BS-24968/2023-HER

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 116.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HERNING

DOM

afsagt den 18. december 2024

Sag BS-24968/2023-HER

Sagsøger (advokat Gert Møller Lund)

mod

Ringkøbing-Skjern Kommune (advokat Jens Flensborg)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og dommerfuldmægtig Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 22. maj 2023.

Sagen drejer sig om lovligheden og gyldigheden af en kommunes lovliggø-rende dispensation til et sommerhusbyggeri i henhold til naturbeskyttelseslo-vens § 65, stk., 2, jf. § 3, stk. 2.

Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ring-købing-Skjern Kommune, skal tilpligtes at anerkende, at kommunens lovliggø-rende dispensation af 07.02.2023, vedrørende bebyggelse på Adresse 1, By 1, er ulovlig og ugyldig.

Ringkøbing-Skjern Kommune har nedlagt principal påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært hjemvisning.

2

Oplysningerne i sagen

Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, trådte i kraft den 3. januar 1992.

Kommune vedtog den Dato 1995 Lokalplan nr. 1 for et sommer-husområde i Område 1. Det fremgår af lokalplanens redegørelse:

” … Lokalplanområdet er et større sammenhængende område til som-merhusbebyggelse, hvilket ikke ændres ved gennemførelse af pla-nen. Gennemførelsen af lokalplanen vil ikke forringe helhedsind-trykket af de landskabelige værdier i området, idet det i forvejen bærer præg af at være et næsten fuldt udbygget sommerhusom-råde. … Hensigten med lokalplanen er at overføre området fra landzone til sommerhusområde, at indføre begrænsning for husstørrelsen, samt at sikre området dets attraktive karakter. …”

Det fremgår videre om lokalplanens formål:

”… Lokalplanen er udarbejdet for at sikre: at områdets anvendelse fastlægges til sommerhusbebyggelse at fastlægge bygningsregulerende bestemmelser og herunder be- grænsning af husstørrelsen for området. at hele området overføres fra landzone til sommerhusområde. at sikre de i lokalplanen udlagte friarealer, samt at sikre en hensigtsmæssig beplantning og pleje af naturen i om- rådet. …”

Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2, Område 2, Område 3, som denne sag angår, er omfattet af lokalplanen.

Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 1 blev ved skøde i 1936 sammen med Matrikel nr. 3, Matrikel nr. 4, Matrikel nr. 5 og Matrikel nr. 6 overdraget til Person 1. Det fremgik af skø-det:

”… Det bemærkes, at det solgte Arsal er ”udtaget af Fredning” , og at dette er sket paa følgende vilkaar: …

3

2) Der maa ikke opføres Bygninger af nogen Art paa klitterne i det udleverede Areal, men kun paa sletterne. Dog vil der hvor Slette-partierne er for fugtige til at bygge paa, kunne gives Tilladelse til at opføre Bygninger paa Foden af Klitterne. …”

Der blev i april 1968 meddelt byggetilladelse til opførelse af et sommerhus på Adresse 2.

Ved betinget skøde underskrevet den 6. februar 1985 erhvervede Person 2, ejer af Adresse 2, Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 1 for 140.000 kr. Arealet blev i skødet omtalt som ”ubebygget sommerhusgrund, beliggende Adresse 1” . Det frem-gik af skødet:

”… Køber respekterer de servitutter, der ifølge tingbogens udvisende påhviler det købte, nemlig følgende:

1. 15.10.1936 Skøde lyst servitutstiftende på Matrikel nr. 2, Matrikel nr. 1 m.fl. 2. 22.02.1939 Dok. Med hensyn til bestemmelse ang. Fredning, bebyggelsesforhold m.v.-se tekst …”

Endeligt skøde blev tinglyst 2. april 1985.

Person 3 blev ved tinglyst skifteretsattest registreret som ejer af ejendom-men Matrikel nr. 2, Adresse 1 med overtagelsesdato den 1. juli 2009.

Person 3 fik i forbindelse med ønske om bebyggelse af Matrikel nr. 2 i mail af 27. april 2017 fra kommunen oplyst, at det ikke var muligt at bebygge Matrikel nr. 2, idet arealet var for lille, men at det var muligt at flytte de in-terne skel, således at der kunne opføres et sommerhus som ønsket.

Person 3 foretog herefter med godkendelse af kommunen en arealoverfør-sel fra Matrikel nr. 1 til Matrikel nr. 2, således at arealfordelingen blev ændret fra 350 m2 (Matrikel nr. 2) og 3.150 m2 (Matrikel nr. 1) til 1.447 m2 (Matrikel nr. 2) og 2.008 m2 (Matrikel nr. 1).

Sagsøgers mand, Vidne 1, kontaktede ved mail af 10. april 2017 kommunen, idet han som nabo til Adresse 1 anmodede om at blive hørt forud for byggesagens behandling. Kommunen meddelte den 19. april 2017, at der kun ville blive udsendt naboorientering/nabohøring, hvis der i forbindelse med den konkrete ansøgning blev søgt om dispensation fra lokalplanens be-

4

stemmelser, eller hvis der var forhold ved byggeriet, der ikke var omfattet af bygningsreglementets bestemmelser omkring byggeretten.

Der blev herefter ikke foretaget nogen nabohøring, forud for at kommunen den 15. maj 2017 meddelte en byggetilladelse til Person 3 til at opføre et som-merhus på 120 m2 samt indbygget udhus og overdækninger på Matrikel nr. 2 Matrikel nr. 2, Adresse 1.

Der er ikke i forbindelse med byggetilladelsen ansøgt om dispensation fra na-turbeskyttelseslovens § 3.

Person 4 PJPbyg ansøgte den 22. maj 2017 på vegne af Person 3 i forbin-delse med opførelsen af sommerhuset på Adresse 1 om nedsivningstilladelse. Det fremgik af kortmateriale til ansøgningen, at Matrikel nr. 2 var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Vidne 1 anmodede i mail af 26. maj 2017 kommunen om at fremsende kopi af tinglyst dokument om fredning vedrørende Adresse 1 samt aktindsigt i byggesagen. Han modtog den 30. maj 2017 som svar på sin henvendelse blandt andet kopi af ejerens skøde. Der var i den efterfølgende periode en læn-gere korrespondance fra Vidne 1 til kommunen om byggeriet, herun-der om at byggeriet var i strid med en på ejendommen tinglyst fredningsbe-stemmelse, samt at placeringen var i strid med de landskabelige værdier og gav indbliksgener.

Kommunen meddelte den 7. marts 2018 Vidne 1, at byggetilladelsen var udstedt i overensstemmelse med lokalplanen, og at der ikke var frednings-bestemmelser af nogen art, der hindrede byggeriet.

Vidne 1 kontaktede ved mail af 16. maj 2018 Danmarks Naturfred-ningsforening om byggeriet på Adresse 1, idet han blandt andet anførte, at det var et voldsomt indgreb i naturområdet.

Danmarks Naturfredningsforening oplyste den 22. maj 2018 som svar på hans henvendelse:

” Det ser ikke ud til at det kan lade sig gøre at finde fredningsdoku-mentet DNs informationskanaler. Derimod skulle det være uden tvivl, at byggeri og andre ændringer på §3 beskyttede arealer i.h.t. lokalplaner vedtaget efter 1992 skal behandles i forhold til §3 med mulighed for påklage af klageberettigede bl.a. DN. Er du interesseret i at DN allerede nu rejser en sag overfor kommu-nen angående både byggesagen og ommatrikuleringen (med mu-

5

lighed for en bygning mere)? Eller skal vi hellere vente til du selv er klar til at rejse en sammenhængende sag? ”

Det fremgår videre af mail af 12. juni 2018 fra Danmarks Naturfredningsfore-ning:

”… I anden sammenhæng spurgte jeg kommunen: ”For en ordens skyld vil jeg spørge, om kommunen (ligesom DN) er at den opfat-telse, at der skal søges om dispensation til byggeri og andre æn-dringer på §3 beskyttede arealer efter 1992, hvad enten det er i et uplanlagt eller lokalplanlagt område – og at byggeri og andre æn-dringer gennemført efter 1992 uden dispensation derfor ikke er lov lige?”

Jeg fik flg. svar tilbage fra Person 5: ” For de områder der var udlagt til sommerhusområde i kommuneplanen inden 1992, skal der ikke meddeles dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 til byggeri og anvendelse af området til sommerhusbebyggelse. Det er kun hvis et udlagt sommerhusområde tages i anvendelse til landbrugsdrift, at der skal meddeles dispensation fra § 3.

Alle de sommerhusområder der ligger langs Område 3 var udlagt til sommerhusområde i kommuneplanen inden 1992. Derfor skal der ikke meddeles dispensation fra § 3 i disse områder.” … Det er derfor tvivlsomt om naturbeskyttelsesloven kan bruges i din sag, og jeg synes derfor ikke det har nogen mening at skrive det brev som vi talte om. Hvis du får brug for mig på anden vis, hjæl-per jeg gerne. …”

Vidne 1 fremsendte herefter den 13. juni 2018 lokalplanen til Dan-marks Naturfredningsforening for at belyse, at området ikke forud for lokalpla-nen var sommerhuszone men landzone.

Danmarks Naturfredningsforening meddelte på baggrund heraf den 14. juni 2018:

”… Det fremgår så vidt jeg kan se at Område 4 indgår i rammerne for sommerhusområder (formentlig fastlagt som konsekvens af den mellem staten og kommunen aftalte og vedtagne fredningsplan til-bage fra 1960erne). Din sagfører kan vurdere om en rammeaftale er

6

tilstrækkelig grundlag for at naturbeskyttelseslovens §3 ikke kan gøres gældende i din sag. …”

Sagsøgers advokat har efterfølgende udarbejdet et notat herom, hvorefter Danmarks Naturfredningsforening i mail af 26. juni 2018 meddelte, at de ville gå videre med sagen. Den 1. august 2018 meddelte Danmarks Natur-fredningsforening imidlertid:

”… Jeg er kommet i tvivl om §3 er gældende i Område 4. Det er afgørende om området, som har ligget i landzone før 1992 også har været omfattet af en bygningsvedtægt før 1992. Hvis det er tilfældet kan §3 ikke gøres gældende, da områder om-fattet af bygningsvedtægt før 1992 med mulighed for sommerhus-byggeri iflg. Klagenævnet er at betragte som sommerhusområder på linje med byplanvedtægter og lokalplaner for sommerhusområ-der. Har du tjek på om Område 4 har været omfattet af Kommunes bygningsvedtægt? …”

Vidne 1 fastholdt i mail af 29. august 2018, at kommunen havde begået fejl, og at området var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Han rettede den 30. august 2018 henvendelse til kommunen med anmodning om blandt andet, at kommunen fremsendte ”bygningsvedtægt eller byplanvedtægt” .

Kommunen meddelte i mail af 12. september 2018:

”… I området ved Område 4 har der ikke været en byplanvedtægt inden Lokalplan nr. 1 blev endelig vedtaget og området har sandsynlig-vis ikke været omfattet af den oprindelige bygningsvedtægt eller tillæg hertil. Den fredningsservitut du omtaler har vi ikke kunnet fremsøge i tinglysningen. …”

Vidne 1 anmodede herefter ved brev af 19. september 2018 Danmarks Naturfredningsforening om at gå ind i sagen, idet de ikke var blevet partshørt, selvom området er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Danmarks Naturfredningsforening kontaktede herefter den 20. september 2018 Ringkøbing-Skjern Kommune og anmodede blandt andet om:

7

”… Der er derfor behov for dokumentation for hvilke områder der på Område 3 var omfattet af de nævnte vedtægter og planer før 1992 og en klarlæggelse af i hvilket omfang der er givet tilladelser uden hensyntagen til §3. …”

Vidne 1 anmodede på ny den 30. september 2018 kommunen om at genbehandle byggesagen med henvisning til blandt andet, at arealet var omfat-tet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Kommunen meddelte i mail af 9. januar 2019:

”… Områderne bliver senere med en lokalplan overført til status som sommerhuszone. Lokalplanerne angiver bestemmelser til sommer-husenes størrelse og generelt til naturhensyn.

Tolkningen af Natur-beskyttelsesloven i disse aftaleområder har hidtil været, at når de ændringer der sker i forbindelse med et byggeri er til forhold, der iøvrigt er tilladt i henhold til lokalplanen, så skal der ikke meddeles en særskilt dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens §3.

Det har således heller ikke været tilfældet ved Adresse 1, hvor der bliver givet byggetilladelse til et nyt sommerhus den 15.05.2017. Denne sag er behandlet i lighed med alle andre landzone- og byg-gesager der har været i disse tidligere aftaleområder.

Efterfølgende er kommunen gennem Danmarks Naturfredningsfor-ening blevet gjort opmærksom på en afgørelse i Natur- og miljøkla-genævnet. Af denne afgørelse fremgår det, at aftaleområderne ikke kan anses som sommerhusområder. Derfor har Ringkøbing-Skjern Kommune nu ændret praksis på området, således byggesager m.v. i disse områder fremover bliver behandlet i forhold til Naturbe-skyttelseslovens §3.

Med hensyn til den deklaration fra 1936 du omtaler er det Sand-flugtskommissionen der er påtaleberettiget. Derfor er sagen sendt videre til Kystdirektoratet som vi formoder har overtaget kompe-tencerne fra Sandflugtskommissionen.

Med baggrund i ovennævnte finder Ringkøbing-Skjern kommune derfor ikke, at der er grundlag for at trække byggetilladelsen til-bage. …”

8

Danmarks Naturfredningsforening oplyste i mail af 14. januar 2019, at de havde bedt kommunen behandle sagerne efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Kommunen udsendte herefter den 11. oktober 2019 en orienteringsskrivelse ud til grundejerne omfattet af Lokalplan nr. 1 delområde I og II. Det fremgik af skri-velsen, at området er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og at der fremad-rettet skulle søges dispensation ved etablering af bygninger, skure, legehuse, fli-searealer, beplantning eller gravearbejde mv., men at der ikke bagudrettet ville skulle ske genoptagelse af sager, hvor kommunen havde meddelt byggetilla-delse til et projekt, og hvor kommunen eller amtet ikke havde vurderet, at natu-rområdet var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

På baggrund af en klage fra Danmarks Naturfredningsforening traf Ankestyrel-sen den 8. april 2022 afgørelse om, at kommunen var forpligtet til at sørge for lovliggørelse af byggeri i sommerhusområderne, der er omfattet af naturbeskyt-telseslovens § 3, stk. 2. Det fremgår af afgørelsen:

”… Sådan vurderer vi sagen

På baggrund af Ringkøbing-Skjern Kommunes oplysninger lægger Ankestyrelsen til grund, at de omhandlede sommerhusområder er ulovlige efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2.

Ankestyrelsen lægger også til grund, at Ringkøbing-Skjern Kom-mune har besluttet ikke at træffe afgørelser om lovliggørelse af be-byggelser mv. i de omhandlede områder.

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen herved handler i strid med sin forpligtelse som tilsyns-myndighed efter såvel naturbeskyttel-sesloven som planloven og byggeloven til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort.

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om lovliggø-relsen skal være retlig eller fysisk eller kombination af de to og meddele afgørelserne til ejerne af ejendommene. ..”

Danmarks Naturfredningsforening havde forud herfor ved mail af 30. juni 2021 meddelt Vidne 1:

”…

9

I forhold til lovliggørelsessager, altså hvor der fysisk i dag ligger et sommerhus, så mener jeg (desværre vil du sige) ikke, at det er reali-stisk at forestille sig, at sommerhusene bliver revet ned. Det kan jeg godt forklare yderligere, men det bliver hurtigt lidt langhåret. Fak-tum er, at ganske, ganske få ejendomme i tidens løb er revet ned på baggrund af brud på naturbeskyttelsesloven.

Når vi så i forvejen ved, at vi bevæger os på grænsen til hvad Miljø- & Fødevareklage-nævnet vil behandle af sagstyper (skulle kommunen overhovedet træffe afgørelse?), så vil det for Danmarks Naturfredningsforening være noget nær politisk selvmål, at gå ud og kræve nedrivning af alle de ejendomme (flere hundreder) som er opført enten UDEN el-ler med mangelfuld §3 vurdering. Det er praksis talt uladsiggørligt.

Alene det forhold at hver klage, som desuden potentielt set kan ta-bes, koster foreningen 1800 kroner (det dobbelte af private), gør, at vi aldrig ville kunne håndtere så mange sager, og da slet ikke in-denfor en rimelig tid. … Som Person 6 har påpeget, så bør alle sager, hvor der har været klaget og gjort anskrig fra naboer som minimum genbehandles og særskilt lovliggøres.

Og når de sager kommer ind, kan vi godt kikke på en-kelte af disse, for at vurdere lødigheden af dem. Derfor vil jeg godt stille mig til rådighed, uden at dette skaber præcedens (!), for dig når din sag skal genbehandles, det være sig som ghostwriter på en klage eller som sparringspartner på egen klageformulering.

Dog vil jeg påpege, at forhold omkring udlejning kontra eje, og delvist mange kontra få brugere ikke er specielt vægtige argumenter i na-tursager. Det er derimod den omgivende naturs kvalitet, og den oprindelige naturs kvalitet forudsat at den blev undersøgt. …”

Kommunen meddelte den 7. februar 2023 ejeren af Adresse 1 lovliggørende dispensation i forhold til naturbeskyttelsesloven for i alt ca. 450 m2 omfattende sommerhus, udhus, indkørsel, nedsivningsanlæg og terrasse. Det fremgår af af-gørelsen:

”… Afgørelse Der meddeles hermed dispensation fra §3, stk. 2 i Naturbeskyttel-sesloven jævnfør §65 stk. 2 til lovliggørelse af ændringer af natur-tilstanden på grunden jf. tabel 1.

Dispensationen meddeles, idet det vurderes, at der er særlige om-stændigheder, der falder inden for rammerne af en dispensation. En samlet vurdering/begrundelse følger nedenfor.

10

Vurdering Afgørelsen om dispensation fra naturbeskyttelsesloven er truffet på baggrund af nedenstående vurdering:

Området, hvor sommerhuset ligger, er omfattet af naturbeskyttel-seslovens §3. Efter Naturbeskyttelseslovens §3 stk. 2 må der ikke fortages ændringer i tilstanden af naturtyper beskyttet efter loven. Der kan dog gives dispensation, hvis der foreligger særlige om-stændigheder.

Privatøkonomiske grunde er ikke en tilstrækkelig begrundelse til en dispensation. Der er dog begrebet berettiget forventning, hvor en ejer kan have en berettiget forventning til, at der vil kunne byg-ges et sommerhus eller foretage udvidelse af et sommerhus på en sommerhusgrund.

Før 1. juli 1992 var området sammen med flere andre områder langs Vestkysten i det daværende Ringkjøbing Amt udlagt som så-kaldte aftaleområder for sommerhusområder i regionplanen for Ringkjøbing Amt.

De afgrænsede områder med sommerhuse i landzonen omfatter f.eks. de såkaldte ”aftaleområder” , hvor der mellem den davæ-rende Planstyrelsen og de daværende amtsråd blev indgået aftale om, at der i et nærmere bestemt omfang kunne tillades opførelse af sommerhuse i landzone. For mange af aftaleområderne har kom-munalbestyrelserne siden lavet lokalplaner, der har overført områ-derne til sommerhusområde.

Gyldigheden af afgørelsen om status som sommerhusområde for de tidligere ikke planlagte sommerhusområder blev påklaget for et af sommerhusområderne og behandlet af daværende Naturklage-nævn i 1995, j.nr. 33/650-0067.

Klagenævnet udtalte enstemmigt, at Miljøministeriet har accepteret området som eksisterende fastlagt sommerhusområde siden 1976/77. Klagenævnet udtalte endvidere enstemmigt, at sommer-husområdet ikke er i modstrid med kystcirkulærets bestemmelser, der forbød nye sommerhusområder.

Sommerhusgrunden i denne afgørelse ligger inden for Lokalplan nr. 1, som blev endeligt vedtaget den Dato 1995. Sommerhus-området hører til de pågældende sommerhusområder, hvor der er

11

kommet en række nylige afgørelser, blandt andet følgende: MFKN 20/02707, 20/02833, 20/06776, 21/13934 og 21/02619. Nævnet har fastslået, at disse aftaleområder ikke var undtaget §3, men stadfæ-stede dispensationerne fra Naturbeskyttelseslovens § 3 stk. 2. Dette skyldtes sommerhusområdernes særlige historik, og at der er tale om et særligt tilfælde med begrænset præcedensvirkning.

Klagenævnet har lagt en retningslinje i deres afgørelser, hvor en grundejer har retten til at bygge et sommerhus på en sommerhus-grund i disse omstridte områder, samt omfattet udvidelser, der lig-ger i tilknytning til de eksisterende bygninger, når udvidelsen berø-rer arealer, der i forvejen er udsat for påvirkning ved brug af som-merhuset (MFKN 21/05131 og 21/05121).

Sommerhusgrunden i denne afgørelse ligger i et område, som alle-rede før 1. juli 1992 var under udbygning og området blev lokal-planlagt ved vedtagelse af Lokalplan nr. 1. Det medfører, at området ikke er undtaget fra bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens §3 stk. 2.

I nærværende afgørelse om dispensation tillægges det betydning, at området har været udpeget som aftaleområde, og hvor det tidli-gere var opfattelsen, at dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 ikke var påkrævet.

Det er derfor kommunens vurdering, at der i den konkrete sag om lovliggørende dispensation skal tages et væsentligt hensyn til de berettigede forventninger der er til udnyttelse af sommerhusgrun-den til at kunne opføre sommerhus og almindeligt forekommende anlæg som terrasse, mindre sekundære bygninger i tilknytning til sommerhuset, nedsivningsanlæg (mile) mv.

På baggrund af ovenstående vurderer kommunen, at sommerhus-ejer derfor har haft en berettiget forventning om, at kunne foretage ændringer i naturtilstanden på sommerhusgrunden ved at opføre konstruktionerne, som fremgår af tabel 1.

Kommunen har i vurderingen også lagt vægt på, at opførelse af bygninger, andre anlæg mv. ikke har medført en væsentlig forryk-ning af den overordnede beskyttelse af naturen i sommerhusområ-det, idet sommerhusområdet var under udbygning.

Natura 2000:

12

Arealet i denne dispensation ligger på den anden side af vejen fra nærmeste Natura 2000-område, som er Ringkøbing Fjord og Område 5. Det er Kommunens vurdering, at lovliggørelsen ikke vil skade arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for Na-tura 2000-områderne. Det vurderes også, at lovliggørelsen ikke hin-drer opnåelse af gunstig bevaringsprognose for arterne eller natur-typerne.

Bilag IV: En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk op-holdssted i området. Kommunen har ingen aktuelle registreringer af plantearter, der står på Habitatdirektivets Bilag IV, i projektområdet. Det er kommu-nens vurdering, at plantearterne næppe findes inden for matriklen.

På baggrund af Faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersø-gelser samt Ringkøbing-Skjern Kommunens øvrige kendskab vur-deres det umiddelbart, at der kan være markfir-ben, flagermus, spidssnudet frø, strandtudse og odder i lokalområdet. Ulv og bæ-ver er også registreret strejfende flere steder i kommunen.

… • Spidssnudet frø/strandtudse: Der kan forekomme padder i områdets vandhuller og fugtige arealer. Da der ingen vandhuller eller fugtige arealer er på arealet, vil projektet ikke påvirke paddernes yngle- eller raste-områder. … • Markfirben: I det specifikke område har Ringkøbing-Skjern Kommune har haft særlig fokus på vurderingen af projektets påvirkning af markfirben.

For at et areal er egnet yngle- eller rasteområde for markfirben skal arealet indeholde den fornødne topografi og åbne sandflader som er vigtige for markfirben. At dette er vigtigt for markfirben kan blandt andet læses i ”Hånd-bog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning” , som er udgivet af daværende Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i 2007.

Heri skriver DMU, at kendetegnene for yngleom-råder er, at de indeholder solvendte skråninger med veldrænende, løse jordtyper og sparsom bevoksning. Disse solvendte skråninger er altafgørende for markfir-benet. Ynglesuccessen er betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm, løs, veldrænet jord af gruset eller

13

sandet karakter. Også for rasteområder fremgår det af rapporten, at det er afgørende, at der er mulighed for solbadning som fx sydvendte skråninger med bar jord eller sand.

På grundlag af gennemgang af databaser, faglig viden om arternes yngle- og rasteområder samt screening af kort vurderes det, at pro-jektet ikke er i konflikt med beskyttelsen af bilag IV-arter og ikke vil skade yngle- eller rasteområder for arterne.

Konklusion Grundet ovennævnte vurderinger, hver for sig og samlet, finder Ringkøbing-Skjern Kommune, at der er særlige omstændigheder, som gør at der kan meddeles lovliggørende dispensation fra Natur-beskyttelseslovens § 3 stk. 2 jf. § 65 stk. 2 til de allerede gennem-førte ændringer af de beskyttede naturtyper på sommerhusgrun-den jf. tabel 1. …”

Danmarks Naturfredningsforening blev orienteret om dispensationen og har ikke påklaget afgørelsen.

Det er under sagen oplyst, at Miljø- og Fødevarenævnet har behandlet 12 dis-pensationssager i området. 11 af disse var påklaget af Danmarks Naturfred-ningsforening, mens en var påklaget af ejeren af ejendommen. Afgørelserne in-deholdt alle kommunens redegørelse for den planlægningsmæssige forhistorie. Tre af sagerne, der vedrørte nye sommerhuse på ubebygget grund, har været behandlet af det samlede læge nævn.

I to af disse sager, Adresse 3, blev sagen hjemvist. Et flertal fandt, at der kunne være tale om et særligt til-fælde, som anført i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, men sagerne blev hjem-vist, idet det ikke kunne udelukkes, at matriklen samt det omkringliggende om-råde i nærheden af matriklen er yngle- og rasteområde for markfirben.

I den tredje sag, Adresse 4, blev den af kommunen meddelte dispensa-tion stadfæstet. Det fremgår af afgørelsen:

”… Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation til det ansøgte sommerhus. Flertallet har lagt vægt på, at der er tale om et areal beliggende i et område, som længe har været planlagt til at være sommerhusområde, herunder den konkrete planlægnings-mæssige forhistorie, og at området er rigt udbygget med sommer-huse. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at der i sagen er tale om

14

så særlige forhold, at afgørelsen har en begrænset præcedensvirk-ning. … Miljø- og Fødevareklagenævnet finder bl.a. på baggrund af beskri-velser af markfirbens levevis,24 luftfotos fra 2020, samt højdekur-ver, at den nordlige del af Matrikel nr. 7 ikke er et egnet yngle- og rasteområde for markfirben. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er områder med blottet sand eller klitter, hvor der er delvist åbent ned til sand, og hvor markfirbenet kan yngle, ligesom vegetationen på de seneste luftfotos fremstår tæt og høj.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det ansøgte sommerhus ved en placering i det anførte byggefelt på den nordlige del af grunden vil medføre, at der ikke sker negativ påvirkning af eventu-elle yngle- eller rasteområder for markfirben.

Det er nævnets vur-dering, at ”klittoppen” og den østvendte skråning på den centrale del af matriklen, samt den sydlige del af matriklen, kan være egnet yngle- eller rasteområde for markfirben. Der er på disse dele af ma-triklen større variation i terrænet, der er mere sand, ligesom luftfo-tos viser, at vegetationen fremstår mere sparsom.

Det er dog næv-nets opfattelse, at den påtænkte placering af sommerhuset heller ikke vil medføre, at der sker negativ påvirkning af evt. markfirben i dette område. Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af forvaltningsplan for markfirben,25 at markfirben er knyttet til et mindre område på 100 –200 m2, og at afstanden fra byggefeltet til centrum af ”klittoppen” på den østvendte skråning er ca. 320 m.

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderer, at matriklen ikke er eg-net yngle og rastested for strandtudse og spidssnudet frø, da ma-triklen fremstår tør og uden vandsamlinger, ligesom der er 700 m til den nærmeste sø og nærmeste våde klitlavning. Samtidig vurde-rer nævnet på baggrund af beskrivelser af levevis, udbredelse mv., at matriklen ikke er yngle- rasteområde for flagermus, da der ikke findes træer på matriklen. …”

I sagerne vedrørende Adresse 5 og Adresse 6 blev dispensationen til at opføre et nyt sommerhus på en ubebygget grund stadfæstet ved en for-mandsbeslutning.

Sagerne vedrørende Adresse 7 og Adresse 8 blev ved en formandsbeslutning hjemvist, idet det fremgik af afgørelserne, at der kunne være tale om et særligt tilfælde, som anført i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, men sagerne blev hjemvist, idet det ikke kunne udelukkes, at matriklen samt det omkringlig-

15

gende område i nærheden af matriklen er yngle- og rasteområde for markfir-ben.

I sagen Adresse 9, der var påklaget af ejendommens ejer, stadfæstede næv-net, at der var foretaget registrering af beskyttet hede efter naturbeskyttelseslo-vens § 3, stk. 2, nr. 1, på ejendommen.

I sagen vedrørende Adresse 10 blev dispensationen til at opføre et nyt som-merhus på en ubebygget grund stadfæstet ved en formandsbeslutning.

