BR — Byretterne
BS-35426/2024-KBH
OL-2026-BYR-00103
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 127.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 13. februar 2026
Sag BS-35426/2024-KBH
Justitsministeriet (advokat Jacob Pinborg)
mod
Sagsøgte (beskikket advokat Erbil Gökhan Edge Kaya) (beskikket særlig advokat Thomas Brædder)
Denne afgørelse er truffet af dommerne Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3, førstnævnte som rettens formand.
Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er modtaget den 12. juli 2024, angår, om Sagsøgte fortsat må anses for en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 1, 1. pkt., og derfor ikke kan meddeles opholdstilladelse, jf. udlændinge lovens § 7, jf. § 10, stk. 1, nr. 1. Hvis Sagsøgte ikke kan med deles opholdstilladelse, angår sagen dernæst, om han, der er udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, kan udsendes til Irak eller til et land, hvor han ikke er beskyttet mod udsendelse til Irak.
Sagen er behandlet i medfør af reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b om domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ udvisning m.v., jf. herved udlændingelovens § 45 d, stk. 1, nr. 1 og 4.
Sagen har været behandlet i en åben og en lukket del.
Retten har besluttet at udskille spørgsmålet om, hvorvidt
2
Sagsøgte fortsat må anses for en fare for statens sikkerhed, til særskilt behandling og afgørelse, og dommen angår alene dette spørgsmål, jf. retsplejelovens § 253.
Justitsministeriet har nedlagt påstand om, at Sagsøgte gives
afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Sagsøgte har nedlagt påstand om, at han gives opholdstilla delse efter udlændingelovens § 7.
Oplysningerne i sagen Af Politiets Efterretningstjenestes notat om Sagsøgte af 5. fe bruar 2024 fremgår følgende bl.a.:
”… 3. Nye oplysninger om Sagsøgte 3.1. Oplysninger modtaget fra kilder og via anden efterforskning 3.1.1. Antidemokratiske udtalelser PET modtog den 11. november 2021 en indberetning om SagsøgteSagsøgte Sagsøgte fra Midt- og Vestsjællands Politi. Indberetningen vedrørte, at Sagsøgte under en transport fra et retsmøde over for en betjent var fremkommet med antidemokratiske udtalelser.
Sagsøgte Sagsøgte havde således udtalt, at han ikke gik ind for det danske de mokrati. Ifølge indberetningen svarede Sagsøgte bevidst ikke på betjentens opfølgende spørgsmål om, hvilken styreform der ifølge ham var bedre end demokrati, men var ifølge indberetningen tydelig både i kropssprog og tale i forhold til sin antipati for demokrati som styre form.
3.1.2. Formodet Stilling 1 af Al Qaeda i Skandinavien PET modtog den 10. maj 2022 en indberetning om, at to studerende under en samtale med en beboer på Udrejsecenter Kærshovedgård havde fået oplyst, at en anden beboer i bygningen angiveligt var Stilling 1 af Al Qaeda i Skandinavien, samt at vedkommende fortsat hvervede personer.
PET modtog den 18. maj 2022 supplerende oplysninger herom, og herun der at en mand i bygningen for udvisningsdømte på Kærshovedgård var formand for Al Qaedas aktiviteter i Danmark og havde stået for angreb i flere arabiske lande, samt at han kæmpede mod danskerne og ville dræbe dem og tage deres koner, hvis han kunne. Han blev beskrevet som mand med et flot skæg, iført jakkesæt og som arabisktalende. Signalement stem mer overens med Sagsøgte som politipersonalet på Udrej secenter Kærshovedgård har beskrevet ham.
3
Det er i den forbindelse PET's vurdering, den pågældende meget sandsyn ligt er identisk med Sagsøgte.
Anden efterretningsmæssig indsats har endvidere vist, at flere billeder sik ret på Sagsøgtes facebookprofil viser ham i jakkesæt og med velplejet skæg. På denne baggrund vurderer PET, at den person, der ifølge oplysningerne er Stilling 1 af Al Qaeda i Skandinavien, meget sandsynligt er identisk med Sagsøgte.
På baggrund af PET's historiske kendskab til Sagsøgte samt de senest tilgåede indberetninger vurderer PET, at det er sandsynligt, at Sagsøgte sympatiserer med Al-Qaeda og tidligere har støttet Al-Qaeda logistisk. Imidlertid er det PET's vurdering, at Sagsøgte ikke har kapacitet til at fungere som AQ-Stilling 1 i Skandinavien.
3.1.3. Antruffet sammen med Person 1 PET modtog 24. marts 2023 oplysninger om, at Person 1 i forbindelse med, at han blev standset af politiet og sigtet for kørsel uden førerret, ringede til Sagsøgte, som kort efter ankom til stedet for at afhente Person 1 i sin egen bil.Sagsøgte Sagsøgte blev senere sigtet for at have overladt førerretten til en per son uden førerret, idet politiets efterforskning viste, at bilen, Person 1 var fører af, var registreret til Sagsøgte.
PET er fra tidligere indberetninger bekendt med Person 1. PET modtog således den 11. juli 2017 en indberetning fra Københavns Politi om, at kredsen havde modtaget en anmeldelse om, at Person 1 havde råbt "Allahu akbar" på gaden.
PET modtog herudover den 17. december 2020 oplysninger om, at Person 1 samme dag under opsyn af politiet havde oplyst, at han havde været op rørskriger i Libyen for ni år siden.
PET modtog senest den 8. marts 2021 en indberetning om, at Person 1 under et telefonbesøg i Vestre fængsel over for sin kæreste havde givet udtryk for en tiltagende religiøsitet, idet han oplyste, at han var begyndt at læse koranen og bad fem gange dagligt, hvilket han ikke plejede at gøre.
3.1.4. Kontakt med Person 2 Via opslag i politiets systemer kunne PET konstatere, at SagsøgteSagsøgte Sagsøgte den 15. maj 2023 blev observeret i samtale med Person 2Person 2 Person 2 på Udrejsecenter Kærshovedgård.
