BS-17094/2023-NAE

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 173.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I NÆSTVED

DOM

afsagt den 21. november 2024

Sag BS-17094/2023-NAE

Sagsøger (advokat Ulrik Thorslund Vindberg)

mod

Sagsøgte (advokat Anders Christian Brøndtved)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 29. marts 2023.

Efter et længerevarende parforhold forlod Sagsøgte den 19. november 2019 Sagsøger og tog på krisecenter med deres datter Barn, født den Dato 1 2008. Parternes forhold har siden været konfliktfyldt, og Sagsøger har ikke set Barn siden et kort samvær den 12. december 2020.

Det er Sagsøgers opfattelse, at Sagsøgte over for krisecenteret fremsatte usande, ærekrænkende beskyldninger om, at han havde udsat hende for trusler, overvågning, stalking og psykisk vold ved kontrol og økonomisk vold.

Sagsøger har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

2

Sagsøgtes udtalelser om, at sagsøger overfor sagsøgte har forøvet trusler, overvågning, stalking og psykisk vold i form af kontrol og økonomisk vold mortificeres.

Påstand 2: Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale godtgørelse for tort med kr. 25.000 tillagt procesrente fra nedlæggelse af påstanden og indtil betaling sker.

Påstande

3: Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale erstatning med kr. 36.000 tillagt procesrente fra sagens anlæg og indtil betaling sker.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøger angiver, at beløbet på 36.000 kr. i påstand 3 svarer til hans udgifter til Fars Retshjælp i forbindelse med bistand over for Næstved Kommune og Fa-milieretshuset på grund af Sagsøgtes beskyldninger.

#Retten har bestemt ikke at behandle sagen i den forenklede proces efter reg-lerne i retsplejelovens kapitel 39.

Oplysningerne i sagen Sagsøger støtter sine påstande navnlig på udsagn to erklæringer – et ”ind-flytningsbrev” af 19. november 2020 og en” krisecenterfaglig” erklæring af 6. marts 2021 – til Næstved Kommune fra det krisecenter, hvor Sagsøgte og ophold. Erklæringerne – et ”indflytningsbrev” af 19. november 2020 og en” krisecenterfaglig” erklæring af 6. marts 2021 – er efter det oplyste

I indflytningsbrevet af 19. november 2020 anførte krisecenteret navnlig føl-gende:

Orientering om ophold pa Kvindekrisecenter 1

Med denne skrivelse orienteres der om, at…

Sagsøgte…og hendes datter Barn …opholder sig pa Kvindekrisecenter 1, Adresse, 4700 Næstved fra den 19. november 2020.

Baggrund

for indskrivning:

Opholdet sker i henhold til Servicelovens § 109.

Sagsøgte opholder sig pa krisecentret, da hun har vaeret udsat for trusler, overvagning, stalking og psykisk vold af sin mand.

3

Overordnet plan for opholdet:

• Der samarbejdes med borgeren om en udredning ved indskrivning og om mal for opholdet • Kommunen vil modtage indkaldelse til netværksmøde • Borgeren støttes til etablering af kontakt til relevante myndigheder og andre instanser • Borgeren tilbydes 10 timers psykologhjælp • Under opholdet er der fokus på afklaring- og opskrivning til bolig, samt budget, opsparing m.m. • Inden udskrivning fra tilbuddet, tilstræbes der afholdelse af net-værksmøde med fokus på borgerens fremtidige trivsel og evt. behov for støtte.

Kvindekrisecenter 1 er takstfinansieret og der vil blive sendt en opkrævning for borgerens ophold tilkommunen. Prisen for opholdet fremgar af Tilbudsportalen.

Kommunen har selv ansvaret for opkrævning af egenbetaling for bor-gerens ophold.

…

I den krisecenterfaglige erklæring af 6. marts 2021 anførte krisecenteret navnlig følgende:

Til brug for Familieretshusets eller Familierettens behandling af sager vedrørende midlertidige eller endelige afgørelser omkring samvær, bo-pael eller forældremyndighed.

Denne krisecenterfaglige erklæring skal anses som en fagprofessionel erklæring for barnet og har til formål at inddrage og belyse barnets per-spektiv ud fra specialiseret viden om vold i familien.

Erklæringen skal indgå i den samlede belysning af barnets perspektiv i forbindelse med behandling af enag jf. forældreansvarsloven/det famili-eretlige system.

…

Krisecentrets viden om vold i nære relationer, herunder om børn, som oplever vold I familien, gør det muligt at belyse børnenes situation og livsomstændigheder ud fra et voldsfagligt perspektiv.

Belysningen af volden, dens mekanismer, herunder oplysninger om hvordan volden i familien påvirker og opleves af barnet, indgår derfor i denne vurdering af barnets udsathed. Når der er vold i familien, sker volden ikke kun mellem de voksne. Børn, der oplever vold, responderer og reagerer på volden.

Ved vurderinger og afgørelser, der vedrører barnets sikkerhed, skal inddrages et sikkerhedsperspektlv.

4

Oplysninger om, at vold er et tema i barnets liv, skal give anledning til, at en påstand om vold undersøges yderligere. For et barn, som oplever sin fars vold mod sin mor, har det afgørende betydning, at volden stop-per. Sikkerhedsvurdering for barnet er derfor den vigtigste beskyttel-sesfaktor til minimering af barnets udsathed.

Den krisecenterfaglige erklæring er altid gennemgået med kvinden forud for indsendelse.

…

Hvilken type vold har barnet været udsat for eller oplevet? [?] Hjemmet har været præget af psykisk vold i form af kontrol og økono-misk vold. Barn har været vidne til mange skænderier og været vidne til, at mor er blevet kaldt skældsord af forskellig karakter. Barn har fortalt, at hun ofte blev vækket om natten af far, hvor han talte grimt om mor. Barn har oplevet den kontrol mor var udsat for. Mors telefon og færden blev overvåget og kontrolleret og sommetider fulgte far efter i bil. Barn har været med i bilen en gang, hvor far fulgte efter.

Barn har fortalt, at far har givet hende skylden for farfars tilstand (han er meget syg). Far har fortalt Barn, at farfar er ved at dø af savnet til Barn. Far har råbt ad Barn.

Beskrivelse af kvindens og barnets reaktioner ved ankomst til krise-centret:

Mor og Barn ankom en eftermiddag, og var tydeligt chokeret over si-tuationen. Barn var meget stille og gemte sig bag mor. De første mange dage, opholdt Barn sig på værelset. Mor var mere udadvendt og opsøgende. Mor var bange for, at far ville finde hende og opsøge hende. Barn blev kontaktet af far og bedsteforaeldre på telefonen, og blev derfor utryg. Hun blokerede i samarbejde med mor alle forbindel-ser til far.

Fagpersonens observationer af krisesymptomer/belastningsfaktorer for barnet [?]: (faktorer såsom familiens trivsel, barnets vllkår, mors stabilitet m.m.)

Barn udviser en utryghed ift. at være her på krisecenter og bekymrin-gerne omkring samvær, skole m.m. Hendes bekymringer bliver større lige nu, da hun ikke kan overskue situationen. Corona har også indvirk-ning på dette, da det skaber utryghed. Hun søger bekræftelse på, at alt er ok og garanti for, at det hele ender godt.

Barn involveres en del i mors problematikker/ bekymringer omkring skilsmisse og samvær. Barn og mor er tætte i deres relation. Vi vurde-rer det som en smule symbiose lignende tilstand. Barn er diagnoseret med abnorm seperationsangst.

Hvordan arbejder krisecentret med at stabllisere mor ogbarn/bom? [?]:

5

Vi har løbende samtaler med mor og Barn, med fokus på deres trivsel. Samtaler med psykolog tilbydes.

Øvrige belastningsfaktorer [?]:

Barn var til samvær med far d. 20.12.20. Barn syntes ikke det var en god oplevelse, da hun følte, at far var kontrollerende i hans adfaerd over for Barn, og var grådlabil det meste af samværet. Barn følte sig forpligtet til at bruge al tiden med far, da han sagde at hun skulle hygge med ham, fremfor hendes hund. Barn var tydeligt påvirket af samværet og græd. Far havde sagt dår-lige ting om mor under samværet.

Vurdering

Krisecentrets voldsfaglige vurdering [?]:

Barn er påvirket af den konflikt, der pt er mellem far og mor. Barn onsker ikke samvaer med far, som situationen er nu. Vores vurdering er, at Barn ikke har gavn af samvær med far, ud fra den tilstand, han er i nu. Denne vurdering er lavet ud fra sagsbehandlers udsagn, om fars tilstand, samt Barns fortælling efter samværet.

Kommentarer til evt. kontaktbevarende samvær/midlertidig bopæl/forældremyndighed [?]:

Barn onsker i ojeblikket ikke at have samvaer med sin far.

Barn bor i øjeblikket på krisecenter med sin mor, men mor har et ønske om at flytte i lejlighed med tiden.

Mor har søgt om den fulde forældremyndighed.

Anbefaling

Anbefalinger ift. sikkerhedsplanlægning for barnet:

Der er lavet en plan med Barns skole, i forhold til hvordan de skal for-holde sig, hvis far henvender sig, og far bliver utryg.

Anbefaling vedrørende mødeafholdelse: Mor ønsker ikke at deltage i møder, hvor far er til stede, hvis det er mu-ligt at undgå.

Risiko for bortførelse:

Risikoen er til stede, men vi vurderer at den er lille.

Den krisecenterfaglige erklæring er gennemgået med og læst af moren forud for indsendelse.

