mod.

Der kunne måske have været sket frasalg til ejerlejligheder i en del af bygnin-gerne eller i hele bygninger på Nordvej. Men det blev vurderet, at denne løs-ning ikke var realistisk. Det var nødvendigt at opsige hele opgange. Boliggår-den havde valgt ud, hvilke opgange, der blev tale om. Det var en del af formålet med opsigelserne at reducere beboere med ikkevestlig baggrund. Det var også vigtigt for kommunen i forhold til parallelsamfundsindsatsen.

Vidne 5 har forklaret, at hun er medlem af byrådet for Dansk Folkeparti og formand for social- og sundhedsudvalget. Hun er også medlem af styre-gruppen vedrørende parallelindsats. Det blev drøftet i gruppen, hvordan man undgik at Nøjsomhed blev en hård ghetto. Hun deltog i mødet den 31. januar 2019. På mødet var man optaget af at ændre sammensætningen af beboere efter

15

etnicitet, men lige så meget af at få beboerne i beskæftigelse. Det var vigtigt at undgå en hård ghetto. Det ville medføre, at der skulle findes 300 nye boliger. De så på indsatsen på de fem områder, der havde betydning for optagelsen på ghettolisten. Hensynet til børnene spillede en stor rolle i drøftelserne. Hun syn-tes, at det var urealistisk at tro, at der blev opnået en bedre integration i bolig-området ved at flytte nogen væk fra det, eller at de, der blev flyttet væk fra om-rådet, blev bedre integreret der, hvor de kom hen. Det endte derfor med, at Dansk Folkeparti undlod at stemme for helhedsplanen i byrådet.

Parternes synspunkter Afdeling 105, Nøjsomhed, har i sit påstandsdokument anført følgende:

”SAGENS PROBLEMSTILLINGER Afdeling 105, Nøjsomhed og afdeling 114, Sydvej er afdelinger under det al-mennyttige boligselskab, Boliggården, Helsingør. Området Nøjsomhed/Sydvej kom første gang på Boligministeriets ghettoliste 1. december 2018 og afdelinger-ne er fortsat på den seneste ghettoliste af 1. december 2019.

Hvis området fort-sat er på ghettolisten, som bliver offentliggjort 1. december 2021 på baggrund af statistisk materiale opgjort pr. 1. januar 2021, vil området blive kategoriseret som en hård ghetto. Det vil betyde, jf. Almenboliglovens § 168a og § 168b, at an-tallet af almene familieboliger i området inden 1. januar 2030 vil skulle nedbrin-ges til højst 40% af boligantallet i dag.

For at forhindre at området Nøjsomhed/Sydvej skulle blive en hård ghetto, har Boliggården udarbejdet en fysisk helhedsplan for området. Den fysiske hel-hedsplan blev forhåndsgodkendt af Landsbyggefonden i maj 2019. Den fysiske helhedsplan er beskrevet i informationsmateriale til beboerne, ekstraktens side 78 og i selve planen udarbejdet af Vandkunsten, ekstraktens side 449. Første del af den fysiske helhedsplan omfatter ombygning af 96 familieboliger til tilgæn-gelighedsboliger.

Den fysiske helhedsplan blev behandlet på afdelingsmøde for afdelingerne Nøjsomhed og Sydvej torsdag den 28. november 2019. Ud af afdelingernes i alt 506 boliger deltog kun 99 boliger i afdelingsmødet, hvilket svarer til 19,57%. Kun 59 husstande svarende til 11,66% af boligerne stemte på afdelingsmødet imod forslaget, hvilket dog var tilstrækkeligt til, at det ikke blev vedtaget. På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 7. januar 2020 blev den fysiske hel-hedsplan vedtaget med overvældende flertal.

Helsingør Kommune er tilsynsmyndighed for Boliggården. Helsingør byråd godkendte mandag den 27. januar 2020 den fysiske helhedsplan for området Nøjsomhed og Sydvej.

16

Den 31. januar 2020 opsagde Boliggården 91 familieboliger, idet 5 allerede var tomme. Af disse 91 opsigelser gjorde alene 26 indsigelse mod opsigelserne sva-rende til 28,58%. I dag har 18 af de oprindelige 26 lejere, som gjorde indsigelser accepteret opsigelserne og har accepteret genhusning.

Der er således i dag kun 8 lejere, alle repræsenteret af advokat Morten Tarp, som har fastholdt deres indsigelse mod Boliggårdens opsigelser af 31. maj 2020 og dermed deres indsigelse imod den for området vedtagne fysiske helheds-plan. Det svarer til 8,8% af de udsendte opsigelser og til 1,59% af områdets be-boere.

Der er i sagen enighed om, at den fysiske helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej er blevet behandlet korrekt og efter alle regler i Almenboligloven internt i Bolig-gården. Repræsentantskabet kan som Boliggårdens øverste mulighed træffe den endelige afgørelse om helhedsplanens godkendelse i henhold til Almenbo-liglovens § 37, stk. 4.

Tilsvarende er der enighed om, at den fysiske helhedsplan for Nøjsomhed/Syd-vej tillige er godkendt af Landsbyggefonden, som giver økonomisk støtte, og af tilsynsmyndigheden, Helsingør Kommune.

Der er derudover enighed om, at sagsøgers opsigelse af 31. januar 2020, ekstrak-tens side 133, opfylder betingelserne i lov om leje af almenboliger, § 85, stk. 1, nr., jf. §§ 88 og 89. Der er således enighed om, at sagsøger kan benytte opsigel-sesadgangen i § 85, stk. 1 og derved, at sagsøger har dokumenteret, at en om-bygning af ejendommene medfører, at det lejede må fraflyttes. De sagsøgte er da også blevet tilbud genhusning, jf. lov om leje af almenboliger, § 86. Alene de 8 resterende sagsøgte har nægtet at indgå i forhandlinger med sagsøger om genhusning.

Advokat Morten Tarp gør på sagsøgtes og derudover 7 lejeres vedkommende gældende, at Boliggården ved udarbejdelsen af den fysiske helhedsplan og ved opsigelsen af 91 lejemål i Nøjsomhed/Sydvej har udøvet direkte forskelsbe-handling på grund af beboernes etniske oprindelse i strid med lov om etnisk li-gebehandling § 3, stk. 1, nr. 2. Det er på nuværende tidspunkt ikke helt afklaret, hvorvidt advokat Morten Tarp derudover gør gældende, at sagsøger skulle ha-ve udøvet indirekte forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehand-ling, § 3, stk. 3.

Derudover gør advokat Morten Tarp gældende, at selve ghettolovgivningen vedtaget af Folketinget i efteråret 2018 og som trådte i kraft den 1. december 2018 er ulovlig, idet Almenboliglovens § 61a, stk. 2 er ulovlig diskrimination i lovform. Det gøres af sagsøgte gældende, at Almenboliglovens § 61a, stk. 2 er i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, Grundlovens § 70, Den Euro-

17

pæiske Menneskerettighedskommissions artikel 14 i sammenhæng med Kom-missionens artikel 8 og tillægsprotokol 1, artikel 1 samt FN’s Racediskrimina-tionskonventions artikel 1, artikel 3 og artikel 5.

BOLIGGÅRDENS UDARBEJDELSE AF DEN FYSISKE HELHEDSPLAN FOR OMRÅDET NØJSOMHED/SYDVEJ Regeringen udarbejdede det første store udspil om ghettoer og parallelsamfund i oktober 2010: ”Ghettoen tilbage til samfundet – et opgør med parallelsamfun-det i Danmark” , ekstraktens side 468. I dette første udspil, som dannede bag-grund for den første ghettolovning, påpeger regeringen, at man vil tage målret-tet fat på de reelle problemer:

” Antallet af almene boliger i ghettoområderne skal reduceres - bl.a. ved nedrivning af boliger i udsatte områder og salg af boliger, så der bliver færre boliger og beboere i ghettoerne…”

” Tilflytningen til ghettoerne skal styres bedre, så vi undgår en stor kon-centration af indvandrede, efterkommere og beboere uden arbejde” (ek-straktens side 473)

Derudover anføres det (ekstraktens side 482), at ”beboersammensætnin-gen i ghettoerne er meget skæv i forhold til resten af samfundet. I dag er mere end 6 ud af 10 beboere i de 29 ghettoer indvandrere eller efterkom-mere fra ikke-vestlige lande. Det er ikke acceptabelt. Ingen områder skal have en overvægt af

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande…”

Denne holdning om at beboersammensætningen i ghettoerne skal ændres, slår endnu stærkere igennem i regeringsudspillet fra marts 2018 ” Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” .