4
Person 2 er irakisk statsborger og var tidligere Stilling 2 i det netværk, Sagsøgte havde en central rolle i omkring 2006 - 2007, og som fra juli til december 2006 udsendte ca. 30 terrorister til Irak, hvoraf hovedparten blev udsendt fra Marokko. PET er bekendt med, at en række af disse personer efterfølgende er omkommet i forbindelse med aktioner i Irak.
Efter anholdelsen af Person 2 i maj 2007 overtog SagsøgteSagsøgte Sagsøgte den koordinerende rolle i Danmark og traf beslutning om mid lertidigt at indstille udsendelsen af terrorister.
PET bemærker, at Sagsøgte under den tidligere sag om anmodning om opholdstilladelse i byretten har forklaret, at han ikke læn gere havde kontakt med den personkreds, der var del af netværket, herun der Person 2.
3.2. Ny efterforskning mod Sagsøgte PET fik den 21. april 2023 rettens kendelse til at indhente historiske teleop lysninger vedrørende det af Sagsøgte anvendte Tlf nr. for perioden 22. april 2022 til 21. april 2023.
Efterforskningen har vist, at der i det forgangne år har været kontakt – el ler forsøgt opnået kontakt – mellem Sagsøgte og flere personer, der er kendt af PET.
3.2.1. Kontakt med Person 2 Ifølge de historiske oplysninger har Sagsøgte bl.a. den 30. marts 2023 to gange været i eller forsøgt at få kontakt til et telefonnum mer, der efter PET's oplysninger benyttes af Person 2, som jf. ovenfor indtog Stilling 2 i det netværk, som Sagsøgte blev administrativt udvist for at være en central del af, og som han tidligere har hævdet ikke længere at have kontakt til.
4. Vurdering … PET vurderer, at Sagsøgtefortsat udgør en fare for statens sikkerhed.
Højesteret statuerede i sin dom af 24. juni 2011, at personer i Danmark, der er involveret i et internationalt netværk, der bistår med indsættelsen af ter rorister i Irak, må anses for en fare for den danske stats sikkerhed efter ud lændingelovens § 25, nr. 1. Højesteret fandt endvidere, at de beskyldnin ger, som Udlændinge- og Integrationsministerens afgørelse var baseret på,
5
var tilstrækkeligt faktuelt underbygget i det materiale, der var fremlagt under retssagens åbne del.
Herudover har Østre Landsret senest ved dom af 26. marts 2020 tiltrådt, at også efter bevisførelsen for landsretten og på baggrund af de omstændig heder, som byretten lagde til grund, og uanset at de aktiviteter, som Hø jesteret lagde til grund for dommen af 24. juni 2011, ligger mere end 10 år tilbage, efter beskyldningernes alvorlige karakter sammenholdt med Sagsøgtes fortsatte kontakt til personer i det islamistiske miljø, at Sagsøgte fortsat udgør en fare for statens sikker hed.
Landsretten tiltrådte samtidig, at det forhold, at Sagsøgte for byretten havde forklaret, at baggrunden for hans kontakt til de omhandlede personer intet havde med terroraktiviteter at gøre, ikke kunne føre til et andet resultat.
Hertil kommer, at Sagsøgte ifølge oplysninger tilvejebragt i perioden fra Østre Landsrets dom af 26. marts 2020 til dags dato har udtrykt antidemo kratiske holdninger, er blevet sammenkædet med Al Qaedas aktiviteter i Danmark og haft forbindelse til personer, som er karakteriseret af islami stiske eller militant islamistiske holdninger eller handlinger.
PET kan ikke på baggrund af de foreliggende indikationer vurdere den nærmere karakter af Sagsøgtes rolle i de islamistiske miljøer.
PET bemærker imidlertid, at Sagsøgte tidligere har været involveret i et inter nationalt netværk, der koordinerede indsættelse af terrorister i Irak, og at PET's efterforskning i sagen blandt andet viste, at netværket opretholdt en stor grad af sikkerhedsbevidsthed, herunder ved af brug af kodeord.
Det er PET's opfattelse, at en samlet vurdering af oplysningerne fra perio den fra 2020 til nu underbygger vurderingen af, at Sagsøgte også i dag må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed. …”
Af Politiets Efterretningstjenestes berigtigelse af 29. maj 2024 til notatet om Sagsøgte af 5. februar 2024 følgende bl.a.:
”… Berigtigelse til notat om den irakiste statsborger SagsøgteSagsøgteSagsøgteSagsøgte Sagsøgte
Det fremgår af notatet om den irakiske statsborger SagsøgteSagsøgte Sagsøgte af 5. februar 2024 i afsnit 3.1.4, at Sagsøgte den 15.
6
maj 2023 blev observeret i samtale med Person 2 på Udrejsecen ter Kærshovedgård.
Datoen for denne observation er rettelig den 16. maj 2023. …”
Af afgørelse dateret den 1. marts 2024 fra Justitsministeriet fremgår følgende bl.a.:
”… Under henvisning til Politiets Efterretningstjenestes farevurdering af Sagsøgte af 5. februar 2024 tiltrædes det herved, at den pågældende fortsat må anses for en fare for statens sikkerhed i medfør af udlændingelovens § 45 b, stk. 1, 1. pkt. …”
Af Politiets Efterretningstjenestes oplysningsrapport af 29. maj 2024 fremgår føl gende bl.a.:
”… Udfærdiget af: ID-nr. Vedrørende: Sagsøgte Angående Konspiratoriske og antivestlige udtalelser fremsagt til myndighedsperson
PET modtog 20240131 en IN8-indberetning fra Udrejsecenter Kærshoved gård vedrørende Sagsøgte, angående dennes samtale med en medarbejder fra Hjemrejsestyrelsen.
Indberetningen beskrev, at Sagsøgtes retorik under samtalen handlede om terrorisme og islam, herunder at koranen var det eneste rigtige, at det var de kristne, som var terrorister, at Europa hadede alle muslimer og at det ikke var muslimer, som bombede World Trade Center, men derimod CIA.
