BS-21844/2020-FRB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 186.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG

DOM

afsagt den 25. juni 2021

Sag BS-21844/2020-FRB

Sagsøger (advokat Kåre Pihlmann)

mod

Advokatnævnet (advokat Martin Simonsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 1. juni 2020. Sagen vedrører indbringelse af Advokatnæv-nets kendelse af 29. april 2020.

Sagsøger, har fremsat følgende påstande: Principalt: Sagen admitteres. Ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 29. april 2020 (sagsnr. 2019-2141). Subsidiært: Formildelse.

Sagsøgte, Advokatnævnet, har principalt fremsat påstand om afvisning.

Subsidiært: Stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 29. april 2020 (sagsnr. 2019-2141).

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

2

Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at Advokatnævnet 29. april 2020 afsagde følgende kendel-se: ”…

Sagens parter: I denne sag har Vidne 1 klaget over Advokat 1 og Sagsøger, Valby.

Klagens tema: Vidne 1 har klaget over, at Advokat 1 har tilsidesat god advokatskik ved ikke at varetage hendes interesser på behørig vis, her-under bl.a. ved at overskride fristen for at indgive en klage over politiets af-gørelse af 11. maj 2018 og ved at forhale genoptagelsessagen.

Vidne 1 har endvidere klaget over, at Sagsøger har tilsidesat god advokatskik ved ikke at varetage hendes interesser på behørig vis, herunder bl.a. ved at forhale genoptagelsessagen.

Datoen for klagen: Klagen er modtaget i Advokatnævnet den 9. august 2019.

Sagsfremstilling

: Vidne 1 rettede i maj 2018 henvendelse til Advokat 1's daværende advokatkontor, idet hun ønskede Advokat 1 som sin bistandsadvokat. Det fremgår, at Vidne 1 havde været udsat for vold, og at hun ønskede at klage over Københavns Politis afgørelse af 11. maj 2018 med påtaleopgivelse af sagen mod den sigte-de.

Ved e-mail af 22. maj 2018 til Advokat 1's advokatsekretær, Vidne 2, redegjorde Vidne 1 for sin opfattelse af sagen.

Advokat 1 har oplyst, at han udfærdigede klagen inden klage-fristens udløb, og at han lagde den til afsendelse hos advokatsekretær Vidne 2, som herefter ekspederede klagen rettidigt videre.

Advokat 1 har endvidere oplyst, at han gik på sommerferie den 5. juli 2018, hvorefter han pr. 1. august 2018 opstartede eget advokatkon-tor ved navn Advokatfirma 1, og at han medtog advokatsekretær Vidne 2.

3

Ved e-mails af IO. august 2018 og 4. september 2019 til Københavns Politi rykkede Vidne 1 Vidne 1 for svar på klagen. Hun anførte bl.a.:

"Jeg klagede i rigtig god tid, og dette blev endvidere bekræftet af min bistandsadvokat, som også har klaget i god tid over anklage-rens brev af Il. maj 2018 til mig om, at han har måttet opgive sagen mod gerningsmanden.

NB: JEG KLAGEDE 1 GOD TID 1 MAJ MÅNED VED PÅ PRO-FESSIONEL VIS AT ANMODE Advokatfirma 1 OG Vidne 2 OM AT KLAGE OVER AFGØREL-SEN. JEG HAR SKRIFTLIG ADVOKATBEKRÆFTELSE PÅ, AT MIN KLAGE ER BLEVET SENDT TIL POLITIET 1 MAJ MÅNED GENNEM MIN ADVOKAT, OG AT ENHVER EVENTUEL FEJL ELLER MISFORSTÅELSE KAN IKKE BEBREJDES MIG, MED DERIMOD MIN ADVOKAT ELLER POLITIET. "

Der pågik i august og september 2018 sms-korrespondance mellem advokat-sekretær Vidne 2 og Vidne 1, som rykkede for svar på klagen til politiet, herunder anmodede hun om, at klagen blev genfremsendt til politiet, idet politiet havde oplyst, at de ikke havde modtaget klagen. Hun anførte endvidere, at hun havde en telefonoptagelse med ét af vidnerne, som skulle indgå i sagen.

Vidne 1 sendte den 23. september 2018 en e-mail til Advokat 1 og advokatsekretær Vidne 2 med oplysninger til sa-gen, herunder ønskede hun at indlevere telefonsamtalen med vidnet.

Advokat 1 har oplyst, at det på baggrund af Vidne 1's hen vendelser fra september 2018 blev vurderet, at der var mulighed for at anmode Københavns Politi om at genoptage sagen.

Sagsøger blev den I. oktober 2018 ansat i Advokatfirma 1.

