BS-18337/2021-ROS

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 119.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ROSKILDE

DOM

afsagt den 3. februar 2023

Sag BS-18337/2021-ROSSagsøger(advokat Lars Merrild Hareskov)modRevisornævnet(advokat Paw Jensen)Denne afgørelse er truffet af Dommer.Sagens baggrund og parternes påstandeDenne sag, der er anlagt den 10. maj 2021, drejer sig om berettigelsen af en bødepå 100.000 kr., som Revisornævnet har pålagt Sagsøgerfor tilsidesættelse af god revisorskik og overtrædelse af revisorloven § 24, stk. 1og stk. 2, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5.Sagsøger har nedlagt følgende påstande: Principalt: Den af Revisornævnet i sag nr. 70/2020 pålagte bøde på 100.000 kr. ændres til en advarsel.

Subsidiært: Den af Revisornævnet i sag nr. 70/2020 pålagte bøde på 100.000 kr. nedsættes til et af retten fastsat beløb på mindre end 100.000 kr.

Mere subsidiært:

2

Sagen hjemvises til Revisornævnet.

Revisornævnet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen Sagen vedrører prøvelse af Revisornævnets kendelse af 12. april 2021, hvorved Revisornævnet pålagde Sagsøger en bøde på 100.000 kr. for tilsidesættelse af god revisorskik og overtrædelse af revisorloven § 24, stk. 1 og stk. 2, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5.

Af Revisornævnets kendelse fremgår bl.a.:

”…

kendelse:

Ved skrivelse af 7. august 2020 har Erhvervsstyrelsen i medfør af re-visorlovens § 43, stk. 3, indbragt Sagsøger for Revisornævnet.

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Sagsøger har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 11. februar 1994 og har været tilknyttet Revisionsfirma P/S 1, CVR nr. 1 fra den 1. juli 2012 til den 2. januar 2021 og tilknyttet Revisionsfirma P/S 2, cvr.nr. CVR nr. 2 fra den 29. december 2020.

Klagen: Erhvervsstyrelsen har fremsat følgende klage: Revisorlovens § 24, stk. 2, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, er overtrådt, idet indklagede har afgivet en revisionspåtegning på årsregnskabet for Virksomhed ApS 1 for 2016 og 2017, i hvilket selskab Vidne var bestyrelsesformand i hele regnskabsåret 2016 og 2017, desuagtet at begge indirekte via deres respektive holdingsel-skaber ejer samtlige kapitalandele og stemmerettigheder i Virksomhed ApS 2, hvori Vidne er direktør.

Sagsfremstilling

: Virksomhed ApS 1 (revision) Indklagede har den 14. juni 2017 gennem Revisionsfirma P/S 1, afgivet revisionspåtegning på årsregn-skabet for Virksomhed ApS 1 for regnskabsåret 2016. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat var negativt med 748.578

3

kr. (2015 negativt med 1.098.948 kr.), at anlægsaktiver i alt udgjorde 1.039.517 kr. (2015 med 1.171.188 kr.), at omsætningsaktiver i alt ud-gjorde 5.152.504 kr. (2015 med 7.399.597 kr.), at egenkapitalen udgjorde 5.884.160 kr. (2015 med 8.343.377 kr.) samt, at balancesummen var på 6.192.021 kr. (2015 med 8.571.397 kr.). Det fremgår endvidere, at Vidne den 14. juni 2017 som be-styrelsesmedlem har underskrevet ledelsespåtegningen.

Indklagede har endvidere den 28. juni 2018 gennem Revisionsfirma P/S 1, afgivet revisionspåtegning på årsregnskabet for Virksomhed ApS 1 for regnskabsåret 2017. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat var negativt med 224.757 kr., at anlægsaktiver i alt udgjorde 858.107 kr., at omsæt-ningsaktiver i alt udgjorde 4.840.340 kr., at egenkapitalen udgjorde 5.659.403 kr. samt, at balancesummen var på 5.698.447 kr.

Af Erhvervsstyrelsens cvr-udskrift af 30. juni 2020 for Virksomhed ApS 1, CVR nr. 3, fremgår blandt andet, at selskabet er oprettet den 26. august 2008, at selskabet tegnes af direktionen eller af et besty-relsesmedlem i forening med direktionen samt, at Vidne har været bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1 fra den 26. august 2008 til den 28. juni 2018 .

Fra registreringen af Vidnes fratrædelse som bestyrelses-formand for Virksomhed ApS 1, jf. sagens bilag 11, der er kopi af regi-streringen, fremlagt af Erhvervsstyrelsen, har Erhvervsstyrelsen be-kræftet, at en medarbejder fra Revisionsfirma P/S 1, den 28. juni 2018 afregistrerede Vidne som bestyrelsesformand for Virksomhed ApS 1, samt be-kræftet, at det fremgår af denne registrering, at Vidnes fratrædelse skete samme dag, som det blev registreret, og ikke efter af-givelsen af årsregnskabet for 2016.

Indklagede har fremlagt en den 13. januar 2021 dateret erklæring, un-derskrevet af Vidne. Af erklæringen fremgår følgende

” Vedr. udtræden af bestyrelsen i Virksomhed ApS 1 Undertegnede Vidne, bekræfter -at jeg afbrød mit samarbejde med Person 1 i december

2016,

-at jeg ikke har deltaget i bestyrelsesmøder i Virksomhed ApS 1 si-

den dette tidspunkt,

-at jeg hverken har deltaget i eller har haft indflydelse på udarbejdel-

sen af årsregnskabet 2016,

4

-at jeg alene underskrev Virksomhed ApS 1's årsregnskab for 2016,

fordi jeg på det tidspunkt for aflæggelsen af årsregnskabet ved en fejl ikke var blevet udmeldt af bestyrelsen, og

-at jeg fratrådte i Virksomhed ApS 1 den 14. juni 2017 efter aflæg-

gelsen af årsregnskab for 2016.

Den i CVR-foretagne registrering af 28. juni 2018. hvoraf fremgår, at jeg fratrådte bestyrelsen i Virksomhed ApS 1 den 28. juni 2918, beror såle-des på en fejl.”

Virksomhed ApS 3 Af Erhvervsstyrelsens cvr-udskrift af 30. juni 2020 for Virksomhed ApS 3, CVR nr. 4, fremgår blandt andet, at indklagede fra selskabets stiftelse den 19. november 2007 har været den reelle ejer af samtlige ka-pitalandele og stemmerettigheder og har været direktør fra den 22. november 2017, at selskabet er stiftet af Virksomhed ApS 4 samt, at sel-skabet tegnes af direktør.

Virksomhed ApS 2 Af Erhvervsstyrelsens cvr-udskrift af 30. juni 2020 for Virksomhed ApS 2, CVR nr. 5, fremgår blandt andet, at selska-bet er stiftet den 30. september 2009, at indklagede er stifter af selskabet, at selskabet tegnes af direktionen, at Vidne har været sel-skabets direktør fra den 1. maj 2017 samt, at Vidne fra den 6. februar 2020 har været selskabets reelle ejer af såvel kapitalandele som stemmerettigheder.

Erhvervsstyrelsen har endvidere oplyst, at Virksomhed ApS 3 har ejet 40 pct. af kapitalandelene og stemmerettighederne i Virksomhed ApS 2 frem til den 6. februar 2020.

Det fremgår af årsrapport for regnskabsåret 1. oktober 2015 til 30. sep-tember 2016 for Virksomhed ApS 2, at direktionen består af Person 2, der også har underskrevet ledelsespåtegnin-gen, at det i ledelsesberetningen er anført, at selskabet har realiseret et resultat efter skat på 0 kr., hvilket er som forventet, samt at selskabet forventes af få meget lav driftsaktivitet i det kommende år og et nul-re-sultat, at aktiver i alt udgjorde 993.113 kr., der var 20.825 stk. unoterede aktier i Virksomhed A/S 1 By optaget til kostpris, at gældsforpligtelser var på 868.113 kr. samt, at egenkapitalen udgjorde 125.000 kr.

Årsrap-porten er ikke påført revisionspåtegning.

Det fremgår af årsrapport for regnskabsåret 1. oktober 2016 til 30. sep-tember 2017 for Virksomhed ApS 2, at direktionen består af Vidne, der også har underskrevet ledelsespå-

5

tegningen, at det i ledelsesberetningen er anført, at selskabet har realise-ret et resultat efter skat på 0 kr., hvilket er som forventet, samt at selska-bet forventes af få meget lav driftsaktivitet i det kommende år og et nul-resultat, at aktiver i alt udgjorde 993.113 kr., der var 20.825 stk. unote-rede aktier i Virksomhed A/S 1 By optaget til kostpris, at gældsfor-pligtelser var på 868.113 kr. samt, at egenkapitalen udgjorde 125.000 kr. Årsrapporten er ikke påført revisionspåtegning.

Virksomhed ApS 5 Af Erhvervsstyrelsens cvr-udskrift af 30. juni 2020 for Virksomhed ApS 5, CVR nr. 6, fremgår blandt an-det, at selskabet, der er stiftet den 1. juli 1986 tegnes af direktionen, at Vidne er direktør i selskabet, samt at Vidne har været den reelle ejer af samtlige kapitalandele og stemmerettighe-der i selskabet fra den 15. januar 1987.

Erhvervsstyrelsen har endvidere oplyst, at Virksomhed ApS 5 har ejet 60 pct. af kapitalandelene og stemmeret-tighederne i Virksomhed ApS 2 fra den 30. januar 2014, og at Vidne har været direktør i selskabet fra den 1. maj 2017.

I en skrivelse af 23. januar 2020 til indklagede har Erhvervsstyrelsen fremsendt høring, hvoraf det blandt andet fremgår, at Erhvervsstyrel-sen havde til hensigt at indbringe indklagede for Revisornævnet for blandt andet det nu indbragte forhold.

I en skrivelse af 19. marts 2020 har indklagede besvaret høringen og an-ført følgende:

” … Baggrunden for Erhvervsstyrelsens opfattelse, hvorefter Sagsøger Ikke har været uafhængig i forbindelse med revision af årsregnskaber for de tre nævnte selskaber, er, at Sagsøger sammen med Vidne er (ultimative) ejere af anparterne i Virksomhed ApS 2, hvilket – som også anført i Erhvervsstyrelsens skrivelse af 23. januar 2020 – har været tilfældet siden januar 2014.

Som ligeledes anført i styrelsens skrivelse af 23. januar 2020 ejer selskabet Virksomhed ApS 3 (100% ejet af Sagsøger) 40% af anparterne i Virksomhed ApS 2, mens de resterende 60% af anparterne ejes af Virksomhed ApS 5, som er 100% ejet af Vidne.

