BS-40193/2023-HER

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 176.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I HERNING

DOM

afsagt den 30. april 2024

Sag BS-40193/2023-HER

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (advokat Sofie Anne Bisgaard Marner)

mod

Sagsøgte (beskikket advokat Anni Nørgaard Clausen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 14. august 2023.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, kan kræve et beløb på 2.731.355 kr., der ved en fejl er udbetalt til, Sagsøgte i strid med beløbsgrænsen på 5 mio. kr. i § 50, stk. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for Sundhedsvæsenet, tilbagebetalt.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nedlagt påstand om, at Sagsøgte til Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal betale 2.731.355 kr. med tillæg af rente fra den 14. maj 2023, subsidiært med tillæg af rente fra sagens anlæg.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgte har fri proces.

2

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen Parterne er enige om, at det kan lægges til grund, at Sagsøgte den 14. okto-ber 2016 fik en influenzavaccine, der medførte en række alvorlige helbredsmæs-sige gener. Generne førte til en sygemelding i april 2017, og han blev tilkendt førtidspension den 1. oktober 2018.

Ankenævnet for Patienterstatningen afviste i første omgang, at der var tale om en lægemiddelskade, hvorefter Sagsøgte anlagde retssag. Under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, hvorefter ankenævnet genoptog sagens behandling.

Patienterstatningen har efter, at skaden blev anerkendt, henholdsvis den 10. ok-tober 2022, den 5. december 2022 og 20. januar 2023 truffet afgørelse om, at Sagsøgte blev tilkendt henholdsvis 341.075 kr. i svie og smertegodtgørelse, 3.012.750 kr. i erhvervsevnetabserstatning, og 3.477.530 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Ankefristen for sidstnævnte afgørelse udløb den 20. februar 2020, og beløbet blev herefter udbetalt den 1. marts 2023. Patienterstatningen traf efterfølgende den 22. marts 2023 afgørelse om, at afgørelsen af 20. januar 2023 blev tilbagekaldt, for så vidt angår det beløb, der oversteg lovens maksi-mum på 5 mio. kr. Ankenævnet stadfæstede den 7. juli 2023 afgørelsen.

Kam-meradvokaten har på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 14. april 2023 anmodet Sagsøgte om at tilbagebetale 2.731.355 kr., der var det erstatningsbeløb, der oversteg lovens maksimale godtgørelse og erstatning.

Det fremgår af vejledningen i Patienterstatningens tre godtgørelses- og erstat-ningsafgørelser:

”… Hvornår får du pengene, hvis sagen bliver anket? Hvis du anker, eller hvis din modpart anker, tillægges anken automatisk opsættende virkning. Det betyder, at du ikke får erstatningen/godtgørel-sen udbetalt, før ankesagen er afgjort af ankenævnet.

Ankenævnets afgørelse Ankenævnet kan være enig i denne afgørelse eller ændre den, så erstatnin-gen forhøjes eller nedsættes. Hvis vi har truffet flere afgørelser i sagen, kan ankenævnet ved en anke af denne afgørelse også ændre alle tidligere afgørelser i sagen.

Fredning af erstatninger Erstatnings- og godtgørelsesbeløb, som er udbetalt af den erstatningsplig-tige i henhold til denne afgørelse, kan ikke senere kræves tilbage, selv om

3

ankenævnet beslutter at ændre en af Patienterstatningens tidligere afgørel-ser, se ovenfor under ”Ankenævnets afgørelse” . …”

Sagsøgte har under sagen fremlagt en række oplysninger om udgifter i for-bindelse med istandsættelse af hans bolig.

Forklaringer Sagsøgte har forklaret, at han i 2016 fik en influenzavaccine. Han var ble-vet 60 år, og han vidste, at han ville få en travl periode. Han blev syg af vacci-nen, og hele 2017 gik med udredning. Han var syg i lang tid, og han kunne in-tet. Han blev sygemeldt fra firmaet, og han blev efterfølgende fyret. Han fik før-tidspension i 2018. Han gik fra at tjene 800.000 kr. årligt til en førtidspension.