I sagerne vedrørende henholdsvis Adresse 11 og Adresse 12, der vedrørte henholdsvis dispensation til udhus på 35 m2 med tilhørende terrasse og garage på 30 m2, blev dispensationen ophævet med henvisning til, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation.

I sagen vedrørende Adresse 13 blev dispensationen til at opføre et nyt som-merhus på en ubebygget grund stadfæstet ved en formandsbeslutning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har udover disse 12 dispensationssager den 15. februar 2024 behandlet en klagesag fra Danmarks Naturfredningsforening ved-rørende Adresse 14.

Ringkøbing-Skjern Kommune havde den 16. marts 2023 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1, jf. § 65, stk. 2, meddelt lovlig-gørende dispensation til etablering af et nedsivningsanlæg, en terrasse, et ud-hus, en indkørsel, en carport, en nedgravet trampolin samt udvidelse af som-merhuset.

Der er på matriklen, der udgør 3.696 m2, registreret ca. 3.500 m2 be-skyttet hede, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1. Det var alene dispen-sationen vedrørende trampolinen, der var påklaget. Miljø- og Fødevareklage-nævnet traf afgørelse om, at den nedgravede trampolin udgjorde en tilstands-ændring, der krævede dispensation.

Nævnet traf videre afgørelse om, at der ikke var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Nævnet lagde herved vægt på:

”… at den konkrete planlægningsmæssige forhistorie for området, her-under lokalplanen ikke kan have medført, at ejendommens ejer kan have opnået en berettiget forventning om at kunne etablere en ned-gravet trampolin i den beskyttede hede. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at formålet med dispensationen alene har privat karakter, hvilket ikke i sig selv kan begrunde en dispensation.

Hertil kom-mer, at der på matriklen allerede er etableret et sommerhus med terrasse, og at en etablering af en nedgravet trampolin vil medføre, at der sker en negativ påvirkning af den beskyttede hede, idet for-holdet indebærer en permanent fjernelse af en del af hedearealet.

16

Det er endvidere indgået i Miljø- og Fødevareklagenævnets vurde-ring, at praksis er restriktiv, og at en dispensation vil kunne med-føre en uhensigtsmæssig præcedens i lignende sager om indgreb i beskyttet hede.

Ringkøbing-Skjern Kommune har med henvisning til nævnets af-gørelser 21/05121 og 21/05131 anført, at Miljø- og Fødevareklage-nævnets praksis skal forstås således, at der kan ske udvidelser i til-knytning til eksisterende bygninger, når udvidelsen berører arealer, der i forvejen er udsat for påvirkning ved brug af et sommerhus.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at Ringkøbing-Skjern Kommunes fortolkning af nævnets praksis er direkte forkert, idet nævnet i de to konkrete afgørelser ændrede kommunens dispensa-tioner til yderligere bebyggelse på to sommerhusgrunde til afslag på dispensation. Nævnet konstaterer samtidig, at det fremgår klart af de pågældende afgørelser, at den konkrete planlægningsmæs-sige forhistorie for området ikke kan have medført, at ansøgerne kunne have haft en berettiget forventning om at kunne opføre yderligere bebyggelse på de to matrikler. …”

Vidne 1 har sideløbende med korrespondancen med kommunen og Danmarks Naturfredningsforening haft rettet henvendelse til Kystdirektoratet, Planklagenævnet og Byggeklageenheden vedrørende byggeriet på Adresse 1.

Kystdirektoratet har i mail af 19. juni 2019 oplyst, at Adresse 1 ikke ligger in-denfor hverken klitfredningen eller strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet oplyste videre:

”… Derfor, og ligeledes fordi Kystdirektoratet ikke er myndighed udenfor strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen, ønsker Kystdirektoratet ikke at udnytte sin påtaleret i denne sag. Kystdi-rektoratet har i andre lignende sager aflyst deklarationer, hvor vi er påtaleberettiget, fordi der ikke har været noget tungtvejende som har talt for bibeholdelse af deklarationerne.

I denne sag ligger området indenfor §3 natur, hvor kommunerne er myndighed. Den tinglyste deklaration betyder, at Kystdirektoratet som påtaleberettiget burde være hørt i byggesagsbehandlingen i forhold til deklarationens indhold. …”

17

Planklagenævnet afviste den 1. juli 2019 at behandle Vidne 1's klage vedrørende byggetilladelsen. Klagen var indgivet den 25. marts 2019 og blev af-vist med henvisning til, at klageren havde fået aktindsigt og kopi af byggetilla-delsen den 30. maj 2017, hvorfor fristen var udløbet den 27. juni 2017. Plankla-genævnet bemærkede desuden, at klageren ikke havde haft krav på at modtage klagevejledning, idet klageren ikke var part.

Byggeklageenheden traf den 25. maj 2021 afgørelse om at afvise at behandle Vidne 1's klage af 26. marts 2019 over byggetilladelsen af 15. maj 2017 med henvisning til, at han ikke var klageberettiget, idet ”byggeloven ikke vare-tager hensyn, som er varetaget af anden lovgivning, f.eks. naturbeskyttelseslo-ven, hvorfor klageren alene har en mere principiel interesse i spørgsmålet om, hvorvidt kommunen i tilstrækkelig grad har påset anden lovgivning.”

Forklaringer

Sagsøger, har forklaret, at hun siden 1983 har været gift med Vidne 1. I 2009 købte de ejendommen beliggende Adresse 15, By 1, på tvangsauktion. De er fascinerede af Vesterhavet og havde i flere år talt om, at de ville have et hus i nærheden med en god beliggenhed. Ejendom-men var ikke en arkitektonisk perle, men de har renoveret huset, og nu er det et godt sted at være.

Ejendommen opfyldte deres ønsker om beliggenhed. Mod vest afskar en klit øvrig bebyggelse, og mod nord, øst og syd var der udsigt over Ringkøbing Fjord. Nabogrunden Adresse 1 var dengang et kuperet klita-real, hvilket ses på de fotos, der er i ekstraktens side 451 og 465. Ekstraktens side 451 er et luftfoto af området omkring deres ejendom. Til højre ses vejen, der hedder Område 4.

Ud for svinget ses den ubebyggede nabogrund. Neden for svinget ses deres hus med sort/ hvidt tag. Ekstraktens side 465, nederst, er et foto, som hun har taget, af den ubebyggede nabogrund. Deres garagetag og fjorden kan også ses på billedet.

Da de klagede over byggeriet på Adresse 1, var der ikke tale om en almindelig nabostrid. I så fald havde de klaget med det samme. Hendes mand startede med at søge aktindsigt ved kommunen for at finde ud af, hvorfor der kunne bygges på grunden. De vidste grunden var fredet i et eller andet omfang og på-pegede overfor kommunen, at det var § 3-område, men det var kommunen ue-nig i. Hun har været enig med sin mand om alt, hvad der er foregået fra deres side. Skriverier er således lavet på vegne af dem begge to. De har haft drøftet sagen, og hun har læst meget af det, der er skrevet.

De er berørte af sommerhuset på Adresse 1. Naturen var så smuk. Nu ligger der et stort sommerhus, og naturoplevelsen er blevet en helt anden. De fotos, der er i sagen, taler for sig selv. På ekstraktens side 467 ses fotos af nabogrun-den henholdsvis før og efter terrænreguleringen i forbindelse med byggeriet. På

18

øverste foto ses et lyst område, der er en fredet klit. På nederste foto kan man se, at klitten er blevet fjernet. På fotoet, ekstraktens side 468, kan man se deres hus til venstre og nabohuset til højre. De er derfor ikke enige med kommunen i, at der ikke er sket en forrykning af naturen. Der er absolut sket en forrykning af naturen.

Da Adresse 1 blev bebygget, havde der ikke været ændret i naturen i rigtig mange år. Deres eget hus er fra 1959, og de omkringliggende huse er også opført for mange år siden. Til sammenligning har Adresse 14 ikke kunnet få dispensation til at nedgrave en trampolin på 20 m2. På Adresse 1 er der tale om 450 m2. Hvis 20 m2 forrykker naturen, så må 450 m2 også gøre det.

Der har været markfirben på Område 4 i al den tid, hvor hun og hendes mand har været der. Da hun fandt ud af, at markfirben er vigtige for sagen, begyndte hun at fotografere dem. Hendes mand har også taget et enkelt billede. Bagved deres garage er der gårdhave, der støder op til Adresse 1, hvor markfirbenene før i tiden tit solede sig. Det har hun ikke set efter, at der er blevet bygget på Adresse 1.

Nu ser hun dem mere på deres terrasse. Der er også strandtudser på Område 4. Strandtudserne høres i foråret og har en meget speciel lyd. Den er mere syngende end kvækkende. Hun har tit stået med sin mand på terrassen og sagt godnat til dem. De ser og hører strandtudser hvert år. Strandtudserne hol-der til på engen, der ligger overfor deres ejendom, men hun har også set dem ved skrænten og på sin terrasse.

I øjeblikket er der ikke søer på engen, men det er der noget af året. Det kan man se på de fotos, hun har taget, som er på ek-straktens side 192 og 193. Det foto, der er på ekstraktens side 447, er taget på Område 4, syd for deres ejendom.

Vidne 2 har forklaret, at hun er uddannet biolog. Hun har fra 1986 til 2006 været ansat ved amtet, herunder fra 1992 i naturfredningsafdelingen, som det hed dengang. I 2006, hvor amterne blev nedlagt, blev hun sagsbehandler ved Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor hun har været siden. Det er blandt andet hende, der laver § 3-vurderinger.

Hun husker fra sin tid i amtet, at der på Område 3 var aftaleområder, som var udlagt til sommerhuse, og hvor der skulle gives byggetilladelser. Formelt set blev Område 3 dog først udlagt til sommerhusområde i en lokalplan i 1990’erne. De var ikke dengang klar over, at Område 3 ikke opfyldte Ankestyrelsens krav for sommerhusområder. Ved kommunen fortsatte de den praksis, der havde været ved amtet.

Ved ansøgning om byggetilladelse vurderes det indledningsvis, om der er re-striktioner, der skal overholdes, herunder om det er i et fredet område. Hvis det er tilfældet, sendes sagen til naturgruppen. I naturgruppen er der fire sagsbe-handlere, herunder hende selv og Person 7, der har siddet med sa-ger vedrørende Område 3. Det er Person 7, der har truffet af-gørelse i sagen vedrørende Adresse 1. Person 7 er ikke længere an-sat i kommunen. Naturgruppen var i 2018, før Ankestyrelsens indblanding, ble-vet opmærksom på, at der var problemer med den praksis, der havde været for

19

Område 3. Der blev derfor holdt et møde med Danmarks Naturfrednings-forening. Det blev besluttet, at der ikke skulle ske genoptagelse af sager, hvor der allerede var givet byggetilladelse. Det var det, som Ankestyrelsen efterføl-gende ikke var enig i.

I starten, hvor det var nyt, at der skulle laves § 3-vurderinger, tog alle fra natur-gruppen ud for at kigge på grunden, og så drøftede de i fællesskab sagen. De var enige om, at der ved vurderingen af om, der skulle gives dispensation, på en eller anden måde skulle tages hensyn til ejernes berettigede forventninger. Ved nye sommerhuse på ubebyggede grunde vurderede de, om det var rime-ligt, og om det ville ødelægge naturen. På bebyggede grunde var tilgangen, at der blev givet dispensation til tilbygninger, hvis det ikke ødelagde naturen, hvorimod de gav afslag på særskilte bygninger.

Af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser om hjemvisning fremgik det, at hendes beskrivelser af lokaliteterne ikke var gode nok. Det var ikke fordi, at hun ikke havde været ude og kigge, men beskrivelserne var mere inde i hendes hoved end på papiret. Hun lærte derfor at være mere grundig i sine beskrivel-ser. Afgørelserne benævnt G6 og G7 blev ikke påklaget efter, at hun havde lavet grundigere beskrivelser. De gik i lang tid og ventede på de første afgørelser fra nævnet. Hver gang der kom en afgørelse fra nævnet, rettede de ind, som en kommune er forpligtet til.

Nævnet lægger vægt på berettigede forventninger, områdets forhistorie og præ-cedensvirkning. Der gives stadig dispensation til opførelse af nye sommerhuse, og hun ved ikke, om nogle af disse afgørelser er påklagede. For de grunde, der allerede er bebyggede, er praksis for dispensation til merbebyggelse blevet me-get restriktiv.

Af nævnets afgørelser kan man se, at der lægges vægt på, at grun-dejeren ikke kan have en berettiget forventning om, at der kan bygges mere. Det kan man blandt andet se i sagerne G10 og G11, hvor nævnet ophævede af-gørelserne om dispensation. Nævnet ophævede også Person 7's af-gørelse om dispensation til nedgravning af en trampolin. Person 7 sagde, at nævnet havde misforstået hende.

Ankestyrelsen sagde, at de skulle kigge på alle historiske sager, hvor der var gi-vet byggetilladelse. Disse lovliggørelsessager blev tildelt to af hendes kollegaer, herunder Person 7, der skulle være eksperter på området. Der var tale om 818 sager, som blev taget fra en ende af. Sagerne er nu færdigbehand-lede.

I lovliggørelsessagerne måtte de i starten prøve sig frem. Der var mange som-merhuse som det på Adresse 1. Nogle afgørelser blev indbragt for nævnet, men hun kan ikke referere dem. Ved nogle af de påklagede sager om skure og indkørsler måtte kommunen efterfølgende give påbud om reetablering af grun-

20

den. Der er ikke givet påbud om nedrivning af sommerhuse. Det tror hun heller ikke, at nævnet ville kræve.

Når berettigede forventninger tillægges vægt, er det fordi, at ejeren er i god tro. Det er normalt, at der ved ansøgninger vedlægges et kort, som det der ses på ekstraktens side 211 vedrørende Adresse 1. Ansøgningen kom i 2017 ind i byg-geafdelingen, der dengang troede, at det lå indenfor aftale-områderne.

Derfor blev ansøgningen ikke sendt over til naturgruppen til vurdering af, om der skulle gives § 3-dispensation, men det ville den blive i dag. Det, der i lokalpla-nen er benævnt ”delområde I” , er karakteriseret ved, at der er sommerhuse i stort set hele området. Der er i flere sommerhusområder enkeltstående grunde, der stadig ikke er bygget på, hvor de vurderer, at området er næsten fuldt be-bygget.

Den klit, der er fredet på Adresse 1, er ikke den, der ses på fotoet, ekstraktens side 467. Man kan se den fredede klit på fotoet, ekstraktens side 468, hvor den bevæger sig bagom huset. Den ses også på højdekortet, ekstraktens side 456, hvor der står ”Top” . Det er der, der ikke må bygges.

Hun kan ikke sige noget om fredningsdeklarationen fra 1934. Hvis en fred-ningsdeklaration skal medinddrages i sagsbehandlingen, fremgår den af deres sagsbehandlingssystem. Man kan i GIS, der er et geografisk informationssy-stem, se restriktioner for grunde i hele kommunen. Arealoverførsler og anlæg af veje vil skulle behandles som en § 3-sag.

Bilag IV-arter fylder rigtig meget. De fyldte også rigtig meget hos Person 7, der er veganer og har et stort beskyttelsesinstinkt. Der har i lovlig-gørelsessager været foretaget en risikovurdering. Ved nye sager besigtiges grunden for at undersøge forholdene, men det er i lovliggørelses-sagerne svært at vurdere, hvordan en grund har set ud, inden der er blevet bygget på den.

I de sager er luftfotos, der er taget forud for bebyggelsen, gode. Det har hun også kunnet konstatere ved besigtigelse af ubebyggede områder, hvor virkelighe-dens verden har matchet luftfotos. De kan derfor ikke tage helt fejl, når områder vurderes ud fra luftfotos.

Hun ved ikke, om Person 7 har besigtiget Adresse 1 i forbindelse med dispensationssagen. Som det fremgår af afgørelsen, har databaser, kort-screening og faglig viden om arternes yngle- og rasteområder været inddraget i vurderingen. De bruger meget håndbogen om dyrearter, habitat-direktivets bi-lag IV, ekstraktens side 863. Den har været brugt i mange år.

I uddannelsesøje-med har naturgruppen også været på ture sammen med konsulenter, der er eksperter i markfirben, for at lære mere om, hvordan man finder dem. De kort, som screenes, er luftfotos. Der er luftfotos helt tilbage fra 1954. Fra 2010 er de ta-get årligt. Fra 1992 og frem findes de i farver. I de gennemgåede databaser ind-

21

drages informationer fra frivillige, som er kommet ind i systemet via miljøpor-talen, efter at informationerne er blevet verificerede. I databasen kan man se, hvor bilag IV-dyrearter er blevet set. De ved, at der er markfirben mange andre steder end der, hvor de er blevet set.

De har sammen med konsulenter kunnet finde markfirben, når de har været ude på det rigtige tidspunkt af året, der er månederne fra maj til august. Der er noget, der tyder på, at markfirbenene har det fint på Område 4. Der er bare sandflader og klitlandskab. Markfirben er me-get stedbundne og går ikke langt væk. Derfor kan de også ende på vejen og blive kørt ned. I naturhenseende er man ligeglad med matrikelskel.

Det er dy-rene jo også. Person 7 har vurderet, at Adresse 1 ikke har været et godt habitat for markfirben. Markfirben kan godt lide spredt vegetation. På fo-tos af Adresse 1 ser det ud til, at der er tæt græs. Tæt græs kan gøre det be-sværligt for markfirben. Det er ikke udelukket, at man kan finde dem der, men de søger hellere noget andet, hvis det er i nærheden.

Deres ynglen kræver sand-flader, hvor de kan grave sig ned. Der har ikke været en sydvendt skråning i det byggefelt, hvor Adresse 1 er opført. Hvis Adresse 1 var en ny byggesag, ville hun godt kunne forstille sig, at der blev givet dispensation.

Strandtudsen vil gerne være i lavvandede eller udtørrede vandhuller. Æggene klækkes hurtigere, når det er varmt. Strandtudserne ligger ude i engarealerne omkring fjorden, og det er fantastisk at høre dem synge. De holder ikke til i søer, hvor der er fisk, som tager dem. Der har ikke været et vandhul på Adresse 1, og strandtudsen har derfor ikke været inddraget i vurderingen om lovliggø-relse. Vandhuller på den anden side af vejen har ikke været inddraget i vurde-ringen.

På ekstraktens side 410 kan man se en ansøgning om opførelse af hytter på en campingplads, som hun har behandlet. Ved besigtigelse af området vurderede hun, at det kunne være ynglested for markfirben. Vurderingen blev verificeret af en konsulent, der var enig i hendes vurdering, og derfor blev der givet afslag på ansøgningen. Til forskel fra Adresse 1, var der bare sandflader og fine skrå-ninger. Potentialet var helt klart.

Hun er ikke bekendt med, om der blandt de 818 lovliggørelsessager er givet af-slag på dispensation, men hun tror, at hun i så fald havde hørt om det. Hun ved ikke, om der i lokalplanens ”delområde I” , er givet afslag på opførelse af som-merhuse.

Hun ved ikke, om Person 7 har besigtiget Adresse 1, men det kan godt være, fordi der er en planteliste. Normalt besigtiges selve byggefeltet. Når der er tale om lovliggørelse, er tilstands-ændringen allerede sket, og så giver be-sigtigelse ikke rigtig mening. Det eneste sted, hvor den oprindelige tilstand kan ses, er på luftfotos. Hvis der stadig er markfirben, hvor der er opført et sommer-hus, så er sommerhuset ikke forstyrrende for deres levevilkår. Hvis et sommer-

22

hus er forstyrrende for markfirbenenes vilkår, så er de der ikke. Der kan godt være steder i nærheden af et sommerhus, hvor markfirbenene kan finde fred. Det vil godt kunne tænkes, at et byggeri ikke lovliggøres, hvis det kan ses på luftfotos, at byggefeltet har haft potentiale til at være ynglested for markfirben.

Når der i afgørelserne om lovliggørelse står, at områder tidligere er blevet op-fattet som aftaleområder, så betyder det, at berettigede forventninger tillægges vægt. Det er bare en anden måde at formulere det på. Der er ved alle dispensa-tioner lagt vægt på berettigede forventninger. De er ikke tillagt mere vægt ved vurderingen af Adresse 1 end i andre sager. Ved vurderingen af Adresse 1 er der også lagt vægt på, at byggefeltet ikke har haft potentiale som ynglested for markfirbenene.

Berettigede forventninger vil kunne begrunde, at der i sommerhusområder dis-penseres fra § 3. Det fremgår af den nævnspraksis, som de har indrettet sig ef-ter. Det er hele sammenhængende områder, der gør, at det er § 3. Matrikelskel har ikke nogen betydning. Det gør ikke nogen forskel for den naturmæssige værdi, om et område er 2.000 m2 eller 3.500 m2. Hun husker ikke, hvor stort et område skal være for at huse en koloni af markfirben, eller hvor mange mark-firben der er i en koloni.

Hun tror, at hun er enig i det, som Person 7 har skrevet i rapporten, ekstraktens side 453, om at soleksponerede skråninger med bart sand er en for-udsætning for markfirben. Man kan ikke udlede af teksten til øverste foto, ek-straktens side 896, at det er et godt habitat for markfirben. Området på det ne-derste foto har ikke bart sand. Vegetationerne på fotoet ligner dem på ekstrak-tens side 465. Af højdekoterne, ekstraktens side 456, kan man se, at der sydvest for huset er tætte højdekoter. Syd for huset er der en skråning, der vender mod nord. Toppen af skråningen er kote 8-9.

I GIS-systemet er der registreringer fra både Naturstyrelsen og naturbasen, hvor frivillige indtaster oplysninger. Hun ved ikke, om Naturstyrelsen har lavet registreringer i området, eller om Person 7 ved sin vurdering af Adresse 1 har kigget i GIS, men Person 7 er meget grundig.

Der er ikke strandtudser i kanaler, der konstant er vandfyldte. Strandtudser vil godt kunne overvintre på engen overfor Adresse 1, hvor de kan grave sig ned. Det er ikke betænkeligt i forhold til dispensationen på Adresse 1.

Vidne 3 har forklaret, at han i 1995 blev uddannet som biolog, men at han også tidligere arbejdede med den beskyttede natur. Han har i perioden fra marts 2008 til september 2022 været ansat ved Danmarks Naturfredningsfore-ning. Nu er han selvstændig konsulent. I 15 år har han for Danmarks Natur-fredningsforening stået fadder til 500 sager, der er røget til nævnet. Succesraten

23

var en omgørelse på 60-70 procent. Nogle af sagerne røg til nævnet, fordi de var principielle, men med større risiko for at tabe dem.

Han skrev den 30. juni 2021 til Vidne 1, at det ikke var realistisk at få medhold i, at ejendommene skulle rives ned. Der var et hav af sager på grund af en meget langstrakt juridisk vildfarelse i Ringkøbing-Skjern Kommune om § 3. Der blev holdt i hvert fald ét møde med kommunen, hvor han selv deltog. Ved mødet deltog også hans teamleder og daværende Stilling 1.

På mødet var der enighed om, at det var rigtig ærgerligt, at man i så mange år havde lavet noget så tåbeligt. Det kom frem, at naturens kvalitet ikke var blevet vurderet. Det kræver et vist abstraktionsniveau at tage stilling til, om der kan gives en lovliggørende dispensation, idet man skal foretage en vurdering som om, det ulovlige forhold ikke var der.

Det hedder sig, at det ikke må være nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Han har lige læst op på Område 3. Der er 36 af-gørelser, og han har været inde over de fleste. Der er godkendt 10 helt nye som-merhusbyggerier i den beskyttede natur. Det var Danmarks Naturfredningsfor-enings opfattelse, at der ikke burde være givet tilladelse.

Reglerne undermineres, hvis det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Det er helt sikkert Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at Ringkøbing-Skjern Kommune har givet dispensationer ud fra en betragtning om, at tilgi-velse er nemmere at få. Han har læst op på mindre end én håndfuld af afgørel-ser.

Når man kigger på, hvad der trods alt vurderes af botanisk kvalitet på kla-getidspunkt, burde enhver kommune sige, at naturen er vigtigere. Det er et rig-tig stort beskyttet habitat, som man har skåret ud i ostestykker og sat sommer-huse på. Naturen har været beskyttet siden 1983, og der burde derfor ikke væ-ret givet dispensationer. De berettigede forventninger er derfor ubegrundede.

Det er ham, der har indgivet klage i sagen vedrørende Adresse 8, ekstrak-ten side 286. Hvis man skal vurdere egnetheden for markfirben, skal man ud i området på de aktive tidspunkter fra april til september. Resten af året er mark-firbenene godt gemt. Han ved godt, at klagen endte med en dispensation.

Umiddelbart vil han sige, at det ikke alene ud fra fotos kan vides med sikker-hed, om et område er egnet for markfirben. Området har de forhold, som mark-firben synes er fremragende. Databaserne, hvor frivillige menneskers observa-tioner registreres, er dårlige beslutningsgrundlag. Registreringerne afhænger af, hvor mange mennesker der er til at lave dem.

Man har derfor ikke et ensartet grundlag for at vurdere bilag IV-arterne i Danmark, og så vidt han ved, sender Naturstyrelsen ikke selv folk ud for at kigge på områderne.

I 2018 og derefter udvalgte Danmarks Naturfredningsforening de sager, der skulle påklages. Danmarks Naturfredningsforening er den frivillige forening, der har indgivet flest klager. De vidste, at der kom en stor pulje af lovliggø-rende sager. Det er dem, som han skrev til Vidne 1 om, at de ikke ville

24

gå ind i. Foreningen vurderede, hvor der var mest at vinde for naturen. Der er mere at vinde, når det er en grund, der endnu ikke er bygget på, end når der al-lerede er bygget.

Vidne 1 har forklaret, at Adresse 1 er omfattet af § 3 i Naturbeskyttel-sesloven. Der skal derfor være særlige omstændigheder for at give dispensation til at bygge på grunden. Det foreligger der efter hans opfattelse ikke. Den dis-pensation, der er givet, går udelukkende på berettigede forventninger, hvilket ikke er det samme som særlige omstændigheder.

Der kan lægges vægt på beret-tigede forventninger, men de kan ikke være afgørende. Særlige omstændighe-der kan være, at der foreligger et areal, der ikke har fredningsmæssig interesse. Adresse 1 har i modsætning til andre sager fredningsmæssig interesse. I afgø-relserne G1-G3, ekstraktens side 496, har hele klagenævnet lagt en linje, hvor de har arbejdet med og udtalt sig om særlige omstændigheder.

Klagenævnet kan ikke lave lovgivningen om. De skal rette sig efter de regler og vejledninger, der er i loven. Man skal se på arealstørrelsen, fordi det er af betydning for, om det hører under naturbeskyttelsesloven. Der står i loven, at arealer over 2.500 m2 er beskyttet efter § 3. Ved dispensationen for Adresse 1 er der ikke kigget på grundens størrelse.

Hvis man kigger på de dispensationer, som klagenævnet har behandlet, har nævnet gjort sig den ulejlighed at kigge på, hvor stort områ-det er. Adresse 1 er i sig selv 3.500 m2 og er således beskyttelsesværdig. Man skal derfor ikke kigge på de omkringliggende arealer.

I efteråret 2009 erhvervede han sammen med sin kone, Sagsøger, Adresse 15. Dengang var der ikke bygget på nabogrunden, Adresse 1. De var klar over, at der var risiko for, at der blev bygget på Adresse 1. Det er der jo al-tid, når der er en tom grund, men de undersøgte faktisk, at grunden bestod af to matrikler. På den ene matrikel måtte der ikke bygges, fordi den var for lille.

På den anden matrikel var der tinglyst dokumenter om adgangsforhold og fred-ning. Det var, hvad han vidste, og han var rimelig tryg ved, at der ikke kunne bygges et sommerhus. Han blev opmærksom på, at der muligvis ville blive bygget et sommerhus, da der kom aktiviteter med skelpæle og afsætning til et sommerhus.

Så sendte han en mail til kommunen og spurgte, om han havde mulighed for at blive hørt, hvis der skulle bygges på grunden. Han fik svar om, at han kun ville blive hørt, hvis der skulle gives en dispensation. En måned se-nere fik naboen byggetilladelse. Så begyndte han at interessere sig for doku-mentet om fredning. Han spurgte kommunen, om han måtte se det.

Kommu-nen havde ikke adgang til dokumentet, hvilket han ikke kunne forstå, fordi det kunne have betydning for byggetilladelsen. Han spurgte derfor Danmarks Na-turfredningsforening, om de kunne hjælpe med at fremskaffe dokumentet, men det kunne de ikke. Det var i dialogen med dem, at han blev opmærksom på problematikken i forhold til § 3. Foreningen sagde, at fredninger plejede at have noget med § 3 at gøre.

Han begyndte at interesse sig for bestemmelsen og kunne se, at der var noget, der tydede på, at området ikke kunne være fritaget

25

for beskyttelse. Korrespondancen fortsatte et par år, hvor de ikke kom nogen steder.

Der er masser af gener ved at være nabo til Adresse 1. De købte Adresse 15, fordi der var usandsynlig smuk natur. Man kunne ikke se et eneste andet hus. Det var et uspoleret område. Huset på nabogrunden spolerer udsigten, og det udlejes hele tiden til tyskere, der konstant klapper bildøre i. Det har selvfølgelig en betydning i et stille område.