Ifølge det af Sagsøger oplyste har Virksomhed ApS 2 ikke i den for sagen relevante periode haft anden aktivitet end ejerskabet til ca. 0,9% af aktierne i biotekselskabet Virksomhed A/S 1. …

6

2. Faktiske oplysninger Som også nævnt i styrelsens høringsbrev er Virksomhed ApS 6 100% ejet af Virksomhed ApS 5. Efter det foreliggende har Vidne siden december 2013 været direktør i Virksomhed ApS 6, og han har siden 1986 været direktør i Virksomhed ApS 5. For så vidt angår Virksomhed ApS 1, gælder ifølge det oplyste, at Vidne var bestyrelsesfor-mand fra 2008 indtil den 28. juni 2018.

Vidne har ikke haft ejerandel i Virksomhed ApS 1. Til supplering af, hvad der fremgår af Erhvervsstyrelsens skrivelse af 23. januar 2020, gælder, at et af Vidne ejet selskab i en periode fra 2012 til 2017 ejede 2% af aktierne i selskabet Virksomhed A/S 2, som er et datterselskab af Virksomhed ApS 1. Sagsøger har også re-videret årsregnskaber for Virksomhed A/S 2 til og med regnskabsåret 2018.

Sagsøger har supplerende oplyst, at det af Vidne ejede selskab i sin tid erhvervede aktierne i Virksomhed A/S 2 for 10.000 kr., og at aktierne blev afhændet i 2017 forud for aflæggelsen af årsregn-skab for Virksomhed A/S 2. Sagsøger har desuden revideret årsregnskaber for Virksomhed ApS 1 for 2016, 2017 og 2018 samt tidligere år.

Sagsøger har vedrørende Virksomhed ApS 1 oplyst, at Vidnes bestyrelsespost var helt passiv, og at selskabets eneste aktiv var aktierne i Virksomhed A/S 2, som havde en professionel bestyrelse. … Sagsøger har ikke i forbindelse med revision af årsregnskaber for Virksomhed ApS 1 og Virksomhed A/S 2 i de uafhængighedsvurderinger, som forefindes i Revisionsfirma P/S 1's revisionssystem (CaseWare), forholdt sig til sin relation til Vidne.”

Ved skrivelse af 7. august 2020 har Erhvervsstyrelsen herefter truffet af-gørelse i sagen, herunder om at indbringe indklagede for Revisornæv-net. …

Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Revisornævnet lægger som ubestridt og erkendt til grund, at indkla-gede den 14. juni 2017 har afgivet revisionspåtegning på årsregnskabet Virksomhed ApS 1 for årsregnskabet for 2016, at indklagede den 28. juni 2018 har afgivet revisionspåtegning på årsregnskabet Virksomhed ApS 1 for årsregnskabet for 2017 samt, at Vidne har været bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1 fra den 26. august 2008 til den 28. juni 2018, dvs. i begge regnskabsår og på begge tidspunkter for indklagedes revisionspåtegning.

Det bemærkes, at Revisornævnet ikke finder at kunne tillægge det nogen bevismæssig vægt, at indkla-gede har oplyst, at Vidnes underskrift på ledelsespåteg-

7

ningen på årsregnskabet for Virksomhed ApS 1 for 2016 var ”en ren forma-litet” . Det bemærkes endvidere, at Revisornævnet ved sin bevisvurde-ring har lagt den til Erhvervsstyrelsen indberettede datering den 28. juni 2018 til grund. Den af indklagede indhentede erklæring af 13. ja-nuar 2021 fra Vidne ikke kan føre til et andet resultat.

Revisornævnet lægger endvidere som ubestridt og erkendt til grund, at indklagede, der har stiftet selskabet Virksomhed ApS 3, på erklæringstids-punkterne og i regnskabsårene 2016 og 2017 for Virksomhed ApS 1 ejede samtlige kapitalandele og stemmerettigheder i Virksomhed ApS 3 samt, at Virksomhed ApS 3 ejede 40 % af kapitalandelene og stemmeret-tighederne i Virksomhed ApS 2, hvori Vidne fra den 1. maj 2017, dvs. på erklæringstidspunktet for indkla-gedes revisionspåtegning for regnskabsåret 2016 for Virksomhed ApS 1 og i en del af regnskabsåret 2017 samt på erklæringstidspunktet for indklagedes revisionspåtegning for regnskabsåret 2017 for Virksomhed ApS 1, var direktør.

Revisornævnet lægger endelig som ubestridt og erkendt til grund, at Vidne på erklæringstidspunkterne og i regnskabsårene 2016 og 2017 for Virksomhed ApS 1 ejede samtlige kapitalandele og stemmerettigheder i Virksomhed ApS 5, at Vidne på erklæringstidspunkterne og i regnskabsårene 2016 og 2017 for Virksomhed ApS 1 var direktør i Virksomhed ApS 5, at i Virksomhed ApS 5 på erklæringstidspunkterne og i regnskabsår-ene 2016 og 2017 for Virksomhed ApS 1 ejede 60 % af kapitalandelene og stemmerettighederne i Virksomhed ApS 2, hvori Vidne som anført ovenfor fra den 1. maj 2017, dvs. på er-klæringstidspunktet for indklagedes revisionspåtegning for regn-skabsåret 2016 for Virksomhed ApS 1 og i en del af regnskabsåret 2017 samt på erklæringstidspunktet for indklagedes revisionspåtegning for regnskabsåret 2017 for Virksomhed ApS 1, var direktør.

Efter revisorlovens § 24, stk. 1 og stk. 2, skal en revisor for enhver op-gave efter revisorlovens § 1, stk. 2. - hvor revisor optræder som offent-lighedens tillidsrepræsentant - være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører.

En revisor er ikke uafhængig, hvis der forelig-ger et direkte eller indirekte økonomisk, forretnings- eller ansættelses-mæssigt forhold, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om revisors uafhængighed.

Efter bekendtgørelsen om godkendte re-visorers og revisionsvirksomheders uafhængighed må en revisor ikke udføre opgaver som omhandlet i revisorlovens § 1, stk. 2, når der fore-ligger trusler, der kan vække tvivl om revisors uafhængighed hos en

8

velinformeret tredjemand, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Trusler mod uafhængighed foreligger efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, så-fremt en revisor, der er knyttet til en opgave, har en forretningsmæssig forbin-delse med den virksomhed, som opgaven vedrører, som indebærer en fælles kommerciel eller økonomisk interesse, medmindre den forret-ningsmæssige forbindelse udøves inden for begge parters normale virk-somhed på normale forretningsmæssige vilkår.

Revisornævnet finder, at indklagedes og Vidne hver især indirekte via deres respektive helejde selskaber, Virksomhed ApS 3 og Virksomhed ApS 5, ejerskab af hen-holdsvis 40% og 60% af kapitalandelene og stemmerettighederne i Virksomhed ApS 2, hvori Vidne endvi-dere fra den 1. maj 2017 var direktør, på erklæringstidspunkterne for og i regnskabsårene 2016 og 2017 for Virksomhed ApS 1, udgør et profes-sionelt og dermed forretningsmæssigt samarbejde og en forretnings-mæssig forbindelse - der ikke er omfattet af de pågældendes normale virksomheder, herunder indklagedes virksomhed som offentlighedens tillidsrepræsentant som godkendt statsautoriseret revisor – mellem de involverede personer og selskaber, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5.

Det tilføjes i denne forbindelse, at normal virksomhed for en revisor - i lovens og uafhængighedsbekendtgørelsens forstand -er som offentlighedens tillidsrepræsentant at foretage revision og afgive erklæringer i henhold til revisorlovens § 1, stk. 2. Revisornævnet finder endvidere, at den forretningsmæssige forbindelse indebærer en fælles kommerciel og økonomisk interesse af ikke ubetydeligt omfang.

Revisornævnet finder endvidere, at den anførte forbindelse mellem ind-klagede og Vidne, der endvidere den 14. juni 2017 som bestyrelsesmedlem har underskrevet ledelsespåtegningen på årsregn-skabet for regnskabsåret 2016 for Virksomhed ApS 1, som indklagede har afgivet sin revisionspåtegning på, kan vække tvivl om indklagedes uafhængighed hos en velinformeret tredjemand.

På denne baggrund er det bevist, at indklagede har overtrådt revisor-lovens § 24, stk. 1 og 2, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 5, og herved tilsidesat god revisorskik.

Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at overholdelse af habilitets-reglerne er fundamental for tilliden til en revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant. Efter Revisornævnets faste praksis - også efter æn-dringen af revisorloven med virkning fra den 17. juni 2016 - fastsættes en bøde på 100.000 kr. for overtrædelser af habilitetsbestemmelserne,

9

medmindre der foreligger særlige formildende eller skærpende om-stændigheder.

Revisornævnet finder ikke, at der i denne sag foreligger formildende omstændigheder i forbindelse med indklagedes tilsidesæt-telse af god revisorskik, der angår tilsidesættelse af reglerne om uaf-hængighed som offentlighedens tillidsrepræsentant og dermed en tilsi-desættelse af helt grundlæggende krav til en revisor ved afgivelse af re-visionspåtegningen.

Det af indklagede anførte om baggrunden for over-trædelserne kan ikke føre til et andet resultat. Revisornævnet finder ej heller, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde en forhø-jelse af bøden. På denne baggrund pålægges indklagede, Sagsøger. i medfør af revisorlovens § 44, stk. 1, en bøde på 100.000 kr.

Thi bestemmes

:

Indklagede, Sagsøger, pålægges en bøde på 100.000 kr. …”

Forklaringer Sagsøger og Vidne har afgivet forklaring.

Sagsøger har forklaret, at han er statsautoriseret revisor og siden den 1. januar 2021 har været partner i Revisionsfirma P/S 2 i København. Indtil da var i en årrække partner i Revisionsfirma P/S 1.

Han mødte Vidne i august 1992 i forbindelse med en investor-gruppes opkøb af Bank efter Riskær-koncernens sammenbrud. Vidne var økonomichef i banken, og han var selv revisor for banken. Han har siden fra tid til anden formidlet kontakt mellem kunder og Vidne, men Vidne varetog primært egne forretninger. Han har haft Vidne som en del af sit netværk, men de har ikke haft en pri-vat relation.

