BR — Byretterne

BS-2677/2026-NAE

OL-2026-BYR-00183

Appelleret

Dato

18-05-2026

Sagsemne

Sag om bopæl og samvær

Fuldtekst

Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 127.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

FAMILIERETTEN I NÆSTVED

DOM

afsagt den 8. maj 2026

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-2677/2026-NAE

Far

(advokat Anja Falk Rømer)

mod

Mor

(advokat Jesper Brock)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Familieretten har modtaget sagen den 20. januar 2026.

Far har nedlagt følgende påstand:

Principalt:

Barn 1, født Dato 1 2015, Barn 2, født Dato 2 2017 og Barn 3, født Dato 3 2022 skal have bopæl hos far.

Barn 1, født Dato 1 2015, Barn 2, født Dato 2 2017 og Barn 3, født Dato 3 2022 skal have samvær med mor i følgende omfang:

Løbende samvær: I ulige uger fra onsdag efter skole/institution til mandag i lige uger med afleve- ring i skole/institution.

Feriesamvær: Vinterferie: Lige år fra fredag i uge 7 med afhentning i skole/institution til mandag i uge 9 med aflevering i skole/institution.

Efterårsferie: Ulige år fra fredag i uge 41 med afhentning i skole/institution til mandag i uge 43 med aflevering i skole/institution.

Påskeferie: Lige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i skole/institution til onsdag før skærtorsdag med aflevering i skole/institution.

Ulige år fra onsdag før skærtorsdag med afhentning i skole/institution til tirs- dag efter 2. påskedag med aflevering i skole/institution

Sommerferie: 2 + 1 uger i skolernes sommerferie.

Medmindre forældrene aftaler andet begynder ferien en fredag med afhentning i skole/institution og slutter fredag hhv. 14 og 7 dage senere med aflevering i skole/institution. Hvis børnene ikke skal i skole/institution hentes de af mor til samvær kl. 15 og hentes kl. 15 af far efter samvær.

Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem- mer mor placeringen af sin ferie først i de ulige år. Far bestemmer placeringen af sin ferie først i de lige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, bortfalder førstevælgers ret det pågældende år og den anden forælder vælger først og skal give skriftlig besked senest den 1. april.

Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Jul/nytår: I ulige år fra den sidste dag inden skolernes juleferie med afhentning i skole/in- stitution til den 27. december kl. 12, hvor mor afleverer børnene hos far.

I lige år fra den 27. december kl. 12, hvor mor henter børnene hos far til første dag efter skolernes juleferie med aflevering i skole/institution.

Kristi Himmelfart og Pinse: Falder samværet i forbindelse med disse helligdage, udvides det til også at om- fatte helligdagen.

I de tilfælde, hvor det fremgår, at afhentning/aflevering finder sted i skole/insti- tution, og børnene ikke er i skole/institution, henter den forældre, der skal have børnene hos den, der har børnene, kl. 15.

Subsidiært: Barn 1, født Dato 1 2015, Barn 2, født Dato 2 2017 og Barn 3, født Dato 3 2022 skal have samvær med far i følgende omfang:

Løbende samvær: I lige uger fra mandag med afhentning i skole/institution til mandag i ulige uger med aflevering i skole/institution.

Feriesamvær: Vinterferie: Ulige år fra fredag i uge 7 med afhentning i skole/institution til mandag i uge 9 med aflevering i skole/institution.

Efterårsferie: Lige år fra fredag i uge 41 med afhentning i skole/institution til mandag i uge 43 med aflevering i skole/institution.

Påskeferie: Ulige år fra fredag før palmesøndag med afhentning i skole/institution til ons- dag før skærtorsdag med aflevering i skole/institution.

Lige år fra onsdag før skærtorsdag med afhentning i skole/institution til tirsdag efter 2. påskedag med aflevering i skole/institution

Sommerferie: 2 + 1 uger i skolernes sommerferie.

Medmindre forældrene aftaler andet begynder ferien en fredag med afhentning i Skole/institution og slutter fredag hhv. 14 og 7 dage senere med aflevering i skole/institution. Hvis børnene ikke skal i skole/institution hentes de af far til samvær kl. 15 og hentes kl. 15 af mor efter samvær.

Placering af sommerferie: Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem- mer far placeringen af sin ferie først i de lige år. Mor bestemmer placeringen af sin ferie først i de ulige år.

Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Jul/nytår: I lige år fra den sidste dag inden skolernes juleferie med afhentning i skole/in- stitution til den 27. december kl. 12, hvor far afleverer børnene hos mor.

I ulige år fra den 27. december kl. 12, hvor far henter børnene hos mor til første dag efter skolernes juleferie med aflevering i skole/institution.

Kristi Himmelfart og Pinse: Falder samværet i forbindelse med disse helligdage, udvides det til også at om- fatte helligdagen.

I de tilfælde, hvor det fremgår, at afhentning/aflevering finder sted i skoleinsti- tution, og børnene ikke er i skole/institution, henter den forældre, der skal have børnene hos den, der har børnene, kl. 15.

Mor har nedlagt følgende påstande:

Principalt: Bopæl Bopælen for parrets tre børn, Barn 1 (f. Dato 12015), Barn 2 (f. Dato 22017) samt Barn 3 (f. Dato 32022) tillægges sagsøgte (mor)

Barn 1, Barn 2 og Barn 3 har derefter ret til samvær med far således:

Løbende samvær: LIGE UGER: Fra fredag klokken 15.00 hvor samværsforælder afhenter på bopælsforælders bopæl til søndag kl. 15.00, hvor bopælsforælder afhenter på samværsforælders bopæl

Feriepåstand (uanset hvem der bliver bopælsforælder):

Sommerferie: Sommerferien består af 3 uger, der opdeles i 2+1 uger.

Placering af ferien: Mor vælger først i de lige år, far i de ulige år.

Førstevælger skal senest 1. marts oplyse, hvornår ferien ønskes placeret. Sker dette ikke, overgår retten til at vælge til den anden forælder, som så senest 15. marts skal oplyse hvornår ferien ønskes placeret. Sker dette heller ikke, overgår valgretten til den forælder, som først meddeler, hvornår sommerferien ønskes afholdt. Meddelelse skal ske skriftligt.

Juleferie Lige år: Far har juleferie med børnene fra sidste dag i skole/institution til 27.12 kl. 15.30. Mor har nytåret fra 27.12 til sidste dag før skolestart.

Modsat i ulige år.

Vinterferie Fra fredag i uge 6 efter skole/institution til mandag 10 dage senere med afleve- ring i skole/institution. Far har de ulige år, mor har de lige år.

Efterårsferie Fra fredag i uge 41 efter skole/institution til mandag 10 dage senere med afleve- ring i skole/institution. Far har de lige år, mor har de ulige år.

Påskeferie Påskeferien opdeles i to perioder. Periode 1 løber fra fredag før skoleferien med afhentning i skole/institution til onsdag før skærtorsdag kl. 12.00. Periode 2 lø- ber fra onsdag før skærtorsdag 15.30 til tirsdag morgen med aflevering i skole/institution.

I lige år har mor periode 1, mens far har periode 2.

Omvendt i ulige år.

Pinse og ”løse” helligdage (kr. Himmelfarts dag mv) Følger det almindelige samvær

Skiftetidspunkt og -sted Såfremt skiftetiderne ønskes ændret, kan dette kun ske ved aftale mellem par- terne. For at undgå misforståelser om hvorvidt der er indgået aftale eller ej, skal aftale være skriftlig (sms eller mail er tilstrækkeligt).

Samværsbortfald ved bopælsforælders ferie med barnet Løbende samvær (ikke feriesamvær) bortfalder ved bopælsforælders ferie med barnet, når denne ligger helt eller delvist i skoleferierne. Det er aftalt, at bopælsforælder maximalt kan holde seks ugers ferie med barnet om året, heraf tre ugers sommerferie.

Tvangsfuldbyrdelse Såfremt en af forældrene ikke overholder ovenstående aftale, kan den anden forælder anmode om Familierettens bistand til at få aftalen gennemført, såkaldt tvangsfuldbyrdelse, jf. RPL $ 478.

Subsidiær påstand: Såfremt far tillægges bopælen over Barn 1, Barn 2 og Barn 3 har de ret til samvær med mor således:

Løbende samvær: ULIGE UGER: Fra fredag klokken 15.00 hvor samværsforælder afhenter på bopælsforælders bopæl til søndag kl. 15.00, hvor bopælsforælder afhenter på samværsforælders bopæl

Ferier ligedeles efter samme ordning som beskrevet ovenfor, men med ombyt- ning af lige/ulige år

Oplysningerne i sagen Parterne har fælles forældremyndighed i henhold til loven.