1. december 2018 træder den nye ghettolovgivning i kraft. På den første ghetto-liste pr. 1. december 2018 er Nøjsomhed/Sydvej på ghettolisten – ekstraktens si-de 284.

Nøjsomhed/Sydvej slår ud på alle kriterier: Uden for arbejdsmarkedet (> 40%) 43,0%, ikke-vestlig baggrund (>50%) 56,2%, dømte (≥ 1,98%) 2,4%, kun grund-skole (> 60%) 72,4% og gennemsnitlig indkomst (< 55%) 50,7%.

Da boligminister Person 2 ved brev af 4. september 2019, ekstraktens side 294, fastholder, at såfremt Nøjsomhed/Sydvej er på ghettolisten den 1. decem-ber 2021, bliver området en hård ghetto, har Boliggården kun perioden fra 1. december 2018 til 31. december 2020, eller 25 måneder, til at ændre beboersam-mensætningen i Nøjsomhed/Sydvej for, at området ikke skal blive en hård ghet-to på Boligministeriets ghettoliste den 1. december 2021.

18

Dette tidspres er den direkte årsag til, at Boliggården meget hurtigt var nødsa-get til at udarbejde den fysiske helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej.

Det præciseres, at den fysiske helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej er udarbejdet af Boliggården og naturligvis i samarbejde med Landsbyggefonden, som skal yde støtte til planens gennemførelse og med tilsynskommunen, Helsingør Kom-mune. Det er ikke det politisk nedsatte udvalg i Helsingør Kommune ”Styre-gruppen for parallelsamfundsindsatsen i Helsingør” , som har udarbejdet den fysiske helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej.

Sammensætningen af deltagerne i Styregruppen for parallelsamfundsindsatsen vil blive nærmere oplyst under vidneforklaringer i retten. Styregruppen får op-lysninger om fakta fra særligt Nøjsomhed/Sydvej af embedsværket, ligesom det er kommunalt ansatte, som udarbejder dagsorden samt referater fra møderne i styregruppen. Helt tilsvarende er det Helsingør Kommunes embedsværk, som til møde i Styregruppen den 20. december 2018, har udarbejdet bilag med angi-velse af koncentrationen af beboere med ikke-vestlig baggrund – ekstraktens si-de 337.

Det gøres overordnet gældende, at det er fuldt lovligt for Boliggården, såvel som for Helsingør Kommune, i 2018 at have et fælles mål, at boligområdet Nøjsomhed/Sydvej ikke skal ende som en hård ghetto. Tilsvarende er det ikke ulovlig forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling at udarbej-de en fysisk helhedsplan med det formål at ændre beboersammensætningen i Nøjsomhed/Sydvej.

Landsbyggefonden anbefalede Boliggården allerede i efteråret 2018 at udarbej-de en fysisk helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej med ombygning af familieboli-ger til tilgængelighedsboliger, med henblik på at ændre beboersammensætnin-gen samt at placere disse tilgængelighedsboliger i blokkenes gavle.

Udover at området Nøjsomhed/Sydvej opfyldte alle 5 kriterier for at være en ghetto den 1. december 2019, viste også politiets tryghedsundersøgelse fra de-cember 2018, ekstraktens side 187, at Nøjsomhed slog ud som det SUB-område i Danmark med næstlavest tryghed blandt beboerne.

Ved valg af de 96 boliger, som i henhold til den fysiske helhedsplan, skal om-bygges til tilgængelighedsboliger, har Boliggården lagt vægt på at vælge lejlig-heder i områdets bebyggelse, som er størst (alle på 4 værelser), som ligger i de blokke, som er højest (på 8 etager) og som ligger ud mod Nordvej. Det fremgår af skemaet på ekstraktens side 26, kortoversigter, ekstraktens side 137, 138 samt bebyggelsens BBR-meddelelse, ekstraktens side 139 og flere følgende.

19

Det gøres gældende, at Boliggården ved valg af opgangen til placering af de planlagte 96 tilgængelighedsboliger ikke har lagt vægt på, om beboerne i de konkret valgte opgange ikke har vestlig baggrund.

Boliggården har derimod ved valg af de konkrete opgange lagt vægt på flere sagligt velbegrundede argumenter.

Boliggården har valgt de største lejligheder i Nøjsomhed, alle lejlighederne er på 4 rum. Dette for at sikre plads til de nye indretninger som tilgængeligheds- boliger. Da hovedformålet i planen er at øge tilgængeligheden til og i de om- byggede lejemål, er der også ved udvælgelsen af opgange taget udgangspunkt i tilgængeligheden til opgange fra gadeniveau.

Fælles for blok 4, 5, 6 og 10 at de ligger ud til Nordvej og de planlagte parkeringspladser langs Nordvej. Samti-dig er der lagt vægt på boligkvalitet ved at fokusere på gavlopgangene. Det bli-ver her muligt at udnytte gavlene ved at sætte vinduer/altaner i gavlen. Dette vil give et bedre lysindfald i lejlighederne og udsigt fra boligerne.

Trygheden i bebyggelsen sikres samtidig ved at etablere vinduer/altaner i bygningernes gavle, idet udsynet og derved opsynet af de fælles udearealer øges. De fælles udearealer ved gavlene ligger i dag i ”visuel skygge” for boligerne. Dette vil være med til at øge trygheden i bebyggelsen.

Fordelen ved at vælge netop de højeste blokke er, at det dermed sikres, at der i projektet arbejdes med flest mulige boliger, som berører færrest mulige blokke og derudover er det mere økonomisk rentabelt at etablere elevatorer fælles i en opgang på 8 etager i for- hold til 2 opgange på 4 etager.

Tilsvarende gør det den samlede byggesag billi-gere, at alle arbejder koncentreres om 4 blokke, der alle vender ud mod Nordvej og i samme ende af Nordvej. Endelig betyder fokuseringen på gavlopgangene, at der sikres et ensartet arkitektonisk udtryk.

Boliggården har konkret ikke indhentet oplysninger om, hvilken nationalitet de 91 opsagte lejere har. Tilsvarende har Boliggården ingen konkrete oplysninger om, hvorvidt de 91 opsagte lejere har ikke-vestlig baggrund eller er efterkom-mere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Det kan da også konstateres, at kun 28,58% af de opsagte gjorde indsigelse mod opsigelserne og at dette tal i dag er nede på 8,8%. Boliggården har heller ingen oplysninger om, hvorvidt de 8 lejere, som i dag protesterer imod opsigelserne, selv er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Det gøres derfor i det hele gældende, at den af Boliggården udarbejdede hel-hedsplan for Nøjsomhed/Sydvej, godkendt af Helsingør byråd på byrådsmøde den 27. januar 2020, ikke er i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, jf. stk. 2 eller stk. 3, idet hverken den fysiske helhedsplan eller de som følge af helhedsplanen foretagne opsigelser af 91 lejemål i Nøjsomhed/Sydvej er ulovlig forskelsbehandling på grund af beboernes etnicitet eller nationalitet.

20

Konkret er der blevet opsagt såvel beboere af ikke-vestlig baggrund, som bebo-ere med vestlig baggrund. Der er ikke ved valg af placering af, hvilke opgange, der skal ombygges, taget hensyn til beboernes etnicitet, men generelt på at be-boersammensætningen i Nøjsomhed/Sydvej skal ændres.

” GHETTOLOVGIVNINGEN” – ULOVLIG? Skiftende regeringer har i hvert fald siden 2001 fremsat lovmæssige initiativer, som at bidrage til at imødegå ghettoisering. Siden 2001 er der af lovgiver blevet talt om at skabe en ”bedre balance i beboersammensætningen” i udsatte bolig-områder, jf. ekstraktens side 507-511.

De første bestemmelser om ghettoområder blev indsat i almenboligloven i 2010 og den nyeste lovpakke under overskriften ”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” blev fremsat i marts 2018 og selve lovpakken med juste-ringer vedtaget til ikrafttræden 1. december 2018.

Under Folketingets behandling af ghettolovgivningen i 2018 og specielt, da æn-dringerne i almenboligloven blev sendt i høring den 9. maj 2018, fik lovgiver in-gen indsigelser om, at lovgivningen skulle være i strid med grundlovens § 70, lov om etnisk ligebehandling § 1, 2 eller 3 eller for den sags skyld i strid med in-ternationale konventioner om menneskerettigheder.

Lovgiver har derimod med fremsættelse af forslag til lov om ændring af lov om almenboliger m.v., lov om leje af almenboliger og lov om leje den 3. oktober 2018, ekstraktens side 620, specifikt forholdt sig til, hvorvidt lovgivningen skul-le være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskommission, ekstrak-tens side 638 og 639. Det er lovgivers konklusion, at ”forslaget vil kunne gen-nemføres inden for rammerne af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK” .