Indberetteren tilføjede, at Sagsøgte talte begejstret og med hævet stemme leje dog uden at virke truende. …”
Justitsministeriet har i processkrift af 8. oktober 2024 besvaret en række opfor dringer fra Sagsøgte således:
”… 5. Sagsøgtes OPFORDRINGER TIL JUSTITSMINISTERIET
7
Justitsministeriet kan til besvarelse af Sagsøgtes opfordring 1 og 2 op lyse, at der ultimo maj 2022 var 250 beboere indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård, hvoraf 32 personer var på tålt ophold. Af de 250 beboere var 224 mænd. Det bemærkes, at oplysningerne er opgjort på baggrund af registreringer i forskellige systemer, som ikke er egentlige statistiksyste mer, hvorfor oplysningerne er behæftet med en vis usikkerhed.
For så vidt angår Sagsøgtes opfordring 3 om antallet af arabisktalende mænd på Udrejsecenter Kærshovedgård i 2022, kan Justitsministeriet op lyse, at oplysninger om beboernes sprog ikke registreres på en sådan måde, at man kan udtrække statistiske oplysninger herom med den nød vendige datakvalitet og -sikkerhed. Opfordringen vil derfor ikke blive be svaret.
Justitsministeriet vil på nuværende tidspunkt ikke besvare Sagsøgtes opfordring 4 om oplysning af navnet på en medarbejder fra Hjemrejsesty relsen. …”
Forklaringer Sagsøgte har forklaret bl.a., at han de sidste ni år har boet på
Udrejsecenter Kærshovedgård. Han har haft meldepligt. Han er tidligere dømt for overtrædelse af sin meldepligt.
Han har ikke talt med medarbejderne fra Folketingets Ombudsmand.
Han laver ingenting til daglig på Kærshovedgård. Han kører en gang i mellem ud for at købe noget, men han er hjemme inden kl. 23, fordi man ikke må være væk fra Kærshovedgård mellem kl. 23 og kl. 06.
Han har aldrig været sigtet for terrorisme, og der har aldrig været nogen efter forskning mod ham.
Foreholdt indberetning af 11. november 2021 til Midt- og Vestsjællands Politi, fra ekstrakten side 172, om at han skulle have udtalt, at han ikke går ind for de mokrati, forklarede han, at han ikke har udtalt sig sådan. Hvorfor skulle han det? Han tror slet ikke, han har sagt noget til politiet, for han taler ikke med po litiet, heller ikke under transport. Selv hvis han skulle have sagt sådan, så bety der det ikke, at han er farlig for staten.
Han synes ikke, at det er demokratisk, at der i dag er et åbent retsmøde, hvor han kan deltage, og at der så efterfølgende afholdes et lukket retsmøde, der handler om ham, men hvor han ikke må deltage og ikke må få at vide, hvad der sker. Han har nu i 17-18 år ikke kunnet få opholdstilladelse med henvisning til,
8
at han er til fare for statens sikkerhed, selvom han ikke er dømt for terror. Det kan ikke være demokratisk, at han ikke har nogen rettigheder.
Foreholdt indberetning fra studerende ved Syddansk Universitet, ekstraktens side 175, forklarede han, at han ikke ved, hvad han skal sige til det. Han ved ikke, hvem de pågældende har talt med, og om det overhovedet er en person, der kender ham. Indholdet af indberetningen siger ham ikke noget.
Foreholdt indberetning fra Midt- og Vestjyllands politi af 18. maj 2022, ekstrak tens side 181, forklarede han, at han ikke har sagt det, der fremgår af indberet ningen.
Han kender ikke Person 1, men han kender vedkommendes far. Han har mødt Person 1 på Kærshovedgård, hvor de begge bor. Person 1 ringede en gang til ham, fordi Person 1 havde kørt uden kørekort og var blevet standset af politiet. Han kørte derfor ud til Person 1Person 1 Person 1 for at hjælpe ham og for at køre bilens passagerer tilbage til Kærs hovedgård.
Han kender Person 2 og hans familie. Person 2 bor på værelse 7 i den afdeling, hvor han selv bor på værelse 19. Der bor ca. 270 personer på Kær shovedgård. Han kender ikke dem alle, men fordi han har boet der i ni år, ken der han mange. Han kender primært dem fra sin egen afdeling, som han ser dagligt. Der er tale om 24 personer. Han taler med Person 2, én person fra Somalia og én person fra Irak. Han kan ikke undgå Person 2. De ta ler eksempelvis sammen, når de skal melde sig til politiet.
Foreholdt oplysningsrapport af 29. maj 2024 udarbejdet af PET, ekstraktens side 212, forklarede han, at han ikke husker, at han har haft sådan en samtale med en medarbejder i Hjemrejsestyrelsen. I Hjemrejsestyrelsen har han kun kontakt til sin sagsbehandler. Han har ikke sagt det, der er refereret.
Han går ikke og taler om Al-Qaeda på Kærshovedgård. Der er ikke noget Al-Qaeda tilbage at tale om.
Parternes synspunkter Justitsministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:
”… Justitsministeriets farevurdering Justitsministeriet tiltrådte ved afgørelse af 1. marts 2024 (bilag 9) PET’s vurdering af 5. februar 2024 (bilag 7), hvorefter Sagsøgte fortsat må anses for en fare for statens sikkerhed i medfør af udlændingelovens § 45 b, stk. 1, 1. pkt.
9
Om baggrunden herfor bemærkes, at PET’s opgaver først og fremmest er at forebygge, efterforske og modvirke de forbrydelser, der er nævnt i straffelovens kapitel 12 og 13. Dette omfatter forbrydelser mod statens sikkerhed og mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder.
PET bistår som led i sine aktiviteter justitsministeren med at foretage den farevurdering, der følger af udlændingelovens § 45 b, stk. 1, 1. pkt. PET afgiver en indstilling til justitsministeren om farevurderingen, og justitsministeren vurderer på denne baggrund, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed.