Af udskrift fra det Centrale Person Register i april 2026 fremgår, at Barn 1 Barn 1 på 10 år, Barn 2 på 8 år og Barn 3 på 4 år er re- gistreret med bopælsadresse i By 1 på trods af, at børnene siden den 5. septem- ber 2025 har opholdt sig hos mor i By 2 ved By 3. Børnene går ikke i fysisk skole, men er tilmeldt online-skolen Skole 1, hvor de ifølge indhentede op- lysninger fra skolen deltager i undervisningen, som de skal, og er godt med i undervisningen. Barn 3 passes hjemme hos mor og går således ikke i børne- have i Jylland.

Barn 2 *Mor*Mor har igennem en årrække i parternes samliv lidt af en alvorlig Sygdom. Den har hun modtaget behandling for, og der er fremlagt en udtalelse fra behandlingsstedet BehandlingscenterBehandlingscenter Behandlingscenter, sagens bilag A, hvoraf følgende fremgår:

”…

Vedr. Mor CPR nr. (1987)

På given foranledning skal jeg hermed maile historik og status på MorMor Mor som er i et behandlingsforløb på Behandlingscenter.

Ledsaget af sin daværende ægtefælle, Far (Initialer), kom Mor til visitation på Behandlingscenter d. 29-2-2024. Ægteparret ønskede en udredning mhp. Sygdom samt rådgivning vedr. behandlingsmulighed. Mor fremstod svært forpint og tydeligt mærket af sygdommen. MorMor Mor gennemgik patient og kostinterview, blev testet for Sygdom. samt angst (BAI),depression (BDI-II) og bo -dyscannet.

Samlet resultat viste Sygdom i svær grad dvs. grad 5 ud af 5 sværhedsgrader.

Aktuelt vægt var 38,2 kg, fedtmasse 1,1 kg, BMI 14,2. P.g.a. pt.s syg -domstilstand anbefalede jeg parret at Mor burde indlægges i offentlig regi til døgnbehandling. Dette ønskede ingen af parterne og spurgte om hun kunne prøve et behandlingstilbud på Behandlingscenter. På betingelse af at der blev holdt en dør åben for offentlig behandling til hver en tid/ mu- lighed for at tage på psykiatrisk skadestue akut, indvilligede ut. i at på- begynde et behandlingstilbud for pt.

Mor beskrev direkte adspurgt hendes aktuelle situation som føl- gende: "Jeg passer huset og vores 3 børn på fuld tid, Far tager sig af arbejde, men har ikke del i det daglige liv med husførelse og børn. Par- ret giver udtryk for at børnene trives, dog med nogle små udfordringer for den ene i skolesammenhæng.

Mor modtager behandling 2-3 x ugentligt i startforløbet med hen- holdsvis ut. og Person 1 som senere kobles på som psyko/traumetera- peut. Mor formår at profitere udtalt af behandlingsforløbet i en grad, så hun allerede i løbet af maj/juni er ude af farezonen samt på vej ind i vægtnormalisering samtidig med at hendes fedtmasse er ganske få kilo fra acceptabelt.

Det er en usædvanlig flot fremgang som emotionelt kan være svært at rumme mentalt, fordi kroppen normaliseres inden hjerne og selvbillede kan nå at følge med. Dette er der arbejdet med løbende og vil normalt tage et par år før det er helt normaliseret. Til gengæld hindrer det ikke patienten i at have et normalt liv og udføre normale job- livsfunktioner.

I løbet af sommeren sker der dog dette, at i takt med den kropslige og mentale "genoplivning", begynder pt. helt normalt i øvrigt at reflektere over livet, sin identitet, sit udseende og sine relatio- ner. Hun begynder også at genetablere kontrol over sit liv og udvikle mere selvstændighed og beslutsomhed.

Mor bliver også usikker på, hvordan Far har kunnet håndtere at være gift med hende i flere år, hvor hun har været så syg, at der angiveligt ikke har været noget ægte- skabeligt samliv. Bl.a. p.g.a. Mors alvorlige sygdom har der været be- hov for hjælp til at blive og gennemføre graviditet. Mors selvtillid er i denne periode dårlig og det virker som om Mor og Far gensidigt har voksende tillidsproblemer.

Der sker gensidige beskyldninger om utroskab uden endegyldige beviser. Begge nægter dog utroskab, Far

fastholder dog at Mor har været utro, men nægter på opfordring både fra Mor og terapeuter at komme med beviser som Mor kan forholde sig til, således at der kan påbegyndes en konflikthåndtering. Der forsøges terapi, hvor Far får enkeltsessioner med Person 1 for at kunne rumme processen bedre. Det bliver hurtigt klart at han har brug for en terapeut udenfor Behandlingscenter.

Derudover anbefales, at Mor og FarFar Far går i parterapi, både af hensyn til dem selv og børnene. Den tilta- gende mistillid og fjendtlige kommunikation begynder at påvirke bør- nene negativt. Terapien gennemføres beklageligvis ikke udover et par enkelte gange. Samlivsproblemerne eskalerer, hvilket uundgåeligt vil påvirke børn negativt. Tilbagemelding fra Mor og Far tyder også på dette.

I dette forløb begynder Mor at gå ind i et tilbagefald, som først er stoppet for en uge siden. I forbindelse med denne fase af tera- pien, har der været udfordringer med at Mor flere gange under en behandlignssession, ikke har været i stand til at fremvise ønsket materi- ale, da det angiveligt er blevet slettet fra hendes telefon af ægtefælle.

Det skal her understreges, at Mor trods udfordringer på flere planer fortsat har haft det overvejende ansvar for husførelse og børnenes hver- dag. Først sommer 2025 omlægger Far sin arbejdsrutine, så han angi- veligt er mere hjemme og deler ansvaret for børn etc.

Mor fortæller nu at hun har været nødt til at flytte fra den meget dår- lige stemning samt den overvågning og kontrol, hun har været udsat for længe.

Såfremt Mor fortsætter den igangværende terapi, er der stor sand- synlighed for, at hun atter vil komme op i normalitetsområde rent vægtmæssigt i løbet af et par måneder. …”

Familieretshuset har ved afgørelse af 9. januar 2026 tillagt mor den midlertidige forældremyndighed over børnene.

Parterne indgik den 3. december 2025 en midlertidig samværsaftale, hvorefter Barn 1 og Barn 3 skulle have samvær med far hver anden weekend. Samværet med Barn 3 praktiseres fortsat efter aftalen, men der er for tiden ikke samvær mellem Barn 1 og Barn 2 og far.

Familieretshuset har indhentet udtalelse fra udtalelse fra børnenes skole i By 1, Skole 2 vedrørende Barn 1 og Barn 2, samt en udtalelse fra Barn 3'sBarn 3's Barn 3's børnehave i By 1.

Af udtalelserne fremgår følgende:

Vedrørende Barn 1:

”… 3. Barnets aktuelle udvikling og trivsel

Barn 1 har ikke været på skolen siden starten at september, men han havde en rimelig god start i 3. klasse, Barn 1 er meget urolig og påvirkes let at ting, der er sket eller skal ske senere på dagen. Fx en frisørtid, Fritidsaktivitet 1 eller ligne.

4. Barnets samspil

Vores erfaring er, at Barn 1 har brug for meget fast struktur og gen- kendelighed. Han fungerer bedst, når det er voksne, som er mange ti- mer i klassen, og hvor relationen er godt opbygget. Han har svært ved at overholde de aftalte regler og rammer, når det er voksne, som kun er i klassen i få timer om ugen.

I store dele at Barn 1's skolegang har Barn 1 været tæt knyttet til en anden dreng fra klassen. Det har i flere perioder virket som et af- hængighedsforhold fra Barn 1's side, I de perioder, hvor Barn 1 ikke har kunnet lege ‘med drengen, har det været hårdt og svært for Barn 1 socialt.

En del at Barn 1's udfordring har været, at Barn 1Barn 1 Barn 1 har haft fokus på den anden dreng, hvilket har gjort det svært at fastholde hans opmærksomhed på den legerelation, han har været i. Der har været en episode, hvor Barn 1 har grædt i et helt frikvarter, fordi han ikke fik lov til at lege med drengen. Barn 1 blev ved med at sige, at han ville hjem.

Barn 1 har klaret starten af 3. klasse godt, selvom drengen er flyttet til en anden skole.

Barn 1 fortæller ikke om sine følelser eller udtrykker sig dybt til voksne på skolen. Vi har en vurdering at, at han har svært ved at sætte ord på egne følelser og de situationer, hvor han kan, så vil han ikke dele det.

Vi har, ved enkelte tilfælde, oplevet Barn 1 være så presset, at han har reageret med kraftig kropslig uro og været fysisk udadreagerende.