De har set markfirben i alle årene ved og omkring Adresse 1. En koloni er på 30-70 markfirben. De spreder sig over et areal på op til 1 hektar. Det svarer til 4-5 sommerhusgrunde. Når der er en koloni, og det er han ikke i tvivl om, at der er, så bevæger det enkelte markfirben sig i en cirkel. Den cirkel har et areal på 100-200 m2 og en diameter på 16 meter. Det samme gør de andre markfirben.

Cirklerne overlapper hinanden som forudsætning for, at de kan yngle. Der er masser af yngleområder og ikke kun ét. Så det hele er yngleområder, når der er en koloni. Man kan se af tidligere fotos fra Adresse 1, at der er en sydvest vendt bakke eller skrænt, der er solbeskinnet, og at der er sandjord, urter, hede-lyng, revling og den slags, som er typisk habitatsted for firben.

Så når der er en koloni, så er de også på Adresse 1, der måske har været det meste optimale sted for markfirben i hele Område 4.

De hører tit strandtudser, men ser dem sjældent. Deres lyd er meget karakteri-stisk i foråret, der er parringstid. De diagerer hinanden i et kor, der kommer nede fra engen, som ligger med direkte adgang op til Adresse 1. Det grønne område helt til højre på fotoet, ekstraktens side 451, er engen, hvor strandtud-serne kvækker fra. De ligger i lavlandet helt nede på engen.

Når der ses bort fra Adresse 1, er der kun ældre sommerhuse i området.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”… 3. ANBRINGENDER

3.1 Det gøres gældende, at Sagsøger er søgs-målsberettiget

3.1.1 Sagsøger erhverver naboejendommen Adresse 15 i 2009. Ejendommen, der er et helårshus i 1½ plan, har udsigt over store dele af Adresse 1, der på tidspunktet for sagsøgers overta- gelse af Adresse 15, ligger som et ubebygget stort kuperet, lyngbeklædt klitlandskab.

26

3.1.2 I forbindelse med overtagelse af ejendommen Adresse 15, hvor den nabobeliggende naturgrund Adresse 1 potentielt kan blive bebyg- get, konstaterer sagsøger, at grunden udgøres af to matrikler, hvor den mindre matrikel Matrikel nr. 2 på blot ca. 350 m2 beliggende umiddelbart op til helårsboligen på Adresse 15 iht. lokalplanen ikke kan bebygges, og at Adresse 1's to matrikler begge er påført en tinglyst adkomst: ”Arealan- vendelse, fredning” (materialesamlingen).

Sagsøger erhverver ejendom- men Adresse 15 under den forventning, at området Adresse 1 vil for- blive henliggende som fredning, uberørt og ubebygget. Sagsøger har en stor beskyttelsesværdig interesse i natur og miljø i området og ønsker i særlig grad at beskytte og bevare de naturmæssige værdier, som den af sagsøgte meddelte lovliggørende dispensation, strider mod.

3.1.3 Efter at have konstateret aktiviteter, der kunne tyde på et ønske om at udnytte Adresse 1 til bebyggelse, tager sagsøgtes ægtefælle Vidne 1 i foråret 2017 kontakt til sagsøgte Ringkøbing-Skjern Kom- mune. En kontakt, der viser sig at skulle blive en årelang dialog.

3.1.4 Af sagsøgtes sagsfremstilling fremgår det, at sagsøger ikke i sin kommunikation med sagsøgte om sagsøgtes byggegodkendelse til op- førelse af ejendommen Adresse 1 omtaler forholdet til naturbeskyttel- sesloven, herunder naturbeskyttelseslovens § 3. Videre fremgår det, at det er Danmarks Naturfredningsforening, der i efteråret 2018 henven- der sig til sagsøgte i spørgsmålet om sagsøgtes administration af natur- beskyttelseslovens § 3 for nogle sommerhusområder på Område 3, herunder det område, hvor Adresse 1 er beliggende.

3.1.5 Det er en meget misvisende fremstilling af sagsøgers forudgående engagement i byggesagen Adresse 1, herunder den dialog, der føres mellem sagsøgers ægtefælle Vidne 1 og henholdsvis sagsøgte og Danmarks Naturfredningsforening. Sagsøger finder det nødvendigt at beskrive forløbet, som det er foregået:

3.1.5.1 Allerede før der foreligger en byggeansøgning fra ejeren af Adresse 1, sker der henvendelse den 10.04.2017 (bilag 11) til sagsøgte.

3.1.5.2 Da det erfares, at sagsøgte den 15.05.2017 har udstedt byggetilla- delse til opførelse af et sommerhus på Adresse 1, anmodes sagsøgte den 26.05.2017 (bilag 12) om at fremskaffe to tinglyste dokumenter på ejendommen, bl.a. et dokument, der i tingbogen står opført som ”Areal- anvendelse: fredning” . Sagsøgte oplyser, at sagsøgte ikke kan åbne fredningsdokumentet. Sagsøgers ægtefælle Vidne 1 er derfor afskåret fra at få oplysning om, hvori fredningen består. Desuden har

27

sagsøgte udstedt en byggetilladelse uden kendskab til en tinglyst fred- ningsdeklaration på ejendommen.

3.1.5.3 Flere gange efterfølgende efterspørges sagsøgtes assistance med at fremskaffe det ”skjulte” fredningsdokument, bl.a. i brev af 14.01.2018 (bilag B). Sagsøgte svarer den 07.03.2018 (bilag 2): ”ejendommen er ikke omfattet af fredningsbestemmelser af nogen art, der hindrer det tilladte byggeri ”. Heri ligger også en afvisning af, at ejendommen er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

3.1.5.4 Sagsøgers ægtefælle Vidne 1 begynder herefter aktivt at arbejde med bevisbyrden om, at ejendommen er omfattet af naturbe- skyttelseslovens § 3. Ifølge naturbeskyttelsesloven kræver det, at der ikke for området var en lokalplan, en bygningsvedtægt eller en byplan- vedtægt før 1992.

3.1.5.5 Grundet vanskelighed ved at få sagsøgtes umiddelbare accept, inddrages også Danmarks Naturfredningsforening i sagen ved såvel te- lefonisk som mail-henvendelse den 16.05.2018 (bilag 13) til lokalafdelin- gen DN-Ringkøbing-Skjern, hvor Person 8 (herefter benævnt Initialer) er formand.

3.1.5.6 I de følgende måneder føres en omfattende korrespondance mel- lem sagsøgers ægtefælle, sagsøgte og Danmarks Naturfredningsfor- ening (bilag 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24 25, 26 og 27).

3.1.5.7 Samtidig fortsætter sagsøgers ægtefælle med at eftersøge indhol- det af fredningsservitutten, og tager direkte kontakt til Tinglysningsret- ten, som i mail af 26.09.2018 (bilag 28) anviser, hvorledes fredningsser- vitutten fremskaffes (bilag 10).

3.1.5.8 Den 30.09.2018 (bilag 29) fremsendes anmodning om genbehand- ling af byggesagen Adresse 1 med omtale af såvel ejendommens be- skyttelse iht. naturbeskyttelseslovens § 3 samt den på ejendommen hvi- lende tinglyste servitut om ”arealanvendelse, fredning” , som sagsøgte indtil dette tidspunkt er uvidende om indholdet af.

Svaret på anmod- ningen afvises den 09.01.2019 (bilag 31) med følgende forklaring: ”Tolk-ningen af Naturbeskyttelsesloven i disse aftaleområder har hidtil været, at når de ændringer, der sker i forbindelse med et byggeri, er til forhold, der i øvrigt er tilladt i henhold til lokalplanen, så skal der ikke meddeles en særskilt dispensation i henhold til naturbeskyttelseslovens §3 ”.

3.1.5.9 Sagsøgers anmodning om genbehandling af byggesagen Adresse 1 støttes af Danmarks Naturfredningsforening ved henvendelse til

28

sagsøgte af 20.09.2018 (bilag 27), hvor Danmarks Naturfredningsfor- ening konkluderer på problemet med ejendommen Adresse 1:

” Der er givet tilladelse til byggeri uden af at afgørelsen har været forelagt DN med henblik på mulig påklage i.h.t. naturbeskyttelseslovens §3, der er givet tilladelse til byggeri som har medført ødelæggelse af landskabsvær-dier uden at dette var nødvendigt, og der er givet tilladelse til matrikulære ændringer, som åbner mulighed for byggeri af yderligere et sommerhus og anlæg af en adgangsvej igennem en høj klit i et værdifuldt og beskyttet na-turområde”

og hvor Danmarks Naturfredningsforening udvider sagskomplekset til at omfatte flere sommerhusområder på Område 3:

” Der er derfor behov for dokumentation for hvilke områder der på Område 3 Område 3 var omfattet af de nævnte vedtægter og planer før 1992 og en klarlæggelse af i hvilket omfang der er givet tilladelser uden hensyntagen til §3”

3.1.5.10 Tilsyneladende afføder henvendelsen en længerevarende intern vurdering hos sagsøgte. Konklusionen bliver, at sagsøgte erkender, at de omtalte sommerhusområder er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Efter 13 måneder udsender sagsøgte et orienteringsbrev til grund- ejere mv. i de berørte områder den 11.10.2019 (bilag E). Her oplyser sag- søgte, at der fremover vil blive sagsbehandlet efter naturbeskyttelseslo- vens § 3 i de omtalte områder, men at sagsøgte ikke agter at foretage sig noget overfor de allerede etablerede bebyggelser.

3.1.5.11 Danmarks Naturfredningsforening påklager sagsøgtes beslut- ning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der ikke kan realitetsbehandle klagen, da sagsøgtes orienteringsbrev ikke har form af en egentlig afgø- relse. Miljø- og Fødevareklagenævnet videresender klagen til Ankesty- relsen, der er tilsynsmyndighed for kommunernes forvaltning.

Efter yderligere 18 måneder træffer Ankestyrelsen afgørelse den 08.04.2022 (bilag 3) og udtaler, at sagsøgte, Ringkøbing-Skjern Kommune handler i strid med sin forpligtelse som tilsynsmyndighed efter såvel naturbe- skyttelsesloven som planloven og byggeloven til at foranledige ulovlige forhold lovliggjort, og pålægger sagsøgte at gennemføre en lovliggø- relse.

3.1.5.12 Sagsøgte anerkender at være pligtig til at gennemføre en indivi- duel sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven af bl.a. bebyggelsen på Adresse 1. Mere end 4 år efter sagsøgtes afvisning af sagsøgers an- modning om genbehandling af byggesagen Adresse 1, udsteder sag-

29

søgte den 07.02.2023 (bilag 4) en lovliggørende dispensation fra natur- beskyttelseslovens § 3 til byggeriet af sommerhuset Adresse 1.

3.1.5.13 Først efter dette meget lange sagsforløb kan sagsøger udnytte sin rettighed som søgsmålsberettiget i henhold til naturbeskyttelseslo- vens § 88 til at lade sagsøgtes lovliggørende dispensation fra naturbe- skyttelseslovens § 3 for ejendommen Adresse 1 prøve ved en civil rets- sag. Stævningen indleveres til Retten i Herning den 16.05.2023.

3.1.5.14 Hele sagsøgers arbejde med fredningsforholdene på Adresse 1 har flere gange været genstand for omtale i dagspressen. Her skal hen- vises til en artikel i Avis den 18.11.2018 (bilag 35). Også heri fremgår det tydeligt, at det er sagsøger og dennes ægte- fælle, der på trods af sagsøgtes afvisning og Danmarks Naturfred- ningsforenings skepsis, fremtvinger den erkendelse hos begge parter, at ejendommen Adresse 1 er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

3.1.6 Det lægges til grund, at det er sagsøger og dennes ægtefælle, der med udgangspunkt i forholdene ved ejendommen Adresse 1 gennem et omfattende researcharbejde og bevisførelse fremtvinger naturbeskyt- telseslovens § 3 sagen både i forhold til Danmarks Naturfredningsfor- ening og sagsøgte.

Sagsøgte fremfører, at sagsøger ikke oprindeligt har bragt naturbeskyttelseslovens § 3 sagen på bane på trods af den meget omfattende kommunikation, der har været med sagsøgte om netop na- turbeskyttelseslovens § 3 forholdet. Dertil kommer, at sagen, herunder sagsøgers engagement i netop naturbeskyttelseslovens § 3 forholdet, har været beskrevet detaljeret i dagspressen.

Sagsøgtes påstande er urigtige, og påstandene fremsættes mod bedre vidende.

3.1.7 At Danmarks Naturfredningsforening inddrager flere sommerhus- områder, i alt 11 i det samlede sagskompleks er sagsøgers individuelle interesse i forholdene ved Adresse 1 uvedkommende. Sagsøgtes lange redegørelse, afsnit 2.4, 2.5, og 2.6 under ”Supplerende sagsfremstilling” med tilhørende bilag er allerede behandlet af Ankestyrelsen. Det gøres gældende, at disse forhold ikke kan indgå i nærværende sag udover d en afgørelse, som med basis heri er truffet af Ankestyrelsen den 08.04.2022.

3.1.8 De klager, som sagsøger har indgivet til Planklagenævnet og Byg- geklagenævnet om sommerhusbyggeriet på Adresse 1, kan ikke føre til andet resultat. Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da klage fristen var overskredet (bilag C). Sagsøgtes påstand ”at Planklagenæv-net end ikke fandt, at sagsøgeren havde partsstatus i relation til Planloven ” re- laterer sig til spørgsmålet om sagsøgeren burde have modtaget en kla-

30

gevejledning fra sagsøgte, og er i øvrigt herværende sag om partsstatus i forhold til naturbeskyttelsesloven uvedkommende. I øvrigt har det vist sig, at sagsøger var part i sagen.

3.1.9 Også sagsøgtes påstand om, at ”Byggeklageenheden fandt heller ikke, at sagsøgeren havde partsstatus ” må afvises. Byggeklageenhedens afgørelse ”Byggeklageenheden afviser at behandle klagen, da klageren ikke op-fylder betingelserne for at være klageberettiget ” skyldes, at byggeklageenhe- den udelukkende kan behandle sager i relation til byggeloven (bilag D), og byggeklageenheden vurderede, at der var tale om en sag, der relate- rer sig til naturbeskyttelsesloven. Sagsøgtes påstand om at Byggeklage- enheden har udtalt sig om sagsøgers partsstatus er udokumenteret.

3.1.10 Byggeklageenhedens oplysning viser med tydelighed, at det netop er naturbeskyttelseslovens bestemmelser om klagemulighed, der finder anvendelse i herværende sag. Søgsmålskompetence opnås ikke kun ved byggeriforhold reguleret af Planloven eller Byggeloven, men også ved miljøsager, der påvirker forholdene på naboens ejendom (U 1952.1101Ø). Sagsøger har forklaret denne påvirkning i stævningen med: ”Direkte udsyn til sommerhuset ” og ”den store menneskeaktivitet som følge af udlejning ”.

3.1.11 Sagsøgers krav om fjernelse af sommerhuset Adresse 1 skyldes, at byggeriet har afstedkommet en tilstandsændring af den fredede na- tur, der omkranser sagsøgers ejendom, hvilket ikke er tilladt ifølge na- turbeskyttelsesloven, og en ødelæggelse af områdets yngle- og rasteom- råder for dyrearter, som er beskyttet iht. Habitatdirektivets bilag IV.

3.1.12 Som det fremgår af beskrivelsen har sagsøger og dennes ægte- fælle gennem et årelangt forløb skulle kæmpe mod en kommune, der ikke ville anerkende, at naturbeskyttelsesloven var gældende for det område, hvor sagsøger har bopæl. Tilmed har kampen også været mod Danmarks Naturfredningsforening, der langt hen ad vejen havde tiltro til sagsøgtes forklaringer.

Da sagsøgte efter dette årelange forløb ende- lig må acceptere fakta grundet Ankestyrelsens tilsynsudtalelse, vælger sagsøgte fortsat at varetage sine interesser gennem at forsvare sin tilla- delse til byggeri på Adresse 1 ved en retlig lovliggørelse i form af en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 uden egentlig sagsbehand- ling i henhold til de miljøbeskyttelsesforhold, som naturbeskyttelseslo- ven foreskriver.

Det er en grundlæggende rettighed, at en sådan afgø- relse kan prøves ved anden instans.

3.1.13 Sagsøger er søgsmålsberettiget på baggrund af den individuelle, væsentlige interesse og det aktive engagement med at forsvare områ-

31

dets naturbeskyttelse og sagsøgtes fortsatte undertrykkelse af denne gennem den lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til byggeriet på Adresse 1.

3.1.14 Det faktum, at sagsøger er nabo og derfor ikke klageberettiget iht Naturbeskyttelseslovens § 86, ændrer ikke på, at sagsøger har søgsmåls- kompetence. Der henvises til kommentaren til Østre Landsrets dom af 23.08.2023 (MAD 2023.138): ”Dommen understreger …….., at naboers manglende klageret efter naturbeskyttelseslovens § 86 ikke udelukker, at naboer kan være berørt af afgørelser efter naturbeskyttelsesloven på en måde, at det gi-ver dem søgsmålskompetence ved domstolene, jf. tilsvarende MAD 2010.2680 B” , ligesom der henvises til MAD 2010.2680.

3.2 Det gøres gældende, at der ikke foreligger særlige omstændigheder for dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3

Indledning

3.2.1 Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, litra 1: ”Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af heder, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal” . Der er ikke tvivl, heller ikke hos sagsøgte, om, at den i herværende sag omhandlende ejendom Adresse 1, Område 6, By 1 er omfattet af omtalte naturbeskyttelse.

3.2.2 Videre fremgår det af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, at ”Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmel-serne i § 3, stk. 1-3 ”.

3.2.3 I vejledning til naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper (bilag 61) under ”3.7 Administration af dispensationsbeføjelsen” , gives der i afsnit ”3.7.1 Særlige omstændigheder” en nærmere forklaring:

” Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper, når ændringerne er væsentlige eller i modstrid med ønsket om at opretholde de pågældende naturtyper som sådanne.

Reglerne er under ét udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de beskyttede naturtyper opretholdes og ikke løbende forringes. Det er så-ledes ikke nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økono-misk eller rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted. For at et indgreb i områdets tilstand eventuelt kan accepteres, må der tillige enten være tale

32

om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området. Dog vil det ikke kunne udelukkes, at andre særlige interesser må tages i betragtning, her-under særlige samfundsmæssige interesser i et projekt samtidig med at den pågældende naturlokalitet er af mindre interesse.

En særlig omstændighed, der eventuelt kan begrunde dispensation fra § 3, kan være, at et ansøgt indgreb har en naturforbedrende funktion”

3.2.4 Sagsøgtes sagsbehandling af dispensationsspørgsmålet ved Adresse 1 skal vurderes mod denne udlægning, nærmere bestemt om der er tale om et område, som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller om et indgreb, der i sig selv ikke skøn- nes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området.

3.2.5 Herværende sag drejer sig om et allerede opført byggeri, der hen- ligger ulovligt indtil der evt. er udstedt en retlig lovliggørelse dispensa- tion. Om dette forhold hedder det i Vejledningens kapitel ”6.1.1 Nær- mere om lovliggørelse” :

” Som anført i håndhævelsesvejledningens afsnit 3.3.7 kan lovliggørelse ske fysisk ved at bringe det omhandlede areal tilbage til den oprindelige til-stand og/eller standse den ulovlige aktivitet og/eller retligt ved efterføl-gende dispensation. Kommunen bør vejlede ejeren eller brugeren om mu-ligheden for at søge om dispensation, og kommunen skal i givet fald tage stilling til ansøgningen. Hvis kommunen meddeler afslag på dispensation, må kommunen også meddele påbud om fysisk lovliggørelse i form af retab- lering af den hidtidige tilstand.

Den almindelige retningslinje for, om der kan meddeles dispensation, eller om der skal påbydes fysisk lovliggørelse er, at kommunen skal vurdere sa- gen på samme måde, som kommunen ville have vurderet en forudgående ansøgning. Hvis f.eks. en forudgående ansøgning ville være imødekommet, må en efterfølgende ansøgning resultere i retlig lovliggørelse, dvs. dispen- sation.

Da dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 efter § 65, stk. 2, kræver, at der foreligger et særligt tilfælde, og da praksis for dette er restriktiv, vil der ofte efter denne retningslinje ikke være grundlag for retlig lovliggø- relse i form af en dispensation. Selvom en forudgående ansøgning må an-tages at ville være blevet afslået, er det dermed ikke givet, at retlig lovlig-gørelse skal afvises. Det skal i den forbindelse tages i betragtning, om eje-ren var i god tro, dvs. ikke var eller burde være bekendt med, at der er tale

33

om en beskyttet naturtype. Det kan tillægges betydning, om arealet var vejledende registreret, og om ejeren havde anledning til at benytte fore-spørgselsordningen i naturtypebekendtgørelsens § 9.

Beslægtet med hensynet til god tro er hensynet til ejerens eventuelle beret- tigede forventning om at kunne indrette sig efter den nuværende tilstand eventuelt som følge af tilkendegivelser fra tilsynsmyndigheden.

En berettiget forventning kan bygge på myndighedspassivitet eller lang tids forløb, men der skal efter praksis ganske meget til for, at dette kan føre til retlig lovliggørelse. Hensynet til fremtidige sager (præcedens) taler ofte imod, at der meddeles dispensation.

Det skal også tages i betragtning, om et påbud om fysisk lovliggørelse har meget betydelige økonomiske konsekvenser for ejeren eller for samfundet (samfundsmæssigt værdispild).

Kommunen skal i lovliggørelsessager foretage en skønsmæssig afvejning af de hensyn, der taler for fysisk lovliggørelse/retablering over for de hen- syn, der taler for, at der meddeles retlig lovliggørelse/dispensation. Se om afvejningen af hensynene i nævnets afgørelse i NMK-510-00504: ”Afgø- relsen om fysisk kontra retlig lovliggørelse skal foretages under afvejning af hensynet til de naturmæssige værdier m.v. og til den effektive håndhæ-velse af naturbeskyttelseslovens regler over for hensynet til ejeren af ejen-dommen, herunder god tro-betragtninger, det samfundsmæssige værdi-spild og proportionalitetsprincippet.”

3.2.6 Sagsøgtes vurdering af forholdene ved Adresse 1 om fysisk kon- tra retlig lovliggørelse under afvejning af hensynet til de naturmæssige værdier m.v. for området og til krav om en effektive håndhævelse af naturbeskyttelseslovens regler gennemgås i det følgende.

Om Område 4

3.2.7 Der er ikke i sagsøgtes afgørelse taget stilling til, at Område 4 er et særdeles bevaringsværdigt klithedeområde, der er adskilt af en hoved-vej fra det øvrige sommerhusområde under Lokalplan nr. 1, og at Område 4 både mod nord, øst og vest grænser direkte op til den Natura 2000-beskyttede Ringkøbing Fjord og Område 5 (bilag 37). I øvrigt er Område 4 området under Lokalplan nr. 1 særskilt benævnt som delområde 1.

3.2.8 I den udstedte dispensation omtaler sagsøgte sommerhusgrunden som beliggende i et område, som er udbygget med sommerhuse. En op-

34

måling viser dog, at Område 4 havde en udbygningsgrad på under 10 % den 1. juli 1992, hvor naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i forhold til den udbygningsgrad, sagsøgte Ringkøbing-Skjern Kommune nu tilla-der, efter at Område 4 blev indlemmet i Lokalplan nr. 1 i 1995. De som-merhuse der grænser op til den ubebyggede Adresse 1 er ikke tilbyg-get efter 1992 og udbygningsgraden er under Område 4's gennemsnit, nemlig henholdsvis 6%, 6% og 7%. Til sammenligning har den tidligere ubebyggede Adresse 1 efter opførelse af sommerhuset i 2017/18 en ud-bygning på 31% (bilag 90).

Om naturkvaliteten

3.2.9 Det kan konstateres, at sagsøgte tilsyneladende ikke har foretaget en egentlig besigtigelse af ejendommen, og altså ikke som loven fore-skriver har udført en individuel konkret vurdering af de faktiske for-hold, i hvert fald ikke af naturforholdene.

Sagsøgte nøjes med at oplyse, at sommerhusgrunden ligger i et område, som fremstår som delvis til-groet klithede med de arter som karakteriserer klithede: hedelyng, rev-ling, sandsstar, sandhjelme, almindelig engelsød, almindelig hvene, bølget bunke, rød svingel med flere.

Denne beskrivelse er helt identisk med ordlyden i en række andre dispensationer som sagsøgte har foreta-get i samme periode, på trods af, at naturforskellen er iøjnefaldende.

Oplysningen er tilsyneladende også kun til brug for at kunne bekræfte: ”Arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2. ” Der foreligger heller ikke oplysning om de topografiske forhold, dvs. at ejendommen er beliggende i et klitområde med meget kuperet terræn.

3.2.10 Under afsnittet ”Vurdering” er sagsøgte ikke fremkommet med nogen oplysning om, hvilke særlige forhold, der kan berettige en dis-pensation. Sagsøgte nøjes med at henvise til flere afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet:

” Sommerhusgrunden i denne afgørelse ligger inden for Lokalplan nr. 1, som blev endeligt vedtaget den Dato 1995. Sommerhusområdet hører til de pågældende sommerhusområder, hvor der er kommet en række nylige afgørelser, blandt andet følgende: MFKN 20/02707, 20/02833, 20/06776, 21/13934 og 21/02619. Nævnet har fastslået, at disse aftaleområder ikke var undtaget §3, men stadfæstede dispensationerne fra Naturbeskyttelses-lovens § 3 stk. 2. Dette skyldtes sommerhusområdernes særlige historik, og at der er tale om et særligt tilfælde med begrænset præcedensvirkning”

3.2.11 De afgørelser der er henvist til, er alle fra andre lokalplanlagte områder end Lokalplan nr. 1, hvor Adresse 1 er beliggende. De må formodes at have helt andre naturforhold, som har givet anledning til

35

klagenævnets vurdering af, at der er tale om ”et område, som ud fra na-turbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse” , og kan på ingen måde overføres til forholdene på Adresse 1. Naturforholdene skal individuelt vurderes.

3.2.12 Dertil kommer, at der i klagenævnets konklusion i de nævnte af-gørelser foreligger en situation, der ikke er sammenlignelig med forhol-dene ved Adresse 1:

3.2.13 Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 3, at for at være omfat-tet af beskyttelsen, skal et område enkeltvis eller sammenhængende med tilstødende områder være på mindst 2.500 m2. Hvis en ejendom, hvorpå der kræves dispensation er mindre end 2.500 m2, betyder det, at ejendommen skal vurderes i sammenhæng med naboejendommene for at kunne opfylde min. arealkravet.

Hvis disse naboejendomme allerede er bebyggede, kan det betyde, at det samlede område vurderes til ud fra naturbeskyttelseshensyn at være uden særlig interesse, specielt hvis det i øvrigt ligger inde midt i et fuldt eller næsten fuldt udbygget sommer-husområde. Det er denne vurdering Miljø- og fødevareklagenævnet har anlagt i de afgørelser, som sagsøgte henviser til.

Der skal citeres fra af-gørelse 20/02833 (bilag G5), hvor ejendommen udgør 1.847 m2:

” […] at arealet grænser op til bebyggede arealer og er placeret inde i et næsten fuldt udbygget sommerhusområde, og dermed fremstår med en be-grænset naturmæssig værdi. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der i sagen er tale om så særlige forhold, at afgørelsen har en begrænset præce-densvirkning”

3.2.14 Det bestrides, at disse dispensationer kan lægges til grund for at udstede dispensation til Adresse 1. Adresse 1 har et areal på 3.500 m2. Det betyder, at Adresse 1 alene, uden hensyntagen til forholdende på nabobeliggende matrikler, er omfattet af beskyttelsen. Det er uden betydning, om der er bebyggelse eller andre forhold af betydning for opretholdelse af naturbeskyttelsen på de tilstødende matrikler.

3.2.15 Sagsøgte bekræfter selv, at grundstørrelsen har betydning for, om der kan gives dispensation. I Avis den 03.06.2022 (bilag 56) stilles Ringkøbing-Skjern Kommune spørgsmålet ”kan et areal ikke have en naturværdi i sig selv, uden at der er markfirben ”? Hertil svarer kommunens Stilling 2 Person 9: ”Jo det kan det godt. Der kan være et stort areal, der har stor naturværdi i sig selv. Vi bliver nødt til at gå ind i en sondring om, hvornår et areal er stort nok og har natur-mæssig værdi uden bebyggelse ”.

36

3.2.16 Dertil kommer, at Adresse 1 er beliggende i delområde 1 af Lokalplan nr. 1, dvs. afskåret fra det i Lokalplan nr. 1's øvrige sommerhu-sområde af en hovedlandevej og på alle øvrige sider grænser direkte op til åbne engarealer mod Ringkøbing Fjord, Natura 2000 området Område 5 og Område 7.

Det således isolerede delområde 1 er bebygget med 14 boliger, og i karakter væsentlig for-skellig fra det øvrige sommerhusområde vest for hovedlandevejen, der er bebygget med mere end 150 boliger. Tilmed er den i sagen omhand-lede matrikel Matrikel nr. 2 på Adresse 1 beliggende som sommerhusområdets yderste matrikel mod øst ned mod fjorden, og altså ikke inde midt i et sommerhusområde.

