BRByretterne

BS-2174/2023-FRB

OL-2024-BYR-00485

Appelleret
Dato
17-04-2024
Sagsemne
Sagen drejer sig om fastsættelse af det lejedes værdi for et boliglejemål
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 186.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

BOLIGRETTEN PÅ FREDERIKSBERG

DOM

afsagt den 17. april 2024

Sag BS-2174/2023-FRB

SFF Ejendomme ApS

(advokat Susanne Andréa Roug)

mod

Lejer

(advokat Henrik Palmkvist)

Denne afgørelse er truffet af Dommer, Boligdommer 1 og Boligdommer 2.

Sagens baggrund og parternes påstande

Boligretten har modtaget sagen den 3. januar 2023.

Sagen drejer sig om fastsættelse af det lejedes værdi for et boliglejemål beliggende Mølle Allé 10, st. tv., 2500 Valby.

SFF Ejendomme ApS har nedlagt følgende påstand:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at lejen for sagsøgtes tidligere lejemål beliggende Mølle Allé 10, st. tv., 2500 Valby, pr. den 1. december 2019 udgør kr. 157.440,00 ekskl. vand og varme årligt.

Subsidiært tilpligtes sagsøgte at anerkende, at lejen for sagsøgtes tidligere lejemål beliggende Mølle Allé 10, st. tv., 2500 Valby, pr. den 1. december 2019 udgør et mindre beløb end kr. 157.440,00 ekskl. vand og varme årligt, dog højere end kr. 138.600,00 ekskl. vand og varme årligt.

2

Lejer har nedlagt påstand om frifindelse.

Boligretten har den 4. juli 2023 bestemt ikke at behandle sagen efter reglerne om småsager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen Sagen vedrører lejens størrelse af lejemålet beliggende på Mølle Allé 10, st. tv., 2500 Valby. Lejemålet er 84 m2 i henhold til BBR, og den aftalte leje udgjorde 157.440,00 eksklusiv vand og varme årligt, svarende til 1.874,29 kr. pr. m2.

Lejeaftalen blev indgået den 1. december 2019, og Lejer fraflyttede lejemålet den 31. maj 2021. Lejligheden blev moderniseret i 2019 forud for Lejers indflytning.

Lejen blev aftalt til 1.874,29 kr. pr. m2 årligt, svarende til 157.440 kr.

Sagen har været behandlet i Huslejenævnet, der traf afgørelse den 12. november 2021. Sagen blev for Huslejenævnet indbragt af Lejer.

Af Huslejenævnets afgørelse fremgår:

”… Nævnet har besluttet at nedsætte den aftalte leje fra 157.440 kr. årligt til 138.600 kr. årligt. Den godkendte leje svarer til 1.650 kr. pr. m2 årligt. Den godkendte leje er fastsat eksklusive aconto bidrag til varme og vand.

Nævnet har endvidere besluttet, at udlejer ikke kan kræve 10 kr. månedligt i opkrævningsgebyr.

Nævnet har samtidig besluttet at nedsætte depositum fra 39.360 kr. til 34.650 kr. og forudbetalt leje fra 39.360 kr. til 34.650 kr., i begge tilfælde svarende til tre måneders godkendt leje, jf. lejekontrakten.

Lejenedsættelsen har virkning fra lejemålets begyndelse den 1. december 2019.

Udlejer har pligt til at tilbagebetale for meget betalt leje, depositum og forudbetalt leje med tillæg af renter efter renteloven fra betalingstidspunkterne.

Der henvises til reglerne i lejelovens§ 113a, jf. vedlagte bilag.

3

Tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt leje, depositum, forudbetalt leje og renter senere end den 1. januar 2022 anses som en overtrædelse af disse bestemmelser.

Det bemærkes, at huslejenævnet ikke kan være behjælpelig med beregning af renter og opkrævning af for meget betalt leje m.m.