5. Barnets tilknytning Barn 1 har primært selv transporteret sig i skole, hvilket gør, at per- sonalet ikke har meget kendskab til Barn 1's samspil med foræl- drene. Ved skole-hjem-samtaler har samspillet mellem Barn 1 og forældre været upåfaldende.

6. Forældresamarbejde

Skolens viden om Barn 1's samspil med forældrene er begrænset, da Barn 1 ofte selv går i skole og hjem igen. Det begrænsede samspil, vi oplever, er inden for det normale.

Der er afholdt flere tværfaglige konferencer angående Barn 1's trivsel og udvikling. Ved disse konferencer har vi oplevet en velvilje fra foræl- drenes side til at samarbejde om Barn 1's trivsel og udvikling. Vi har dog bemærket, at samspillet og relationen mellem forældrene har været tiltagende betændt og udfordret. Det er kommet til udtryk ved at sko- len og forældrene har indgået en aftale om, at Barn 1 skal skånes for

indhold udover skole i en periode, men dette har været svært for hjem- met at overholde, da skolen har oplevet, at forældrene ikke var enige al- ligevel og ikke støttet op om aftalen. Vi har vores viden fra Barn 1, da han selv har fortalt om dette.

Til personalet på skolen, har mor ved enkelte lejligheder givet udtryk for, at hun er bekymret for, at børnene bliver fjernet fra hjemmet. Om bekymringen er på baggrund af udmeldingen om hendes sygdom eller om underretningen til kommunen, kan vi ikke vide med sikkerhed.

7. Yderligere

Forældrene har givet udtryk for en bekymring angående Barn 1 og en eventuel diagnose (ADHD). Det har forældrene drøftet med skolen til en tværfaglig konference. Det er skolens vurdering, at da der blandt andet har været udfordringer i hans hjemmemiljø, så peger det ikke en- tydigt på, at han har en diagnose, da der kan være symptom sammen- fald.

Før Barn 1's fravær fra skolen, var vi bekymret for hans generelle trivsel og udvikling - primært for det, der foregik udenfor skolen/SFO. Nu er vi meget bekymrede.

Efter en del drøftelse mellem skole og hjem, blev vi informeret om at mor har/er syg med Sygdom og at hun har været i behandling. Se bilag 1.

På baggrund af fravær på mere end 10% har skolen d.23.9.25 udrettet. Kommune vedr, dette. Fraværet er på nuværende tidspunkt på 68%. Se bilag 2.

Bilag 3 er underretning sendt til Kommune 20.3.2025. på baggrund af bekymring for Barn 1's generelle trivsel. …”

Vedrørende Barn 2:

”… 3. Barnets aktuelle udvikling og trivsel

Barn 2 har haft en god udvikling fra at være i ubalance, hvor hun blandt andet stjal og løj meget —til at blive en pige med mere overskud og mere i balance med sig selv.

Fagligt har Barn 2 fået supplerende undervisning dansk, da hun havde store udfordringer med at danne syntese. Hun var også indstillet til dette i 1. klasse, men har kun modtaget få lektioner inden hun blev ta- get ud at skolen.

En pige med gode venskaber og relationer i klassen.

4. Barnets samspil

Barn 2 har haft en fin kontakt til de voksne omkring klassen og har vir- ket tillidsfuld — men opbygget gennem 0. klasse, hvor hun i starten ikke knyttede sig til de voksne og fortalte de voksne noget, men lø- bende fandt tilliden og åbnede op.

De få uger, hun nåede at gå i 1. klasse, dannede hun umiddelbart fine relationer til de nye voksne.

Hun har haft et fint forhold til de andre piger, men har haft brug for at bestemme i legene og have kontrol. Hun har ellers venner i klassen og er vellidt.

5. Barnets tilknytning

Mor: Barn 2 har hele tiden haft en bekymring for, om mor var okay og var bange for at der skulle ske moren noget. Feks. til den årlige skolefest, hvor hun til hele festen gik med sin mor i hånden uden at være sam- men med kammeraterne overhovedet.

I starten af 0. klasse havde hun svært ved at sige farvel til sin mor om morgenen, hun blev ked af det, klamrede sig til sin mor. I løbet at 0. klasse og i starten af 1. klasse blev det bedre, og her var der ikke proble- mer med at sige farvel.

Hun har en grundlæggende bekymring for, om mor er okay.

Far: Det virker til at Barn 2 har et sundt og afslappet forhold til sin far. Her er ikke set lige så meget ift. mor, da det primært har været mor, der har afleveret.

6. Forældresamarbejde

Der har været et fint forældresamarbejde med begge parter. De udfordringer, der er blevet talt med forældrene om, har de begge ta- get til efterretning og har begge haft lyst til at hjælpe til med.

7. Yderligere

Efter en del drøftelse mellem skole og hjem, blev vi informeret om at mor har/er syg med Sygdom og at hun har været i behandling. Se bilag 1.

Det er vores klare vurdering, at sygdomsforløbet. har været en stor be- lastning for familien, og det har i særdeleshed påvirket Barn 2's gene- relle trivsel.

På baggrund af fravær på mere end 10% har skolen d.23.9.25 udrettet Kommune vedr, dette. Fraværet er på nuværende tidspunkt på 68 %. Se bilag 2. …”

Vedrørende Barn 3:

”… Udtalelse vedr. Barn 3 CPR nr. (2022)

1. Aktuelle trivsel og samspil med de øvrige børn og voksne i insti-

tutionen

2. Samspil med begge forældre, hver især 3. Forhold som har givet anledning til bekymring

Ad1. Barn 3 er meget vellidt blandt de andre børn og han vil rigtig gerne lege med alle i børnegruppen, og han virker tryg ved de voksne på stuen, og han søger ikke andre voksne fra børnehaven. Vi ser en dreng som er lidt stille og tænksom og som ikke selv tager initiativ til leg, men som aldrig siger nej til en invitation til leg.

Barn 3 har sidst været i børnehave den 5. september, og i månederne forinden ændrede Barn 3 adfærd, og han virkede bekymrende inde- sluttet og mut, og han søgte de voksnes selskab mere end han plejer. F.eks. sagde han ja til at være med til graveleg i sandkassen, men efter et øjeblik, hvor han havde kigget på, kom han hen til en voksen fra stuen igen. Han trak sig nogle gange helt fra fællesskabet.

Vi har ikke haft mulighed for at drøfte det med forældrene, da Barn 3 sammen med mor og søskende er taget til Jylland.

Ad2.

Samspil med far:

Barn 3 fortæller ofte om aktiviteter og oplevelser udenfor børnehaven, og han nævner oftest far, som den han har været sammen med. Far var også den primære voksne omkring indkøring i børnehaven tilbage i fe- bruar. Mor har udtalt til de voksne på stuen, at hvis der manglede tøj og lignende, skulle vi henvende os til far. Når Barn 3 er i samspil med sin far, stråler hans øjne, og han har et stort smil på læben.

F.eks. når det er far der henter ham, løber han sin far i møde og virker oprigtigt glad. Vi oplever en far, som er nærværende og som sætter Barn 3 i cen- trum i samspillet, også selv om de store søskende er der. I den periode Barn 3 har gået i børnehaven, er det far, der har afleveret om morge- nen, og oftest mor, der har hentet om eftermiddagen.

Barn 3 gør meget opmærksom på, når det en gang imellem er far der henter, for det ser han meget frem til. Afleveringen om morgenen har de sidste måneder været svær, fordi Barn 3 bare har villet være hos sin far. Vi har et godt samarbejde med far.

’Samspil med Mor: Når mor henter om eftermiddagen, bliver Barn 3 glad. Han kommer hende i møde og tager glad med hjem. Mor er glad og smilende overfor Barn 3, men virker også en smule fortravlet. Det sidste stykke tid har mor virket lidt indesluttet og har ikke i samme omfang som tidligere,

henvendt sig til pædagogerne for at høre om Barn 3's dag på stuen. Hvis afhentning af Barn 3 foregår på legepladsen, bliver de store sø- skende tit sendt ud for at hente lillebror. Vi har et godt samarbejde med mor, og mor viser os glad fotos af storesøster Barn 2's succes med Fritidsaktivitet 1. Barn 2 har gået på samme stue som Barn 3, da hun var børnehavebarn. …”

Barn 1 og Barn 2 har den 1. december 2025 været til børnesamtaler i Famili- eretshuset, hvor Familieretshusets gengiver følgende helhedsindtryk af samta- len med Barn 1 og Barn 2:

”… Helhedsindtryk af samtalen med Barn 1 : Barn 1 opleves at have en umiddelbarhed i sig og vil gerne fortælle om sit liv, set fra sit perspektiv. Han tilbydes at sidde og lave figurer med fidgetslegetøj eller tegne. Barn 1 sidder under hele børnesamta- len i en stol og samtaler med den børnesagkyndige. Barn 1 opleves at have fokus på at gøre sig umage og bruge kræfter på at være i samta- len. Efter lidt tid, opleves han blive urolig som ses i hans kropssprog. Barn 1 gaber også. Jeg møder Barn 1 i det, og anerkender ham for hans deltagelse og engagement.

