BS-22142/2020-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 136.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 16. februar 2024

Sag BS-22142/2020-KBH Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Jesper Ravn) mod Ankestyrelsen Denne afgørelse er truffet af Dommer. Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 19. maj 2020. Denne sag vedrører navnlig spørgsmålet om, hvorvidt Vidne 1den 10. oktober 2016 var udsat for en hændelse, der kan anerkendes som en ar-bejdsulykke. Sagsøgeren, Alm. Brand Forsikring A/S, har nedlagt følgende påstande: Principalt:

Sagsøgte, Ankestyrelsen, tilpligtes at anerkende, at Vidne 1 ved en eventuel hændelse den 10. oktober 2016, ikke blev påført en personskade, der kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6.

Subsidiært:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Vidne 1's varige mén, som følge af arbejdsskaden den 10. oktober 2010 er mindre end 5%.

Mere subsidiært:

2

Hjemvisning.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse over for alle tre påstande.

Sagsfremstilling

Den 10. oktober 2016 blev Vidne 1 om eftermiddagen i bil på-spændt trailer påkørt bagfra af en anden bil, mens han var på vej tilbage til sin arbejdsplads fra en opgave. Af anmeldelse om arbejdsulykke af 16. oktober 2016 fremgår, at skadet del af legemet var ”ryg, herunder hvirvelsøjle og ryg-hvirvler” og forventet arbejdsudygtighed ”4 – 6 dage” .

Om hændelsesforløbet fremgår: ”Ramt af roterende, bevægende, rullende genstand (herunder også kø-retøjer) (tilskadekomne er ikke i bevægelse)” og ”Beskrivelse af forløbet: Medar-bejder holder stille for at dreje til venstre på Assensvej ud for Skovvej med bil og trailer bagpå, da han bliver påkørt bagfra.”

På tidspunktet for ulykken var Vidne 1 i et behandlingsforløb ved kiropraktor for lænderyggener. Af journaludskrift fra Kiropraktorhuset Midtfyn fremgår:

”22-09-16A CA Klage/lokalisation: spænder over lænden samt jag i venstre hofte Udstrålende gener: trak ned i venstre abile og baglår men ikke mere nu Debut: 3 dage siden Årsag: ukendt Karakter: spænder konstant i lænden Tidligere tilfælde: ja konstant i længere tid. [..] Tidl. beh.: nej var ved læge som mente det var ischias ekl. discos. [..] Arbejde: kloak mester, jord og beton B Tilstand: smerter over lænden aktuelt i 4 dage Behandling: PI-bilat drop sacrum BP drop L3 PRs drop QL-bilat erector spinae sin løs th. [..] 23-09-16 PT Tilstand: Blussede en del men bedre i dag.

Træt i læn-den men mest omkring højre, skulder Behandling: begge SI drop + inf, sakrum drop, T4, T6, T8. TP begge balder + QL + erector [..] 27-09-16 Vidne 2 Tilstand: gået bedre . intet i hoften mere. men lidt i lænden Behandling: Pl-bilat drop sacrum BP drop L3 PRs drop QL-bilat erector spinae sin tøs th.

3

Instruks: 1 uge extensionsøvelser 04-10-16 Vidne 2Tilstand: går fint. lidt i lænden som kan blive træt. Behandling: PI-bilat drop sacrum BP drop L3 PRs drop ikke øm QL-bilat erector spinae sin løs th. Instruks: 3 uger”

Efter ulykken opsøgte han på ny kiropraktor. Af journaludskriften fra Kirop-raktorhuset Midtfyn fremgår:

”14-10-16 Vidne 2_S Tilstand: blev påkørt bagfra i Mandags, smerter over lænden og trækker mere op i ryggen end han har oplevet tidli-gere. Behandling: PI-bilat drop sacrum BP drop L3 PRs drop ikke øm QL-bilat erector spinae sin løs th. ASRA+ erector spinae dxt QL-dxt GM-dxt Instruks: tid man og onsdag hos Vidne 3.

Udfyld lidt mere i anamnese Vidne 3 14-10-16A Klage/lokalisation: smeretr i lænden Udstrålende gener: trækker lidt ud i højre balle Debut: 4 dage siden Årsag: blev påkørt bagfra på assensvej i ringe Karakter: konstant murrende fornemmelse Tidligere tilfælde: nej ikke på denne måde Forværrende faktorer: al fysisk arbejde Forbedrende faktorer: ligge ned Søvn: sover fint Medicin: panodil 17-10-16B PT Tilstand: blussede en del de første dage efter behanfd-lingen, synes det går lidt bedre nu.

Sidder mest midten af bunden fa lænden. Intet i UE. Værst at sidde stille længe. bedst at holde i gang. Sover fint - ingen natlige smerter. Behandling: hø.

SI drop+inf, sakrum BP, L4 PR drop, T6, C1v pull, TP begge balder + QL Instruks: 2d - det er ikke mig (Vidne 3) der har optaget anamnesen d. 14/10-16 på Vidne 1 - jeg så ham først til 2. behandling. 19-10-16 PT Tilstand: Blussede ret voldsomt dagen efter behandlin-gen hvor det trak ned i balderne. Ikke den store ændring fra sidst. Behandling: hø.

SI drop+inf, sakrum BP, L2 PRS pull, T4, T6, C7h+v pull, TP begge balder + QL Instruks: har tid hos Vidne 2 25-10-16 Vidne 2 Tilstand: ikke godt trækker ned i ben periodevis. Behandling: PI-dxt drop sacrum BP drop L3 PRs drop ikke øm ef-ter beh. Instruks: 2 dage

4

27-10-16 Vidne 2 Tilstand: går bedre. stadig gener i nakken Behandling: PI-dxt drop sacrum BP drop L3 PRs drop QL-dxt GM-dxt ASRA+ C3 PRS+ Instruks: is, 5 dage 01-11-16 Vidne 2 Tilstand: går nogenlunde, nakken er værst Behandling: PI-dxt drop sacrum BP drop løs th QL-dxt GM-dxt ASRA+ C3 PRS+ Instruks: 9 dage”

Af lægeerklæring af 9. november 2016 fremgår som diagnose: ”Nakkesmerter. Smerter øvre ryg. Hovedpine. Pt er ikke set ved egen læge eller skadestuen.” .

Aktuelle klager/symptomer fremgår som følger: ”Nakkesmerter + hovedpine + lændesmerter.” Det fremgår endvidere, at Vidne 1 havde været sygemeldt fra den 14. til den 19. oktober 2016, at rygsmerter forhindrede fysisk krævende opgaver, at han var blevet behandlet ved kiropraktor den 14. oktober 2016, at han ikke havde været indlagt, og at han ikke havde været undersøgt af speciallæge.

Han var blev behandlet og var fortsat under behandling med me-dicin i form af Panodil og Ipren. Endelig fremgår: ”Pt er ikke set af læge ifm ak-tuelle. Pt har søgt behandling ved kiropraktor.” .

Af journaludskrift fra Kiropraktorhuset Midtfyn fremgår endvidere:

”10-11-16 Vidne 2 Tilstand: går bedre Behandling: PI-dxt drop løs th QL-dxt GM-dxt ASRA+C3 PRS+ Instruks: 1 uge indtil nakken slipper 17-11-16 Vidne 2 Tilstand: lænd er fin men ikke godt i nakken Behandling: PI-dxt dropløs th QL-dxt GM-dxt ASRA+ C3 PRS+ Instruks: 5 dage 22-11-16 Vidne 2 Tilstand: intet i lænden stadig det samme i nakken.

Behandling: PI-dxt drop løs th QL-dxt GM-dxt ASRA+ C3 PRS+ supine T1 PRS+ prone Instruks: 1 uge 29-11-16 Vidne 2 Tilstand: går bedre Behandling: PI-dxt dropløs th QL-dxt GM-dxt ASRA- C3 PRS- supine T1 PRS+ prone Instruks: 2 uger 13-12-16 Vidne 2 Tilstand: lidt krise i sidste uge. mærker det i ryggen trækker op i nakken Behandling: PI-dxt dropløs th QL-dxt GM-dxt GM-dxt ASRA+ T1 PRS+ prone Instruks: 9 dage 22-12-16 Vidne 2 Tilstand: Kan mærek det tltager under arbejde.

Behandling: ASRA+ T1 PRS+ prone først efter tp af trapezius dxt Instruks: anbefales massage1 uge

5

[..] 03-01-17 Vidne 2 Tilstand: går nogenlunde Behandling: ASRA+ T1 PRS+ prone først efter tp af trapezius dxt ikke så strame som tidligere Instruks: 2 uger 17-01-17 Vidne 2 Tilstand: går godt i sidste uge var det skidt. hvor det trak i ben Behandling: ASRA+ PI-dxt drop levator scapulae dxt Instruks: 3 uger”

Af Vidne 1's e-mail af 26. januar 2017 til Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring fremgår:

”Hermed svar på spørgsmål til brev af 21. december 2016

1: 10.10.2016 2: Var på vej retur til lageret/værksted 3: Holdt stille for at dreje til venstre. ja jeg havde sele på, nej air-bag'en blev ikke udløst. 4: Det ved jeg ikke. 5: Slaget af bilen som påkørte mig har givet smerter i ryg/nakke og hovedpine. 6: Ondt i lænden som trak ned i benet og smerter i nakken som gav hovedpine. 7: Samme dag og de blev gradvist værre. 8: 09.11.2016 g: Kiropraktor d. 14.10.2016 og går stadig til det. Lægehus - Se lægeerklæring. 10: Nej 11: Ja, men går om muligt udenom alt fysisk hårdt arbejde pga. smerter - og arbejder i det omfang det er muligt. [..]”

Af journaludskrift fra Kiropraktorhuset Midtfyn fremgår endvidere:

”07-02-17 Vidne 2 Tilstand: går lidt op og ned, mærker det i nakken me-get forskelligt hvornår. Behandling: ASRA+ C3 PRs+ PI-dxt drop levator scapulae dxt GM-dxt erector psinae dxt Instruks: 3 uger 28-02-17 Vidne 2 Tilstand: mærker det både i nakke og lænd især i læn-den når han er fysisk aktiv Behandling: ASRA+ C3 PRs+ PI-dxt drop levator scapulae dxt GM-dxt erector psinae dxt L3 PRS drop ej øm efter beh.

6

Instruks: 3 uger HUSK stabøvelser 21-03-17 Vidne 2 Tilstand: nogenlunde det samme i nakke og lænden in-gen udstrålende gener men konstant påvirket, gener nrå han skal op om morgenen samt ved fysisk arbejde. oplever stadig spæn-dingshovedpine samt trækken ud i begge skuldre. Behandling: ASRA+ C3 PRs+ PI-dxt drop levator scapulae dxt GM-dxt erector psinae dxt læn er ikke øm efter beh. Instruks: 4 uger husk stabilitetsøvelser for lænden”

Den 26. maj 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at hver-ken generne i lænderyggen eller nakken udgjorde en arbejdsskade, og at ulyk-ken således ikke var omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Om nakkegenerne anførte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring følgende:

”Du har også oplyst, at du straks efter påkørslen havde gener i nak-ken.

Vi vurderer, at der ikke er tidsmæssig årsagssammenhæng mellem dine nakkegener og den anmeldte hændelse.

Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at det fremgår af journalen fra din kiropraktor, at du først har nævnt gener i nakken den 27. okto-ber 2016. Videre har vi lagt vægt, at du har henvendt dig hos din kiropraktor flere gange før den 27. oktober 2016, hvor du heller ikke ved de henvendelser har nævnt nakkegener.

Det er således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at dine nakkege-ner skyldes den anmeldte hændelse.”