Ingen, hverken politiske partier, Institut for Menneskerettigheder eller andre, har i 2018 fundet anledning til at bemærke, at lovforslaget skulle være i strid med hverken grundlovens § 70 eller lov om etnisk ligebehandling.

I processkrift II af 14. august 2020, ekstraktens side 41-56, er spørgsmålene om, hvorvidt ghettolovgivningen og specielt almenboliglovens § 61a, stk. 2 skulle være i strid med

Grundlovens § 70 – ekstraktens side 45-46 Lov om etnisk ligebehandling – ekstraktens side 46-50 Den Europæiske Menneskerettighedskommission (EMRK) – ekstraktens side 50-53 og

FN’s Racediskrimination – ekstraktens side 53-55

nærmere gennemgået. Der henvises i det hele til processkrift II.

21

Det gøres på vegne Boliggården (og lovgiver) gældende, at selve lovteksten i al-menboliglovens § 61a, stk. 2 ikke er i strid med hverken grundloven, lov om et-nisk ligebehandling, Den Europæiske Menneskerettighedskommission eller FN’s Racediskrimination.

Sagsøger har opsagt sagsøgtes lejemål med hjemmel i lov om leje af almenboli-ger § 85, stk. 1, nr. 1, jf. §§ 88 og 89. Sagsøgers begrundelse for opsigelsen er, at bebyggelsen i Nøjsomhed skal ombygges, hvorfor sagsøgtes fraflytning er nød-vendig. Det er parterne enige om.

Almenboliglovens § 61a, stk. 2 er således ikke sagsøgers hjemmel til at opsige sagsøgtes lejemål.

Baggrunden for Boliggårdens beslutning om at udarbejde en fysisk helhedsplan for Nøjsomhed/Sydvej har været at ændre beboersammensætningen med det formål, at Nøjsomhed/Sydvej ville komme af ghettolisten ved ikke at opfylde betingelserne i almenboliglovens § 61a, stk. 1 og stk. 2 pr. 31. december 2020.

Baggrunden for at Folketinget med et bredt politisk flertal hen over midten i november 2018 vedtog ghettolovgivningen til ikrafttræden den 1. december 2020 er, at lovgiver som opfølgning på den hidtil gældende lovgivning inden for samme område, har ønsket at styrke indsatsen mod dannelsen af parallel-samfund i Danmark. Der er bred enighed i Danmark om, at det er et meget stort problem, som skal håndteres.

Der er således tale om en lovgivning, der vedrø-rer socialøkonomiske forhold, herunder boligforhold for at forebygge uhen-sigtsmæssige samfundsmæssige og sociale strukturer.

Det gøres samtidig gældende, at lovgivningen er proportional, idet det samti-dig i lovgivningen sikres, at alle beboere i udsatte områder og ghettoområder fortsat vil have krav på en passende bolig og ved genhusning kan flytte til gen-husningslejligheden uden nogen udgifter for lejer.

oooOOooo

Til slut skal det endnu en gang fremhæves, at ud af 506 lejemål i boligområdet Nøjsomhed/Sydvej, er der nu kun protester mod den af Boliggården udarbejde-de fysiske helhedsplan fra 8 lejere, svarende til 1,59% fra områdets lejere. Den fysiske helhedsplan gælder for samtlige beboere i området Nøjsom-hed/Sydvej, hvad enten beboerne er af vestlig oprindelse eller af ikke-vestlig oprindelse.

Beboerdemokratiet i området fungerer efter reglerne i almenboligloven. Der er ikke andre demokratisk valgte lejerforeninger.

22

Der eksisterer en selvbestaltet nedsat gruppe benævnt ”Beboergruppen Nøjsomhed” . Ingen ved, hvem der deltager i denne gruppe, ligesom gruppen ikke officielt har valgt en ledelse, talsmand m.v. Det har ikke været muligt for afdelingsbestyrelsen at skabe et samarbejde med denne ikke nærmere kendte gruppe, jf. afdelingsformandens udtalelse til Helsingør Dagblad, ekstraktens si-de 734 og 735.

Boliggården kan som almen boligorganisation ikke forhandle med en selvbe-staltet nedsat beboergruppe, hvis medlemmer ikke er valgt på demokratisk vis. Af de af sagsøgte fremlagte bilag fremgår da også, at denne gruppe kun har fo-retaget 2 initiativer og på et sent tidspunkt i forløbet, jf. ekstraktens side 753 og 754.

oooOOOooo

Boliggården er som alment boligselskab i Danmark under tilsyn af Helsingør Kommune forpligtet til at følge lovgivningen i almenboligloven og i almenleje-loven. Boliggården har i denne sag fulgt alle lovbestemmelser og regler.”

Afdeling 105, Nøjsomhed, har i processkrift II anført følgende:

”I nærværende processkrift skal jeg alene respondere på sagsøgtes anbringen-der om, at selve indholdet af § 61 a, stk. 2 i lov om almene boliger udgør ulovlig diskrimination i lovform.

AD 2 Selve indholdet af § 61 a, stk. 2 i lov om almene boliger udgør ulovlig diskri-mination i lovform. Sagsøgte gør gældende, at lovbestemmelsen er i strid med grundlovens § 70, lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, Den Europæi-ske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammenhæng med konven-tionens artikel 8 og Tillægsprotokol 1 artikel 1 samt FN’s Racediskrimina-tionskonventions artikel 1, artikel 3 og artikel 5.

A – ”GHETTOLOVGIVNINGEN” De første bestemmelser om ghettoområder blev indsat i almenboligloven i 2010 ved lov 2010-12-22 nr. 1610. I dagældende § 61 a i lov om almene boliger blev den første definition på et ghettoområde indført. Disse lovændringer blev ind-ført på baggrund af den daværende regerings udspil fra oktober 2010: ”Ghetto-en tilbage til samfundet – et opgør med parallelsamfundet i Danmark” . Rege-ringens udspil fremlægges som bilag 33.

I materialet ”Ghettoen tilbage til samfundet – et opgør med parallelsamfundet i Danmark” på side 40 er der redegjort for regeringens initiativer siden 2001, som har bidraget til at imødegå ghettoisering.

23

Regeringens samlede lovpakke fra 2010 er overordnet beskrevet i regeringens udspil, som indeholder indsatser inden for områderne:

Mere attraktive boligområder, der bryder isolationen. Bedre balance i beboersammensætningen. Styrket indsats for børn og unge. Væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser. Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet.

I de efterfølgende år blev der gennemført flere ændringer af almenboliglovens bestemmelser om ghettoer.

I marts 2018 udgav den daværende regering udspillet ”Et Danmark uden paral-lelsamfund – ingen ghettoer i 2030” . I dette udspil fremlagde regeringen 22 ini-tiativer målrettet mod bekæmpelse af parallelsamfund under overskrifterne:

Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder. Mere håndfast styring af, hvem der kan bo i udsatte boligområder. Styrket politiindsats og højere straffe skal bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed.

En god start på livet for alle børn og unge.

”Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” fremlægges som bilag 34.

Regeringens første lovpakke blev sendt i høring i marts måned 2018. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sendte den 2. marts 2018 lovpakkens forslag om ændringer af lov om almene boliger mv. i høring. Styrelsens høringsskrivelse fremlægges som bilag 35. Frist for hørings-svar var den 31. marts 2018.

Ved gennemgang af de mange høringssvar kan det konstateres, at ingen af de hørte organisationer mv. konkret havde indsigelser om, at regeringens lovfor-slag skulle være i strid med grundlovens § 70, lov om etnisk ligebehandling el-ler internationale konventioner.

Som bilag 36 fremlægges høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder af 3. april 2018 og fra Advokatsamfundet af 3. april 2018.

9. maj 2018 indgår regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti politisk aftale om ”Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfun-det” . Som bilag 37 fremlægges denne aftale.

24

Blandt andet på baggrund af den politiske aftale af 9. maj 2018 foretages der

ændringer i den samlede ghettolovpakke, og den 29. juni 2018 sender Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsen udkast til 2 lovforslag i høring med høringsfrist den 22. august 2018. Skrivelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen af 29. juni 2018 fremlægges som bilag 38.

Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder af 22. august 2018 fremlægges som bilag 39. Institut for Menneskerettigheder har alene generelle betragtnin-ger om risiko for diskrimination, men har heller ikke i dette indlæg konkrete indsigelser mod selve lovteksten, herunder at de nye foreslåede ghettokriterier i almenboliglovens § 61 a, stk. 2 skulle være i strid med dansk lovgivning eller internationale konventioner om menneskerettigheder.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets notat om de indkomne høringssvar af 21. september 2018 fremlægges som bilag 40. I notatet gennemgås og kom-menteres de forskellige høringssvar. Ministeriet konkluderer, at høringssvarene ikke har givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Regeringen fremsætter derfor den 3. oktober 2018 den samlede lovpakke, som har været under forberedelse siden marts måned 2018. Forslag til lov om æn-dring af lov om almene boliger mv., lov om leje af almene boliger og lov om leje af 3. oktober 2018 – lov 38, fremlægges som bilag 41.