Statsadvokaten afviste ved afgørelse af 16. oktober 2018 Vidne 1's

klage af 10. august 2018 over afgørelsen truffet af Københavns Politi den I l. maj 2018. Af begrundelsen fremgår bl.a.:

4

"Begrundelsen for min afgørelse er, at De har indgivet klagen for sent. Der er ikke oplysninger, der gør, at jeg kan anse overskridelsen af klage-fristen for undskyldelig.

Jeg har især lagt vægt på, at hverken Københavns Politi eller Statsadvokaten i København har modtaget en klage inden klagefri- stens udløb. Jeg har været i kontakt med Advokat 1 Advokat 1, der ikke kan fremføre bevis for, at klagen er fremsendt in-den fristens udløb.

Sagens forløb

•

Den 11. maj 2018 traf Københavns Politi afgørelse om at opgive sigtelsen mod Person for vold.

•

Fristen for at klage udløb den 10. juli 2018.

•

Klagen er modtaget den 10. august 2018.

•

De har oplyst, at Deres bistandsadvokat Advokat 1 har frem-sendt klagen rettidigt. "

Vidne 1 sendte i perioden fra den 17. oktober 2018 til 8. november 2018 sms-beskeder til advokatsekretær Vidne 2, idet hun udtrykte utilfredshed med Statsadvokatens afvis-ning af klagen. Advokatsekretær Vidne 2 anmodede om at få fremsendt afgørelsen, hvis hun skulle vurdere, om sagen kunne genoptages pga. nye beviser. Herefter genfremsendte Vidne 1 Statsadvokatens afgørelse, ligesom hun genfremsendte tre filer og en video. Advokatsekretær Vidne 2 oplyste bl.a., at hun ville ringe Vidne 1 op, og at man på kontoret var i gang med sagen.

Ved e-mail af 24. november 2018 og ved sms-beskeder i perioden 27. til 30. november 2018 til advokatsekretær Vidne 2 spurgte Vidne 1 til genoptagelsessagen. Det fremgår bl.a., at Vidne 1 ønskede at blive ringet op.

Ved e-mail af 5. december 2018 til advokatsekretær Vidne 2 genfremsendte Vidne 1 en tidligere e-mailkorrespon-dance samt oplysninger til sagen. Advokatsekretær Vidne 2 bekræftede på sms den 7. december 2018, at hun havde mod-taget e-mailen.

Ved sms-besked af 4. februar 2019 til advokatsekretær Vidne 2 anførte Vidne 1 bl.a.:

5

"Er det normalt at det tager over 6 måneder at få sendt en anmodning om genoptagelse af en voldssag. I har været i gang med genoptagelsen siden august sidste år. Er det nor-malt? Den er endnu ikke blevet sendt afsted... Er det blevet værre for min sag, at I har ventet så længe med den?”

Ved e-mails af 6. og 17. februar 2019 til Advokat 1 rykkede Vidne 1 fortsat for svar, idet hun bl.a. anførte:

"Jeg skriver denne e-mail, da jeg endnu ikke har hørt fra jer om min genoptagelse. Det sidste, jeg hørte fra Vidne 2 var i starten afdecember 2018.

Hvordan står det til med min genoptagelse? Jeg sendte Vidne 2 ifølge aftale en stor e-mail med alle oplysningerne tilbage i starten af december 2018 med bl.a. videooptagelse, skriftlige vidne-erklæringer, hospitals-oplysninger, osv. men har intet hørt fra jer siden. Sagsøger har haft meget kort skriftlig korrespondance med mig om sagen, men hun har ifølge oplysninger ikke med min sag at gøre, så derfor skal jeg vente yderligere på at høre fra dig.

Der er nu gået ca. 6 måneder fra I startede på genoptagel-sen. Hvornår bliver den sendt og hvornår kan min sag blive genoptaget? Jeg ønsker ikke, at det bliver som sidste gang, at politiet afviser klagen, fordi de ikke kan finde den klage, som I sendte til politiet, og I heller ikke kan gensende den pga. nyt system eller på anden vis bevise, at I har sendt en klage. Hvorfor skal der gå så lang tid med at sende genoptagel-sen? Er det normalt? Er det ikke sværere at anmode politiet om at genoptage sagen, når nu I har ventet så længe med at få sendt genoptagelsen? "

Advokatsekretær Vidne 2 anførte i e-mail af 17. februar 2019 til Vidne 1, at hun ville vende til-bage den kommende uge.

Sagsøger har oplyst, at hun i februar 2019 af Advokat 1 fik til opgave at udarbejde ud-kast til anmodning om genoptagelse, og at hun skulle tage kontakt til Vidne 1 telefonisk.

Sagsøger har oplyst, at hun i løbet af fe-bruar 2019 flere gange talte med Vidne 1.