Den 31. januar 2018 klagede Vidne 1 over afgørelsen til sagsøgte:

”Jeg kan se at AES ligger til grund for deres afgørelse om afvisning, at mine nakkegener ikke kan være opstået ved ulykken. Jeg har ikke inden ulykken haft nogen nakkegener og blev fra før-ste behandling efter ulykken ved kiropraktoren behandlet for dette. Jeg kan godt se at kiropraktoren d. 27.10.16 skriver at jeg FORTSAT har nakkesmerterne, hvilket også viser at jeg har haft det inden d. 27.10.16 som er den dato som AES ligger vægt på. Jeg har drøftet dette med kiropraktoren som bekræfter mig i at jeg er behandlet for nakkegener fra 1. behandling. I er velkomne til at bede ham om yderligere oplysninger.”

Under sagsøgtes behandling af sagen indhentedes udtalelse af 30. april 2018 fra lægekonsulent Læge:

7

”I journal fra kiropraktor oplyses om lændesmerter fra 22.09.16 med bedring frem til 04.10.16, hvor det anføres, at det går fint, om end der er lidt i lænden.

14.10.16: smerter op i lænden og op i ryggen, sover fint. 17.10.16: samme. 19.10.16: ikke den store bedring. 25.10.16: ikke godt trækker periodevist ned i ben. 27.10.16: stadig smerter i nakken. Herefter fortsatte nakke og lændesymptomer frem til sidste notat 21.03.17, hvor der omtales hovedpine. Hovedpine er dog nævnt i spørgeskema af 21.12.16.

Påvirkningen er egnet til at medføre whiplash skade og dermed ho-vedpine og nakkesmerter og kan endvidere også medføre lændes-merter.

Eftersom nakkesmerterne er dokumenteret indenfor 14 dag efter skaden er der dokumenteret straks symptomer.

Årsagssammenhæng mellem klagerne er dermed overvejende sandsynlig.

Whiplash skader medfører ofte hovedpine.

Lændegenerne forud for skaden ser ud til i al væsentlighed at være svundet inden 10.10.16.”

Den 17. maj 2018 anerkendte sagsøgte Vidne 1's lændesmerter, nakkesmerter og hovedpine som en arbejdsskade:

”Begrundelsen for afgørelsen [..] Sådan vurderer vi sagen [..] Vi vurderer, at dine lændesmerter, nakkesmerter og hovedpine er en sandsynlig følge af hændelsen den 10. oktober 2016.

Hvad er afgørende for resultatet Du har oplyst, at du den 10. oktober 2016 holdt stille i bil med en trailer, hvorved du blev påkørt bagfra af en bagfrakommende bilist. Du havde sele på og holdt stille for at dreje til venstre.

8

Om dine lændesmerter: [..] Det fremgår herefter af journaludskriftet fra din kiropraktor, at du i en periode på cirka 5 måneder efter hændelsen har haft et svin-gende symptombillede i forhold til dine lænderygesmerter. Af jour-nalnotat af den 21. marts 2017 fremgår, at du fortsat har smerter og især har smerter i lænden om morgenen, men at udstrålingen er væk.

Vi lægger vægt på, at du i umiddelbar tilknytning til hændelsen mærkede smerter i lænden med udstråling. Dine smerter har efter en lægefaglig vurdering været vedvarende og du er blevet løbende behandlet med kiropraktor i perioden.

Vi lægger også vægt på, at hændelsen har medført en belastning af din lænderyg, der er relevant i forhold til at medføre lænderygs-merter. Efter en lægefaglig vurdering kan den beskrevne hændelse medføre vedvarende smerter i lænderyggen. Der var ved hændel-sen tale om en relevant belastning, da du blev påkørt bagfra i bil. Du holdt stille da du blev påkørt bagfra, hvorfor det gav et ikke ubetydeligt ryk i bilen og således også din ryg.

Vi er opmærksomme på, at du forud for hændelsen den 10. oktober 2016 havde smerter i din lænd og at du modtog behandling ved kiropraktor i måneden op til hændelsen.

Vi finder imidlertid, at denne oplysning ikke ændrer ovenstående vurdering omkring anerkendelse. Vi lægger vægt på, at det af notat fra kiropraktor af den 4. oktober 2016 fremgår, at det går fint og at du har lidt i lænden. Lænden kan blive træt. Fra den 22. september 2016 til den 4. oktober 2015 er der beskrevet en bedring i smerterne. Vi vurderer således, at dine aktuelle smerter i lænderyggen med overvejende sandsynlighed ikke skyldes dine forudbestående læn-desmerter. Hertil kommer også, at du efter hændelsen har modta-get kontinuerlig behandling for dine lænderygsmerter.

Det er derfor tilstrækkeligt godtgjort, at hændelsen har forårsaget en personskade i arbejdsskadelovens forstand i form af lænderygs-merter.

Om dine nakkesmerter og din hovedpine:

9

Det fremgår af journaludskrift fra din kiropraktor af den 27. okto-ber 2016, at du fortsat har smerter i nakken. Videre fremgår det af notat af den 1. november 2016, at det er værst med nakken. Den 17. november 2016 og af den 22. november 2016 fremgår, at du ikke har det godt i nakken. I henholdsvis december 2016, januar 2017 og februar 2017 hen-vendte du dig ved kiropraktor løbende på grund af dine nakkes-merter. Og af notat fra den 21. marts 2017 fremgår, at dine nakkesmerter ikke er i bedring og at du fortsat oplever spændingshovedpine samt udstråling til begge skuldre.

Af Lægeerklæring I af den 11. november 2016 fremgår, at du har nakkesmerter og hovedpine. Videre fremgår af Lægeerklæring I, at du fra den 14. oktober 2016 til den 19. oktober 2016 var sygemeldt på grund af smerterne efter hændelsen.

I din besvarelse af spørgeskema af den 21. december 2016 fremgår, at du efter hændelsen har haft nakkesmerter som har givet hoved-pine.

Vi lægger vægt på, at hændelsen den 10. oktober 2016 er relevant i forhold til at medføre vedvarende smerter i nakken samt tilhørende hovedpine. Efter en lægefaglig vurdering, kan en påkørsel som du var udsat for, medføre smerter i nakken samt hovedpine.

Det er også indgået i vurderingen, at der ikke foreligger oplysnin-ger om at du forud for hændelsen den 10. oktober 2016 har haft nakkesmerter samt hovedpine.

Vi finder i øvrigt, at det forhold at dine nakkesmerter første gang nævnes omkring 14 dage efter hændelsen, ikke medfører en ændret vurdering. Det er i den forbindelse indgået i vurderingen, at du ikke forud for hændelsen havde hverken gener fra nakke eller ho-vedpine, ligesom at din nakke ved hændelsen var udsat for en ikke ubetydelig påvirkning.

Du holdt stille i en bil med en trailer bagpå, hvorved du blev påkørt af en bilist bagfra. Du fik derfor et uventet ryk i nakken ved påkørslen. Efter en lægefaglig vurdering er ho-vedpine en sandsynlig følge efter et sådant traume, hvor der opstår nakkesmerter. Hertil kommer, at du efter hændelsen har haft løbende kontakt til kiropraktor på grund af nakkesmerter.

10

På ovenstående baggrund vurderer vi, at det er tilstrækkeligt godt-gjort og sandsynliggjort, at hændelsen har forårsaget en per-sonskade i lovens forstand i form af nakkesmerter og hovedpine. [..] De elementer, der indgår i bevisbedømmelsen, kan være:

• tidsmæssig sammenhæng • kontakt til læge eller anden behandler - og hvornår • længerevarende gener, eller gener, der er svundet efter rele-

vant behandling

• relevante behandlinger • forudbestående sygdom, der gav symptomer før hændelsen/

påvirkningen

• forudbestående sygdom, der er konstateret efter hændelsen,

og som ikke gav symptomer før

• symptomernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen • en relevant belastning i forhold til den beskadigede legems-

del (egnethed)”

Den 15. august 2018 afviste sagsøgte en anmodning fra sagsøgeren om at gen-optage sagen:

”I oplyser, at sagen bør genoptages, idet der er sket en fejl i sagsbe-handlingen. Dette skyldes, at vi uden kendskab til påvirkningens karakter og omfang har afgjort, at der har været tale om en egnet hændelse. Vi bør indhente alle nødvendige faktuelle oplysninger omkring hændelsen, altså selve trafiksammenstødet.

Videre skriver I, at når der er tale om sammenstød i bil er der ofte tale om beskedne påvirkninger, som objektivt set ikke giver varige gener. De anmoder i den forbindelse om, at vi indhenter rapport fra Dancrash med henblik på vurdering af, om hændelsen kan anses for egnet til at medføre gener af varig karakter.

Vi bemærker, at vi fortsat finder at der ved hændelsen var tale om en relevant traumemekaniske, da Vidne 1 blev på-kørt bagfra i bil. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at han holdt stille et kryds med en trailer bagpå, hvorved en bil kørte op i ham bagfra. Vi bemærker i den forbindelse også, at sagen har været fo-relagt vores lægekonsulent, som finder hændelsen relevant i for-hold til rent medicinsk, at kunne medføre de efterfølgende påviste skader.”

Af opdateret journaludskrift fra kiropraktorhuset fremgår:

11

”21-09-2018 - Vidne 2 Forrige journal Notat: Tilstand : synes det er det samme i nakke trykker foran højre øje. Notat: Instruks : 6 dage Notat: Behandling : PI-bilat drop, sta-dig nedsat bevægelse! ASRA+ C2 PRS+ trapezius dxt QL-sin leva-tor scapuale sin subocc. dxt, AS-RS-RA+

27-09-2018 - Vidne 2 Forrige journal Notat: Tilstand : lidt bedre i panden Notat: Instruks : 1 uge hvis bedre flyt 1 uge Notat: Behandling : PI-bilat drop, stadig nedsat be-vægelse! trapezius dxt QL-sin levator scapuale sin subocc. dxt, AS-RS-RA+”

Den 16. oktober 2018 afviste sagsøgte på ny en anmodning fra sagsøgeren om at genoptage sagen:

”Du oplyser, at der jer bekendt, ikke skete nogen skade på den bil, som Vidne 1 kørte i. Videre er I ikke i besiddelse af en taksatorrapport vedrørende de to involverede biler, hvorfor I ikke kan få udarbejdet en rapport.

Til sagens videre forløb, beder du herefter Ankestyrelsen om at op-lyse, hvilke konkrete oplysninger om trafikuheldets karakter, der er lagt vægt ved vurderingen af årsagssammenhængen mellem uhel-det og den anerkendte personskade. Der henvises i den forbindelse til retspraksis og at det ikke er tilstrækkeligt bevis at statuere, at der er sket en påkørsel.

Vi bemærker, at vi i afgørelsen har lagt vægt på Vidne 1's besvarelse af spørgeskema fra Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring af den 21. december 2016. Det fremgår, at han holdt stille for at dreje til venstre, hvorved han blev påkørt bagfra. Air-baggen udløste sig ikke.

Videre har vi lagt vægt på oplysninger fra anmeldelsen af den 16. oktober 2016, hvoraf det fremgår at Vidne 1 holdt[..] stille for at dreje til venstre med bil og trailer bagpå, da Vidne 1 blev påkørt bagfra.

Endelig har vi lagt vægt på, at det af journal fra Vidne 1's læge af den 14. oktober 2016 fremgår, at han i mandags blev påkørt. Han havde smerter over lænden som trak mere op i ryggen end tidligere oplevet.

12

Vi gør opmærksom på, at vores lægekonsulent også er blevet fore-lagt sagens oplysninger og at han har vurderet, at hændelsen rent lægeligt, er relevant forhold til at medføre både nakkesmerter, læn-desmerter og hovedpine.”