Barn 1 opleves at fortælle frit om sit liv, og hvordan han har det. Han opleves ikke umiddelbart i klemme. Barn 1 har en aftale med sin morfar efter børnesamtalen, og opleves at glæde sig til den, og have en opmærksomhed på hvornår vi er færdige, da han kan lide at være sammen med sin morfar, som han deler interesser med.

Indtrykket er, at Barn 1 set fra sit perspektiv har det godt, fordi han bor i nærheden af sin morfar, som han laver mange ting med. Da jeg ta- ler med Barn 1 om bopæl, er det hans morfar han nævner, og det ham, han nævner som grunden til, at han gerne vil blive boende hos sin mor.

Barn 1 tilkendegiver, at samværet med hans far, er fin som det er nu. Han ønsker ikke for nuværende ændringer.

Det er min vurdering, at Barn 1 kan give udtryk for sine perspekti- ver. Barn 1 vurderes ikke at forstå det fulde omfang af hvad bopæl og samvær indebærer og konsekvenserne deraf. På den baggrund vur- deres han ikke at kunne udtale sig. Det er dog mit indtryk, i det øje- bliksbillede jeg får af Barn 1, at han føler sig godt tilpas både hos sin mor og sin far, som også afspejler sig i hans kropssprog. Barn 1 op- leves at have fortrolighed med dem begge.

Det er mit indtryk, at Barn 1's morfar spiller en stor rolle i hans liv, og at det er det som for nuværende fylder i hans liv, og at det har be- tydning i forhold til hans ønske.

Set fra et børnefagligt perspektiv, ved vi, både fra forskning og den er- faring som vi har i Familieretshuset, at for børn, er det en stor omvælt- ning, når deres forældre bliver skilt. Et barn har behov for at blive støt- tet og guidet på bedst mulig måde i de nye livsforandringer. Det er også mit indtryk med Barn 1, der nu skal forholde sig til to nye hjem, regler og rammer, skole med videre.

Barn 1 har behov for at blive støttet og hjulpet i hans nye livssitua- tion, og har behov for at hans forældre samarbejder om at støtte ham i de livsbetingelser som er nye for ham, og som han opleves først at være i gang med at vænne sig til. …”

”… Helhedsindtryk af samtalen med Barn 2:

Barn 2 er en pige, som opleves tillidsfuld i kontakten. Mens vi samta- ler får Barn 2 lavet mange fine små figurer med små fidgetskugler, som vi også taler om undervejs, for også at give hendes små pauser. Barn 2Barn 2 Barn 2 kigger mange gange på den børnesagkyndige og smiler.

Indtrykket er, at Barn 2's relation til sin mor er tryg, set fra hendes per- spektiv. Når Barn 2 fortæller om sin mor, gør hun det med varme i stemmen.

Barn 2 fremstår i samtalen som at være afvisende for kontakt og rela- tion til sin far. Barn 2 siger bl.a., at hendes far siger, at man ikke kan stole på hendes mor. Det opleves at fylde meget for Barn 2. Barn 2 nævner det nogle gange, og tilkendegiver, at man godt kan stole på hendes mor. Jeg kan næsten få indtrykket af, når Barn 2 fortæller om sin mor, at Barn 2 vil gøre alt for at forsvare sin mor, og at ingen skal gøre hendes mor ondt.

Når jeg nænsomt spørger og er undersøgende på om Barn 2's far kan gøre noget for, at hun igen kunne have lyst til at være sammen med sin far, opleves Barn 2 meget vedholdende i, at det er det ikke. Barn 2 op- leves at vælge side til fordel for sin mor.

Set fra et børnefagligt perspektiv, ved vi både forskningsmæssigt og de erfaringer som er, når vi taler med børn, at når et barn vælger side, kan det handle om, at barnet ikke kan rumme forældrenes konfliktniveau.

Det er en overlevelsesstrategi for barnet, da kampen om barnet er blevet for voldsom og for ikke at blive revet midt over, vælger barnet side. Derfor allierer barnet sig med den ene forældre, og tager afstand til den anden. Det er samme oplevelse jeg får, når jeg taler med Barn 2, som hun også signalerer i sit kropssprog.

Det er min vurdering, at Barn 2 ikke kan udtale sig om samvær eller bopæl. Barn 2 kan give udtryk for sine perspektiver, hun vurderes ikke at kunne overskue konsekvenserne af sine udtalelser. Jeg oplever, at Barn 2 står midt imellem sine forældre, og kommer til at tage et for stort ansvar. Et ansvar som ikke er hendes.

Set fra Barn 2's perspektiv, har hun behov for at forældrene får etable- ret et samarbejde, hvor Barn 2 oplever, at de tager ansvaret, hjælper og støtter hende i den livssituation som nu er hendes. Der er mange foran- dringer i Barn 2's liv lige nu, som hun skal guides og støttes i. …”

Familieretten har indhentet en udtalelse fra Kommune, der henholder sig til sin udtalelse af 20. november 2025, hvori de oplyser følgende:

”… Kendskab til børnene.

Barn 1: Familierådgivningen i Kommune får første gang kendskab til Barn 1Barn 1 Barn 1 og hans familie ved et møde med skolen i marts 2025. Barn 1 har siden 0. klasse været drøftet på tværfaglige konferencer og tidligere været skoleudsat pga. umodenhed. Skolen oplever stigende udfordrin- ger og mistanke om ADHD, da han er impulsiv og urolig, hvilket ska- ber problemer i relationer.

Hjemme udviser han verbalt grænseover- skridende og selvdestruktiv adfærd når han truer med at hoppe ud over trappen, og når han forsøger at brække egen finger ved at køre no- get over den, så han ikke skal i skole. Skolen vurderer, at familiens krise påvirker ham stærkt og han har samtaler hos skolens trivselsvejleder.

Barn 1 beskrives som følelsesmæssigt presset og har brug for at mærke, at de voksne omkring ham, har styr på tingene, men han er ble- vet bedre til at sætte ord på sine følelser. Socialt leger han med flere, men knytter sig særligt til én ven. Han har oplevet konflikter mellem forældrene, bl.a. i forbindelse med fritidsaktiviteter og flytteplaner til By 3. Mor beskriver ham som kærlig, energisk og glad for natur og dyr, men præget af flytninger, tab af mormor og forældrenes konflikter.

Af underretning fra skolen i marts 2025 fremgår det, at far havde be- sluttet, at Barn 1 ikke skulle til fritidsaktivitet (Fritidsaktivitet 1) efter en epi- sode i skolen, hvor han havde kastet en saks og efterfølgende løbet væk. Mor havde bedt Barn 1 gemme sig for hun kunne køre ham til sport. Far havde kørt efter mor og Barn 1 og spærret vejen med bilen, og derefter tager Barn 1 ud af bilen mens mor græd (Barn 1's fortæl- ling).

I skolen får Barn 1 ekstra dansk og er stolt af sine præstationer, men bliver urolig ved usikkerhed, især med vikarer, da hun fungerer bedst med tydelige og kendte, trygge voksne. Når Barn 1 bliver usikker, udviser han en urolig og larmende adfærd og gør ikke, hvad der for- ventes af ham. Barn 1 har generelt svært ved at holde sig i ro i læn- gere tid ad gangen. Han har svært ved at finde ro i relationer, men har udviklet sig. I november 2025 går han til privat psykolog og har samvær med far, som han er glad for. Mor har givet ham telefon, så han kan holde daglig kontakt med far.

Mor ser, at Barn 1's adfærd er forbedret med faste strukturer og "morfar-dage". Han går i online skoletilbudSkole 1, men er fortsat indskrevet på Skole 2. Mor udtrykker, at han trives fagligt og viser engagement, men hun er opmærksom på hans sociale behov. Han deltager i fritidsaktiviteter som Fritidsaktivitet 1, Fritidsaktivitet 2, Fritidsaktivitet 3 og hjælper som Udeladt, ligesom han har flere faste ugentlige legaftaler. Efter flytning til By 3 har han hurtigt skabt nye relationer.

Mor beskriver Barn 1 som kærlig, omsorgsfuld, energisk og glad for natur, dyr og maskiner hvorfor han er i gode rammer på gården i Jyl- land.

Ved børnesamtale i november 2025 fortæller Barn 1, at han godt kan lide den online skole, som han synes er bedre end skolen i By 1, og han savner ikke at gå der. Han fremhæver, at timerne online ikke er så lange.