Han anmeldte sagen til Patienterstatningen, men de afviste sagen. Han anlagde herefter sag ved retten, og han vidste efter Retslægerådets udtalelse, at han ville vinde sagen. Han vidste derfor, at der ville komme en stor erstatning. Han var inde og kigge på, hvilket beløb han kunne forvente at få i erstatning. Man kunne finde oplysninger om disse beregninger på Patienterstatningens hjem-meside.

Afgørelserne om erstatning kom herefter løbende. Afgørelserne pas-sede næsten med det, han havde regnet ud. Han vidste godt, hvordan man be-regnede tabt arbejdsfortjeneste, da man på hjemmesiden kunne se, hvordan det beregnes. Han vidste, at erstatningen ville ligge på omkring 6-7 mio. kr.

De har i mange år overvejet at bygge huset om. Køkkenet var 25 år, og de havde talt om at vælte væggen til kontoret, som han ikke længere havde brug for. De har nu fået bygget hele etagen om. De har fået nedtaget en mur, lavet nye gulve, døre og nyt loft. Ombygningen er også lavet, fordi han ikke går så godt mere. De har fået lavet det, så det er nemmere at rengøre. De har været ude at kigge på flere køkkener, og det var en lang proces. De startede med at tage kon-takt til håndværkerne lige efter, han blev førtidspensionist. Der er lang ventetid på håndværkere, og der er ventetid på produktionen af et køkken.

Han afleverede bil og telefon i 2018, og fra han fik førtidspension, til han fik er-statning, levede de af hans opsparing. Han havde blandt andet lavet opsparin-gen til en bil. De har brugt omkring 1 mio. kr. på bil, køkken og sommerhus.

Da han af sin advokat fik at vide, at Patienterstatningen havde truffet afgørelse om, at der var begået en fejl, fik han et kæmpe chok. Han var inde og kigge i af-gørelserne, og han kunne i disse se, at pengene ikke kunne kræves tilbagebetalt. Han troede, at det var en joke. Han har også haft spekulationer omkring skat. I øjeblikket vil skat have 1,7 mio. kr. af den udbetalte erstatning, og på samme tid vil Sundhedsministeriet have, at han tilbagebetaler erstatningen. Det kan ikke gå op.

4

Han har betalt 375.000 kr. i skat i forhold til de 740.000 kr., som ikke kræves til-bagebetalt. Det er en kæmpe udfordring for ham, hvad der skal ske med de 2.731.355 kr., og om han skal betale skat af dette beløb. Han havde ikke forestil-let sig, at pengene, der var udbetalt, ville kunne kræves tilbage igen, da det stri-der mod vejledningen.

Parternes synspunkter Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sit påstandsdokument anført:

”… ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at Sagsøgte i strid med KEL § 50, stk. 4, har modtaget kr. 2.731.355,- for meget i erstatning, og at han er forpligtet til at tilbagebetale dette beløb.

Beløbsgrænsen og den udbetalte erstatning

Det gøres indledningsvist gældende, at den samlede erstatning for læ-gemiddelskader ikke kan overstige kr. 5 mio. pr. skadelidte, jf. KEL § 50, stk. 4. Reglen udgør en maksimering af erstatningsbeløbet, og der er ikke hjemmel til at fravige beløbsgrænsen.

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er hjemmel til at ud-betale erstatningsbeløb, der ville medføre, at den samlede erstatning oversteg kr. 5 mio., uanset om tabt arbejdsfortjeneste eller en anden erstatningstype udmålt i overensstemmelse med erstatningsansvarslo-ven måtte føre til et højere beløb.

Den til Sagsøgte udbetalte erstatning, der overstiger kr. 5 mio. – svarende til kr. 2.731.355,- – er således tildelt i strid med gældende ret.