Den 28. januar 2019 fastsatte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Vidne 1's varige mén til 10 procent, heraf 5 % vedrørende nakken/hovedpine:

”Vedrørende nakken / hovedpine Vi har fastsat dit varige mén efter et skøn med udgangspunkt i vo-res vejledende méntabel. Skadens følger fremgår ikke direkte af ta-bellen, men kan sammenlignes med følgende punkt. Efter tabellens: - punkt B.1.1.1 vurderes lette, daglige nakkesmerter uden eller med let bevægeindskrænkning, til 5 procent.

Vi har lagt vægt på, at du i speciallægeerklæringen modtaget den 9. oktober 2018 [denne erklæring er ikke fremlagt] har oplyst, at du har daglige smerter i din nakke med stigende intensitet ved belast-ning. Dine smerter stråler engang imellem ud til højre skulder.

Vi har endvidere lagt vægt på, at du har hovedpine, som trækker fra baghovedet til pandeområdet mest på højre side. Der er tale om trykkende konstant hovedpine. Din nattesøvn er ikke påvirket. Du må cirka en gang om ugen tage Panodil 1 gram.

Vi vurderer, at du har lette daglige nakkesmerter samt let daglig hovedpine, fordi du er selvhjulpen ved daglige gøremål, og du ta-ger kun Panodil mod dine smerter, som er medicin beregnet til svage smerter.

Vi har også lagt vægt på, at du ingen klager har over hukommelses-og koncentrationsbesvær.

Vi har endvidere lagt vægt på, at der ved den lægelige undersø-gelse ikke er fundet nedsat bevægelighed af din nakke, men smer-ter i yderstillingerne.

Vi vurderer, at dine gener kan sammenlignes med punktet, fordi du har daglige lette nakkesmerter samt let daglig hovedpine med kun sjælden udstråling til højre skulder og uden kognitive følger.

13

Efter en samlet skønsmæssig vurdering har vi derfor fastsat dit va-rige mén til 5 procent.”

Ved afgørelse af 18. juli 2019 nedsatte sagsøgte Vidne 1's varige mén til 5 procent.

”Begrundelsen for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen [..] Vi vurderer, at dine samlede gener svarer til en méngrad på skøns-mæssigt 12 procent. Vi vurderer imidlertid, at dine gener delvist er en følge af andre forhold end arbejdsskaden. Vi har derfor foretaget et fradrag som følge af dine forudbestående gener på mere end halvdelen.

Hvad er afgørende for resultatet Om det samlede varige mén Vi lægger vægt på dine oplysninger om, at du smerter og spændin-ger i lænderyggen i forbindelse med fysisk krævende arbejde, og at dine gener i form af smerter udstråler ned til begge ben, dog mest på bagsiden af højre lår.

Du har også oplyst, at du har daglige smerter i nakken, som for-værres ved belastning, og at smerterne somme tider udstråler ned til den højre skulder. [..] Det fremgår af punkt B.1.1.1 i méntabellen, at lette, daglige nakkes-merter uden eller med let bevægeindskrænkning svarer til et varigt mén på 5 procent. [..] Vi vurderer, at dine gener svarer til punkt B.1.1.1 i méntabellen, fordi du ikke har nedsat bevægelighed i nakken, men at din daglige hovedpine er en følge af dine smerter og spændinger i nakken.

Vi vurderer også, at din tilstand i lænderyggen er bedre end punkt B.1.3.3 i méntabellen, fordi du ikke har daglige smerter i lænderyg-gen, og at du primært oplever generne i forbindelse med fysisk krævende arbejde.

Vi fastsætter derfor dit samlede varige mén til skønsmæssigt 12 procent.

Om fradraget

14

[..] I forhold til størrelsen af fradraget har vi skønsmæssigt fastsat det til mere end halvdelen. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du forud for arbejdsskaden havde gener svarende til dine aktuelle ryg-gener, og at dine aktuelle gener fra lænden efter en lægefaglig vur-dering med overvejende sandsynlighed ikke er en følge af arbejds-skaden.

Efter en konkret vurdering af din sag finder vi derfor, at du har et samlet varigt mén på skønsmæssigt 12 procent, men at mere end halvdelen med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden. Dit varige mén som følge af arbejdsskaden er herefter 5 procent.

Oplysningerne fremgår særligt af journaludskrifter fra Kiropraktor-huset af 21. marts 2017 og 21. august 2018 samt neurologisk special-lægeerklæring af 8. oktober 2018.”

Den 5. december 2019 anmodede sagsøgeren på ny om genoptagelse, hvilket sagsøgte igen afviste den 28. april 2020.

Stævning i nærværende sag blev indgivet den 19. maj 2020.

Den 10. september 2020 meddelte sagsøgeren, at man genoptog sagen:

”Efter en fornyet gennemgang af sagen er vi blevet i tvivl om, hvor-vidt afgørelsen er behæftet med fejl og om sagen var tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse. Vi har derfor besluttet at genoptage sa-gen.”

Af telefonnotat af 4. januar 2021 om kontakt mellem sagsøgte og kiropraktor Vidne 2 fremgår:

”Vidne 2 ringede til mig som aftalt før jul.

Han fortalte, at det fremgår af journalnotatet af 14-10-2016 (første behandling efter trafikulykken, som skete mandag den 10-10-2016) – at Vidne 1 blev behandlet i nakken ved denne be-handling. Det centrale i journalnotatet er:

erector spinae sin løs th. ASRA+

Erector spinae er musklen, som går langs rygraden helt op i nak-ken. Sin løs th. ASRA+ angiver, at der er fundet en låsning i nak-

15

ken, som er behandlet med et pull. Låsning mod venstre - løsnet th (løs th). + betyder, at låsningen gav sig ved behandlingen.

ASRA står for: A: Anterior S: superior R:højre/right A: Anterior. Ef-tersom der er tale om erector spinae (musklen op langs rygraden), giver angivelsen af ”anterior” ifølge kiropraktoren ikke mening, hvis behandlingen skulle være foretaget nede på brystryggen. Der bruger man ikke det begreb, da der på grund af kroppen ikke kan ske forskubbelse på denne måde der.

Behandlingen den 14-10-2016 svarer til behandlingen ”C1 venstre pull” , som blev foretaget den 17-10-2016, som blev foretaget af den anden kiropraktor. Det er to forskellige måder at skrive det på.”

Den 15. februar 2021 traf sagsøgte ny afgørelse i sagen. Det er denne afgørelse, der er til påkendelse under nærværende sag. Ved afgørelsen blev det fastholdt, at Vidne 1's gener i nakken samt hovedpinen var en arbejds-skade, mens lænderyggenerne ikke var en arbejdsskade. Vidne 1 varige mén blev fastsat til 5 procent:

”Om dine nakkesmerter og din hovedpine: Vi lægger vægt på, at en påkørsel bagfra ved lav hastighed generelt set er egnet til at medføre nakkegener, fordi hovedet kastes frem og tilbage, hvilket er egnet til at påvirke nakken.

Påkørslen skete den 10. oktober 2016. Efter påkørslen søgte du ikke lægehjælp. Den 14. oktober 2016 - fire dage efter påkørslen - blev du behandlet hos den kiropraktor, som du allerede var tilknyttet på grund af lænderygsmerter. Du blev sygemeldt den 14. oktober frem til den 19. oktober 2019. Derefter har du genoptaget arbejdet igen.

Vi lægger vægt på, at du fik behandling for nakken hos kiroprakto-ren den 14. oktober 2016. Kiropraktor Vidne 2 har den 4. januar 2021 telefonisk oplyst Ankestyrelsen om, at den del af journalnotatet af 14. oktober 2016, hvor der står ”erector spinae sin løs th. ASRA+ ” angiver, at du fik en løsnende behandling i nakken.

Det fremgår af kiropraktorjournalen, at du den 17. oktober 2016 fik foretaget ”C1v pull ”, som er en løsning i nakken svarende til be-handlingen den 14. oktober 2016. I kiropraktorjournalen af 27. okto-ber 2016, står der, at du fortsat har smerter i nakken.

Det fremgår ikke af journalen, hvorfor du blev behandlet for nak-kesmerter, men det fremgår, at du var udsat for en påkørsel bagfra

16

den 10. oktober 2016. Du har oplyst, at det forhold, at det ikke fremgår af journalen, at du klagede over nakkesmerter, ikke er ens-betydende med, at du ikke nævnte nakkesmerter for kiropraktoren.

Der er ikke journalnotater om klager over nakkesmerter i journalen fra din egen læge, hverken før eller efter påkørslen.

De eneste lægelige oplysninger om nakken fra egen læge er Læge-erklæring I af 11. november 2016, hvor det fremgår, at du har nak-kesmerter og hovedpine. Lægeerklæring I er udarbejdet i forbin-delse med arbejdsskadesagen, hvor arbejdsskademyndighederne beder dig om at få din læge til at udfylde blanketten til brug for be-handling af arbejdsskadesagen.

Videre fremgår det af Lægeerklæring I, at du fra den 14. oktober 2016 til den 19. oktober 2016 var sygemeldt på grund af smerterne efter hændelsen. Der gik således fire dage efter påkørslen før du nævnte hændelsen for kiropraktoren og til, at du blev sygemeldt.

Din hovedpine er ikke omtalt lige efter påkørslen, men er først om-talt af kiropraktoren i efterforløbet. Vi vurderer, at hovedpinen er opstået som følge af dine nakkesmerter. Der er ingen oplysninger om, at du har haft gener i form af hovedpine forud for påkørslen den 10. oktober 2016.

Vi vurderer, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at du havde symptomer fra nakken straks efter påkørslen, og at din hovedpine har udviklet sig som følge heraf. Uanset, at du ikke har henvendt dig til din egen læge eller sygehus på grund af smerter fra nakken efter påkørslen, vurderer vi, at der med kiropraktorjournalen er do-kumenteret behandlingskrævende symptomer fra nakken efter på-kørslen. Sygemeldingen i et par dage efter påkørslen dokumenterer også, at du havde smerter fra nakken i en grad som gjorde, at du måtte sygemelde dig.

Vi vurderer, at du har løftet bevisbyrden for, at der er tilstrækkelig årsagssammenhæng mellem påkørslen den 10. oktober 2016 og dine nakke- og hovedpinegener.”

Af sagsøgtes lægekonsulent Vidne 4's udtalelse, således som den er gengivet i sagsøgtes brev af 22. februar 2021 til sagsøgerens advokat, frem-går:

17

”Her er spørgsmålene til og svar fra lægekonsulenten. Svar er markeret med fed:

a. Hvilken skade/skader er der lægeligt påvist som følge af påkørs-len den 10.10.2016? Lænderyg - Skadelidte har den 21.9.2016, AKT x1, være hos egen læge pga. smerter i lænderyg som trækker ned over højre balde de sidste 2 dage, lænderygsmerter har stået på nogle uger. Den 14.10.2016, AKT x2 smerter i lænden som trækker op i ryggen. Si-den skadelidte anvendte sikkerhedssele (AKT 036), sker der in-gen væsentlig påvirkning af lænderyg. Lænderyg smerter er for-udbestående og kan ikke tilskrives UT.

Nakkesmerter – Den 27.10.2016, AKT 008 Stadig gener fra nak-ken. Det er korrekt at påkørsel bagfra kan give nakkesmerter, men disse er ikke dokumenteret lige efter UT.