6

Den 2. marts 2019 fremsendte Vidne 1 et journalno-tat fra en fysioterapeut til Sagsøger. 1--lun videresendte endvidere de e-mails med bilag, hun i decem-ber 2018 havde sendt til Advokat 1 og advo-katsekretær Vidne 2. Sagsøger bekræftede samme dag modtagelsen og anførte, at de skulle ringes ved dagen efter.

Vidne 1 rykkede ved e-mail af IO. marts 2019 Sagsøger for svar i sagen, og den 12. marts 2019 sendte hun en sms til Sagsøger, idet hun havde bemærkninger til et vidne.

Sagsøger har oplyst, at hun herefter hav-de telefoniske drøftelser med Vidne 1 omkring vid-ner.

Vidne 1 sendte fra den 22. til 28. marts 2019 sms-be-skeder til Sagsøger. Hun anførte bl.a., at der i genoptagelsesanmodningen skulle indsættes en be-grundelse for, hvorfor det havde taget så lang tid at sende denne.

I en sms af 31. marts 2019 til Vidne 1 anførte Sagsøger bl.a., at hun havde skrevet det sidste på skrivelsen, og at Vidne 1 ville modtage denne næste dag.

Vidne 1 rykkede i en sms af 3. april 2019 Sagsøger for modtagelse af dokumentet, og hun sendte den 5. april 2019 sin e-mailadresse til Sagsøger.

Ved e-mail af 21. april 2019 rykkede Vidne 1 igen Sagsøger for modtagelse af udkast til gen-optagelsesanmodning, idet hun i en telefonsamtale havde fået opfattelsen af, at dokumentet var færdigt. Sagsøger anførte i e-mail af 24. april 2019, at hun ville tage kontakt til Vidne 1 én af de kommende dage, så de kunne få sendt genoptagelsesanmodningen af-sted.

Der pågik i perioden fra den 29. april 2019 til den 9. maj 2019 en sms-korrespondance mellem Vidne 1 og

7

Sagsøger, som flere gange oplyste, at hun ville sende udkastet til genoptagelsesanmodningen til Vidne 1.

I en sms af 9. maj 2019 til Sagsøger anførte Vidne 1 bl.a.:

"Kære Sagsøger. Hvad sker der med min sag? Hvad foregår der? Gang på gang udskyder I min sag og kommer med undskyldninger. Jeg har haft min sag liggende hos jer i OVER I år nu. Det er lige før, jeg sender sagen til medierne. Det er helt uacceptabelt. Hvis du ikke har tid, må du bede Advokat 1 om at tage sagen IGEN, fordi han valgte at tage min sag sidste år. Så I har et ansvar.

Sagsøger har oplyst, at hun den 13. maj 2019 havde en længere telefonsamtale med Vidne 1 omkring sagen.

Den 13. maj 2019 fremsendte Sagsøger et foreløbigt udkast til genoptagelsesanmodning med bilag 1-3 til Vidne 1, der næste dag, den 14. maj 2019, frem-sendte sine bemærkninger til udkastet. Hun anførte bl.a., at hun havde foretaget nogle tilføjelser/mindre rettelser til ud-kastet, og hun spurgte ind til, om der var behov for at ud-specificere detaljerne.

I en sms af 17. maj 2019 til Sagsøger spurg-te Vidne 1, om politiet kunne nå at indkalde et vid-ne, inden dette rejste til Paris den kommende uge. Sagsøger bekræftede, at dette kunne politiet sag-tens.

Der pågik i perioden fra den 24. maj 2019 til den 25. juli 2019 en sms-korrespondance mellem Vidne 1 og Sagsøger. Det fremgår bl.a., at Vidne 1 flere gange spurgte ind til, om genoptagelsesanmod-ningen var sendt, og i så fald ønskede hun kopi af denne. Hun var endvidere utilfreds med, at hun ikke var blevet ringet op som aftalt. Den 17. juli 2019 anførte Vidne 1 bl.a.:

"Hej Sagsøger. Jeg skriver til dig igen, fordi jeg i går talte med Kbh politi, som sagde, at de intet har modtaget siden sidste år i august i min sag fra jeres kontor. Hvad foregår der? Du

8

har i mindst de sidste 3 (!) sagt, at I har sendt anmodningen, og nu får jeg andet at vide. Vidne 2 har siden december sagt og skrevet til mig, at I vil sende en kopi/videresendelse af anmodningen til politiet til mig. Hvad sker der? "

Ved e-mail af 1. august 2019 til Advokat 1 an-førte Vidne 1 bl.a.:

"Jeg klager til dig over den utilstrækkelige sagsbehandling, jeg er blevet udsat for af din ansatte, Sagsøger. Jeg har over 100 gange forsøgt at kontakte Sagsøger, både på email, sms, tlf.opkald., men uden held. Sagsøger har brugt så mange undskyldninger af forskellig art for at undgå at ar-bejde på min sag, som I har påtage jer sidste år. Stadigvæk er min sag ikke kommet videre, fordi I trækker sagen i lang-drag og udfører utilstrækkeligt arbejde. Sagsøgers seneste undskyldning for at undgå min sag var, at "hun sad fast på Hovedbanegården pga. bombetrussel' 2 uger senere har

hverken jeg eller politiet modtaget en genoptagelses-an-modning i sagen.