Tilbagebetalingskravet er ikke afskåret

Til støtte for kravet om tilbagebetaling gøres det indledningsvist gæl-dende, at den såkaldte ”fredningsregel” i KEL § 55 a, hvorefter erstat-ning og godtgørelse, der er udbetalt i sager efter § 55, stk. 1 og 2, ikke kan kræves tilbagebetalt, ikke udelukker tilbagesøgning i nærværende sag, hvor der er udbetalt for meget erstatning som følge af en fejl.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at reglen omfatter de til-fælde, hvor erstatningsbeløbet er udbetalt med rette, indtil Ankenævnet for Patienterstatningen på baggrund af en ændret materiel vurdering

5

omgør Patienterstatningens afgørelser til ugunst for patienten og som følge heraf ophæver Patienterstatningens efterfølgende afgørelser om erstatningsfastsættelse.

Tilbagebetalingskravet i nærværende sag er netop ikke begrundet i en ændret skønsmæssig/lægefaglig vurdering. Kravet er derimod begrun-det i, at udbetalingen af beløbet er i åbenbar modstrid med loven.

Det forhold, at det af Patienterstatningens afgørelse af 20. januar 2023 (bilag 3) fremgik, at

” Erstatnings- og godtgørelsesbeløb, som er udbetalt af den erstatnings-pligtige i henhold til denne afgørelse, kan ikke senere kræves tilbage, selv om ankenævnet beslutter at ændre en af Patienterstatningens tidligere af-gørelser, se ovenfor under ”Ankenævnets afgørelse” (min understregning)

kan således ikke føre til en ændret vurdering, da den citerede passus angår den situation, at ankenævnet ændrer en tidligere afgørelse.

Spørgsmålet om tilbagebetaling af erstatning, der er udbetalt som følge af en åbenbar fejl i direkte modstrid med lovgivningen som i nærvæ-rende sag, skal således afgøres efter den almindelige retsgrundsætning om condictio indebiti.

Betingelserne for tilbagesøgning

Det gøres gældende, at betingelserne for tilbagesøgning i henhold til retsgrundsætningen om condictio indebiti er opfyldt.

Efter de almindelige obligationsretlige regler om tilbagesøgning (condi-ctio indebiti) er udgangspunktet, at den, der har betalt penge, som ikke skyldes, har krav på tilbagebetaling af det for meget betalte beløb.

Som udgangspunkt har modtageren ikke haft en berettiget forventning om, at betalingen var korrekt, hvis modtageren har indset eller burde have indset, at der er betalt mere, end der skyldes, eller hvis modtage-ren i øvrigt er i ond tro om det for meget udbetalte beløb. Hvis modta-geren derimod var i god tro, vil det bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder en afvejning af hensynet til betaleren over for hensynet til modtageren, om der kan ske tilbage-søgning.

6

Det gøres ikke gældende, at Sagsøgte var i ond tro. Det gøres imid-lertid gældende, at den konkrete afvejning af de modstående interesser fører til, at Sagsøgte må beholde de kr. 5.000.000, der er udbetalt i overensstemmelse med loven, men tilbagebetale de kr. 2.731.355,-, der er udbetalt for meget.

Fejlen blev opdaget hurtigt

Til støtte herfor gøres det gældende, at Sagsøgte blev orienteret om fejlen, straks da Patienterstatningen var blevet opmærksom herpå den 21. marts 2023. Dette var 21 dage efter beløbets udbetaling den 1. marts 2023. Allerede den efterfølgende dag traf Patienterstatningen en formel afgørelse, som ophævede og erstattede den åbenbart fejlbehæftede af-gørelse af 20. januar 2023.

Sagsøgte har gjort gældende, at han har haft en berettiget forvent-ning om udbetaling af den for meget tildelte erstatning for tabt arbejds-fortjeneste allerede den 5. december 2022. På denne dato blev den tidli-gere og uomtvistede afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab med kr. 3.912.750,- truffet (bilag 2).

Dette synspunkt begrundes i, at Sagsøgte ved denne afgørelse blev opfordret til at sende oplysninger til Patienterstatningen om evt. tabt ar-bejdsfortjeneste fra april 2017 til 31. marts 2018.