Hovedpine er sekundært til nakkesmerter og ikke omtalt lige efter UT.

b. Har hændelsen/påvirkningen med mere end 50 % sandsynlighed medført en skade af mere end forbigående karakter? i. Hvis ja, hvorfor? ii. Hvis nej, hvorfor ikke? Ja. Symptomer fra nakke og hoved den 8.10.2018, AKT 036.

c. Der er givet behandlinger i form af kiropraktorbehandlinger. Er behandlingerne af nakken begrundet i skadens følger? Hvis nej, hvorfor ikke? Nej. De er primært givet mod lænderyg. Den 27.10.2016 gives før-ste kiropraktor behandling for nakkesmerter.

d. Har behandlingerne haft en effekt for et hurtigere bedringsforløb (Hvis ikke, hvorfor?), eller ville skaden være gået i sig selv uanset behandling inden for den tidshorisont, den type skade typisk vil have? Lindre symtomerne.

e. Er der straks/brosymptomer til hovedpinen? i. Hvis du ikke mener, at der er brosymptomer, bedes du lave en grundig beskrive af, hvorfor du ikke mener det? Se 1. Lænden - der var symptomer forud for skaden:

18

f. Har hændelsen betydet, at tilskadekomne har fået mere ondt eller har fået andre smerter/gener end dem, tilskadekomne havde før? Hvis ja, er denne forværring af mere end forbigående/vedvarende karakter? Nej.

g. Har hændelsenn med mere end 50 % sandsynlighed medført for-værringen? {Hvis nej, bedes du begrunde hvorfor} Nej. Se 1.

h. Hvad er tilskadekomnes samlede mén som følge af påkørslen den 10.10.2016? 12% sv. t. B.1.1.1. og B.1.1.3. om anerkendelse opretholdes for både nakke og lænderyg.

i. Er der baggrund for at foretage et fradrag på baggrund af forud-bestående gener? Ja. Lænderyg symptomer er tilsvarende forud for UT. Mén efter fradrag 5%, idet der kun er nakkemén.

j. Angiv, om der er tale om mén fastsat efter skøn eller méntabel. Henvis gerne til méntabellens punkter. Se h.

k. Har du i øvrigt bemærkninger til sagen? Ja. Lægeligt er der ikke dokumenteret nakkesmerter som straks-symptom. Nakkesmerter er yderst almindeligt symptom i befolk-ningen. Selv om påkørsel bagfra kan give nakkesmerter er det ikke alle som får det, og jeg mener skadelidte har haft flere an-ledninger til at nævne disse, idet der er kontakt til kiropraktor den 4.10.2016, 14.10.2016, 17.10.2016, 19.10.2016 og 25.10.2016. På den baggrund vurderes det at der ikke er nakkesmerter lige efter UT. ”

Retslægerådets udtalelser Af udtalelse af 15. juni 2022 fremgår blandt andet:

”Spørgsmål 4: Retslægerådet bedes oplyse, om der i sagens lægelige bilag er dokumenta-tion for, at skadelidte med overvejende grad af sandsynlighed blev påført skader/lidelser/gener i form af nakkesmerter og hovedpine som en direkte følge af ulykken den 10. oktober 2016.

19

Retslægerådet bedes oplyse, om der i sagens lægelige akter er dokumenta-tion for relevante straks- og brosymptomer mellem påkørslen og skadelid-tes efterfølgende objektivt konstaterbare eller subjektivt angivne skader/li-delser/gener fra nakken.

Nej der er ikke lægelig dokumentation for, at Vidne 1 er påført skade i forbindelse med ulykkestilfældet den 10. okto-ber 2016. I et notat den 9. november 2016 ved egen læge, undersø-ges Vidne 1 i forbindelse med ulykkestilfælde uden notater om selve undersøgelsen. Der kan ikke tages stilling til even-tuelle straks- eller brosymptomer

Spørgsmål 5: Retslægerådet bedes oplyse, om der på det foreliggende lægelige grundlag er tilstrækkelig dokumentation til at fastslå, at de under besvarelsen af spørgsmål 2 og 3 anførte gener er af varig karakter.

Lægefagligt kan det ikke angives om symptomerne er varige.

Spørgsmål A: Er det Rådets vurdering, at de beskrevne klager fra nakken (jf. bilag F, side 2-10) mest sandsynligt er en følge af:

a) påkørslen bagfra den 10. oktober 2016 b) forudbestående forhold c) andre forhold, herunder uoplyste forhold d) en kombination af a-c

Der er ikke i materialet beskrevet nakkesmerter og hovedpine før den 10. oktober 2016, men det kan konstateres, at Vidne 1 op til ulykkestilfældet har konsulteret en kiropraktor. Uop-lyste forhold kan Retslægerådet ikke forholde sig til. Der kan ikke meningsfuldt angives nogen sandsynlighed for årsagssammen-hæng af de listede punkter.

Spørgsmål B: Er det Rådets vurdering, at den beskrevne hovedpine (jf. bilag F, side 5-10) mest sandsynligt er en følge af:

a) nakkegener efter påkørslen bagfra den 10. oktober 2016 b) forudbestående forhold andre forhold, herunder uoplyste forhold c) en kombination af a-c

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål A.

20

[..]”

Af supplerende udtalelse af 27. februar 2023 fremgår:

”Spørgsmål C: Retslægerådet bedes beskrive den behandling, som Vidne 1 fik foretaget hos sin kiropraktor den 14. oktober 2016, jf. bilag F, side 2. Der er anvendt lege artis manuelle teknikker. Der er manuelt be-handlet mod bækken regionen, mere specifikt mod korsbenet i begge sider/iliosacral leddene og mod korsbenets øvre del. Samti-dig er der manuelt behandlet mod den tredje lændehvirvel. Ende-ligt er der givet bløddelsbehandling rettet mod erector spi-nale/rygstrækkerne og quadratus lumborum musklerne i flankerne i begge sider.

Spørgsmål D: Retslægerådet er i spørgsmål 4 anmodet oplyse, om der i sagens lægelige bilag er dokumentation for, at skadelidte med overvejende grad af sandsyn-lighed blev påført skader/lidelser/gener i form af nakkesmerter og hoved-pine som en direkte følge af ulykken den 10. oktober 2016. I besvarelsen heraf er der alene henvist til, at der i et notat den 9. november 2016 ved egen læge ikke er notater om selve undersøgelsen.

Det antages, at kiropraktorjournal anses/indgår som del af sagens lægelige bilag.

Idet opmærksomheden henledes på, at skadelidte i henhold til bilag D, side 4, samt bilag F sammenholdt med bilag H, konsulterede kiropraktor flere gange i oktober forud for notat af 9. november 2016, anmodes Retslægerå-det oplyse, om skadelidte efter en samlet vurdering med sandsynlighed er blevet påført en personskade af mere end forbigående karakter i form af henholdsvis lænderygsmerter, nakkesmerter og/eller hovedpine. Graden af sandsynlighed anmodes angivet.

Kiropraktorer er autoriserede sundhedspersoner med journalpligt. Kiropraktorjournalen betragtes som en del af sagens lægelige akter. Før ulykkestilfældet den 10. oktober 2016 er der i sagens akter ikke dokumentation for, at der er givet behandling til brystryggen eller nakken af kiropraktoren. Der er konstateret behandlingskrævende symptomer i brystryg og nakken på baggrund af bevægelsesunder-søgelse efter ulykkestilfældet. Om symptomerne relaterer sig di-rekte til ulykkestilfældet er vanskeligt at sige. [..]”

21

Af supplerende udtalelse af 30. november 2023 fremgår:

”Spørgsmål 7: I fortsættelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål C, bedes det oplyst, om der i journalen fra kiropraktor, bilag F, er angivet specifik behandling af gener/symptomer fra nakken den 14. oktober 2016 eller i øvrigt på noget tidspunkt forud for den 27. oktober 2016. I kiropraktorens journal den 14. oktober 2016 er der ikke anført nakkesmerter eller brystrygsmerter.

Der er givet fysisk behandling til nakken. Dog er det ikke anført, hvilket specifikt segment der er behandlet. Der er givet behandling til lænden efter recidiv og for-værring af lændesmerter. Der er i journalnotatet ikke anført klini-ske undersøgelsesfund eller diagnose efter ulykkestilfældet. Den 17. oktober 2016 er der givet behandling af øverste nakkehvirvel, samt i brystryggen på den 6. brysthvirvel.

Den 19. oktober 2016 er der udført behandling af den 7. nakkehvirvel, samt 4. og 6. bryst-hvirvel. Den 27. oktober 2016 gives der behandling til den 3. nakke-hvirvel. Der er ikke givet behandling i nakke eller brystryg forud for den 14. oktober 2016 ifølge journaludskriftet.

Spørgsmål 8: I fortsættelse af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 og spørgsmål D, bedes Retslægerådet oplyse, om en medicinsk betinget sammenhæng mel-lem ulykken den 10. oktober 2016 og symptomer fra nakken/nakkeregionen efter Retslægerådets vurdering forudsætter, at der har været/er opstået symptomer på/fra en forvridning af nakken i tæt tidsmæssig sammenhæng med ulykken, dvs. indenfor inden for 72 timer eller kortere eller længere tidsrum efter ulykken?

Der er som tidligere anført ingen lægelig dokumentation for, at Vidne 1 er påført skade ved ulykkestilfældet den 10. oktober 2016. Der foreligger dokumentation i kiropraktorjournalen på, at der indledes fysisk behandling af nakken og brystryggen i perioden 14. oktober 2016 til 27. oktober 2016 (der behandles i nak-ken den 14. oktober 2016.

Der behandles i nakken og brystryggen den 17. oktober 2016 og den 19. oktober 2016, samt i nakken den 27. oktober 2016). Der er ikke anført præcise symptomer i journalen fra nakken og brystryg, men kun lænden. Indikationen for behandlin-gen i nakken og brystryggen er således ikke noteret i journalen.

Spørgsmål 9: Retslægerådet bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 4, spørgsmål D og spørgsmål 8 oplyse, om der i sagens lægelige og kiropraktiske sagsak-ter foreligger tidstro dokumentation for, at der har været symptomer fra

22

nakken svarende til et forvridningstraume inden for 72 timer efter ulykken den 10. oktober 2016.

I tilknytning hertil bedes det oplyst, om det er Retslægerådets opfattelse, at symptomer fra nakken med mere end 50 % sandsynlighed må anses for at skyldes et ulykkestilfælde (påkørslen den 10. oktober 2016), hvis der ikke har været symptomer fra nakken inden for 72 timer efter ulykken.

Der foreligger ikke notater fra kiropraktorens journal, som anfører, at der har været symptomer fra nakken eller brystryggen inden for 72 timer. I den praktiserende læges lægeattest er det dog anført, at der er nakkesmerter, øvre rygsmerter, hovedpine samt lændesmer-ter, uden at vedkommende har foretaget en fysisk undersøgelse. Vurderingen af en sandsynlig årsagssammenhæng mellem ulykke-stilfældet og symptomerne er ikke mulig, men Retslægerådet kan anføre, at det ikke er ukendte almensymptomer i 4. decennium (40-årsalderen).”

Forklaringer Der er under sagen afgivet forklaringer af Vidne 1, overlæge Vidne 4, Vidne 2 og Vidne 3.

Vidne 1 har forklaret, at han var udsat for et trafikuheld den 10.

oktober 2016. Før det havde han det fint. Han havde lidt problemer med sin lænd, men ellers havde han ikke gener. Han havde haft gener fra lænden i mange år. Det var tilfældigt, at han i september 2016 valgte, at det skulle under-søges og gøres noget ved. Han havde ikke døjet med nakken eller med hoved-pine før den 10. oktober 2016.

Trafikulykken skete ved, at han holdt stille og skulle dreje til venstre i en vare-vogn med maskintrailer bagpå. Det gav et ordentligt ”dunk” , da der var en, der kørte ind i ham bagfra. Vidnet så ikke modparten i bakspejlet i forvejen.