Højesteret vurderede i den oprindelige sag mod Sagsøgte, at der ef ter oplysningerne i det åbne materiale ikke var grundlag for at tilside sætte integrationsministerens farevurdering af 21. december 2007 (cite ret, U.2011.2673H, s. 2) og heller ikke Integrationsministeriets afgørelse af 6. maj 2008 (citeret, U.2011.2673H, s. 3-8) om udvisning med indrejse forbud for bestandig og om inddragelse af fremmedpasset. Højesteret udtalte bl.a.:
” Højesteret bemærker hertil, at det af forarbejderne til bestemmelsen i ud lændingelovens § 25, nr. 1, fremgår, at hensynet til statens sikkerhed især omfatter de interesser, der værnes af straffelovens kapitel 12 og kapitel 13, og at en regel om udvisning af hensyn til statens sikkerhed må anses som en nødvendig bestanddel af landenes beredskabsforanstaltninger til imøde gåelse af international terroristvirksomhed (Folketingstidende 2001/02, L 32, tillæg A, side 772).
På den baggrund finder Højesteret, at personer i Danmark, der er involve ret i et internationalt netværk, der bistår med indsættelse af terrorister i Irak, må anses for en fare for den danske stats sikkerhed efter udlændinge lovens § 25, nr. 1. […] De beskyldninger, som integrationsministerens afgørelse om, at B må an ses for en fare for statens sikkerhed, er baseret på, er efter Højesterets op fattelse tilstrækkeligt faktuelt underbygget i det materiale, der er fremlagt under sagens åbne del. […]
Det åbne materiale er således efter Højesterets opfattelse i sig selv tilstræk keligt til at bære integrationsministerens afgørelse om, at B må anses for en fare for statens sikkerhed, og der er ikke under sagens lukkede del frem kommet noget, som afsvækker dette bevisresultat. Det bemærkes i den for bindelse, at der under sagens åbne del er fremkommet så specifikke, kon krete og præcise oplysninger om baggrunden for beskyldningerne, at B har
10
haft reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser også under den lukkede del af sagen, herunder ved at give konkrete instrukser til den sær lige advokat.”
Sagsøgte anmodede den 4. februar 2015 Justitsministeriet om at ind bringe spørgsmålet om generhvervelse af sin opholdstilladelse efter ud lændingelovens § 7 for retten. Den daværende justitsminister traf den 4. oktober 2016 afgørelse om, at Sagsøgte fortsat udgjorde en fare for statens sikkerhed i henhold til udlændingelovens § 45 b, stk. 1, 1. pkt., hvorefter Justitsministeriet den 24. november 2016 indbragte spørgsmå let for Københavns Byret efter reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b.
Københavns Byret behandlede først spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgte fortsat måtte anses for en fare for statens sikkerhed. Københavns Byret opretholdt farevurderingen ved dom af 17. april 2019 (bilag 2), og af dommens præmisser fremgår bl.a. følgende:
” Det fremgår af materialet, der er fremlagt i sagens åbne del, at Sagsøgte i 2014 – 2015 fortsat havde kontakt til personer, som har givet udtryk for militante islamistiske holdninger.
Retten lægger til grund, at Sagsøgte herunder havde kontakt til personer, som rejste til Mellemøsten, og som mistænktes for at deltage i kamphand linger for Islamisk Stat, og en af disse personer blev dømt i Libanon for at have deltaget i terroraktiviteter.
Det fremgår ligeledes af materialet fra sa gens åbne del, at Sagsøgte på sin telefon havde ca. 140 forskellige brugernavne til internetprogrammet Paltalk, at han havde link til nyheder fra Det Islamiske Kalifats Stat, og at han lyttede til en chat på internettet med islamistisk indhold.”
Østre Landsret stadfæstede den 26. marts 2020 (bilag 3) byrettens dom.
Af landsrettens præmisser fremgår det:
” Også efter bevisførelsen for landsretten og på baggrund af de omstændig heder, som byretten har lagt til grund, og uanset at de aktiviteter, som Hø jesteret lagde til grund for dommen af 24. juni 2011, ligger mere end 10 år tilbage, tiltræder landsretten efter beskyldningernes alvorlige karakter sammenholdt med Sagsøgtes fortsatte kontakt til personer i det islamistiske miljø, at Sagsøgte fortsat udgør en fare for statens sikkerhed.
Det tiltrædes endvidere, at det forhold, at Sagsøgte for byretten har forklaret, at baggrunden for hans kon takt til de omhandlede personer intet havde med terroraktiviteter at gøre, ikke kan føre til et andet resultat.
11
Der er heller ikke under sagens lukkede del for landsretten fremkommet noget, som afsvækker dette bevisresultat.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at der under sagens åbne del er fremkommet sådanne specifikke, konkrete og præcise op lysninger om baggrunden for beskyldningerne, at Sagsøgte har haft en reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser under sagen. Dette gælder tillige for den lukkede del af sagen, hvor Sagsøgte har haft mulighed for at give instrukser til den særlig beskik kede advokat.”
Den 11. oktober 2022 (bilag 5) anmodede Sagsøgte om at gener hverve sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Han gentog anmodningen den 8. maj 2023 (bilag 6). Til brug for Justitsministeriets behandling af Sagsøgtes anmodning konkluderede PET i en redegø relse af 5. februar 2024 (bilag 7), at Sagsøgte fortsat må anses for en fare for statens sikkerhed. Det hedder bl.a.:
Hertil kommer, at Sagsøgte ifølge oplysninger tilvejebragt i perioden fra Østre Landsrets dom af 26. marts 2020 til dags dato har udtrykt antide mokratiske holdninger, er blevet sammenkædet med Al Qaedas aktiviteter i Danmark og haft forbindelse til personer, som er karakteriseret af islami stiske eller militant islamistiske holdninger eller handlinger.
PET kan ikke på baggrund af de foreliggende indikationer vurdere den nærmere karakter af Sagsøgtes rolle i de islamistiske miljøer.