Den pågældende formulering i afgørelsen er som følger:

” Hvis du mener, at han havde et indtægtstab i syge- og opsigelsesperioden fra april 2017 til 31. marts 2018, skal vi bede dig sende følgende: - kopi af Sagsøgtes lønsedler fra maj til og med december 2017 - redegøre for løntabet samt oplyse, hvordan provisionen er beregnet Hvis han ikke har haft et indkomsttab i perioden, skal vi også bede dig op-lyse om dette. Når vi har modtaget de ønskede oplysninger, vil vi hurtigst muligt herefter træffe afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste.” (bilag 2)

Det gøres gældende, at der ikke er nogen oplysninger i det citerede eller i afgørelsen i øvrigt, der skaber en berettiget forventning om en yderli-gere udbetaling på kr. 3.477.530,- eller et lignende beløb.

Det gøres desuden gældende, at ethvert tilkendt beløb, der oversteg kr. 746.175,- efter den 5. december 2022, ville være i strid med KEL § 50, stk. 4, og en afgørelse herom er dermed ugyldig, da det samlede til-kendte beløb i så fald ville overstige kr. 5 mio.

7

En forventning om en retstilstand i åbenbar modstrid med loven anses ikke for berettiget og er dermed heller ikke retsbeskyttet, jf. U.2006.3273H.

I fortsættelse heraf gøres det derfor gældende, at Sagsøgte under alle omstændigheder ikke den 5. december 2022 har haft en berettiget forventning om en udbetaling på yderligere kr. 3.477.530,- eller et lig-nende beløb.

Først den 20. januar 2023 modtog Sagsøgte den ugyldige afgørelse (bilag 3), hvoraf det fremgår:

” Styrelsen udbetaler beløbet efter ankefristens udløb, hvis sagen ikke bliver anket.” (min understregning).

Det fremgår videre af afgørelsen, at ankefristen er en måned fra afgørel-sesdatoen.

Sagsøgte kunne således ikke lægge til grund, at han ville få udbe-talt de yderligere kr. 3.477.530,- før tidligst ved ankefristens udløb den 20. februar 2023. Selve udbetalingen skete desuden først den 1. marts 2023, og fejlen blev som nævnt allerede meddelt Sagsøgte den 21. marts 2023.

Det gøres i lyset heraf gældende, at Sagsøgte på tidspunktet for op-dagelse af fejlen endnu ikke havde indrettet sig efter den for meget ud-betalte erstatning. Det har givetvis været en stor skuffelse at blive orien-teret om, at han ikke var berettiget til omtvistede beløb, men da beløbet ikke var forbrugt, jf. nærmere nedenfor, er tilbagebetaling ikke byrde-fuldt i den forstand udtrykket anvendes i retspraksis og der kan således ske tilbagesøgning.

Det tilbagesøgte beløb var ikke forbrugt

Sagsøgte har gjort gældende, at han primo februar 2023 – som følge af den fejlbehæftede afgørelse af 20. januar 2023 (bilag 3) – påbe-gyndte renovering af sin boligs køkken og bryggers og på den bag-grund har forbrugt kr. 535.434,59 af netop erstatningen for tabt arbejds-fortjeneste (duplikkens s. 2). I forlængelse heraf er som bilag A-D frem-lagt diverse dokumentation for renoveringsprojektet.

Det gøres heroverfor gældende, at det ikke har været afgørelsen af 20. januar 2023 (bilag 3) om tilkendelse af yderligere kr. 3.477.530, -, der har været bestemmende for igangsættelsen af projektet.

8

Det fremgår således af korrespondancen med Svanekøkkener (bilag C, s. 11-12), at Sagsøgte allerede den 15. januar 2023 havde indle-dende drøftelser med Svanekøkkener. Den pågældende medarbejder hos køkkenfirmaet kvitterede den 18. januar 2023 for dette møde og be-kræftede endnu et møde i Sagsøgtes hjem den 30. januar 2023. Her-efter aftaltes et sidste møde den 9. februar 2023, og ordrebekræftelsen er dateret den 10. februar 2023 (bilag A). Der foreligger desuden et tilbud på hvidevarer fra Skousen dateret den 11. januar 2023 (bilag C, s. 5).