Siden Vidne 2 sms'ede mig tilbage om, at hun vil kontakte Sagsøger og give denne besked på at ringe til mig, så har jeg intet hørt fra Sagsøger. Ikke nok med det, men Sagsøger lover gang på gang at ringe og skrive tilbage (jeg har modtaget mindst 50 sms 'er fra hende om løfter om tilbagekald, osv.), men kun 1-2 gange har hun rent faktisk ringet tilbage.

Derudover har Sagsøger været direkte ubehøvlet og grov i to-nelejen over telefonen med mig, fordi hun løber tør for und-skyldninger for hvorfor hun de sidste 6 måneder endnu in-tet har sendt til politiet og knap arbejdet på min sag, der har ligget og samlet støv hos jer i over I år. Jeg har altid gået ud fra, at I ved, hvad I gør og ikke gør, og Sagsøger har derfor forsikret mig om, at den ualmindelige lan-ge sagsbehandlingstid hos jer er ganske normal eg ingen indflydelse eller konsekvens har for min sag. Det håber jeg stadig, er sandt. "

Vidne 1 rykkede den 7. august 2019 Advokat 1 for svar på sin e-mail af 7. august 2019. Samme dag, den 7. august 2019, fremsendte advokatsekre-tær Vidne 2 på vegne af Advokat 1 genoptagelsesanmodningen til Københavns Politi.

9

Københavns Politi sendte den 28. august 2019 afgørelse i sa-gen til Advokat 1.

Parternes påstande

og anbringender: Klager: Klagen over Advokat 1 Vidne 1 har påstået, at Advokat 1 har tilsidesat god advokatskik ved ikke at varetage hendes in-teresser på behørig vis, herunder bl.a. ved at overskride fri-sten for at indgive en klage over politiets afgørelse af 11. maj 2018 og ved at trække genoptagelsessagen i langdrag.

Vidne 1 har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at Advokat 1 ikke på noget tidspunkt har været involveret i sagen. Vidne 1 har aldrig haft kontakt med Advokat 1, idet hun siden sagens start ikke har kunnet træffe ham hverken telefonisk eller på e-mail på trods af mindst 150 telefonopkald og e-mails. Al korrespondance er foregået gennem hans sekretær og sene-re gennem Sagsøger. Vidne 1 har dog aldrig accepteret at få Sagsøger som sin advokat.

Det er endvidere anført, at Advokat 1 har sju-sket med sagen, idet han ikke har overholdt fristen for at sende klagen over påtaleopgivelsen til Statsadvokaten i 2018. Hans sekretær svor, at han havde sendt klagen inden fristens udløb, men dette kan ikke dokumenteres. Uanset Advokat 1's undskyldninger var det alene hans ansvar at sende klagen, og politiet har heller ikke god-taget hans undskyldninger for, hvorfor klagen ikke blev sendt.

Vidne 1 har endvidere anført, at Advokat 1 har forhalet og trukket genoptagelsessagen i lang-drag. Vidne 1 har siden september 2018 rykket gen-tagende gange for fremsendelse af genoptagelsesanmodnin-gen til politiet, men denne blev først sendt den 7. august 2019, efter at Vidne 1 den I. august 2019 havde kla-get over Sagsøger til Advokat 1. Det er endvidere anført, at Advokat 1 har bedt sin sekretær samt Sagsøger om at "rydde op efter sig", men at han fortsat sjusker groft ved

10

hverken selv at arbejde på sagen eller at få sine ansatte til at færdigudarbejde genoptagelsesanmodningen. Vidne 1 har endelig anført, at hun ikke har sendt nyt materiale til sagen, men at hun på anmodning har genfremsendt ma-teriale, og at hun ikke har været medvirkende til at forhale sagen, hvilket også belyses i den fremlagte sms-korrespon-dance.

Klagen over advokat Sagsøger Sagsøger har påstået, at Sagsøger har tilsidesat god advokatskik ved ikke at varetage hendes interesser på behørig vis, herunder bl.a. ved at trække gen-optagelsessagen i langdrag.

Vidne 1 har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at Sagsøger har udvist groft sjusk ved at trække sagen i langdrag, siden hun overtog sagen i februar 2019. Hun er gang på gang kommet med undskyldninger og løgne i stedet for at udarbejde og sende genoptagelsesan-modningen til politiet.