Det var maskintraileren, der blev påkørt. Bagsiden af traileren blev trykket og anhængertrækket på varevognen blev trykket ind under bilen. Det blev an-meldt til forsikringen. Der kom nyt anhængertræk på varevognen, og traileren blev repareret.

Ulykken skete den 10. oktober 2016. Han var øm i kroppen bagefter. Han tænkte, at det nok gik væk, men det blev værre de efterfølgende dage. Han tror ikke, at han var sygemeldt lige efter. Han arbejdede i den uge i det omfang, han kunne. Han kan ikke huske nærmere, hvad han fortog sig tirsdag-torsdag. Han havde ondt i ryggen og i nakken. Han havde også lidt hovedpine. Det blev tilta-gende værre i løbet af ugen. Han opsøgte kiropraktor, da han havde været ved

23

ham ugen før og tænkte, at han kunne hjælp. Han husker ikke, hvilken dag han kontaktede kiropraktoren, men det var i den samme uge.

Det er typisk fysisk arbejde, han udfører. Han er jord- og betonarbejder. Han er selvstændig og har overordnet kunnet tilpasse sin arbejdsdag efter, hvordan han har haft det. Det hårde fysiske arbejde er lagt ud på nogen af de andre an-satte.

Han har i perioder taget smertestillende medicin. På et tidspunkt fik han Ibu-max og Panodil tre gange dagligt. Efter ulykken tog han det helt sikkert. Han bruger det stadig af og til i forbindelse med hovedpine. Han kan ikke huske, hvad han sagde til kiropraktoren, men han tænker, at han har sagt, at han havde ondt i nakken og ryggen. Afhørt herom på ny har vidnet forklaret, at han helt sikkert har givet udtryk for, at han havde ondt i nakken og lænden, og at han havde hovedpine. Han har ikke været udsat for andre skader/ulykkestil-fælde.

Han kan ikke huske, hvor mange gange han var ved kiropraktoren frem til, at han gik til egen læge den 9. november 2016. Han var der flere gange. Kiroprak-toren sagde, at han skulle tage kontakt til egen læge, da det ikke gik væk. Han husker ikke, om der var noget, der forandrede sig fra den 14. oktober 2016 til den 9. november 2016. Det kom og gik. Han fik typisk ondt i forbindelse med fysisk arbejde. I november var det fortsat sådan. Kiropraktorbehandlingen af-hjalp det i en periode.

Han går fortsat til kiropraktor. Hvis han har fysiske arbejdsopgaver, kommer der problemer lige med det samme. Han modtager løbende behandling for det. Sidste gang, han var til kiropraktor, var i efteråret 2023. Han blev behandlet i lænden og nakken og for hovedpine. Der er ikke noget tidspunkt, hvor han har været uden symptomer i et halvt år.

Foreholdt journaludskriften fra kiropraktoren for den 13. december 2016 har vidnet forklaret, at generne typisk består af udstrålinger fra lænden og nakken, der går op i baghovedet og sætter sig som en hovedpine. Foreholdt journalud-skriften for den 21. juni 2018 har vidnet forklaret, at når hovedpinen har været rigtig slem, har han oplevet at kunne mærke det som trykken foran øjet. Fore-holdt journaludskriften for den 27. september 2018 har vidnet forklaret, at han tænker, at det med panden også er forårsaget af hovedpinen. Han fik hoved-pine og nakkesmerter lige efter ulykken.

Vidne 4 har forklaret, at han har arbejdet som lægekonsulent for

sagsøgte siden 2010. Han har i dag en koordinerende rolle for lægekonsulen-terne knyttet til sagsøgte. Han har også virket for Retslægerådet i 10 år. Han er

24

overlæge og professor i neurologi og har arbejdet som det i 20 år. Han har for-sket i smerter og hovedpine.

Foreholdt sin udtalelse til sagsøgte har vidnet forklaret, at der vedrørende nak-kesmerterne er tale om en slåfejl for hans vedkommende vedrørende datoen den 27. oktober 2016. Han har været dokumenterne grundigt igennem. Den 17. oktober 2016 omtales c1pull, hvilket vedrører nakken. Det er syv dage efter ulykken. Det er således tættere på ulykken. Det øger sandsynligheden for, at det er opstået i forbindelse med skaden.

Foreholdt telefonnotat af 4. januar 2021 har vidnet forklaret, at når der står ASRA+ i journalen, er der tale om samme behandling som c1 pull. Foreholdt, at der i kiropraktorjournalen for den 14. oktober 2016 omtales ASRA+, har vidnet forklaret, at han i det tilfælde skal korrigere sin udtalelse, idet han da vil sige, at der er strakssymptomer.

Selv om man er professor i neurologi, er man ikke eks-pert i at læse kiropraktorforkortelser. Hans besvarelse af spørgsmål c skal korri-geres til, at der tillige er givet kiropraktorbehandling for hals og nakke. Besva-relsen af spørgsmål k skal også korrigeres i lyset af det, han lige har forklaret.

Strakssymptomer er noget, såvel Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som sagsøgte benytter. Nogle definerer det som symptomer opstået inden for 72 ti-mer, andre inden for en uge. Han vil mene, at når der er tale om hovedpine, så er det inden for syv døgn. Når der allerede er symptomer fra den 14. oktober 2016, vil han betegne det som strakssymptomer.

Foreholdt Læges udtalelse af 30. april 2018 og omtalen af en periode på 14 dage har vidnet forklaret, at der ikke er en fast definition for, hvornår noget udgør strakssymptomer. Overordnet er han enig med Læge, men ikke for så vidt angår lænderyggen. I praksis accepteres ikke varig skade af lænderyg-gen, når man anvender sikkerhedssele. Det gælder også Retslægerådet.

Et kraf-tigt sammenstød kan give muskelspændinger, men disse vil typisk være forbi-gående. Før ulykkestilfældet havde skadelidte symptomer fra lænderyg.

Foreholdt Retslægerådets årsberetning fra 2015, side 59, hvoraf fremgår, at Retslægerådet tidligere i forbindelse med traumatiske nakkeskader har anført, at et rimeligt tidsinterval imellem den traumatiske begivenhed og de efterføl-gende symptomers opståen er cirka 72 timer, har vidnet forklaret, at 72 timer er en arbitrær grænse.

Retslægerådet kan ikke lide begrebet strakssymptomer, men man anvender det i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og hos sagsøgte. Det er en flydende grænse. I denne sag går skadelidte til kiropraktor på dag 4 for at få ordnet det. Generne er ikke opstået to minutter før, må man antage, men må have stået på noget tid inden. Sagen er kompliceret af, at der var forud-bestående lænderygsmerter.

Det har måske maskeret for skadelidtes opmærk-somhed på det, der var i hals og nakke. Med overvejende sandsynlighed har skadelidte haft sine symptomer fra ulykkestilfældet.

25

Foreholdt Retslægerådets supplerende udtalelse af 27. februar 2023, besvarelsen af spørgsmål C, har vidnet forklaret, at han ikke kan se, at Retslægerådet næv-ner behandling mod nakken. Han tror, at de har været udfordret med at læse kiropraktorjournalen.

Foreholdt Retslægerådets supplerende udtalelse af 30. november 2023 har vid-net forklaret, at nakken består af syv nakkehvirvler. Retslægerådet kan ikke se, at der er en specifikation heraf i kiropraktorjournalen. C1 er omtalt den 17. ok-tober 2016. Vidnet tror, at Retslægerådet har haft de samme udfordringer med at læse kiropraktorjournalen, som han har haft.

Læger er ikke vant til de samme forkortelser og kender ikke til kiropraktormetoder. Han synes ikke, at hans vur-dering og Retslægerådets udtalelser taler imod hinanden på den måde. Han kan se, at det ser ud som om, at Retslægerådet ikke har været klar over, at der faktuelt var noget fra nakken på et tidligere tidspunkt.

I forhold til méngrad er de 5 % begrundet i nakkesmerter og hovedpine. I mén-tabellen er der punkterne A.4.1.1. og B.1.1.1. Der er et overlap mellem de to punkter. Når man har smerter i musklerne i nakken, kan man få hovedpine. Hovedpinen er en integreret del af nakkesmerterne.

Nakkegenerne og hovedpinen må anses for at være varige.

Da han fremkom med sin oprindelige udtalelse, har han været i besiddelse af anmeldelsen. Han ved ikke, om de har haft tekniske analyser forelagt. Han har haft de lægelige akter og kiropraktorjournalen. Han kan ikke sige, om han har haft specifikke oplysninger af teknisk karakter.

Foreholdt sin besvarelse af pkt. k har vidnet forklaret, at det, der er det store problem, er, at det ikke er defineret, hvilken kraft der skal til. Han har ikke væ-ret skarp nok på at læse kiropraktorjournalen og har mistolket denne. Det var traileren, der blev ramt, men den var forbundet med bilen, hvilket ville give en påvirkning af selve bilen. Der var ikke nogen airbags, der blev udløst, men det behøver der heller ikke at være.

Hvis man har sikkerhedssele på, holder den kroppen tilbage og beskytter bryst og lænderyg. Det lægger man vægt på. Det, de er åbne over for, er klart, at hvis man bliver påkørt bagfra og kan se det på forhånd og spænder op i kroppen, kan man få midlertidige skader i bryst og lænderyg. Der er ikke defineret nogen nedre grænse, så det, de vurderer, er symptomerne, og ikke oplysninger om uheldet.

Foreholdt sin besvarelse af pkt. a. har vidnet forklaret, at han har overset omta-len 17. oktober 2016 af C1v pull. C1v pull er den første ryghvirvel i halsen. Fore-

26

holdt, at der i kiropraktorjournalen ikke er angivet noget om nakkesmerter, har vidnet forklaret, at nakkesmerterne alene beror på, at der er angivet C1v pull. Han må beklage fejlen. Foreholdt, at der den 14. oktober 2016 ikke er beskrevet nogen smerter i nakken, har vidnet forklaret, at han modtog behandling den 14. oktober 2016, og man får ikke behandling uden, at der er symptomer.

Såvel Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring, som sagsøgte og Retslægerådet ved, at hvis der er symptomer fra flere regioner, kan nogen symptomer blive undertrykt af andre symptomer, som er mere fremtrædende. Skadelidte havde symptomer fra lænderyggen, og disse kan have maskeret, at han havde nakkesymptomer. Læ-geligt kan man nogen gange ikke få det hele med i første runde.

Kiropraktorer er sundhedspersonale. Kiropraktorer behandler kun, hvor der er symptomer, de behandler ikke ud i det blå. Alene det forhold, at der er foreta-get en behandling/manipulation er efter hans vurdering nok til at konstatere år-sagssammenhæng til uheldet. Sandsynligheden er mere end 50 %. Der er ikke andre forhold, det kan henføres til.

Vidne 2 har forklaret, at han ejer en kiropraktorklinik, hvilket

han har gjort i 15 år. Han har tidligere også drevet en anden klinik. Han havde skadelidte til konsultation den 22. september 2016 med et typisk problem over lænden, lumbago med iskias, der trak ned i baglåret. Skadelidte havde ikke no-gen yderligere gener, han havde gået med det igennem længere tid. Han blev behandlet 3-4 gange og fik det bedre.

Inden uheldet den 10. oktober 2016 var han ikke blevet behandlet mod gener i nakken eller for hovedpine. Den 14. oktober 2016 angav skadelidte, at han var blevet påkørt nogen dage tidligere. Smerterne i lænden trak mere op i ryggen. Skadelidte havde ikke oplevet dette tidligere. Der var noget i midtryggen og øverste nakkehvirvel. Det var atypisk i forhold til den lændepatient, han havde i forvejen.