PET bemærker imidlertid, at Sagsøgte tidligere har været involveret i et in ternationalt netværk, der koordinerede indsættelse af terrorister i Irak, og at PET's efterforskning i sagen blandt andet viste, at netværket opretholdt en stor grad af sikkerhedsbevidsthed, herunder ved af brug af kodeord.
Det er PET's opfattelse, at en samlet vurdering af oplysningerne fra perio den fra 2020 til nu underbygger vurderingen af, at Sagsøgte også i dag må anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed.”
Af redegørelse af 5. februar 2024 (bilag 7) fremgår det bl.a., at PET den 11. november 2021 (bilag 13) modtog en indberetning fra Midt- og Ve stsjællands Politi om, at Sagsøgte under en transport fra et retsmøde den 9. november 2021 havde udtalt til en betjent, at han ikke gik ind for det danske demokrati. Tilsvarende har PET modtaget indberetninger af 10. maj 2022 (bilag 14) og 18. maj 2022 (bilag 15) om, at en mand, der bo ede i afdelingen for udvisningsdømte på Udrejsecenter Kærshoved gård, var Stilling 1 af Al Qaeda i Skandinavien, havde stået for angreb i
12
flere arabiske lande, og at han kæmpede imod danskerne og ville dræbe dem og tage deres koner, hvis han kunne. PET vurderede ud fra signa lementet af manden, at det er meget sandsynligt, at der var tale om Sagsøgte.
Videre fremgår det af redegørelsen af 5. februar 2024 (bilag 7), at PET den 24. marts 2023 (bilag 17) modtog oplysninger om, at Person 1 samme dag var blevet standset af politiet og sigtet for kørsel uden førerret. Person 1 ringede til Sagsøgte, der kort efter afhentede ham i sin egen bil. Sagsøgte blev den 29. juni 2023 idømt en bøde på kr. 2.500 for at have overladt føringen af et køretøj til en person uden førerret, idet bi len, som Person 1 havde ført, var re gistreret til Sagsøgte.
Person 1 er kendt af PET på bag grund af flere indberetninger, hvorefter han bl.a. skulle have råbt ”Al lahu akbar” på gaden, jf. rapport af 10. juli 2017 (bilag 18), været oprør skriger i Libyen for ni år siden, jf. rapport af 17. december 2020 (bilag 19), og under et telefonbesøg i Vestre Fængsel den 26. februar 2021 over for sin kæreste have givet udtryk for en tiltagende religiøsitet, idet han oplyste, at han var begyndt at læse koranen og bad fem gange dagligt, hvilket han ikke plejede at gøre (bilag 20).
Det fremgår også af PET’s redegørelse af 5. februar 2024 (bilag 7), at Sagsøgte den 16. maj 2023 talte med Person 2 på Udrejse center Kærshovedgård (bilag 21). Person 2 er kendt af PET som tidligere Stilling 2 i det terrornetværk, som Sagsøgte også var en central del af i årene 2006-2007. Terrornetværket udsendte fra juli til december 2006 ca. 30 terrorister til Irak, hvoraf en række af disse ifølge PET’s oplysninger er omkommet i forbindelse med terroraktioner i Irak.
Efter anholdelsen af Person 2 i maj 2007 overtog Sagsøgte den koordinerende rolle i terrornetværket i Danmark, og han traf be slutning om midlertidigt at indstille udsendelsen af terrorister. Sagsøgte Sagsøgte har i november 2018 – under den seneste sag om opholdstilla delse for Københavns Byret – forklaret, at han ikke siden 2010-2011 har haft kontakt med den personkreds, der omtales i PET’s redegørelse af 17. september 2009 (bilag 10, side 317 ff), og at han ikke har kontakt med Person 2, jf. bilag 2, side 21.
Det følger også af PET’s redegørelse (bilag 7), at PET har indhentet hi storiske teleoplysninger om Tlf nr., som
13
Sagsøgte ifølge PET’s efterforskning benytter, i perioden fra den 22. april 2022 til den 21. april 2023. Efterforskningen viste, at der i perioden var kontakt eller forsøgt kontakt mellem Sagsøgte og flere personer, der er kendt af PET, jf. oplysningsrapport af 13. maj 2024 om historiske tele oplysninger (bilag 22). Ifølge de historiske teleoplysninger var der den 30. marts 2023 kontakt eller forsøg på kontakt to gange til det telefon nummer, der efter PET’s oplysninger benyttes af Person 2, jf. bilag 22, side 2.
Ligeledes fremgår det, at PET den 31. januar 2024 modtog indberetning om, at Sagsøgte i en samtale med en medarbejder fra Hjemrejsesty relsen havde talt om terrorisme og islam, herunder at koranen var det eneste rigtige, at det var de kristne, der var terrorister, at Europa ha dede alle muslimer, og at det ikke var muslimer, som bombede World Trade Center, men derimod CIA, jf. også oplysningsrapport af 29. maj 2024 (bilag 23).
PET’s redegørelse af 5. februar 2024 (bilag 7) og de tilhørende underbi lag i sagens åbne del dokumenterer, at Sagsøgte fortsat må anses for en fare for statens sikkerhed.
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte farevurderingen Justitsministeriet gør principalt gældende, at oplysningerne om Sagsøgte, der indgik i den åbne del af den oprindelige sag, U.2011.2673H (bilag 10), og oplysningerne om Sagsøgte, der indgik i den åbne del af den seneste sag afgjort ved Østre Landsrets dom af 26. marts 2020 (bilag 10), i sig selv er tilstrækkelige til at opretholde vurderingen efter udlændingelovens § 45 b, stk. 1, af, at Sagsøgte fortsat udgør en fare for statens sikkerhed.
Det blev ved begge domme fastslået, at der i den lukkede del af de to sager ikke forelå oplysninger, som afsvækkede be visresultatet efter oplysningerne i sagernes åbne del.
De aktiviteter, som blev lagt til grund ved Højesterets stillingtagen til farevurderingen i U.2011.2673H, har så alvorlig en karakter, at Sagsøgte Sagsøgte – uanset at aktiviteterne er foretaget for en række år siden –alene på den baggrund fortsat må anses for at være en fare for statens sikker hed.