Regeringen fremsatte i alt 5 lovforslag i den samlede lovpakke:

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(bedre fordeling i daginstitutioner).

 Lov om børne-og ungeydelse (obligatorisk læringstilbud til 1-årige ud-

satte boligområder).

 Lov om uddannelsesområde (obligatoriske sprogprøver i 0. klasse).

 Lov om ændring af lov om almene boliger

(avendelse af LBF’s midler).

 Lov om ændring af lov om almene boliger, lov om leje af almene boli-

ger og lov om leje (nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoom-råder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet mv.).

Ved gennemgang af de politiske debatter i Folketinget om ændringerne i al-menboligloven og almenlejeloven ved 1. behandling den 11. oktober 2018, ved 2. behandling den 20. november 2018 samt ved 3. behandling den 22. november 2018 kan det konstateres, at ingen politiske partier havde konkrete indsigelser eller forbehold mod indholdet af almenboliglovens § 61 a, stk. 2 – selve ghet-tokriteriet. Spørgsmål om, hvorvidt almenboliglovens § 61 a, stk. 2 skulle være en overtrædelse af menneskerettighederne/diskriminerende, er slet ikke nævnt. Som bilag 42 fremlægges side 1 fra 1. behandling den 11. oktober 2018, side 1

25

fra 2. behandling den 20. november 2018 og side 1 fra 3. behandling den 22. november 2018.

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget afgav den 21. november 2018 tillægsbe-tænkning over forslag til lov om ændring af lov om almene boliger mv., lov om leje af almene boliger og lov om leje. Tillægsbetænkningen fremlægges som bi-lag 43. I tillægsbetænkningen er særligt fremhævet bemærkninger fra Enhedsli-sten og Alternativet, som sammen med Det Radikale Venstre stemte imod den samlede lovpakke.

Heller ikke i denne tillægsbetænkning gør hverken Enheds-listen eller De Radikale opmærksom på, at lovpakken skulle være i strid med regler om diskrimination. Alternativet derimod anfører, at ”Det er meget sand-synligt, at der sker en diskrimination af borgere med minoritetsbaggrund” som følge af lighedsgrundsætningen, forskelsbehandling og racisme generelt.

Heller ikke Alternativet har dog konkrete indsigelser mod selve ghettobegrebet i den nye § 61 a, stk. 2.

Loven træder i kraft den 1. december 2018 – samme dato, som den første ghet-toliste efter de nye regler offentliggøres (bilag 21).

Indførelsen af det nye ghettobegreb i almenboliglovens § 61 a, stk. 2, herunder indførelsen af begrebet ”et hårdt ghettoområde” i almenboliglovens § 61 a, stk. 4 skal ses i sammenhæng med vedtagelsen af den samlede lovpakke med initia- tiver inden for daginstitutionsområdet, uddannelsesområdet, børne-og ungdomsydelsesområdet med meget mere. Der er tale om en samlet socialpoli-tisk indsats mod dannelse af parallelsamfund i Danmark.

Som det fremgår, har skiftende regeringer i Danmark med brede politisk flertal i Folketinget og støttet af landets kommuner igennem rigtig mange år været op-mærksomme på problemerne med etablering af parallelsamfund i Danmark og de helt særlige sociale problemer, som dette skaber i udsatte boligområder i form af utryghed, kriminalitet, dårlige vilkår for børn og unge, arbejdsløshed mv.

Gennem flere generelle lovpakker vedtaget på bredt politisk grundlag har regeringen lovgivet om økonomiske, sociale og samfundsmæssige forhold og strukturer. Politisk har man søgt at ændre på beboersammensætningen i bela-stede områder for at forbedre forholdene for beboerne i de særligt udsatte om-råder og sikre uddannelse og støtte til områdets børn og unge mv.

oooOOOooo

I det følgende vil sagsøgtes konkrete anbringender om, at ghettolovgivningen og særlig almenboliglovens § 61 a, stk. 2 skulle være i strid med såvel dansk lovgivning som internationale konventioner, blive behandlet.

26

B -GRUNDLOVENS § 70 Grundlovens § 70 har følgende ordlyd: "Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt."

B1 – Bestemmelsens anvendelsesområde Grundlovens § 70 indebærer et forbud mod forskelsbehandling begrundet i en persons trosbekendelse eller afstamning. Forbuddet anses også for at omfatte si-tuationer, hvor forskelsbehandling ikke formelt er begrundet i region eller af-stamning, men hvor virkningen reelt er den samme. Justitsministeriet vurdere-de i 2009 og 2014, at et forbud mod at bære burka i det offentlige rum forment-ligt ville indebære forskelsbehandling i strid med grundlovens § 70. Der blev i stedet indført et maskeforbud/tildækningsforbud.

Med ”Nydelse af borgerlige og politiske rettigheder” menes en bred vifte af ret-tigheder og muligheder, eksempelvis valgret, valg af adgang til offentlige ydel-ser og tilladelser samt ansættelsesstillinger i det offentlige.

Der er meget begrænset retspraksis eller anden praksis om grundlovens § 70.

B 2 – Bestemmelsens betydning i forhold til almenboliglovens § 61 a, stk. 2 Spørgsmålet om, hvorvidt almenboliglovens § 61 a, stk. 2 er i strid med forbud-det mod forskelsbehandling i grundlovens § 70, er grundlæggende et spørgs-mål om, hvorvidt et bredt flertal i Folketinget ved vedtagelse af den samlede lovpakke om ”Et Danmark uden parallelsamfund” , herunder ændringerne i al-menboligloven den 27. november 2018 er ”gået for vidt” og har tilsidesat grundloven.

Rettighedsbegrebet i grundlovens § 70 er bredt og taler mest for, at selve retten til en bolig efter den boligsociale lovgivning er omfattet af grundlovens § 70. Al-menboliglovens § 61 a, stk. 2 indebærer imidlertid ikke, at borgere, der har ret til en bolig i almensektoren, mister denne rettighed, da der gælder en ret til at få anvist en genhusningslejlighed i medfør af reglerne i almenlejelovens § 86 ved opsigelse efter ghettoreglerne.

Der er derfor ikke tale om en forringet rettighed i grundlovens forstand.

Samtidig er den enkelte lejers risiko for at blive opsagt efter reglerne i ”Ghetto-pakken” ikke afhængig af vedkommendes etniske herkomst.

Der er heller ikke tale om indirekte forskelsbehandling i grundlovens forstand forstået sådan, at lovens virkninger (opsigelser som følge af nødvendige om-

27

bygninger, af salg eller nedrivning) i realiteten indebærer en forskelsbehandling af lejere af ikke vestlig herkomst, da det lige så vel kan være lejere af dansk eller anden vestlig herkomst, som bliver opsagt.

Endelig gælder, at hele parallelsamfundsloven vedrører sociale og samfunds-mæssige forhold og strukturer, som lovgiver i almindelighed har en vidtgående kompetence til at regulere. Der er i vidt omfang tale om afvejninger af politisk karakter baseret på saglige hensyn.

Det skal samtidig fremhæves, at virkningerne af, at et boligområde kategorise-res som en ghetto eller en hård ghetto ikke indebærer, at den enkelte lejer af ik-ke-vestlig herkomst stilles ringere end andre lejere i de pågældende områder.

B 3 – Grundlovens § 70 -Konklusion Almenboliglovens § 61 a, stk. 2 er ikke generelt i strid med grundlovens § 70. Derimod er Boliggården forpligtet af den lovgivning, som Folketinget har ved-taget.

Det skal samtidig præciseres, at sagsøger har opsagt sagsøgtes lejemål i Nøjsomhed i henhold til lov om leje af almene boliger § 85, stk. 1 nr. 1, jfr. § 88 og § 89. Opsigelsen beror således på en lovligt vedtaget fysisk helhedsplan og ikke direkte som følge af almenboliglovens § 61 a, stk. 2.

Konsekvensen af, at Retten måtte komme frem til, at almenboliglovens § 61 a, stk. 2 skulle være i strid med grundlovens § 70, vil således ikke være, at sagsø-gers opsigelse af sagsøgtes lejemål er ugyldig.

C – LOV OM ETNISK LIGEBEHANDLING Bestemmelsen i § 3 i lov om etnisk ligebehandling har følgende ordlyd: "Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbe-handling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den på-gældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødven-dige.