Det materiale, der blev sendt til Sagsøger, var det samme materiale, der tidli-gere var fremsendt, og Vidne 1 har ikke fremsendt nye spørgsmål eller nyt materiale til sagen, ligesom vidner-ne var de samme. Vidne 1's eneste ønske var blot at få sendt genoptagelsesanmodningen afsted hurtigst muligt, og hun bestrider, at hun på noget tidspunkt har medvirket til at forhale sagen.

Det er endvidere anført, at der ikke har været løbende drøf-telser om sagen som anført af Sagsøger, idet hun hverken svarede eller ringede tilbage på beskeder eller opkald, ligesom hun ikke reagerede på utallige rykkere på at få sendt genoptagelsesanmodningen til politiet. Når hun endelig ringede, var det på usædvanlige og uprofessio-nelle tidspunkter. Vidne 1 har endelig anført, at Sagsøger har været grov i munden og råbt i telefonen.

Indklagede: Advokat 1 Advokat 1 har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at han udarbejdede kla-gen over politiets påtaleopgivelse i god tid inden klagefri-stens udløb, og at han lagde klagen til afsendelse hos sin se-

11

kretær, som efter det oplyste ekspederede klagen rettidigt videre. Advokat 1 har endvidere anført, at han på daværende tidspunkt var ansat på et andet advokat-kontor frem til den I. august 2018, hvorefter han opstartede eget advokatkontor. Han og hans sekretærs hidtidige mail-konti og mobiltelefoner blev afleveret i forbindelse med an-sættelsens ophør, og det har derfor ikke været muligt at få adgang til disse.

Af denne grund har det ikke været muligt at påvise, at klagen til Statsadvokaten blev fremsendt retti-digt. Det bemærkes, at såfremt klagen ikke er modtaget hos politiet, vil det ikke være første gang, at noget sådant sker. Såfremt Advokat 1's sekretær ikke måtte have fremsendt klagen rettidigt, må dette efter omstændigheder-ne anses som en ekspeditionsfejl.

Advokat 1 har endvidere anført, at Vidne 1 ikke på noget tidspunkt er ladet "hænge," og at han ikke har forsøgt at udtræde af sagen. På kontoret har man hele vejen igennem forsøgt at hjælpe Vidne 1 vide-re i processen, så hun kunne få en god oplevelse, idet Advokat 1 vægter serviceniveauet overfor konto-rets klienter meget højt.

Det er endelig anført, at genoptagelsesanmodningen blev behandlet med den efter omstændighederne fornødne hur-tighed, og der er ikke overskredet nogen frister. Da Vidne 1 i september 2018 sendte nye oplysninger til sa-gen, blev det vurderet, at der var en mulighed for at søge om genoptagelse, og Vidne 1 blev rådgivet om de videre muligheder i sagen, herunder at nye vidner kunne tage kontakt til politiet.

Der har i forløbet været adskillige samtaler samt sms-korrespondancer med Vidne 1 på nærmest alle døgnets timer, idet Vidne 1 løben-de har kontaktet kontoret med nye overvejelser, ideer, ma-teriale m.v. Sagsbehandlingen af genoptagelsesanmodnin-gen har således været vanskeliggjort og trukket ud, idet Vidne 1 løbende ønskede nye oplysninger tilført sa-gen.

Sagsøger Sagsøger har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at Vidne 1 i forlø-bet flere gange ugentligt har kontaktet Sagsøger ved enten telefonopkald eller sms-beskeder med

12

spørgsmål, nye ideer og efterforskningsskidt, der skulle ta-ges stilling til, og at Sagsøger har haft ad-skillige telefoniske drøftelser med Vidne 1 angåen-de sagen. Sagsøger har endvidere anført, at hun som forsvarsadvokat ofte har hovedforhandlinger, fristforlængelser og afhøringer m.v., og at hun i disse tilfæl-de sender standardbeskeder om, at hun ikke kan tale, eller at hun ringer senere.

Sagsøger har endvidere anført, at genop-tagelsesanmodningen er fremsendt rettidigt til politiet, og at sagen er behandlet med fornøden hurtighed. Vidne 1 psykiske tilstand har vanskeliggjort og forlænget sags-behandlingstiden med udarbejdelse af anmodningen om genoptagelse. Sagsøger har endelig an-ført, at hun ikke har været grov eller på anden vis uhøflig overfor Vidne 1.

Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 5 medlemmer.

Nævnets afgørelse og begrundelse: Det følger af retsplejelovens 126, stk. I, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik.

Klagen over Advokat 1 Advokatnævnet har Iagt til grund, at Advokat 1 som bistandsadvokat for Vidne 1 skulle bi-stå med at klage over Københavns Politis afgørelse om på-taleopgivelse af IO. maj 2018, og at Advokat 1 i september/oktober 2018 tilbød at bistå Vidne 1 med at anmode politiet om at genoptage sagen.