Senere skal han til Fritidsaktivitet 3 og spørger mor, om de snart skal hente Person 2Person 2 Person 2, som både er hans Kammerat og bedste ven. Han siger, at han ikke gider Fritidsaktivitet 1, men hellere vil Fritidsaktivitet 2. I går var han ude med morfar og Udeladt. Han hjalp selv med at Udeladt.

Efter lidt betænkningstid nævner Barn 1, at han ønsker, at far flytter til By 3. Han kan godt lide samværet med far, fordi de laver sjove ting sammen.

Barn 2:

Ved konference i marts 2025 fortæller far, at Barn 2 bekymrer sig for mors blackouts og helst ikke vil køre med hende. Skolen oplyser, at Barn 2Barn 2 Barn 2 har samtaler med trivselsteamet.

I maj 2025 beskriver forældrene hende som ængstelig, med tendens til at stjæle, lyve og skolen ser, at hun kan have svært ved afsked ved afle- veringer. Hun kræver tæt voksenkontakt, søger kontrol i leg og virker bekymret og utryg.

I september 2025 fortæller far, at Barn 2 støtter mor i konflikter og er grov i sproget over for ham og kan sige til ham: "Du er en fucking lorte- far og du har et fucking lorte liv", hvilket far ser som udtryk for loyali- tetskonflikt. Mor beskriver Barn 2 som fagligt og socialt velfungerende gennem skolens "trivsels-loop". Skolen vurderer dog hendes faglige ni- veau i dansk som svagt og indstiller hende til ekstra undervisning. Hun trives generelt i klassen, men har behov for støtte ved afleveringer. Mor oplever efter flytning, at hun udvikler sig fint og ville sige til, hvis hun ikke trivedes.

I november 2025 oplyser mor, at Barn 2 ikke er parat til samvær med far, men mor håber hun senere får lyst, når hun ser sine brødre have samvær.

Barn 2 går i online skoletilbud "Skole 1", men er fortsat indskrevet på Skole 2. Mor får ugentlige udtalelser og oplever positiv ud- vikling, men bemærker, at Barn 2 kan mangle sociale relationer i skole- regi, som hun dog får i fritiden.

Barn 2 bruger meget tid med sin Udeladt. Mor oplever en bedring i hendes adfærd efter flytningen til By 3, bl.a. at senge- vædning er ophørt.

Af børnesamtale med Barn 2, november 2025 fremgår det, at Barn 2 hilser venligt og virker glad og interesseret. Hun fortæller, at hun godt kan lide den online skole, som hun synes er bedre end Skole 2, fordi hun får mere hjælp. Hun taler også med klassekammeraterne, men synes det kan være lidt svært over computeren.

Efter mødet skal hun lave lektier. I fritiden plejer hun at lege med Barn 1Barn 1 Barn 1 og Barn 3, gå på shoppingture med mor, gå ture og Fritidsaktivitet 1. Udeladt

Barn 2 siger, at hun ikke ønsker samvær med far, da hun ikke synes aktiviteterne med ham er sjove. Hun ved ikke, hvad der skulle ændres for at hun ville have samvær med ham.

Barn 3:

Ved forældresamtalen med far i september 2025 fremgår det, at Barn 3 går i børnehave og virker glad hjemme. Børnehaven er orienteret om skilsmissen, og pædagogerne vurderer, at det giver mening i forhold til den adfærdsændring, de har observeret: Barn 3 leger i mindre grad med de andre børn og søger i højere grad de voksne.

Af partshøringen med mor i september 2025 fremgår det, at Barn 3 har fået en minitraktor, som Barn 1 har hjulpet med at samle. Brødrene spiller desuden Fritidsaktivitet 3 sammen, og Barn 1 fungerer som Barn 3's Udeladt. Mor beskriver, at fraværet fra far er gået godt, selvom det tidligere var far, der plejede at putte Barn 3.

Ved partshøringen med mor i november 2025 fremgår det, at Barn 3 ikke længere går i børnehave, men opholder sig hjemme, hvor han hyg- ger sig tæt sammen med mor, som hun selv beskriver som ”under mors skørter” .

Ved inddragelse i november 2025 deltager Barn 3 ikke aktivt i samtalen med sin bror og søster, men holder sig i baggrunden, hvor han leger og pjatter. Hans små fjollerier får søskende til at bryde ud i latter. Under- vejs hilser han og vinker ivrigt til mig gennem skærmen, og jeg gengæl- der hans hilsen. Med et stort smil fortsætter han sin leg, indtil han nys- gerrigt nærmer sig og afslutter med et venligt farvel, da samtalen run- der af.

Barn 3 fremstår glad, smilende og velplejet.

Forældre

Mor: Ved tværfaglig konference på skolen i marts 2025, frem -går det, at Mor har en Sygdom, men at hun er i behandling og at hun ikke selv er bekymret for hendes tilstand. Mor spiser ikke med familien, men laver smoothie eller hviler sig. Yderligere, at mor af og til får black-outs efter spark i hovedet af en hest.

Mor forklarer, at Barn 1 selv gemte sig ved tørrestativet og løb til bi- len, hvor far hentede ham. Hun erkender at være eftergivende. Hun har fortalt børnene om sin opvækst og savnet til By 3, men ikke sagt, at de skal flytte dertil.

Af forældresamtale med far i september 2025 fremgår det, at far oplever mor som psykisk ustabil og optaget af egne behov, bl.a. ved afvisning af børnetegning og når hun og præger børnene hertil bl.a. ved at holde børnene tæt på sig, fx ved putning. Han mener, hun ændrer børnenes rutiner og undlader at informere om fravær på Aula. Mor ønsker ikke konfliktmægling i Familieretshuset.

Af partshøring af mor i september 2025 oplyser mor, at hun er hjemme- gående og prioriterer børnenes fritidsinteresser og kvalitetstid, især med Barn 1. Hun har arrangeret legeaftaler med tidligere relationer i Jylland. Hun oplever, at flytningen til By 3 har givet børnene ro og trivsel hos hende og morfar, da de er taget ud af ”orkanens øje” Skolen (Skole 2) underretter, at Barn 1 og Barn 2 udebliver fra skole og modtager hjemmeundervisning.

Af partshøring af mor, november 2025 fremgår det, at mor ønsker, at far fortsat skal være en del af børnenes hverdag. Hun fortæller, at flytnin- gen til By 3 har fjernet stressfaktorer, hvilket har fremmet hendes af- sluttende behandling af Sygdom. Hun erkender, at det var sværere at passe børnene i By 1, men ser nu, at hverdagen i By 3 er mere struktureret, og at børnene trives.

Far:

På skolens tværfaglige konference i marts 2025 fremstod Far meget bekymret for Mors Sygdom, i modsætning til hende selv. Han havde svært ved at samle sig og påpegede uenigheder mel- lem dem om sygdommen.

Ved partshøring i maj 2025 fortalte han, at han tog Barn 1 ud af bilen under en konflikt med mor, da han mente, Barn 1's adfærd i skolen skyldtes overstimulering og behov for ro hjemme, i stedet for at komme til Fritidsaktivitet 1. Han vurderer, at Barn 1 tidligt har været følelsesmæssigt overset, selvom børnehaven har beskrevet ham som en glad og velfun- gerende dreng.

Far oplever, at mor synes det er synd for børnene, når han stiller krav, men mener selv, at børnene reagerer på psykisk sygdom i hjemmet og er udsatte i skolen. Han kritiserer, at mor ikke skelner mellem børne- og voksensnak, hvilket skaber utryghed hos børnene.

Ved forældresamtale i september 2025 udtrykte far, at Barn 1 og Barn 2Barn 2 Barn 2 er skoleudsatte pga. mors psykiske ustabilitet, snarere end ADHD mistanke hos Barn 1.

Far er bekymret for, at mor vil flytte med børnene til By 3 imod hans vilje, og oplever, at hun præger dem ved at tale om Udeladt. Han føler sig afskærmet, bl.a. når han ikke længere får lov at putte dem. Far forsøger at beskytte børnene mod konflikter og skabe struktur med piktogrammer i en genkendelig hverdag.

Far har anmodet mor om konfliktmægling i Familieretshuset.

Fælles:

Observation af partshøring i maj 2025 beskrives følgende: ”Forældrene er forberedt til mødet, og det fornemmes hurtigt, at forældrene har uoverens stemmelser imellem dem, og jeg italesætter også i løbet af mødet, at mor virker til at bruge god tid på at formulere sig korrekt, så hun ikke fremstår vred på far, og far bruger lang tid på at komme med eksempler der kan forklare, at det er mors sygdom der er skyld i børnenes trivselsudfordringer.