Morens underskrift

6

[Underskrevet af Sagsøgte]

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger og Sagsøgte.

Sagsøger har forklaret blandt andet, at han 51 år og Stilling 1 inden for Arbejdsområde. Oplysningerne om, hvordan hans og Sagsøgtes forhold begyndte, og at hun gik fra ham, er rigtige. Sagsøgtes psykiske problemer fra 2008 fortsatte til samlivsophævelsen. Han gik på arbejde, mens Sagsøgte gik hjemme, fordi Barn havde særlige behov. Sagsøgte havde svært ved at agere med andre mennesker.

De købte hus sammen under forudsætning af, at en af dem var i fuldt arbejde og en af dem på understøttelse. De havde fælles økonomi og to konti sammen. Sagsøgte kunne, men ønskede ikke adgang til de to konti via netbanken. Han fik fuldmagt til Sagsøgtes e-Boks, Skat, forsikringer mv. Det var ham, der aftalte dis-positioner som låneomlægninger mv. med banken, hvorefter han og Sagsøgte drøftede det.

Han har altid haft styr på sin økonomi og delt sine kvitteringer op i mapper. Han fik også Sagsøgtes kvitteringer, så de kunne bruges for eksempel ved senere reklamationer. Sagsøgte havde ikke overblik over deres økonomi. Ved dyre ind-køb ringede hun og spurgte, om der var penge, og nogle gange sagde han nej. Sagsøgte kunne selv gå på cafe m.v. og se sin mor, som hun ville. I november 2020 poppede Sagsøgtes sms’er op på Barns iPad, som han kunne se, men det var ikke med vilje. Det skete kun den ene gang.

Han sagde ikke til Sagsøgte, at han ville gøre, hvad han kunne for at tage Barn fra Sagsøgte, hvis de gik fra hinanden.

Lige efter oktober 2020 så han på Barns iPad, at Sagsøgte havde skiftet Insta-gram-profil til ”Profilnavn” . Han gik på Instagram og så, at det handlede om depressioner. Han blev bekymret og spurgte Sagsøgte om det.

Han lavede opslagene på Facebook (bilag B-T fra 2021 til 2024, fordi han følte, at Barn blev udsat for forældrefremmedgørelse. Han var frustreret over isola-tionen. Det er fortsat hans opfattelse, at der er tale om forældrefremmedgørelse, og han står inde for opslagene. Han skrev opslaget på forældreintranettet, fordi han tidligere havde været en del af Barns skole, og fordi de andre forældre ikke havde set ham i lang tid. Han var afmægtig.

Han tror, at det i virkeligheden var Sagsøgte, der fik sms’erne i bilag M.

Sagerne mellem ham og Sagsøgte har handlet om, at Barn skal have sin identitet igen. De har fælles forældremyndighed, men han har ikke haft samvær med

7

Barn siden den 12. december 2020. Han har klaget over Sagsøgtes advokat An-ders Brøndtved, fordi advokaten havde sammenlignet ham med Person 1. Alle hans sager og klager har været berettigede.

Han har betalt alle regningerne fra Fars Retshjælp.

Han er aldrig blevet sigtet eller dømt for trusler, stalking, vold eller andet.

Biteswipe var en sms-ydelse, der skulle gøre det muligt at se, hvor hans datter og Sagsøgte befandt sig ved hjælp af deres telefonnumre. Kommunen oplyste på et tidspunkt, hvilket krisecenter Sagsøgte opholdt sig på. Herefter skrev han en gang til en af medarbejderne på krisecenteret. Før 5. februar 2020 havde han fået afslag på kontaktbevarende samvær. Han vidste da ikke, hvor Barn op-holdt sig. Biteswipe virkede ikke, så han fandt ikke ud af, hvor Sagsøgte og Barn opholdt sig.

Han og Fars Retshjælp har klaget tre eller fire gange over advokat Brøndtved til Advokatnævnet og lavet dårlige anmeldelser af advokaten på Trustpilot. Han har også politianmeldt advokaten og skrevet til partnergruppen i advokatfir-maet og nævnt advokaten i en lukket gruppe på Facebook. Klagerne mv. skyld-tes, at advokaten fra starten kørte had på ham. Han har også anmeldt Familie-retshuset og Næstved Kommune til politiet. Familieretshuset har anmeldt ham. Han har også politianmeldt Sagsøgte og Sagsøgtes ny kæreste/Barns papfar.

Han har ikke fået lov til at dokumentere sine påstande om forældrefremmedgø-relse, psykisk vold, tortur osv.

Erklæringen fra krisecenteret har været brugt af Familieretshuset, så han ikke kunne få samvær med Barn og dermed også i de efterfølgende forældre-ansvarssager.

Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun er 45 år og arbejder som Stilling 2 på Arbejdsplads. Hun bor til leje med beskyttet adresse, fordi Sagsøger og hans forældre jævnligt gik forbi den tidligere adresse. Hun bor sammen med sin kæreste Person 2 og Barn.

Hun brugte ikke udtrykket ”psykisk vold” , da hun kontaktede Kvindekrisecenter 1 ef-ter først at have kontaktet et andet krisecenter, der ikke havde plads. Hun tog ud til Kvindekrisecenter 1 og fortalte om forholdene i hjemmet. Medarbejderen fra Kvindekrisecenter 1 sagde, at det ikke var normale forhold, og at hun skulle tage på krisecenteret. Det var me-darbejderen på Kvindekrisecenter 1, der anvendte udtrykket på grundlag af hendes viden og er-faring.

8

Den 19. november 2020 ville Sagsøger køre Barn til skole. Hun kørte, men Sagsøger fulgte efter i firmabilen. Efter afleveringen sagde Sagsøger, at han ville gøre alt for at tage Barn fra ham. Hun følte at Sagsøger overvågede hende. Han vidste, hvilke telefonnumre hun havde været i kontakt med, og refererede beskeder til og fra hendes mor. Sagsøger ringede til Person 2's bror og sagde, at de havde en fælles be-kendt.

Når hun købte ind, skulle hun give Dankort-bonner og almindelige bonner til Sagsøger, som lagde bonnerne i en mappe. Hvis der manglede en bon, skulle hun redegøre for det. Man måtte ikke låse døren, når man gik på toilettet. Sagsøger har brugt oplysningerne fra bonnerne (blandt andet om psykologhjælp og medicin) over for Familieretshuset, naboer osv., når han har fortalt om sagen.

Hendes kæreste fandt på et tidspunkttilfældigt en side på internettet om børns rettigheder, hvor Sagsøger var meget aktiv.

Hendes veninde Person 3 var en støtte for hende, men Person 3 trak sig, fordi kom-munen fik anonyme underretninger om Person 3 og Person 3's børn.

Hun har ikke anlagt injuriesager mod Sagsøger på grund af Facebook-opslagene. Hun vil bare have fred.

Hun fik oplæst indskrivningsbladet fra krisecenteret. Hun tænkte ikke over, hvem det skulle sendes til.

Hun har først set den krisefaglige erklæring (bilag 14) under denne retssag. Hun nærlæste den ikke, før hun skrev under, men den blev nok læst op for hende. Hun vidste ikke, at den skulle sendes videre.

Krisecenteret fortalte, at hun havde været udsat for psykisk vold mv. og opfor-drede hende til at anmelde det, men gjorde det ikke. En politibetjent kiggede papirerne i sagen igennem og sagde, at det ikke ville give hende fred at an-melde det, og så lod hun være.

Hendes tidligere bopæl lå ca. 400 m fra Sagsøgers bopæl, så Sagsøger fik mulighed for at se Barn. Hun har været åben over for samvær og sagt, at Barn skal se Sagsøger, hvis Barn ønsker det.

Krisecenteret talte også med Barn. Nogle af oplysningerne i den krisecenter-faglige erklæring stammer direkte fra Barn, for eksempel s. 4 nederst og fortsat s. 5 øverst.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

9

SAGSFREMSTILLING:

Sagens parter har dannet par i adskillige år. De blev oprindeligt kære-ster d. Dato 21998, forlovet d. Dato 32005 og gift d. Dato 42008, kort før de-res fælles datter, Barn, blev født.

Barn blev født før termin, hvilket har medført mere pres på parterne i deres relation, end hvad de fleste andre ville opleve.

Det er muligvis dette ekstra pres, som førte til, at sagsøgte (herefter Sagsøgte) fik en ret alvorlig depression i 2014. Sagsøgte blev bange for at være alene, kunne ikke sove og oplevede konstant uro i kroppen. I flere peri-oder måtte parternes familie bidrage med aflastning i pasningen af Barn for at få hverdagen til at hænge sammen.

Depressionen kulminerede med, at Sagsøgte måtte indlægges på psykia-trisk skadestue i Vordingborg, hvor depressionen kunne behandles me-dicinsk i ordnede rammer. Den ekstraordinære tilstand, som dette efter-lod familien i, medførte at sagsøger (herefter Sagsøger) måtte ”trække en større del af læsset,” så der kunne tages hensyn til Sagsøgte og hendes udfordringer.

I sagens bilag 4 fremgår en forklaring af den medicin, Sagsøgte tog/tager.

I løbet af perioden 2015 – 2020 var Sagsøgte i løbende behandling både medicinsk og terapeutisk hos psykolog ved Virksomhed ApS. Sagsøger tilbød sin støtte, men Sagsøgte afviste.

I 2019 fik Sagsøgtes mor konstateret den meget alvorlige Sygdom, hvilket yderligere påvirkede Sagsøgte, og medførte, at Sagsøger i endnu højere grad måtte skåne Sagsøgte.