Som sagen er forelagt, finder Advokatnævnet, at det ikke er godtgjort, at Advokat 1 har indsendt en klage over politiets afgørelse af 11. maj 2018, og at Advokat 1 dermed har tilsidesat god advokatskik. Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at Statsadvokaten i Køben-havn den 16. oktober 2018 afviste klagen indgivet af Vidne 1 den 10. august 2018, idet den var indgivet for sent, og at hverken Københavns Politi eller Statsadvokaten havde modtaget en klage inden klagefristens udløb. Næv-net har endvidere lagt vægt på, at Advokat 1

13

ikke overfor Statsadvokaten i København kunne fremføre bevis for, at klagen var fremsendt, og at Advokat 1 heller ikke overfor Advokatnævnet har dokumente-ret eller på anden måde sandsynliggjort, at klagen blev ind-sendt rettidigt. Det forhold, at Advokat 1 har skiftet advokatkontor, og at han således ikke har adgang til sine tidligere e-mails, kan ikke i sig selv føre til en ændret vurdering.

Advokatnævnet finder endvidere, at Advokat 1 groft har tilsidesat god advokatskik ved i perioden fra september/oktober 2018 til februar 2019 ikke at have ud-arbejdet genoptagelsesanmodningen til Københavns Politi.

Der er herved lagt vægt på, at Advokat 1 i denne periode ikke ses at have foretaget effektive sagsbe-handlingsskridt i relation til at udarbejde genoptagelsesan-modningen, og at det til Advokatnævnet er oplyst, at Advokat 1 først i februar 2019 overdrog opgaven med at udarbejde genoptagelsesanmodningen til Sagsøger.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af den fremlagte sms- og e-mailkorrespondance frem-går, at Vidne 1 flere gange rykkede for fremdrift i sagen, og at hun alene havde kontakt med Advokat 1's sekretær.

Advokatnævnet finder på den baggrund, at Advokat 1 har undladt at varetage Vidne 1's interes-ser på behørig vis, og at han herved groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. I.

Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens 147 c, stk. l, Advokat 1 en bøde på 40.000 kr.

Advokat 1 kan indbringe afgørelsen for ret-ten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplej-elovens 147 d.

Klagen over Sagsøger Advokatnævnet har lagt til grund, at Sagsøger i februar 2019 fra Advokat 1 fik til opgave at udarbejde genoptagelsesanmodningen til Køben-havns Politi.

14

Advokatnævnet finder, at Sagsøger har tilsidesat god advokatskik ved først den 7. august 2019 at indlevere genoptagelsesanmodningen til Københavns Poli-ti.

Der er herved lagt vægt på, at Sagsøger i lange perioder ikke ses at have foretaget effektive sagsbe-handlingsskridt i relation til at udarbejde og at færdiggøre genoptagelsesanmodningen, og at der gik næsten 3 måne-der, fra Vidne 1 i maj 2019 fremsendte sine be-mærkninger til udkastet, før anmodningen blev sendt til Københavns Politi.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af den fremlagte sms- og e-mailkorrespondance frem-går, at Vidne 1 gentagne gange rykkede for frem-drift i sagen.

Advokatnævnet finder på den baggrund, at Sagsøger groft har tilsidesat god advokatskik, jf. retspleje-lovens 126, stk. l, og Advokatnævnet pålægger derfor i medfør af retsplejelovens 147 c, stk. 1, Sagsøger en bøde på 20.000 kr.

Sagsøger kan indbringe afgørelsen for ret-ten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplej-elovens 147 d.

Herefter bestemmes: Advokat 1 pålægges en bøde til statskassen på 40.000 kr.

Sagsøger pålægges en bøde til statskassen på 20.000 kr.

…”

Stævning er indgivet til retten via sagsportalen 1. juni 2020 kl. 22.44.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af sagsøger, Vidne 2 og Vidne 1.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument af 2. juni 2021 anført følgende: ”… 2. ANBRINGENDER 2.1 AD admittering

15

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøger den 7. maj 2020 modtog Advokatnævnets kendelse af 29. april 2020, hvorfor 4 ugers fristen vil være at regne fra denne dato. Stævningen af 1. juni 2020 er derfor rettidig jf.

Retsplejelovens § 147 d, stk. 2, 1. pkt. 2.2 AD ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 29. april 2020 Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at sagsøger ikke har tilsidesat god advokatskik under forløbet med indgivelse af genopta-gelsesanmodning af 7. august 2020 til Københavns Politi.