Forældrene oplyste, at ægteskabelige problemer havde stået på siden sommeren, men at de forsøgte at støtte børnene gennem bl.a. en bog om selvværd, samtaler med skolens trivselslærer (Barn 1 og Barn 2) og ændringer i hjemmet, hvor far er mere til stede morgen og eftermiddag.

Skolen underrettede i september 2025 om bekymring for børnenes fra- vær, som forældrene ikke selv havde informeret om. Mors advokat be- grundede fraværet med en eskalerende skilsmissekonflikt. Skolen vur- derede samarbejdet med begge forældre som acceptabelt, men med mest kommunikation via far på intra.

Indsatser og undersøgelser:

Der er ikke iværksat støttende indsatser eller truffet afgørelse herom. Der er ikke udarbejdet børnefaglige undersøgelser.

Der foreligger ikke forældrekompetenceundersøgelser.

Der er ikke kendskab om eventuelle tredjepersoner, ud over, at børnene opholder sig med mor på morfars gård.

…”

Børnesagkyndig og Dommer har i forbindelse med retsmødet den 23. april 2026 holdt en samtale med Barn 1 og Barn 2.

Af notat fra børnesamtalerne fremgår, at

”… Børnesamtalerne med Barn 1 (født Dato 12015) og Barn 2 (født Dato 22017) finder sted i Retten i Næstved, torsdag den 23.4.2026 kl. 11.05-12.00. Barn 1 og Barn 2 følges til børnesamtalerne af deres morbror. Børnenes morbror fortæller, at Barn 1 og Barn 2 begge har lyst til at være den, der starter med at komme til børnesamtale. Under børnesamtalerne er Dommer og Børnesagkyndig til stede.

Ved starten af samtalerne orienteres Barn 1 og Barn 2 om formålet med børnesamtalen. De orienteres om, at børnesamtalen er deres mulighed for at give deres holdninger og synspunkter til kende, samt at det er frivilligt, om de vil deltage.

Børnesamtalerne har til formål at belyse Barn 1's og Barn 2's perspektiver i overensstemmelse med Retsplejelovens §450b, Forældreansvars lovens §34 og FN's Børnekonvention, Artikel 12.

Den børnesagkyndige har forud for børnesamtalerne læst sagens akter, der er tilgængelige på minrets sag.dk, samt hørt og haft mulighed for at spørge uddybende ind til Barn 1's og Barn 2's forældres forklaringer under et retsmøde samme dag. Sagen hand ler om bopæl og samvær.

Referatet af børnesamtalerne indeholder efter aftale med dommeren den børne sagkyndiges indtryk af Barn 1 og Barn 2, og deres perspektiver og holdnin ger, samt børnesagkyndige perspektiver på børnenes situation jf. sagens akter og forældrenes forklaringer, som gengivet ved retsmødet den 23.4.2026.

Børnesamtalen med Barn 1

Klokken 11:05-11:38

Indledningsvis og afslutningsvis

Barn 1 starter samtalen med at sige: ”Far må ikke vide noget af, hvad jeg fortæller, kun min mor” . Da vi afslutter samtalen, giver Barn 1Barn 1 Barn 1 dog samtykke til, at hans far gerne må høre om hans liv med fri- tidsaktiviteter og venner. Barn 1 vil ikke have, at hans far skal vide resten af, hvad han har fortalt, fordi han ikke vil gøre sin far ked af det, fortæller han med tårer i øjnene.

Barn 1 om sit liv i By 3

Adspurgt fortæller Barn 1 om sit liv i By 3, hvor han - Udeladt med sin morfar. Barn 1 Udeladt med sin morfar, da han var helt lille, men så flyttede de til By 1. I 3 år så Barn 1 ikke sin morfar, fordi der er alt for langt mellem By 3 og By 1. Det tager to

timer, forklarer Barn 1. Nu har Barn 1 morfar-dage to gange om ugen, hvor de er ude i naturen. Barn 1 skal med sin morfar på - Udeladt. Udeladt. Barn 1 skal også have Udeladt. Barn 1 og morfar bygger også selv Udeladt.

Da Barn 1 boede i By 1, gik han til Fritidsaktivitet 3, men det er han stoppet med nu. Han gider ikke at starte igen. Han vil hellere være ude i ”den fede natur” . I By 1 er der ikke natur, for det er en by, konstaterer Barn 1Barn 1 Barn 1. Barn 1 vil hellere gå til Fritidsaktivitet 2 end Fritidsaktivitet 3, men han er ikke startet endnu. De har fundet en Fritidsaktivitet 4, som han skal starte i.

Barn 1 synes, at onlineskole er meget bedre end skolen i By 1. Der er også en skole i nærheden af, hvor Barn 1 bor nu. ”Det er en skole, der passer lige til mig” fortæller Barn 1 og fortsætter ”de laver fa- gene ude i naturen. Der er dansk i naturen, matematik i naturen, men kun hvis mor får bopælen” . Adspurgt om de også har fagene ude i na- turen om vinteren, bekræfter Barn 1 dette. ”Jeg har altid været en naturdreng” konstaterer Barn 1.

Barn 1 fortæller, at han har fået ”rigtig mange venner” i By 3, og han elsker naturen og at Udeladt. Vennerne tæller tvillingerne Person 3Person 3 Person 3 og Person 4 på 12 år, og Person 5 på 10 år, som er Barn 1's mors venin -des søn. Barn 1 ses med tvillingerne Person 3 og Person 4 næsten hver dag, fordi de kommer over for at være i naturen og Udeladt. Den anden Person 5 ses Barn 1 med cirka hver anden uge. Vennerne fra onlinesko- len kan man ikke ses med, siger Barn 1.

Indtryk på baggrund af sagens akter, forældrenes udtalelser og børne- samtalen med Barn 1

Barn 1 møder op til børnesamtalen i godt humør og med et smil. Han frem står forberedt på, hvad han gerne vil fortælle om sine ønsker ift. bopæl og samvær, men samtidig deltager han engageret i samtale om sit liv og sine in teresser.

Barn 1 ønsker som udgangspunkt ikke, at hans udtalelser skal vi dereformidles til hans far, men da vi taler med ham om, at hans far nok vil blive glad for at høre om Barn 1's hverdag og interesser, giver Barn 1 samtykke til, at den del af samtalen må videreformidles.

Når samtalen bevæger sig ind på relationen til hans far, bliver Barn 1 tydeligt berørt, særligt i forbindelse med hans tanker om, at hans far kan blive ked af det, hvis han hører, hvad Barn 1 fortæller. Barn 1 fremstår som en dreng med en tydelig omsorg for sin far, men også en dreng, der befinder sig i en situation, hvor han oplever sig

nødsaget til at udtale sig på en måde, der muligvis ikke stemmer overens med faktiske forhold eller hans egne oplevelser. Barn 1 fremstår som en dreng, der står overfor et vanskeligt valg, som et barn på hans alder ikke bør stilles i. Han fremstår ikke fri til at kunne holde af og være sammen med begge sine for ældre.

Barn 1's udtalelser skal ses i lyset af hans aktuelle situation, hvor han i sep tember 2025 uden varsel blev taget ud af sin vante hverdag og sine kendte om givelser, ligesom han i en periode mistede kontakten med sin far og på nuvæ rende tidspunkt ikke har fast samvær med sin far.

For de fleste børn vil en så dan oplevelse være chokerende og forbundet med ængstelse ved erkendelsen af, at man kan miste en primær omsorgsperson. Når Barn 1 nu fortæller, er det indtrykket, at det er svært for ham at forestille sig en hverdag, hvor der er plads til begge forældre samtidig. Det fremstår som om han oplever at stå over for et valg mellem sine forældre.

I denne sammenhæng fremstår morfar som en cen tral og tryg person for Barn 1. Morfar er forbundet med mange positive op levelser og fælles interesser. Barn 1 har tilmed fået den forklaring, at årsagen til, at han ikke så sin morfar i tre år, var afstanden mellem By 1 og By 3.

Det betyder, at Barn 1 kan opleve en risiko for igen at miste kontakten til sin morfar, hvis han skal opholde sig i By 1, samtidig med at han ved, at hans mor fortsat vil bo i By 3.

Det er en meget svær situation at stå i for Barn 1, der qua sin alder har svært ved at overskue konsekvenserne af hans nuværende situation og hvilke muligheder, der alternativt kan være for at have begge for ældre i sit liv trods den geografiske afstand.

Børnesamtalen med Barn 2

Klokken 11:38-12:00

Barn 2 om sin skole og fritid

Barn 2 fortæller, at hun har fået mange venner i By 3, og de er rig -tig søde. Barn 2 nævner Person 6, Person 7 og Person 8 og hun tilføjer, at hun har ”en masse andre” venner også. Adspurgt forklarer Barn 2, at histo- rien om venskabet med Person 6 er lidt sjov, fordi Person 6 er Barn 2's mors frisørs barn.