3.2.17 Det bestrides, at sagsøgte som eneste forklaring på, at der forelig-ger et særligt tilfælde ved Adresse 1, der kan begrunde dispensation, kan henvise til klagenævnsdispensationer fra andre lokalplanområder og udstedt under andre forudsætninger end de forhold, der er gæl-dende på Adresse 1.

3.2.18 Det skal medgives, at ”Vejledning til naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper” også anviser, at et særligt tilfælde kan foreligge, hvis der er tale om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre no-gen afgørende forrykning af tilstanden i området, uden at det er nær-mere defineret, hvad der forstås ved ”nogen afgørende forrykning” el-ler at der er forklaret, hvor stort et areal, der forstås ved ”i området” .

3.2.19 Sagsøgtes dispensationssag inddrager denne begrundelse:

” Kommunen har i vurderingen også lagt vægt på, at opførelse af bygnin-ger, andre anlæg mv. ikke har medført en væsentlig forrykning af den overordnede beskyttelse af naturen i sommerhusområdet, idet sommerhus-området var under udbygning.”

3.2.20 En forvaltningsmyndigheds vurdering kan vanskeligt modsiges, da der i sagens natur er tale om en vurdering, men det bør kunne for-

langes, at vurderingen begrundes, hvilket ikke ses i afgørelsen, bortset fra bemærkningen ”idet sommerhusområdet var under udbygning” . Der er tale om en ubegrundet påstand. Der er heller ikke tale om, at om-rådet ved Adresse 1 er under udbygning. Området henligger uden ændringer efter naturbeskyttelseslovens ikræfttræden den 01.07.1992. Der er ikke sket nogen tilbygning eller udvidelse af de sommerhuse, der grænser op til Adresse 1. Der er foretaget enkelte mindre terrasse-udvidelser, men som det fremgår af bilag 90, er påvirkningen af natu-ren minimal med en total bebyggelsesgrad af matriklerne på blot 6%,

37

6% og 7%. Dette skal ses i sammenligning med den totale bebyggelses-grad, der er tilladt på Adresse 1, Matrikel nr. 2 på hele 31%.

3.2.21 Sagsøgtes vurdering af, at der med bebyggelsen af Adresse 1 ikke er sket en væsentlig forrykning af den overordnede beskyttelse af naturen i sommerhusområdet modsiges af en afgørelse i Miljø- og Føde-vareklagenævnet. Der henvises til Miljø- og Klagenævnets afgørelse 23/04713 af 15.02.2024 (vedlagt materialesamlingen), der afviser at sagsøgtes begrundelse kan lægges til grund for en dispensation:

3.2.22 Sagsøgte udsteder den 16.03.2023 lovliggørende dispensation til bl.a. en nedgravet trampolin på ejendommen Adresse 14 (bilag 83). Adresse 14 er beliggende i samme Lokalplan nr. 1 delområde 1, og som adressen antyder på samme vej og kun ca. 100 meter fra Adresse 1. Dispensationens afsnit: ”Vurdering” har en beskrivelse, der er helt identisk med det tilsvarende afsnit i dispensationen for Adresse 1, her-under, at kommunen har vurderet, at der ikke foreligger en situation, der har medført en ”væsentlig forrykning af den overordnede beskyttelse af naturen i sommerhusområdet ”.

3.2.23 Danmarks Naturfredningsforening påklager afgørelsen om tilla-delse til den ca. 20 m2 store nedgravede trampolin til Miljø- og Fødeva-reklagenævnet, der den 15.02.2024 (MFKN-23/04713) (medtaget i mate-rialesamlingen) træffer afgørelse: Klagenævnet ændrer dispensationen til et afslag, bl.a. begrundet med, at ”forholdet indebærer en permanent fjer-nelse af en del af hedearealet ”.

3.2.24 Når Miljø- og Fødevareklagenævnet i en sag, der berører blot 20 m2 hedeareal, der i øvrigt vanskeligt ses af forbipasserende, ikke aner-kender sagsøgtes vurdering om, at ændringen ”ikke har medført en væ-sentlig forrykning af den overordnede beskyttelse af naturen i sommer-husområdet” , må det bestrides, at en bebyggelse af sommerhus mv., der samlet berører 450 m2 klithedeareal ikke medfører en væsentlig for-rykning af den overordnede beskyttelse af naturen i området. Sagsøgtes påstand bestrides.

3.2.25 Også en tidligere klagesag fra 26.11.2020 (MFKN 19/08959 (bilag 52)) ændrer Miljø-og Fødevareklagenævnet Thisted Kommunes dispen-sation til opførelse af sommerhus til et afslag. Sagen er ganske identisk med herværende sag vedrørende Adresse 1. Thisted Kommune oply-ser, at området er beliggende i landzone, men har karakter af et som-merhusområde, og langt størstedelen af grundene i området er bebyg-gede med sommerhuse. Den omhandlede matrikel blev udstykket i fe-bruar 1970 med en tinglyst deklaration, der tillader opførelse af et som-

38

merhus på maks. 150 m2 på arealet. Der er løbende givet dispensationer til opførelse af sommerhuse i området, helt svarende til sagsøgtes op-lysning om, at Område 4 området ”er under udbygning” . Thisted Kom-mune har vurderet, at en dispensation til det ansøgte projekt med de stillede vilkår ikke vil medføre en afgørende forrykning af naturtilstan-den af heden. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer dispensationen til et afslag med følgende begrundelse:

” Selv om Thisted Kommune ved sin afgørelse har vurderet, at der er tale om en minimal påvirkning af et meget stort hedeareal, og at det ansøgte ikke vil medføre en afgørende forrykning af naturtilstanden, vil dette efter nævnets opfattelse ikke i sig selv være tilstrækkelig begrundelse for at di-spensere fra naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet henviser i den forbin-delse til, at der inden for internationale naturbeskyttelsesområder skal føl-ges en særlig restriktiv praksis”

Om Danmarks Naturfredningsforening

3.2.26 Sagsøgte giver i sit svarskrift udtryk for, at der generelt er grund-lag for at meddele dispensation til opførelse af nye sommerhuse på ubebyggede grunde, som følge af områdernes planlægningsmæssige forhistorie, den faktiske bebyggelse af områderne og disses begrænsede naturværdi, samt den manglende risiko for uheldig præcedensvirkning.

Samtidig konstaterer sagsøgte, at Danmarks Naturfredningsforening har valgt ikke at klage over lovliggørende dispensationer til egentlige sommerhusbebyggelser og konkluderer på basis heraf, at Danmarks Naturfredningsforening har accepteret sagsøgtes praksis, som både for så vidt angår dispensationer til lovliggørelse som dispensationer til ny bebyggelse.

3.2.27 Sagsøgte konkluderer på basis heraf:

” Danmarks Naturfredningsforening har under hele forløbet haft stor fokus på kommunens forpligtelser ved administrationen af naturbeskyttelseslo-vens § 3 i de pågældende områder. Danmarks Naturfredningsforening er endvidere klageberettiget iht. naturbeskyttelseslovens § 86, og Danmarks Naturfredningsforening modtager kopi af alle kommunens dispensationer med tilhørende klagevejledning.

Det forhold, at Danmarks Naturfredningsforening stort set har undladt at påklage kommunens dispensationer til lovliggørelse af allerede opførte sommerhuse, må tages som udtryk for, at Danmarks Naturfredningsfor-ening er enig i, at den praksis, som Ringkøbing-Skjern Kommune har an-lagt i disse sager, er i overensstemmelse med hensynene bag lovbestemmel-

39

sen, og den afvejning, der i lovliggørelsessager skal ske mellem disse hen-syn og andre hensyn, herunder til grundejernes berettigede forventninger mv”

3.2.28 Denne tolkning af Danmarks Naturfredningsforenings bevæg-grunde finder ikke belæg i det skriftlige materiale, hvor der er omtale af forholdet:

” I en afgørelse af 15.02.2024 (NMKN 23/04713) har Danmarks Naturfor-ening benyttet sin klagemulighed til at klage over sagsøgtes dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til bebyggelse efter 01.07.1992 på ejendom-men Adresse 14. Klagenævnet skriver i afgørelsen:

Klager har indledningsvis henvist til Ringkøbing-Skjern Kommunes for-tolkning om, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i lignende sager (21/05131 og 21/05121) har fundet, at der kan ske udvidelser i tilknytning til eksiste-rende bygninger, når udvidelsen berører arealer, der i forvejen er udsat for påvirkning ved brug af sommerhuset.

På denne baggrund har klager alene fundet anledning til at klage over den meddelte dispensation til trampolinen, idet den ikke er etableret i tilknyt-ning til eksisterende bygninger, men 6,5 m væk fra den nærmeste bygning i den upåvirkede klithede. Trampolinen har ifølge klager alene en pri-

vat økonomisk interesse, hvilket ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at begrunde

en dispensation”

3.2.29 Det skal hertil bemærkes, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i flere sager, hvor sagsøgte har anlagt samme fortolkning (der henvises til NMKN 23/02401, NMKN 23/02679, NMKN 23/04713 og NMKN 23/05891 (materialesamlingen)) har berigtiget dette: tolkningen er ”di-rekte forkert” , Derfor kan det ikke udelukkes, at Danmarks Naturfred-ningsforening ville have påklaget en lang række øvrige sager, hvis fore-ningen ikke var blevet misinformeret af sagsøgtes fortolkninger.

3.2.30 Dertil kommer, at Danmarks Naturfredningsforening overfor sagsøgers ægtefælle har givet udtryk for en opfattelse, der ikke ligger på linje med sagsøgtes konklusion (mail af 30.06.2021, bilag 48):

” Når vi så i forvejen ved, at vi bevæger os på grænsen til hvad Miljø- & Fødevareklagenævnet vil behandle af sagstyper (skulle kommunen over-hovedet træffe afgørelse?), så vil det for Danmarks Naturfredningsfor-ening være noget nær politisk selvmål, at gå ud og kræve nedrivning af alle de ejendomme (flere hundreder) som er opført enten UDEN eller med mangelfuld §3 vurdering. Det er praksis talt uladsiggørligt. Alene det for-

40

hold at hver klage, som desuden potentielt set kan tabes, koster foreningen 1800 kroner (det dobbelte af private), gør, at vi aldrig ville kunne håndtere så mange sager, og da slet ikke indenfor en rimelig tid”

3.2.31 Der synes ikke at være belæg for sagsøgtes påstand om, at Dan-marks Naturfredningsforening er enig i, at den praksis, som Ringkø-bing-Skjern Kommune har anlagt i disse sager, er i overensstemmelse med hensynene bag lovbestemmelsen mv.

Sammenfatning

3.2.32 Det er i redegørelsen påvist, at sagsøgte ikke er fremkommet med oplysninger, der godtgør, at der i herværende sag er ”særlige omstæn-digheder” , som eksempelvis, at der er tale om ”et område der fremstår med en begrænset naturmæssig værdi” , der ellers ville kunne begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Videre er det gennem eksempler påvist, at henvisning til, at et byggeri ikke vil medføre en af-gørende forrykning af naturtilstanden i området ikke alene kan be-grunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

3.2.33 Det gøres gældende, at der ikke foreligger særlige omstændighe-der, der kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til det ulovligt opførte byggeri på Adresse 1.

3.3 Det gøres gældende, at der ikke foreligger berettigede forventninger eller god tro

A. Begrundelse for berettigede forventninger i dispensationssagen

3.3.1 Sagsøgtes sagsargumentation ses på dispensationens side 3, kapit-let: ”Vurdering” , hvor sagsøgte konstaterer, at der kan gives dispensa-tion, hvis der foreligger særlige omstændigheder, hvorefter sagsøgte fortsætter:

” Privatøkonomiske grunde er ikke en tilstrækkelig begrundelse til en di-spensation. Der er dog begrebet berettiget forventning, hvor en ejer kan have en berettiget forventning til, at der vil kunne bygges et sommerhus eller foretage udvidelse af et sommerhus på en sommerhusgrund”

3.3.2 Da det udelukkende er ”særlige omstændigheder” der kan be-grunde en dispensation, kan det kun tages til indtægt, at sagsøgte har den opfattelse, at en berettiget forventning henhører under de ”særlige omstændigheder” , der alene kan begrunde en dispensation. Dette syns-punkt finder hverken belæg i naturbeskyttelsesloven, ”Vejledning om

41

naturbeskyttelsesloven” (bilag 58) eller ”Vejledning til naturbeskyttel-seslovens § 3-be-skyttede naturtyper” (bilag 61).

3.3.3 Det gøres gældende, at der ikke er belæg for sagsøgtes synspunkt.

Berettigede forventninger grundet den planlægningsmæssige forhi-storie

3.3.4 Sagsøgte lægger følgende forklaring til grund for, at der skulle fo-religge berettigede forventninger hos ejeren:

” Før 1. juli 1992 var området sammen med flere andre områder langs Vestkysten i det daværende Ringkjøbing Amt udlagt som såkaldte af-

tale områder for sommerhusområder i regionplanen for Ringkjøbing Amt.

De afgrænsede områder med sommerhuse i landzonen omfatter f.eks. de såkaldte ”aftaleområder” , hvor der mellem den daværende Planstyrelsen og de daværende amtsråd blev indgået aftale om, at der i et nærmere be-stemt omfang kunne tillades opførelse af sommerhuse i landzone. For mange af aftaleområderne har kommunalbestyrelserne siden lavet lokal-planer, der har overført områderne til sommerhusområde.

Gyldigheden af afgørelsen om status som sommerhusområde for de tidli-gere ikke planlagte sommerhusområder blev påklaget for et af sommerhus-områderne og behandlet af daværende Naturklagenævn i 1995, j.nr. 33/650-0067. Klagenævnet udtalte enstemmigt, at Miljøministeriet har accepteret området som eksisterende fastlagt sommerhusområde siden 1976/77. Klagenævnet udtalte endvidere enstemmigt, at sommerhusområ-det ikke er i modstrid med kystcirkulærets bestemmelser, der forbød nye sommerhusområder”

3.3.5 Forklaringen er en kort gengivelse af det baggrundsnotat, der blev udsendt til sommerhusejerne sammen med sagsøgte Ringkøbing-Skjern Kommunes Orienteringsbrev til grundejerne den 11.10.2019. Forklarin-gen har udspring i Miljøministeriets afvisning af at udlægge et sommer-husområde ved Lokalplan nr. 2 i daværende Kommune, fordi sommerhusområdet var beliggende inden for kystnærhedszonen, hvor det ikke længere var tilladt at udlægge nye sommerhusområder. Miljøministeriet ændrede sin holdning, og tillod, at der gennem lokal-planer blev oprettet sommerhusområder i de tidligere udlagte aftale-områder.

3.3.6 Problemstillingen er imidlertid uden betydning for herværende sag af følgende grunde:

42

−

Drøftelsen med Miljøministeriet foregik i perioden 1992-1994. Der ses ikke nogen beslutning, endsige omtale i drøftelserne af naturbe-

skyttelsesloven, herunder lovens § 3 beskyttelse af heder i som -

merhusområdet. Det skyldes formodentlig, at udpegningen af § 3

beskyttet natur i Ringkøbing Amt først blev endelig fastlagt kort før

01.05.1995 iht. miljøministeriets cirkulære nr. J 28 af 13. juli 1993 om

førstegangsregistrering af de naturtyper, der er omfattet af na turbe -

skyttelseslovens § 3, altså efter at drøftelserne var afsluttet. Tilla -

delse til at oprette sommerhusområder, fritager ikke for kravet om, at

områdernes §3 natur er beskyttet og kræver dispensation, hvis

der skal foretages tilstandsændringer.

− Ankestyrelsen har afgjort, at de tidligere aftaleområder er omfat-tet af naturbeskyttelseslovens § 3, når lokalplanlægningen er sket efter 01.07.1992 (bilag 3), og klagenævnsafgørelser fastslår, at opret-telsen af aftaleområder ikke undtager områderne for beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3, f.eks. bilag 18.

−

Det fremgår af flere afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet, at Naturklagenævnets afgørelse fra 1995 (j.nr. 33/650-0067) angå-ende forhold i Lokalplan nr. 2 ikke er bindende for forhold gæl-dende i andre lokalplaner (bl.a. NMKN 20/02656 (bilag G1), NMKN 20/02954 (bilag G2) og NMKN 20/06776 (bilag G3)). Det kan oply-ses, at Lokalplan nr. 1 i herværende sag ligger ca. 30 km syd for Lokalplan nr. 2.

3.3.7 Det bestrides, at sagsøgtes ovennævnte forklaring kan tillægges nogen betydning for evt. ”berettigede forventninger” hos ejeren.

Berettigede forventninger grundet nylige afgørelser i Miljø- og Føde-vareklagenævnet

3.3.8 Sagsøgte lægger følgende forklaring til grund for, at der skulle fo-religge berettigede forventninger hos ejeren:

” Sommerhusgrunden i denne afgørelse ligger inden for Lokalplan nr. 1, som blev endeligt vedtaget den Dato 1995. Sommerhusområdet hører til de pågældende sommerhusområder, hvor der er kommet en række ny-lige afgørelser, blandt andet følgende: MFKN 20/02707, 20/02833, 20/06776, 21/13934 og 21/02619. Nævnet har fastslået, at disse aftaleom-råder ikke var undtaget §3, men stadfæstede dispensationerne fra Natur-beskyttelseslovens § 3 stk. 2. Dette skyldtes sommerhusområdernes sær-

43

lige historik, og at der er tale om et særligt tilfælde med begrænset præce-densvirkning”

3.3.9 Sagsøgte har efterfølgende i svarskrift til retten udvidet antallet af nylige afgørelser til 12 (bilag G1-G12).

3.3.10 Alle afgørelserne tager udgangspunkt i, at sagsøgte udsteder dis-pensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til bebyggelse af sommerhus eller tilbygning til sommerhus. Det er en grundlæggende argumenta-tion af sagsøgte i alle sagerne, at ejendommene er beliggende i et lokal-planlagt sommerhusområde, og at ejerne derfor har en berettiget for-ventning om, at måtte opføre de nævnte bebyggelser.

3.3.11 Det må her konstateres, at klagenævnet i ingen af de nævnte af-gørelser omtaler, at der kan dispenseres fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 ud fra en sommerhusejers berettigede forventninger.

3.3.12 Alle klagerne er indsendt og behandlet af Miljø- og Fødevarekla-genævnet før Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 08.04.2022. Ankestyrel-sen udtaler den 08.04.2022: ”På baggrund af Ringkøbing-Skjern Kommunes oplysninger lægger Ankestyrelsen til grund, at de omhandlede sommerhusom-råder er ulovlige efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 ”. (Én afgørelse er dog udsendt kort efter denne dato, men før sagsøgtes brev med accept af Ankestyrelsens tilsynsudtalelse).

3.3.13 Det lægges til grund, at alle afgørelserne, der netop stadfæster dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, fordi klagenævnet havde den opfattelse, at der er tale om sommerhusområder, ville have haft et andet resultat, hvis Ankestyrelsens tilsyns-udtalelse havde været kendt og medtaget i sagsbehandlingen.

3.3.14 Dette bestyrkes af den nylige afgørelse af 16.06.2023 i Miljø- og Fødevareklagenævnet (bilag 36), hvor klagenævnet tager stilling til Thi-sted Kommunes afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til opførelse af en ejendom i et fredet klithedeområde i et sommerhus-område, der blev udlagt ved lokalplan i 1995, altså efter naturbeskyttel-seslovens ikrafttræden den 1. juli 1992. Miljø- og Fødevarenævnet stad-fæster afslaget på dispensation og udtaler i den forbindelse: ”Nævnet har hertil lagt vægt på, at der ikke er tale om et sommerhusområde i planlovens forstand ”.

3.3.15 Sagsøgtes henvisning til bilag G med underbilagene G1 til G12 er derfor uden betydning i herværende sag.

44

3.3.16 Det er i øvrigt misvisende, når sagsøgte oplyser, at dispensatio-nerne skyldes ”sommerhusområdernes særlige historik” . I afgørelserne fra Miljø- og Fødevareklagenævnet omtales, at en særlig omstændig-hed, der kan begrunde dispensation ifølge lovbemærkningerne f.eks. kan være, at der er tale om natur uden særlig fredningsmæssig inter-esse.

Derefter stadfæstes dispensationerne fra naturbeskyttelseslovens § 3 i al væsentlighed ud fra, at der er tale om arealer, der grænser op til bebyggede arealer og er placeret inde i et næsten fuldt udbygget som-merhusområde, og dermed fremstår med en begrænset naturmæssig værdi. Denne problemstilling er i øvrigt allerede udførligt behandlet i det tidligere kapitel ”anbringender 2.

Det gøres gældende, at der ikke foreligger særlige omstændigheder for dispensation fra naturbeskyttel-seslovens § 3” .

3.3.17 Endelig skal der henvises til klagenævnsafgørelsen NMKN 21/12756 (bilag 54):

” Det er samtidig flertallets opfattelse, at den konkrete planmæssige forhi-storie for området, herunder vedtagelse af lokalplan 431-434 i 1995 ikke kan have medført, at ansøgeren kan have haft en berettiget forventning om at kunne opføre bebyggelse på arealet. Nævnet henviser endvidere til Vej-ledningen om naturbeskyttelseslovens § 3, hvorefter et områdes planmæs-sige status ikke har betydning for, hvorvidt et område opnår beskyttelse ef-ter bestemmelsen”

3.3.18 Det gøres gældende, at der ikke er belæg for, at et områdes plan-lægningsmæssige forhistorie kan føre til berettigede forventninger, der alene kan berettige en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Berettigede forventninger med henvisning til Miljø- og Fødevarekla-genævnets retningslinjer

3.3.19 Sagsøgte lægger følgende forklaring til grund for, at der skulle fo-religge berettigede forventninger hos ejeren:

” Klagenævnet har lagt en retningslinje i sine afgørelser, hvor en grund-ejer har retten til at bygge et sommerhus på en sommerhusgrund i disse omstridte områder, samt omfattet udvidelser, der ligger i tilknytning til de eksisterende bygninger, når udvidelsen berører arealer, der i forvejen er udsat for påvirkning ved brug af sommerhuset (MFKN 21/05131 og 21/05121)”

3.3.20 Det fremgår ikke af de to afgørelser, og det kan ikke uddrages af afgørelserne, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt en retnings-

45

linje, hvor en grundejer har retten til at bygge et sommerhus på en som-merhusgrund. I begge afgørelser konstaterer Miljø- og Fødevareklage-nævnet blot, at der på arealerne lovligt før naturbeskyttelsesloven blev vedtaget i 1992, er bygget sommerhuse. Derefter ændrer Miljø- og Føde-vareklagenævnet i øvrigt sagsøgtes dispensationer til et afslag til hen-holdsvis en garage og et udhus/terrasse.

3.3.21 Sagsøgte Ringkøbing-Skjern Kommune har i flere dispensationer fremsat lignende udtalelser. Hvor afgørelserne efterfølgende er påkla-get til Miljø- og Fødevareklagenævnet, har klagenævnet berigtiget op-lysningerne. Der henvises til NMKN 23/02401, NMKN 23/02679, NMKN 23/04713 og NMKN 23/05891 (materialesamlingen):

” Ringkøbing-Skjern Kommune har med henvisning til Miljø- og Føde-vareklagenævnets afgørelse 21/05131 og 21/05121 anført, nævnets praksis skal forstås således, at der kan ske udvidelser i tilknytning til eksisterende bygninger, når udvidelsen berører arealer, der i forvejen er udsat for på-virkning ved brug af et sommerhus.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at Ringkøbing-Skjern Kommu-nes fortolkning af nævnets praksis er direkte forkert, idet nævnet i de to konkrete afgørelse ændrede kommunens dispensation til yderligere bebyg-gelse på to sommerhusgrunde til afslag på dispensation. Nævnet konsta-terer samtidig, at det fremgår klart af afgørelsen, at den konkrete planlæg-ningsmæssige forhistorie for området ikke kan have medført, at ansøger kunne have haft en berettiget forventning om at kunne opføre yderligere bebyggelse på matriklen”

3.3.22 Da sagsøgtes opfattelse af berettigede forventninger, som det kommer til udtryk i dispensationen: ”Det er derfor kommunens vurdering, at der i den konkrete sag om lovliggørende dispensation skal tages et væsentligt hensyn til de berettigede forventninger der er til udnyttelse af sommerhus-grunden til at kunne opføre sommerhus og almindeligt forekommende anlæg som terrasse, mindre sekundære bygninger i tilknytning til sommerhuset, nedsivningsanlæg (mile) mv. ” begrundes med oplysninger, som Miljø- og Naturklagenævnet betegner som ”” direkte forkert” , gøres det gæl-dende, at sagsøgtes vurdering bør afvises.

Berettigede forventninger begrundet med, at der er tale om et udpe-get aftaleområde

3.3.23 Sagsøgte gør gældende, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i de tidligere afgørelser stadfæstede dispensationerne fra lovens § 3, stk. 2 grundet sommerhusområdernes særlige historik, også betegnet den

46

planlægningsmæssige forhistorie. Klagenævnet lagde i afgørelserne, f.eks. MFKN 20/02707 (bilag G4) vægt på den konkrete planlægnings-mæssige forhistorie med henvisning til NKO (Naturklagenævnet Orien-terer) nr. 178 (bilag 59) og NKO nr. 241 (bilag 60).

I begge disse oriente-rende skrivelser fra Naturklagenævnet opstår § 3 beskyttelsen efter lo-kalplanlægningen ved, at der dannes et søområde, som bevirker, at om-rådet bliver omfattet af naturbeskyttelsen. Dette er ikke tilfældet i her-værende sag, hvor naturbeskyttelsen var fuldt til stede, før lokalplanen oprettes. Derfor kan den konkrete planlægningsmæssige forhistorie ikke sammenlignes med herværende sag.

3.3.24 Ved introduktionen af naturbeskyttelsesloven den 1. juli 1992 fremgik det af vejledningen fra 1993, at der bør tages et væsentligt hen-syn til rimelige forventninger til realiseringen af lokalplanen i de til-fælde, hvor planlægningen var langt fremme ved lovens ikrafttræden. Herværende Lokalplan nr. 1 bliver først vedtaget den Dato 1995 og er ikke planlægningsmæssig igangsat i 1992. Derfor kan den konkrete planlægningsmæssige forhistorie ikke finde anvendelse i herværende sag.

3.3.25 Den planlægningsmæssige forhistorie i nærværende sag drejer sig om, at daværende Kommune udlægger området til som-merhusanvendelse efter § 15 rammer, også kaldet ”aftaleområder” i den tidligere kommunalreform i 1970erne.

Med henvisning til denne planlægningsmæssige forhistorie, udlægning af et areal efter § 15 ram-mer i 1977, udsteder Hjørring Kommune dispensation fra naturbeskyt-telseslovens § 3 i en tilsvarende byggesag. Natur- og Miljøklagenævnet ændrede i afgørelse NMK-510-00163 Hjørrings Kommune meddelte dispensation til et afslag.

I afgørelsen udtalte klagenævnet, at ”den plan-lægningsmæssige forhistorie ikke i sig selv kunne begrunde en dispensation ”(bilag 5).

3.3.26 På trods af disse afgørelser lægger sagsøgte i herværende sag føl-gende forklaring til grund for, at der skulle foreligge berettigede for-ventninger hos ejeren:

” I nærværende afgørelse om dispensation tillægges det betydning, at om-rådet har været udpeget som aftaleområde, og hvor det tidligere var opfat-telsen, at dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3 ikke var påkrævet”

3.3.27 Det er allerede tidligere påpeget, at Ankestyrelsens tilsynsafgø-relse (bilag 3) har fastslået, at de tidligere aftaleområder (§ 15 områder) i Planlovens forstand var landzone, og at de derfor ikke er fritaget for beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3 ”. Synspunktet støttes også af klage-

47

nævnsafgørelser, f.eks. NMK-5100-00003 (bilag 18): ”Natur- og Miljøkla-genævnet finder at måtte lægge til grund, at området ved naturbeskyttelseslo-vens ikrafttræden havde status som landzone, idet tilvejebringelse af midlerti-dige rammer for lokalplaner efter den tidligere kommuneplanlovs § 15, stk. 2, ikke er tilstrækkeligt til at ændre et områdes status til at være sommerhusom-råde)

3.3.28 Den betydning som sagsøgte tillægger de tidligere aftaleområder, finder ikke belæg i hverken klagenævnets afgørelser eller Ankestyrel-sens tilsynsudtalelse.

3.3.29 Hvis sagsøgte gennem sin administrationspraksis ved Område 4 har givet anledning til, at ejeren af Adresse 1 med berettigelse kan hævdes at have været i god tro, fordi sagsøgte fejlagtigt og uberettiget gennem en årrække har udstedt byggetilladelser uden hensyntagen til naturbeskyttelseslovens § 3, er det udelukkende en sag mellem sagsøgte og ejeren. Det kan aldrig vedkomme det formål, naturbeskyt-telsesloven skal varetage.

B. Hensynet til berettigede forventninger

3.3.30 Af Vejledningen til Naturbeskyttelsesloven pkt. 6.1.1 fremgår det, at sommerhusejerens gode tro skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af, om der kan ske retlig lovliggørelse i form af en dispen-sation. Videre fremgår det, at der efter praksis skal ganske meget til for at en berettiget forventning kan føre til retlig lovliggørelse.