Han stiftede Virksomhed ApS 2 med henblik på, at selskabet skulle eje nogle byggegrunde i en periode med henblik på senere afhændelse. Da grun-dene var solgt, stod selskabet tomt. Selskabet købte siden i 2013 eller 2014 de aktier, som han ejede i biotek-selskabet Virksomhed A/S 1. Virksomhed ApS 2's eneste funktion har herefter været at eje aktierne. Virksomhed A/S 1 er i dag børsnoteret, og Virksomhed ApS 2 ejer fortsat aktierne.

Han omtalte for Vidne, at han ejede aktierne, idet Vidne også interesserede sig for biotek-branchen. Aktierne var belagt med ret strenge omsætningsbegrænsninger i en aktionæroverenskomst og var ikke

10

offentligt omsættelige, og han kunne derfor ikke overdrage dem direkte. Vidne blev derfor medejer af Virksomhed ApS 2. Han kunne i stedte have spaltet Virksomhed ApS 2, men det faldt ham ikke ind, at der under de foreliggende omstændigheder kunne være et problem ved det fælles ejerskab.

Gældsposten til selskabsdeltagere og ledelse på 868.113 kr. i Virksomhed ApS 2's regnskaber var gæld til selskabsindehaverne, dvs. ham og Vidne, i forhold til deres ejerandele. Han vil antage, at der har foreligget et gældsbrev eller en skriftlig overenskomst, muligvis pr. mail, herom, men han husker det ikke. Der var ikke aftalt mulighed for afvikling eller indfrielse af gælden, idet selskabet alene havde til formål at eje aktierne, som ikke uden vi-dere kunne afhændes.

Herudover har han og Vidne ikke haft andre fælles økonomiske interesser, og det har aldrig været hensigten, at Virksomhed ApS 2 skulle have andre aktiviteter.

Vidne var bestyrelsesformand for Virksomhed ApS 1, der er hel-ejet af Person 1 og ikke har anden aktivitet end at være holdingselskab for designselskabet Virksomhed A/S 2, som er Person 1's driftsselskab. På da-værende tidspunkt havde driftsselskabet en professionel bestyrelse med bl.a. en advokat som medlem. Vidne ejede vist via medarbejderaktier 2 pct. af aktierne i Virksomhed A/S 2. Det kan godt være derfor, han var formand for bestyrelsen.

Han påtegnede som revisor de to regnskaber for Virksomhed ApS 1 for 2016 og 2017.

I december 2016 fratrådte Vidne sin stilling i Virksomhed A/S 2 på grund af uenighed med Person 1. Person 1 er designer og har aldrig gået op i formelle spørgsmål, og formentlig derfor fortsatte Vidne formelt som formand for bestyrelsen i Virksomhed ApS 1, selv om samarbejdet med Person 1 var ophørt.

Vidne var indforstået med som en rent praktisk foranstaltning i juni 2017 at underskrive regnskabet for 2016, selv om han faktisk var fratrådt ca. et halvt år før, hvilket ikke var formelt korrekt. Han bad Person 1 afmelde Vidne, men det fik Person 1 ikke gjort, hvilket ikke overraskede ham.

Året efter var Vidne fortsat ikke formelt fratrådt som bestyrelsesformand, og en ung medarbej-der hos Revisionsfirma P/S 1 afmeldte ham derfor den 28. juni 2018 med virkning fra samme dato. Registreringen burde være sket pr. den dato, hvor Vidne reelt fratrådte ca. 1 ½ år tidligere, men det fik medarbejderen, sikkert ved en fejl eller på grund af uerfarenhed, ikke gjort. De har ikke siden forsøgt at

11

få registreringen berigtiget. Virksomhed ApS 1 er et lille ubetydeligt selskab, og det har ikke givet anledning til nogen bekymring, at datoen var forkert.

Han er som statsautoriseret revisor siden 1993 fuldt ud bekendt med reglerne i bl.a. revisorlovens § 24 og revisorbekendtgørelsen. Han har på ingen måde en nonchalant holdning til reglerne for revisorers virksomhed og har aldrig tidli-gere haft klagesager. Hans opfattelse i klagesagen var, at der end ikke forelå en formel overtrædelse af reglerne, men der var en del støj i Revisionsfirma P/S 1 om emnet og et betydeligt pres for, at han skulle anerkende, at der forelå en formel overtrædelse, hvilket han gav efter og gjorde. Revisornævnets praksis i sådanne sager er genstand for betydelig debat i revisorkredse.

Vidne har forklaret, at han i 2016 var regnskabschef i Virksomhed A/S 2

Virksomhed A/S 2 Virksomhed A/S 2 og via en medarbejderordning ejede 2 pct. af aktierne. Han fik i 2016 valget mellem at gå væsentligt ned i løn eller betragte sig som opsagt og valgte det sidste. Han var formand for bestyrelsen i Virksomhed ApS 1 på grund af sin tilknytning til Virksomhed A/S 2. For ham at se ophørte hans relation til begge selskaber samtidig, og han deltog herefter ikke i bestyrelsesmøder i Virksomhed ApS 1.

Han underskrev i sommeren 2017 regnskabet for Virksomhed ApS 1 for 2016, fordi han ikke var blevet skrevet ud af bestyrelsen i selskabet. Han har ikke sid-det i andre bestyrelser og havde ikke skænket det en tanke. Han overvejede ikke, hvem der skulle sørge for, at han blev skrevet ud af bestyrelsen. Han blev ringet op om, at han skulle skrive under på regnskabet, og så ikke noget pro-blem i det.

Frem til sommeren 2018 havde han fortsat ingen rolle i bestyrelsen og deltog ikke i møder. Han blev ikke kontaktet yderligere om posten i bestyrel-sen og husker ikke, at han skulle være blevet kontaktet i forbindelse med, at han blev skrevet ud af bestyrelsen. Han skrev under på en erklæring af 13. ja-nuar 2021 vedrørende sin udtræden af Virksomhed ApS 1, som Sagsøger gav ham. Han var enig i indholdet.

Han husker ikke, om han før den 13. januar 2021 har haft kendskab til den fortsatte registrering. Han har ikke gjort noget for at få registreringen pr. 28. juni 2018 berigtiget.

Han var regnskabschef i Bank, hvor Sagsøger var revisor, og de kom i kontakt med hinanden i forbindelse med Riskær-koncernens sammenbrud. De har ikke haft nogen privat relation og har kun haft en begrænset forretnings-mæssig relation, idet Sagsøger kontaktede ham i starten af 2014 og tilbød ham at købe en andel af aktierne i Virksomhed A/S 1.

De havde tit talt om aktier, og efter at have undersøgt selskabet var han interesseret i at købe aktierne, der ikke var offentligt udbudte. Han købte derfor en andel af Sagsøgers selskab, Virksomhed ApS 2, der ejede aktierne. Dette selskab har aldrig skullet have andre aktiviteter end at eje de nævnte aktier. Han og Sagsøger har ikke haft andre in-vesteringer eller forretningsmæssige aktiviteter sammen.

12

Gældsposten til selskabsdeltagere og ledelse på 868.113 kr. i Virksomhed ApS 2's regnskaber var gæld til selskabsindehaverne, dvs. ham og Sagsøger, og svarede til deres ejerandele. Deres aftale var baseret på tillid, og der var ikke lavet aftaler om afvikling mv. Formålet med selskabet var alene at eje aktierne.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”OVERORDNET SAGSFREMSTILLING1.Sagen vedrører overordnet set Sagsøgers revisionspåtegning afårsrapport for 2016 og 2017 i Virksomhed ApS 1, somskete samtidig med at Vidne hos Erhvervsstyrelsenvar registreret som formand for selskabets bestyrelse, og mensVidne og Sagsøger gennem indirekte ejerskabejede hhv. 40% / 60% af Virksomhed ApS 2.2.Påtegningen resulterede i, at Revisornævnet den 12. april 2021pålagde Sagsøger en bøde på kr. 100.000.ANBRINGENDERDen formelle overtrædelse af revisorloven:3.Af revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, fremgår:”Stk. 1.

En revisor, revisionsvirksomheden og andre personer i revi-sionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer den-nes udførelse, skal ved udførelse af opgaver omfattet af § 1, stk. 2,være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører, og måikke være involveret i virksomhedens beslutningstagning.

Uafhæn-gighed kræves både i opgaveperioden og den periode, regnskabet ellerdet forhold, hvorom der skal afgives erklæring, dækker.Opgaveperioden begynder ved påbegyndelse af udførelse af erklæ-ringsopgaven og ophører, når erklæringen er afgivet.Stk. 2.

En revisor er ikke uafhængig, hvis der foreligger en direkte el-ler indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættelses-mæssigt eller andet forhold, herunder levering af ydelser, der ikke er omfattet af § 1, stk. 2, mellem revisor og den virksomhed, en opgave vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om revisors uafhængighed.

Det samme gælder, hvis forholdet foreligger mellem andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til op-gaven eller kontrollerer dennes udførelse, revisionsvirksomheden el-

13

ler revisionsvirksomhedens netværk, og den virksom hed, som opga-ven vedrører. ” …

4.Af Revisornævnets begrundelse og afgørelse af 12. april 2021 (bilag 1), side 13, fremgår:

”Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at overholdelse af habili-tetsreglerne er fundamental for tilliden til en revisor som offentlig-hedens tillidsrepræsentant. Efter Revisornævnets faste praksis - også efter ændringen af revisorloven med virkning fra den 17. juni 2016 -fastsættes en bøde på 100.000 kr. for overtrædelser af habilitetsbe-stemmelserne, medmindre der foreligger særlige formildende eller skærpende omstændigheder. Revisornævnet finder ikke, at der i

denne sag foreligger formildende omstændigheder i forbindelse med indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik, der angår tilsidesæt-telse af reglerne om uafhængighed som offentlighedens tillidsrepræ-sentant og dermed en tilsidesættelse af helt grundlæggende krav til en revisor ved afgivelse af revisionspåtegningen. Det af indklagede anførte om baggrunden for overtrædelserne kan ikke føre til et andet resultat.

Revisornævnet finder ej heller, at der foreligger omstændig-heder, der kan begrunde en forhøjelse af bøden. På denne baggrund pålægges indklagede, Sagsøger, i medfør af revisorlovens § 44, stk. 1, en bøde på 100.000 kr. ” …

5.Sagsøger anerkender, at der – rent formelt – foreligger en over-

trædelse af revisorlovens § 24, stk. 1 og 2.

6.Denne overtrædelse beror på en misforståelse af Vidnes rolle i Virksomhed ApS 1 og uopmærksomhed omkring det forhold, at Vidne ikke var blevet udmeldt som besty-relsesformand i Virksomhed ApS 1 og afregistreret i Erhvervssty-relsens it-system.