Der henvises navnlig til, • At sagsøgers daværende arbejdsgiver, Advokat 1, var overord-net sagsansvarlig og underskriver af genoptagelsesanmodningen af 7. august 2019, • At formålet med genoptagelsesanmodningen af 7. august 2019 tildels var at forsøge at ”reparere” den fejl, som Advokat 1 havde begået ved manglende rettidig klage over afgørelsen af 11. maj 2018 fra Københavns Politi, • At sagsøger i maj 2019 fremsendte udkast til genoptagelsesanmodning til kla-ger, • At der forløb mindre end 3 måneder fra klagers fremsendelse af bemærknin-ger til udkastet til genoptagelsesanmodning i maj 2019 og frem til indgivelsen af genoptagelsesanmodningen den 7. august 2019, heri indregnet retsferien i juli-måned, • At en forsinkelse i sagsgangen af få måneders varighed ikke er kritisabel, • At forløbet ikke har medført noget retstab for klager, og • At forløbet ikke har medført omkostninger for klager. 2.3 AD formildelse Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sanktionen (bøde på 20.000 kr.) er uforholdsmæssigt streng, når navnlig henses til: • Karakteren af forløbet, • At forløbet ikke har medført noget retstab eller udgifter for klager, • At sagsøger ikke tidligere er sanktioneret af Advokatnævnet, • At sagsøger var i et underordnelsesforhold til sin daværende arbejdegiver, Advokat 1, der var overordnet sagsansvarlig, og • At sagsøger var ny-uddannet advokat (opnåede bestalling i efteråret 2018). …”

Advokatnævnet har i sit påstandsdokument af 26. maj 2021 anført følgende: ”… Til støtte for afvisningspåstanden gør Advokatnævnet gældende, at retssagen er anlagt for sent i henhold til retsplejelovens § 147 d, stk. 2, 1. pkt., hvorefter indbringelse for domstolene skal ske inden fire uger efter, af afgørelsen blev meddelt den pågældende. Advokatnævnets kendelse er afsagt (onsdag) 29. april 2020. Den blev tilsendt Sagsøger ved brev dateret samme dag (bilag A).

16

Advokatnævnets sekretariat har faste procedurer for ekspedition af Advokat-nævnets kendelser, ca. 5-600 om året, og det gælder bl.a., at kendelser afsendes som Quickbrev på dagen for ken-delsens afsigelse (jf. bilag C). Ved indleveringskvitteringen (bilag B) er det dokumenteret, at kendelsen blev tilsendt Sagsøger ved indlevering til Postnord 29. april 2020.

Quickbreve kommer ifølge Postnord frem til modtageren første hverdag efter indlevering. Efter retspraksis kan det i relation til lovbestemte frister lægges til grund, at Quickbreve kommer frem to dage efter indleveringen. På det foreliggende grundlag skal det efter retspraksis således lægges til grund, at Advokatnæv-nets kendelse er kommet frem til Sagsøger (fredag) 1. maj 2020.

Det afgørende er, hvornår kendelsen er kommet frem til hendes kontor. Det er selvsagt uden betydning, hvornår hun eller andre på advokatkontoret på hen-des vegne måtte have gjort sig bekendt med indholdet af brevet fra Advokat-nævnet. Advokatnævnet bestrider, at fristen først skal regnes fra (torsdag) 7. maj 2020, som ifølge Sagsøger er tidspunktet for modtagelsen af kendelsen.

Hun har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at der har været uregelmæssighe-der i postgangen til hendes kontor omkring det pågældende tidspunkt, som kan sandsynliggøre, at kendelsen er kommet frem på et senere tidspunkt end 1. maj 2020.

Advokatnævnet gør gældende, at hun ikke ved evt. forklaring om, at kendelsen først er modtaget 7. maj 2020 kan afkræfte formodningen om, at ken-delsen er kommet frem til kontoret 1. maj 2020. Søgsmålsfristens begyndelsestidspunkt er således 1. maj 2020 og dens udløb dermed (fredag) 29. maj 2020. Sagen er først anlagt ved stævning på domstolenes sagsportal (mandag) 1. juni 2020. Sagsanlægget er således ikke rettidigt.

Længden af fristoverskridelsen har efter retspraksis ingen betydning. Sagen skal derfor afvises.

Til støtte for stadfæstelsespåstanden gør Advokatnævnet overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at ændre ved Advokatnævnets vurdering, hvorefter Sagsøger groft har til-sidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og at der ikke er grundlag for at ændre ved Advokatnævnets valg af sanktion og udmåling af bøde til 20.000 kr., jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 1.

Det er ubestridt, at Sagsøger i februar 2019 fra Advokat 1 fik overdraget opgaven med at indgive en genoptagelsesanmodning til Køben-havns Politi. Det ligger fast, at genoptagelsesanmodningen først blev indgivet til Køben-havns Politi 7. august 2019. Det var Sagsøgers opdrag at foretage effektive sagsbehandlingsskridt i relation til at udarbejde og færdiggøre genoptagelsesanmodningen.