De efterfølgende aktiviteter, som blev dokumenteret under sagen for Østre Landsret afgjort ved dom af 26. marts 2020 viser, at Sagsøgte i perioden fra efteråret 2014 til efteråret 2015, fortsat havde eller søgte kontakt til personer i Danmark, der var involveret i aktiviteter vedrø rende konflikten i Syrien/Irak, herunder aktiviteter med tilknytning til terrorgrupper. Oplysningerne viser, at Sagsøgte også efter
14
U.2011.2673H fortsatte ad den vej, der havde kostet ham hans danske opholdstilladelse. Oplysningerne har – i al fald set i sammenhæng med oplysningerne fra den tidligere sag – en sådan karakter, at Sagsøgte alene på den baggrund fortsat må anses for at være en fare for statens sikkerhed.
I den sammenhæng skal det også bemærkes, at Sagsøgte efter U.2011.2673H har været på såkaldt tålt ophold i Danmark med først ugentlig og senere daglig meldepligt, pligt til at opholde sig på Udrejse center Kærshovedgård og pligt til at underrette udrejsecentrets perso nale ved ophold uden for udrejsecentret mellem kl. 23.00 og kl. 06.00.
Sagsøgte er ved dom af 5. januar 2018, trykt i U.2018.1412H (bilag 12) blevet idømt fængsel i 30 dage for i 1.183 tilfælde at have undladt at efterkomme sin daglige meldepligt.
Efterfølgende blev han ved Vestre Landsrets dom af 7. maj 2019 idømt fængsel i tre måneder samt udvist af Danmark med et indrejseforbud gældende i seks år for at have overt rådt sin daglige meldepligt i perioden fra juli 2015 til november 2017.
Tilsvarende blev han ved Retten i Hernings dom af 19. juni 2019 idømt fængsel i seks måneder samt udvist af Danmark med et indrejseforbud gældende i seks år for trusler om vold mod en ansat på Udrejsecenter Kærshovedgård, for i 332 tilfælde at have overtrådt sin daglige mel depligt i perioden fra april 2018 til udgangen af marts 2019 og for i 52 tilfælde at have overtrådt sin underretningspligt i perioden fra septem ber 2018 til den 26. marts 2019.
Herudover blev Sagsøgte ved Retten i Hernings dom af 23. juli 2019 idømt fængsel i fem måneder samt udvist af Danmark med et indrejse forbud gældende i seks år for i 70 tilfælde at have overtrådt sin daglige meldepligt i perioden fra den 1. april 2019 til den 13. juni 2019 og for i fire tilfælde at have overtrådt sin underretningspligt i perioden fra den 31. marts 2019 til den 10. maj 2019.
Justitsministeriet gør subsidiært gældende, at de oplysninger, der ind går i den åbne del af den aktuelle sag, alene eller i al fald sammenholdt med det ovenfor anførte om oplysningerne i de to tidligere sager om fa revurderingen af Sagsøgte, giver tilstrækkeligt grundlag for at op retholde farevurderingen, og at der i den lukkede del af sagen ikke fore ligger oplysninger, som afsvækker dette bevisresultat.
Oplysningerne om Sagsøgtes aktiviteter fra november 2021 til maj 2023, der indgår i den aktuelle sag, viser således, at Sagsøgte, også efter Østre Landsrets dom af 26. marts 2020, er fortsat med tilsvarende aktiviteter. Han har bl.a. givet udtryk for antidemokratiske holdninger
15
og været i kontakt med en person i Danmark, der har været Stilling 1 af den terrorgruppe, som Sagsøgte var centralt placeret i, samt med en per son, som selv har oplyst at have været oprørskriger i Libyen. Derud over har han kontaktet eller forsøgt at opnå kontakt til personer kendt af PET. Det er desuden på baggrund af PET’s efterforskning sandsyn liggjort, at Sagsøgte sympatiserer med terrororganisationen Al Qa eda. Oplysningerne i den lukkede del af sagen indeholder ikke noget, som afsvækker dette bevisresultat.
Justitsministeriet gør på denne baggrund gældende, at Sagsøgte fortsat må anses for en fare for statens sikkerhed, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 1, 1. pkt.
Oplysningerne i den åbne del af sagen ikke bare udgør et tilstrækkeligt grundlag for at opretholde farevurderingen, men har også en sådan konkret karakter, at de respekterer udlændingelovens forudsatte krav om kontradiktion mv.
PET’s redegørelse af 5. februar 2024 i sagens åbne del (bilag 7) indehol der så specifikke, konkrete og præcise oplysninger om baggrunden for farevurderingen, at Sagsøgte har reel mulighed for effektivt at vare tage sine interesser også under den lukkede del af sagen, herunder ved at kunne give konkrete instrukser til den beskikkede særlige advokat.
Justitsministeriet gør desuden gældende, at der efter indholdet af oplys ningerne i den lukkede del af denne sag ikke er grundlag for at tilside sætte afgørelsen efter udlændingelovens § 45 b, stk. 1, 1. pkt., hvorefter Sagsøgte må anses for en fare for statens sikkerhed, og at sagens åbne del indeholder så specifikke, konkrete og præcise oplysninger om baggrunden for beskyldningerne, at Sagsøgte har reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser også under den lukkede del af sa gen, herunder ved at give konkrete instrukser til den beskikkede sær lige advokat.
PET’s farevurdering, der blev tiltrådt af justitsministeren den 1. marts 2024, skal derfor lægges til grund ved afgørelsen af Sagsøgtes ansøg ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og retten skal i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1, herefter give Sagsøgte afslag på ansøgningen.
Sagsøgte har gjort gældende, at den aktuelle retlige prøvelse af fare vurderingen udelukkende må basere sig på oplysninger om SagsøgtesSagsøgtes Sagsøgtes aktiviteter efter Østre Landsrets dom af 26. marts 2020, og at de nye
16
oplysninger om Sagsøgte således ikke skal ”lægges oven i” de gamle oplysninger.