3.3.31 Kommunen skal i lovliggørelsessager foretage en skønsmæssig afvejning af de hensyn, der taler for fysisk lovliggørelse/retablering over for de hensyn, der taler for, at der meddeles retlig lovliggø-relse/dispensation.

3.3.32 Natur- og miljøklagenævnet har i afgørelse NMK-510-00504 lavet en afvejning af disse hensyn, som skal indgå i den skønsmæssige afvej-ning. Klagenævnet udtaler her (bilag 6):

” Afgørelse om fysisk kontra retlig lovliggørelse skal foretages under afvej-ning af hensynet til de naturmæssige værdier m.v. og til den effektive håndhævelse af naturbeskyttelseslovens regler over for hensynet til ejeren af ejendommen, herunder god tro-betragtninger, det samfundsmæssige værdispil og proportionalitets-princippet.”

3.3.33 Af en afgørelse i klagenævnet NKN-131-00096 (MAD 2008.486 (bilag 8)) har ejerne påstået at være i god tro om projektets lovlighed, da

48

disse havde fået meddelt en byggetilladelse fra kommunen. Der blev vi-dere oplyst, at husets anslåede markedsværdi er på 6-7 millioner kr (i 2011!). På trods heraf ændrede klagenævnet kommunens dispensation til et afslag: ”Det forhold, at ejeren har været i god tro ved opførelse af bygge-riet, og at en fysisk lovliggørelse vil medføre et tab som følge af nedrivning af byggeriet og retablering af mosen, kan efter flertallets opfattelse ikke føre til et andet resultat ”, hvoraf det kan udledes, at den gode tro eller en beretti-get forventning ikke i sig selv kan begrunde en lovliggørende dispensa-tion.

3.3.34 Også MFKN 22/01453 af 10.06.2022 (bilag 53) beskæftiger sig med spørgsmålet om berettigede forventninger, og oplyser:

” Betingelserne for, at der kan opstå berettigede forventninger i forbindelse med forvaltningsmyndighedens afgørelsesvirksomhed er, at der skal fore-ligge en forventning foranlediget af en forvaltningsvirksomhed, og det skal være berettiget, at personen har fået den pågældende forventning”

og konkluderer:

” Miljø- og Fødevareklagenævnet har navnlig lagt vægt på, at udmeldin-gen om, at der må opføres sommerhuse på [A1], selvom det sker på natur-beskyttede områder, er afgivet til to andre grundejere i området og ikke til klager. Nævnet er i den forbindelse enig med Skive Kommune i, at en ud-talelse om byggemulighederne meddelt til en grundejer, ikke som udgangs-punkt forpligter kommunen i forhold til andre grundejere.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at sagen ikke indeholder oplysninger om, at klager forud for købet af grunden den 1. april 2017 havde adspurgt kommunen om, hvorvidt opførelse af sommerhus på grunden krævede dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

Nævnet bemærker hertil, at matriklen forud for købet var registeret som beskyttet hede, jf. naturbeskyttelseslovens § 3, hvorfor der påhviler klager en forpligtelse til at gøre sig bekendt med even-tuelle påkrævede dispensationer”

Berettigede forventninger i relation til naturbeskyttelsesloven

3.3.35 ”Vejledning til naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturty-per” afsnit ”3.4.2. Lokalplaner fra før 1992” omhandler emnet beretti-gede forventninger i relation til naturbeskyttelsesloven. Her henvises til fredningsbestemmelserne for moser, søer mv. og forudsætter, at der er tale om lokalplaner fra før 1992. Naturbeskyttelsesloven fra 1992 sætter nye mere restriktive arealgrænser for beskyttelsen af moser og søer, og omtaler i den forbindelse, at der bør tages ”et væsentligt hensyn til rimelige forventninger til realiseringen af lokalplanen. Det samme blev an-

49

ført at gælde i de tilfælde, hvor planlægningen var langt fremme ved lovens ikrafttræden d. 1. juli 1992 ”

3.3.36 Herværende sag om dispensation til bebyggelse af Adresse 1, der er beskyttet klithede, er således ikke omfattet af vejledningens an-visninger. Selv hvis anvisningen skulle udstrækkes til også at omhandle klithede, vil den heller ikke kunne påberåbes. Adresse 1 ligger i Lokalplan nr. 1, der blev vedtaget den Dato.1995 (bilag A).

Planlægningen af lokalplanen er indledt forinden, men det fremgår af lokalplanen, at den er oprettet i henhold til Lov om Planlægning, lov nr. 383 af 14.06.1993. Planlægningen af lokalplanen må nødvendigvis være påbe-gyndt efter denne lov af 14.06.1993, og altså længe efter naturbeskyttel-seslovens ikrafttræden den 01.07.1992.

3.3.37 Det bestrides, at der kan være tale om berettigede forventninger til dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 med henvisning til loven eller lovens foreskrevne administrationspraksis.

Bygherrens berettigede forventninger og gode tro

3.3.38 Der kan efter forvaltningsloven være tale om, at bygherren er bragt i en situation, hvor der kan påberåbes god tro eller berettigede forventninger om en dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Erhvervelsestidspunkt og anvendelse

3.3.39 Alene det historiske forløb tilsiger, at der ikke kan foreligge hver-ken god tro eller berettigede forventninger om at måtte bebygge Adresse 1.

3.3.40 Familien Navn, bosiddende i By 2, ejer naboejendommen Adresse 2, og opfører her et sommerhus i 1968 (bilag 92). Sommerhu-set er på 120 m2 med tilhørende 120 m2 kælder.

3.3.41 I januar 1985 erhverver familien Navn den nabobeliggende ube-byggede ejendom Adresse 1 (bilag 78). Adresse 1 er på dette tids-punkt beliggende i landzone. Først senere i 1985 indføres det i kommu-neplanen, at området forventes anvendt til sommerhusbebyggelse, om end det stadig er opført som landzone, og derfor vil kræve en landzone-tilladelse fra Ringkøbing Amt for at et byggeri vil kunne realiseres.

Det er uvist, hvorfor familien ønsker at erhverve ejendommen, når familien allerede ejer nabogrunden med sommerhus. Da familien samtidig med overtagelsen underskriver at ville overholde den på ejendommen på-lagte servitut (bilag 10): ”arealanvendelsen fredning” med teksten:

50

”Der må ikke opføres bygninger af nogen art på klitterne i det udleverede areal….. ”, kan købet af den ubebyggede naturgrund næppe være med hensigt om at bebygge ejendommen. Ejendommen henligger da også urørt i 32 år før der første gang i 2017 tages kontakt til kommunen med ønske om at bebygge en af ejendommens to matrikler.

Det sker efter, at ejendommen nogle år forinden er gået i arv til familiens datter, Person 3, som ved overtagelsen ligeledes har underskrevet at ville over-holde fredningsservitutten, som det fremgår af nedenstående. Sagsøgte, Ringkøbing-Skjern Kommune afviser i øvrigt at den pågældende matri-kel kan bebygges, som det ligeledes fremgår af nedenstående kapitel: ”Sagens omstændigheder” .

Manglende kendskab til at områdets naturbeskyttelse efter naturbeskyt-telseslovens § 3

3.3.42 Som det fremgår, så udspringer berettigede forventninger af god tro-betragtninger. Dette indebærer, at ejeren af Adresse 1 ikke var eller burde være bekendt med, at der var tale om en beskyttet naturtype.

3.3.43 I herværende tilfælde om Adresse 1 må her gøres gældende, at ejeren ikke har været i god tro. Det fremgår af den ansøgning for nedsivning af tag- og overfalde vand eller spildevand af 22.05.2017, som er tilsendt sagsøgte i forbindelse med ansøgning om byggetilla-delse, at ejendommen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 (bilag 7).

3.3.44 Alene af disse årsager bestrides, at ejeren måtte være i god tro el-ler måtte have berettigede forventninger om at kunne bebygge ejen-dommen Adresse 1.

Sagens omstændigheder

3.3.45 I sagsøgtes svarskrift forklares:

3.3.46 ”De fremlagte afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. bilag G, angår alle dispensationer til nybyggeri. Herved adskiller disse sager sig fra nærværende sag, som er en lovliggørende dispensation til et allerede opført sommerhus ”.

3.3.47 Med denne forklaring søges det godtgjort, at ejeren i sagen Adresse 1 må have en særlig ”berettiget forventning” . Det bestrides. Det fremgår af utallige klagenævnsafgørelser (bl.a. NMK-501-00205 og NMK-501-00902), at ”spørgsmålet om, hvorvidt dispensation til en allerede

51

gennemført tilstandsændring bør meddeles, skal som udgangspunkt behandles, som om indgrebet ikke har fundet sted ”.

3.3.48 Dertil kommer, at ejeren ikke kan have haft en berettiget forvent-ning om at måtte opføre et sommerhus på Adresse 1, Matrikel nr. 2 af flere årsager. Efter arv overtager ejeren den ubebyggede grund Adresse 1 bestående af to matrikler (Matrikel nr. 1 på 3.150 m2 og Matrikel nr. 2 på 350 m2) i 2009.

Ejeren har ved tinglyst skifteretsattest i 2011 erklæret at ville over-holde de på ejendommen tinglyste deklarationer (bilag 40), herunder fredningsdokumentet ”arealanvendelse, fredning” .

Dertil kommer, at overtagelsen sker efter naturbeskyttelseslovens ikrafttræden den 1. juli 1992 og ejeren er, som det i stævningen er oplyst, vidende om, at områ-det er beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket i øvrigt ikke en-gang er en nødvendig betingelse jf. en nylig afgørelse i Miljø- og Føde-vareklagenævnet af 16.06.2023 (bilag 36), hvor klagenævnet har specielt fokus på spørgsmålet om ”berettigede forventninger” og udtaler, ”at ejendommen har været registret beskyttet mod tilstandsændringer efter natur-fredningsloven før klagers køb af ejendommen, som gælder uafhængigt af en grundejers kendskab til loven ”.

3.3.49 Videre skal det fremføres, at det fremgår af lokalplanens § 6.1, at der på hver grund kun må opføres én enkelt bebyggelse med mindst 35 m2 og max. 120 m2 bebygget areal. Ejeren ønsker at opføre sommerhus på Matrikel nr. 2. Da ejeren forespørger sagsøgte herom, oplyser sagsøgte den 27.04.2017 (bilag 41), at

− Matrikel nr. 2 er på 350 m2 men har form som en trekant og når man tegner de 5 m byggelinjer ind fra de tre sider er der kun 25 m2 tilbage, hvor der kan placeres et sommerhus. Derfor er der efter sagsøgtes vurde-ring ikke en byggeret på matriklen,

−

midt på den lille grund (Matrikel nr. 2) er der en klit, som der ikke kan bygges på med henvisning til § 7.3 i lokalplanen, som tilsiger, at grundens udnyttelse og bebyggelse skal ske under hensyntagen til stedets natur og den naturlige vegetation (bilag A),

−

de to matr. nr. Matrikel nr. 2 og Matrikel nr. 1 Område 2, Område 3 er en samlet fast ejendom med det samme ejendomsnummer i sagsøgtes GIS. Der kan ikke ske en arealoverførsel mellem de to matrikler, idet det er den samme ejendom, som består af to matr. numre.

3.3.50 Uden at tage stilling til, om ejeren kan have en berettiget forvent-ning om at kunne bygge på den anden Matrikel nr. 1, og uden at tage stilling til om denne forventning er tilstrækkelig til at tilsidesætte natur-

52

beskyttelsesloven, er det hævet over enhver tvivl, at ejeren med sagsøg-tes ovenstående oplysning ikke kan have haft en berettiget forventning om at måtte bebygge Matrikel nr. 2.

3.3.51 Det er dog netop på Matrikel nr. 2, at ejeren mindre end en må-ned senere og uvis om årsagen, får byggetilladelse. Byggeriet tillades opført på den klit, sagsøgte erklærede som fredet og sagsøgers tidligere oplysning om,

− at det ikke er muligt, da det strider mod lokalplanen, hvorfor en dispensation efter planloven er påkrævet,

−

at byggeriet er opført henover matrikelskel i strid med lokalpla-nens bestemmelser om, at der ikke må bygges nærmere end 5 m mod skel,

−

at der tillades en efterfølgende matrikelændring med arealover-førsel i strid med lokalplanens oplysning om, at matrikelkortet er juridisk bindende, hvorfor en dispensation efter planloven er på-krævet,

−

at matrikelændringen er betinget af udlæg af adgangsvej til Matrikel nr. 1 i klitfredet område i strid med udstykningslovens bestem-melse om, at adgangsretten ikke må være betinget (af dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3), og

−

at der stilles ejeren i udsigt, at Matrikel nr. 1 efterfølgende kan udstykkes og bebygges med endnu et sommerhus (bilag 42) i strid med lokalplanens bestemmelse om kun en enkelt bebyggelse på hver grund og sagsøgtes oplysning om, at der er tale om en samlet fast ejendom.

3.3.52 Dertil kommer, at sagsøgte i dispensations-afgørelsen henviser til, at

” der i den konkrete sag om lovliggørende dispensation skal tages et væ-sentligt hensyn til de berettigede forventninger der er til udnyttelse af sommerhusgrunden til at kunne opføre sommerhus og almindeligt fore-kommende anlæg som terrasse, mindre sekundære bygninger i tilknytning til sommerhuset, nedsivningsanlæg (mile) mv. På baggrund af ovenstå-ende vurderer kommunen, at sommerhusejeren derfor har haft en beretti-get forventning om, at kunne foretage ændringer i naturtilstanden på sommerhusgrunden ved at opføre konstruktionerne”

53

3.3.53 Betegnelsen sommerhusgrund må henvise til sagsøgtes opfattelse af, at grunden er beliggende i et sommerhusområde. Herved tilsidesæt-ter sagsøgte Ankestyrelsens afgørelse af 08.04.2022, hvor det fastslås, at ”de omhandlede sommerhusområder er ulovlige efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 ”. Med Ankestyrelsens forklaring er der ikke tale om en som-merhusgrund, men om et matrikuleret areal beliggende i landzone. Der kan ikke være en berettiget forventning om at måtte bygge i landzone.

3.3.54 Samme opfattelse, at der ikke er tale om et sommerhusområde, fordi lokalplanen er fra 1995, og at der ikke kan være en berettiget for-ventning om at måtte opføre bygninger på stedet, bekræftes af en nylig afgørelse af 16.06.2023 (bilag 36) fra Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN 20/04384):

” Det følger af Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis, at for områder, der efter den 1. juli 1992 er inddraget i byzone eller sommerhusområde, gæl-der beskyttelsen i fuldt omfang, jf. NKO 339.

Det fremgår desuden af vej-ledningen om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper, at hvor et område først efter den 1. juli 1992 er inddraget i byzone eller udlagt til sommerhusområde, har den gældende planlægning for et område ikke be-tydning for, hvorvidt et område opnår beskyttelse efter § 3.

Miljø- og Fø-devareklagenævnet har lagt til grund, at Matrikel nr. 8, Vorupør, Hundsborg ikke har været omfattet af en bygningsvedtægt, byplanvedtægt eller lokalplan, der udlagde området til sommerhusområde før den 1. juli 1992. Nævnet har således lagt til grund for afgørelsen, at arealet forud for 1992 var beliggende i landzone, og først senere i 1995 blev overført til by-zone ved en lokalplan.”

og videre:

” Nævnet har hertil lagt vægt på, at der ikke er tale om et sommerhusområde i planlovens forstand jf. ovenfor”

3.3.55 Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster afslag på dispensa-tion. Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at ejendommen har været registret beskyttet mod tilstandsændringer efter naturfred-ningsloven før klagers køb af ejendommen, som gælder uafhængigt af en grundejers kendskab til loven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har haft opmærksomhed på, at området blev lokalplanlagt i 1995, at Thisted Kommune i to emails har givet udtryk for en positiv indstilling til dis-pensation, samt at klager har betalt ejendomsskat og fået ejendommen tilsluttet kloak. Nævnet udtaler, at disse forhold ikke kan opveje regi-streringen af beskyttet natur, lovgivningen på området og den sam-fundsmæssige interesse.

54

3.3.56 Hvis det alligevel tillægges vægt, at ejeren af Adresse 1 har væ-ret i god tro og derfor har en berettiget forventning om at måtte opføre sommerhuset på Matrikel nr. 2, er det fortsat ikke en begrundelse for at udstede dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.

3.3.57 Det kan udledes af Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærknin-ger i de fremlagte afgørelser bilag G, at begrebet ”en berettiget forvent-ning” er en privatøkonomisk betragtning, og dermed ikke tilstrækkelig begrundelse til en dispensation. Der skal foreligge ganske særlige om-stændigheder.

3.3.58 Dette bekræftes af Naturklagenævnets afgørelse NKN-131-00096 (MAD 2008.486, bilag 8) hvor Odsherred Kommune (tidligere Drags-holm Kommune) har givet byggetilladelse til et sommerhus i et næsten fuldt udbygget sommerhusområde. Efter opførelse af sommerhuset konstateres det, at opførelsen er sket på naturbeskyttelseslovens § 3 be-skyttet areal.

Det anføres, at eftersom sagsøgte (kommunen) ikke har været opmærksom på problemstillingerne vedr. § 3-beskyttelsen, har sagsøgte ikke været i stand til at oplyse ejerne om forholdene. På den baggrund fremføres, at sommerhusejeren har været i god tro, da som-merhuset bliver opført, fordi der foreligger en byggetilladelse fra sagsøgte. På trods af disse omstændigheder træffer klagenævnet føl-gende afgørelse:

” Et flertal på 6 af nævnets medlemmer finder på denne baggrund ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde meddelelse af en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af byggeriet i mosen. Det for-hold, at ejeren har været i god tro ved opførelse af byggeriet, og at en fysisk lovliggørelse vil medføre et tab som følge af nedrivning af byggeriet og re-tablering af mosen, kan efter flertallets opfattelse ikke føre til et andet re-sultat.”

3.3.59 Endelig henvises til Naturklagenævnets efterfølgende oplysning:

” Det bemærkes, at spørgsmålet om kommunen (evt. andre) i denne sag har pådraget sig et erstatningsansvar, og om ejeren af ejendommen i givet fald vil kunne få dækket sine udgifter i forbindelse med retableringen, henhø-rer under domstolene”

3.3.60 Der kan heraf konkluderes, at såfremt sagsøgte gennem sig admi-nistrationspraksis ved Område 4 har givet anledning til, at ejeren af Adresse 1 med berettigelse kan hævdes at have været i god tro, er det ude-

55

lukkende en sag mellem sagsøgte og ejeren. Det kan aldrig vedkomme det formål, naturbeskyttelsesloven skal varetage.

Sammenfatning

3.3.61 Sagsøgte har fremsat påstand om, at ejeren af Adresse 1 har en berettiget forventning om at måtte bebygge ejendommen på trods af, at den er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

3.3.62 Der begrundes med en ældre dialog med Miljøministeriet, hvor Miljøministeriet accepterer at tidligere aftaleområder, herunder områ-det ved Adresse 1, kan udlægges som sommerhusområder. Dialogen hverken omhandler eller vedrører naturbeskyttelsesloven eller fritager områderne fra at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dertil kommer, at en henvisning til en afgørelse fra klagenævn vedr.

Lokalplan nr. 2 i 1995 er af Miljø- og Fødevareklagenævnet afvist som præce-densskabende for øvrige lokal-planområder. Sagsøger bestrider, at denne dialog eller resultatet heraf kan føre til berettigede forventninger om at måtte bebygge Adresse 1.

3.3.63 Afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra juni 2021 til juli 2022, som sagsøgte henviser til, er behandlet forud for Ankestyrelsens tilsynsafgørelse, der konkluderede, at sommerhusområderne er ulov-lige i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, og derfor truffet un-der andre forudsætninger end herværende sag, ligesom omstændighe-derne i herværende sag, bl.a. grundstørrelsen og beliggenheden i for-hold til omkringbeliggende sommerhuse, er forskellig. Det bestrides, at der kan foreligge berettigede forventninger om at måtte bebygge Adresse 1 med henvisning til de 12 tidligere afgørelser.

3.3.64 Sagsøgtes fortolkning af to tidligere afgørelser i Miljø- og Fødeva-reklagenævnet er efterfølgende af klagenævnet blevet berigtiget som ”direkte forkert” , og kan af denne årsag ikke give anledning til beretti-gede forventninger, ligesom udpegning af området ved Adresse 1 som aftaleområde ikke ifølge afgørelser i klagenævn er en planlægnings-mæssig forhistorie, der kan føre til berettigede forventninger om at måtte opføre bygninger på Adresse 1.

3.3.65 Ejeren er bekendt med, at matriklen er omfattet af naturbeskyttel-seslovens § 3, da det fremgår af ejerens byggeansøgning, og ejeren er bekendt med og forpligtiget sig til at overholde en på matriklerne hvi-lende tinglyst servitut, ”arealanvendelse: fredning” .

56

3.3.66 Der foreligger heller ikke andre omstændigheder, der med rette kan begrunde at ejerens forventninger til at måtte bebygge Adresse 1 kan være berettiget.

3.3.67 Det bestrides, at der foreligger berettigede forventninger om at måtte opføre bygninger på Adresse 1. I øvrigt ville berettigede for-ventninger ifølge naturbeskyttelsesloven og lovens vejledninger ikke være tilstrækkelig begrundelse for en dispensation fra naturbeskyttel-seslovens § 3 til at foretage tilstandsændringer i form af bebyggelse af Adresse 1.

3.4 Det gøres gældende at naturbeskyttelseslovens § 29a, stk. 1 og 2, er tilsidesat

Indledning

3.4.1 Habitatsdirektivet (direktiv 92/43/EØF), blev vedtaget af EU den 21.05.1992. Formålet med direktivet er at sikre bevarelsen af naturlige levesteder og vilde dyre- og plantearter i Europa. Det fokuserer især på beskyttelse af truede og sårbare arter og deres levesteder. De arter der nyder beskyttelse er opført i habitatdirektivets bilag IV, og benævnes derfor ofte ”bilag IV-arter” .

3.4.2 Direktivet kræver, at medlemslandene opretter og forvalter et net-værk af beskyttede områder, kendt som Natura 2000, som skal beskytte de vigtigste naturtyper og arter i Europa. I Danmark er direktivet im-plementeret gennem habitatbekendtgørelsen.

3.4.3 Det følger af habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, at der ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområ-der i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatsdirektivets bilag IV, litra a.

3.4.4 I naturbeskyttelsesloven er habitatsdirektivets bilag IV vedlagt som bilag 3.

3.4.5 Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 29, stk. 1: ”De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virk-ning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. ” og § 29, stk. 2: ”Yngle- eller rasteområder for de ar-ter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges ”.

57

3.4.6 I herværende sag er der specielt fokus på arterne markfirben og strandtudse.

Undersøgelse for bilag IV arter i §3-dispensation til bebyggelse af Adresse 1

3.4.7 Til sikring af at bilag IV arter ikke er påvirket af den opførte be-byggelse på Adresse 1 har sagsøgte gennemført den forpligtende un-dersøgelse af mulig forekomst af bilag IV arter som kræves ved lovlig-gørende dispensation efter naturbeskyttelsesloven § 3 til bebyggelse på Adresse 1.

3.4.8 Sagsøgte konkluderer, at:

” Arealet i denne dispensation ligger på den anden side af vejen fra nærme-ste Natura 2000-område, som er Ringkøbing Fjord og Område 5. Det er Kommunens vurdering, at lovliggørelsen ikke vil skade arter og na-turtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne. Det vurde-res også, at lovliggørelsen ikke hindrer opnåelse af gunstig bevaringsprog-nose for arterne eller naturtyperne”

3.4.9 Sagsøgtes påstand bestrides, idet det er sagsøgers opfattelse, at strandtudsens levested er påvirket af bebyggelse af Adresse 1 med ne-gativ bevaringsprognose til følge.

3.4.10 Videre konkluderer sagsøgte, at:

” På grundlag af gennemgang af databaser, faglig viden om arternes yng-leog rasteområder samt screening af kort vurderes det, at projektet ikke er i konflikt med beskyttelsen af bilag IV-arter og ikke vil skade yngle- eller ra-steområder for arterne”

3.4.11 Sagsøgtes påstand bestrides, idet det er sagsøgers opfattelse, at såvel markfirben som strandtudse er forstyrret med skadelig virkning for såvel arterne som bestandene, ligesom et på Område 4 beliggende, væsentligt yngle- og rasteområde for markfirben, og rasteområde for strandtudse er fjernet.

3.4.12 Som det fremgår, er disse arter strengt beskyttet, og det gælder uanset om de forekommer inden for eller uden for Natura 2000-områ-der. Sagsøgte har fremlagt 12 afgørelser om dispensation fra naturbe-skyttelseslovens § 3 fra perioden 14.01.2020 til 03.12.2021 (bilag G1 – G12). Alle er påklaget af Danmarks Naturfredningsforening til Miljø-og Fødevareklagenævnet. I 10 af afgørelserne har klagenævnet taget

58

stilling til sagsøgtes vurdering af forekomst af bilag IV arten markfir-ben. På trods af, at Miljø- og Fødevareklagenævnet oplyser at være til sinds at stadfæste sagsøgtes dispensationer, bliver 4 af de 10 afgørelser (MFKN 20/02656 (bilag G1), MFKN 20/02954 (bilag G2), MFKN 20/03137 (bilag G6) og MFKN 21/03156 (bilag G7)), hjemvist til fornyede undersøgelser for forekomst af markfirben i projektområderne. En så stor ”fejlprocent” for undersøgelse for forekomst af markfirben kan kun betyde, at sagsøgtes undersøgelser generelt set ikke har været fyldest-gørende.

3.4.13 På trods af at sagsøgte oplyser, at det på baggrund af Faglig rap-port nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser og sagsøgte Ringkøbing-Skjern Kommunes øvrige kendskab vurderes, at der kan være bl.a. markfirben og strandtudse i området, har sagsøgte ligesom i hervæ-rende dispensation til Adresse 1 udelukkende baseret sin vurdering på en skrivebordsundersøgelse, dvs. kigget på luftfotos, lavet opslag i databaser etc.

3.4.14 I sagsøgtes svarskrift forklares om de metoder sagsøgte har an-vendt ved vurderingen af bilag IV arter ved Adresse 1:

” I forbindelse med administrationen og vurderingen af påvirkning af tru-ede arter tager kommunen afsæt i observationer, som valideres af uvildige fagkyndige personer. I sagsbehandlingen anvendes Miljøstyrelsens regi-streringer suppleret med oplysninger fra naturbasen, hvortil kommunen har licens, og hvor fagkyndige bruger fotos til validering, hvilket kommu-nens sagsbehandlere således har adgang til”

3.4.15 På trods af sagsøgtes oplysning om, at faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser påpeger, at der kan være forekomst af markfirben og strandtudse i området, henholder sagsøgte sig til, at Mil-jøstyrelsens internetbaserede database arter.dk og den internet baserede naturbasen.dk ikke indeholder registrerede observationer af hverken markfirben eller strandtudse på eller i nærområdet til Adresse 1. Her-efter afviser sagsøgte, at de tilstandsændringer, der er et resultat af be-byggelse af Adresse 1, vil kunne beskadige eller ødelægge yngle eller rasteområder for bilag IV arterne.

3.4.16 Naturbasen er en portal for alle naturinteresserede, som gratis kan tilmelde sig Naturbasen og indberette observationer af dyr, planter og svampe på hjemmesiden i form af fotos med angivelse af tid og sted. Det er dog vigtigt at forstå, at Naturbasens grundlag hviler på frivilliges tilfældige indrapportering af observationer, og ikke f.eks. fyldestgø-rende videnskabelige undersøgelser, baseret på lovgivningskrav herom.

59

Derfor bliver Naturbasen aldrig et værktøj, der kan benyttes til at afvise forekomst af f.eks. markfirben eller strandtudse på en given lokalitet blot med henvisning til, at der ikke findes observationer herfra i Natur-basens database.

3.4.17 Sagsøgte oplyser, at også Miljøstyrelsens registreringer af dyrear-ter er lagt til grund for sagsøgtes vurderinger. Miljøstyrelsens registre-ringer ligger ligeledes på internet i databasen arter.dk. Også denne da-tabase opbygges af individuelle, tilfældige observationer fra privatper-soner og offentlige myndigheder. Der er heller ikke her tale om en sy-stematisk indrapportering.

Ligesom Naturbasen kan disse oplysninger give en bekræftelse af fund af f.eks. markfirben, hvis der foreligger en indrapportering fra en given lokalitet. De er derimod uanvendelige i forhold til kategorisk at afvise en forekomst blot med henvisning til, at der ikke i databasen ses nogle indrapporteringer.

3.4.18 Som forvaltningsmyndig af naturbeskyttelsesloven har sagsøgte en særlig forpligtigelse til at gennemføre de nødvendige og tilstrække-lige undersøgelser for at sikre, at afgørelser træffes på et fuldt oplyst grundlag. Denne forpligtelse har sagsøgte groft tilsidesat ved blot at gennemføre en simpel skrivebordsundersøgelse, der tilmed baserer sig på en uvidenskabelig og tilfældig samling af private observationer fra en database eller to, hentet fra internet.