28

Stk. 4. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i re-lation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Stk. 5. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling."

C 1 – Bestemmelsens anvendelsesområde Loven implementerer dele af et EU-direktiv (Rådets direktiv 2000/43 om gen-nemførelse af princippet af ligebehandling af alle uanset race og etnisk oprin-delse), og bestemmelsen i § 3 indeholder et forbud mod forskelsbehandling bå-de på grund af en persons egen race eller etniske oprindelse eller på grund af en anden persons race eller etniske oprindelse.

Forskelsbehandlingen behøver dermed ikke at være begrundet i vedkommen-des egen race eller etniske oprindelse, men det skal være race eller etnisk oprin-delse, der udløser forskelsbehandlingen.

Forbuddet gælder for al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår ”social beskyttelse” , hvilket blandt andet omfatter adgang til en bolig, der er tilgænge-lig for offentligheden, jfr. lovens § 2. Det vil sige, at loven gælder både for of-fentlige og private udlejere.

Forbuddet gælder både direkte og indirekte forskelsbehandling. Det vil være direkte forskelsbehandling, hvis for eksempel race eller etnisk oprindelse er den direkte årsag til, at en person stilles ringere end personer af anden race eller et-nisk oprindelse, som er i en tilsvarende situation. Forbuddet mod direkte for-skelsbehandling er absolut. Direkte forskelsbehandling kan derfor ikke retfær-diggøres og dermed være lovlig, selvom den er begrundet i et sagligt formål.

Indirekte forskelsbehandling er også omfattet af forbuddet, men indirekte for-skelsbehandling kan være lovligt, hvis det er objektivt begrundet i saglige hen-syn og de pågældende bestemmelser, vilkår eller lignende er hensigtsmæssige og nødvendige (proportionale).

C 2 – Bestemmelsens betydning i forhold til almenboliglovens § 61 a, stk. 2 Selve lovforslaget (bilag 41) indeholder ikke overvejelser om, hvorvidt de nye regler om ghettokriterier og reglerne om afvikling af hårde ghettoområder er forenelige med lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Derimod indeholder lovforslagets side 19 en redegørelse om forslagets forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er vurderingen i forslaget (side 20), at forslaget vil kunne gennemføres inden for rammerne af artikel 2 i fjerde tillægsprotokol til EMRK.

29

Sagsøgte gør gældende, at almenboliglovens § 61 a, stk. 2 er i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling er defineret i lovens § 3, stk. 2. Det foreligger, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet, eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation.

Et ghettoområde er defineret i almenboliglovens § 61 a, stk. 1 og 2. Det er nær-mere beskrevet i processkrift I, side 8.

Særligt fremhæves, at det skal være et al-ment boligområde med mindst 1.000 beboere, og retsvirkningerne af, at et bo-ligområde bliver defineret som et ghettoområde efter almenboliglovens § 61 a, stk. 1 og 2, rammer samtlige beboere i ghettoområdet – ikke kun indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Den omstændighed, at et ghettoområ-de i almenboliglovens § 61 a, stk. 2 defineres som et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 %, og hvor mindst 2 af kriterierne i stk. 1 er opfyldt, medfører således ikke, at perso-ner på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end andre. Retsvirkningerne gælder for samtlige mere end 1.000 beboere i området.

Begrebet ”indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande” er ikke define-ret nærmere i almenboligloven, men begrebet er siden 2002 blevet anvendt af Danmarks Statistik, jfr. processkrift I, side 9. Begrebet er ikke er nationalitetskri-terium, ligesom det heller ikke er et kriterie om fødeland. Tilsvarende siger be-grebet ikke noget om personers race, region eller konkret etnisk oprindelse. Det dækker over alle racer i verden, samtlige religioner i verden og samtidig alle minoritetsgrupper.

På den baggrund gøres det gældende, at ghettolovgivningen og særligt indhol-det af almenboliglovens § 61 a, stk. 2 ikke kan være direkte forskelsbehandling i henhold til lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 2.

Konkret gælder i denne sag, at opsigelsen af de sagsøgte sker i henhold til lov om leje af almene boliger § 85, stk. 1 – ”Når udlejer dokumenterer, at ejendom-men skal nedrives, eller at ombygning af ejendommen medfører, at det lejede skal fraflyttes” , jfr. lov om leje af almene boliger § 88.

Samtidig er sagsøger ved opsigelsen forpligtet til at tilbyde lejer en genhus-ningsbolig, jfr. lov om leje af almene boliger § 86. Opsigelsen er fremlagt som bilag 8.

Opsigelsen i denne sag er således ikke foretaget efter de særlige regler for ghet-toområder.

30

Det gøres tilsvarende gældende, at selve ghettolovpakken, herunder almenbo-liglovens § 61 a, stk. 2 ikke er indirekte forskelsbehandling, jfr. lov om etnisk li-gebehandling § 3, stk. 3.

Boliggårdens udarbejdelse af den fysiske helhedsplan for Nøjsomhed, herunder udvælgelsen af de 96 tilgængelighedsboliger, Landsbyggefondens godkendelse af planen samt Helsingør Byråds godkendelse af planen er objektiv begrundet i et sagligt formål.

Der er et generelt ønske om at ændre beboersammensætningen i Nøjsomhed for at forhindre dannelsen af parallelsamfund og for at sikre beboernes tryghed, undgå kriminalitet, for at skabe bedre forhold for unge m.m.

Disse målsætninger har generelt været gældende i området, hos Boliggården samt derudover i dansk politik, i det mindste siden 2001.

”Ghettolovgivningen” forstået som den samlede boligsociale lovpakke, er gene-relt udtryk for, at den danske stat med et bredt politisk flertal varetager sam-fundets interesser ved udarbejdelse af særlig lovgivning af politisk, økonomisk og social karakter.

Der er ingen tvivl om, at ghettoreglerne i almenboligloven og almenlejeloven er en del af en større lovpakke, som generelt varetager det saglige formål at mod-virke udviklingen af parallelsamfund i Danmark. Det gøres samtidig gældende, at bestemmelsen i almenboligloven om beboerandelen af ikke-vestlig herkomst er proportional i forhold til formålet.

De særligt indgribende foranstaltninger, som alene gælder for områder med en vis andel af indvandrere og efterkomme-re fra ikke-vestlige lande, er både nødvendige og hensigtsmæssige. Reglernes indførsel den 1. december 2018 skal ses i sammenhæng med den for området generelt førte politik, i det mindste siden 2001.

Det har politisk været nødven-digt i 2018 at indføre hårdere regler for at modvirke udviklingen af parallelsam-fund.

Almene boligselskaber og kommuner har i henhold til almenboliglovens § 60 mulighed for at indgå aftaler om, at ledige boliger i en boligafdeling skal udle-jes efter særlige kriterier således, at bestemte grupper får fortrinsret til ledige boliger.

I henhold til almenboliglovens § 60, stk. 4 skal boligorganisationer i ud-satte områder anvise boliger efter særlige kriterier, herunder beskæftigelses-og uddannelseskriterier. Det er således obligatorisk for boligorganisationerne at anvende reglerne om fleksibel udlejning ved udlejning af ledige boliger i udsat-te områder.

Derved kan der gives fortrinsret til personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet, personer i lærlingeforløb eller personer under uddannelse, li-gesom der kan fastsætte supplerende kriterier i forhold til kriminalitet. Disse regler har dog et mere langsigtet virke.

31

Opsigelse er naturligvis et stort indgreb, men virkningen afbødes ved, at lejere, som opsiges som følge af ombygning, salg eller nedrivning i et ghettoområde, skal tilbydes genhusning, jfr. almenlejelovens § 86.

Pligten til at tilbyde genhus-ningslejlighed gælder ubetinget, og der skal tilbydes en passende bolig, hvor-ved forstås, at den nye bolig med hensyn til boligtype og størrelse skal passe til den opsagte lejer og lejers familie.

Der ydes generelt en stor social indsats af så-vel kommune som af boligselskaber for, dels at få klarlagt lejers ønsker og behov for den fremtidige bolig, dels at sikre, at lejer ikke får private udgifter til flytningen til den nye genhusningslejlighed. Ved opsigelse efter almenleje-lovens § 86 får lejer derfor ingen private udgifter til flytning til den anviste gen-husningslejlighed.

Særligt for beboere i et hårdt ghettoområde gælder, at lejer skal tilbydes erstatningsbolig inden for det pågældende boligområde. Der hen-vises til almenlejelovens § 86, stk. 2.