Det er ikke normalt at finde noget i nakken. Smerter i midtryggen ef-ter påkørsel kan sagtens trække op. Den øverste nakkehvirvel står for over 50 % af belastningen i nakken; det er et klassisk sted at have problemer efter en på-kørsel. Vidnet var da på vej på ferie, i den følgende uge blev skadelidte behand-let af vidnets kollega.

Foreholdt, at Vidne 3 skulle udfylde lidt mere i anamnesen, har vidnet forklaret, at eksisterende patienter, der ringer om en ny tid oftest ikke siger, at der er et nyt problem. Han tager sig af det, patienterne kommer med. Han kan ikke ændre i dagens optegnelser, men han kan markere det for senere at efter-udfylde. Ska-delidte var kendt med lænderygproblemer og ikke en, der skulle tilses hurtigt. Det anførte er nok skrevet lidt i hast.

Den 14. oktober 2016 behandlede han problemet i lænden. Det, der var nyt, var den øverste nakkehvirvel. ASRA er en typisk kiropraktisk beskrivelse for, hvor-

27

dan den sad. Den manglede rotation mod højre. Foreholdt, at der den 17. okto-ber 2016 er anført C1v pull, har vidnet forklaret, at det er det samme som ASRA+. Forskellen er fra hvilken side, man foretager behandlingen fra. Det be-skriver kiropraktorens teknik. Det, der er helt afgørende, er, at Vidne 3 også behandlede den øverste nakkehvirvel.

Vidnet har sidst behandlet skadelidte i september 2023. Det er mere eller min-dre den samme behandling. Det er altid nakken, der giver problemer. Nogen gange er det også lænden. Skadelidte kommer aldrig ind og har det godt.

Foreholdt journalen for den 21. september 2018 har vidnet forklaret, at trykken foran højre øje kan være begyndende migrænesymptomer. Det er en form for hovedpine. Skadelidte kom ikke og sagde, at han havde hovedpine. Vidnet skrev dét ned, som patienten sagde. Det fremgår, at det er noget, der sidder højt oppe.

Foreholdt journalen for den 27. september 2018 har vidnet forklaret, at patien-ten da havde det lidt bedre i panden. Vidnet skal ikke skrive hovedpine, når pa-tienten siger, at han har ondt i panden.

En behandling vil forudsætte, at der er en grund til behandling. For så vidt an-går ASRA+ kan vidnet ikke sige, at patienten har haft smerter i nakken. Som kiropraktor arbejder man ud fra bevægelser. Mange kommer med smerter i midtryggen, hvor det reelt kommer fra nakken. Vidnet behandler det, der ikke bevæger sig, som det skal.

Uanset om en patient siger, at det går bedre, vil vid-net alligevel behandle c1, hvis vedkommende låser i den øverste nakkehvirvel, hvis der er noget, der ikke vil ”slippe” . Han behandlede nakken, fordi den var låst. Han behandler således ikke efter, hvad patienten angiver som symptomer, men efter hvor der er problemer. Nakken kan låse, selv om man ikke selv ved det. Patienten kom ikke og havde smerter/symptomer.

Han havde ikke nævnt smerter i nakken, men han havde nævnt, at det trak højere op, hvilket det ikke havde gjort tidligere. Det er typisk ved en påkørsel, at nakkeproblemer først kommer senere.

Foreholdt kiropraktorjournalen for den 27. oktober 2016 har vidnet forklaret, at det var på det tidspunkt, at der skete et skift fra lænden til nakken. Patientens lændehvirvel slap, og så var der noget andet, der trådte frem. Vidnet var ikke inde på lændehvirvlen fremadrettet. Når det anførtes, at der stadig var gener i nakken, så betyder det, at han havde haft gener før.

Vidnet kan ikke udelukke, at patienten har nævnt nakkesmerter og hovedpine den 14. oktober 2016.

28

Foreholdt Retslægerådets besvarelse af spørgsmål C har vidnet forklaret at det ikke er en retvisende beskrivelse af, hvad han har foretaget. Der mangler en be-skrivelse af den øverste nakkehvirvel. De mangler ASRA+.

Foreholdt Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 7, de første tre pkt.’er, har vidnet forklaret, at han netop skrev, at det trak mere op i ryggen, og at han havde behandlet den øverste nakkehvirvel. Det er ASRA+, Retslægerådet ikke har fået med.

Retslægerådet har misset, at der var foretaget en behandling af den øverste nak-kehvirvel. Foreholdt telefonnotat af 4. januar 2021 har vidnet forklaret, at han ikke har set notatet før, men han er enig i det, der er anført. ASRA+ omhandler kun behandling af C1. Retslægerådet har ikke vidst, hvad det var.

Foreholdt kiropraktorjournalen for den 14. oktober 2016 har vidnet forklaret, at hvis patienten havde beskrevet smerter i nakke, ville han som udgangspunkt have noteret dette. Det er også ham, der har udført den efterfølgende journaltil-førsel for den 14. oktober 2016. Han vil mene, at hvis der havde været smerter i nakken, ville det have været anført der.

Foreholdt journalen for den 17. oktober 2016 har vidnet forklaret, at han ikke kan svare for den anden kiropraktor. Han ville normalt have angivet smerter i nakken på det sted. Foreholdt journalen for den 27. oktober 2016, hvoraf det fremgår, at der fortsat var smerter, har vidnet forklaret, at det refererer til, at smerterne i lænden er aftagende, og at det er det, der er i nakken, der træder frem.

Mange, der har været udsat for påkørsler, op-lever, at der begynder at komme tiltagende smerter i nakken. I dette tilfælde er der kommet noget deroppe, man skal være opmærksom på. Behandling i nak-ken er ikke det samme som, at der er smerter fra nakken. Der kan alene være tale om nogen restriktioner. Han undersøger hele ryggen og mærker efter, om der er noget, der låser sig.

Han behandler, hvis han finder en låsning, men det er ikke ensbetydende med, at patienten har klaget over smerter i nakken. Han ville være en dårlig behandler, hvis han ikke undersøgte nakken efter en påkør-sel bagfra. En låsning af C1 har altid en årsag. Før den 14. oktober 2016 har der ikke været foretaget en undersøgelse af øvre brystryg eller nakke.

Når vidnet får en ny patient ind, vil han palpatere hele ryggen og tage fat i hovedet og dreje det til begge sider. Hvis der ikke er låsninger, skriver han ikke noget om det.

Den 10. november 2016 er det anført, at det går bedre. Det betyder, at det er ved at slippe, men at det er det samme, de behandler. De er oppe på ni dage mellem behandlingerne, fordi det går bedre. Han noterer ”en uge til nakken slipper” . På det tidspunkt syntes vidnet dog, at der var gået for lang tid. Patienten har det aldrig helt godt.

29

Vidne 3 har forklaret, at hun blev uddannet i sommeren 2002 og

har været ansat som assistent på klinikken siden 2011. Hun er ansat som almin-delig kiropraktor. Vidne 2 er hendes chef og klinikejer.

Vidne 1 startede som patient hos dem den 22. september 2016. Den 10. oktober 2016 var han udsat for et færdselsuheld. Vidne 2 mente, at hun havde haft den første konsultation, men det er ikke hende, der har udført anamnesen den 14. oktober 2016, hun så først Vidne 1 den 17. oktober 2016.

Hun husker ikke behandlingen den 17. oktober 2016. Hun kan henholde sig til journalen. Det er normalt med en opblussen. Patienten syntes, at der var en lille fremgang. Det var mest i bunden af lænden; der var ikke udstråling til benene. Efter en indledende snak har hun foretaget sin undersøgelse. Hun fandt låsnin-ger i bækken og lænderyg. Hun fandt også låsning mellem skulderbladene og i nakken. Det var det, hun behandlede. C1v pull var i bund og grund det samme, som Vidne 2 behandlede den 14. oktober 2016. Hun benyttede blot en anden måde at beskrive det på. ASRA+ svarer til C1v pull. Det er samme led, de har behandlet.

Hun kan ikke sige, hvad det var for en tilstand, der var blusset op. Hun har be-handlet nakken, uden at patienten har givet udtryk for nakkegener. Det samme gælder for den 19. oktober 2016. Det er Vidne 2's patient, men han var da på ferie. Den 19. oktober 2016 var situationen stort set den samme. C7h+v pull vedrører også nakken. Som forklaret behandler hun ikke, hvis der ikke er klaget over det.

At der den 19. oktober 2016 er anført, at det trak ned i balderne, indebærer en reference til lænderyggenerne. Foreholdt journalen for den 17. oktober 2016 har vidnet forklaret, at hun ikke nødvendigvis ville have noteret det, hvis patienten havde klaget over nakkegener eller -smerter. Hvis der ikke er udstråling til ar-mene, er det ikke altid, at de noterer det. Det er korrekt, at hun omvendt har no-teret, at der ikke var udstråling til underekstremiteterne.

Foreholdt Vidne 2's forklaring om, at selv om patienten ikke an-gav smerter, ville han behandle en låsning, hvis han fandt en sådan, har vidnet forklaret, at hvis patienten ikke klager over nakkesmerter, rører hun som ud-gangspunkt ikke nakken. Hun husker ikke den pågældende behandling speci-fikt.

Procedurer Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført:

30

”Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at Vidne 1 ikke er pådrog sig en personskade, som kan anerken-des efter arbejdsskadesikringsloven, ved den anmeldte hændelse den 26. august 2010.

Efter arbejdsskadesikringslovens (ASL) § 5, jf. § 6, er en ulykke en per-sonskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker plud-seligt eller inden for 5 dage.

Det er skadelidte, der har bevisbyrden for, at der rent faktisk har fundet en hændelse/påvirkning sted, og det er skadelidte, der skal godtgøre, at hændelsen har medført en skade eller en forværring af en lidelse i et omfang, der udgør en personskade i et omfang, der opfylder ulykkesbegrebet ASL § 5, jf. § 6, herunder skal skadelidte godtgøre, at hændelsen har været årsag til en skade/forvær-ring, som ikke ville gå over af sig selv uden behandling, jf. bl.a.

U.2014.452H og U2017.531H.

I vurderingen af, om der er årsagssammenhæng mellem en given hæn-delsen og efterfølgende gener, lægges der dels vægt på hændelsens eg-nethed til at medføre de pågældende gener, dels på forekomsten af straks- og brosymptomer.

Der er i sagens akter ikke dokumentation for, at trafikulykken den 10. oktober 2016 har medført en så betydelig kraftpåvirkning, at den har været egnet til at medføre varige gener. Det er ikke tilstrækkeligt, at der har fundet en påkørsel sted. Dette slet ikke, når skadelidtes køretøj – som her – var påspændt en trailer ved påkørslen bagfra, hvilket mini-merer kraftpåvirkningen, hvilket Ankestyrelsen imidlertid har afvist at belyse nærmere.

Hertil kommer, at der i sagens akter alene er dokumentation for straks-symptomer i relation til lænderyggenerne, som imidlertid er beskrevet som værende forudbestående og efterfølgende – i forbindelse med An-kestyrelsens genoptagelse af sagen efter nærværende sagsanlæg – er af-vist som en arbejdsskade.

Der er ikke dokumentation for strakssymptomer i relation til nakkege-nerne, der først er nævnt i journalen fra kiropraktoren 17 dage efter ulykken, idet fremhæves, at der – fortsat – ikke er dokumentation for, at behandlingen af nakken ved kiropraktoren den 17. oktober 2023 relate-rede sig til påkørslen, jf. herved særligt Retslægerådets besvarelser.

Det er dermed fortsat ikke af skadelidte dokumenteret, at han ved på-kørslen blev pådraget en skade i nakken eller i nakkeregionen, der kan anerkendes som en arbejdsskade.