I 2020 var parternes forhold egentlig nogenlunde OK. De var udfordret, men det er Sagsøgers oplevelse, at det kunne lykkes at holde sammen til-strækkeligt.

Den Dato 52020 skulle parterne holde kobberbryllup efter hvad der på tidspunktet var 12,5 års ægteskab og næsten 22 års kæresteforhold.

Selve kobberbrylluppet blev afholdt i god stemning, men samme aften fortalte Sagsøgte, at hun i 9 måneder havde skrevet sammen med en an-den mand. Hun havde til denne mand fremsendt billeder og videoer herunder af intim karakter, og det viste sig, at denne mand nu agtede at afpresse Sagsøgte baseret på disse billeder. Det er Sagsøgers oplevelse, at den eneste årsag til, at Sagsøgte oplyste om sit hemmelighedsfulde ”skygge-liv” er, at hun nu blev afpresset.

Sagsøgte måtte dog oplyse hele sit netværk om hændelsen. Hendes be-sked fremgår af sagens bilag 2 side 3, herunder:

10

” Jeg skriver til dig/Jer fordi jeg har svigtet min familie og især min mand. Jeg har haft svigtende dømmekraft og har siden Januar haft kontakt til en mand on-line […]”

Tillidssvigtet overfor Sagsøger var naturligvis enormt og det planlagte kobberbryllupsarrangement d. Dato 62020 blev aflyst. Sagsøger var dog indstillet på at kæmpe for sit ægteskab og parterne arrangerede derfor tid hos en parterapeut allerede d. 14.10.2020. Her oplyste Sagsøgte, at af-færen ikke var enestående, men at hun skrev og ringede sammen med adskillige andre mænd. Hun kunne dog ikke forklare noget om hvorfor.

Et par dage efter opdagede Sagsøger, at Sagsøgte havde oprettet en ny profil på Instagram (”Profilnavn”), hvor Sagsøgte havde lavet en række opslag af enormt alarmerende karakter angående hendes psykiske til-stand. Et par af opslagene fremgår af bilag 2 og gav Sagsøger den ople-velse, at Sagsøgtes depressive tilstand på ingen måde var under kontrol. Sagsøger spurgte ind til profilen, men Sagsøgte ville ikke fortælle nærmere, og blev blot mere indelukket.

Den 19.11.2020 kørte Sagsøger og Sagsøgte begge Barn i skole. Efter Sagsøger var kørt, hentede Sagsøgte Barn og sendte en sms til Sagsøger om at de ikke kom hjem igen. Sagsøgte stoppede med al kontakt til Sagsøger, og begræn-sede endda Sagsøgers adgang til kontakt til sin datter.

Sagsøgte flyttede tilsyneladende med Barn på krisecenter, hvilket er Sagsøger fuldkommen uforstående. Af indflytningsbladet (sagens bilag 3) d. 19.11.2020 fremgår den årsag, som Sagsøgte har givet:

” Sagsøgte opholder sig på krisecentret, da hun har været udsat for trusler, over-vågning, stalking og psykisk vold af sin mand” .

Sagsøger har naturligvis aldrig forøvet hverken trusler, overvågning, stal-king eller psykisk vold mod Sagsøgte eller nogen anden for den sags skyld. Af sagens bilag 5 fremgår Sagsøgers blanke straffeattest. Ingen af forholdene er tilsyneladende politianmeldt på noget som helst tids-punkt.

Mens Sagsøgte og Barn opholder sig på krisecentret, blev der etableret et samvær mellem Sagsøger og Barn d. 12.12.2020. Billeder fra samværet er fremlagt i sagen som bilag 1. Efter Sagsøgers opfattelse (og det lader det også til at fremgå tydeligt af billederne i bilag 1) var samværet godt og fuldkommen problemfrit. Han hyggede sig med Barn og oplevede kun en datter, der er tilsvarende glad for at se sin far for første gang i en må-ned.

I forbindelse med en efterfølgende sag om midlertidigt kontaktbeva-rende samvær har Person 4 (fuldmægtig hos Familieretshuset) telefonisk kontaktet Person 5 (Næstved Kommune) for en mundtlig udtalelse om parternes forhold. Her oplyste Person 5 (i konklude-rende termer!) at Sagsøger udsætter Sagsøgte for psykisk terror, og beskriver at Barn oplevede et meget skidt samvær d. 12.12.2020. Udtalelserne er formuleret som om de var kommunens egne konklusioner, hvilket er en ekstraordinært kritisabel adfærd fra Person 5, som ikke har hverken

11

opdrag eller kendskab til at udlede den slags konklusioner. Sagsøger har da også efterfølgende (efter et ekstraordinært stort arbejde) formået at få kommunen til at undskylde for sin kritisable adfærd. Det viste sig, at udtalelserne stammede direkte fra krisecentret, dvs. reelt fra Sagsøgte, og

kommunen videregav disse uden på nogen måde kritisk at forholde sig til dem.

Forholdet mellem kommunerne og krisecentrene er i det hele taget pro-blematisk. I henhold til Servicelovens § 109, stk. 1, er kommunerne for-pligtet til at tilbyde midlertidig bopæl på kvindekrisecentre, til kvinder, som er voldsramt, voldtruet eller tilsvarende truet.

Uddrag af Servicelovens § 109, stk. 1:

” Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte”

Opgaven er udliciteret til private organisationer, herunder Kvindekrisecenter 1, som administrerer det kvindekrisecenter, hvor Sagsøgte flyttede ind med Barn. Disse private virksomheder opnår betaling for ydelsens via takstbetaling fra kommunen, når en kvinde flytter ind på et krise-center. Kvinden betaler i udgangspunktet en mindre del af opholdet selv (pt. 91 kr. pr. dag), men kan søge fritagelse herfor.

Det er altså en betingelse, at man har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, både for kvinden for at opnå ophold på kvindekrisecenter og for krise-centret for at opnå takstbetaling fra kommunen.

Krisecentret har altså en indbygget interesse i at kvinderne har oplevet vold, og har ingen in-teresse i at efterprøve, hvorvidt der faktisk er en plausibel risiko eller realistisk indhold i kvindernes forklaringer, hvorfor krisecentrene ses at støtte kvindernes forklaringer herom og ukritisk arbejde ud fra en for-udsætning om, at der faktisk har foregået vold, uagtet at det aldrig har været efterprøvet, uagtet om kommunen finder bekymring og uagtet om forholdet er anmeldt til politiet.

Kommunerne kan teoretisk efterprøve spørgsmålet, men gør det aldrig i praksis. Derfor er det så alvorligt, når kommunen ukritisk lægger kri-secentrets oplysninger til grund for deres sagsbehandling, herunder ved at videregive oplysningerne overfor Familieretshuset som om de var faktiske oplysninger.

Når Familieretshuset modtager oplysninger om vold, agerer man ud fra VEJ nr. 10064 af 20.12.2020 (”forældreansvarsvejledningen”), hvoraf bl.a. fremgår:

” Der bør som udgangspunkt træffes en midlertidig afgørelse om ophævelse af samvær eller ændring af barnets bopæl, hvis påstanden om vold m.v. er til-strækkelig underbygget eller i øvrigt virker troværdig. Ved denne vurdering kan der lægges vægt på, om forholdet er anmeldt til politiet, om der er sket un-derretning til kommunen, eller om der foreligger en skadestuerapport eller

12

f.eks. krisecentererklæring. Også Familieretshusets eventuelle kendskab til for-ældrene og barnet i forbindelse med tidligere ansøgninger kan naturligt ind-drages i vurderingen. Foreligger der dokumentation for, at samværsforælderen har begået overgreb over for barnet, skal en anmodning om midlertidig afgø-relse om ophævelse af samvær altid imødekommes.

Særligt i sager, hvor en forælder er flyttet fra den fælles bopæl og f.eks. bor på krisecenter med barnet, og overgrebet er tilstrækkelig bestyrket ved anmeldelse til politiet eller kommunen eller ved en krisecentererklæring, skal Familierets-huset vejlede den pågældende forælder om hurtigt at anmode om midlertidigt at få tillagt forældremyndigheden alene. Familieretshuset skal herefter hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen, således at det forhindres, at barnet udleveres til en voldelig forælder, f.eks. fra barnets daginstitution, og det sikres, at barnet kan få ro under sagens behandling” (min understregning)

… og

” Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen af samværsspørgsmå-let, og ofte vil det også være vanskeligt endsige umuligt at fastslå, hvem af for-ældrene der bærer hovedansvaret for konflikten […]”

Denne praksis medfører samlet, at der sker en fuldkommen ens be-handling af de forfærdelige sager, hvor kvinder faktisk har været udsat for vold eller er i fare for at blive det (og som utvivlsom har brug for hjælp, og hvor samvær utvivlsomt bør afskæres af hensyn til barnet) og de sager, hvor kvinden alene beskylder faren for det uanset det aldrig er sket.

Den praktiske konsekvens er, at hvis en kvinde flytter med sit barn på krisecenter, kan hun kun komme ind, hvis hun beskylder manden for vold. Krisecentret støtter kvinden i sin beskyldning. Beskyldningen bli-ver optaget i en krisecenterfaglig erklæring, som bliver lagt til grund af Familieretshuset for behandling af bl.a. samværssager. Familieretshuset lægger ikke vægt på et evt. skyldsspørgsmål, og faren mister samvær uden undtagelse.

Det er netop, hvad der er sket i denne sag, og det fremgår meget klart af den krisecenterfaglige erklæring af 06.03.2021, der fremlægges som nyt bilag 14. Det bemærkes, at det kun er de blå felter, der udfyldes konkret

for den enkelte kvinde. Resten er prætastet standardtekst, der på for-

hånd lægger til grund, at der faktisk har været vold.