Nævnet har besluttet at pålægge udlejer at betale et tillægsgebyr på 2.180 kr. til næv-net. (dissens)

Hvis lejer har fået helt eller delvist med hold, er ud lejer forpligtet ti I at give skriftlig meddelelse om nævnets afgørelse efter lejelovens § 107a, jf. vedlagte bilag.

Baggrund

Der er tale om en ejendom opført i 1900.

Ifølge lejekontrakten begyndte lejemålet den 1. december 2019.

Lejemålet er ophørt.

Efter lejekontrakten er lejemålets bruttoetageareal 82 m2 . I henhold til ejendommens BBR-meddelelse er lejemålets bruttoetageareal 84 m2. Nævnet har lagt sidstnævnte til grund for afgørelsen.

Den årlige leje er fastsat til 157 .440 kr., svarende til ca. 1.87 4 kr. pr. m2 ved 84 m2.

Udover lejen kommer et månedligt a conto bidrag til varme på 810 kr., a conto bidrag på vand på 250 kr. samt et opkrævningsgebyr på 10 kr. Ved indflytningen er betalt depositum på 39.360 kr. svarende til 3 måneders aftalt leje og forudbetalt leje på 39.360 kr. svarende til 3 måneders aftalt leje.

Ifølge lejekontraktens§ 8 har lejer den indvendige vedligeholdelse. Det fremgår af leje-kontraktens § 11, at lejemålet er gennemgribende moderniseret, og at lejen er fastsat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2.

Nævnet har modtaget regnskab for moderniseringen med kopi af fakturabilag for de afholdte udgifter.

Håndværkerudgifterne er opgjort til 494.000 kr. eksklusive moms eller 617.500 kr. in-klusive moms, hvortil kommer administration, teknikerhonorar og finansieringsom-kostninger.

Inklusive følgeudgifter er den samlede udgift til moderniseringen opgjort til 745.636 kr. inklusive moms, hvoraf forbedringsandelen udgør 576.340 kr., svarende til 77 %.

4

Moderniseringen er sket i 2019.

Overholdelsen af boligreguleringslovens § 5, stk. 7 (tidligere stk. 4), er dokumenteret ved brev af 18. juni 2019 udsendt til lejerne, hvori der orienteres om den påtænkte mo-dernisering efter boligreguleringslovens§ 5, stk. 2, indholdet af boligreguleringslovens § 5, stk. 7 (på daværende tidspunkt stk. 4), samt om muligheden for inden 14 dage ef-ter modtagelsen af orienteringen at indbringe sag for huslejenævnet vedrørende even-tuelle vedligeholdelsesmangler.

Ejendommen havde på tidspunktet for første genudlejning energimærke. …”

SFF Ejendomme ApS indbragte Huslejenævnets afgørelse for Ankenævnet for Huslejenævnene, der traf afgørelse den 6. december 2022.

Af Ankenævnet for Huslejenævnenes afgørelse fremgår:

”… Ankenævnets afgørelse Ankenævnet har besluttet at stadfæste huslejenævnets afgørelse. (Dissens)

Det betyder, at lejen pr. 1. december 2019 nedsættes til 138.600 kr., svarende til 1.650 kr. pr. m2.

Den godkendte leje er eksklusive á conto bidrag til vand og varme. Da lejeren har den indvendige vedligeholdelsespligt, er der ikke i lejen indregnet et særskilt beløb til hen-sættelser til indvendig vedligeholdelse.

Udlejer har pligt til at tilbagebetale for meget betalt leje, depositum og forudbetalt leje med tillæg af renter efter renteloven fra betalingstidspunkterne.

./. Der henvises til reglerne i lov om boligforhold kapitel 4, lov nr. 342 af 22/03/2022 (tidligere lejelovens § 113a), jf. vedlagte bilag.

Tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt leje, depositum, forudbetalt leje og renter senere end den 1. februar 2023 anses som en overtrædelse af disse bestemmelser.