7.Sagsøger burde have sikret sig, at dette var sket forud for revi-sionspåtegningen af selskabets årsregnskabet for 2016, og det er beklageligt, at dette ikke skete.

8.Det gøres imidlertid gældende, at der – på trods af den formelle overtrædelse, som dette udgør – aldrig reelt har været en trussel mod Sagsøgers uafhængighed, jf. nedenfor.

14

Vidnes rolle som bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1:

9.For så vidt angår Vidnes rolle som bestyrelsesfor-mand i Virksomhed ApS 1, gøres det gældende,

- at Vidnes samarbejde med Person 1

Person 1 og Virksomhed ApS 1ophørte i slutningen af 2016,

- at Vidne fra dette tidspunkt ophørte med at

udføre bestyrelsesarbejde for Virksomhed ApS 1,

- at Vidne på tidspunktet for Sagsøgers revi-

sionspåtegning af årsregnskaberne for 2016 og 2017 i Virksomhed ApS 1 således ikke udførte bestyrelsesarbejde for selskabet,

- at Sagsøger på intet tidspunkt har været i dialog med Vidne

Vidne i forbindelse med revisionspåtegningen af årsregnskaberne for 2016 og 2017 i Virksomhed ApS 1,

- at den manglende udmeldelse/afregistrering af Vidne

Vidne som bestyrelsesformand beroede på ekspeditions-fejl, og

- at det forhold, at Vidne – rent formelt – endnu

ikke var udmeldt/afregistreret på tidspunktet for Sagsøgers revisionspåtegning af årsregnskabet for 2016 ikke havde indflydelse på Sagsøgers revision af Virksomhed ApS 1.

Aktiviteten i Virksomhed ApS 2:

10.For så vidt angår aktiviteten i Virksomhed ApS 2, gøres det gældende, at Sagsøgers og Vidnes fælles ejerskab af Virksomhed ApS 2 ikke havde et så betydeligt omfang, at det udgjorde en trussel mod Sagsøgers uafhængighed.

11.Der henvises i denne forbindelse til,

- at der reelt ikke var nogen aktivitet i selskabet, idet selska-

bets eneste formål var at besidde 20.825 aktier i Virksomhed A/S 1 svarende til 0,9 % af Virksomhed A/S 1's nominelle aktieka-pital (tegnet til en stykpris på kr. 32,70, dvs. en samlet værdi i niveauet kr. 680.000),

15

- at selskabet hverken kunne sælge eller købe aktier i Virksomhed A/S 1

Virksomhed A/S 1,

- at selskabet i årene 2016 og 2017 havde et driftsresultat på

kr. 0, jf. herved årsrapport af 16. december 2016 (bilag 3) og årsrapport af 30. oktober 2017 (bilag 4), og

- at selskabets aktier i Virksomhed A/S 1 derfor lige så vel kunne

have været placeret i et pensionsdepot.

Formildende omstændigheder:

12.Det gøres opsummerende gældende, at der – på trods af den for-melle overtrædelse – reelt aldrig har foreligget en trussel mod Sagsøgers uafhængighed,

- idet Vidne i realiteten ophørte med at udføre

bestyrelsesarbejde i Virksomhed ApS 1 i slutningen af 2016,

- idet Sagsøger på intet tidspunkt har været i dialog med

Vidne i forbindelse med revisionspåtegningen på årsrapporterne af 16. december 2016 (bilag 3) og 30. ok-tober 2017 (bilag 4), og

- idet aktiviteten i Virksomhed ApS 2 var

rent passiv og alene bestod i besiddelse af aktier i Virksomhed A/S 1.

13.Disse forhold udgør formildende omstændigheder, som bør føre til, at den af Revisornævnet pålagte bøde på kr. 100.000 enten ændres til en advarsel eller nedsættes til et beløb, der ikke over-stiger kr. 50.000.

14.Revisornævnet har citeret revisorlovens § 24, hvorfor en fuld-stændig gengivelse ikke synes nødvendig, men bestemmelsens 2. stykke ønskes dog fremhævet:

”En revisor er ikke uafhængig, hvis der foreligger en direkte eller in-direkte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering af ydelser, der ikke er omfattet

af § 1, stk. 2, mellem revisor og den virksomhed, en opgave vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om revisors uafhængighed. Det samme gælder, hvis forholdet foreligger mellem andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven

16

eller kontrollerer dennes udførelse, revisionsvirksomheden eller revi-sionsvirksomhedens netværk, og den virksomhed, som opgaven ved-rører. ” …

15.Af revisorlovens § 44, stk. 1, følger:

”En revisor, der ved udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2 og 3, tilsi-desætter de pligter, som stillingen medfører, kan af Revisornævnet tildeles en advarsel eller pålægges en bøde på ikke over 300.000 kr. Er revisors tilsidesættelse af de pligter, som stillingen medfører, af særlig grov karakter, kan Revisornævnet forhøje bøden op til 600.000 kr. ”

16.Af § 16 i bekendtgørelse nr. 952 af 24. juni 2020 om Revisornæv-net følger:

”Tages en klage helt eller delvist til følge, indgår ved Revisornævnets afgørelse af, hvilken sanktion indklagede pålægges, alle relevante om-stændigheder, herunder:

1) Forseelsens grovhed og varighed.

2) Den ansvarlige persons grad af ansvar.

3) Indklagedes finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den ansvarlige virksomheds samlede omsætning eller for så vidt angår fysiske personer den ansvarlige persons årsindkomst.

4) Indklagedes fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes. 5) Indklagedes medvirken til sagens oplysning.

6) Forseelser, som indklagede tidligere har begået.

7) Revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant, særligt forseelsens betydning for tredjemands beslutning om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende. ”

17.Af Revisornævnets svarskrift, side 6, fremgår:

”Det skal (…) bemærkes, at det forhold, at Vidne angi-veligt udtrådte af bestyrelsen af Virksomhed ApS 1 den 14. juni 2017 og ikke har drøftet revisionspåtegningen af årsregnskaberne for

17

Virksomhed ApS 1 for år 2016 og 2017 med Sagsøger, ikke udgør formildende omstændigheder, idet overtrædelse af at reglerne i re-visorlovens § 24, stk. 1 og 2, samt uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, allerede foreligger, når der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk forhold eller forretningsmæssig forbindelse, som kan vække tvivl om en revisors uafhængighed hos en velinforme-ret tredjemand. ”

18.Revisornævnets anbringende synes at kunne læses således, at Re-visornævnet er af den opfattelse,

- at der i uafhængighedsreglerne er indlejret en mini-

mumstærskel, hvorefter gerningsmomentet er opfyldt, og

- at den blotte overtrædelse af denne minimumstærskel ude-

lukker, at der kan foreligge formildende omstændigheder omkring overtrædelsen, som kan begrunde en lavere bøde end kr. 100.000, herunder i form af karakteren og omfanget af det økonomiske forhold og/eller den forretningsmæssige forbindelse.

19.Et sådant synspunkt stemmer ikke overens med § 16 i bekendt-gørelse nr. 952 af 24. juni 2020 om Revisornævnet, der foreskri-ver, at der ved sanktionsudmålingen blandt andet skal tages hen-syn til grovheden af overtrædelsen.

20.Revisornævnet er i medfør af denne bestemmelse forpligtet til at foretage en konkret og reel vurdering af, om de af Sagsøger på-beråbte formildende omstændigheder kan begrunde en lempelse af sanktionen, herunder i forhold til

- karakteren og omfanget af forbindelsen mellem Sagsøger

og Vidne samt

- omstændighederne omkring overtrædelsen i øvrigt.

21.Det fremgår da også af Revisornævnets praksis, at der af og til sker lempelse/fravigelse af den af Revisornævnet fastsatte stan-dardbøde på kr. 100.000 ved overtrædelse af uafhængighedsreg-lerne, jf. eksempelvis Revisornævnets afgørelse af 8. november 2018 i sag nr. 028/2018. I denne sag nedsatte Revisornævnet bø-den fra kr. 100.000 til kr. 50.000 henset til sagens særlige omstæn-digheder, herunder

18

- at der var tale om et selskab, der var omfattet af årsregn-

skabslovens klasse B (ligesom Virksomhed ApS 1 i nærvæ-rende sag), og

- at indklagede havde deponeret sin godkendelse som re-

visor.

22.Det gøres gældende, at der i nærværende sag foreligger formil-dende omstændigheder, som begrunder en lempelse af sanktio-nen:

- Vidne havde ikke udført arbejde for eller

modtaget vederlag fra Virksomhed ApS 1 siden december 2016 og havde ikke nogen indflydelse på Virksomhed ApS 1's årsregnskab for 2016 og 2017.

- Sagsøger udførte revisionsopgaven for Virksomhed ApS 1,

der er 100 % kontrolleret af dets ejer og direktør, Person 1 – og ikke for Vidne.

- Den eneste relevante forbindelse mellem Sagsøger og Vidne

Vidne er det fælles ejerskab over Virksomhed ApS 2.

- Sagsøgers og Vidnes fælles ejerskab over Virksomhed ApS 2

Virksomhed ApS 2 havde ene og alene til formål at besidde 0,9 % af aktierne i det danske selskab Virksomhed A/S 1 (dvs. en rent passiv investering, der lige så vel kunne have været foretaget separat og kan sammenlig-nes med medejerskab via investeringsforeninger eller pen-sionskasser).

- Forbindelsen mellem Sagsøger og Vidne er

således ikke udtryk for et reelt forretningsmæssigt samar-bejde og er dermed ikke egnet til reelt at påvirke Sagsøgers habilitet.

- Der er således i nærværende sag mere tale om appearance

end en egentlig, reel inhabilitet.

- Vidnes underskrift på Virksomhed ApS 1's

årsregnskab for 2016 udgjorde en ren formalitet foranledi-get af manglende opmærksomhed omkring registrerings-forholdene.

19

23.For så vidt angår sanktionens størrelse, henvises der til nedenstå-ende sager, hvor indklagede revisorer/revisionsvirksomheder blev pålagt en bøde på kr. 100.000, men hvor overtrædelse(r)n(e) af uafhængighedsreglerne alt andet lige må anses for grovere:

Revisornævnets sag nr. 033/2020 (kendelse af 30. novem-ber 2020): I denne sag blev indklagede revisor pålagt en bøde på kr. 100.000 for at have afgivet revisionspåtegninger på årsregnskaber for to selskaber, samtidig med at en af sel-skabernes ejere, som også var medlem hhv. formand af sel-skabernes bestyrelse, var medlem af bestyrelsen i indklage-des revisionsvirksomhed.