For så vidt angår arbejdet udført af Isenvad Tømrerfirma ApS, hvorfra der er fremlagt diverse fakturaer af 22. marts 2023 – 5. juli 2023 (bilag B), er der allerede den 31. januar 2023 fremsendt et tilbud (bilag C, s. 6-7 samt bilag D).

Det gøres på den baggrund gældende, at det i lyset af den fremlagte do-kumentation kan konkluderes, at renoveringsprojektet, herunder drøf-telserne med køkkenfirmaet og leverandøren af hvidevarer, blev påbe-gyndt før den ugyldige afgørelse blev truffet den 20. januar 2023 (bilag 3), før ankefristens udløb den 20. februar 2023 og mere end en måned før udbetalingen fandt sted den 1. marts 2023. Det samme er tilfældet for så vidt angår tømrer- og el-arbejdet.

Det skal i den forbindelse understreges, at Sagsøgte den 5. decem-ber 2022 blev tilkendt kr. 3.912.750,- i erstatning for erhvervsevnetab (bilag 2). Beløbet blev udbetalt til Sagsøgte den 31. januar 2023, altså 1½ uge inden ordrebekræftelsen fra Svane Køkkenet.

Det gøres på den baggrund gældende, at det ikke er den fejlbehæftede afgørelse af 20. januar 2023 om tilkendelse af erstatning for tabt arbejds-fortjeneste, der har været bestemmende for igangsættelsen af projektet.

Det bemærkes endelig, at Sagsøgte ved afgørelsen af 22. marts 2023 om tilbagekaldelse af afgørelsen den 20. januar 2023 blev tilkendt kr. 746.175,- i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (bilag 4).

Det gøres således gældende, at udgifterne til byggeprojektet under alle omstændigheder ikke overstiger det beløb, som Sagsøgte under hensyntagen til beløbsgrænsen i KEL § 50, stk. 4, rent faktisk blev til-kendt ved Patienterstatningens afgørelse af 22. marts 2023 (bilag 4). Der kan således også af denne grund ske tilbagesøgning.

Sammenfatning

9

Det gøres sammenfattende gældende, at Sagsøgte – i lyset af den korte tid, der forløb før fejlen blev opdaget – ikke har nået at indrette sig efter den for meget udbetalte erstatning og i overensstemmelse hermed heller ikke har forbrugt beløbet, jf. bilag A-D. Tilbagebetaling i denne sag vil således ikke være byrdefuldt i den forstand udtrykket an-vendes i retspraksis.

Det gøres på den baggrund gældende, at den konkrete afvejning af de modstående interesser i denne sag, fører til, at der kan ske tilbagesøg-ning af det for meget udbetalte beløb.

Det gøres subsidiært gældende, at selv hvis retten måtte vurdere, at Sagsøgte har forbrugt af netop erstatningen for tabt arbejdsfortje-neste, og at dette skal have betydning for adgangen til tilbagesøgning, kan det ikke føre til, at Sagsøgte kan beholde det fulde tilbagesøgte beløb på kr. 2.731.355,-. I dette tilfælde gøres det således gældende, at Sagsøgte alene vil have krav på at beholde et beløb svarende til det forbrugte, der måtte overstige de kr. 746.175,- af erstatningen, som ikke blev krævet tilbage jf. afgørelsen af 22. marts 2023 (bilag 4). …”

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:

”… ABRINGENDER: Indholdet af afgørelserne. Af afgørelse af 5. december 2022 (bilag 2) fremgik:

” Sagsøgte er berettiget til yderligere 3.912.750 kr.

Fredning af erstatninger Erstatnings- og godtgørelsesbeløb, som er udbetalt af den erstatningspligtige i henhold til denne afgørelse, kan ikke senere kræves tilbage, selv om ankenævnet beslutter at ændre en af Patienterstatningens tidligere afgørelser, se ovenfor under ”Ankenævnets afgørelse” .

Af afgørelse af 20. januar 2023 (bilag 3) fremgik:

” Sagsøgte er berettiget til yderligere 3.477.530 kr.