./. Hvis lejer har fået helt eller delvist medhold, har udlejer pligt til at give skriftlig med-delelse om nævnets afgørelse efter lejelovens § 194, lov nr. 342 af 22/03/2022 (tidligere lejelovens § 107a), jf. vedlagte bilag.

Ankenævnets begrundelse og bemærkninger: Lejeforholdet er påbegyndt 1. december 2019.

Ifølge lejekontrakten har lejeren den indvendige vedligeholdelsespligt.

5

Lejer betaler for vand og varme ved siden af lejen.

Indledningsvist kan det konstateres, at orienteringspligten i lejelovens § 21, stk. 1 (tid-ligere boligreguleringslovens § 5, stk. 7) er opfyldt ved fremsendelse af brev af 18. juni 2019. Endvidere kan det konstateres, at kravet om energimærkning i lejelovens § 19, stk. 6 (tidligere boligreguleringslovens § 5, stk. 4), er opfyldt, idet ejendommen på udlej-

ningstidspunktethavde energimærke med karakteren D. Dette betyder, at lejen kan

fastsættes i henhold til lejelovens § 19, stk. 2 (tidligere boligreguleringslovens § 5, stk. 2), såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Der er indsendt fakturabilag og tilbudsmateriale fra Micali El A/S som dokumentation for udgifterne. De samlede udgifter i fakturamaterialet udgør 617.500 kr. Hertil kommer administration, teknikerhonorar og finansiering.

Moderniseringsarbejderne er udført i 2019.

På tidspunktet for moderniseringsarbejdernes færdiggørelse var den laveste beløbs-

grænse for lejemålet 189.420 kr. (= 2.255 kr. pr. m² * 84 m2).

Ankenævnet har besigtiget lejemålet den 21. juni 2022, og kan bekræfte huslejenævnets beskrivelse af lejemålet. Udlejer var repræsenteret ved besigtigelsen.

På baggrund af besigtigelsen kan ankenævnet tiltræde, at lejemålet er gennemgribende forbedret for et beløb, der overstiger beløbsgrænsen, og at arbejderne er udført inden for en periode på 2 år, samt at arbejderne utvivlsomt har medført en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi.

Ankenævnets flertal på 3 af ankenævnets 5 medlemmer vurderer, at den aftalte leje pr.

1. december 2019 på 157.440 kr., svarende til 1.874 kr. pr. m², væsentligt overstiger den

leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og hus-rum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestil-stand, jf. lejelovens § 19, stk. 2, jf. lejelovens § 42, stk. 2, 3 og 4 (tidligere boligregule-ringslovens § 5, stk. 2, jf. lejelovens § 47, stk. 2 og 3).

1 af ankenævnets 5 medlemmer, formanden, stemte for at nedsætte lejen til 138.600 kr., svarende til 1.650 kr. pr. m2. 2 af ankenævnets 5 medlemmer stemte for at godkende den aftalte leje, idet denne ikke findes væsentligt at overstige det lejedes værdi. 2 af ankenævnets 5 medlemmer stemte for at lejen skal fastsættes til et lavere beløb end fast-sat af huslejenævnet. Da formandens stemme er udslagsgivende, betyder det, at lejen pr. 1. december 2019 nedsættes til 138.600 kr., svarende til 1.650 kr. pr. m2.

Det er formandens opfattelse, at den godkendte leje på 1.650 kr. pr. m² svarer til den leje, der betales for tilsvarende lejemål af samme standard udlejet efter samme bestem-melse, jf. 19, stk. 2 (tidligere boligreguleringslovens § 5, stk. 2).

Den godkendte leje er eksklusive á conto bidrag til vand og varme. Da lejeren har den indvendige vedligeholdelsespligt, er der ikke i lejen indregnet et særskilt beløb til hen-sættelser til indvendig vedligeholdelse.