Det bemærkes, at det fremgår af erklæringens dele både indlednings-vist og umiddelbart før Sagsøgtes underskrifter, at erklæringen ” altid er gennemgået med kvinden forud for indsendelse” .

Af erklæringen fremgår bl.a.:

(Side 4): ” Hjemmet har været præget af psykisk vold i form af kontrol og øko-

nomisk vold […]”

(Side 5): ” […] Mor var bange for, at far ville finde hende og opsøge hende.”

13

(Side 6): ” Mor ønsker ikke at deltage i møder, hvor far er til stede, hvis det er

muligt at undgå”

Sagsøgtes ønske om at udstille Sagsøger som voldsudøver fremgår da også af den som bilag 6 fremlagte underretning, som er indleveret af krisecen-teret, men som altså må antages at stamme fra Sagsøgte, hvoraf bl.a. frem-går, at Sagsøger skulle have ”verbalt overfuset” en taxachauffør foran Barns skole. Som bilag 8 er fremlagt et notat fra skolen, hvoraf fremgår, at dette ganske enkelt er usandt.

Siden Sagsøgte uden forvarsel forsvandt fra hjemmet med den fælles dat-ter, har Sagsøger kæmpet for at få kontakt igen, men oplever sig modarbej-det af krisecentret (som søger at understøtte Sagsøgte i usande beskyld-ninger), Familieretshuset (som lægger beskyldningerne ukritisk til gr-und), kommunen (som videregiver krisecentrets oplysninger som om de var faktiske omstændigheder eller egne konklusioner) og mest af alle Sagsøgte (som vedholdende og vedblivende fremsætter og udbreder be-skyldninger mod Sagsøger, som er usande, og holder Sagsøger fra at opnå kontakt med sin datter.

Det er Sagsøgers opfattelse, at Sagsøgte formentlig har ageret, som hun har, på grund af sin alvorlige depression, og den belastningsreaktion, hun utvivlsom har været ramt af som følge af afsløringen af sin intime kon-takt med andre mænd, den underliggende, behandlingskrævende de-pression og måske også morens Sygdom. Det er Sagsøgers opfattelse, at det formentlig har været lettere for Sagsøgte at ”flygte” på krisecenter end at forholde sig adækvat til og tage ansvar for sine udfordringer og sine handlinger.

Ikke desto mindre skal Sagsøger ikke tåle den krænkelse af hans ære, som Sagsøgtes alvorlige beskyldninger mod ham medfører.

Sagsøgers kamp for at varetage sine rettigheder og interesser overfor sin datter har kostet ham hans tid, energi, tiltro til samfundets systemiske upartiskhed og ikke mindst store økonomiske summer.

Som bilag 11 er fremlagt en opgørelse af de økonomiske omkostninger, Sagsøger har haft til retshjælpsordningen Fars Retshjælp og som bilag 12 to fakturaer, Sagsøger har afholdt til advokatomkostninger.

Særligt omkostningerne til Fars Retshjælp har været store – og langt, langt større, end de børnesager, Fars Retshjælp sædvanligvis bidrager til. Tidsregistreringen er fremlagt som sagens bilag 10 og som nyt bilag 15 fremlægges en redegørelse fra Fars Retshjælp om de omkostninger, der er anvendt, og hvordan tiden er forbrugt på de enkelte ”elementer” i sagen.

Det bemærkes at Fars Retshjælp alene sælger klippekort, og de enkelte fakturaer afspejler dette og ikke indholdet af det arbejde eller den råd-givning, som er ydet for de enkelte klip. Fakturaerne bidrager derfor ikke til oplysning af sagen, men af bilag 15 fremgår både, hvor mange klippekort, der er udstedt, hvor meget det har kostet, og særligt på side 3, hvordan omkostningerne skønsmæssigt er forbrugt.

14

Ved nærværende processkrift er påstanden begrænset til kr. 36.000 sva-rende til de to poster på opgørelsen, som er benævnt ” Krisecenter og ukorrekte påstande (dokumenteret)” og ” Kommunen klagesag inkl. officiel undskyldning” med hver kr. 18.000 (20 klip) i alt kr. 36.000.

Arbejdet har været fuldkommen nødvendigt for at Sagsøger kunne vare-tage sine interesser, og det var nødvendigt at antage bistand hertil. Ar-bejdet er i øvrigt uafhængigt af en ”normal børnesag” og er en direkte kausal og adækvat følge af Sagsøgtes usande, ærekrænkende beskyldnin-ger.

ANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende hovedanbringender gældende:

Påstand 1: Mortifikation

Det gøres gældende, at Sagsøgte har fremsat usande, ærekrænkende be-skyldninger mod Sagsøger om at han har forøvet trusler, overvågning, stal-king og psykisk vold ved kontrol og økonomisk vold.

Der er ikke nedlagt påstand om straf, jf. straffelovens § 267, jf. § 268, idet søgsmålsfristen i straffelovens § 96, stk. 1 er udløbet, men der fin-des særskilt søgsmålsfrist for mortifikationssøgsmål i § 96, stk. 5, som ikke er udløbet.

Beskyldningerne fremgår direkte af indflytningsbladet i sagens bilag 3 og den krisecenterfaglige erklæring i sagens bilag 14, og det fremgår af særligt bilag 14, at indholdet er gennemgået med Sagsøgte forud for ind-sendelse til kommunen.

Det kan altså lægges til grund, at Sagsøgte var bekendt med, at hendes beskyldninger overfor krisecentret ville blive videregivet til kommu-nen, hvor de ville indgå i sagens øvrige behandling, og det gøres gæl-dende, at Sagsøgte har fremsat beskyldningerne med det forsæt, at Sagsøger skulle afskæres fra samvær og tilsvarende forældreansvarsretlige mu-ligheder ift. sin datter.

Det gøres også gældende, at Sagsøgte må have ind-set, at Sagsøger derved ville få krænket sin ære i forholde til de offentlige myndigheder, der skulle behandle aktuelle og fremtidige sager om ham, herunder ikke mindst henset til de offentlige myndigheders notat-pligt. Det bemærkes, at Sagsøgte ved processkrift af 07.11.2023 har ved-stået sig (side 2) at have gennemgået beskyldningerne med krisecente-ret.

Det gøres gældende, at beskyldningerne omhandler forhold, der ville være strafbare bl.a. efter straffelovens § 266 og § 243 og tilholdsloven. Det gøres også gældende, at beskyldningerne ville have været strafbare efter straffelovens § 267, jf. § 268, hvis ikke søgsmålsgrunden var udlø-bet.

15

Det skal i den anledning bemærkes, at Sagsøgte på intet tidspunkt har an-meldt forholdene til politiet, og at hun aldrig nogensinde tidligere end overfor krisecentret har fremsat disse eller lignende beskyldninger om Sagsøger over for nogen, eller i det hele taget over for nogen givet udtryk for, at Sagsøger ikke skulle behandle hende og datteren ordentligt.

For-mentlig er hendes adfærd udtryk for hendes depressive tilstand. Sagsøgte har ikke faktisk følt sig hverken truet, forfulgt eller udsat for psykisk vold, og det bemærkes, at hun efter et par måneders ophold på krisecentret flyttede til en lejlighed kun et par hundrede meter fra Sagsøgers bopæl, og om aftenen går tur i området, herunder forbi Sagsøgers bopæl.

Sagsøgte har ikke løftet sandhedsbyrden for sine beskyldninger, og kan ikke løfte sandhedsbyrden, for beskyldningerne er usande. Hun kan heller ikke dokumentere noget faktuelt grundlag for beskyldningerne for et sådant eksisterer ikke, ligesom hun ikke har været i god tro og ikke har udtalt sig til berettiget varetagelse af nogens tarv, herunder eget eller datterens. Hun har desuden ved processkrift af 07.11.2023 (side 1) erkendt at ikke at kunne fremlægge nogen objektiv dokumenta-tion for sine ytringer. Straffelovens § 269 finder følgelig ikke anven-delse.

Sagsøgte kan heller ikke støtte ret på reglerne om retorsion, idet samt-lige de af sagsøgte fremlagte bilag A-T er dateret efter krisecentererklæ-ringen.

Udtalelserne er opfundet ud af den blå luft dels med det formål at und-lade at tage ansvar for sin egen tilstand og sine egne handlinger, dels med det formål at afskære Sagsøger fra sin datter, selvom dette forudsige-ligt medførte, at Sagsøgers ære ville blive krænket overfor de offentlige myndigheder.

Det gøres på den baggrund gældende, at der skal ske mortifikation ef-ter straffelovens § 270 eller i øvrigt på sædvanligt ulovhjemlet grund-lag.

Der henvises generelt til FED.2001.708 og FED.2002.385, som begge om-handler beskyldninger fremsat af en forælder overfor forskellige offent-lige myndigheder, og hvor der i begge tilfælde skete mortifikation og tilkendelse af godtgørelse for tort.

Påstand 2: Godtgørelse for tort

Det gøres gældende, at Sagsøgte har krænket Sagsøgers ære, uagtet at stra-fansvaret nu er forældet, samt at Sagsøgte, der er ansvarlig for sine egne udtalelser, skal betale godtgørelse for tort til Sagsøger.

Godtgørelsen skal fastsættes ud fra en samlet vurdering af (1) ærekræn-kelsens alvorlighed og (2) den modtagergruppe, hvortil beskyldninger-ne er fremsat.