Fredning af erstatninger Erstatnings- og godtgørelsesbeløb, som er udbetalt af den erstatningspligtige i henhold til denne afgørelse, kan ikke senere kræves tilbage, selv om ankenævnet

10

beslutter at ændre en af Patienterstatningens tidligere afgørelser, se ovenfor under Ankenævnets afgørelse”

Begge afgørelser er underskrevet af Person (Cand. Jur). Afgørel-serne er lavet indenfor kort tid og begge er underskrevet af den samme person.

Det fremgik direkte af ordlyden af afgørelserne, at erstatningen ikke kan kræves tilbage. Der er således afgivet et skriftligt tilsagn til sagsøgte om, at erstatningsbeløb ikke kan kræves tilbage. Tilsagnet er givet fra en offentlig myndighed.

Tilbagesøgning og egen skyld

Der er ikke uenighed om, at KEL § 50, stk. 4 indeholder en beløbs-grænse på, hvad der samlet set kan udbetales i erstatning på 5.000.000 kr. pr. skadelidte.

Denne regel er der imidlertid ingen af parterne i sagen, som har været opmærksom på. De to myndigheder, der har henholdsvis har foretaget beregning og henholdsvis foretaget udbetaling (indenfor kort tid) har begge ikke været opmærksomme på denne regel. Der er altså lavet en fejl fra deres side.

Sagsøgte (eller dennes advokat) har heller ikke været opmærksomme på denne regel.

KEL § 50, stk. 4 udgør ikke en hjemmel til tilbagesøgning for beløb, der er tilkendt og udbetalt uden noget konkret forbehold om senere bort-fald og/eller tilbagebetalingskrav.

Patienterstatningen er som offentlig myndighed med speciale og virke indenfor KEL nærmest til at bære risikoen for, at beløbet er blevet udbe-talt til sagsøgte. Det bestrides dermed, at det skal lægges sagsøgte til last, at Patienterstatningen har udbetalt i strid med bestemmelsen og uden forbehold om tilbagesøgning.

Det anføres dermed, at sagsøger ikke på baggrund af reglerne i KEL kan kræve beløbet tilbagebetalt, og at sagsøgte hverken på baggrund af afgørelserne eller reglerne i KEL kan anses for at være i ond tro vedrø-rende udbetalingen, da ingen – herunder myndighederne med virke in-den for det pågældende speciale – var opmærksomme på beløbsgræn-sen i KEL § 50, stk. 4.

11

Condictio indebiti - God tro ved udbetalingen

Det følger af reglerne om condictio indebiti, at beløb, som uberettiget er udbetalt til sagsøgte og modtaget i ond tro herom, kan kræves tilbage-betalt.

I den forbindelse anføres det, at der ikke er uenighed mellem parterne om, at sagsøgte har haft et tab for tabt arbejdsfortjeneste, som svarer til det i bilag 3 opgjorte beløb. Sagsøgte har dermed været i god tro om, at han var berettiget til udbetalingen, idet han ubestridt har afholdt tabet.

Sagsøgtes gode tro er blevet bestyrket af formuleringen i afgørelsen af 20. januar 2023 om, at ” Erstatnings- og godtgørelsesbeløb, som er udbetalt af den Erstatningspligtige i henhold til denne afgørelse, kan ikke senere kræves tilbage, selv om ankenævnet beslutter at ændre en af Patienterstatningens tid-ligere afgørelser.” , jf. bilag 3, hvorefter sagsøgtes berettiget forventning var, at hans erstatning var fredet og ikke på et senere tidspunkt kunne blive kræve tilbagebetalt selv hvis grundlaget blev ændret ved en se-nere afgørelse.

Hertil nævnes det, at ingen af afgørelserne blev anket – hverken af sagsøgte eller andre.

Det anføres dermed, at sagsøgte både på baggrund af grundlaget for er-statningen (det afholdte tab) og formuleringen af Patienterstatningens afgørelse, jf. bilag 3, var i god tro om, at han var berettiget til erstatnin-gen på udbetalingstidspunktet.

Ovenstående gode tro kan ikke underkendes af en regel om en beløbs-grænse i KEL § 50, stk. 4, som det var tydeligt, at ingen af parterne – el-ler myndighederne i øvrigt – var opmærksomme på.