Det gøres derfor gældende, at ghettolovgivningen regulerer socialøkonomiske forhold, herunder boligforhold for at forebygge uhensigtsmæssige, samfunds-mæssige og sociale strukturerer. Der er proportionalitet mellem formålet med loven og virkningerne for de konkrete lejere, som bliver påvirket af loven ved opsigelse, idet virkningerne afbødes ved at sikre passende genhusning i områ-det uden udgift for den berørte lejer.

C 3 – Konsekvenserne ved en overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling Konsekvenserne af en overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling er præcise-ret i lovens § 9, som har følgende ordlyd:

” Personer, der er krænket ved overtrædelse af §§ 3 og 8, kan tilkendes en godtgørelse for ikkeøkonomisk skade.”

Sagsøgte har i nærværende sag ikke nedlagt påstand om godtgørelse efter § 9 i lov om etnisk ligebehandling.

Konsekvensen af, at Retten måtte finde, at almenboliglovens § 61 a, stk. 2 er i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, vil være, at de sagsøgte vil kunne blive tilkendt en godtgørelse.

Konsekvensen vil derimod ikke være, at selve lovgivningen er ugyldig og der-med ikke har virkning for sagsøger og de sagsøgte. Derfor vil konsekvensen ik-ke blive, at sagsøgers opsigelse er ulovlig eller ugyldig og, at de sagsøgte som følge heraf skal frifindes i nærværende sag.

Sagsøgte har ikke nedlagt påstand om, at sagsøger skal betale sagsøgte en godt-gørelse.

32

D – DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION (EM-RK) De relevante bestemmelsers indhold Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og Konventionens til-lægsprotokoller indeholder bestemmelser om beskyttelse af en række grund-læggende individuelle rettigheder og friheder samt en bestemmelse i artikel 14, som skal sikre, at alle har lige ret til at nyde de rettigheder, som Konventionen sikrer (forbud mod diskrimination). De bestemmelser i Konventionen, som er relevante i nærværende sag, har følgende indhold:

” EMRK Artikel 14 "Forbud mod diskriminering Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et natio-nalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold."

EMRK Artikel 8 "Ret til respekt for privatliv og familieliv 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kor-respondance. 2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentli-ge tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller for-brydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed."

EMRK Tillægsprotokol nr. 1 (TP1), artikel 1 Beskyttelse af ejendom "1. Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyrret nydelse af sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de ved lov og folkerettens almindelige princip-per fastsatte betingelser.

2. Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre ind-greb i statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendi-ge for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almen-hedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bø-der."

D 1 – Bestemmelsernes anvendelsesområde EMRK er inkorporeret i dansk ret og gælder i Danmark på linje med anden dansk lovgivning.

33

Konventionen kan påberåbes både i retssager, danske domstole og ved at indgi-ve klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Klage til EMD forudsætter dog, at de nationale retsmidler er udtømt.

En krænkelse af EMRK kan medføre et krav på godtgørelse eller erstatning, hvilket også kan tilkendes af de danske domstole – EMRK, artikel 41. Godtgø-relsens størrelse afhænger af krænkelsens omfang og grovhed.

D 2 – EMRK, artikel 14 Artikel 14 forbyder diskrimination i forhold til de rettigheder og friheder, som er beskyttet af konventionen og tillægsprotokollerne. Rettighederne skal tilkom-me alle, og der må ikke forskelsbehandles, blandt andet på grund af national oprindelse.

Diskriminationsforbuddet i artikel 14 kan ikke ”stå alene” , men skal altid ses i sammenhæng med, om det, som forskelsbehandlingen vedrører, er en beskyttet rettighed efter en af konventionens eller tillægsprotokollernes øvrige bestem-melser, for eksempel artikel 8 om retten til respekt for personers privatliv, fami-lieliv og hjem.

Både direkte og indirekte forskelsbehandling er omfattet af EMRK, artikel 14. Hvis en regel, praksis eller lignende har uforholdsmæssige negative virkninger for en bestemt gruppe, kan det udgøre diskrimination i strid med EMRK, uan-set om de pågældende regler eller lignende ikke specifikt er rettet mod denne gruppe og uanset, at der ikke er en hensigt om at diskriminere.

En regel, praksis eller lignede udgør dog ikke ulovlig diskrimination, hvis den er objektivt og rimeligt velbegrundet, det vil sige, hvis den varetager et legitimt formål og er proportional.

Generelt har staterne en vid skønsmargin, når det drejer sig om generelle foran-staltninger vedrørende socialpolitik og socialøkonomiske, herunder boligmæs-sige forhold.

D 3 – EMRK, artikel 8 EMRK, artikel 8 beskytter retten til privatliv og familieliv i bred forstand og om-fatter også retten til respekt for sit hjem. En Ejendom, der aktuelt benyttes som bolig for en person, vil være et hjem i artikel 8’s forstand, og det gør i den forbindelse ikke en forskel, om der er tale om en ejerbolig eller en lejebo-lig.

Opsigelse eller udsættelse af en bolig anses for at udgøre et indgreb i retten til respekt for sit hjem, men indgrebet vil i sagens natur ikke nødvendigvis være i

34

strid med EMRK, artikel 8. Der kan gøres indgreb i retten til beskyttelse af boli-gen, når det sker i overensstemmelse med loven og er begrundet i samfunds-mæssige hensyn og i øvrigt er proportionalt, jfr. artikel 8, stk. 2.

Det anerkendes i praksis for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at det ofte kan være nødvendigt med statslig indgriben i socialøkonomiske for-hold såsom boligforhold, og der er derfor en bred skønsmargin for staterne i forhold til at regulere på dette område.

D 4 – EMRK, tillægsprotokol nr. 1, artikel 1 Bestemmelsen i EMRK, tillægsprotokol nr. 1, artikel 1 beskytter mod indgreb i ejendomsretten. I sin kerne sigter bestemmelsen mod at beskytte den samme rettighed, som grundlovens § 73, der fastslår ejendomsrettens ukrænkelighed og reglerne om, hvornår ejendom kan eksproprieres. En lejerettighed er omfat-tet af artiklen.

Opsigelse af et lejemål vil derfor udgøre et indgreb, der falder inden for anven-delsesområdet for tillægsprotokol 1, artikel 1, men det gælder ligesom for arti-kel 8, at der kan gøres indgreb i ejendomsretten, når det sker i overensstemmel-se med loven og er begrundet i samfundsmæssige hensyn, og det i øvrigt er proportionalt.

D 5 – Bestemmelsernes betydning i forhold til almenboliglovens § 61 a, stk. 2 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anerkender i sin langvarige prak-sis ved behandling af spørgsmål om diskrimination i henhold til Den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention en meget bred skønsmargin for staterne til at regulere forhold, der vedrører socialøkonomiske forhold, herunder boligfor-hold for at forebygge uhensigtsmæssige, samfundsmæssige og sociale struktu-rer.

Derudover gælder, at der altid skal være proportionalitet mellem regel og virk-ning. Jeg henviser herom til punkt C 2 ovenfor.

Samtidig henviser jeg til en lang række domme fra Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol, herunder: -James m.fl. mod Storbritannien: Dom af 21/02/1986 nr. 8793/79 – Domstolen udtalte, at staten har en bred skønsmargin ved vurdering af samfundets interes-ser, herunder særligt ved indgreb af politisk, økonomisk og social karakter. -Gilow mod Storbritannien: Dom af 24/11/1986 nr. 9063/80 – Domstolen aner-kender i dommen, at staterne har adgang til at forskelsbehandle med henblik på at hjælpe svage grupper i boligpolitikken. -Abdulaziz, Cabales & Balkandali mod Storbritannien: Dom af 28/05/85 nr. 9214/80, 9473/81 og 9474/81 – Domstolen udtalte, at reglerne ikke udgjorde

35

skjult diskrimination på baggrund af race, da reglerne var generelt formuleret og omfattede alle udlændinge.

- Buckley mod Storbritannien: Dom af 29/09/1996 nr. 20348/92 – Domstolen udtalte, at der skal foretages en afregning af samfundets interesser og indivi-dets ret til respekt for sit hjem. Medlemsstaten har en bred skønsmargin ved miljø- og planmæssige forhold, og domstolen tilsidesætter kun åbenbare fejlvurderinger.

-Blecic mod Kroatien: Dom af 29/06/2004 nr. 59532/00 – Domstolen udtalte, at statslige indgriben i socialøkonomiske forhold såsom boligforhold ofte er nød-vendigt med henblik på at sikre social retfærdighed og offentlige fordele. Der-for har staterne på dette område en bred skønsmargin.

Derudover udtalte domstolen, at nationale myndigheders vurdering af, hvad der er nødvendigt for at opnå formålene med statens politik må respekteres, medmindre myndighedernes vurdering tydeligt mangler et rimeligt grundlag. Den omstændighed, at der findes andre mulige metoder/fremgangsmåder, in-debærer ikke i sig selv, at der foreligger en krænkelse.