Dette bestrides. Det er efter Justitsministeriets opfattelse vigtigt, at ret ten holder sig for øje, at de aktiviteter, som lå til grund for hhv. Højeste rets afgørelse i U.2011.2673H og Østre Landsrets dom af 26. marts 2020 (bilag 3) i sig selv er begrundelse nok til at opretholde Justitsministeriets farevurdering (bilag 9), jf. PET’s redegørelse (bilag 7). Oplysningerne om disse aktiviteter er desuden stadig aktuelle og relevante, når retten skal vurdere, om Sagsøgte fortsat udgør en fare for statens sikker hed.
Oplysningerne om Sagsøgtes aktiviteter efter Østre Landsrets dom af 26. marts 2020 skal ses i sammenhæng med oplysningerne fra de tid ligere sager, men understøtter derudover i sig selv vurderingen af, at Sagsøgte også aktuelt udgør en fare for statens sikkerhed, herunder da han erkender, at han har været i kontakt med eller søgt kontakt til/er blevet forsøgt kontaktet af personer, der ifølge PET er karakteriseret af islamistiske eller militant islamistiske holdninger eller handlinger, jf. ovenfor.
Selv hvis de beskrevne nye møder, kontaktforsøg og øvrige ytringer og aktiviteter, som angivet af Sagsøgte, kan forklares med noget angi veligt fredeligt, ændrer det ikke ved farevurderingens væsentligste ele ment, nemlig de aktiviteter, der lå til grund for U.2011.2673H og Østre Landsrets dom af 26. marts 2020.
Dertil kommer, at de nye oplysninger om baggrunden for farevurderin gen, herunder sammenholdt med oplysningerne i den åbne del af U.2011.2673H og Østre Landsrets dom af 26. marts 2020, er tilstrække ligt specifikke, konkrete og præcise til, at Sagsøgte har reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser også under den lukkede del af sagen, herunder ved at kunne give konkrete instrukser til den særlige advokat. Sagen kan derfor ikke sammenlignes med U.2011.2695H.
Sagsøgte har gjort gældende, at han aldrig er blevet dømt for terro risme eller for nogle forbrydelser mod Danmark eller andre stater, og at retten derfor ” ikke uden videre kan anse Sagsøgte for at være skyldig heri – tværtimod må der gælde en uskyldsformodning, idet han ikke er dømt ” (svar skriftet, side 7 og 15).
Sagsøgtes bemærkninger bygger på en misforståelse af kravene til Justitsministeriets farevurdering efter udlændingelovens § 45 b, stk. 1. Justitsministeriets farevurdering kan bygge på alle relevante forhold og
17
er ikke begrænset til at inddrage forhold, som den pågældende er dømt for i en straffesag.
Højesteret har i øvrigt allerede i U.2011.2673H efterprøvet de forhold, som farevurderingen og udvisningen af Sagsøgte dengang var base ret på, nemlig at han fra foråret 2006 var en central person i et interna tionalt terrornetværk, der koordinerede indsættelsen af terrorister i Irak, og at han fra maj 2007 overtog den koordinerende rolle i Danmark fra Person 2 og traf beslutning om midlertidigt at indstille ud sendelsen af terrorister. Højesteret, der var besat med syv dommere, fandt enstemmigt, at:
” De beskyldninger, som integrationsministerens afgørelse om, at B må an ses for en fare for statens sikkerhed, er baseret på, er efter Højesterets op fattelse tilstrækkeligt faktuelt underbygget i det materiale, der er fremlagt under retssagens åbne del. Højesteret har herved navnlig lagt vægt på ind holdet af de aflyttede telefonsamtaler, hvor der bl.a. anvendes kodesprog.
Højesteret har endvidere lagt vægt på indholdet af e-mails (draft mails) og på indholdet af B's chats på internettet. Højesteret har desuden lagt vægt på oplysningerne om de personer, som er involveret i eller omtalt under de aflyttede telefonsamtaler eller i de nævnte e-mails (draft mails) og chats på internettet.
Højesteret har endelig lagt vægt på, at B har afgivet en ganske utroværdig forklaring om, hvad telefonsamtalerne og internetkommunika tionen drejede sig om.”
Det forhold, at konsekvensen af Sagsøgtes handlinger var en admi nistrativ udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 1, medfører i sa gens natur ikke, at han kan påberåbe sig en ”uskyldsformodning” i re lation til de aktiviteter, der lå bag den administrative udvisning.
Beskyldningerne mod Sagsøgte blev i øvrigt også efterprøvet af Østre Landsret, der opretholdt farevurderingen ved landsrettens dom af 26. marts 2020.
Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte justitsministerens afgø relse om farevurderingen. Det indebærer, at retten skal give SagsøgteSagsøgte Sagsøgte afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 45 b, stk. 1, 2. pkt., og § 10, stk. 1, nr. 1. …”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
18
Til støtte for påstanden om Sagsøgte meddeles opholdstilla delse efter udlændingelovens § 7 gøres gældende
at Sagsøgte ikke fortsat kan anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed efter udlændingelovens § 45 b, stk. 1, hvorfor Justitsmini sterens afgørelse af 1. marts 2024 må tilsidesættes som ugyldig.
at Justitsministeriet ikke ved den aktuelle sag har løftet bevisbyrden for, at Sagsøgte udgør en aktuel, reel og tilstrækkelig dokumen teret trussel mod statens sikkerhed.
at de oplysninger, der tidligere indgik i de åbne dele af sagerne be handlet af Højesteret i 2011 og Østre Landsret i 2020, ikke længere kan tillægges afgørende vægt ved vurderingen af den aktuelle fare vurdering.
at formålet med fornyet domstolsprøvelse efter § 45 b netop er at fore tage en ny og selvstændig vurdering, baseret på de oplysninger, der foreligger på prøvelsestidspunktet, hvorfor historiske forhold ikke kan opretholde en farevurdering næsten 20 år senere.
at de historiske oplysninger ikke i sig selv kan løfte bevisbyrden efter § 45 b, stk. 1, når der ikke foreligger samtidige eller nyere oplysnin ger af tilsvarende karakter eller tyngde.