Dette betyder endvidere, at depositum nedsættes til 3 måneders godkendt leje og at forudbetalt leje tilsvarende nedsættes til 3 måneders godkendt leje, jf. lejelovens § 59, stk. 1 og 3 (tidligere lejelovens § 34, stk. 1).

6

Det bemærkes, at ankenævnet ikke har benyttet konkrete sammenligningslejemål ved fastsættelsen af lejen. Ankenævnets medlemmer har ved lejefastsættelsen taget ud-gangspunkt i deres generelle kendskab til lejeniveauet i sammenlignelige lejemål i om-rådet, jf. Vestre Landsrets afgørelse, gengivet i TBB 2016, side 127.

Lejenedsættelsen har virkning fra 1. december 2019, jf. lejelovens § 40, stk. 2 (tidligere boligreguleringslovens § 17, stk. 2), da spørgsmålet om lejens størrelse er indbragt af lejer, inden et år efter at lejen skulle betales første gang. …”

I forbindelse med hovedforhandlingen foretog boligretten besigtigelse af det i sagen omhandlende lejemål samt følgende sammenligningslejemål:

-Gammel Jernbanevej 37, 2. tv., 2500 Valby -Vestervang 4 A, 2. tv., 2500 Valby -Vestervang 6 A, st. th., 2500 Valby -Valby Langgade 260, 2. tv., 2500 Valby - Horsekildevej 6, 4. tv., 2500 Valby

Parterne har endvidere under sagen henvist til en række sammenligningsleje-mål.

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Parternes synspunkter SFF Ejendomme ApS har i sit påstandsdokument anført:

”… PÅSTAND: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at lejen for sagsøgtes tidligere lejemål beliggende Mølle Allé 10, st. tv., 2500 Valby, pr. den 1. december 2019 udgør kr. 157.440,00 ekskl. vand og varme årligt.

Subsidiært tilpligtes sagsøgte at anerkende, at lejen for sagsøgtes tidligere lejemål be-liggende Mølle Allé 10, st. tv., 2500 Valby, pr. den 1. december 2019 udgør et mindre beløb end kr. 157.440,00 ekskl. vand og varme årligt, dog højere end kr. 138.600,00 ekskl. vand og varme årligt.

SAGSFREMSTILLING: Sagsøgte har siden den 1. december 2019 været lejer af lejemålet beliggende Mølle Allé 10, st. tv., 2500 Valby, i den af sagsøger tilhørende ejendom, bilag 1. Sagsøgte er fraf-lyttet lejemålet den 31. maj 2021.

7

Lejen er fastsat efter lejelovens § 19, stk. 2 (dagældende boligreguleringslovens § 5, stk. 2). Lejemålet er 84 m2 i henhold til BBR. Den aftalte leje udgør kr. 157.440,00 ekskl. vand og varme årligt, svarende til kr. 1.874,29 pr. m2. Boligretten skal således vurdere, at det lejedes værdi ligger under kr. 1.703,89 pr. m2 før der er væsentlighed.

Ved afgørelse af den 12. november 2021, nedsatte huslejenævnet lejen til kr. 1.650,00 pr. m2, svarende til kr. 138.600,00 årligt, bilag 2.

Ved afgørelse af den 6. december 2022, stadfæstede ankenævnet huslejenævnets afgø-relse, bilag 3.

Lejemålet er gennemgribende forbedret i 2019 og udlejet efter reglen i lejelovens § 19, stk. 2. Huslejenævnet og ankenævnet fandt, at lejemålet var gennemgribende forbed-ret, hvorfor lejen kan fastsættes efter bestemmelsen i lejelovens § 19, stk. 2, til et beløb, der ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi, jf. lejelovens § 42, stk. 2 (dagældende lejelovens § 47, stk. 2).

ANBRINGENDER: Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende, at den aftalte leje ikke væsent-ligt overstiger den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggen-hed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand, jf. lejelovens § 19, stk. 2, jf. lejelovens § 42, stk. 2.