Det gøres gældende, at udtalelserne omhandler grove strafbare forhold efter bl.a. straffeloven, og at de er fremsat overfor krisecentret med det

16

formål eller i det mindste med den viden, at de ville blive anvendt vide-resendt til kommunen og Familiretshuset og anvendt i fremtidige sager. Således er beskyldningerne fremsat i netop det forum, hvor de ville gøre størst mulig skade for Sagsøger.

Efter en samlet vurdering gøres det gældende, at godtgørelse for tort skal svares med kr. 25.000 med tillæg af procesrente fra nedlæggelse af påstanden, jf. også FED.2001.708.

Påstand 3: Erstatning

Det gøres gældende, at Sagsøgte ved at fremsætte ovennævnte ærekræn-kende beskyldninger om Sagsøger har pådraget sig et erstatningsansvar på baggrund af sædvanlig culpagrundlag for de omkostninger, som er en kausal og adækvat følge af, at udtalelserne er usande og skadelige for Sagsøgers omdømme hos de offentlige myndigheder.

Det gøres gældende, at det har været nødvendigt for Sagsøger at bekæmpe de krænkende beskyldninger og usande oplysninger om ham for at va-retage sine rettigheder og interesser i øvrigt, og det gøres gældende, at det var nødvendigt for ham at indhente juridisk assistance hos Fars Retshjælp hertil.

Påstanden er ved nærværende processkrift begrænset til at omhandle netop de omkostninger, der er afholdt specifikt mhp. at imødegå Sagsøgte ulovlige og usande oplysninger, og det bemærkes, at det faktisk lykkedes at få kommunen til at erkende og undskyld for deres ukritiske videregivelse af beskyldningerne, jf. bilag 13.

Sagsøgte bærer erstatningsansvar på baggrund af en sædvanlig culpavur-dering, idet hun har fremsat usande, ærekrænkende beskyldninger om Sagsøger, velvidende at de var usande, og ville blive fremsendt til kommu-nen og Familieretshuset til brug for deres aktuelle og fremtidige sagsbe-handling.

Tabet opgøres til de omkostninger, Sagsøger har haft specifikt til at vare-tage sine interesser i anledning af disse udtalelser.

Der foreligger kausalitet, idet omkostningerne er anvendt til at imødegå netop disse udtalelser.

Der foreligger adækvans, idet Sagsøgtes udtalelser har været både nød-vendige og tilstrækkelige til at krænke Sagsøgers ære hos de offentlige myndigheder og indvirke den retstilstand, som Sagsøger har været nødsa-get til at rette op på.

Der henvises i øvrigt til princippet i U.2006.2749.V.

PROCESSUELT

Ad retsafgift

17

Retsafgift betales iht. retsafgiftslovens § 3, stk. 1 efter påstanden i stæv-ningen, dog efter påstanden på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder til betaling, jf. § 2, stk. 5 og 6. Iht. helt sædvanlig praksis betales ikke sær-skilt retsafgift for mortifikationspåstande, når der samtidig er nedlagt påstand med økonomisk indhold, hvoraf der kan betales afgift.

Ved sagens anlæg var sagens værdi kr. 100.000 og sagsøger har betalt retsafgift med kr. 750. Ved indlevering af processkrift 2, hvorved på-standen blev ændret, udgjorde sagens værdi kr. 61.000 (værdien af påstand 2 og 3 tilsammen). Sagens værdi er altså formindsket i retsaf-giftslovens forstand, og der skal følgelig ikke betales yderligere retsaf-gift.

Ad afvisningsspørgsmålet

I processkrift af 25.08.2023 har sagsøgte gjort gældende, at sagen (umid-delbart samtlige tre påstande) skal afvises, fordi nedlæggelsen af morti-fikationspåstanden skulle udgøre en ”omgåelse af reglerne om private straffesager” .

Sagsøger forstår anbringendet således, at det er sagsøgtes opfattelse, at det ikke kan lade sig gøre at nedlægge påstand om mortifikation sær-skilt, dvs. uden samtidig at nedlægge påstand om straf. Det beror på en misforståelse hos sagsøgte.

Mortifikationsinstituttet er uafhængigt af strafpåstanden, således at ubeføjede beskyldninger frit kan påstås mortificeret, uanset om der i øvrigt påstås straf. Sådan mortifikation kan ske enten på baggrund af straffelovens § 270 eller i øvrigt på sædvanligt ulovhjemlet grundlag.

Der forekommer ikke sjældent sager, hvor en part ønsker en beskyld-ning mortificeret, men uden nødvendigvis at ønske at den krænkende part skal straffes.

Af Straffelovrådets betænkning nr. 1563 om freds- og ærekrænkelser fremgår på side 224 om den foreslåede ændring til mortifikationsbe-stemmelsen (som blev til § 270) bl.a.:

” Bestemmelsen vil ligesom i dag kunne anvendes, uden at der nedlægges på-stand om straf. Vurderingen af om en beskyldning var rimeligt begrundet, jf. forslaget til § 269, stk. 1, vil således skulle foretages i forbindelse med sagens behandling, idet denne vurdering er afgørende for, om ærekrænkelsen er ubefø-jet.”

Andet ville da også savne mening idet strafansvaret efter § 267 ophører efter 6 måneder, jf. straffelovens § 96, stk. 1, mens forældelsesfristen for mortifikation har sin egen forældelsesfrist i § 270 i § 96, stk. 5 med 3 år svarende til hvad der gælder for den almindelige civilretlige, ulovhjem-lede mortifikationsadgang.

Det faktum at strafansvaret er forældet medfører på ingen måde, at ret-ten ikke skulle kunne tage stilling til, hvorvidt beskyldningerne var ubeføjet. Samtlige de indtalte udtalelser udgør beskyldninger (state-

18

ments of fact) og ikke værdidomme, og er derfor genstand for mortifi-kation, såfremt retten finder, at de var ubeføjede, hvilket i det væsent-ligste skal afgøres på baggrund af § 269.

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

2. SAGSFREMSTILLING

2.1 Det bemærkes, at sagen oprindeligt omhandlede spørgsmålet om

erstatning for sagsøgers udokumenterede sagsomkostninger kr. 224.300, i forbindelse med de mange sager, som sagsøger har ført mod sagsøgte, men da sagsøger måtte erfare, at hans chikanøse sagslæg var formålsløst blev sagen ændret til nærværende sag med påstand om mortifikation, tort samt erstatning.

2.2 Indledningsvis skal det bemærkes, at sagsøgers mortifikationspå-

stand vedrører oplysninger, som ikke er fremsat af sagsøgte, men af Kvindekrisecenter 1, men som sagsøgte har vedstået er gennemgået med sagsøgte på baggrund af rådgivning fra Kvindekrisecenter 1, som har ka-rakteriseret sagsøgers ageren som psykisk vold. Sagsøgte betragter Kvindekrisecenter 1 som fagpersoner med ekspertise indenfor psykisk vold.

Sagsøgte har dog fra sagsøger, i anledning af et andet retsmøde i sagsøgers sagskompleks mod sagsøgte, erfaret, at sagsøger ligele-des har en sag verserende mod krisecentret, idet sagsøger tilkende-gav dette i forbindelse med retsmøde ved retten i Næstved den 12. juli 2024

Baggrunden for pågældende oplysninger er parternes samlivsop-hævelse 19 november 2020, hvor sagsøgte efter en episode kontak-tede Kvindekrisecenter 2 som ikke havde plads til sagsøgte og par-ternes fællesbarn, men de henviste til Kvindekrisecenter 1, som bad sagsøgte komme ud til et møde, hvor hun fortalte om sin situation, hvortil krisecentret konkluderede, at dette liv på ingen måde var et normalt ægteskab, hvorfor de opfordrede sagsøgte til at tage op-hold på krisecentret sammen med parternes fællesbarn og skrive til sagsøger, at hun ikke ville være hjemme og herefter lukke alle soci-ale medier ned.

Sagsøgte har ikke under parternes forhold oplevet parrets samliv som psykisk vold men alene indrettet sig efter forholdene og såle-des ej heller brugt denne term. Det er således ikke sagsøgte som bruger termen psykisk vold, men Kvindekrisecenter 1 som konkluderer dette på baggrund af sagsøgtes beretning. Sagsøgte har herefter be-kræftet beskrivelsen af parrets forhold.

I forbindelse med at sagsøgte og parternes fællesbarn Barn tog op-hold på krisecentret blev der holdt en børnesamtale med Barn, hvor Barn tilkendegav, at hun var glad for at opleve, at mor ikke længere var bange når Barn kom hjem fra skole. Sagsøgte havde ikke selv været opmærksom på denne reaktion under parrets ægte-skab.

19

2.3 Ad Parternes samliv:

Parterne lærte hinanden at kende i 1998 og blev gift i 2008 i forbin-delse med, at parternes fællesbarn Barn blev født. Fra Barn blev født havde parterne ikke noget intimt samliv.

Parterne indrettede herefter deres samliv således, at sagsøger gik på arbejde, mens sagsøgte gik hjemme sammen med parternes fæl-lesbarn som havde særlige behov. Det var herudover sagsøgte som stod for at få husstanden til at fungere med indkøb, rengøring mv.

Det at alene sagsøger gik på arbejde, mens sagsøgte gik hjemme gjorde, at sagsøgte ikke havde nogen selvstændig økonomi, men kunne disponere over parrets fælles konto, hvor hun efterfølgende over for sagsøger skulle redegøre for brugen af penge ved at fore-vise kvitteringer/bonner mv., ligesom hun skulle spørge om lov for at købe ting som ikke blot var dagligvarer.