En dag Barn 2's mor skulle klippes, var Person 6 med sin mor på arbejde, og her blev Barn 2 og Person 6 venner. Det var i påsken, og de sov sammen i fem dage i streg hjemme hos Barn 2 i påskeferien. Person 8 er en pige, som Barn 2 har kendt siden børnehaven i By 3, hvor de gik i samme børnehave. Person 8 og Barn 2 har legeaftaler cirka 2-3 gange om ugen. Person 7 er Barn 2's mors barndomsvenindes datter.

Person 7 er samme alder som Barn 2 og Person 7's storebror, Person 5, er samme alder som Barn 1. Barn 2 fortæller spontant, at Person 7's og Person 5's forældre også er skilt, og at Person 7, ligesom Barn 2, ikke ville se sin far i starten.

Nu er de en uge hos deres mor og en uge hos deres far, for ”på et tids- punkt gad Person 7 godt at se sin far igen” . Adspurgt om Barn 2 også tror, at hun får det sådan i forhold til sin far, svarer Barn 2, at det tror hun ikke med begrundelsen: ”fordi min far har slået mig, rusket mig og ta- get fat i mig” .

Adspurgt forklarer Barn 2 uddybende, at det er lang tid siden hendes far slog hende, så hun kan ikke rigtig huske det. Barn 2 forklarer, at henFritidsaktivitet 1hende, når han var sur på hende, men hun ved ikke, hvorfor han var sur på hende. Adspurgt fortæller Barn 2, at hendes mor ikke bliver sur. Hun siger ”nu kan I godt stoppe” , og så stopper Barn 2, for ”man skal jo ikke drille ens mor” .

Barn 2 indrømmer dog med et smil, at hun nogle gange driller sin mor sammen med Barn 1. Det er okay, så længe mor også synes, at det er sjovt. Nogle gange, hvis mor siger stop, kan Barn 2 og Barn 1 godt fortsætte. Så bliver mor træt af det og siger, at de skal stoppe.

Barn 2 fortæller om sin Fritidsaktivitet 1, som er mandage og onsdage. Udeladt Udeladt Man- dage og onsdage har Barn 1 ”morfar-dage” , for han har ikke lyst til Fritidsaktivitet 1. Det var ikke lige ham, og han var ikke så godt til det. I By 1 gik han til Fritidsaktivitet 1, hvor mor hjalp ham, men han gider ikke mere.

Barn 2 går i onlineskole, men hun vil rigtig gerne starte i en ”rigtig skole” . Barn 2 kunne ikke lide sin skole i By 1, fordi ”lærerne ikke var søde” . ”De hjalp mig aldrig, de var ubehagelige, og de hjalp kun de an- dre, og nogle gange hjalp de ingen” forklarer Barn 2.

Barn 2 om sit samvær med sin far

Jeg beder Barn 2 uddybe, hvorfor hun ikke tror, at hun kan få lyst til at se sin far, som veninden Person 7 fik. Barn 2 siger, at hun ikke synes, at hendes far er et rart menneske, og hun er bange for sin far.

Adspurgt til samværet i storcentret, forklarer Barn 2, at de kiggede i butikker, og hendes far tog billeder af hende og prøvede at tage fat i Barn 2 og hen- des søskende og spurgte Barn 2, hvorfor hun ikke ville komme hjem til ham. Barn 2 svarede, at hun ikke havde lyst.

Adspurgt til samværet i Odense Zoo, svarer Barn 2, at det ikke var så rart og tilføjer ”jeg har al- drig kunne lide at lave ting sammen med min far” . Barn 2 lavede sjæl- dent ting sammen med sin far, da de boede i By 1.

Vi taler om, hvorvidt Barn 2 spiste aftensmad sammen med sin far, hvilket hun fortæller, at hun gjorde. Det var mest mor, der lavede mad,

og det er hun god til, og så spiste de alle sammen. Nogle gange puttede Barn 2's far hende, men det syntes hun ikke var rart. Hun ville helst puttes af sin mor. Vi taler om samværet i huset i By 1. Barn 2 fortæller, at det bedste ved det samvær var, at de fik lov at ”snuppe deres ting med hjem” . Barn 2 fik sit yndlingslegetøj, en lyserød hest, med hjem. ”Jeg kan rigtig godt lide heste” siger Barn 2 med et smil.

Da de var i huset, tog de også i legeland. Det syntes Barn 2 ikke var så rart, fordi far prøvede at følge efter Barn 2 og hendes søskende, og skubbede til mor. Adspurgt om det mon var fordi, far gerne ville lege med dem, si- ger Barn 2, at han ville have dem til at lege det, de ikke gad, som var en rutsjebane med vilde sving.

Adspurgt til Barn 2's fritidsaktiviteter i By 1 fortæller hun, at hun gik till Fritidsaktivitet 1, Fritidsaktivitet 5 og Fritidsaktivitet 3. Det var hendes mor, der kørte hende til Fritidsaktivitet 1 og Fritidsaktivitet 5, mens hendes far nogle gange kørte hende til Fritidsaktivitet 3, fordi det er ham, der ved mest om Fritidsaktivitet 3.

Barn 2 syntes ikke, at det var sjovt, når hendes far kørte hende, så hun bad om, at hendes mor kunne køre hende. Barn 2 tilføjer, at det var hendes mor, der lavede alt i huset ift. rengøring og madlavning. Adspurgt om det var fordi, hen- des far gik på arbejde, trækker Barn 2 på skuldrene og siger ”ja, det kan man vel godt sige” .

Adspurgt om Barn 2 tror, at hun på et tidspunkt bliver klar til at se sin far, svarer hun ”aldrig, for jeg er bange for ham” . Adspurgt hvordan Barn 2 oplever, at hendes mor har det med samværet, siger Barn 2, at hendes mor ”prøver at spørge meget om det” og siger ting som ”prøv nu” . ”Og så siger vi nej” forklarer Barn 2.

Adspurgt hvem ”vi” er, for- klarer Barn 2, at det er hende og Barn 1, for ”min lillebror gider godt” . Adspurgt hvorfor Barn 2 tror, at Barn 3 godt gider, svarer hun, at det ved hun ikke, og det har hun ikke tænkt over. Adspurgt om det måske kan være fordi, at Barn 3 hygge sig, når han er på weekend hos far, svarer Barn 2, at det kan godt være, men hun vil hellere bare være hjemme.

Adspurgt om vi må referere alt, hvad Barn 2 har sagt, svarer hun først, at hendes mor må få alt at vide. Lidt efter siger hun, at vi gerne må refe- rere det hele, for hun er ”ligeglad” .

Indtryk på baggrund af sagens akter, forældrenes udtalelser og børne- samtalen med Barn 2

Barn 2 deltager aktivt i børnesamtalen og fortæller gerne om sine veninder og sin interesse for Udeladt. Når samtalen falder på samværet med Barn 2's far, fremstår hun ikke alderssvarende i sine udtalelser. Frem for at være en pige på

8 år, der frit kan fortælle om både gode og mindre gode oplevelser med begge sine forældre, bliver hendes beskrivelse af samværet med sin far ensidigt nega tiv og devaluerende.

Barn 2 fortæller også, at hun er bange for sin far, fordi han har slået hende og taget fat i hendes arme og rusket hende, men uden at der fremkommer konkrete erindringer eller følelsesmæssige udsving i forbindelse med fortællinger om frygt og ubehagelige oplevelser. Dette giver indtryk af en pige, der ikke oplever sig fri til at fortælle frit, og hvor der ikke opleves plads til både at kunne holde af og have samvær med begge sine forældre.

Ligesom Barn 1's udtalelser skal Barn 2's udtalelser ses i lyset af, at hun i september 2025 uden varsel blev taget ud af sin vante hverdag og sine kendte omgivelser, hvor hun i en periode mistede kontakten med sin far og aktuelt ikke har fast samvær med ham. For de fleste børn vil en sådan oplevelse være choke rende og forbundet med ængstelse ved erkendelsen af, at man kan miste en pri mær omsorgsperson.

Det kan medføre, at Barn 2 knytter sig endnu tættere til sin mor som er den omsorgsperson, hun er sammen med, fordi der følelsesmæs sigt ikke er plads til de modsatrettede følelser, som et konfliktfyldt forældrefor hold kan frembringe, og som en strategi for ikke også at miste den anden foræl der.