Denne person havde gennem sit ejerskab og sin ledelsesrolle i de to selskaber samlet set en betydelig indflydelse på årsregnskaberne (i modsætning til nærværende sag, hvor Vidne reelt ingen ind-flydelse havde på udarbejdelsen af årsregnskabet for Virksomhed ApS 1).

Det bør i øvrigt indgå som en skærpende be-tragtning i sammenligningen med nærværende sag, at per-sonen i sag 033/2020 var medlem af bestyrelsen i indklage-des revisionsvirksomhed, idet personen derved må anses for at have haft indsigt i og en vis indflydelse på indklage-des revisionsvirksomhed (i modsætning til nærværende sag, hvor forretningsforbindelsen alene bestod i en fælles passiv investering i et medicoselskab, og Vidne ingen indsigt havde i Sagsøgers revisionsvirksomhed).

Revisornævnets sag nr. 042/2019 (kendelse af 17. april 2020): I denne sag blev indklagede revisor pålagt en bøde på kr. 100.000 for at have afgivet revisionspåtegninger på årsregnskaber for to selskaber, samtidig med at ejeren af de to selskaber sad i bestyrelsen i indklagedes revisionsvirk-somhed, som vedkommende i øvrigt tidligere havde været medejer af.

Der er i denne sag tale om en tættere forret-ningsforbindelse (end den, som Sagsøger havde til Vidne i nærværende sag). Hertil kommer, at ejeren af de to selskaber ene og alene havde indflydelse på års-regnskaberne for disse (i modsætning til nærværende sag, hvor Vidne reelt ingen indflydelse havde på udarbejdelsen af årsregnskabet for Virksomhed ApS 1).

Revisornævnets sag nr. 34/2019 (kendelse af 3. marts 2020): I denne sag blev indklagede revisor pålagt en bøde på kr. 100.000 for at have afgivet revisionspåtegning på års-

20

regnskaber for to selskaber, samtidig med at indklagede havde en forretningsforbindelse til en person, der var med-lem af hhv. formand i selskabernes bestyrelse. Den forrent-ningsmæssige forbindelse bestod i, at indklagede og den pågældende person havde drevet revisionsvirksomhed sammen og fortsat havde fælles ejerskab over tre forskellige selskaber, som de også var ledelsesmedlemmer i. Der var med andre ord tale om en tættere forretningsforbindelse (end den, som Sagsøger havde til Vidne i nærværende sag).

Revisornævnets sag nr. 017/2018 (kendelse af 13. decem-ber 2018): I denne sag blev indklagede revisionsvirksomhed pålagt en bøde på kr. 100.000 for

(i) at have været generalforsamlingsvalgt revisor for syv forskellige selskaber, samtidig med at de to eneste god-kendte revisorer, der var tilknyttet og kontrollerede den indklagede revisionsvirksomhed, havde forretningsmæs-sige forbindelser til disse syv selskaber, og for

(ii) ikke at have sikret tilstrækkelig anvendelse af indkla-gede revisionsselskabs kvalitetsstyringssystem med hen-blik på overholdelse af uafhængighedsreglerne (der var i 15 tilfælde ikke foretaget nogen beskrivelse af, at der i det mindste kunne være en problemstilling til overvej-else, og der var således tale om en generel mangel på do-kumentation af eventuelle trusler mod den enkelte re-visors eller revisionsvirksomheds uafhængighed).

Revisornævnets sag nr. 104/2016 (kendelse af 26. januar 2018 (af Revisornævnets hjemmeside fremgår, at denne er stadfæstet af byretten den 14. marts 2019): I denne sag blev indklagede revisor pålagt en bøde på kr. 100.000 for at have afgivet en påtegning om review uden forbehold eller sup-plerende oplysninger for et selskab, som (via et dattersel-skab) havde lånt kr. 500.000 til indklagede revisor til brug for stiftelse af indklagede revisors revisionsvirksomhed. Der var i sagen bl.a. blevet anvendt følgende sprogbrug om lånet fra revisionskunden:

”Vi skal lige redde [indklagede revisors revisionspartner]

21

Vil du overføre 500.000 til [revisionskundens datterselskabs] konto så de kan se dem i [datterselskabet] i dag med tekst [ind-klagedes revisionsvirksomhed under stiftelse].

Det er vigtigt at de i [datterselskabet] kan se pengene i dag så det skal være fra ”samme” bank. ” …

24.Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at det vil være uproportionalt at pålægge Sagsøger en bøde på kr. 100.000, når der henses til de i sagen påberåbte formildende omstændigheder og Revisornævnets praksis i øvrigt.

25.Der henvises i denne forbindelse til FSR – danske revisorers chef-konsulent, Person 3, der ved flere anledninger har udtalt sig om Revisornævnets sanktionsfastsættelse ved overtrædelse af uafhængighedsreglerne, jf. herved LinkedIn-opslag af 24. august 2021 (bilag 6), artikel af 25. august 2021 (bilag 7) og e-mail af 25. august 2021 (bilag 8).

Overtrædelsens karakter:

26.I sin duplik afviser Revisornævnet at det skulle have betydning, at der i nærværende sag alene er tale om en rent formel overtræ-delse af revisorlovens § 24, stk. 1 og 2.

27.Betydningen af, at der er tale om en formalitetsovertrædelse er, at Sagsøgers uafhængighed de facto ikke har været truet, og at omstændighederne ikke har været egnet til at vække tvivl om Sagsøgers uafhængighed hos en velinformeret tredjemand. Dette anføres i de tidligere processkrifter som en formildende omstændighed Revisornævnet ikke har taget i betragtning i sin kendelse.

28.Idet formålet med bestemmelsen er at undgå, trusler mod en re-visors uafhængighed, vil overtrædelsens karakter af en formali-tet betyde, at den må anses for af mindre grov karakter.

29.Det er netop med formålet af lovgivningen for øje, at forarbej-derne til revisorloven blev inddraget i Sagsøgers processkrift af 13. oktober 2021.

30.Idet der i Sagsøgers tilfælde er tale om en forseelse der ikke kan

” […]antages at have eller kunne få betydning for pågældende revisions-kundes forhold eller en tredjemands beslutningstagen om f.eks. ydelse af

22

kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende ”, er der ifølge for-arbejderne tale om en mindre alvorlig forseelse.

31.Uanset om Revisornævnet mener at Erhvervsstyrelsen i forbin-delse med deres indledende behandling af sagen bør have taget stilling til dette, og således bør have vurderet, at Sagsøgers hand-linger ikke har karakter af en mindre alvorlig forseelse, før sagen skulle behandles af Revisornævnet, kan Revisornævnet ikke i forbindelse med sin kendelse undlade selv at tage stilling til for-seelsens grovhed.

32.Selvom Erhvervsstyrelsen indbringer en sag for Revisornævnet, kan der således ikke uden videre udelukkes at være tale om en forseelse af mindre alvorlig karakter.

33.Idet Sagsøgers overtrædelse er af ren formel karakter, og idet dette ifølge forarbejderne vil udgøre en mindre alvor forseelse, må overtrædelsens karakter i sig selv udgøre en formildende om-stændighed, som bør føre til en nedsat sanktion.

Sanktionsfastsættelse:

34.Af Revisornævnets svarskrift, side 7, fremgår:

”Revisornævnet har ved fastsættelsen af sanktionen inddraget alle relevante omstændigheder og foretaget en lovlig skønsmæssig vurde-ring. Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom af 3. juni 2009 (U.2009.2571), hvoraf følgende fremgår:

” Det lægges til grund, at der sædvanligvis efter nævnets faste praksis fastsættes en bøde i sager af den foreliggende karakter på 100.000 kr., medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Da det ikke er godtgjort, at der ved nævnets bødefastsættelse ikke er foretaget en lovlig skønsmæssig vurdering af, om der i det kon-krete tilfælde foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt, tages Revisornæv-nets påstand til følge.”

Der kan desuden henvises til Østre Landsrets dom af 17. marts 2017 (U.2017.1982 Ø), som indeholder lignende præmisser.

Det følger derfor af fast retspraksis, at der ikke er grundlag for at til-sidesætte Revisornævnets sanktionsfastsættelse, hvis Revisornævnet

23

har inddraget alle relevante omstændigheder og foretaget en lovlig skønsmæssig vurdering. ”

35.Dette bestrides.

36.Af Revisornævnets afgørelse af 12. april 2021 (bilag 1), side 14, fremgår:

”Der er ved bødefastsættelsen lagt vægt på, at overholdelse af habili-tetsreglerne er fundamental for tilliden til en revisor som offentlighe-dens tillidsrepræsentant. Efter Revisornævnets faste praksis - også efter ændringen af revisorloven med virkning fra den 17. juni 2016 – fastsættes en bøde på 100.000 kr. for overtrædelser af habilitetsbe-stemmelserne, medmindre der foreligger særlige formildende eller skærpende omstændigheder. ”

37.Denne del af begrundelsen er udtryk for en standardpassus, der bruges i forbindelse med sanktionsfastsættelsen i sager om over-trædelse af uafhængighedsreglerne, idet den er enslydende med adskillige andre afgørelser vedr. overtrædelse af uafhængigheds-reglerne – og den synes således mere at være udtryk for genbrug end en reel vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen.

38.Af Revisornævnets afgørelse af 12. april 2021 (bilag 1), side 14, fremgår videre:

”Revisornævnet finder ikke, at der i denne sag foreligger formildende omstændigheder i forbindelse med indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik, der angår tilsidesættelse af reglerne om uafhængighed som offentlighedens tillidsrepræsentant og dermed en tilsidesættelse af helt grundlæggende krav til en revisor ved afgivelse af revisions-påtegningen. Det af indklagede anførte om baggrunden for overtræ-

delserne kan ikke føre til et andet resultat. ”

39.Denne del af begrundelsen fremstår tillige som en standardpas-sus, og det kan ikke herudaf ses, at Revisornævnet reelt har taget stilling til alle relevante omstændigheder i sagen.

40.Afgørelsen fremtræder således mere som en automatsanktions-fastsættelse end en konkret substansvurdering af sagens om-stændigheder, herunder de af Sagsøger påberåbte formildende omstændigheder.

24

41.For så vidt angår de domme, som Revisornævnet henviser til, be-mærkes i øvrigt, at der i disse sager – i modsætning til nærvæ-rende sag – ikke var tvivl/uenighed om de faktiske omstændig-heder omkring overtrædelserne.