Særlig om markfirben

3.4.19 I sagsøgtes svarskrift oplyses, at sagsøgte forud for byggeriet har konstateret, at der før grunden blev bebygget, ikke forekom blottede sand/-jordforekomster, som kunne opvarmes af solen, og hvor markfir-ben foretrækker at raste. Der er fremlagt et luftfoto fra 2016 som doku-mentation (bilag I). Luftfotoet er af dårlig kvalitet, hvorfor der frem-lægges et nyt luftfoto over området (bilag 47).

Det bestrides, at luftfo-toet dokumenterer, at der ikke er levemuligheder for markfirben. Luft-fotoet viser et åbent område med syd-og vestvendte solbeskinnede klit-ter med store pletter med ingen eller sparsom vegetation, specielt på den sydvendte skråning, hvor sommerhuset nu er beliggende.

Der skal i den forbindelse henvises til ”Håndbog om dyrearter på habitatdirekti-vets bilag IV – til brug i administration og planlægning” , som sagsøgte selv henviser til.

Her beskrives en række kerneelementer som kendeteg-ner velegnede markfirben habitater, som alle i større eller mindre grad er til stede på det viste luftfoto: Soleksponerede skråninger, partier med løs, veldrænet, soleksponeret jord, oftest af sandet eller gruset karakter, spredte småbuske eller anden lav vegetation, stendynger, grene og kvas, lav buskeller urtevegetation, samt løstdækkende lav busk- eller

60

urtevegetation. Det kan yderligere tillægges vægt, at området omkring Adresse 1 har en meget stor forekomst af hugorm. Hugormen er ikke en beskyttet bilag IV art, men den trives typisk i samme naturomgivel-ser som markfirbenet. Sagsøgtes forklaring, om at ejendommen Adresse 1 og dennes nærområde naturmæssigt er af en sådan karakter, at det ikke kan være levested for markfirben, må afvises.

3.4.20 Sagsøgtes undersøgelsesmetode, der ikke omfatter besigtigelse af området, men kun screening af kort og gennemgang af databaser, kan kun betegnes som mangelfuld. Det kan undre, når det påtænkes, at sagsøgte er fuldt bevist om markfirbenets betydning for muligheden af kunne udstede en retlig lovliggørelse af byggeriet gennem en naturbe-skyttelseslovens § 3 dispensation.

Der henvises til sagsøgte, Ringkø-bing-Skjern Kommunes udtalelse af Stilling 1 Person 9 til Avis den 09.11.2021 (bilag 55): ”For at kunne give dispensation må vi ikke kunne finde spor af markfirben. Markfirbenets yngle- og rasteområder må ikke blive påvirket negativt ”.

Person 9 ud-taler sig igen om samme emne i Avis den 03.06.2022 (bilag 56): ”Og så skal vi have styr på markfirbenene, at der ikke er nogen på grunden. ”

3.4.21 Specielt set i lyset af sagsøgtes oplysning i alle dispensationerne, også dispensationen til bebyggelse på Adresse 1: ”i det specifikke område har Ringkøbing Skjern Kommune haft særlig fokus på vurderingen af projek-tets påvirkning af markfirben ”, kan den overfladiske undersøgelsesme-tode undre. Med henvisning til en skrivebordsundersøgelse (luftfotos og databaser), konstaterer sagsøgte blot, at arterne ikke er til stede i projektområdet.

3.4.22 Dette er under ingen omstændigheder i overensstemmelse med den anbefaling, der fremgår af ”Håndbog om dyrearter på habitatdirek-tivets bilag IV – til brug i administration og planlægning (DMU)(2007)” , som sagsøgte ellers hævder ligger til grund for sin undersøgelsesme-tode. Håndbogen anbefaler hele 3 besøg i området i henholdsvis maj, juni og august:

” På arealer, som er mulige levesteder for markfirben, kan påvisning af ar-ten foregå på velegnede dage i perioden fra maj til september, men detalje-rede oplysninger vedrørende bestandsstørrelser og sikring af kerneelemen-ter på levestedet kræver grundige undersøgelser. For at konkludere, at markfirbenet ikke er til stede på et muligt levested for markfirbenet med fordelagtige kerneelementer, kræves ligeledes grundige undersøgelser i den nævnte periode”

61

og videre

” Registrering af markfirben er vanskelig og tidskrævende, fordi bestan-denne ofte er små, og arten forekommer pletvis inden for større arealer. Registreringen kræver derfor erfaring i forhold til artens behov og præfe-rencer. Fra begyndelsen til midten af maj er der stor sandsynlighed for at støde på voksne markfirben, som soler sig efter vinterdvalen.

Hvis der ikke ses markfirben under dette besøg, foretages der et besøg i midten til slut-ningen af juni, hvor markfirbenet eftersøges dels på solepladser, dels i be-voksningen, hvor de søger efter insekter. Man bør i denne forbindelse være meget opmærksom på puslen i bevoksningen.

Ses der heller ikke markfir-ben på andet besøg, eftersøges markfirbenet på et tredje besøg sidst i au-gust, hvor der på solrige, sparsomt bevoksede levesteder søges efter de ny-udklækkede unger. Der er ofte et underskud af velegnede solepladser i ef-tersommeren. I den forbindelse kan det være fordelagtigt at udlægge grene, brædder og dele af bildæk eller simpelthen blotlægge små jordflader.

Disse solesteder vil ofte tiltrække de nyklækkede unger”

3.4.23 Sårbarheden for markfirben ved bebyggelse på levestedet og van-skeligheden ved påvisning understrejes af markfirbenets levevis. Såle-des beskrives i håndbogen:

3.4.24 ”Den mulige bestandstæthed på gode levesteder er ofte omkring 10 dyr per 1.000 kvadratmeter. Dyrene lever i kolonier, som sjældent når op over stør-relser på 100 dyr per koloni ”.

3.4.25 og videre:

3.4.26 ”Markfirbenet har en forholdsvis lav spredningsevne, pga. sin størrelse og bestemte krav til levestedet. Det har desuden stor betydning for sprednin-gen, at yngle- og rasteområder er tæt forbundet. På velegnede levesteder er dy-rene stedfaste i forhold til deres levested. I den aktive periode bevæger de fleste individer sig mindre end 100 m væk fra udgangspunktet, og den højeste kon-staterede afstand er ca. 150 m ”

Sagsøgtes vurdering af biotopens egnethed som levested for markfir-ben

3.4.27 I dispensationen til bebyggelse på Adresse 1 henviser sagsøgte til håndbogens forklaring:

” Heri skriver DMU, at kendetegnene for yngleområder er, at de indehol-der solvendte skråninger med veldrænende, løse jordtyper og sparsom be-voksning. Disse solvendte skråninger er altafgørende for markfirbenet.

62

Ynglesuccessen er betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm, løs, veldrænet jord af gruset eller sandet karakter. Også for rasteområder frem-går det af rapporten, at det er afgørende, at der er mulighed for solbadning som fx sydvendte skråninger med bar jord eller sand”

3.4.28 Sagsøgte underbygger dette i sin forklaring til retten i svarskrift:

” Kommunen kunne i den forbindelse konstatere, at der, før grunden blev bebygget, ikke forekom blottede sand-/jordforekomster, som kunne opvar-mes af solen, og hvor markfirben foretrækker at raste og/eller lægge sine æg. Til illustration heraf fremlægges luftfoto fra 2016, hvoraf det fremgår, at grunden tværtimod fremstod med tæt vegetation og stedvist ret tilgroet (bilag I)”

(Min fremhævning)

og i en efterfølgende replik med bilag J ”Tolkning af luftfotos ift. bilag IV arter” , hvori det beskrives:

” De soleksponerede skråninger med bart sand/jord/grus er en forudsæt-ning for en koloni, men for at overleve og trives skal der være andre små typer levesteder, så der er mad, skjul, og overvintring. Eksempler: foto 1 (Hvid klit. Foto fra håndbog om bilag IV arter) er af en hvid klit. Denne type natur har skråninger af bart sand. Det er et rigtig godt habitat for markfirben” og under foto: ”En markering af den hvide klit langs kysten, som er markfirbens kerneområde”

(Min fremhævning)

3.4.29 Bilag J viser også et luftfoto af Adresse 1 hvor det beskrives, at:

Nedenstående er et højdekort af Adresse 1. Mod syd er der en nordvendt skråning, som ikke vil være attraktiv for markfirben” og ”Ud fra en søg-ning efter bart sand og god soleksponering, vurderede kommunen at der ikke lå gode yngleområder på Adresse 1”

(Min fremhævning)

3.4.30 Sagsøgte anfører i duplik, at ”kommunen redegør for hvilke kvalite-ter, et areal skal besidde for, at dette er egnet som yngle- eller rasteområde for markfirbenet. Dette sker bl.a. med henvisning til ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning ”” . Sagsøgte fortolker tilsyneladende håndbogens beskrivelser forkert. Håndbogen omtaler ikke nødvendighed af bar, synligt sand, men blot

63

”solvendte skråninger med veldrænede, løse jordtyper og sparsom bevoksning, typisk lave urter eller et løst dække af græsser ”. Det virker uforståeligt, når sagsøgte forudsætter, at der skal være bar, sandet jord, og derfor ude-lukkende kigger efter dette på luftfotos, som altafgørende grundlag for forekomat af markfirben.

3.4.31 Adskillige billeder fra Håndbogen (f.eks. bilag 64), Naturstyrel-sens Forvaltningsplan (bilag 65) og moniteringsrapporter fra Roskilde (bilag 66), Slagelse (bilag 67) og Vordingborg Kommune (bilag 68) be-kræfter forekomst af kolonier af markfirben på lokaliteter uden direkte synligt sand.

3.4.32 En forespørgsel på chatGPT (den internet baserede intelligente AI robot) bekræfter, at et levested for en bestand af markfirben ikke er be-tinget af direkte synligt sand (bilag 69, 70 og 71).

3.4.33 Sagsøgtes forklaring bestrides.

3.4.34 Sagsøgte henviser til foto af hvid klit (bilag J) fra ”Håndbog om bilag IV arter” . Sagsøger finder fotoet i ”Forvaltningsplan for markfir-ben” fra Naturstyrelsen (bilag 65, side 26). Sagsøgtes oplyser med hen-visning til billedet: ”Det er et rigtig godt habitat for markfirben ”.

Denne forklaring kan vanskeligt tages seriøst, når teksten til det omtalte bil-lede i forvaltningsplanen er: ”De store vest- og nordjyske klitområder inde-holder spredte, forholdsvist fåtallige markfirben-kolonier, og dyrene kan være meget svære at konstatere pga. den stadige blæst og de spredte forekomster ”.

Dertil kommer, at højdekortet af Adresse 1, som sagsøgte henviser til (bilag J), tydeligt viser, at netop hvor huset er bygget ses en tidligere syd/vestvendt skråning, som det også tidligere er oplyst af sagsøgte til bygherren (bilag 41): ”Endvidere er der midt på den lille grund en klit, som der ikke kan bygges på ”.

Denne syd/vest vendte solbeskinnede klittop med sparsom bevoksning er yderst velegnet som yngle- og rasteområde for markfirben. Endelig søger sagsøgte efter bart sand, hvilket ikke er en forudsætning for en koloni af markfirben.

Tværtimod ses et foto fra ”Forvaltningsplan for markfirben” (bilag 65, side 26), der er helt uden bart sand men alligevel omtales med ”Bakkede, strukturrige hedeområder med hedelyng og andre dværgbuske i forskellige alderstrin, spredt opvækst af fyrretræer, kvasbunker og soleksponeret sandjord er meget velegnede biotoper for markfirben ”.

Ved sammenligning er den beskrevne biotop ganske identisk med de forhold, der var på det sted på Adresse 1, hvor der nu er et hus opført. Se fotos i bilag 75.

3.4.35 Sagsøgtes forklaring i bilag J bestrides, idet der ikke er belæg for de mange anbringender, tværtimod.

64

3.4.36 Det er i øvrigt påfaldende, at sagsøgte i andre byggesager vedrø-rende nybygninger, foretager en omhyggelig besigtigelse af området for vurdering af forekomst af markfirben.

I en sag om opførelse af 4 hytter på et område udlagt til hyttebebyggelse hos DCU camping på Område 3 (bilag 91) gennemfører sagsøgte en besigtigelse og afvi-ser bebyggelse, da området efter sagsøgtes opfattelse er et sandsynligt ha-bitatområde for markfirben til trods for manglen af blottet sand og den store trafik af campinggæster.

I en anden sag om opførelse af et udhus på Adresse 16 (bilag 82), kun ca. 60 m fra herværende sags Adresse 1 og med meget identiske naturforhold uden bart sand, foretager sagsøgte en besigtigelse for at vurdere mulig forekomst af markfirben.

3.4.37 En undersøgelsesmetode med besigtigelse af lokaliteten, synes endog at være en ganske normal procedure for sagsøgte. Det fremgår af en artikel i Avis (bilag 57), hvor dagbladet stil-ler sig kritisk overfor Ringkøbing-Skjern Kommunes manglende besig-tigelse for vurdering af markfirben på de ejendomme, der allerede er bebygget, og hvor sagsøgte efterfølgende udsteder dispensationer fra naturbeskyttelseslovens § 3: ”Ved nybyggeri går vi altid ud og kigger, inden der bliver givet dispensation ”.

3.4.38 Da en afgørelse om en ulovlig bebyggelse skal vurderes som om byggeriet ikke har fundet sted, er det en uforståelig sondring af sagsøgte at foretage besigtigelse med visuel vurdering ved nybyggeri, men systematisk at undlade dette ved de allerede opførte sommerhuse, herunder Adresse 1, hvor sagsøgte ulovligt har udstedt byggetilla-delse uden hensyn til naturbeskyttelsesloven.

Det kan kun skyldes sagsøgtes ønske om at reducere omkostningerne ved udarbejdelse af det store an-tal dispensationer (mere end 600), eller ønsket om ikke at finde markfir-ben, da det i så fald vil betyde en fysisk lovliggørelse ved nedrivning af sommerhuset og retablering af området med et forventelig ganske stort erstatningskrav af ejeren mod sagsøgte til følge.

3.4.39 Endelig viser en dispensationssag, at sagsøgtes anvendelse af da-tabaser på ingen måde er troværdig: Sagsøgte udsteder dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til et sommerhus på Adresse 8 den 30.01.2020 (bilag 62). Ejendommen er beliggende i Lokalplan nr. 1, hvil-ket er samme lokalplanområde som Adresse 1. Dispensationen påkla-ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Danmarks Naturfredningsfor-ening (bilag 63). Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelse den 01.11.2021 og hjemviser dispensationen til fornyet behandling, da det

65

vurderes, at der kan forekomme markfirben i området. Den fornyede behandling hos sagsøgte resulterer i en ny dispensation fra naturbe-skyttelseslovens § 3 den 15.02.2022 (bilag 43) efter grundigere vurdering hos sagsøgte af forekomst af markfirben.

Sagsøgte gennemfører en be-sigtigelse i januar eller tidligt i februar, hvor markfirbenet ligger i dvale (se naturbasens observationer pr. uge henover året, bilag 86), hvorfor der ikke konstateres markfirben i området. En klagesag i Miljø- og Fø-devareklagenævnet (MFKN 21/04774, bilag 72) viser, at klagenævnet ikke godtager undersøgelser efter markfirben, når de ligger i dvale.

Desuden anvendes igen skrivebordsundersøgelser. Det fremgår af dis-pensationen, at sagsøgte har undersøgt miljøportalen og fugleogna-tur.dk (Licens A35/2016), der senere har skiftet navn og internetadresse til naturbasen.dk. Sagsøgte konstaterer, at der i fugleognatur.dk’s (na-turbasen.dk) database ikke er registreret markfirben indenfor en radius af 5 km fra sommerhusgrunden.

Som følge heraf konkluderer sag- søgte, at der ikke er forekomst af markfirben i området.

3.4.40 Det kan i den forbindelse oplyses, at Adresse 1 er beliggende blot 600 meter fra Adresse 8. Og ved Adresse 1 har sagsøger på-vist forekomst af markfirben over en årelang periode, og endda doku-menteret dette ved fotos, som dog ikke har indrapporteret fundene til naturbasen.dk. Det er der tilsyneladende heller ikke andre der har. Men det kan ikke anvendes som bevis for, at der ikke er forekomst af mark-firben. Det må på baggrund heraf konkluderes, at Naturbasen ikke er et egnet værktøj til afvisning af forekomst af markfirben.

3.4.41 Det forklares også i ovennævnte dispensation, at sagsøgte har an-vendt miljøportalen. Fra miljøportalens underliggende database ar-ter.dk ses, at der er adskillige fund af markfirben inden for den 5 km ra-dius, hvor sagsøgte påstår, at der ikke ses fund af markfirben (bilag 44). Det er endda sagsøgte selv, der har indrapporteret flere af observatio-nerne.

3.4.42 Forelagt oplysningen forklarer sagsøgte: ”Det medgives, at det fejl-agtigt er anført, at der ikke er registret markfirben indenfor en radius af 5 km fra sommerhusgrunden, da afstanden til den nærmeste observation retteligt er ca. 600-700 m. Det ændrer dog ikke på kommunens vurdering af, at Adresse 8 ikke havde karakter af et yngle- eller rasteområde, og det har heller in-gen betydning for nærværende sag ”.

3.4.43 Sagsøger medgiver, at det ikke har direkte betydning for nærvæ-rende sag, men det skaber alvorlig tvivl om tiltroen til sagsøgtes vurde-ringsmetoder og oplysninger.

66

Sagsøgers observationer af markfirben ved Adresse 1

3.4.44 Sagsøger har bopæl på den til Adresse 1 nabobeliggende helår-sejendom Adresse 15. Sagsøger og dennes ægtefælle, der begge er pen-sionister, har beboet Adresse 15 siden 2010, og har derfor særlige forud-sætninger for at være vidende om dyrelivet i området.

3.4.45 Sagsøger og dennes ægtefælle bekræfter, at der har været mark-firben i området i al den tid sagsøger har boet på stedet. Efter anlæg-gelse af herværende sag, har sagsøger fundet det ønskeligt at fotodoku-mentere tilstedeværelsen af markfirben ved Område 4.

Der er fremlagt foto af solbadende markfirben på terrassen ved Adresse 15 og et dødt firben ved opkørslen til Adresse 1 i bilag 9, video af fouragerende markfirben på græsareal ved Adresse 15 (bilag 46), foto af et juvenilt (ungt), rastende markfirben i bilag 73 samt foto af ihjelkørt firben ved opkørslen til Adresse 1 i bilag 88.

Specielt at bilag 73 viser et yngre ek-semplar bekræfter, at der er tale om en etableret, ynglende bestand, når der i området forekommer markfirben i flere udviklingsstadier.

3.4.46 Da sagsøgte har stillet tvivl om der er tale om markfirben, når de ikke er validerede, har sagsøger efterfølgende indberettet to af observa-tionerne til naturbasen.dk, hvorefter observationerne er blevet eks-pertvalideret (bilag 85).

3.4.47 Det gøres gældende, at området ved Adresse 1 udgør et veleg-net habitat for markfirben og specielt den uforstyrrede syd/vestvendte, solbeskinnede klittop af løs, porøs sand og lav vegetation, hvor som-merhuset Adresse 1 nu er beliggende, udgjorde et af Område 4's bedste og mest uforstyrrede raste- og yngleområde for markfirben. Videre gø-res det gældende, at en omfangsrig fotodokumentation af markfirben i forskellige udviklingsstadier bekræfter, at der er tale om en koloni af markfirben i området. Sagsøgtes påstand om, at sagsøger har fundet en enlig strejfer afvises.

3.4.48 Det er fotodokumenteret og ubestridt, at der forefindes en popu-lation af markfirben ved Adresse 1 og i dennes nærområde. Sagsøgtes manglende eller i bedste fald sløsede undersøgelse må anses for at være utilstrækkelig, og den vil aldrig kunne tilsidesætte faktiske fund af markfirben ”i marken” , som sagsøgeren har udført.

Særligt om strandtudse

3.4.49 I den lovligørende dispensation til den opførte bebyggelse på Adresse 1, konstaterer sagsøgte: ”En række dyr og planter, der er omfattet af

67

habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller spora-disk opholdssted i området” . Videre konstateres det: ”På baggrund af Faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Ringkøbing-Skjern Kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være …….. strandtudse…… i lokalområdet” . Endelig konstateres det om evt. forekomst af strandtudse: ”Der kan forekomme padder i områdets vandhuller og fugtige are-aler. Da der ingen vandhuller eller fugtige arealer er på arealet, vil projektet ikke påvirke paddernes yngle- eller rasteområder ”.

3.4.50 Sagsøgte gør sig skyldig i en direkte fejlkonklusion, tilsynela-dende grundet sagsøgtes manglende viden om strandtudsens levevis og/eller den overfladiske vurderingsmetode, der udelukkende er base-ret på skrivebordsarbejde bestående af kig på luftfoto og opslag i data-baser.

3.4.51 Sagsøgtes konstatering af, at der ingen vandhuller eller fugtige arealer er på Adresse 1, er ikke en tilstrækkelig begrundelse for, at projektet ikke vil påvirke områdets strandtudsers yngle- eller rasteom-råder, da rasteområdet og overvintringsområdet ikke er vandhullerne, men det tilstødende klitområde med løst og tørt sand.

3.4.52 Det fremgår af litteraturen, bl.a. ”Strandtudse, biologi og forvalt-ning” (bilag 76) og ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV arter” , at der langs den jyske vestkyst findes 20 til 50 lokaliteter af ar-ten ”strandtudse” . hovedsagelig i klitheden. Yngleområder i klitheden er typisk lavvandede, ofte temporære vandsamlinger eller hvor klithe-den går over i fugtige lavtliggende engarealer.

Som overvintringsbiotop foretrækker arten tørre sandede eller grusede områder, hvor den graver sig 60-120 cm ned. Hvor yngleområdet er f.eks. en stor strandeng, vil føde- og overvintringsområdet typisk være i den bagvedliggende in-denlands kystskrænt.

3.4.53 Område 4 danner en karakteristisk skrænt med afvandet, sandet klithede, der mod nord, øst og syd går direkte over i et sumpet engareal mod Ringkøbing Fjord (bilag 37). Natura 2000 engområdet med små-søer og oversvømmede engarealer danner et perfekt yngleområde for strandtudse. Da den § 3 naturbeskyttede skrænt ved Område 4 samtidig udgør et perfekt raste- og overvintringsområde, er det samlede område med helt optimale levebetingelser for strandtudsen.

3.4.54 Sagsøgte har oplyst (bilag J), at der syd for Område 4 de seneste år er sket en forsumpning af en mark, som potentielt kunne være et fint le-vested for strandtudse. Der er ikke pløjet siden 2016 og der ses tem-porære vandflader. Den slags nye lave vandflader er gode yngleområ-

68

der for strandtudse. De er ikke groet til og får rigeligt med sol. Marken er også et rasteområde, da marken ikke er groet til, og vegetationen de fleste steder er lav. Sagsøger forstår oplysningen således, at sagsøgte mener, forsumpningen er opstået efter opførelse af bebyggelse i 2017/18

på Adresse 1, hvorfor strandtudsen også er kommet til området efter opførelse af bebyggelsen. Videre forstås det, at strandtudsen også har rasteområde og vinterhi på engarealet.

3.4.55 Sagsøgtes oplysninger bestrides. Sagsøger, der har haft bopæl på Adresse 15 siden 2010, har i alle årerne haft udsigt til en mindre sø på det område, sagsøgte oplyser er forsumpet efter 2017. Dette bekræftes af et foto fra 2012 af skestorke ved søen (bilag 93) og foto fra 2013 af bramgæs ved søen (bilag 94).

Som det fremgår af nedenstående kapitel, er det dog ikke søen, men den L-formede kanal på engen, der er det pri-mære yngleområde for strandtudsen. I alle forårsmånederne efter 2010 har sagsøger oplevet strandtudsens karakteristiske ”sang” i yngletiden. Endelig er sagsøgtes forklaring om rasteområde på engarealet ikke i overensstemmelse med ovennævnte faglitteraturs oplysninger om strandtudsens velegnede rasteområder.

Oplysningen er heller ikke i overensstemmelse med de fotos som sagsøger kan fremvise af rastende strandtudser ved Område 4's skrænter (se nedenstående kapitel).

3.4.56 Opførelse af sommerhus på Adresse 1 har omfattet fjernelse af en væsentlig del af Område 4's skrænt (bilag 78) for at anlægge indkørsel og parkeringspladser. Derved er et af strandtudsens naturlige rasteom-råder ødelagt med skadelig virkning for bestanden ved Område 4 og det tilstødende NATURA2000 område.

Sagsøgers observationer af strandtudse ved Adresse 1

3.4.57 Sagsøger har bopæl på den til Adresse 1 nabobeliggende helår-sejendom Adresse 15. Sagsøger og dennes ægtefælle, der begge er pen-sionister, har beboet Adresse 15 siden 2010, og har derfor særlige forud-sætninger for at være vidende om dyrelivet i området.

3.4.58 Sagsøger og dennes ægtefælle bekræfter, at der har været strandt-udser i området i al den tid, sagsøger har boet på stedet. Strandtudsens primære yngleområde er den L – formede kanal, der ligger i NA-TURA2000 engområdet umiddelbart øst for Adresse 1 (luftfoto, bilag 79), ligesom flere øvrige vådområder også kan tænkes at udgøre et yng-leområde. Strandtudsens rasteområde, som benyttes i dagtimerne, skal være tør, sandet jord. Specielt om vinteren er det en betingelse, at strandtudsen kan nedgraves, så den befinder sig i et frostfrit område. Strandtudsen graver sig ned om dagen ved skrænten ved Område 4, og

69

ved overvintring graver den sig dybere ned i skrænten for at ligge frost-frit i dvaleperioden, hvilket bekræfter skrænten som værende et rasteo-mråde for Strandtudsen. Denne klitskrænt, som ligger nærmest strandt-udsens yngleområde, er delvis fjernet ved Adresse 1, da projektet in-kluderer en 2 ”bilers bred” flisebelagt indkørsel (foto, bilag 78).

3.4.59 Efter anlæggelse af herværende sag, har sagsøger fundet det øn-skeligt at fotodokumentere tilstedeværelsen af strandtudse ved Område 4 (bilag 9), og der er yderligere fremlagt et foto af strandtudse ved Adresse 15. (bilag 77).

3.4.60 Da sagsøgte har stillet tvivl om artsbestemmelse, såfremt obser-vationer ikke er validerede, har sagsøger efterfølgende indberettet tre observationer fra Område 4 af strandtudse til naturbasen.dk, hvorefter observationerne er blevet ekspertvalideret (bilag 84).

3.4.61 Det er fotodokumenteret og ubestridt, at der forefindes en popu-lation af strandtudse ved Adresse 1 og i dennes nærområde. Sagsøgtes manglende eller i bedste fald sløsede undersøgelse må anses for at være utilstrækkelig, og den vil aldrig kunne tilsidesætte faktiske fund af strandtudse ”i marken” , som sagsøgeren har udført.

Det er heller ikke skrivebordsstudier, der anbefales i ”Håndbog om dyrearter på habitat-direktivets bilag IV – til brug i administration og planlægning” hvor det selv ved den anbefalede undersøgelse ”i marken” anføres: ”sikker påvis-ning af, at strandtudsen forekommer i et område, er ikke altid mulig, da der fx kan være tørre år, hvor tudserne slet ikke kvækker ” og ”eftersøgningen af strandtudser er specialistarbejde ”.

3.4.62 Som forvaltningsmyndighed af naturbeskyttelsesloven har sagsøgte en særlig forpligtigelse til at gennemføre de nødvendige og til-strækkelige undersøgelser til at sikre, at afgørelser træffes på et fuldt oplyst grundlag. Den forpligtelse har sagsøgte tilsidesat i de undersø-gelser, der ligger til grund for en dispensation fra naturbeskyttelseslo-vens § 3 til den fjernelse af en væsentlig del af Område 4's skrænt, der er resultatet af den opførte bebyggelse.

3.4.63 Det er ubestridt at bebyggelsen af Adresse 1 har påvirket strandtudsens levevis i området.

Sammenfatning

3.4.64 Sammenfattende konkluderes, at sagsøgtes undersøgelsesmeto-der har været utilstrækkelig.

70

3.4.65 En fejlagtig vurdering af, at en velegnet biotop som levested for markfirben skal indeholde tydelige partier af bart sand, har betydet, at egentlige undersøgelser ”i marken” , som kunne have bekræftet fore-komst af markfirben, er undladt.

3.4.66 En fejlagtig vurdering af, at der ikke findes vandhuller på Adresse 1, har betydet, at egentlige undersøgelser ”i marken” , som kunne have bekræftet forekomst af strandtudse, er undladt.

3.4.67 Observationer foretaget af sagsøger, der er bosiddende i området viser, at de fredede bilag IV arter markfirben og strandtudse har koloni-aliseret sig på og omkring ejendommen Adresse 1. Observationerne er fotodokumenteret.