Det skal i den anledning bemærkes, at den af sagsøger udfærdige medicinliste (som er fuldstændig irrelevant for sagens omdrej-ningspunkt bortset fra sagsøgers chikane af sagsøgte) formentlig er genskabt på baggrund af de kvitteringer som sagsøgte har måtte aflevere til sagsøger, som dokumentation for sagsøgtes brug af dan-kort.

Under parrets forhold var det sagsøger som styrede dels netbanken og herudover var det ligeledes sagsøger som tjekkede sagsøgtes e-boks og var vidende om de beskeder sagsøgte modtog herpå.

I parrets hjem insisterede sagsøger på, at sagsøgte og Barn ikke måtte gå på toilettet og låse døren, i det sagsøger i givet fald blev vred i det han insisterede på, at parterne ikke havde hemmelighe-der over for hinanden. Dette er sket flere gange.

Sagsøgte oplevede i parternes samliv, at sagsøger var meget belæ-rende og dominerende i sin kommunikation med sagsøgte, hvor alene sagsøgers mening talte.

I julen 2019 fortalte sagsøger til sagsøgte, at han var ulykkelig i æg-teskabet og han havde det bedre, når han kørte på arbejde, hvilket grundlagde kimen for parternes samlivsophævelse.

Oktober 2020 meddelte sagsøgte, at hun ikke ønskede at være gift længere, hvortil sagsøgers respons var, at han kunne tilgive alt, hvis blot sagsøgte helligede sig sit liv til sagsøger og Barn, ligesom sagsøgte ikke måtte have kontakt til andre personer og alene måtte køre hjem til eksempelvis sin mor efter tilladelse fra sagsøger.

Sagsøger meddelte ligeledes sagsøgte, at Barn ikke skulle se sagsøgtes moster og onkel, i det de havde dårlig indflydelse på Barn. Dette skrev han blandt andet direkte til sagsøgtes moster pr sms.

20

I forbindelse med, at sagsøgte meddelte sagsøger at hun ville skilles erfarede sagsøgte, at sagsøger tjekkede hendes telefon i det han kunne referere fra sms-korrespondance sagsøgte havde med sin mor og ligeledes rettede henvendelse til sagsøgtes nuværende kæ-reste, som sagsøgte kommunikerede med på daværende tidspunkt, i det begge havde været i tumultariske parforhold. Sagsøger rin-gede endog til sagsøgtes nuværende kæreste og foreholdt denne, hvorvidt han kendte sagsøgte.

Da sagsøgte meddelte, at hun ville skilles insisterede sagsøger på, at han nu ville køre Barn i skole, trods dette altid havde været sagsøgtes opgave. 18. november 2020 meddelte sagsøger således, at han dagen efter ville køre Barn i skole, men da dette blev over-bragt Barn, reagerede Barn voldsomt, hvorefter sagsøger indvil-gede i, at sagsøgte kørte Barn i skole, mens sagsøger kørte efter i sin arbejdsbil.

Efter Barn blev sat af ved skolen, ville sagsøger have en snak med sagsøgte, hvor han meddelte, at han ingen forståelse havde for, at sagsøgte ville skilles og såfremt hun forlod ham, ville han gøre alt for at tage Barn fra hende.

Det var blandt andet på baggrund af ovenstående sagsfremstilling omkring parternes samliv, at Kvindekrisecenter 1 konkluderede, at sagsøgte skulle flytte på krisecenter og karakteriserede sagsøgers handlemønster som psykisk vold.

2.4 Sagsøgers handlemønster efter parternes samlivsophævelse:

Parterne ophævede samlivet 19, november 2020, da sagsøgte flyt-tede på krisecenter. Sagsøgte kan konstatere, at sagsøger 23. nov-ember har gennemført 10 betalinger med betalingskort til en yde-lse kaldet Byteswipe, som ved søgning på Google kan konstateres er en hjemmeside, hvor man kan anmode om at spore en telefon. Sagsøgte formoder, at sagsøger har gjort brug af denne ydelse for at finde ud af, hvor sagsøgte opholdt sig.

Den 5. februar 2021 stod sagsøger ved Barns skole, for at hilse på Barn, trods Barn havde frabedt sig samvær. Episoden medførte, at Barn ikke kom med sin taxa hjem

Sagsøgte mistede sin mormor ultimo februar 2021, hvor sagsøgte var bekymret for at deltage i begravelsen i det sagsøger på sociale medier insinuerede, at han agtede at deltage i begravelsen.

Sagsøgte opholdt sig på Kvindekrisecenter 1 frem til primo marts 2021, hvor sagsøgte fik oplyst, at hun og fællesbarnet ikke længere kunne bo på krisecentret, hvorfor de skulle flytte, idet krisecentret ikke længere kunne sikre sagsøgte, Barn og ikke mindst personalet, idet krisecentret dels havde modtaget en henvendelse fra Fars Rets-hjælp vedr. sagen og herudover i det flere medarbejdere havde konstateret, at de var blevet søgt på sociale medier af sagsøger.

21

Sagsøger lavede i den anledning opslag på Facebook, hvor han på-talte, at der var en interessekonflikt hos den ene medarbejder, Person 6 fra Kvindekrisecenter 1, i det hun havde været indmeldt på pædagogsemi-nariet samtidig med sagsøger.

Den 18. april 2021 skrev Sagsøger til alle forældre i Barns klasse om-kring situationen, hvilket på ingen måde var hensigtsmæssig, men sagsøger skyer ingen midler for at ramme sagsøgte.

Sagsøger har anmeldt sagsøgte for socialt bedrageri 4. maj 2021, men kommunen valgte at lukke sagen, i det sagsøgers anmeldelse var grundløs.

Vedr. Sagsøgtes veninde Person 3 indgik der fik 18. maj 2021 en un-derretning om psykisk vold og eventuel Münchhausen by Proxy. Underretningen er anonym, men sagsøger havde dagen forinden brugt samme begreb omkring sagsøgte, hvorfor sagsøgte formoder, at underretningen kommer fra sagsøger, for at få sagsøgtes veninde til at tage afstand fra sagsøgte

Sagsøger har ligeledes fundet behov for 26. maj 2021 at lave en un-derskriftsindsamling blandt naboer, genboer samt sagsøgtes kusine og dennes familie omkring sagsøgte, hvor sagsøger opfordrede på-gældende til at skrive under.

Fra juni 2021 begynder Sagsøger at skrive omkring Kvindekrisecenter 1 på Facebook.

Parterne har haft en forældreansvarssag, hvor parternes fællesbarn var til børnesamtale. Trods sagen foregik for lukkede døre valgte sagsøger 18. juni 2021 at offentliggøre børnesamtale med Barn på Facebook.

Sagsøger har skrevet til sagsøgtes forældre med opfordring til, at de skulle få styr på sagsøgte, til sagsøgtes veninde Person 3, til sagsøg-tes søster Person 7, hvor hun blev opfordret til ikke at deltage i det psy-kiske overgreb mod sagsøger. Sagsøger skrev også til sagsøgtes an-den søster, at denne ikke skulle medvirke til det psykiske overgreb mod Sagsøgers datter ved passivitet. Således er det sagsøger som har anvendt termen psykisk overgreb, hvorfor sagsøger søgsmål endnu mere synes at være chikanøs mere end et reelt søgsmål.

For at give et indtryk af Sagsøgers handlemønster skal der re-degøres for sagens gang efter skilsmissen.

Sagsøgte tog som oplyst på Krisecenter 19. november 2020, allerede dagen efter søgte sagsøger skilsmisse på baggrund af utroskab (1). Sagen blev behandlet af Familieretshuset, hvor parterne ikke kunne blive enige om skilsmisse, i det sagsøgte ønskede skilsmisse, mens sagsøger insisterede på skilsmisse på baggrund af utroskab. Da parterne ikke kunne blive enige, bad sagsøgte om separation, hvil-ket blev meddelt. Sagsøger var ikke indforstået hermed, hvorfor sa-

22

gen blev indbragt for retten alene med det formål at der skulle være skilsmisse på baggrund af utroskab. Retten afsagde dom om skilsmisse men ikke på baggrund af utroskab, samt ægtefællebi-drag i 3 år. Sagen syntes alene at være af chikanøs karakter.

Efter sagsøgte var flyttet på krisecenter anlagde sagsøger sag ved retten i Næstved om udlevering af parternes fællesbarn (2), hvilket blev afvist af retten efter hovedforhandling.

Sagsøger bad herefter om midlertidig afgørelse om forældremyn-dighed (3), hvilket blev afslået af Familieretshuset og dernæst af fa-milieretten.

Sagsøger ville herefter ikke betale børnebidrag (4), hvorfor dette blev indbragt for retten, men sagsøger indvilgede som led i sag om forældremyndighed anlagt af sagsøgte, at betale børnebidrag.

Ved sagen om forældremyndighed blev der indgået forlig om fort-sat fælles forældremyndighed (5), forudsat sagsøger anerkendte, at der ikke skulle være samvær, ligesom sagsøger skulle udlevere sagsøgtes og fællesbarnets ting, hvilket sagsøger efterfølgende ikke medvirkede til, hvorfor sagsøgte måtte indbringe spørgsmålet for fogedretten (6).

Sagsøger offentliggjorde herefter børnesamtalen med parternes fællesbarn på Facebook, ligesom sagsøgte har været meget aktiv med at lave opslag omkring forældrefremmedgørelse og retorisk spurgt på Facebook hvilken diagnose en forælder som forældrefremmedgør lider af.