Der henvises endvidere til bl.a. U 2018.1149 H og U 2021.4805 V, hvor-efter det i forhold til reglen om condictio indebiti var afgørende, om skadelidte var i god tro og havde en berettiget forventning om at have ret til erstatningen. Dette var tilfældet i ovennævnte sager ligesom det er tilfældet i nærværende sag.

Patienterstatningens afgørelse af 20. januar 2023 kan således ikke tilba-gekaldes med nogen konsekvens for sagsøgte, herunder krav om tilba-gebetaling af udbetalt erstatning.

Det anføres endvidere, at forbeholdet om tilbagebetalingskrav i afgørel-sen af 22. marts 2023, jf. bilag 4, er uden retsvirkning for sagsøgtes ret til den udbetalte erstatning, idet det afgørende tidspunkt for sagsøgtes gode tro er udbetalingstidspunktet.

12

Der kan ikke tages forbehold med tilbagevirkende kraft, og det er uden retlig konsekvens, at patienterstatningen sidenhen har forsøgt at bringe sagsøgte i ond tro.

Betingelserne for tilbagebetaling efter reglerne om condictio indebiti er således ikke opfyldt, idet sagsøgte ikke var i ond tro på udbetalingstids-punktet.

God tro ved brug

Det anføres desuden, at sagsøgte allerede var begyndt at bruge af er-statningen førend der blev truffet nogen afgørelse om tilbagebetaling.

Sagsøgtes erstatning dækkede over tabt arbejdsfortjeneste, som kunne udmåles efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1 indtil det tidspunkt, hvor det er muligt at skønne over erhvervsevnetabet, sml. U 2008.1386 H. Sagsøgte kunne derfor pr. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-relse af 5. december 2022 regne ud, hvor stort et krav på tabt arbejds-fortjeneste han ville have i henhold til virkningstidspunktet for denne afgørelse.

I forlængelse heraf anføres det, at der ikke er tvist om, at sagsøgte jo selv har levet med et større tab af indtægt i perioden fra 2017 og frem, og at der var grundlag for tabt arbejdsfortjeneste. Sagsøgte havde der-for en berettiget forventning om, at han ville få sit tab dækket frem til virkningstidspunktet.

Sagsøgte var gået i gang med en større renovering af sit hus med bl.a. nyt køkken, hvilket er dokumenteret ved bilag A-D.

Sagsøgte har dermed allerede brugt en del af erstatningen i god tro, hvilket også understøtter, at tilbagesøgning ikke kan ske efter reglerne om condictio indebiti.

Samlet set Det gøres derfor samlet set gældende, at sagsøger ikke har ret til at kræve penge tilbage fra sagsøgte i henhold til de almindelige tilbagebe-talingsregler condictio indebiti da der ikke er grundlag herfor.

Sagsøgte har været i god tro og desuden er han begyndt at bruge af pengene, idet han har haft en berettiget forventning om, at pengene jo helt naturligt var hans.

13

På baggrund af ovenstående anføres det således, at sagsøgte er beretti-get til alle de tidligere udbetalte erstatningsbeløb og ikke skal betale sagsøgers tilbagebetalingskrav.

Sagsøger anfører det argument, at man bør foretage en konkret afvej-ning af de modstående interesser i sagen med henblik på en vurdering af tilbagebetalingskravet. Dette argument bestrides og ses ikke anvendt i andre sager.

Sagsøger har desuden en del bemærkninger omkring KEL § 55a og an-fører, at denne bestemmelse ikke er udtømmende. Dette bestrides. Det gøres gældende, at denne regel ikke er anvendelig i forhold til nærvæ-rende sag. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter § 50, stk. 4, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for Sundheds-væsenet, kan erstatning efter loven ikke overstige 5 mio. kr. pr. skadelidte.

Det er ubestridt, at Sagsøgte i anledningen af sin skade har fået udbetalt 7.731.355 kr. i godtgørelse og erstatning, og således ved en fejl har fået udbetalt 2.731.355 kr. udover lovens maksimum.

Tvisten i sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt Indenrigs- og Sundhedsministeriet har krav på tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb.