3.4.68 Observationerne viser også, at opførelse af sommerhus med tilhø-rende udendørs faciliteter samt den efterfølgende menneskelige aktivi-tet, har resulteret i en tilstandsændring for området i strid med naturbe-skyttelseslovens § 29 a, stk. 1 og 2, hvilket udelukker dispensation efter § 65, stk. 2, jf. habitatdirektivet.

3.4.69 Det gøres gældende, at der ikke kan gennemføres en lovlig retlig godkendelse af bebyggelsen på Adresse 1 gennem dispensation fra na-turbeskyttelsens § 3 på det grundlag.

3.5 Det gøres gældende, at naturbeskyttelseslovens § 8 er tilsidesat

Manglende dispensation til tilstandsændring på Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2 iht. naturbeskyttelseslovens § 8

3.5.1 Det gøres gældende, at ejendommen Adresse 1 er omfattet af na-turbeskyttelsesloven § 8, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 3, der foreskriver et forbud mod ændring i tilstanden af klitfredet arealer.

3.5.2 Af den i bilag 10 tinglyste servitut af 15.10.1936 fremgår det, ejen-dommen var udtaget af fredning. Fredningen blev pålagt af den davæ-rende Sandflugtskommission, der blev nedlagt i 1961, hvorefter regule-ring af kommissionens ansvarsområde blev indskrevet i lov om sand-flugtens bekæmpelse af 25.03.1961. Ved vedtagelse af lov om naturbe-skyttelse af 01.07.1992 blev arealer, der er klitfredede efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse indskrevet i lovens § 8, stk. 1:

” Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, her-under etableres hegn, eller placeres campingvogne og lign., og arealerne

71

må ikke afgræsses. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.”

og § 8, stk. 2, nr. 3:

” Følgende arealer er klitfredede: 3) arealer, der er klitfredede efter den tid-ligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse”

3.5.3 Byggetilladelsen har afstedkommet et sommerhusbyggeri, der har resulteret i en tilstandsændring, der ikke er tilladt efter naturbeskyttel-seslovens § 8. Byggetilladelsen er derfor ikke alene meddelt i strid med naturbeskyttelseslovens § 3, men også lovens § 8. Det fremgår af § 37 stk. 2:” Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse, må der ikke foretages no-get, som strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser, jf. dog § 50 a ”. Den tinglyste adkomst, der påhviler matriklerne på ejendommen Adresse 1, må henregnes til en sådan offentlig bekendtgørelse.

3.5.4 Der kan ikke gives dispensation til lovens § 8 i medfør af lovens § 65, stk. 2, hvorfor en retlig lovliggørelse af denne grund heller ikke kan finde sted. Af naturbeskyttelseslovens § 65 a fremgår det, at det alene er miljøministeren, der kan gøre undtagelserne til bestemmelsen i § 8, hvorfor kompetencen ikke ligger hos sagsøgte.

3.5.5 Da sagsøgte bliver gjort opmærksom på, at sagsøgtes byggetilla-delse strider mod naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3 (bilag 29) ret-tes der henvendelse til Kystdirektoratet i sagen i et forsøg på at få servi-tutten ophævet, hvilket Kystdirektoratet ikke har imødekommet (bilag 32). Servitutten er fortsat gældende og skal respekteres.

Samtidig oply-ser Kystdirektoratet, at ”I denne sag ligger området inden for §3 natur, hvor kommunerne er myndighed ”, hvilket er i overensstemmelse med naturbe-skyttelseslovens §73 stk. 1.: ”Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestem-melser ”, og videre i naturbeskyttelseslovens §73, stk. 5.: ”Tilsynsmyndig-heden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning ”.

3.5.6 Da Kystdirektoratet henviser til, at det er sagsøgte, der er forvalt-ningsmyndighed på området, og da sagsøgte ikke har foretaget sig yderligere efter kystdirektoratets svar, retter sagsøgers ægtefælle Vidne 1 fornyet anmodning til sagsøgte den 29.09.2022 (bilag 33) i sagen: ”Ringkøbing-Skjern Kommune anmodes om at træffe afgørelse om, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune agter at lovliggøre forholdet ”. Sagsøgte svarer den 11.11.2022 (bilag 34): ”Vi har nu undersøgt sagen og henholder os til det svar, som Kystdirektoratet har sendt til Ringkøbing-Skjern

72

Kommune i mail af 19. juni 2019. Det fremgår heraf, at Kystdirektoratet er myndighed inden for klitfredningslinien og strandbeskyttelseslinien, samt at de konkluderer, at ejendommen Adresse 1 ikke ligger indenfor hverken klitfred-ning eller strandbeskyttelse, og hører derfor ikke under Kystdirektoratets myn-dighedsområde. Hvis du har yderligere spørgsmål i sagen, henviser vi til Kyst-direktoratet ”.

På trods af, at Kystdirektoratet tidligere har oplyst sagsøgte, at det er sagsøgte selv, der har myndighedskompetencen, og at sagen relaterer sig til § 3 natur, og derfor må formodes at skulle ind-drages i en evt. dispensationssag i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3, afviser sagsøgte at foretage sig noget.

3.5.7 Sagsøgte kan ikke frasige sig myndighedskompetencen og pligten til at sikre fredningsbestemmelser overholdt. Dette strider mod, at sagsøgte har udstedt lovliggørende dispensation efter naturbeskyttel-seslovens § 3 til det allerede opførte byggeri.

3.5.8 For yderligere vurdering af sagen henvises til ”Vejledning om na-turbeskyttelseslovens §3-beskyttede naturtyper (bilag 61), afsnit ”4.1.4 Dispensation til ændringer i forhold til § 3 inden for fredede områder” :

” Nogle fredninger medfører en yderligere regulering af anvendelsen af § 3-områderne, f.eks. forbud mod gødskning på eller omlægning af arealer, der hidtil har været gødsket eller omlagt. Andre fredninger fastslår blot områdernes status i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3.

Ændring af tilstanden af et § 3-område kræver som alt overvejende hoved-regel dispensation fra denne bestemmelse, uanset at området også er fre-det, så der tillige skal dispenseres fra fredningen. Ansøgning om ændring af områdets tilstand skal derfor behandles både af kommunen som § 3-myndighed og ofte også af fredningsnævnet. Også plejetiltag i overens-stemmelse med en fredning, der indebærer en ændring af tilstanden af et § 3-område, vil kræve en dispensation fra denne bestemmelse (Se afsnit 3.6.26 om naturpleje)”

3.5.9 Der foreligger ikke nogen dispensation fra fredningen.

3.5.10 Det er ubestridt, at der påhviler ejendommen Adresse 1's to ma-trikler en tinglyst servitut, der omtaler arealanvendelsen som ”fred-ning” , og afviser bebyggelse af enhver art på arealet. Det er ligeledes ubestridt, at servituttens fredningsbestemmelser efter nedlæggelse af sandflugtskommissionen i 1961 blev indskrevet i lov om sandflugtens bekæmpelse af 25.03.1961. Ved vedtagelse af lov om naturbeskyttelse af 01.07.1992 blev arealer, der er klitfredede efter den tidligere lov om

73

sandflugtens bekæmpelse indskrevet i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr. 3.

3.5.11 Sagsøger fastholder, at der påhviler ejendommen Adresse 1, be-stående af Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2 en § 8 fredning efter naturbeskyt-telsesloven, og at denne i øvrigt er tinglyst på ejendommen.

3.5.12 Da Kystdirektoratet ikke har ønsket at annullere deklarationen, hvis det overhovedet ville være muligt, da den nu er indført i naturbe-skyttelseslovens § 8, er den fortsat gældende, og skal respekteres. Fami-lien Navn har ladet ejendommen ligge uberørt af bebyggelse siden overtagelsen i 1985, hvor Person 2 overtager ejendommen og be-kræfter i skødet, at ville overholde fredningsbestemmelsen (bilag 80). Da nuværende ejer af Adresse 1 ved arv overtager ejendommen i 2009, erklærer ejeren, at vil overholde deklarationen. (bilag 40).

3.5.13 Sagsøgte kan ikke frasige sig myndighedskompetencen og plig-ten til at sikre frednings-bestemmelser overholdt. Dette strider mod lov-ligheden af sagsøgtes dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til det allerede opførte byggeri.

Manglende dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til udlæg af vej

3.5.14 Dertil kommer, at byggetilladelsen er givet til et sommerhusbyg-geri over skelgrænsen mellem ejendommens to Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2, hvilket ikke er lovligt jf. byggeloven. Derfor foretages efterfølgende en arealoverførsel (bilag 38) mellem de to matrikler, som begge er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 8. Det gøres gældende, at denne are-aloverførsel, som er en forudsætning for, at byggeriet er lovligt, ikke er tilladt jf. naturbeskyttelseslovens § 8. stk. 1: ”Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. ”.

3.5.15 Ved arealoverførslen bliver Matrikel nr. 1 uden adgang til offent-lig vej, hvilket ikke er lovligt jf. lov om udstykning § 18. Derfor udlæg-ges 120m2 vej på Matrikel nr. 2 som adgangsvej mellem Matrikel nr. 1 og offent-lig vej. Den udlagte vej går over områdets højeste klittop. Der er imid-lertid ikke meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til den udlagte vej, hvilket er en forudsætning for arealomlægningen, idet der skal være adgang til offentlig vej fra en matrikel, og adgangen må ikke være midlertidig, jf. Lov om udstykning § 18 (bilag 39).

3.5.16 Da den udlagte vej er en forudsætning for, at arealomlægningen er lovlig, og da areal-omlægningen er en forudsætning for, at sommer-

74

husbyggeriet er lovligt, gøres det gældende, at den manglende dispen-sation fra naturbeskyttelsens § 3 til udlæg af vej er hindrende for lovlig-heden af sagsøgtes lovliggørende dispensation til anlæg efter 1992 på Adresse 1.

Afslutning

3.5.17 På baggrund af ovenstående lægges det til grund, at sagsøgte ikke har foretaget en sådan hensynsafvejning af den beskyttede klit-hede som foreskrevet i naturbeskyttelsesloven og Vejledningerne hertil.

3.5.18 Sagsøgte er ikke fremkommet med ”særlige omstændigheder” , der vil kunne berettige en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, og sagsøgtes vurdering af, at bebyggelsen på Adresse 1 ikke har for-rykket naturtilstanden i området kan ifølge fremlagte afgørelser ved Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke begrunde en dispensation.

3.5.19 Berettigede forventninger er ikke i sig selv tilstrækkelige til at opnå dispensation fra naturbeskyttelsens § 3, og i øvrigt har sagsøgte ikke påvist, at der skulle foreligge legitime berettigede forventninger hos ejeren, om at måtte opføre nævnte bebyggelse.

3.5.20 Videre har sagsøgte ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser vedrørende bilag IV-arter, og det må konstateres ud fra sagsøgers ob-servationer, at der er bilag IV-arter tilstede i og omkring Adresse 1, hvorfor den af sagsøgte meddelte lovliggørende dispensation alene af denne årsag er ulovlig og ugyldig, også for det tilfælde, at der skulle fo-religge ”særlige omstændigheder” eller ”berettigede forventninger” , der ville kunne berettige en dispensation.

3.5.21 Endelig er byggetilladelsen også i strid med naturbeskyttelseslo-vens § 8, hvorefter en meddelt lovliggørende dispensation til lovens § 3, ikke lovliggør byggeriet.

3.5.22 Det gøres gældende, at de fremlagte anbringender 2-5 vil, hvis de enkeltvis eller samlet tiltrædes af Retten, betyde, at den lovliggørende dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til anlæg opført på ejen-dommen Adresse 1, Område 6, By 1, Matrikel nr. 2, er ulovlig og ugyldig. …”

Ringkøbing-Skjern Kommune har i sit påstandsdokument anført:

”…

75

3. ANBRINGENDER - AFVISNINGSPÅSTANDEN

NBL § 86 bestemmer, hvem der kan klage til Miljø- og Fødevareklage- nævnet over kommunens afgørelser efter loven. Udover adressaten for afgørelsen og ejeren af den berørte ejendom, er kun offentlige myndig- heder og forskellige foreninger mv. klageberettigede. Naboer er ikke klageberettigede efter loven. Det betyder således også, at sagsøgeren ikke var klageberettiget ift. dispensationen (bilag 4).

Det følger af NBL § 88, at afgørelser efter loven kan indbringes for dom-stolene inden for en frist på 6 måneder. Bestemmelsen regulerer ikke, hvem der er søgsmålsberettigede, men det antages, at manglende klage-ret efter § 86 ikke i sig selv udelukker, at der kan foreligge søgsmålsret.

Det må derfor bero på en selvstændig vurdering, om sagsøgeren har en så væsentlig, individuel og konkret interesse i det spørgsmål, som kom-munen har taget stilling til i den anfægtede dispensation, at der forelig-ger søgsmålsret.

Om en sådan interesse foreligger, beror ikke på en abstrakt vurdering, men må nødvendigvis vurderes i forhold til den konkrete afgørelse og hjemmelsgrundlaget herfor, dvs. NBL §§ 3 og 65, stk. 2, samt habitatbe-kendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af stævningen, at sagsøgerens primære interesse i søgsmå-let er en fjernelse af Adresse 1, som efter sagsøgerens opfattelse er til skade for sagsøgerens udsigt qua ”direkte udsyn til sommerhuset ” og til gene for sagsøgeren qua ”den store menneskeaktivitet som følge af ud-lejning ”.

Sagsøgerens interesse i sagen angår således ikke som sådan naturbe-skyttelsen, men er et udtryk for et ønske om på den ene eller anden måde at forhindre byggeri af et sommerhus på naboejendommen. Sagsøgerens tilgang hertil har fra sagens start været potentielle ind-bliksgener og gener fra støj og øget trafik fra det nye sommerhus på na-bogrunden, jf. den indledende korrespondance fra april 2017 til foråret 2018 (bilag 11, 50, 12 og B).

Konstateringen af, at der i sagen kunne være en mulig § 3 problemstil-ling, jf. korrespondancen fra maj til september 2018 (bilag 15-27), æn-drer ikke på, at sagsøgerens interesse i sagen er at få fjernet det som-merhus, som sagsøgeren fra sagens start i 2017 og længe før § 3 spørgs-målet opstod, som nabo har fundet meget generende (indblik, ”be-luring” , trafik osv., altså typiske naboindsigelser).

76

Sådanne nabointeresser varetages ikke ved behandling af dispensa-tionsansøgninger efter NBL § 3. Det fremgår eksplicit af afs. 3.7.3 i Mil-jøstyrelsens Vejledning om naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttede naturtyper (december 2019), hvor det anføres:

” 3.7.3 Nabointeresser skal ikke varetages I vurderingen af dispensationsansøgninger indgår en bedømmelse af om-rådets nærmere naturmæssige værdi. Heri kan indgå ikke blot en biologisk bedømmelse, men f.eks. også landskabelige eller kulturhistoriske hensyn kan tages i betragtning, jf. naturbeskyttelseslovens § 1. Derimod er gene-relle nabointeresser ikke omfattet af de hensyn, der skal varetages. ……”

Hensyn vedrørende sikring imod indbliks- og skyggegener, samt hen-syn vedrørende bebyggelsens omfang og placering, herunder til sagsø-gerens udsyn, og hensynet til områdets anvendelse, herunder mulighe-den for anvendelse til sommerhus med mulighed for udlejning, vareta-ges derimod af byggeloven og planloven. Med udgangspunkt heri blev Lokalplan nr. 1 vedtaget i 1995 (bilag A). Byggetilladelsen til Adresse 1 fra maj 2017 (bilag 1), blev udstedt på grundlag heraf.

De hensyn og betragtninger, som efter sagsøgerens opfattelse er tilside-sat ved opførelsen af sommerhuset på Adresse 1, varetages således ikke af NBL, men af byggeloven og planloven, samt den for området gældende lokalplan.

Disse hensyn kan derfor ikke påberåbes til støtte for, at sagsøgeren skulle have en væsentlig, individuel interesse i et søgsmål vedrørende kommunens dispensation fra NBL § 3, stk. 2.

I tilslutning hertil henvises der for det første til, at såvel Planklagenæv-net som Byggeklageenheden begge afviste, at sagsøgeren havde en in-dividuel og væsentlig interesse og dermed partsstatus i de indgivne klager over byggetilladelsen til Adresse 1 efter henholdsvis planloven og byggeloven (bilag C og D). Det kan således lægges til grund, at sagsøgeren i forhold til byggeriet på Adresse 1 end ikke havde parts-status efter den lovgivning, som netop varetager sagsøgerens interesser som nabo.

Hvis en grundejer ikke anses som part og klageberettiget efter plan-og/eller byggeloven, vil den pågældende normalt heller ikke være søgs-målsberettiget efter disse love. Det er derfor tvivlsomt, om sagsøgeren

77

ville havde været søgsmålsberettiget i en sag om Adresse 1's overens-stemmelse med plan og/eller byggeloven, selv om disse regler også va-retager nabointeresser.

Der henvises for det andet til, at sagsøgerens primære anbringender til støtte for ugyldighedspåstanden - i modsætning til de oprindeligt frem-satte indsigelser – angår synspunkter om områdets særlige naturværdi og om risikoen for beskadigelse af yngle- og rasteområder for bilag IV arter. Disse hensyn og interesser er relevante i klagesager efter NBL, men varetager ikke nabohensyn, og sagsøgerens påberåbelse heraf kan ikke begrunde, at sagsøgeren har søgsmålskompetence under sagen.

En accept af søgsmålskompetence ift. kommunens § 3 dispensation af de af sagsøgeren påberåbte grunde, ville i realiteten være udtryk for en omgåelse af planlovens klage- og søgsmålsfrister, som sagsøgeren ikke iagttog, da sagsøgeren i maj 2017 blev bekendt med byggetilladelsen.

Sagsøgerens henvisning til ”en stor og beskyttelsesmæssig interesse i natur og miljø i området” kan heller ikke begrunde en søgsmålskompe-tence for sagsøgeren. Der er tale om en overordnet og generel interesse i, hvornår der kan hhv. ikke kan meddeles dispensation fra NBL § 3, som ikke adskiller sig fra den interesse, som andre borgere har heri, jf. den i stævningen påberåbte dom i MAD 2010.2680 B.

Den anlagte retssag skal derfor afvises som følge af manglende søgs-målskompetence.

4. ANBRINGENDER - FRIFINDELSESPÅSTANDEN

4.1 Overordnede bemærkninger

Det gøres overordnet gældende, at Ringkøbing-Skjern Kommunes dis-pensation af 7. februar 2023 fra NBL § 3, stk. 2, jf. § 65, stk. 2, er lovlig og gyldig. Afgørelsen blev truffet efter forudgående gennemgang og undersøgelser af de relevante forhold og på et oplyst grundlag.

Ringkøbing-Skjern Kommune har lagt til grund, at Adresse 1 er omfat-tet af NBL § 3, stk. 2, og har med rette vurderet, at der i sagen er tale om et sådan særligt tilfælde, at det kan begrunde en lovliggørende dispen-sation til det opførte sommerhus med tilhørende udhus og terrasse mv., jf. NBL § 65, stk. 2.

Dispensationen er heller ikke i strid med de internationale forpligtelser, som skal indgå ved administrationen af dispensationer efter NBL § 65,

78

stk. 2, herunder i relation til Natura 2000 eller beskyttede dyrearter (bi-lag IV arter), jf. habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.

Disse overordnede bemærkninger uddybes i det følgende.

Hvis retten måtte finde grundlag for at tilsidesætte kommunens afgø-relse, gøres det gældende, at det i givet fald må føre til hjemvisning til kommunens fornyede behandling af sagen.

4.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte dispensationen efter NBL § 65, stk. 2

4.2.1 Der henvises til begrundelsen i Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om dispensation

Den anfægtede dispensation indeholder en udførlig begrundelse, hvor-til der henvises (bilag 4, s. 3-4).

Ringkøbing-Skjern Kommune henviser til, at dispensation alene kan meddeles i særlige tilfælde, og at privatøkonomiske hensyn ikke kan begrunde dette, men at en ansøgers berettigede forventninger kan indgå i afvejningen.

Ringkøbing-Skjern Kommune redegør i tilslutning hertil for den særlige planlægningsmæssige historik for sommerhusområderne på Område 3, jf. ovenfor i afs. 2.2.

Ringkøbing-Skjern Kommune henviser i forlængelse heraf til 5 afgørel-ser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor nævnet inden for disse områder har truffet afgørelse om stadfæstelse af dispensationer tilnye sommerhuse (afgørelserne er fremlagt som bilag G4, G5, G3, G12 og G9). Der er tillige henvist til 2 afgørelser, hvor dispensationer for nye se-kundære bebyggelser i tilslutning til eksisterende sommerhuse er blevet ophævet (afgørelserne er fremlagt som bilag G11 og G10, men er ikke relevante for nærværende sag).

Ud fra en samlet vurdering og afvejning af den konkrete sag, herunder med inddragelse af områdets karakter, udbygning og naturinteresser, områdets særlige planlægningsmæssige historik og grundejerens for-ventninger og gode tro, traf Ringkøbing-Skjern Kommune herefter af-gørelse om lovliggørende dispensation fra NBL § 3, stk. 2, til det alle-rede opførte sommerhus på Adresse 1.

79

Sagsøgeren har ikke påvist forhold, som kan begrunde en tilsidesæt-telse af Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse herom, eller den skøns-mæssige afvejning, som ligger til grund herfor.

4.2.2 Der er med rette henset til grundens placering i et udbygget sommerhus-område

Der henvises herved til, at Ringkøbing-Skjern Kommune med rette lagde vægt på, at dispensationen ikke vil indebære en væsentlig forryk-ning af den overordnede beskyttelse efter NBL § 3, stk. 2, i området.

Adresse 1 grænser op til bebyggede arealer, og er beliggende i et sommerhusområde, som i dag er udbygget. Det var ligeledes tilfældet pr. 1. juli 1992 og i 1995, da Lokalplan nr. 1 blev vedtaget. Der henvises til det anførte herom i lokalplanens redegørelse (bilag A, s. 2 og 3). Der henvises ligeledes til lokalplanens kortbilag, hvoraf det fremgår, at også delområde I reelt var fuldt udbygget (undtagen Adresse 1). Det frem-går også af de fremlagte luftfotos, herunder bilag H.

Placeringen af den tilladte bebyggelse mv. på Adresse 1 i forhold til den nærmeste bebyggelse og området som sådan, er således indgået i afvejningen, hvilket under de konkrete omstændigheder ikke er i strid med hensynene bag beskyttelsen, og heller ikke er til hinder for den meddelte dispensation.

Det er ligeledes i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenæv-nets praksis, hvorved der henvises til de fremlagte afgørelser i bilag G1-G7, G9 og G12. Disse afgørelser angik tilmed dispensationer til nyopfø-relse af sommerhuse og ikke lovliggørelsessager som den aktuelle.

Det projekt, hvortil der er meddelt dispensation overstiger endvidere ikke det, som er sædvanligt og nødvendigt for et almindeligt sommer-hus, og bebyggelsen ligger samlet. Der er således ikke tale om supple-rende bebyggelse til eksisterende sommerhuse, hvor Miljø- og Fødeva-reklagenævnet har anlagt en mere restriktiv tolkning, også inden for de omhandlede områder på Område 3, jf. afgørelserne G10 og G11 (som i øvrigt heller ikke angik lovliggørelse)

Dispensationen angår ikke udlæg af vejareal på 120 m2, hvilket således ikke er genstand for sagen. Udlægget medfører i øvrigt heller ikke en tilstandsændring (udlægget indebærer ikke anlæg af vejen).

4.2.3 Der er med rette henset til den planmæssige forhistorie og forventninger i tillid hertil

80

Ringkøbing-Skjern Kommune har ligeledes med rette lagt vægt på, at der i denne sag foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation, herunder særligt områdets konkrete planlægnings-mæssige forhistorie. Der henvises til beskrivelsen heraf i afgørelsen og ovenfor i afs. 2.2, samt den mere udførlige redegørelse herfor i kommu-nens indlæg til Ankestyrelsen (bilag F, afs. 3, s. 3-5).

Det er ligeledes i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenæv-nets praksis, hvorved der igen henvises til de fremlagte afgørelser i bi-lag G, herunder bilag G1-G7, G9 og G12, der som anført tilmed angik dispensationer til nyopførelse af sommerhuse og ikke lovliggørelsessa-ger som den aktuelle.

Der er heller ikke efter fremlæggelsen af bilag G fremkommet afgørelser fra områderne på Område 3, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har anlagt en anden eller mere skærpet vurdering af kommunens dis-pensationer i forhold til nye sommerhuse på ubebyggede sommerhus-grunde.

Der er heller ikke fremkommet afgørelser, hvor nævnet har tilsidesat en af kommunens mange lovliggørende dispensationer til allerede opførte sommerhuse på hidtil ubebyggede sommerhusgrunde svarende til dis-pensationen til Adresse 1. DN, som har påklaget andre dispensations-afgørelser inden for området, har så vidt ses valgt ikke at påklage så-danne dispensationer.

De afgørelser, som sagsøgeren har henvist til i stævningen og i senere processkrifter, er ikke relevante ved den konkrete sags bedømmelse.

Sagsøgeren har bl.a. henvist til afgørelserne i NKO 178 og NKO 241 (bi-lag 59 og 59). Miljø- og Fødevareklagenævnet henviste imidlertid tillige til disse afgørelser ved behandlingen af klagerne over dispensationer på Område 3 (bilag G med underbilag), og var således fuldt op-mærksom herpå.

Henvisningen til NMK-510-00163 er heller ikke relevant (bilag 5). Afgø-relsen angik et projekt med 10 boliger i en mose og er derfor ikke sam-menlignelig. Afgørelsen er herudover omtalt i afs. 3.4.2 i vejledningen til NBL § 3, hvorfor det kan lægges til grund, at Miljø- og Fødevarekla-genævnet var opmærksom på denne afgørelser, da nævnet behandlede klagesagerne i bilag G. Det kan derfor blot konstateres, at nævnet i modsætning til NMK-510-00163 fandt, at der for det aktuelle sagskom-

81

pleks er grundlag for at tillægge den særlige planlægningsmæssige for-historie vægt, jf. det anførte herom i afgørelserne.

De øvrige klagenævnsafgørelser, som sagsøgeren har henvist til, er i ly-set af de konkrete afgørelser fra netop Område 3 (bilag G) heller ikke relevante ved sagens bedømmelse.

Det bestrides ikke, at praksis for dispensation fra NBL § 3, stk. 2, er re-striktiv. De enkeltstående klagenævnsafgørelser, som sagsøgeren henvi-ser til, må imidlertid sammenholdes med, at Miljø- og Fødevareklage-nævnet netop har vurderet, at der foreligger helt særlige forhold for af-taleområderne på Område 3, herunder delområde I i Lokalplan nr. 1. Denne praksis er retningsgivende for kommunens fremtidige admini-stration af sammenlignelige dispensationer inden for disse områder.

Det var derfor med rette, at Ringkøbing-Skjern Kommune tog afsæt heri i dispensationen til Adresse 1.

4.2.4 Der er med rettet taget hensyn til grundejerens forventninger og gode tro

Der er ikke grundlag for at anfægte grundejerens forventninger til at kunne opføre det omhandlede sommerhus i det udlagte sommerhus-område, eller for at anfægte grundejerens gode tro om, at opførelse af sommerhuset ikke forudsatte dispensation fra NBL § 3, stk. 2.

Lokalplanens redegørelse angiver ikke, at dennes virkeliggørelse er af-hængig af dispensation fra NBL § 3, stk. 2, fra (dengang) amtet, hvilket var og er et krav iht. planlovens § 16, stk. 2.

Det kan ikke tillægges betydning, hvorvidt ejeren kan have haft viden om, at ejendommens arealer opfyldte betingelserne for at være beskyt-tet natur, jf. sagsøgerens henvisning til ansøgningen om et nedsivnings-anlæg fra 2017 (bilag 7). Som der er redegjort for ovenfor, var der på da-værende tidspunkt en almindelig antagelse om, at området var undta-get fra beskyttelsen, som følge af den særlige planlægningsmæssige historik.

Som anført anlagde først Ringkøbing Amt og Kommune og senere Ringkøbing-Skjern Kommune generelt den vurdering, at der kunne gives byggetilladelser til nye sommerhuse i de lokalplanlagte sommerhusområder uden inddragelse af spørgsmålet om dispensation fra NBL § 3.

82

Det må således utvivlsomt lægges til grund, at grundejeren ligeledes har haft en forventning herom. Det blev også lagt til grund af Miljø- og Fødevareklagenævnet i afgørelserne i bilag G.

4.2.5 Det skal tillægges vægt, at der er tale om lovliggørelse af allerede opført byggeri

De fremlagte afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. bilag G, angår alle dispensationer til nybyggeri. Herved adskiller disse sager sig fra nærværende sag, som er en lovliggørende dispensation til et alle-rede opført sommerhus.

Udover de saglige og lovlige hensyn, som Miljø- og Fødevareklagenæv- net med rette tillagde betydning fornye sommerhuse inden for bl.a. Lokalplan nr. 1 Lokalplan nr. 1, gør en ansøgers berettigede forventninger og gode tro sig i særlig grad gældende, når der som i den aktuelle sag er tale om enlov- liggørelsessag, ligesom spørgsmålet om proportionalitet tillige skal indgå som et sagligt hensyn i afvejningen.