Sagsøgte har efterfølgende opsøgt sagsøgte adskillige gange trods parternes forlig, hvor sagsøger blandt andet finder han er berettiget til at fyre fyrværkeri af ude foran sagsøgte hjem nytårsaften, så fællesbarnet kunne se det flotte fyrværkeri, adskillige gange er kommet for at ringe på for at snakke med fællesbarnet senest i forbindelse med at sagsøgers hund er død, hvorefter sagsøger kom forbi sagsøgtes bopæl med den døde hund.

Sagsøgte fik lov til i anledning af sag om forældremyndighed at skrive en sms til fællesbarnet på bestemt tidspunkt, hvor sagsøgte og dennes mor skrev nogle meget ubehagelige beskeder til fællesbarnet og beskrev sagsøgte som psykisk syg.

Idet sagsøger således ikke udleverede sagsøgtes og fællesbarnets effekter, ikke respekterede at lade sagsøgte og fællesbarnet være måtte sagsøgte anmode om genoptagelse af spørgsmålet om foræl-dremyndighed (7), hvilket blev afslået af Familieretshuset og fami-lieretten, mens Østre Landsret henset til sagsøgers handlemønster, herunder med offentliggørelse af børnesamtale fandt, at der var væsentligt nyt, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling ved Familieretshuset, hvor sagsøger har formået at trænere sagen ved at dennes ”partsrepræsentant” ikke havde mulighed for at del-tage ved de møder, som parterne blev indkaldt til.

Da sagsøgte anmodede om genoptagelse af spørgsmålet om foræl-dremyndighed bad sagsøger om genoptagelse af spørgsmålet om samvær (8), trods fællesbarnet ikke ønsker at se sagsøger, hvilket sagsøger burde være fuldt vidende om efter alle de gange han har

23

opsøgt sagsøgte og fællesbarnet på sagsøgtes bopæl, hvor sagsøgte har måtte demontere ringeklokken for at få fred fra sagsøger, lige-som sagsøgte har fået mørklægningsgardiner.

Sagsøger har foranlediget, at dennes mor har ansøgt om samvær med fællesbarnet (9), hvilket blev afslået efter hovedforhandling og børnesamtale med fællesbarnet. Sagsøger lagde i den anledning op-slag op på diverse grupper på Facebook, hvor han instruerede an-dre medlemmer af pågældende grupper om, at de kunne få deres forældre til at søge om samvær.

Retten i Næstved behandler på nuværende tidspunkt en sag om samvær, hvor sagsøgers far har søgt om samvær (10)

Parterne ophævede deres samliv oktober 2020, men har endnu ikke formået at gennemføre bodeling, i det sagsøger ikke har villet udle-vere økonomiske oplysninger på anmodning. Der blev afholdt vej-ledningsmøde (11) i skifteretten, men sagsøger ville ikke medvirke til bodeling, i det sagsøger ikke var enig i skæringstidspunktet for parrets fælles ejendom og dels insisterede på, at det i bodelingsafta-len blev anført, at sagsøgte ikke havde krav på pensionskompensa-tion, hvorfor retten i Næstved 7 december 2023 har indkaldt par-terne til et nyt vejledningsmøde (12).

Sagsøgte hævede umiddelbart efter parternes samlivsophævelse alle fælleskonti og tilbagekaldte sagsøgers adgang til konti, ligesom sagsøger ikke har villet medvirke til bodeling, hvorfor sagsøgte ikke har haft nogle penge at leve for, hvilket sag om børnebidrag også bidrog til. Sagsøgte måtte som følge heraf flytte sammen med sin nye kæreste tidligere end påtænkt og ønsket.

Sagsøgtes sam-menflytning med sin nye kæreste har medført, at sagsøger over for Familieretshuset påstået at ægtefællebidraget fastsat af retten i Næ-stved skulle bortfalde, i det sagsøgte havde fået ny samlever, trods denne oplysning ligeledes var retten bekendt, hvorfor sagsøgte nu har måtte indbringe dette spørgsmål for retten (13).

Der har været en sag ved kommunen, hvor sagsøger ikke ville ac-ceptere, at fællesbarnets adresse blev flyttet, trods hun ikke opholdt sig hos sagsøger. Dette medførte, at sagsøgte ikke kunne få kon-tanthjælp som enlig forsøger. Sagsøger har ligeledes sendt under-retning til Ankestyrelsen omkring bekymring for parternes fælles-barn.

Endelig har sagsøger nu anlagt nærværende sag (14), som indled-ningsvis omhandlede sagsøger postulerede betalinger til fars rets-hjælp og nu omhandler mortifikation samt kompensation, for op-lysninger som end ikke er fremsat af sagsøgte.

Således har sagsøgers adfærd efter parternes samlivsophævelse fo-reløbig medført 14 sager ved domstolene, eksklusive ankeinstanser mv., hvilket ligeledes bestyrker rimeligheden i det af Kvindekrisecenter 1 anførte omkring, at sagsøgte har været udsat for psykisk vold.

24

2.5 Chikane over for personer som støtter sagsøgte

Det har været kendetegnende efter samlivsophævelsen, at sagsøger har forsøgt at chikanere alle personer som har støttet Sagsøgte efter skilsmissen:

Således har sagsøger efter det oplyste politianmeldt Kvindekrisecenter 1, Næstved Kommune, Famileretshuset samt Næstved Kommune. Sagsøger har ligeledes anmeldt sagsøgtes kæreste for vold, mis-brug, børnemishandling og psykisk vold.

Sagsøger har herudover klaget over Næstved Kommune og Famili-eretshuset til Ombudsmanden.

Sagsøgte har stedse siden parternes samlivsophævelse brugt advo-kat Anders Brøndtved, hvilket har medvirket til, at sagsøger ligele-des har chikaneret denne ved at indgive 3 klager til advokatnæv-net, som alle er blevet afvist, lavet negativ trustpilotanmeldelse af henholdsvis Advokatfirma 1 og Advokatfirma 2, hvor advokat Anders Brøndtved arbejde indledningsvis og for nu-værende i sagskomplekset.

Sagsøger har herudover lavet adskillige facebookopslag, hvor han anfører, at der hos advokatfirmaet er en advokat som ikke overholder FN’s Børnekonvention, som forældre-fremmedgør og konfliktoptrapper. Sagsøger har herudover skrevet til partnergruppen i Advokatfirma 2.

Sagsøgte og dennes ad-vokat antager, at sagsøgers handlemønster kan tilskrives et ønske om, at advokat Anders Brøndtved udtræder af sagen, hvorved sagsøgte ikke kan få den nødvendige juridiske rådgivning, som sagsøgers handlemønster fordrer.

Det er på den baggrund sagsøgtes opfattelse, at der skal ske frifin-delse for den af sagsøger nedlagte påstand, i det ytringerne ikke er fremsat af sagsøgte. Såfremt retten måtte nå frem til, at sagsøgte har ansvaret for pågældende ytringer, er det sagsøgtes opfattelse, at sagsøgte ved sin sagsfremstilling i nærværende processkrift har ty-deliggjort, at vurderingen fra Kvindekrisecenter 1 er sket med rette

2.6 Sagsøgers egne ytringer:

Det skal bemærkes, at sagsøger om nogen har anvendt og udbredt termerne psykisk vold, psykisk terror, forældrefremmedgørelse med mere i sin korrespondance til omverden, i form af et utal af opslag på Facebook, hvor sagsøger har:

•beskyldt sagsøgte, dennes familie samt krisecenteret for psy-kisk vold og forældrefremmedgørelse samt at sagsøgte angi-veligt skulle have påvirket fællesbarnets oplevelse af samvær (Bilag A)

•beskyldt flere personer samt offentlige instanser for at sagsø-ger for andet år i træk ikke var en del af fællesbarnets fød-selsdag samt beskyldt for psykisk overgreb og børnemis-handling (Bilag B)

•anført at parternes fællesbarn af sagsøgte og dennes familie er udsat for psykiske overgreb, psykisk tortur samt børne-

25

mishandling og har gjort dette kontinuerligt over 2 år (Bilag C)

•henvist til dokumentar om forældre fremmedgørelse i for-hold til parternes konflikt (Bilag D)

•lavet opslag der fremstår som generel orientering om over-greb, psykisk tortur, manipulation samt børnemishandling (Bilag E)

•linket til artikler omkring forældrefremmedgørelse (Bilag F samt Bilag G)

•kaldt sagsøgte og dennes samlever for et psykisk sygt og re-tarderet par, som har været medvirkende til psykisk over-greb på parternes fællesbarn (Bilag H)

•lavet peptalk omkring at forældre, som er fremmedgjorte, er den bedste rollemodel for sit barn, selvom barnet er udsat for psykisk vold og børnemishandling af den anden foræl-dre samt af de udenfor pædagogisk rækkevidde advokater, som ikke vil børnene det bedste (Bilag I)

Sagsøger har herudover selv på Facebook henvist til børnesamtale med bemærkning om sagsøgtes og dennes families påvirkning af fællesbarnet, hvor parternes fællesbarn i børnesamtale ved Familie-retshuset af den 12. marts 2021 (Bilag J) har fortalt:

Barnet beskriver sin far som en meget sur mand. Hun fortæller, at han tit skældte ud. Ut. Spøger hvem det var der blev skældt ud af faren og Barnet uddyber, at det var hende, moren, hunden og farmoren. Barnet fortæller, at hendes far råber virkelig højt, når han skælder ud. Hun fortæller også om en gang, hvor han kastede med ting fra køleskabet. Hun uddyber, at det er længe siden. Barnet siger i forlængelse heraf, at hendes far har et meget hidsigt temperament og at hun er bange for ham.