Det kan på det foreliggende grundlag lægges til grund, at Sagsøger i lange perio-der ikke foretog effektive sagsbe-handlingsskridt. Der gik således næsten tre måneder, fra Vidne 1 i maj 2019 fremsendte sine bemærkninger til ud-

17

kastet, til anmodningen blev indgivet til politiet. Af den fremlagte SMS-og mail-korrespondance fremgår, at klienten gentagne gange rykkede for fremdrift i sa-gen. Advokatnævnet gør gældende, at Sagsøger hermed tilsidesatte god ad-vokatskik. Advokatnævnet gør gældende, at forholdet med rette er bedømt som en grov overtrædelse af god advokatskik.

Synspunktet om, at forholdet ikke udgør en grov overtrædelse af god advo-katskik, fordi fristen for at klage over påtaleopgivelsen til Statsadvokaten i Kø-benhavn var overskredet, da hun overtog sagen i februar 2019, er grundløst. Hun har jo ikke fået sanktion for utilstrækkelig håndtering af klagesagen. Det har Advokat 1, der har fået sanktion herfor.

Sagsøger har fået sanktion for utilstrækkelig håndtering af genoptagelsessagen. Advokatnævnet har sanktioneret Sagsøger med en bøde til statskassen på 20.000 kr. Advokatnævnet anvender et normalbødesystem. I Advokatnævnets sanktions-system opereres så-ledes med en normalbøde på 10.000 kr. for et førstegangstil-fælde uden formildende eller skærpen-de omstændigheder.

Bøden for en grov overtrædelse er som udgangspunkt 20.000 kr. Advokatnævnets sanktionssystem er tiltrådt i fast praksis ved domstolene. Der skal efter retspraksis foreligge særlige omstændigheder, for at domstolene væl-ger at ændre ved Advokatnævnets bøde-udmåling. Da den begåede overtrædelse er grov, er bøden med rette fastsat til 20.000 kr. Der er ikke noget grundlag for en formildelse af sanktionen. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at Advokatnævnet traf den omhandlede afgørelse onsdag den 29. april 2020, og at afgørelsen samme dag blev afsendt med Quick-brev til sagsøgers kontoradresse. Af Advokatnævnets kendelse fremgår, at sagsøger kan indbringe afgørelsen for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendel-sen, jf. retsplejelovens 147 d.

Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 10014 af 30. juni 2016 om ny postaftale og beregning af klagefrister, ”…at der i forbindelse med bereg-ning af en klagefrists begyndelsestidspunkt i almindelighed bør lægges til grund, at afgørelser sendt som Quickbrev er kommet frem til modtageren 2 da-ge efter, at afgørelsen er dateret og overgivet til postbesørgelse. Det vil fortsat være sådan, at hvis det i det konkrete tilfælde må lægges til grund, at en afgø-relse først er modtaget på et senere tidspunkt, begynder fristen først at løbe fra den dag, afgørelsen må anses for at være kommet frem…”.

18

Den hos sagsøger ansatte sekretær, Vidne 2, har forklaret, at hun torsdag den 7. maj 2020 uploaded Advokatnævnets afgørelse i Dropbox, så sagsøger kunne få adgang til afgørelsen, da både sagsøger og Advokat 1 var til retsmøder i Jylland 7. maj 2020. Tidspunktet herfor er fastlagt til kl. 17.42. Vidne 2 har tillige forklaret, at hun hver dag henter posten i kon-torets postkasse i stueetagen, og at hun samme dag hun åbnede brevet fra Ad-vokatnævnet uploaded det.

Der foreligger ikke oplysninger om uregelmæssig postbehandling i perioden 29. april til 7. maj 2020, og perioden omfatter ikke andre helligdage end søndag den 3. maj 2020. Store Bededag var 8. maj 2020.

Henset til tidspunktet for det angivne upload af Advokatnævnets kendelse til til Dropbox, og at der i øvrigt ikke foreligger oplysninger om uregelmæssig po-stbetjening af sagsøgers kontor i den givne periode, må retten lægge til grund, at Advokatnævnets kendelse er kommet frem til sagsøgers kontoradresse efter de overordnede anvisninger herfor. På den baggrund finder retten, at sagsøger ved først at indbringe Advokatnævnets kendelse 1. juni 20220 har overskredet fristen herfor på 4 uger, jf. retsplejelovens § 147 d, hvorfor sagen afvises.

Sagsomkostningerne er efter sagens omfang, forløb og udfald fastsat til dæk-ning af Advokatnævnets advokatudgifter med 25.000 kr. Advokatnævnet anses efter egne oplysninger for momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagen afvises.

Sagsøger skal betale sagsomkostninger til Advokatnævnet med 25.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

2

Publiceret til portalen d. 25-06-2021 kl. 12:45 Modtagere: Advokat (H) Martin Simonsen, Sagsøgte Advokatnævnet, Advokat (H) Kåre Pihlmann,Sagsøger