Dertil kommer, at Barn 2's skole i By 1 har udtalt, at Barn 2 hele tiden har haft en bekymring for, om hendes mor var okay, og hun var bange for, om der skulle ske hendes mor noget, hvilket for Barn 2 kan betyde, at hun udviser et behov for at være tæt på sin mor, på bekostning af samvær med sin far, for at sikre, at hendes mor er okay. …”

Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring. Deres for- klaringer fremgår af retsbogen fra den 23. april 2026, hvortil der henvises.

Dommen indeholder således ikke en gengivelse af forklaringerne, jf. retspleje- lovens § 218 a.

Familierettens begrundelse og resultat Denne sag handler om bopælen over tre søskende på 10, 8 og 4 år, som siden 5. september 2025 har boet i By 2 ved By 3 efter, at deres mor valgte at flytte dem med dertil fra By 1, hvor børnene i en årrække havde boet med begge for- ældre. Desuden omhandler sagen børnenes samvær med den forælder, som de ikke får bopæl hos.

Familieretten lægger til grund, at forældrene har et meget forskelligt syn på, hvad der er til børnenes bedste, og ikke aktuelt samarbejder om andet, end Barn 3'sBarn 3's Barn 3's samvær med far.

Det er for familieretten en bekymring, at moren igennem flere år har haft en al- vorlig psykisk lidelse, som utvivlsomt har påvirket børnene igennem barndom- men, ikke mindst Barn 2.

Retten må lægge til grund, at der under Barn 1 og Barn 2's skolegang i By 1 har været bekymring for begge børn. Bekymringen for Barn 1 har gået på så- vel adfærd som indlæring, og for Barn 2 har bekymringen gået på hendes læ- ring og trivsel og udprægede loyalitet overfor mor, som hun vurderes at have haft en følelse af at skulle passe på.

Børnene har ret til samvær med den forælder, som de ikke bor hos, og begge forældre har efter forældreansvarslovens § 19 et fælles ansvar for, at børnenes samvær kan fungere. Familieretten skal i medfør af forældreansvarslovens § 4 træffe sin afgørelse ud fra, hvad der er bedst for børnene. Familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste inddrage hensynet til barnets ret til begge foræl- dre og i den forbindelse samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets adfærd. Samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, tillægges betydning, hvis dette er til barnets bedste.

Det må lægges til grund, at Barn 1, Barn 2 og Barn 3 af moren blev flyttet fra By 1 til By 3 uden varsel til hverken faren eller børnene. Børnene havde fået at vide, at de skulle på weekend hos deres mors familie i By 3, hvorefter de fra den 5. september 2025 ikke kom tilbage til faren, skolen eller børnehaven. Det kan på baggrund af den børnesagkyndiges vurdering i familieretten lægges til grund, at dette har påvirket børnenes tryghed og vist dem, at de kan miste den ene forælder fra den ene dag til den anden.

Fra dette tidspunkt finder familieretten, at moren konsekvent har undladt at bakke op om børnenes samvær med deres far og kontakten til hans familie.

Barn 2'sBarn 2's Barn 2's adfærd har efter familierettens vurdering ført til at både Barn 1Barn 1 Barn 1 og Barn 2 konsekvent og igennem en nu længere periode udtrykker stærke negative følelser over for deres far, selvom det ikke synes at være i over- ensstemmelse med deres faktiske erfaringer med faren.

Begge børns omtale af faren og deres barndom og samvær med ham er udtryk for en sort-hvid tænke- måde, som ikke stemmer med det, som fremgår af de fremlagte udtalelser og forældrenes forklaringer. Familieretten lægger således til grund, at børnenes gengivelse af virkeligheden er præget af morens syn og den situation, som hun har bragt dem i.

De har været nødt til at vælge at placere deres loyalitet hos hende for at ”overleve” i deres nye liv.

Familieretten lægger således til grund, at Barn 1 og Barn 2's samværsvæg- ring hænger sammen med forældrefremmedgørelse fra morens side.

Barn 3 har på trods af de to ældre søskendes vægring mod at tage med deres far på samvær stædigt holdt fast i weekendsamværet og har dermed bevaret sin stabile tilknytning til sin far.

Familieretten finder, at morens forældrefremmedgørelse og omstændighederne omkring hendes flytning samt den bekymring, der er for hendes psykiske hel- bred, fører til, at bopælen skal tillægges faren. Faren skønnes desuden af være bedst til at sikre et fremtidigt samarbejde omkring samvær. Familieretten skal i den forbindelse henvise til forældreansvarslovens § 4, stk. 2.

Barn 1 er blevet meget tæt knyttet til sin morfar, som han tilbringer en stor del af sin hverdag sammen med ligesom, der utvivlsomt er en stor identifika- tion med morfar fra Barn 1's side. Det fremgår, at kontakten til morfar – og formentlig resten af mors familie – har været afbrudt i en periode på 3 år under Barn 1's opvækst, hvilket også må have skabt en frygt for tab af relationer hos Barn 1.

Men når relationen til morfar sættes overfor et hverdagsliv, hvor han får en stabil hverdag sammen med sin far; en skolegang med fysisk kontakt med skolekammerater og muligheden for at genoptage gamle venskaber samt løbende samvær med sin mor, så skønnes det at tillægge faren bopælen for Barn 1Barn 1 Barn 1 stadig at være til Barn 1's bedste.

Barn 2 har igennem det meste af sit liv haft en meget stærk tilknytning til sin mor, men udtalelserne i sagen og Barn 2's beskrevne adfærd tyder på, at der ikke kun har været tale om en sund tilknytning. Barn 2's barndom er præget af mors alvorlige sygdom, men Barn 2 vil utvivlsomt have svært ved at undvære sin mor.

Imidlertid er det rettens opfattelse, at det på længere sigt vil være bedst for Barn 2, at også hendes bopæl flyttes til far. Retten har i den forbin- delse også lagt vægt på, at hun derved kommer i fysisk skole, hvor hun har mu- lighed for at finde venner eller genoptage kontakt til sine venner fra før og ikke mindst på, at de tre søskende ikke skal bo i hver sin ende af landet.

Barn 3 skønnes at have tilknytning til såvel begge sine forældre som sine sø- skende. Han skal have mulighed for at komme i børnehave og få tilbudt et fæl- lesskab med andre børn på hans egen alder. Desuden skal han ikke skilles fra sine søskende. Derfor skal bopælen over Barn 3 også flyttes til far.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 17.

Da børnene skal passe deres skolegang i By 1, hvilket ikke er muligt fra By 3By 3 By 3, tilrettelægges samværet, så børnene hver anden weekend får mest muligt samvær med deres mor. Mors subsidiære påstand vedrørende samvær i tilfælde af at Far får bopælen tages herefter til følge som nedenfor bestemt.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over- ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.

THI KENDES FOR RET:

Barn 1, født den Dato 1 2015, Barn 2, født Dato 2 2017 og Barn 3, født Dato 3 2022 skal have bopæl hos Far.

Barn 1, Barn 2 og Barn 3 skal have samvær med Mor i følgende omfang:

Løbende samvær: I ulige uger fra fredag klokken 15.00 hvor mor afhenter på fars bopæl til søndag kl. 15.00, hvor far afhenter på mors bopæl

Sommerferie: Sommerferien består af 3 uger, der opdeles i 2+1 uger.

Placering af ferien: Mor vælger først i de lige år, far i de ulige år.

Meddelelse skal ske skriftligt.

Juleferie Ulige år: Far har juleferie med børnene fra sidste dag i skole/institution til 27.12 kl. 12.00. Mor har nytåret fra 27.12 kl. 12.00 til sidste dag før skolestart kl. 15.00. Modsat i lige år.

Vinterferie Fra fredag i uge 6 efter skole/institution til mandag 10 dage senere med afleve- ring i skole/institution. Far har de lige år, mor har de ulige år.

Efterårsferie Fra fredag i uge 41 efter skole/institution til mandag 10 dage senere med afleve- ring i skole/institution. Far har de ulige år, mor har de lige år.

Påskeferie Påskeferien opdeles i to perioder. Periode 1 løber fra fredag før skoleferien med afhentning i skole/institution til onsdag før skærtorsdag kl. 12.00. Periode 2 lø -ber fra onsdag før skærtorsdag 15.30 til tirsdag morgen med aflevering i skole/institution.

I ulige år har mor periode 1, mens far har periode 2. Omvendt i lige år.

Pinse og Kr. Himmelfart: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides det til også at omfatte helligdagen og fredag efter kr. Himmelfart.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

*) s.6 – berigtiget til Mor

Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221.

Familieretten i Næstved, den 18. maj 2026

Dommer

Publiceret til portalen d. 18-05-2026 kl. 14:55 Modtagere: Advokat, Sagsøger Far, Advokat Anja Falk Rømer, Sagsøgte Mor

Sag om bopæl og samvær

Civilsag · 1. instans

KilderDomsdatabasen →

Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/11197