31

Det er i den forbindelse noteret, at Ankestyrelsen i det sammenfattende processkrift af 22. december 2023 nu – efter i forbindelse med genopta-gelse af sagen at have omgjort den oprindelige anerkendelse af lænde-ryggenerne som en arbejdsskade – nu synes at ”spekulere” over, om lænderyggenerne, der trækker op i ryggen ”efter omstændighederne i relevant sammenhæng med nakken” synes at være udtryk for rent gæt-værk og efterrationalisering. Dette særligt, når lænderyggenerne ikke er anerkendt som en arbejdsskade.

Officialmaksimen, som alle danske forvaltningsmyndigheder er under-lagt, medfører selvsagt ikke, at Ankestyrelsen selv skal – eller i øvrigt kan - udfylde huller i den skadelidtes forklaring med opdigtet fakta el-ler en teoretisering, som ikke har nogen støtte i hverken sagens akter, udtalelserne fra Retslægerådet eller vurderingen fra Ankestyrelsens egen lægekonsulent.

Skulle en sådan teoretisering i forhold til sagens fakta tillades, ville det gennemhulle det grundlæggende princip om, at den skadelidte bærer bevisbyrden for, at der er indtrådt en arbejdsskade omfattet af loven.

Det forhold, at Ankestyrelsen søger at dække sig ind over, at der skal foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens forvalt-ningsretlige skøn, ændrer ikke på, at det er skadelidte, der skal bevise, at der er indtruffet en skade, som opfylder lovens betingelser, og det forhold, at Ankestyrelsen søger at foretage efterrationalisering og egne bevismæssige afvejninger af de i sagen foreliggende oplysninger, kan ikke medføre, at bevisbyrden for skadelidtes tilskadekomst ”vender” som følge af Ankestyrelsens afgørelse.

Med andre ord: Nærværende sags hovedspørgsmål er ikke prøvelsen af Ankestyrelsens skøn i forhold til udmålingen af det varige mén i rela-tion til ASL § 12 – og dermed ikke spørgsmålet, om Ankestyrelsen kan løfte sin bevisbyrde for et eventuelt fradrag i det varige mén – som dette er angivet i Ankestyrelsens processkrift af 12. december 2023, men derimod spørgsmålet, om betingelserne for anerkendelse af nakkege-nerne som en arbejdsskade overhovedet har være til stede – og i forlæn-gelse heraf: om Ankestyrelsen har foretaget et korrekt skøn i forhold til spørgsmålet om anerkendelse.

I tillæg hertil bemærkes det blot for god ordens skyld, at nakken og nakkeregionen ikke i anatomisk henseende ligger i forlængelse af læn-deryggen. Det gør brystryggen, og hvis smerterne fra lænderyggen var

32

trukket om i nakken hos skadelidte måtte dette nødvendigvis passere brystryggen, hvilket ikke er noteret i sagens akter.

Med Retslægerådets erklæringer er det fastslået, at der ikke i kiroprak-torens journal fra den 14. oktober 2016 (første journalnotat efter ulykken den 10. oktober 2016) er angivet noget om smerter eller symptomer fra nakken eller brystryggen. Derimod er der behandling for recidiv af læn-derygsmerter, som ikke er anerkendt som en arbejdsskade.

Det er endvidere ikke i journalen fra kiropraktoren den 14. oktober 2016 angivet, hvad baggrunden er for den behandling af nakkeregionen, der fandt sted hos kiropraktoren den pågældende dag. Dette er heller ikke angivet eller uddybet ved Ankestyrelsens henvendelse til kiropraktoren under sagens optagelse, jf. sagens bilag H (telefonnotat), hvor det alene er bekræftet, at skadelidte blev behandlet mod låsning i nakken.

Det er af Retslægerådet af flere omgange i besvarelserne angivet, at der ikke foreligger dokumentation for, at skadelidte blev påført skade ved uheldet den 10. oktober 2016. Det er tillige af Retslægerådet ved besva-relsen af spørgsmål 9 direkte angivet, at Retslægerådet ikke kan vur-dere en sandsynlig årsagssammenhæng mellem ulykken og de efterføl-gende beskrevne symptomer, men at der er tale om symptomer, som ikke er ukendte for personer i 40 års alderen.

Rådets besvarelse af spørgsmål 9 skal sammenholdes med Retslægerå-dets årsberetning for 2015, s. 62:

” Generelt er det et almindeligt lægeligt krav i forbindelse med symptomer og objektive fund, at der foreligger en præcis sammenhæng imellem den traumati-ske begivenhed og opståen af gener, symptomer og fund.

Begrebet ”nøje tids-mæssig sammenhæng” er især vigtig, når det især drejer sig om subjektive og uspecifikke symptomer som smerter, svimmelhed, træthed og lignende, der alle er hyppigt forekommende symptomer i befolkningen.

Retslægerådet kan ikke præcist fastslå, hvad der menes med ”nøje tidsmæssig sammenhæng” , men Retslægerådet har tidligere anført, at et tidsinterval på ca. 72 timer imellem den traumatiske begivenhed og de efterfølgende symptomer synes at være et ri-meligt tidsinterval for at fastslå, at der foreligger en nøje tidsmæssig sammen-hæng.”

Det fremhæves, at Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 – som fremhæves i Ankestyrelsens processkrift af 22. december 2023 – ligger langt før Retslægerådets efterfølgende supplerende besvarelser, hvor det af Retslægerådet er gentaget, at der ikke er fundet grundlag for hverken en påvist skade i nakkeregionen endsige sandsynliggørelse af

33

eller dokumentation for, at en sådan skulle kunne henføres til påkørslen 10. oktober 2016.

Dette er i overensstemmelse med vurderingen foretaget af Ankestyrel-sens lægekonsulent, professor dr.med. Vidne 4, jf. bilag 15, der under Ankestyrelsens genoptagelse af sagen blandt andet anførte, at:

” Det er korrekt at påkørsel bagfra kan give nakkesmerter, men disse er ikke do-kumenteret lige efter UT.

Hovedpine er sekundært til nakkesmerter og ikke omtalt lige efter UT. ”

Samt videre ved besvarelsen af spørgsmål k – ” Har du i øvrigt bemærk-ninger til sagen” :

” Ja. Lægeligt er der ikke dokumenteret nakkesmerter som strakssymptom. Nak-kesmerter er yderst almindeligt symptom i befolkningen. Selvom påkørsel bag-fra kan give nakkesmerter er det ikke alle som får det, og jeg mener skadelidte har haft flere anledninger til at nævne disse, idet der er kontakt til kiropraktor den 4.10.2016, 14.10.2016, 17.10.2016, 19.10.2016 og 25.10.2016. På den bag-grund vurderes det at der ikke er nakkesmerter lige efter UT.”

Alm. Brand er ikke uenig i, at Ankestyrelsen ikke er ”bundet” af læge-konsulentens vurdering, men finder det bemærkelsesværdigt, at Anke-styrelsen uanset lægekonsulentens vurdering og Retslægerådets erklæ-ringer fastholder, at betingelserne for anerkendelse (og dermed at ska-delidte har løftet sin bevisbyrde) er til stede.

Det gøres af Alm. Brand gældende, at dette ikke et tilfældet, idet skade-lidte ikke har og ikke kan løfte bevisbyrden for, at der ved påkørslen den 10. oktober 2016 blev påført ham en arbejdsskade, som opfyldte det dagældende (i 2016) gældende ulykkesbegreb i ASL § 6, forstået som en ” personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor 5 dage” , jf. herved U2017.531 H, idet det ikke er sandsynlig-gjort, at skadelidte ved hændelsen/påkørslen er påført symptomer (fra nakken), som var behandlingskrævende og ikke kunne antages at gå over af sig selv uden behandling.

Dette er i overensstemmelse med forarbejderne til ASL § 6, hvoraf bl.a. fremgår at:

” Anerkendelse efter det nye ulykkesbegreb kræver for det første, at der er tale

om en personskade. Ligesom efter gældende praksis stilles der beskedne lægelige

34

krav til en anmeldt skade. Forbigående smerter, psykiske symptomer med vi-dere vil opfylde denne betingelse.” (min understregning)

og:

” Det betyder, at der skal foretages en bevismæssig bedømmelse af de forelig-gende oplysninger og en juridisk/lægelig vurdering af, om der kan antages at være årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden.”

samt:

” Ved denne vurdering af årsagssammenhængen lægges der blandt andet vægt på, i hvilket omfang påvirkningen kan anses for at være egnet til at forårsage den anmeldte skade. I denne vurdering indgår lægelig sagkundskab i de til-fælde, hvor sammenhængen giver anledning til tvivl.”

I denne sag synes Ankestyrelsen at have valgt – både før, men også ef-ter genoptagelsen af sagen på baggrund af Alm. Brands sagsanlæg – at have ignoreret den lægelige sagkundskab i forhold til vurderingen af, om påvirkningen kan være egnet til (og har givet anledning til) den konkrete anerkendte skade.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at Vidne 1 ikke er påført et varigt mén som følge af trafikulykken den 10. oktober 2016, og der henvises i det væsentligste til ovenstående anbrin-gender om anerkendelse. Allerede fordi der ikke er dokumentation for en anerkendelsesværdig personskade, jf. ASL § 5, jf. § 6, er der selvsagt heller intet grundlag for at foretage udmåling af méngodtgørelse.

I det omfang retten måtte finde, at der er grundlag for at anerkende en arbejdsskade, gøres det gældende, at overvejende sandsynlighed taler for, at Vidne 1's symptomer svarende til nakken skyldes andre forhold end den særdeles beskedne påvirkning, som han var udsat for den 10. oktober 2016.

Til støtte for den mere subsidiære påstand om hjemvisning gøres det gældende, at Ankestyrelsen (fortsat) ikke har oplyst sagen tilstrække-ligt, ligesom der med al tydelighed er foretaget et eklatant fejlskøn i sa-gen i forbindelse med Ankestyrelsens bevisvurdering, der, som ovenfor anført, er skiftet markantt i sagsforløbet uden nogen nærmere saglig be-grundelse, jf. ovenfor

Ankestyrelsen har i de oprindelige afgørelser i sagen (bilag 7 og bilag 11) tillagt det afgørende betydning, at påkørslen har været ”egnet” til at

35

medføre både nakkegener, lændegener og hovedpine. Ankestyrelsen har imidlertid ikke været i besiddelse af oplysninger om påkørslen, her-under om hastighedsændringen eller skader på køretøjerne, men lagde i afgørelserne vægt på, at bilen var udsat for et ”ikke ubetydeligt ryk ”, og at påkørslen for skadelidte var helt ”uventet ”.

Oplysningerne har og havde ingen støtte i sagens akter, og selv efter Ankestyrelsens genoptagelse af sagen på grundlag af sagsanlægget samt omgørelse af anerkendelsen af skadelidtes lænderyggener, har Ankestyrelsen fortsat ikke fundet anledning til at indhente relevante oplysninger om påkørslen, herunder taksatorrapporter og – eventuelt – en DanCrash-erklæring, således at styrelsens afgørelser kan træffes på det objektive, oplyste og korrekte grundlag, som officialmaksimen fore-skriver.

Ankestyrelsen indhentede under genoptagelsen af sagen alene et tele-fonnotat fra kiropraktoren samt en oplysning fra skadelidte, hvorefter Ankestyrelsen af flere omgange har afvist genoptagelse af sagen uanset Retslægerådets erklæringer, uden at det er klarlagt, om erklæringerne har været forelagt lægekonsulent.