Sagsøger bemærker i den anledning, at social kontrol har fjernet barnets mulighed for sandheden samt at sagsøgte skulle have be-gyndt operation hjernevask af fællesbarnet med hjælp fra krisecen-ter samt en af sagsøgtes nære familiemedlemmer (Bilag K), samt i opslag om en anden børnesamtale beskyldt sagsøgte for at putte utallige løgne i hovedet på fællesbarnet kontinuerligt i over 2,5 år, hvilket sagsøger beskriver som en syg handling fra en person som burde søge hjælp.

Tænk at min datter er indespærret i lejlighe-den som er så tæt på mig. Næstved Kommunes Center for Børn og unge er decideret medvirkende til psykiske overgreb, psykisk tor-tur og børnemishandling ved at bibeholde min datter i et univers som er så forfærdeligt (Bilag L).

Sagsøger har videre skrevet sms’er til parternes fællesbarn, at grun-den til, at parternes fællesbarn ikke må se sagsøger er, fordi sagsøgte har skiftet ham ud med en anden og skulle have set den anden, mens parterne var sammen og da fællesbarnet beder sagsø-ger stoppe anfører sagsøger, at der er tale om overgreb samt frem-medgørelse, som Kvindekrisecenter 1 har påført fællesbarnet. (Bilag M)

Sagsøger har videre i forbindelse med revisitationsrapport omkring specialundervisning til fællesbarnet i sin partshøring anført:

26

Det sårer mit hjerte meget, at læse at min dejlige datter ikke har rykket sig meget det seneste år. Det er utroligt at barnets mor (sagsøgte) ikke har bidraget med noget som helst for at få Barn i en positiv retning, årsagen er vel, at hun bruger mere tid på at få Barn til at hade sin far fremfor egentlig børneopdragelse og lektie-hjælp. (…) Desuden vil jeg gerne have, at du indberetter kommu-nen omkring decideret svigt og manglende motivation og hjælp fra moderen mht. Barns skolegang. (Bilag N).

Sagsøger har på forældreintra skrevet til forældrene til fællesbar-nets klassekammerater, hvorledes han i 3 år ikke har set fællesbar-net grundet samværschikane og forældrefremmedgørelse, at fælles-barnet er blevet manipuleret og tvunget til at sige forfærdelige ting som sagsøger (Bilag O), noget som ingen børnesamtaler, der har været med fællesbarnet, i øvrigt bakker op om.

Sagsøger har videre på forældreintra til alle forældre til Barns klassekammerater skrevet, hvorledes han af Næstved Kommune har oplevet en mørk og forfærdelig side af systemet, hvor sagsøger fremhæver magtmisbrug, indicier og bagvaskelse af personer. At sagsøger bliver stemplet som en dårlig forælder, fordi Center for Børn og Unge har rabiate feministiske individer (Bilag P).

Sagsøger har videre på Facebook ytret, hvorledes han har haft diskussion med en børnesagsbehandler fra Næstved Kommune omkring, at han er udsat for forældrefremmedgørelse, idet parternes fællesbarn angiveligt (…) ud af den klare luft siger ting som hun aldrig har sagt før, først efter hun har været i den anden forældres varetægt og al kommunikation mellem mig og mit barn er blevet afskåret (…) og slutter af med (…) Hvordan oplever I det når I fortæller om forældrefremmedgørelse til kommunen (Bilag Q).

I en kommentar til opslaget angiver at Næstved Kommune decideret er medvir-kende til psykiske overgreb, psykisk tortur og børnemishandling. (Bilag R).

Sagsøger har også skrevet om Familieretshuset, at de medvirker til børnemishandling, psykisk tortur, overgreb og har flere ansatte som yder decideret magtmisbrug og er løgnere. Sagsøger er angive-ligt politianmeldt herfor (Bilag S).

Endelig har sagsøger også skrevet på facebook om opskriften på børnemishandling, psykiske overgreb og psykisk tortur på et barn.

Først tager man ”en” del mental ustabil forælder og tilføjer ”flere” dele dennes mentale ustabile familiemedlemmer samt udenfor pæ-dagogisk rækkevidde venner. Dernæst tilføjes ”lige store” dele af et korrupt krisecenter, mental ustabil advokat og en magtliderlig kommunal børnesagsbehandler. Og blander godt sammen til man får en tyk ustabil psykotisk blanding. Tilsidst tilsætter man dele af inkompetente medarbejdere i Familieretshuset og krydret med dommere som overtræder flere internationale konventioner. Det hele koges op og du får en ret som smager af børnemishandling, overgreb og psykisk tortur. (Bilag T)

27

Sagsøger har efterfølgende gjort sin facebook privat, men det for-modes, at sagsøger har fortsat med sine injurierende ytringer på Facebook og i private beskeder til alle, som har givet ham ørenlyd.

Ovenstående facebookopslag, sms’er samt opslag på forældreintra er alene en lille del af sagsøgers kampagne mod sagsøgte, hvorfor hele sagsøgers søgsmål savner mening henset til sagsøgers egen ageren, som alt andet lige er markant mere omfattende og injurie-rende end nærværende sags omdrejningspunkt. Sagsøgte har ikke ønsket at forfølge sagsøgers smædekampagne mod sagsøgte, sagsøgters familie og venner, krisecenter, Næstved Kommune, Fa-milieretshuset og domstolene.

3. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at den yt-ring som sagsøger søger mortificeret ikke er fremsat at sagsøgte men alene vedstået på baggrund af hendes beretning omkring par-ternes samliv, hvorefter Kvindekrisecenter 1 har lavet udtalelsen. Sagsøgte har ej heller udbredt udtalelsen, hvorfor der ikke kan afsiges dom om mortifikation.

Sagsøgte har i sin fremstilling af parternes samliv, som i øvrigt ikke ses bestridt af sagsøger udvist en adfærd, som vil kunne karakteri-seres som psykisk vold, uagtet sagsøgte ikke har indgivet politian-meldelse.

Sagsøger har også efter parternes samlivsophævelse fortsat sin ad-færd med underskriftsindsamling mod sagsøgte, stalking, chikanøs adfærd med uanmodede henvendelser, utallige sagsanlæg mv.

Sagsøger har gjort alt hvad der stod i hans magt i forhold til at fortrænge personer som støttede sagsøgte uanset om det var advo-kat, kommune, Familieretshuset, krisecenter mv. ved klager, politi-anmeldelser, anmeldelser på trustpilot og negativ omtale på sociale medier.

Sagsøger har såvel på facebook, på skoleintra samt på sms’er til fællesbarnet har udbredt beskyldninger om såvel sagsøgte, sagsøg-tes familie og venner, sagsøgtes advokat, Krisecentret som tog imod sagsøgte, Næstved Kommune, Familieretshuset samt domsto-lene for at medvirke til børnemishandling, psykiske overgreb, psy-kisk tortur, samværschikane, forældrefremmedgørelse, psykisk vold, manipulation, løgne, social kontrol, hjernevask, indespærring. Sagsøger kalder sagsøgte og dennes kæreste for et psykisk sygt og retarderet par, som har været medvirkende til psykisk overgreb.

Sagsøgers sagsanlæg er således åbenlyst chikane af sagsøgte, hvor sagsøgte rettelig kunne rette et endog endnu større krav mod sagsøger for dennes utallige injurierende opslag, kommentarer, sms’er samt forældreintrabeskeder som kommer ud til en meget

28

større mængde personer end den krisecentererklæring, som sagsø-ger har sagsøgt på baggrund af. Alene på baggrund af sagsøgers egen ageren og det allerede i sagen fremkomne, bør der ydermere ske frifindelse for sagsøgers chika-nøse sagsanlæg.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøger kan kun få medhold i sine påstande om mortifikation, tortgodtgø-relse og erstatning, hvis han kan godtgøre, at Sagsøgte har fremsat eller udbredt ærekrænkende udtalelser, jf. straffelovens § 267, stk. 1.

Retten finder, at Sagsøgte alene er ansvarlig for sine egne udtalel-ser over for krisecenterets medarbejdere i forbindelse med indflytningsbrevet af 19. november 2020 og den krisecenterfaglige erklæring af 6. marts 2021. Hun er derimod ikke ansvarlig for de udsagn, der beror på krisecenterets egne vurde-ringer. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Sagsøgte havde ad-gang til at gøre sig bekendt med skrivelserne, men det i skrivelserne anførte kan indgå i bevisvurderingen af, hvad Sagsøgte sagde på krisecenteret.

Efter indholdet af de to skrivelser sammenholdt med Sagsøgtes forklaring finder retten, at det ikke er godtgjort, at Sagsøgte på kri-secenteret beskyldte Sagsøger for psykisk vold, strafbare trusler eller stal-king eller andre ærekrænkende forhold.

Det kan alene lægges til grund, at Sagsøgte fortalte om og beskrev sin opfattelse af overvågning, forskellige former for kontrol, ikke strafbare trus-ler og sin egen og Barns utryghed under samlivet og i forbindelse med sam-livsophævelsen, hvilket ikke kan anses for ærekrænkelser omfattet af straffe-lovens § 268, stk. 1.

Allerede af denne grund skal Sagsøgte frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inkl. moms på 25.000 kr.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte skal frifindes.

Sagsøger skal til Sagsøgte inden 14 dage betale sagsomkostnin-ger med 25.000 kr.

29

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 21-11-2024 kl. 12:46 Modtagere: Advokat (H) Anders Christian Brøndtved, Sagsøger, Advokat (L) Ulrik Thorslund Vindberg, Sagsøgte