Særligt skal der lægges vægt på, at moderniseringen i det om-tvistede lejemål er fra 2019 umiddelbart forud for sagsøgtes indflytning. Det gøres gældende, at samtlige de af sagsøger fremlagte sammenligningslejemål er prøvede, mens størstedelen af de af sagsøgte fremlagte afgørelser senere er ændret ved forlig eller dom.

Det bestrides, at sammenligningslejemål, hvor lejen er fastsat senere end pr. den 1. november 2018, ikke kan tillægges nogen bevismæssig vægt. Derudover bemærkes, at skæringsdatoen i nærværende sag er den 1. december 2019. Afgørelser med et skæ-ringstidspunkt både før og efter dette tidspunkt skal naturligvis stadig tillægges be-vismæssig vægt. Afgørelser afsagt før den 1. december 2019 vil naturligvis være la-vere, og lejen i nærværende sag skal derfor være tilsvarende højere. …”

Lejer har i sit påstandsdokument anført:

”… PÅSTAND: Frifindelse.

ANBRINGENDER: Det gøres gældende, at den aftalte leje væsentligt overstiger det lejedes værdi, hvorfor lejen skal nedsættes således som fastslået af Huslejenævnet og Ankenævnet.

8

Bevisbyrden for, at den aktuelle leje ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi, på-hviler sagsøger, jf. lejelovens § 20, stk. 1. Denne bevisbyrde er på det foreliggende grundlag ikke løftet.

Det gøres endvidere gældende, at sammenligningslejemål, hvor lejen er prøvet ved huslejenævn eller domstolene, skal tillægges større værdi end sammenligningslejemål, der ikke er prøvede, jf. lejelovens § 47, stk. 3. Samtlige af sagsøgtes sammenligningsle-jemål er prøvede, hvorfor dette skal tillægges særlig vægt i vurdering af lejens stør-relse.

Desuden gøres det gældende, at der foreligger et tilstrækkeligt antal prøvede sam-menligningslejemål, hvorfor Boligretten ved vurderingen af lejeniveauet helt skal se bort fra ikke-prøvede sammenligningslejemål.

Det gøres herudover gældende, at sammenligningslejemål, hvor lejen er fastsat senere end per 1. december 2019, ikke kan tillægges nogen bevismæssig vægt. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Boligrettens begrundelse og resultat Det er i sagen ubestridt, at udlejer har bevisbyrden for, at den aktuelle leje ikke væsentligt overstiger det lejedes værdi, jf. lejelovens § 20, stk. 1, og at væsentlig-hedskriteriet medfører, at udlejer således har bevisbyrden for, at det lejedes værdi ikke ligger under 1.703,89 kr. pr. m2.

Skæringsdatoen i sagen er den 1. december 2019. Der er fremlagt flere sammen-ligningslejemål, der har været prøvet forud for skæringsdagen. Boligretten fin-der, at disse sammenligningslejemål kan tillægges bevismæssig værdi, men må konkret vurderes ud fra den pågældende boligs størrelse, stand og hvor tæt på skæringsdatoen, afgørelsen ligger. Ligeledes bemærker boligretten, at lejefast-sættelser der er prøvet ved nævn eller domstole vil skulle tillægges en højere værdi end ikkeprøvede lejefastsættelser.

Boligretten lægger efter sagens oplysninger og besigtigelsen af lejemålet til grund, at lejemålet i sagen blev moderniseret i 2019 forud for sagsøgtes indflyt-ning.

Alle voterende udtaler:

På baggrund af de i sagen fremlagte sammenligningslejemål, og på baggrund af de i sagen besigtigede lejemål, finder samtlige dommere i boligretten, at lejemå-let Mølle Allé 10, st. tv., 2500 Valby pr. den 1. december 2019 udgjorde et min-dre beløb end 157.440 kr., svarende til 1.874 kr. pr. m2.