Der henvises herved til den gældende praksis herfor, som bl.a. tager af-sæt i betænkning 981/1983 om håndhævelse af bygge- og miljølovgiv-ningen. Disse principper gælder også ved behandling af lovliggørende dispensationssager efter NBL § 3, jf. herved også afs. 3.7.9 i vejlednin-gen til NBL § 3.

De særlige hensyn, som ifølge Miljø- og Fødevareklagenævnet gælder for de tidligere aftaleområder, gælder derfor i endnu højere grad i den aktuelle sag, hvor der er tale om en lovliggørende dispensation, og hvor et afslag derfor vil være så meget desto mere indgribende over for eje-ren.

Også af denne grund inddrog Ringkøbing-Skjern Kommune med rette hensynet til grundejerens forventninger og gode tro i afvejningen.

4.3 Dispensationen er ikke i strid med internationale forpligtelser

4.3.1 Generelt om forpligtelsen til undersøgelse i forhold til yngle- og rasteste-der for bilag IV arter

Det følger af habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1., nr. 1, at der ikke kan gives dispensation fra bl.a. NBL § 3, hvis det ansøgte kan: ”beskadige el-ler ødelægge yngle- eller rateområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a ”.

83

Spørgsmålet om, i hvilket omfang en myndighed er forpligtet til at fore-tage konkrete undersøgelser af bilag IV-arters forekomst og omfanget af disse, er ikke nærmere reguleret lovgivningen. Undersøgelsespligtens omfang afhænger således af det ulovbestemte officialprincip, hvorefter myndigheden (kommunen) skal oplyse sagen, så den har et fyldestgø-rende grundlag at træffe afgørelse på.

Det er almindeligt anerkendt i praksis, at der i sager om vurdering af bilag IV-arter kan foretages en indledende vurdering af, om de kon-krete aktiviteter, som et projekt giver mulighed for, vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder. Det kan ske ud fra en faglig vi-den om arternes overordnede fordeling, levevis og levesteder. Først i de situationer, hvor en sådan indledende vurdering viser, at bilag IV-arter kan påvirkes af et projekt, vil myndigheden skulle belyse sagen nær-mere for at vurdere, om yngle- og rasteområder bliver beskadiget eller ødelagt.

Der kan fx henvises til Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i sag 20/02833 (bilag G5), om Ringkøbing-Skjern Kommunes dispensation fra NBL § 3 til nyopførelse af et sommerhus i beskyttet hede. Klageren (DN) havde bl.a. gjort gældende, at kommunen ikke havde undersøgt tilstedeværelsen af markfirben i tilstrækkeligt omfang. Kom-munen havde i sagen ikke foretaget nogen konkrete undersøgelser, men havde vurderet, at arealet ikke indeholdt den fornødne topografiske va- riation eller åbne sandflader, som er afgørende for markfirben.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse og vurderingsgrundlag, og udtalte:

” Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, bl.a. på baggrund af beskrivelser af markfirbens levevis, historiske luftfotos fra 2019 og 2020, at matriklen ikke er egnet yngle- og rasteområde for markfirben. Der fore-kommer ikke områder med blottet sand eller klitter, hvor der er delvist åbent ned til sandet, hvor markfirbenet kan yngle. En stor del af matriklen er herudover tilgroet med rynket rose, som ikke er egnet yngle- eller raste-område for markfirben.”

Det følger således af praksis, at konkrete undersøgelser for bilag IV-ar-ter ikke er påkrævet, hvis det på forhånd kan udelukkes, at de aktivite-ter som et projekt giver mulighed for, vil kunne beskadige eller øde-lægge et yngle- eller rasteområde.

84

Det samme gælder, hvis det på baggrund af almindelige viden om en arts leveforhold kan udelukkes, at den pågældende art anvender en lo-kalitet som yngle- eller rasteområde. I sådanne tilfælde kan en såkaldt skrivebordsvurdering altså være tilstrækkelig.

4.3.2 Ringkøbing-Skjern Kommunes dispensation er ikke i strid med habitatbe-kendtgørelsens § 10

Det bestrides, at Ringkøbing-Skjern Kommune i den aktuelle dispensa-tion til Adresse 1 (bilag 4) har tilsidesat forpligtelsen i habitatbekendt-gørelsens § 10.

Der henvises i første række til kommunens begrundelse i dispensatio-nen (bilag 4, s. 3-4), hvor der er særlig omtale af spidssnudet frø/strandtudse og af markfirben, samt redegørelse for, hvorfor kom-munen i den konkrete sag ikke vurderer, at disse arters yngle- og raste-områder vil blive påvirket.

Der kan i tilslutning hertil også henvises til det af kommunen udarbej-dede hjælpebilag (bilag J).

Om kommunens vurdering anføres det opsummerende i bilag 4: ”På grundlag af gennemgang af databaser, faglig viden om arternes yngle- og ra-steområder samt screening af kort vurderes det, at projektet ikke er i konflikt med beskyttelsen af bilag IV-arterne og ikke vil skade yngle- og rastområder for arterne ”.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anfægte denne vur-dering, og at vurderingen er sket på korrekt og tilstrækkeligt oplys-ningsgrundlag.

I dispensationen har Ringkøbing-Skjern Kommune med henvisning til Faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommu-nens øvrige kendskab anført, at det er kommunens umiddelbare vurde-ring, at der kan være bl.a. markfirben i lokalområdet.

Kommunen redegør herefter for, hvilke kvaliteter et areal skal besidde for, at dette er egnet som yngle- eller rasteområde for markfirbenet. Dette sker bl.a. med henvisning til ”Håndbog om dyrearter på habitatdirek-tivets bilag IV – til brug i administration og planlægning ”, udgivet af Dan-marks Miljøundersøgelser (DMU) i 2007.

Kommunen vurderer herefter på grundlag af gennemgang af relevante databaser, faglig viden om arternes yngle- og rasteområder samt scree-

85

ning af luftfotos, at det kan udelukkes, at projektet vil medføre beskadi-gelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for markfirbenet.

Modsat det af sagsøgeren anførte er der således tale om en samlet vur-dering, hvor der er lagt vægt på en række elementer, herunder alminde-lig faglig viden om markfirbenets levevis, luftfotos og registreringer i relevante databaser. Ringkøbing-Skjern Kommunen har (modsat det af sagsøgeren anførte) i afgørelsen med rette kunne afvise, at det ansøgte ville kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arterne strandtudse og odder, jf. det anførte herom i afgørelsen.

Det gøres således gældende, at Ringkøbing-Skjern Kommunes vurde-ring af bilag IV-arter er fuldt ud i overensstemmelse med praksis på området. Af samme grund bestrides det, at kommunen har tilsidesat sin forpligtelse til at oplyse sagen tilstrækkeligt.

Sagsøgeren har hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at dispensatio-nen skulle lide af retlige mangler i relation hertil, og har således ikke løftet sin bevisbyrde. Sagsøgerens betragtninger i processkrift 1 og 2 og de mange bilag, som er fremlagt i tilknytning hertil, ændrer ikke herpå. Det anførte kan ikke føre til, at Ringkøbing-Skjern Kommunes faglige vurdering i dispensationsafgørelsen kan tilsidesættes.

Det gælder særligt i den aktuelle sag, hvor der er tale om en lovliggø-rende dispensation. Sommerhuset var allerede opført ved dispensa-tionssagens behandling, hvorfor det ikke var muligt at foretage yderli-gere faktiske undersøgelse af, om det berørte areal, kan have været et yngle-eller rasteområde for markfirbenet. Ringkøbing-Skjern Kommune måtte derfor ved vurderingen nødvendigvis forlade sig på almindelig faglig viden om markfirbenets levevis sammenholdt med historiske fotos af arealet samt data om tilstedeværelsen af bilag IV-arter i området i øv-rigt.

4.3.3 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i bilag G7 støtter ikke sagsøge-rens synspunkter

Sagsøgeren henviser i replikken til Miljø- og Fødevareklagenævnets af-gørelse i sag 20/03156 om Ringkøbing-Skjern Kommunes dispensation fra NBL § 3 til nyopførelse af et sommerhus på Adresse 8 (frem-lagt som bilag G7). Adresse 8 ligger også inden for Lokalplan nr. 1.

86

Klagen over kommunens afgørelse (bilag 62) var indgivet af DN (bilag 63), som bl.a. gjorde gældende, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst i forhold til vurderingen af det ansøgtes påvirkning af bilag IV-arter, herunder markfirbenet. Som det fremgår af bilag G7 tiltrådte Miljø- og Fødevareklagenævnet, at spørgsmålet om markfirben ikke var under-søgt tilstrækkeligt, hvorfor afgørelsen blev ophævet og hjemvist.

Som anført i replikken (og i bilag G) meddelte Ringkøbing-Skjern Kom-mune efter fornyet behandling af sagen i februar 2022 en ny dispensa-tion til nyopførelse af et sommerhus på Adresse 8 (bilag 43). I relation til spørgsmålet om yngle- og rastesteder for bilag IV arter blev dispensationen meddelt efter supplerende gennemgang af luftfotos og kortbilag samt besigtigelse.

Det medgives, at det fejlagtigt er anført, at der ikke er registret markfir-ben indenfor en radius af 5 km fra sommerhusgrunden, da afstanden til den nærmeste observation retteligt er ca. 600-700 m. Det ændrer dog ikke på kommunens vurdering af, at Adresse 8 ikke havde karak-ter af et yngle- eller rasteområde, og det har heller ingen betydning for nærværende sag.

Dispensationen (bilag 43) er endelig. DN fandt såledesikke anledning til at indbringe den nye dispensation for Miljø- og Fødevareklagenæv-net. Det skal sammenholdes med, at det var DN, som havde påklaget den oprindelige dispensation,at DN har stor erfaring med vurdering af kommuners § 3 dispensationer, og endeligat DN i særlig grad var og er meget involveret i sagskomplekset om § 3 problemstillingerne for de områder på Område 3, som med lokalplaner i 1990’erne blev over-ført til sommerhusområder, og i den forbindelse har påklaget flere af kommunens dispensationer, jf. bilag G1-G12.

Den anfægtede lovliggørende dispensation til opførelse af et sommer-hus på Adresse 1 (bilag 4) blev meddelt efter den fornyede dispensa-tion fra februar 2022 til nyopførelse af et sommerhus på Adresse 8, som ikke blev påklaget af DN (bilag 43). Samlet set underbygger sidstnævnte afgørelse således, at der ikke er grundlag for at anfægte kommunens vurdering i den aktuelle sag.

4.3.4 Kommunens brug af databaser er sædvanlig og kan ikke føre til en tilside-sættelse

Sagsøgeren kommenterede i replikken validiteten af særligt en af de an-vendte databaser (Naturbasen). Herudover kritiserer sagsøgeren det forhold, at kommunen lægger Miljøstyrelsens registreringer til grund

87

for sine vurderinger. Sagsøgeren anførte endvidere, at det ikke fremgår af den anfægtede dispensation af 7. februar 2023, at Naturbasen er an-vendt i forbindelse med den foretagne vurdering.

Hertil bemærkes, at brug af oplysninger fra databaser, herunder Natur-basen, er almindeligt anerkendt i Miljø- og Fødevareklagenævnets og Planklagenævnets praksis.

Det er korrekt, at det ikke er udspecificeret, at Naturbasen er anvendt, men det fremgår tydeligt af afgørelsen, at der er foretaget en gennem-gang af ”databaser” .

Der henvises endelig til, at data fra de anvendte databaser som anført ovenfor i afs. 3.2.2 ikke står alene, men udgør et element af grundlaget for den samlede vurdering.

4.3.5 Særligt om markfirben, herunder sagsøgerens egne fotos mv.

Ringkøbing-Skjern Kommune har med rette haft særlig fokus på vurde-ringen af det ansøgtes potentielle påvirkning af markfirben, jf. det an-førte herom i afgørelsen.

Kommunen kunne i den forbindelse konstatere, at der, før grunden blev bebygget, ikke forekom blottede sand-/jordforekomster, som kunne opvarmes af solen, og hvor markfirben foretrækker at raste og/eller lægge sine æg. Til illustration heraf er som bilag I fremlagt luft-foto fra 2016, hvoraf det fremgår, at grunden tværtimod fremstod med tæt vegetation og stedvist ret tilgroet.

Sagsøgerens egne observationer kan i den forbindelse ikke tillægges særskilt betydning. At der måtte være set en enkeltstående ”strejfer” in-debærer ikke, at arealet får karakter af yngle- eller rasteområde for den pågældende art. Bilag IV arter kan vandre mellem egnede områder, men det indebærer ikke, at ruten fra område til område får karakter af et yngle- eller rasteområde.

Tilsvarende kan den fremlagte ”redegørelse for mangelfuld undersøgel-sesmetode for markfirben” af 22. november 2022 (bilag 81) ikke tillæg-ges nogen betydning ved sagens bedømmelse. Det bemærkes, at rede-gørelsen er udarbejdet af sagsøgerens ægtefælle.

Beskyttelsen af yngle- og rasteområder, jf. habitatbekendtgørelsens 10, stk. 1, nr. 1, er afgrænset til at omfatte yngle- og rasteområder. Det fremgår i overensstemmelse hermed af Vejledning til bekendtgørelse

88

nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internatio-nale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, at:

” Yngle- eller rasteområderne er en vigtig del af bilag IV-arternes leveste-der. Yngle- eller rasteområderne må ikke beskadiges eller ødelægges, jf. ha-bitatbekendtgørelsens § 10.

Beskyttelsen gælder ikke for områder, hvor arterne søger føde, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde.”

Det forhold, at der er observeret enkelte individer i et område, er såle-des ikke ensbetydende med, at et sådant areal udgør et yngle- eller ra-steområde for arten.

Det bestrides herudover, at sagsøgeren har påvist, at der, før grunden blev bebygget, forekom blottede sand-/jordforekomster, som kunne op-varmes af solen, og hvor markfirben foretrækker at raste og/eller lægge sine æg.

Det fremlagte bilag 47 dokumenterer ikke, at det område, som omfattes af dispensationen, er eller har været yngle- eller rasteområder for mark-firbenet. De med processkrift 1 og 2 fremlagte bilag godtgør eller sand-synliggør heller ikke dette.

4.3.6 Særligt om strandtudse

I relation til det anførte om yngle- og rastesteder for strandtudse fast-holdes det, at der ikke findes vandhuller eller fugtige arealer på ejen-dommen, hvorfor det kan udelukkes, at projektet for sommerhuset vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for strandtudsen. Der kan ligeledes henvises til det som bilag J fremlagte hjælpebilag.

Sagsøgeren har ikke godtgjort sine synspunkter nærmere. Ringkøbing-Skjern Kommune bestrider ikke, at der i nærområdet kan findes strandtudse, herunder antagelig øst for vejen i det lave og fugtige om-råde. Der er eller var derimod ikke habitater på Adresse 1, som er attraktive for strandtudsen (tørt og med tæt og forholdsvis høj vegetation). Det bestrides således, at bebyggelsen Adresse 1 har påvirket strandtud-sens levevis i området.

89

De med processkrift 1 og 2 fremlagte bilag, eller de med meddelelsen af 10. oktober 2024 fremlagte bilag 93 og 94 godtgør eller sandsynliggør heller ikke dette.

Det bemærkes supplerende hertil, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i ovennævnte afgørelse 20/03156 (bilag G7) afviste, at denne matrikel var egnet yngle- og rastested for strandtudse og spidssnudet frø, da matrik-len fremstod, tør og uden vandsamlinger, og der var ca. 1,8 km til nær-meste sø. Samtidig vurderede nævnet på baggrund af beskrivelser af le-vevis, udbredelse mv., at matriklen ikke var ynglerasteområde for fla-germus, da der ikke fandtes træer på matriklen.

Afgørelsen illustrerer således for det første, at en skrivebordsvurdering kan være fuldt ud tilstrækkelig til at vurdere, hvorvidt en ejendom er egnet som yngle- eller rasteområde for en given art.

Det fastholdes herudover og for det andet, at afgørelsen underbygger kommunens vurdering i den konkrete sag vedrørende Adresse 1, da begge ejendomme ligger inden for Lokalplan nr. 1, og da de af nævnet be-skrevne karakteristika for Adresse 8 ligeledes gør sig gældende for Adresse 1.

Det er således fortsat kommunes vurdering, at der ikke findes veleg-nede vandhuller til strandtudse i nærheden til Adresse 1. Det er kom-munens vurdering, at det område med strandeng som sagsøger henvi-ser til, ikke udgør et yngleområde. Strandsumpen, som sagsøger henvi-ser til, vurderes endvidere ikke at være et yngleområde. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at rørskoven står meget tæt.

I lighed med det anførte ovenfor vedrørende markfirbenet gøres det gældende, at sagsøgerens egne observationer ikke kan tillægges sær-skilt betydning, ligesom der også i relation til strandtudsen og andre arter henvises til, at det forhold, at der eventuelt er observeret enkelt in-divider i et område ikke betyder, at det pågældende areal, udgør et yngle- eller rasteområde for vedkommende art.

4.4 De øvrige forhold påberåbt af sagsøgeren kan ikke føre til dispen-sationens ugyldighed

4.4.1 Prøvelsens genstand og afgrænsning

Sagsøgeren har nedlagt anerkendelsespåstand om, at den lovliggørende dispensation af 7. februar 2023 (bilag 4) er ulovlig og ugyldig. Den lov-

90

liggørende dispensation udgør derfor rammen for, hvad der kan prøves under sagen.

De af sagsøgeren påberåbte overskridelse af andre regler og anden lov-givning, kan derfor ikke føre til, at dispensationen fra NBL § 3, stk. 2, ophæves. Ringkøbing-Skjern Kommune er herudover ikke enig i det an-førte fra sagsøgerens side, jf. nedenfor.

4.4.2 Servitutten fra 1936 og klitfredningsbeskyttelsen i NBL § 8 er uden be-tydning

Sagsøgeren har henvist til, at de skete ændringer på Adresse 1, herun-der den tidligere gennemført arealoverførsel, ligeledes er i strid med NBL § 8 om beskyttelsen af klitfredede arealer.

Hertil bemærkes for det første, at forholdet til NBL § 8 er uden betyd-ning for gyldigheden af den dispensation, som rent faktisk er meddelt fra NBL § 3, stk. 2, og som er genstand for den anlagte sag.

Ringkøbing-Skjern Kommune er herudover ikke enig i, at Adresse 1 er omfattet af klitbeskyttelsen i NBL § 8. Adresse 1 ligger ud til Ring-købing Fjord, som ikke omfattes af NBL § 8. Adresse 1 er heller ikke er omfattet af strandbeskyttelseslinjen ift. Ringkøbing Fjord, jf. NBL § 15 (strandbeskyttelsen dækker kun arealer på den østlige side af Område 4).

Som anført er servitutten fra 1936 (bilag 10) og sommerhusets forhold til klitfredningsbeskyttelsen i NBL § 8 ikke til prøvelse i denne sag, og disse forhold er uden betydning for gyldigheden af kommunens lovlig-gørende dispensation fra § 3 beskyttelsen.

Ringkøbing-Skjern Kommune er slet ikke myndighed ift. NBL § 8, men har som det fremgår fremsendt servitutten til Kystdirektoratet, som er tilsynsmyndighed ift. § 8, jf. NBL § 73, stk. 2, og som svarede ved mail af 29. juni 2019 (bilag 32).

Uden at det har nogen betydning for den aktuelle sag om dispensation fra NBL § 3, fremgår det af Kystdirektoratets mail, at det opførte som-merhus ikke er i strid med hverken klitfredningsbeskyttelsen i NBL § 8 eller strandbeskyttelseslinjen i NBL § 15. Hvis Kystdirektoratet modsat havde vurderet, at sommerhuset var i strid med en af disse bestemmel-ser, ville det i øvrigt have været Kystdirektoratet, og ikke kommunen, som havde været forpligtet til at foranledige forholdet lovliggjort, jf.

91

NBL § 73, stk. 5, da Kystdirektoratet er tilsynsmyndighed efter §§ 8 og 15, jf. § 73, stk. 2.

Mht. servitutten fremgår det af bilag 32, at Kystdirektoratet anser sig som påtaleberettiget. En eventuel modstrid mellem opførelsen af som-merhuset og den gamle servitut kunne derfor have været påtalt af Kyst-direktoratet, men det fremgår, at Kystdirektoratet ikke ønsker at ud-nytte sin påtaleret i denne sag.

4.4.3 Det anførte om udstykning/ommatrikulering og udlæg af vej, samt for-holdet til Lokalplan nr. 1 er uden betydning for gyldigheden af den meddelte § 3 dispensation

Mht. den matrikulære sag og vejudlægget (replikkens s. 11) blev der i 2017 gennemført en arealoverførsel, hvor 1.109 m2 blev overført fra Matrikel nr. 1 til Matrikel nr. 2, og der blev i samme forbindelse på Matrikel nr. 1 udlagt 120 m2 til brug for adgangsvej til Matrikel nr. 2, jf. den ske-matiske redegørelse fra 2017 (bilag 38). Disse forhold omfattes ikke af kommunens lovliggørende dispensation fra NBL § 3, og kan derfor ikke prøves under sagen eller føre til, at dispensationen tilsidesættes som ugyldig.

Ringkøbing-Skjern Kommune er i øvrigt ikke enig i, at den matrikulære ændring var i strid med udstykningsloven. Den matrikulære sag er her-udover for længst godkendt af Geodatastyrelsen. Isoleret set har udlæg af vejearealet på Matrikel nr. 1 heller ingen betydning for sommerhus-byggeriet på denne ejendom (Adresse 1). Hvis ejeren ønsker at opføre et nyt sommerhus på Matrikel nr. 2, vil der skulle indhentes dispensa-tion fra NBL § 3 hertil, ligesom der vil skulle indhentes dispensation til anlæg af det nævnte vejareal på Matrikel nr. 1 (på nuværende tidspunkt er arealet kun udlagt/reserveret hertil).

Sagsøgeren synspunkter vedrørendeforholdet til Lokalplan nr. 1 (replik- kens s. 21-22) omfattes heller ikke af kommunens lovliggørende dispen-sation fra NBL § 3, og kan derfor heller ikke prøves under sagen eller føre til, at dispensationen tilsidesættes som ugyldig.

Ringkøbing-Skjern Kommune er i øvrigt heller ikke enig i det anførte. Hertil kommer, at de i replikken påståede lokalplanoverskridelser kunne være indbragt for Planklagenævnet, som er klageinstans vedrø-rende planloven. Sagsøgeren valgte at klage, men Planklagenævnet af-viste at behandle klagen, da klagefristen var overskredet (bilag C). Det forhold, at sagsøgeren ikke iagttog klagefristen for klage til Planklage-nævnet over planmæssige forhold, kan ikke føre til, at sagsøgeren nu

92

kan inddrage disse planspørgsmål i en retssag om gyldigheden af en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Søgsmålskompetence. Det er ubestridt, at Sagsøger som nabo til det pågældende byggeri ikke efter naturbeskyttelseslovens § 86 var klageberettiget i forhold til kommu-nens lovliggørende dispensation.

Det beror imidlertid på en selvstændig prøvelse, om en ikke-klageberettiget person har en sådan væsentlig, individuel og konkret interesse i det spørgsmål, som kommunen har taget stilling til, at en prøvelse heraf - under iagttagelse af fristen i naturbeskyttelseslovens § 88 - kan finde sted ved domstolene.

Sagsøger er og har været umiddelbar nabo til den ubebyggede grund i mange år inden byggeriet, der ændrede udsigten fra hendes ejendom, ligesom hun straks henvendte sig til kommunen, da hun hørte om den mulige byggetilladelse. På denne baggrund finder retten, at hun har retlig interesse i at få prøvet den nedlagte påstand, hvorfor sagen ikke afvises.

Sagens materielle spørgsmål. Det er ubestridt, at området, hvor det pågældende sommerhusbyggeri er belig-gende, er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, hvor der alene kan gi-ves dispensation, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. lovens § 65, stk. 2.

Af de almindelige bemærkninger pkt. 7 til naturbeskyttelsesloven fremgår, at en væsentlig jordbrugs- eller anden almindelig økonomisk interesse ikke i sig selv er nok til at udgøre særlige omstændigheder.For at et indgreb eventuelt kan accepteres, må der tillige være tale om et område, som ud fra naturbeskyt-telsesmæssige hensyn vurderes uden særlige interesse, eller at det påtænkte indgreb ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning af tilstanden i området.Dog er det ikke udelukket, at andre særlige hensyn kan tages i be- tragtning, og efter praksis lægges der betydelig vægt på, om en dispensation vil skabe en uheldig præcedens for den fremtidige administration af § 3-beskyttel-sen i området.

Det fremgår af den i sagen fremlagte administrative praksis fra Miljø- og Føde-vareklage-nævnet, lokalplanen fra 1995 og kortmateriale, at området i den kon-

93

krete sag har en helt særlig planlægningsmæssig forhistorie, hvor det længe havde været planlagt til at være sommerhusområde og på tidspunktet for byg-getilladelsen var rigt udbygget med sommerhuse. Efter forklaringen fra Vidne 2, der har beskæftiget sig med naturbeskyttelseslovens § 3 siden 1992, havde man da også hos amtet og senere kommunen gået ud fra, at området grundet sin status som aftaleområde var undtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3, jf. § 1 i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i en række afgørelser med helt tilsvarende planlægningsmæssig forhistorie og med næsten fuldt udbyggede sommerhus-områder fundet, at der kan foreligge særlige omstændigheder, der kan be-grunde dispensation til opførsel af et sommerhus på en ubebygget sommerhus-grund, hvis betingelserne efter habitatdirektivet i øvrigt kan anses for opfyldt.

Klagenævnet har derimod lagt en mere restriktiv fortolkning i forhold til alle-rede bebyggede sommerhusgrunde i de samme områder, hvor det blev vurde-ret, at ejerne ikke i samme grad havde en berettiget forventning om at kunne opføre yderligere bebyggelse.

I nærværende sag er der tale om et sommerhus, der blev opført i henhold til til-ladelse fra myndighederne på en ubebygget sommerhusgrund, og hensynene til ejerens berettigede forventninger er derfor som udgangspunkt i hvert fald ikke mindre end overfor de grundejere, der efter afklaringen af, at der skulle sø-ges tilladelse, har fået en dispensation til at opføre et sommerhus.

Ejeren af den pågældende sommerhusgrund, der ikke er inddraget i sagen, kan ikke antages at have haft bedre forudsætninger end myndighederne for at vide, at der til et byggeri krævedes dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det forhold, at der først skulle iværksættes nogle matrikulære ændringer, før-end der kunne opføres et sommerhus, at der var lyst en servitut om fredning på ejendommen, og at det af ejerens rådgivers kort vedlagt ansøgning om nedsiv-ningsanlæg fremgik som værende § 3 område, kan derfor hverken hver for sig eller samlet føre til, at ejeren må anses for at have været i ond tro.

Retten tiltræder på denne baggrund, og da sagen må antages at have en be-grænset præcedens, at der kan foreligge særlige omstændigheder.

Det fremgår af habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, at der ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, hvis det an-søgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlig ud-bredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, li-tra a), der blandt andet omfatter markfirben og strandtusser.

Ringkøbing-Skjerns Kommune har vurderet, at byggeriet af sommerhuset på Adresse 1 ikke var i strid med beskyttelsen af de pågældende to dyrearter,

94

selvom dyrearterne ubestridt kan findes i området. Afgørelsen er truffet på grundlag af fotos, herunder luftfotos fra før byggeriet, topografiske kort, indbe-retninger til databaser og generel viden om arternes yngle- og rasteområder.

Kommunen har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at der ikke var vandhuller på grunden, og at der ikke vurderedes at have været områder med bart sand og soleksponering, hvor huset var opført.

Retten finder ikke, at Sagsøger på baggrund af de afgivne forklaringer og fotos (herunder en sammenligning af et foto optaget af bevoksningen inden byggeriet med et foto fra en vejledning om markfirben) har godtgjort, at kommunens vurdering heraf er forkert.

Retten har heller ikke fundet, at det forhold, at der formentlig ikke var sket en besigtigelse af ejendommen forud for afgørelsen under de forelig-gende omstændigheder, kan føre til, at afgørelsen skal hjemvises til fornyet be-handling i kommunen.

Herefter og da det, der i øvrigt er anført, ikke kan føre til et andet resultat, til-træder retten efter en samlet vurdering, at Ringkøbing-Skjern Kommune har fundet, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det var berettiget at give en lovliggørende dispensation og ikke kræve lovliggørelse i form af ne-drivning af sommerhuset. Som følge heraf tages kommunens frifindelsespå-stand til følge.

Sagsomkostninger. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Sagsøger inden 14 dage betale sagens omkostninger til Ringkøbing-Skjern Kom-mune med i alt 70.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand og er med moms, da kommunen ikke er momsregistreret.

Retten har ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang og forløb, herunder skriftvekslingens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Ringkøbing-Skjern Kommune frifindes.

Inden 14 dage skal Sagsøger til Ringkøbing-Skjern Kommune be-tale sagsomkostninger med 70.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 18-12-2024 kl. 13:23 Modtagere: Sagsøgte Ringkøbing-Skjern kommune, Advokat (H) Gert Møller Lund, Sagsøger, Advokat (H) Jens Flensborg