Det fremgår af lovens § 55 a, stk. 1, at erstatning og godtgørelse, der er udbetalt i sager efter § 55, stk. 1 og 2, ikke kan kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre krav på erstatning eller godtgørelse.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen:

”… Ved forslaget indsættes § 55 a, der indfører nye regler om tilbagebetaling i patienterstatningssager.

Det foreslås i § 55 a, stk. 1, at erstatning og godtgørelse, der er udbetalt i sager efter § 55, stk. 1 og 2, ikke kan kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre krav på erstatning og godtgørelse.

14

Den foreslåede løsning indebærer i forhold til eksemplet ovenfor, at når afgørelse 3 påklages, og ankenævnet finder, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade, og ændrer afgørelse 1 om den anerkendte skade til ugunst for patienten eller efterladte til patienten, skal den erstatningspligtige ikke kunne kræve den erstatning og godtgørelse, der er udbetalt i henhold til Patienterstatningens afgørelser 1 og 2, tilbagebetalt. Klagen over afgørelse 3 har opsættende virkning, hvilket betyder, at erstatningen i henhold til afgørelse 3 ikke udbetales.

Lovforslaget ændrer ikke ankenævnets prøvelsesret. Det foreslås udelukkende at regulere og begrænse den erstatningspligtiges adgang til at kræve udbetalt erstatning og godtgørelse tilbage, når ankenævnet omgør Patienterstatningens afgørelse 1 om anerkendt skade til ugunst for patienten eller efterladte til patienten og som følge heraf ophæver Patienterstatningens efterfølgende afgørelser om erstatningsfastsættelse. …”

Bestemmelsen har således ikke haft til formål at regulere en situation som den foreliggende, idet bestemmelsen alene vedrører spørgsmålet om tilbagebetaling i forbindelse med ankenævnets behandling. Spørgsmålet om tilbagebetaling i en situation som den foreliggende, hvor der er udbetalt erstatning udover lovens maksimum, må herefter afgøres efter de almindelige regler for tilbage-søgning.

Afgørelsen og udbetalingen af erstatningsbeløbet på 3.477.530 kr. for tabt ar-bejdsfortjeneste er truffet i strid med lovens beløbsmaksimum. Sagsøgte har derfor ikke haft en velbegrundet forventning om, at han havde ret til den del af erstatningen, der gik udover lovens beløbsmaksimum.

Herefter og da omgørelsen er truffet kun godt en måned efter ankefristens udløb sammenholdt med, at Sagsøgte - uanset oplysningerne om ombygningen - ikke kan anta-ges at have indrettet sig herefter på den korte tid, der var gået, skal Sagsøgte tilbagebetale den del af erstatningen, der går ud over lovens beløbsmaksi-mum.

Det forhold, at det i afsnittet ”Fredning af erstatning” i vejledningen i af-gørelserne fra Patienterstatningen fremgik, at Erstatnings- og godtgørelsesbe-løb, som er udbetalt af den erstatningspligtige i henhold til denne afgørelse, ikke senere kan kræves tilbage, selv om ankenævnet beslutter at ændre en af Patienterstatningens tidligere afgørelser, kan ikke føre til et andet resultat, idet det bemærkes, at der netop ikke er tale om en situation, hvor ankenævnet har ændret afgørelsen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets påstand tages derfor til følge. Beløbet forrentes med procesrente som nedenfor anført.

Sagsøgte har fri proces.

15

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal statskassen in-den 14 dage betale sagens omkostninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med i alt 130.750 kr. Beløbet omfatter 4.500 kr. til retsafgift, og 126.250 kr. til ud-gifter til advokatbistand. Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er med moms, da sagsøgeren ikke er momsregistreret.

Retten har ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte skal til Indenrigs- og Sundhedsministeriet betale 2.731.355 kr. med procesrente fra den 14. maj 2023.

Statskassen skal til Indenrigs- og Sundhedsministeriet betale sagsomkostninger med 130.750 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 30-04-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte, Advokat (H) Anni Nørgaard Clausen, Sagsøger Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Advokat (L) Sofie Anne Bisgaard Marner