Det gøres gældende, at afgørelsen, som nu er til prøvelse, nemlig Anke-styrelsens afgørelse af 15. februar 2021, bilag D, er truffet på et ufuld-stændigt grundlag, jf. herved tillige Ankestyrelsens afgørelser i en til-svarende sag af 21. oktober 2019, bilag 13.

Som følge heraf gøres det subsidiært gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Ankestyrelsen.”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”- Anerkendelse af skadelidtes arbejdsskade

Det gøres gældende, at sagsøger ikke har godtgjort behørigt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 15. februar 2021 (bilag D), hvorved Ankestyrelsen anerkendte, at Vidne 1 ved hændelsen den 10. oktober 2016 blev påført en arbejdsskade i form af gener i nakken og hovedpine.

Ankestyrelsen har ved sine vurderinger blandt andet inddraget oplys-ninger fra kiropraktor, speciallægeerklæring af 8. oktober 2018 og læge-konsulenter. Det kan lægges til grund, at Vidne 1 kon-taktede behandlere angående hovedpine samt smerter i nakken og læn-den umiddelbart efter påkørslen. Det er således også i stævningen be-

36

skrevet, at Vidne 1 efter ulykken gik til kiropraktor den 14. ok-tober 2016, det vil sige 4 dage efter ulykken. Det blev anført, at han ”blev påkørt bagfra i Mandags, smerter over lænden og trækker mere op i ryggen end han har oplevet tidligere ”. Som også anført i svarskrift, modtog Vidne 1 behandlinger efter trafikulykken var ved kirop-raktor den 14. 17., 19., 25. og 27. oktober 2016.

Gener i nakken er ud-trykkeligt omtalt allerede den 17. oktober 2016. Der er samlet relevant beskrivelse af gener i naturlig forlængelse af hændelsen. Det skal hertil fremhæves, at nakkesmerter og afledt hovedpine er en sandsynlig følge efter en påkørsel bagfra (whiplash).

Det gøres gældende, at Ankestyrelsen med rette har vurderet, at hæn-delsen i form af en påkørsel bagfra også ved lav hastighed generelt set er egnet til at medføre nakkegener, fordi hovedet kastes frem og tilbage. Det gøres hertil gældende, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde som grundlag for tilsidesættelse af Ankestyrelsens afgørelse og således behørigt bevist, at den konkrete hændelse ikke var egnet/årsag til per-sonskade. Sagsøgers spørgsmål 1-3 herom til Retslægerådet har ikke gi-vet støtte til sagsøgers synspunkter.

Det gøres hertil gældende, at der i forløbet har været straks-/brosymp-tomer. Det skal hertil fremhæves,

- at Vidne 1 efter hændelsen har haft vedvarende

smerter i både lænd og nakke samt hovedpine – og har modtaget behandling herfor,

- at Vidne 1 ikke inden trafikulykken den 10. oktober

2016 har klaget over nakkesmerter til hverken læge eller kiroprak-tor,

- at nakkesmerter og afledt hovedpine er en sandsynlig følge efter

en påkørsel bagfra(whiplash).

Forværring vil også i sig selv være en arbejdsskade.

Det er i afsluttende processkrift beskrevet, Vidne 1 alle-rede den 14. oktober 2016, det vil sige 4 dage efter ulykken, gav udtryk for, at han ”blev påkørt bagfra i Mandags, smerter over lænden og trækker mere op i ryggen end han har oplevet tidligere ”. Gener i nakken er endvi-dere udtrykkeligt omtalt allerede den 17. oktober 2016.

Det er herefter tilføjet som en betragtning, at en skadelidts beskrivelse af gener kan rumme en vis grad af diffus sammenblanding af kropsnære sympto-mer. Det bemærkes for god orden skyld, at bemærkningen ikke er ud-tryk for efterrationalisering i forhold til begrundelsen for Ankestyrel-sens afgørelse og/eller i øvrigt bør give grundlag for yderligere. Forhol-

37

det kan indgå i forbindelse med vidneforklaringer under hovedfor-handlingen.

Sagsøger har i processkrift 1 anført, at ” særligt på baggrund af Retslægerå-dets erklæringer og udtalelsen fra lægekonsulenten Vidne 4, så har skadelidte ikke og kan skadelidte ikke løfte bevisbyrden for, at der ved på-kørslen den 10. oktober 2016 blev påført ham en arbejdsskade.” Det skal hertil fremhæves og overordnet gøres gældende, at Ankestyrelsen gennem behandlingen af et stort antal sager uden egen interesse i sagens udfald og med lægefaglig bistand har en særlig erfaring med at bedømme, om arbejdsskadesikringslovens betingelser er opfyldt.

Ankestyrelsen har derigennem også stor erfaring med at foretage de nødvendige bevisvur-deringer af skønsmæssige karakter. Derfor skal der foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.

Det gøres endvidere hertil gældende, at sagsøger ikke har løftet sin be-visbyrde og således ikke har dokumenteret tilstrækkeligt sikkert grund-lag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelser. Sagsøger har via fore-læggelse for Retslægerådet forsøgt at løfte sin bevisbyrde og tilveje-bringe det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse.

Retslægerådets udtalelse har ikke givet sagsøger det for-nødne sikre grundlag for at ændre Ankestyrelsens afgørelse men om noget bekræftet det af Ankestyrelsen i sin afgørelse samt i svarskrift an-førte. Given uklarhed ved Retslægerådets erklæring vil falde tilbage på sagsøger og føre til, at bevisbyrden ikke er løftet og dermed, at Anke-styrelsen skal frifindes.

Som det også vil fremgå at processkrift 1, er flere af Retslægerådets svar ikke konkluderende – således omtales også i processkrift 1 besvarelsen af spørgsmål 5, hvor det blev ” angivet, at det lægefagligt ikke kunne angi-ves, om skadelidtes symptomer var varige.” Den anførte lægefaglige usik-kerhed vil føre til, at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde under rets-sagen uafhængigt af den administrative sag.

Indholdet i Retslægerådets erklæring er således ikke en forudsætning for at skadelidte har løftet sin bevisbyrde, men en forudsætning for at sagsøger kan løfte sin bevisbyrde.

Det bestrides, at Ankestyrelsens vurderinger som grundlag for aner-kendelse er uforenelige med de lægelige vurderinger fremlagt i sagen – ser hertil bl.a. bilag B.

Det gøres herefter ad anerkendelse afsluttende samlet gældende, at sagsøger ikke har tilvejebragt grundlag for at tilsidesætte den konkrete

38

afgørelse, og at Ankestyrelsen med rette har fundet hændelsen egnet, mens sagsøger ikke har ført bevis imod årsagssammenhæng. Der er ikke ført bevis imod generne, som Vidne 1 har modtaget behandling for, og som må anses som mere end forbigående.

Ankestyrelsen skal derfor frifindes.

- Fastsættelse af mén

I forhold til Alm. Brand Forsikrings subsidiære påstand om varigt mén på mindre end 5 procent, gøres det gældende, at trafikulykken ud-gjorde en relevant traumemekaniske, der var egnet til at medføre de ef-terfølgende påviste skader og smerter hos Vidne 1.

Det kan oplyses, at Retslægerådet i anden sag har givet udtryk for føl-gende helt generelle betragtning om en tilsvarende hændelse (”lavener-gitraume” /påkørsel):

” Der kan ikke fastsættes en præcis grænse for, hvornår et traume er bagatelag-tig. Det afhænger både af traumets art og styrke, den skadelidtes placering og beskyttelse, om en skadelidt er bekendt med traumets komme og kan forsøge at afværge, samt af individuelle forhold – herunder anatomiske – hos en skade-lidt.”

Det følger af U.2004.1450H og U.2010.2821H, at det under en retssag an-lagt af arbejdsskadeforsikringsselskabet mod Ankestyrelsen om prø-velse af en afgørelse om udmåling af godtgørelse og erstatning, påhvi-ler arbejdsskadeforsikringsselskabet at afkræfte formodningen for år-sagsforbindelse.

Sagsøger har gjort gældende, at symptomerne/generne skyldes andre forhold end hændelsen. Sagsøger vil skulle bevise, at godtgørelse for varigt mén skal nedsættes som følge af, at skadelidtes mén med overve-jende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden. Anke-styrelsen gør gældende, at denne bevisbyrde er ikke løftet, og Ankesty-relsen skal derfor også frifindes i forhold til den subsidiære påstand.

- Hjemvisning

Det er videre i stævning anført, at sagen vedrører spørgsmål om, hvor-vidt Ankestyrelsen har opfyldt officialmaksimen og derved sikret et til-strækkeligt og sufficient afgørelsesgrundlag.

39

Det bestrides at der skulle være forvaltningsretlige relevante/væsentlige mangler, der skulle kunne begrunde tilsidesættelse af Ankestyrelsens afgørelse uanset afgørelsens rigtighed, som er til vurdering under de øvrige påstande.

Det fastholdes, at sagen har været tilstrækkeligt oplyst såvel ad faktum som lægeligt. Der henvises til oversigt over oplysninger i sagen, jf. bilag D, side 10. Der er ikke konkret eller generelt belæg for en betragtning om, at nærmere ”tekniske oplysninger” er af afgørende betydning for sagen og/eller en forudsætning. Retslægerådet har således heller ikke i sagen her efterlyst sådanne oplysninger.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 og 8, at der ikke er læ-gelig dokumentation for, at Vidne 1 blev påført skade i forbin-delse med ulykkestilfældet den 10. oktober 2016.

Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål D fremgår endvidere, at der ikke er dokumentation for, at der før ulykkestilfældet er givet behandling til brystryggen eller nakken af kiroprakto-ren, at der er konstateret behandlingskrævende symptomer i brystryg og nakke på baggrund bevægelsesundersøgelse efter ulykkestilfældet, og at det er van-skeligt at sige, om symptomerne relaterer sig direkte til ulykkestilfældet.

Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 7 fremgår endvidere, at der den 14. ok-tober 2016 ikke er anført nakkesmerter eller brystrygsmerter, men at der er gi-vet fysisk behandling til nakken, og at der den 17. oktober 2016 er givet behand-ling til øverste nakkehvirvel samt i brystryggen.

Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 9 fremgår endelig, at det ikke er muligt at foretage en vurdering af en sandsynlig årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og symptomerne, men at det ikke er ukendte almensymptomer i 40-årsalderen.

Som følge af det anførte findes det ikke at være godtgjort, at Vidne 1 den 10. oktober 2016 blev påført en personskade, der kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6. Retten tager derfor sagsøgerens principale påstand til følge. Det af sagsøgte i øvrigt anførte findes ikke at kunne føre til noget andet resultat.

Efter resultatet skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgeren med 35.000 kr. Af beløbet udgør 500 kr. erstatning for sagsøgerens udgift til retsafgift og resten et passende beløb til dækning af sagsøgerens udgift til advokatbistand. Beløbet er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald. Retten har fastsat beløbet over Landsretspræsidenternes Notat om sagsomkostninger i civile sager, idet

40

sagen har været forelagt for Retslægerådet tre gange. På den anden side har ret-ten lagt vægt på, at der har været et kæremål i Højesteret, hvilket sagsøgte fik medhold i. Sagsøgeren er ikke momsregistreret.

Det bemærkes, at sagsøgtes udgifter til vidneførsel afholdes endeligt af sagsøgte.

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen skal anerkende, at Vidne 1 ved en eventuel hæn-delse den 10. oktober 2016 ikke blev påført en personskade, der kan anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6.

Ankestyrelsen skal til Alm. Brand Forsikring A/S inden 14 dage betale sagsom-kostninger med 35.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 16-02-2024 kl. 13:01 Modtagere: Sagsøgte Ankestyrelsen, Advokat (H) Jesper Ravn, Sagsøger Alm. Brand Forsikring A/S