at Justitsministeriets principale synspunkt – at gamle og tidligere vur derede oplysninger alene kan bære en ny farevurdering – strider imod lovens ordlyd, forarbejder og retssikkerhedsbetragtningerne bag kravet om ny prøvelse.
at det centrale og afgørende for vurderingen er de forhold, der fore ligger efter Østre Landsrets dom af 26. marts 2020, og disse forhold understøtter ikke en antagelse om fare.
at de oplysninger, der i den åbne del er fremlagt om Sagsøgtes for hold i perioden efter Østre Landsrets dom af 26. marts 2020, hver ken samlet eller enkeltvis kan begrunde, at han fortsat skulle ud gøre en fare for statens sikkerhed.
at de nye oplysninger består af antagelser, udokumenterede udsagn, tredjehåndsinformation og ikke-verificerbare rygter, hvilket ikke opfylder kravet om konkret, præcis og efterprøvelig bevisførelse i sager efter § 45 b.
19
at Justitsministeriets subsidiære anbringende – at gamle oplysninger kan kombineres med de nye løse antagelser og dermed samlet op retholde farevurderingen – savner hjemmel og strider mod kravene til bevisets kvalitet.
at gamle oplysninger ikke må “lægges oveni” nye uden bevismæssig relevans, idet det efter bevisreglerne skal komme Sagsøgte til gode, at der ikke længere foreligger forhold, som i de tidligere sager blev tillagt vægt.
at PET’s egen indstilling af 5. februar 2024 udtrykkeligt anfører, at PET ikke kan vurdere den nærmere karakter af Sagsøgtes påstå ede rolle i islamistiske miljøer, hvilket understreger, at bevisbyrden ikke er løftet.
at farevurderingen fra 2024 i overvejende grad hviler på en gentagelse af historiske forhold, fremfor nye, substantielle oplysninger om reel risiko.
at såfremt PET på et senere tidspunkt skulle blive bekendt med fakti ske forhold, der kunne indikere fare, kan en ny farevurdering fore tages – men en fiktiv eller hypotetisk mulighed kan ikke begrunde fortsat indgribende restriktioner nu.
at der i sagens åbne del ikke foreligger oplysninger, som giver Sagsøgte reel mulighed for at udøve kontradiktion, og dermed ikke oplysninger, der kan opfylde forudsætningen i udlændingelovens kap. 7 b.
at retten derfor må lægge til grund, at bevisbyrden ikke er løftet, da en afgørelse ikke kan baseres på udokumenterede oplysninger i den åbne del.
at retten skal se bort fra Justitsministeriets henvisning til indholdet i den lukkede del, jf. at sagsøgers advokat ikke har mulighed for at kommentere eller kontrollere disse oplysninger.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Højesteret fandt ved dom af 24. juni 2011 ikke grundlag for at tilsidesætte Inte grationsministerens afgørelse om, at Sagsøgte måtte anses for
20
en fare for statens sikkerhed. Højesteret lagde ved afgørelsen vægt på, at Sagsøgte var involveret i et internationalt netværk, der bistod med indsættelse af terrorister i Irak, hvilket måtte anses for en fare for den danske stats sikkerhed efter udlændingelovens § 25, nr. 1.
Østre Landsret fandt ved dom af 26. marts 2020 ikke grundlag for at tilsidesætte Justitsministerens afgørelse af 4. oktober 2016 om, at Sagsøgte fortsat måtte anses for en fare for statens sikkerhed.
Disse farevurderinger har ikke været omtvistet under nærværende sag.
Uanset at de aktiviteter, som Højesteret lagde til grund for dommen af 24. juni 2011 og som Østre Landsret lagde til grund for dommen af 26. marts 2020, lig ger flere år tilbage, finder retten efter aktiviteternes alvorlige karakter, at Sagsøgte Sagsøgte fortsat udgør en fare for statens sikkerhed.
De nu forelig gende oplysninger om Sagsøgtes kontakter til Person 1 Person 1 og Person 2 afsvækker ikke denne vurde ring. Sagsøgtes forklaring under sagen om baggrunden for kontakten til Person 1 og Person 2, kan ikke føre til et anden resultat. Det må dertil lægges til grund, at Sagsøgte fortsat giver udtryk for antidemokratiske holdninger.
Under sagens lukkede del er der ikke fremkommet oplysninger, som afsvækker rettens vurdering.
Under sagens åbne del er fremlagt en farevurdering fra Politiets Efterretnings tjeneste med bilag, hvor de oplysninger, der ligger til grund for vurderingen, er beskrevet. Herunder er der oplyst konkret om, hvilke personer SagsøgteSagsøgte Sagsøgte fortsat har kontakt til.
Sagsøgte har dermed haft lejlighed til at forklare om kontak terne, og han har været i stand til at svare på spørgsmål om disse konkrete kon takter.
På denne baggrund finder retten, at Sagsøgte har haft en reel mulighed for effektivt at varetage sine interesser, også under den lukkede del af sagen, herunder at give konkrete instrukser til den særlige advokat.
Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte justitsministerens afgø relse af 1. marts 2024 om, at Sagsøgte fortsat må anses for en fare for statens sikkerhed.
21
Det følger herefter af udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1, at Sagsøgte i et sådan tilfælde ikke kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og retten tager derfor Justitsministeriets påstand til følge.
Da sagen skal fortsætte med rettens stillingtagen til spørgsmålet om udsen delse, jf. udlændingelovens § 45 d, stk. 1, nr. 4, tager retten på nuværende tidspunkt ikke stilling til spørgsmålet om sagens omkostninger.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte gives afslag på opholdstilladelse efter udlændinge lovens § 7.
Publiceret til portalen d. 13-02-2026 kl. 13:01 Modtagere: Anden partsrepræsentant Særlig advokat, advokat Thomas Brædder, Sagsøgte, Sagsøger Justitsministeriet, Advokat (H) Jacob Pinborg, Advokat (H) Erbil Gökhan Edge Kaya