9

Spørgsmålet er herefter, om udlejer har løftet bevisbyrden for, at det lejedes værdi ikke ligger under 1.703,89 kr. pr. m2, således at væsentlighedskriteriet er opfyldt.

En voterende udtaler:

Jeg finder på baggrund af de i sagen fremlagte og besigtigede sammenlignings-lejemål, sammenholdt med standen af den i sagen omhandlede bolig, at udlejer har løftet bevisbyrden for, at den aftalte leje ikke væsentligt overstiger den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand, jf. lejelovens § 19, stk. 2, jf. lejelovens § 42, stk. 2, 3 og 4 (tidligere boligreguleringslovens § 5, stk. 2, jf. lejelovens § 47, stk. 2 og 3).

Jeg har herved særligt lagt vægt på lejemålets størrelse, stand og beliggenhed. Herudover har jeg lagt vægt på, at der i en række af de fremlagte sammenlig-ningslejemål, der efter min opfattelse er særdeles sammenlignelige med lejemå-let i sagen, er efter prøvelse fastsat en husleje, der er tilsvarende denne enhed.

Specielt det besigtigede sammenligningslejemål Gammel Jernbanevej 37, be-kræfter at lejeniveauet ikke er væsentligt over. Denne lejlighed ligger i præcis samme område (parallelvej), men alligevel på en væsentligt ringere beliggen-hed (Gammel Jernbanevej er meget befærdet, ligesom der ligger big bowl i stue-plan lige op af ejendommen. Størrelse og indretning er meget lig det omtvistede lejemål.

Det bemærkes ligeledes, at sagsøgtes sammenligningslejemål ligger op til 5 år før skæringsdatoen, hvorfor de fleste heraf er ganske ubrugelige. Sagsøgers prøvede sammenligningslejemål ligger med et gennemsnit på kr. 1.720,60 pr. kvm p.a. Alle disse ligger inden for ca 1 år.

Jeg stemmer derfor for at tage udlejers principale påstand til følge, således at le-jer skal tilpligtes at anerkende, at lejen for lejers tidligere lejemål beliggende på Mølle Allé 10, st. tv., 2500 Valby, pr. den 1. december 2019 udgjorde kr. 157.440,00 ekskl. vand og varme årligt.

To voterende udtaler:

Vi finder på baggrund af en konkret gennemgang af de i sagen fremlagte sam-menligningslejemål, at det lejedes værdi er under 1.703,89 kr. pr. m2. Vi har herved særligt lagt vægt på, at de sammenlignelige lejemål særligt ud fra leje-målets størrelse, beliggenhed og stand, der er prøvet efter skæringsdagen, er fastsat til en gennemsnitlig lavere værdi end 1.703,89 kr. pr. m2.

10

Vi finder derfor, at udlejer ikke har løftet bevisbyrden for, at den aftalte leje pr. 1. december 2019 på 157.440 kr., svarende til 1.874 kr. pr. m², ikke væsentligt overstiger den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til belig-genhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand, jf. lejelovens § 19, stk. 2, jf. lejelovens § 42, stk. 2, 3 og 4 (tidligere boligreguleringslovens § 5, stk. 2, jf. lejelovens § 47, stk. 2 og 3). Vi stemmer derfor for at tage lejers påstand til følge, således at lejer frifindes.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor Lejer frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.313 kr.

Lejer er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Lejer frifindes.

SFF Ejendomme ApS skal til Lejer betale sagsomkostninger med 20.313 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 17-04-2024 kl. 12:45 Modtagere: Advokat (H) Henrik Palmkvist, Sagsøger SFF Ejendomme ApS, Lejer, Boligdommer 2, Boligdommer 1, Advokat (H) Susanne Andréa Roug

Sagen drejer sig om fastsættelse af det lejedes værdi for et boliglejemål
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/10984