- Garib mod Nederlandene: Dom af 06/11/2017 nr. 43494/09 – Domstolen udtal- te, at staten har en bred skønsmargin ved implementering af social og økono-misk politik samt ved implementering af byplanlægningspolitik.

D 6 – Konsekvenserne ved en overtrædelse af EMRK Konsekvenserne ved en overtrædelse af bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan, jfr. ovenfor punkt D 1, medføre krav om godtgørelse eller erstatning.

Sagsøgte har i nærværende sag ikke nedlagt påstand om godtgørelse eller er-statning.

Konsekvensen af, at Retten måtte finde, at almenboliglovens § 61 a, stk. 2 eller ghettolovgivningen eller Boliggårdens beslutning om opsigelse af sagsøgtes le-jemål er i strid med EMRK, vil være, at de sagsøgte vil kunne få tilkendt en godtgørelse eller erstatning.

Konsekvensen vil derimod ikke være, at selve lovgivningen er ugyldig og der-med ikke har virkning for sagsøger eller de sagsøgte. Derfor vil konsekvensen ikke blive, at sagsøgers opsigelse er ulovlig eller ugyldig, og at de sagsøgte som følge heraf skal frifindes i nærværende sag.

36

F -FN’S RACEDISKRIMINATIONSKONVENTION Artikel 1 "1. I denne konvention betyder udtrykket »racediskrimination« enhver for-skel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område af samfundslivet.

2. Denne konvention finder ikke anvendelse på sådan forskelsbehandling, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling, som en i denne konvention deltagende stat foretager mellem sine egne statsborgere og udlændinge. […]"

Artikel 2 "1.

Deltagerstaterne fordømmer racediskrimination og forpligter sig til ved alle egnede midler og uopholdeligt at føre en politik, der tager sigte på at af-skaffe racediskrimination af enhver art og fremme forståelsen mellem alle ra-cer, og enhver deltagerstat: a) forpligter sig derfor til aldrig ved nogen handling at indlade sig på race-diskrimination mod personer, persongrupper eller institutioner og til at sik-re, at alle statslige og kommunale myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med denne forpligtelse; b) forpligter sig derfor til ikke at tage initiativ til, forsvare eller støtte race-diskrimination fra nogen enkeltpersons eller organisations side; c) skal derfor træffe effektive foranstaltninger til kritisk at gennemgå statsli-ge og kommunale myndigheders politik og til at ændre eller ophæve alle love og bestemmelser, som bevirker, at racediskrimination opstår eller opret-holdes, hvor den måtte forekomme, d) skal derfor ved alle egnede midler, herunder sådan lovgivning som forhol-dene måtte kræve, forbyde og standse racediskrimination foretaget af nogen enkeltperson, gruppe eller organisation, e) forpligter sig derfor til, hvor det er hensigtsmæssigt at opmuntre organisa-tioner og bevægelser, der omfatter flere racer og virker for ophævelse af diskrimination, at fremme andre midler til fjernelse af skranker mellem ra-cerne og at modvirke alt, hvad der tager sigte på at styrke raceadskillelse. […]"

Artikel 5 "Til opfyldelse af de i artikel 2 i denne konvention fastsatte grundlæggende forpligtelser påtager deltagerstaterne sig at forbyde og afskaffe alle former for racediskrimination og at sikre ethvert menneskes ret til lighed for loven,

37

uanset race, hudfarve eller national eller etnisk oprindelse, især med hensyn til nydelsen af følgende rettigheder: […] e) økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i særdeleshed: […] iii) retten til bolig;"

F 1 – Bestemmelsens anvendelsesområde Danmark har tiltrådt FN’s Racediskrimination og dermed folkeretligt forpligtet sig til at overholde konventionen.

Konventionen er ikke en del af dansk ret på lige fod med anden dansk lovgiv-ning sådan, som det gør sig gældende med Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention.

Enkeltpersoner kan påberåbe sig konventionen ved danske domstole og gøre gældende, at dansk lovgivning krænker Danmarks forpligtelser efter konven-tionen.

F 2 – Bestemmelsens betydning i forhold til almenboliglovens § 61 a, stk. 1. Konventionsbestemmelserne om racediskrimination påberåbes ved danske domstole i almindelighed sammen med eller som supplement til argumenter om, at der foreligger en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention. Det gør sig ligeledes gældende i denne sag.

Der ses ikke at være trykt retspraksis, som alene tager stilling til spørgsmålet om krænkelse af konventionsbestemmelserne uden samtidig stillingtagen til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

På den baggrund må det forventes, at domstolene vil inddrage de samme eller lignende overvejelser med hensyn til, om der er tale om diskrimination ved Fol-ketingets vedtagelse af ghettolovgivningen samt ved Boliggårdens opsigelse, som foretages ved bedømmelsen efter Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention.

Der henvises derfor i det hele til det anførte ovenfor under punkt D.

ANBRINGENDER Sagsøger har opsagt sagsøgte med hjemmel i lov om leje af almene boliger § 85, stk. 1 nr. 1, jfr. § 88. Sagsøgers begrundelse for opsigelsen er således, at bebyg-gelsen i Nøjsomhed skal ombygges, hvorfor sagsøgtes fraflytning er nødvendig. Almenboliglovens § 61 a, stk. 2 er ikke sagsøgers hjemmel til at opsige sagsøgte. Baggrunden for Boliggårdens beslutning om at udarbejde en fysisk helhedsplan for Nøjsomhed, har været at ændre beboersammensætningen med det formål,

38

at Nøjsomhed kunne komme af ghettolisten ved ikke at opfylde betingelserne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1 og stk. 2 pr. 31. december 2020.

Selve indholdet af almenboliglovens § 61 a, stk. 2 er ikke i strid med hverken grundlovens § 70, lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammenhæng med Konventionens artikel 8 og tillægsprotokol 1, artikel 1 eller FN’s Racediskriminationskonven-tions artikel 1, artikel 3 og artikel 5. Begrundelsen herfor er angivet i nærværen-de processkrift.

Det er ubestridt, at der ikke kan være tale om direkte diskrimination.”

Lejer 2 og Lejer 1 har i deres påstandsdokument anført følgende:

”SAGSØGTES ARGUMENTER

Overordnet gøres følgende gældende til støtte for frifindelse:

Opsigelserne af de sagsøgtes lejekontrakter er udslag af usaglig forskels-behandling foranlediget af beboernes etnicitet eller nationalitet. En sådan forskelsbehandling er ulovlig diskrimination.

Opsigelserne skal tilsidesættes af retten som retsstridige.

Særligt om sammenhæng mellem opsigelserne og beboersammensætningen:

Opsigelserne er begrundet med ombygning på grundlag af helhedspla-nen, jf. bilag 8.

Iværksættelsen af helhedsplanen er begrundet med, at omdannelse af de 96 boliger gør det muligt at ændre beboersammensætningen, jf. bilag 1.

Hensigten om at ændre beboersammensætningen har været af afgørende betydning for boligselskabet og kommunen gennem hele forløbet siden foråret 2018, jf. bilag A, B, C, D, E og F.

Det kriterium, som boligselskabet på kort tid kan ændre på, og som vil fjerne Nøjsomhed fra ghetto-listen, er andelen af beboere med ikke-vest-lig baggrund. Boligselskabets daværende direktør udtalte, at det gælder om at få andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund under 50 procent inden november 2020, jf. bilag E.

Andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund har således været en af-gørende forudsætning for opsigelserne.

Alle de sagsøgte har ikke-vestlig baggrund. Sagsøgers opsigelser har ramt den tilsigtede beboergruppe.

Der er således tale om direkte diskrimination.

Særligt om almenboliglovens § 61 a, stk. 2:

39

Almenboliglovens § 61 a, stk. 2, indeholder følgende definition af ghetto-områder:

Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandre-re og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af kriterierne i stk. 1 er opfyldt.

Andelen af beboere fra ikke-vestlige lande er det vigtigste og det bæren-de kriterium, fordi et boligområde ikke kan opnå at blive stemplet som ghettoområde, medmindre netop dette kriterium er opfyldt.

Definitionen af ghettoområder danner grundlag for en række negative retsvirkninger som fx opsigelse af lejekontrakter.

Almenboliglovens § 61 a, stk. 2, udgør dermed ulovlig diskrimination i lovform.

Tilstedeværelsen af retsstridige bestemmelser i loven diskulperer ikke fra pligten til at overholde grundprincipperne i forfatning og i internationale konventioner.