42.Sagsøger er uenig i de i faktiske forhold, som Revisornævnet har lagt til grund i forbindelse med afgørelsen af 12. april 2021 (bilag 1). Der henvises i denne forbindelse til, at Revisornævnet har lagt den i CVR registrerede dato (28. juni 2018) til grund for ophøret af Vidnes bestyrelsespost i stedet for det af Sagsøger og Vidne oplyste tidspunkt (december 2016). Om end registreringer i CVR altid bør stemme overens med de faktuelle forhold, er dette ikke nødvendigvis tilfældet.

43.Det gøres på baggrund af ovenstående gældende,

- at Revisornævnets afgørelse fremtræder mere som enauto-

matsanktionsfastsættelse end en konkret substansvurdering af sagens omstændigheder, herunder de af Sagsøger på-beråbte formildende omstændigheder,

- at der er uenighed om sagens faktuelle omstændigheder, - at der kan foretages en fuld prøvelse af sanktionen, og - at der er grundlag for at ændre Revisornævnets sanktion.

Proportionalitet ifm. sanktionsfastsættelsen:

44.Det gøres gældende, at Revisornævnets sanktionsfastsættelse ifm. Sagsøgers førstegangsovertrædelse af uafhængighedsreg-lerne ikke er proportional.

45.Der henvises i denne forbindelse til det ovenfor anførte.

46.Herudover fremhæves følgende passage, der fremgår af forarbej-derne til revisorloven (LFF 2016-03-02 nr. 146), side 42, og som er citeret i flere af Revisornævnets afgørelser, herunder sag 27/2019:

”Ved mindre alvorlige forseelser fra en revisionsvirksomhed eller re-visor er der ofte ikke tilstrækkeligt behov for at indbringe en revi-sions- virksomhed eller revisor for Revisornævnet, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. Det er derfor hensigten at foretage en ændring - sammenholdt med Revisortilsynets hidtidige praksis – vedrørende indbringelse af sager for Revisornævnet. Således vil Er-hvervsstyrelsen, der fremover forestår kvalitetskontrollen og reaktio-ner i denne forbindelse, kunne afslutte sager med mindre alvorlige forseelser med en påtale eller et påbud. Det vurderes, at det vil med-

25

føre, at Erhvervsstyrelsen fremover årligt vil indbringe ca. 45 sager mod nu ca. 70 sager for Revisornævnet. Dog vil indbringelse for nævnet ske i gentagelsestilfælde af en forseelse. Det foreslås samtidig præciseret i lovbemærkningerne, at nævnet forudsættes at anlægge et tilsvarende vurderingsgrundlag i forhold til mindre alvorlige for-seelser, der indbringes af private. Praksisændringen vil give nævnet mulighed for at afsætte flere ressourcer til behandlingen af de alvorli-gere sager og dermed behandle disse hurtigere, hvilket vil styrke rets-følelsen og hensynet til de implicerede parter.

Ved vurderingen af, om en forseelse er mindre alvorlig, vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan antages at have eller kunne få betyd-ning for pågældende revisionskundes forhold eller en tredjemands beslutningstagen om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forret-ningsmel- lemværende. Der vil typisk være tale om sager, som i dag vil kunne medføre en bøde på op til ca. 25.000 kr. ved nævnet.

Er-hvervsstyrelsen vil konkret vurdere, om en forseelse kan anses som værende mindre alvorlig. Praksisændringen skal ses i sammenhæng med den omlægning af kvalitetskontrollen, der samtidig sker, og hvorefter kvalitetskontrollen vil have fokus på anbefalinger til forbed-ringer og opfølgning herpå. ”

47.Der synes ikke i nærværende sag at foreligge omstændigheder, der kan antages at have eller kunne få betydning for Virksomhed ApS 1's forhold eller en tredjemands beslutningstagen om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemvæ-rende.

48.Tværtimod. Der er i Sagsøgers sag udelukkende tale om en for-malitetsovertrædelse, og omstændighederne omkring denne overtrædelse har de facto ikke haft betydning for Virksomhed ApS 1's forhold.

49.Af denne grund – og på baggrund af de i øvrigt fremførte an-bringender – gøres det gældende, at Revisornævnets sanktions-fastsættelse ifm. Sagsøgers formalitetsovertrædelse bør tilside-sættes, og at sanktionen bør ændres til en advarsel eller subsi-diært en væsentlig lavere bøde.

Automatsanktionsfastsættelse og skøn under regel:

50.Af Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udg., 2003, side 360, fremgår følgende om skøn under regel:

26

”Hvis den upræcist beskrevne beføjelse må anses for at være overladt til forvaltningen med henblik på at der i hvert enkelt tilfælde skal fo-retages en vurdering, kan der foreligge en normkonflikt. Om dette er tilfældet, beror i sidste ende på en fortolkning af henholdsvis hjem-melsgrundlaget og den interne regel. Hvis retsgrundlaget ikke giver holdepunkter for slutninger, må egentlige afskæringsregler og regler der begrænser skønnet kraftigt, som udgangspunkt anses for ulov-lige. ”

51.Revisorlovens § 44, stk. 1, 1. pkt., foreskriver, at en revisors tilsi-desættelse af de pligter, som stillingen medfører, af Revisornæv-net kan sanktioneres med en advarsel eller en bøde på op til kr. 300.000.

52.Revisornævnsbekendtgørelsens § 16 foreskriver, at når der gives helt eller delvist medhold i en klage, skal der ved Revisornæv-nets afgørelse af, hvilken sanktion den indklagede revisor skal pålægges, indgå alle relevante omstændigheder, heriblandt grov-heden af overtrædelsen.

53.Af Revisornævnets afgørelse af 12. april 2021 fremgår:

”Efter Revisornævnets faste praksis - også efter ændringen af revisorloven med virkning fra den 17. juni 2016 - fastsættes en bøde på 100.000 kr. for overtrædelser af habilitetsbestemmelserne, medmindre der foreligger særlige formildende eller skærpende om-stændigheder. ”

54.Når der ses på Revisornævnets praksis, er realiteten imidlertid, at førstegangsovertrædelser af uafhængighedsreglerne som alt-overvejende hovedregel sanktioneres med en bøde på kr. 100.000, medmindre der foreligger flere end to overtrædelser. I så fald gradueres bøden i opadgående retning alt efter antallet af overtrædelser.

55.Der sker således ikke en graduering af bøden i sager om første-gangsovertrædelser, hvor der foreligger to eller færre overtræ-delser.

56.Der er i de seneste år alene sket en lempelse af sanktionen for førstegangsovertrædelse af uafhængighedsreglerne i én sag, Re-visornævnets sag 28/2018, og denne lempelse skete med henvis-ning til, at der var tale om en regnskabsklasse B-virksomhed, og

27

at den indklagede revisor havde deponeret sin godkendelse som registreret revisor.

57.Andre har efterfølgende påberåbt sig samme omstændigheder som formildende omstændigheder – uden at blive givet medhold heri, jf. eksempelvis Revisornævnets afgørelse i sag 27/2019.

58.Når der bortses fra sag 28/2018 (der ikke ses at stemme overens med Revisornævnets øvrige praksis), tegner der sig for Sagsøger (og for revisionsbranchen i øvrigt) et billede af, at selve karakte-ren af og omstændighederne omkring førstegangsovertrædelser ikke påvirker Revisornævnets sanktionsfastsættelse – hverken i opad- eller nedadgående retning.

59.Til støtte for ovenstående synspunkter henvises til nedenstående oversigt over sager omhandlende førstegangsovertrædelser af uafhængighedsreglerne, hvor der er sket 1-2 overtrædelser:

RevisornævnetsAnklage-Bøde

sagsnr.punkt Førstegangsovertrædelse af re-Sagsnr. 104/2016kr. 100.000 visorlovens § 24, stk. 1 og 2 (låneforhold) Førstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 026/2019kr. 100.000 hængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sige forbindelser i form af fæl-les ejerskab og ledelsessammen-fald)

Førstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 27/2019kr. 100.000 hængighedsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 4 (komman- dokæde, indflydelse på revision) Førstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 34/2019kr. 100.000 hængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sige forbindelser i form af fæl-les ejerskab og ledelsessammen-fal d) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 39/2019kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af fæl-les ejerskab og ledelsessammen-fal d) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 042/2019kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens

28

§ 2, stk. 1, nr. 1 (komman- dokæde, indflydelse på revision) Førstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 3/2020kr. 100.000 hængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af ledel-se ssammenfald) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 004/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af ledel-se spost) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 033/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2 (komman-do kæde, indflydelse på revision) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 034/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 2 (forvaltning af ku ndens midler) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 035/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af fælles eje rskab og ledelsessammenfald) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 038/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 (komman- do kæde, indflydelse på revision) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 058/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af fælles eje rskab og øvrige forbindelser) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 065/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 3 (familiemæssige bå nd) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 067/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af fæ l- les ejerskab og ledelsespost) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 68/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af ledel-se ssammenfald) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 69/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 (komman- do kæde, indflydelse på revision)

29

Førstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 073/2020kr. 100.000 hængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sige forbindelser i form af ledel-se ssammenfald) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 82/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af ejer-sk ab og ledelsespost) Fø rstegangsovertrædelse af uaf-Sagsnr. 085/2020kr. 100.000 hæ ngighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5 (forretningsmæs-sig e forbindelser i form af ledel-se ssammenfald)

60.At karakteren af og omstæ ndighederne omkring første-gangsovertrædelser ikke p åvirker Revisornævnets sanktionsfas t-sættelse, synes i øvrigt bek ræftet af, at mindre væsentlige og uklare førstegangsovertræd elser af uafhængighedsreglerne (som Sagsøgers overtrædelse) sa nktioneres lige så hårdt som grove o g klare overtrædelser.

Der he nvises i denne forbindelse til de ove n-for (afsnit formildende omstæ ndigheder ) refererede sager, hvor de indklagede revisorers over trædelser af uafhængighedsreglerne må anses som grovere end den i nærværende sag omhandlede overtrædelse, men som af R evisornævnet er sanktioneret ligesom Sagsøgers overtrædelse.

61.Hertil kommer, at Revisornævnet i flere af de ovenfor oplistede sager – på samme måde som i Sagsøgers sag – har undladt reelt at forholde sig til og vurdere, om der forelå formildende om-stændigheder.

62.Til støtte herfor henvises til sagerne 34/2019, 042/2019, 033/2020, 034/2020, 038/2020, 058/2020, 067/2020, 68/2020, 69/2020, 82/2020 og 085/2020, i hvilke Revisornævnet har anvendt følgende stan-dardpassus:

”Efter Revisornævnets faste praksis - også efter ændringen af re-visor- loven med virkning fra den 17. juni 2016 – fastsættes en bøde på 100.000 kr. for en førstegangovertrædelse af habilitetsbestemmel-serne, medmindre der foreligger særlige formildende eller skærpende omstændigheder. Der lægges ved bødefastsættelsen vægt på, at over-holdelse af habilitetsreglerne er fundamental for tilliden til en revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant. Revisornævnet finder ikke,

30

at der i denne sag foreligger formildende omstændigheder i forbin-delse med indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik, der angår til-sidesættelse af reglerne om uafhængighed som offentlighedens tillids-repræsentant og dermed en tilsidesættelse af helt grundlæggende krav til en revisor ved afgivelse af revisionspåtegning. Revisornæv-net finder ikke at der foreligger andre omstændigheder der kan be-grunde en nedsættelse af bøden. ”

63.Dette er af Revisornævnet sommetider suppleret med en kort be-mærkning om, at det af indklagede anførte, ikke kan føre til et andet resultat.

64.Det gøres på baggrund af ovenstående gældende,

- at Revisornævnet gennem deres faste praksis foretager en

automatsanktionsfastsættelse på kr. 100.000 i sager om førs-tegangsovertrædelser, hvor der er sket 1-2 overtrædelser – uden reel hensyntagen til karakteren af og omstændighe-derne omkring overtrædelsen,

- at det samme er sket i nærværende sag, hvor Revisornæv-

net i deres afgørelse blot har anført, at ”[d]et af indklagede anførte om baggrunden for overtrædelserne [ikke kan] føre til et andet resultat” , – uden at foretage en reel vurdering af de af Sagsøger påberåbte formildende omstændigheder, og

- at det fremstår som om, at Revisornævnet herved har sat

skøn under regel ved i deres afgørelser at henholde sig til deres faste praksis uden at inddrage alle relevante omstæn-digheder, jf. revisornævnsbekendtgørelsens § 16.

Hjemvisning af sagen:

65.Revisornævnets begrundelse er forkert, idet Revisornævnet i sin afgørelse har lagt til grund som ubestridt og erkendt ” atVidneVidne Vidne har været bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1 fra den 26. august 2008 til den 28. juni 2018, dvs. i begge regnskabsår og på begge tidspunkter for indklagedes revisionspåtegning” , jf. herved Revisornævnets afgørelse af 12. april 2021 (bilag 1), side 11 ne-derst – på trods af at der under Revisornævnets behandling af sa-gen netop har været uenighed herom.

66.Hertil kommer, at Revisornævnet ikke har forholdt sig reelt til den af Vidne afgivne erklæring af 13. januar 2021 (bilag 2), idet Revisornævnet blot har anført, at erklæringen ikke

31

kan føre til et andet resultat uden at angive en begrundelse her-for.

67.Såfremt Retten tiltræder dette, og såfremt Retten finder, at dette i første omgang skal prøves ved Revisornævnet, gøres det gæl-dende, at sagen skal hjemvises til Revisornævnet.

68.Revisornævnet har ved kendelse af 12. april 2021 lagt til grund som ubestridt, at Vidne har været bestyrelsesfor-mand frem til 28. juni 2018. Dette bestrides fortsat som faktuelt forkert.

69.Det forhold, at Revisornævnets advokat fortolker dette som om, at Revisornævnet ubestridt har lagt til grund, at Vidne har været registreret som bestyrelsesformand frem til den 28. juni 2018, ændrer ikke ved det forhold, at det ikke er det, der fremgår af kendelsen af 12. april 2021.

70.Revisornævnet anerkender da også selv dette i svarskriftet, side 10:

”Det forhold, at det af kendelsen fremgår, at det lægges ubestridt og erkendt til grund, at Vidne var bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1 fra 26. august 2008 til den 28. juni 2018, på trods af at dette i sagen har været bestridt af Sagsøger, kan ikke føre til et andet

resultat. ” …

71.Det er netop bestridt, at Vidne har været bestyrel-sesformand i hele den relevante periode, og dette skal afspejle sig i kendelsen.

72.Det fastholdes derfor ex tuto at kendelsen skal berigtiges, således at parternes stillingtagen til/opfattelse af sagens faktum er angi-vet korrekt.”

Revisornævnet har i sit påstandsdokument anført:

”2. SAGENS TEMA

Der er enighed mellem parterne om, at Sagsøger har overtrådt § 24, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksom-heders uafhængighed § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 5.

32

Den nærmere overtrædelse bestod i, at Sagsøger reviderede og revisor-påtegnede årsregnskaberne for selskabet Virksomhed ApS 1 for regn-skabsårene 2016 og 2017, hvor Vidne var bestyrelsesfor-mand, samtidig med at han ejede Virksomhed ApS 2 sammen med Vidne.

Retten skal derfor alene tage stilling til, hvorvidt Sagsøger har godt-gjort, at der foreligger sådanne formildende omstændigheder, at den pålagte bøde på kr. 100.000,- skal nedsættes eller ændres, eller om sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Revisornævnet.

3. ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilside-sætte Revisornævnets udmåling af sanktionen. Sanktionen er fastsat ef-ter Revisornævnets faste praksis for førstegangsovertrædelser af habili-tetsbestemmelserne, og Revisornævnet har ved sanktionsudmålingen inddraget alle de relevante omstændigheder i den foreliggende sag.

Det er Sagsøger, der har bevisbyrden for at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte den af Revisornævnets valgte sanktion og udmålin-gen heraf. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

3.1 Overtrædelsens karakter og grovhed

Til støtte for sit synspunkt har Sagsøger gjort gældende, at der forelig-ger formildende omstændigheder, idet der aldrig forelå en reel trussel mod Sagsøgers uafhængighed, og at overtrædelsen derfor har karakter af en ”formel” overtrædelse. På den baggrund mener Sagsøger, at Re-visornævnets sanktionen skal lempes.

Revisornævnet skal indledningsvist fremhæve, at reglerne i revisor-lovens § 24, stk. 1 og 2, samt uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, har som formål at sikre, at der er den nødvendige tillid til en re-visors uafhængighed af den virksomhed, som revisoropgaven vedrører. Der foreligger ikke den nødvendige uafhængighed, hvis der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk forhold, et forretningsforhold eller et andet forhold, som kan vække tvivl om en revisors uafhængig-hed hos en velinformeret tredjemand, jf. revisorlovens § 24, stk. 2.

Der er således tale om et skærpet ansvarsgrundlag, hvorefter allerede det forhold, at der foreligger et forretningsmæssigt forhold mellem re-visor og bestyrelsesformanden for den virksomhed, en opgave vedrø-

33

rer, som kan vække tvivl om en revisors uafhængighed hos en velinfor-meret tredjemand, er en overtrædelse af bestemmelsen i revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, og uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5.

Det er således ikke en forudsætning for en overtrædelse af reglerne, at Sagsøger faktisk ikke havde været uafhængig ved sin revision og re-visorpåtegning af årsregnskaberne for 2016 og 2017 for Virksomhed ApS 1.

Det blotte forhold, at han har haft et økonomisk og forretnings-mæssigt forhold med selskabets bestyrelsesformand, Vidne, gennem sameje af Virksomhed ApS 2, samtidig med at han reviderede Virksomhed ApS 1 årsregnskaber, udgør såle-des i sig selv en overtrædelse af reglerne i revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, og uafhængighedsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, da forholdet kan vække tvivl om hans uafhængighed hos en velinformeret tredjemand.

Sagsøgers anvendelse af udtrykket ”formel” overtrædelse savner derfor også mening, idet udtrykket ikke har nogen selvstændig juridisk betyd-ning. Der foreligger således en overtrædelse af revisorloven. Ikke bare formelt set, men reelt set. Der er da også enighed mellem parterne om, at der foreligger en overtrædelse af revisorlovens § 24, stk. 1 og 2.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at Vidne angiveligt udtrådte af bestyrelsen af Virksomhed ApS 1 den 14. juni 2017 og ikke skulle have drøftet revisionspåtegningen af årsregn-skaberne for Virksomhed ApS 1 for år 2016 og 2017 med Sagsøger, ikke udgør formildende omstændigheder, idet overtrædelse af at reg-lerne i revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, samt uafhængighedsbekendtgørel-sens § 2, stk. 1, nr. 5, som nævnt allerede foreligger, når der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk forhold eller forretningsmæssig for-bindelse, som kan vække tvivl om en revisors uafhængighed hos en vel-informeret tredjemand.

Sagsøgers anbringende om, at aktiviteten i Virksomhed ApS 2 alene var passiv, og at der af denne grund ikke skulle fore-ligge en ”reel” trussel mod hans uafhængighed som revisor, bestrides også.

Spørgsmålet om aktiviteten i det fælles ejede selskab udgør ikke en for-mildende omstændighed. Det skal i den forbindelse fremhæves, at Virksomhed ApS 2 i 2016 og 2017 havde en balance på 993.113 kr. og materielle anlægsaktiver i form af 20.825 aktier i firmaet Virksomhed A/S 1 (bilag 3 og 4). Et samarbejde med en værdi på tæt ved en million kroner konstituerer en betydelig fælles økonomisk og forretningsmæssig interesse mellem parterne.

34

3.2 Udmålingen af bøden

I forhold til selve udmålingen af bøden på kr. 100.000,- gøres det gæl-dende, at der ikke foreligger et grundlag for at tilsidesætte Revisornæv-nets udmåling af sanktionen. Sanktionen er fastsat efter Revisornævnets faste praksis for overtrædelse af habilitetsbestemmelserne. Af Revisor-nævnets Årsberetning for 2020 (ulitreret 1) fremgår følgende på s. 33, afsnit 6.4.3.2.1:

” Det fremgår af en række kendelser afsagt af Revisornævnet – både forud for og efter lovændringen med ikrafttræden den 17. juni 2016 – at Re-visornævnet som udgangspunkt i førstegangstilfælde pålægger revisor en bøde 100.000 kr. for overtrædelse af habilitetsbestemmelserne.

Endvidere afsagde Revisornævnet i beretningsåret 2019 to kendelser, hvor der på-lagdes højere bøder og skete betinget frakendelse af godkendelsen som re-visor. (16/2018; Kendelse af 13. december 2018. Afgivet 15 erklæringer for 12 selskaber som inhabil. Særlig grov karakter. Bøde 500.000 kr. Be-tinget frakendelse i 5 år. 15/2018; Kendelse af 13. december 2018. Afgivet 6 erklæringer for 4 selskaber.