Særligt om regler i lov, grundlov og konventioner:

Grundprincipperne om beskyttelse mod usaglig forskelsbehandling på basis af personers etnicitet eller nationalitet findes i flere regelsæt, både nationalt og internationalt.

Lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1 (jf. EU-Rådets direktiv 2000/43/EF): Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirek-te forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Grundlovens § 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstam-ning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske ret-tigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammen-hæng med konventionens artikel 8 og Tillægsprotokol 1 artikel 1.

EMRK artikel 14: Forbud mod diskriminering. Nydelsen af de i denne Konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sik-res uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller an-den over bevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

EMRK artikel 8: Ret til respekt for privatliv og familieliv. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korre-spondance. 2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undta-gen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et de-mokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryg-hed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for

40

at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og fri-hed.

EMRK Tillægsprotokol 1, artikel 1: Beskyttelse af ejendom Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyrret nydelse af sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overens-stemmelse med de ved lov og folkerettens almindelige principper fastsatte be-tingelser. Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre indgreb i statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens in-teresse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder.

FN’s Racediskriminationskonventions artikel 1, artikel 3 og artikel 5. Særligt om bevisbyrde: Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling § 7, at der gælder en ander-ledes bevisbyrde i disse sager (delt bevisbyrde).

De sagsøgte har påvist, at hensigten om at ændre beboersammensætnin-gen ved at reducere andelen af beboere fra ikke-vestlige lande har været af afgørende betydning for boligselskabet og kommunen gennem hele forløbet siden foråret 2018, jf. bilag A, B, C, D, E og F samt bilag 1 og 7.

Der er således anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller in-direkte forskelsbehandling.

Herefter påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehand-ling ikke er blevet tilsidesat, jf. lovens § 7.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det kan lægges til grund, at ejendommen, hvori Lejer 2's og Lejer 1's lejlighed er beliggende, skal ombygges, idet der skal ske nedriv-ning af opgangen, etablering af elevatortårne og ændring af lejlighedens indret-ning. Det lægges endvidere til grund, at opsigelsen blev givet med et forlænget varsel på 6 måneder, at der er tilbudt genhusning, og at der i opsigelsesbrevet blev redegjort for opsigelsesgrunden og givet vejledning om adgangen til at an-mode om, at sagen indbringes for boligretten.

På denne baggrund finder boligretten, at betingelserne i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1, § 86, stk. 2, § 88, stk. 1, og § 89, stk. 1 og 2, er opfyldt. Udgangs-punktet er derfor, at Lejer 2 og Lejer 1 skal anerkende, at opsigelsen er lovlig, og at de skal fraflytte deres lejlighed.

41

Lejer 2 og Lejer 1 har gjort gældende, at opsigelsen skal tilsidesættes som retsstridig, idet den udgør usaglig forskelsbehandling på grund af deres etnicitet. De har således anført, at forudsætningen for opsigelsen er almenboliglovens § 61 a, stk. 2, og at denne bestemmelse er racediskrimina-tion i lovform. De finder derfor, at opsigelsen bør tilsidesættes i medfør af grundlovens § 70, lov om etnisk ligestilling § 3, stk. 1, EMRK art. 14 og 8 samt tillægsprotokol 1, art 1, og FN´s Konvention om racediskrimination art. 1, 3 og 5.

Boligretten bemærker hertil, at lovgrundlaget for opsigelsen den 31. januar 2020 var almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1, og ikke almenboliglovens § 61 a, stk. 2. Baggrunden for det forløb, som ledte til opsigelsen, havde imidlertid forbindel-se til reglerne om afgrænsning af et boligområde som udsat, ghetto eller hård ghetto i almenboliglovens § 61 a og følgevirkningerne heraf i § 168 a, stk. 1.

Boligretten finder ikke, at bestemmelsen i almenboliglovens § 61a, stk. 2, gene-relt eller at opsigelsen af Lejer 2 og Lejer 1 konkret kan anses som usaglig forskelsbehandling eller diskrimination på grund af etnicitet.

Det kan lægges til grund, at bestemmelsen sammen med de øvrige bestemmel-ser, der vedrører reguleringen af beboersammensætningen i boligområder, er vedtaget efter folketingets sædvanlige lovprocedure, herunder med inddragelse af høringssvar fra relevante organisationer.

De omhandlede bestemmelser i al-menboligloven og de skete opsigelser på Nordvej må anses som led i en mange-årig, strukturel planlægning på nationalt plan, som har til formål at fremme be-folkningens uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang og velfærd samt at modvirke kriminalitet og dannelse af parallelsamfund.

Det kan endvidere læg-ges til grund, at der samtidig med opsigelse af Lejer 2 og Lejer 1 skete opsigelse af samtlige lejemål i opgangene Nordvej 9B, 15, 23, 25, 31, 33 og 37 uden hensyntagen til beboernes etnicitet.

Ved valget af, hvilke opgange, der skulle ombygges, indgik en række hensyn, herunder ændring af beboersammensætningen, størrelsen af de lejligheder, som var beliggende i dis-se opgange, antallet af lejligheder i opgangene, opgangenes placering i gavlene af de fire berørte boligblokke, og opgangenes beliggenhed i umiddelbar tilknyt-ning til Nordvej med adgang til parkeringspladser og muligheden for at etable-re et rationelt byggeforløb.

Det kan endelig lægges til grund, at opsigelserne er proportionale, idet der er givet tilbud om genhusning og tilsagn om friholdelse for flytteudgifter, og da alternativet efter den lovgivning som Boliggården og Afd.105, Nøjsomhed, er forpligtet til at følge var, at der på længere sigt skulle ske salg eller nedrivning af 60% af lejlighederne i boligområdet.

Efter det anførte, og i øvrigt af de af udlejer anført grunde, finder boligretten ik-ke, at der efter en almindelig standard om forbud mod forskelsbehandling eller efter de anførte retskilder i grundlovens § 70, lov om etnisk ligestilling § 3, stk. 1, EMRK art. 14 og 8 samt tillægsprotokol nr. 1, art. 1., og FN´s Konvention om

42

Racediskrimination art. 1, 3 og 5, foreligger direkte eller indirekte diskrimina-tion på grund af etnicitet af Lejer 2 og Lejer 1 i forbin-delse med opsigelsen. Det tilføjes herved, at retsvirkningen af overtrædelse af de anførte bestemmelser i lov om etnisk ligestilling, EMRK og FN´s Konvention om Racediskrimination er, at der kan være krav på erstatning eller godtgørelse, men formentlig ikke, at en opsigelse er ugyldig. Særligt med hensyn til, om al-menboligloven § 61 a og bestemmelsens forhold til grundlovens § 70 tilføjes, at opsigelsen, som oven for anført, er sket efter reglerne i almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1.

Der er på denne baggrund ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at opsigelsen af Lejer 2 og Lejer 1 er lovlig, og at de skal fraflytte deres lejlighed beliggende Lokation 1, i Helsingør. Retten giver derfor Afd. 105, Nøjsomhed medhold i den nedlagte påstand. Fraflytningstids-punktet fastsættes til den 1. marts 2021.

Efter sagens udfald skal Lejer 2 og Lejer 1 betale sagsomkostnin-ger til Afd. 105, Nøjsomhed, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Ved fastsættelse af sagsomkostningerne er der taget hensyn til sagens værdi, 67.644 kr. samt sagens omfang og karakter. Der er endvidere taget hensyn til, at sagen er sambehand-let med en række lignende sager, i hvilke der også er tillagt Afd. 105, Nøjsom-hed sagsomkostninger.

Boligretten har herefter fastsat sagsomkostningerne til 20.000 kr., vedrørende udgift til advokatbistand, og 960 kr., vedrørende retsaf-gift, eller i alt 20.960 kr., jf. retsplejelovens § 316, stk. 1. Afd. 105, Nøjsomhed er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Lejer 2 og Lejer 1 tilpligtes at anerkende, at Afd. 105, Nøjsomheds opsigelse af lejemålet om lejligheden Lokation 1, i Helsin-gør, ved skrivelse af 31. januar 2020 er lovligt besluttet samt opfylder betingel-serne i lov om leje af almene boliger § 85, stk. 1, nr. 1, jfr. § 88 og § 89.

Lejer 2 og Lejer 1 tilpligtes at fraflytte lejligheden Lokation 1, i Helsingør senest den 1. marts 2021, kl. 12.00.

Statskassen skal til Afd. 105, Nøjsomhed betale sagsomkostninger med 20.960 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

43

Publiceret til portalen d. 20-11-2020 kl. 12:30 Modtagere: Sagsøgte Lejer 2, Advokat Morten Tarp, Sagsøgte Lejer 1, Advokat (H) Henrik Qwist, Sagsøger Afdeling 105, Nøjsomhed