Særlig grov karakter. Bøde 300.000 kr. Be-tinget frakendelse i 3 år.)”

Sanktionsfastsættelsen på kr. 100.000,- for førstegangsovertrædelse af reglerne i revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, samt uafhængighedsbekendt-gørelsens § 2, stk. 1, nr. 5, følger derfor af fast praksis fra Revisornæv-net.

Revisornævnet har ved fastsættelsen af sanktionen inddraget alle rele-vante omstændigheder og foretaget en lovlig skønsmæssig vurdering. Der kan i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom af 3. juni 2009 (U.2009.2571), hvoraf følgende fremgår:

” Det lægges til grund, at der sædvanligvis efter nævnets faste praksis fastsættes en bøde i sager af den foreliggende karakter på 100.000 kr., medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Da det ikke er godtgjort, at der ved nævnets bødefastsættelse ikke er fore-taget en lovlig skønsmæssig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravi-gelse af dette udgangspunkt, tages Revisornævnets påstand til følge.”

Der kan desuden henvises til Østre Landsrets dom af 17. marts 2017 (U.2017.1982Ø), som indeholder lignende præmisser.

35

Det følger derfor af fast retspraksis, at der ikke er grundlag for at tilsi-desætte Revisornævnets sanktionsfastsættelse, når Revisornævnet – som i nærværende sag – har inddraget alle relevante omstændigheder og foretaget en lovlig skønsmæssig vurdering.

Sagsøger gør imidlertid gældende, at Revisornævnets praksis på områ-det for revisorers førstegangsovertrædelser bærer præg af auto-matsanktionsfastsættelse, hvor skøn efter hans opfattelse ulovligt sættes under regel, og hvor mindre væsentlige overtrædelser sanktioneres lige så hårdt som grove og klare overtrædelser.

Til støtte herfor har Sagsøger i sit processkrift af 13. oktober 2021, side 4-6 oplistet en række af Revisornævnets kendelser, hvor førstegangsovertrædelser sanktione-res med en bøde på kr. 100.000,-. I forlængelse heraf anfører Sagsøger, at Revisornævnet kun i én kendelse inden for de sidste par år har nedsat bødens størrelse som følge af formildende omstændigheder.

Det forhold, at førstegangsovertrædelser efter Revisornævnets faste praksis som udgangspunkt sanktioneres med en bøde på kr. 100.000,-, er imidlertid ikke ensbetydende med, at Revisornævnet ikke har foreta-get en konkret vurdering af alle relevante omstændigheder i de forelig-gende sager.

En ulovlig praksis ville tværtimod forudsætte, at Revisornævnet havde opstillet en ufravigelig regel, hvor alle førstegangsovertrædelser undta-gelsesfrit sanktioneredes med et bødepålæg på kr. 100.000,-. Dette er ikke tilfældet. Sagsøger ville i den sammenhæng tillige skulle godtgøre, at en sådan (ulovlig) forvaltning af revisornævnsbekendtgørelsens § 16 også konkret gjorde sig gældende i hans sag. Det er i sagens natur hel-ler ikke tilfældet.

Der kan i denne sammenhæng henvises til U.2008.2195H, som angik spørgsmålet om, hvorvidt Justitsministeriet havde foretaget den efter retsplejelovens § 140, stk. 3, forudsatte konkrete vurdering af, om sagsø-geren (en advokat) efter afsluttet konkurs skulle have (gen)udleveret sin beskikkelse. Højesteret udtalte, at den måde, hvorpå Justitsministe-riet havde beskrevet sin praksis i den anfægtede afgørelse, fremtrådte som udtryk for en ufravigelig regel om, at udlevering kun kunne ske, hvis det blev dokumenteret, at der ikke længere bestod anmeldte krav i boet.

Højesteret fandt imidlertid, at Justitsministeriet i den foreliggende sag havde foretaget det fornødne konkrete skøn. Ministeriet havde således lagt vægt på, at de bestående krav mod sagsøgeren var af ”en ikke ube-tydelig størrelse” , ligesom ministeriet havde inddraget den omstændig-

36

hed, at der var forløbet ca. 10 år, siden sagsøgeren blev erklæret kon-kurs – dog uden at dette forhold kunne føre til et andet resultat.

Af Revisornævnets kendelse fremgår det, at nævnet ved bødefastsættel-sen ligeledes har foretaget et skøn, og at nævnet herved inddrog det af Sagsøger anførte om baggrunden for overtrædelsen, uden at dette gav anledning til at nedsætte bøden, ligesom nævnet konkret tog stilling til, hvorvidt der forelå omstændigheder, der kunne begrunde en forhøjelse af bøden.

På baggrund af sagens relevante omstændigheder foretog Revisornæv-net således et konkret skøn og pålagde på den baggrund Sagsøger en bøde på kr. 100.000,-.

Sagsøger har i sin oplistning af Revisornævnets kendelser i øvrigt hver-ken redegjort nærmere for de faktiske omstændigheder eller Revisor-nævnets begrundelser i de enkelte sager. En sådan summarisk gengi-velse godtgør ikke, at Revisornævnet skulle have en ulovlig praksis, hvor bødens størrelse ved førstegangsovertrædelser, som den i sagen foreliggende, udmåles uden hensyntagen til alle relevante (formildende eller skærpende) omstændigheder.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at Sagsøger ikke har ført bevis for, at der er grundlag for at tilsidesætte sanktionsfastsættelsen på kr. 100.000,-. Revisornævnet har foretaget et skøn på grundlag af alle sa-gens relevante omstændigheder og vurderet, at der hverken foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, som kan begrunde, at bøden på kr. 100.000,- forhøjes eller nedsættes.

3.3 Hjemvisningsspørgsmålet

Sagsøger har til støtte for den mere subsidiære påstand om hjemvisning gjort gældende, at Revisornævnets begrundelse er forkert, idet der mel-lem parterne er uenighed om, hvorvidt Vidne var besty-relsesformand for Virksomhed ApS 1 fra 26. august 2008 til den 28. juni 2018.

Det forhold, at det af kendelsen fremgår, at det lægges ubestridt og er-kendt til grund, at Vidne var bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1 fra 26. august 2008 til den 28. juni 2018, på trods af at Sagsøger er uenig heri, betyder ikke, at Revisornævnets begrundelse er for-kert.

37

Det skal dog fremhæves, at det i begrundelsen anførte skal forstås såle-des, at det lægges ubestridt og erkendt til grund, at Vidne var registeret som bestyrelsesformand for Virksomhed ApS 1 i perioden fra 26. august 2008 til den 28. juni 2018.

Dette understreges også af, at Revisornævnet efterfølgende faktisk for-holder sig konkret til Vidnes erklæring af 13. januar 2021 (bilag 2) samt Sagsøgers bemærkninger om, at Vidnes ledelsespåtegning af årsregnskabet for Virksomhed ApS 1 var ”ren for-malitet” (bilag 1, side 11).

Revisornævnet tilsidesætter imidlertid anbringenderne, idet de ikke kan tillægges bevismæssig vægt ved vurderingen af overtrædelsen af reglerne i revisorloven og uafhængighedsbekendtgørelsen.

Men selv hvis dette ikke havde været tilfældet, ville forholdet være konkret uvæsentligt og ikke have betydning for kendelsens gyldighed.

Revisornævnets kendelse af 12. april 2021 er derfor både gyldig og lov-lig, idet Revisornævnet har inddraget alle relevante omstændigheder og foretaget lovlig skønsmæssig afvejning. I den forbindelse skal det bemærkes, at domstolene normalt slet ikke prøver selve skønnet, dvs. i dette tilfælde Revisornævnets afvejning af lovlige kriterier over for hin-anden. Der kan i den forbindelse henvises til følgende afgørelser fra Højesteret: U.1997.827/2H, U.2004.819/2H, U.2007.1575H, U.2012.3640H, U.2013.369H og U.2015.3687H.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger efter bevisførelsen de samme faktiske omstændigheder til grund, som de der er anført i Revisornævnets kendelse.

Der er efter indholdet af Revisornævnets kendelse ikke grundlag for at antage, at kendelsen beror på et forkert eller utilstrækkeligt grundlag.

Spørgsmålet er herefter, om den bøde på 100.000 kr., som Sagsøger er pålagt af Revisornævnet, skal ændres til en advarsel eller ned-sættes.

Bøden er pålagt for overtrædelse af revisorlovens § 24, stk. 1 og stk. 2, jf. be-kendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængig-hed § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 5, ved at Sagsøger revi-

38

derede og revisorpåtegnede årsregnskaberne for selskabet Virksomhed ApS 1 for regnskabsårene 2016 og 2017, hvor Vidne var bestyrelsesfor-mand, samtidig med at Sagsøger ejede Virksomhed ApS 2 sammen med Vidne, og for herved at have handlet i strid med god revisorskik.

Retten lægger til grund, at der efter Revisornævnets praksis fastsættes en bøde på 100.000 kr. i sager som den foreliggende, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Det er ikke godtgjort, at Revisornævnets bødefastsættelse i den foreliggende sag er sket på et ufuldstændigt grundlag, eller at Revisornævnets skønsmæssige vurdering ved bødefastsættelsen er behæftet med retlige fejl, herunder at Re-visornævnets afgørelse ikke er proportional eller er udtryk for skøn under regel.

Retten bemærker i den forbindelse, at de omstændigheder, som Sagsøger over for Revisornævnet har påberåbt sig til støtte for, at bøden skal nedsættes, efter det foreliggende er indgået i Revisornævnets afgørelse, og det er således ikke godtgjort, at der ved nævnets bødefastsættelse ikke er foreta-get en lovlig skønsmæssig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde forelig-ger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt.

Retten finder, at den begåede forseelse ikke kan anses for at være af mindre al-vorlig karakter, og der er heller ikke i øvrigt grundlag for at ændre den af Re-visornævnet fastsatte bøde på 100.000 kr.

Herefter, og da der efter det anførte ikke er grundlag for at hjemvise sagen, ta-ges Revisornævnets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens genstand, karakter, omfang og udfald fast-sat til dækning af udgifter til advokatbistand med 20.000 kr. Revisornævnet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Revisornævnet frifindes.

Sagsøger skal til Revisornævnet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

2

Publiceret til portalen d. 03-02-2023 kl. 12:00 Modtagere: Sagsøger, Sagsøgte Revisornævnet, Advokat (H) Lars Merrild Hareskov, Advokat (H) Paw Fruerlund Jensen