BS-42640/2022-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 170.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 28. november 2024

Sag BS-42640/2022-KBH

Sagsøger (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja)

mod

Udlændinge- og Integrationsministeriet (advokat Paw Fruerlund)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 27. oktober 2022.

Sagen drejer sig om afslag på statsborgerskab.

Sagsøger har påstået, at Udlændinge- og Integrationsministeriet tilplig-tes at anerkende, at afslaget af 27. oktober 2021 til hende om optagelse på lov-forslag af 28. oktober 2021 om indfødsrets meddelelse udgjorde et indgreb i hendes rettigheder i strid med Den Europæiske Konvention om Statsborgerret artikel 11 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og arti-kel 13, jf. artikel 8, der herved blev tilsidesat.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

2

Af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 27. oktober 2021 på Sagsøgers ansøgning om statsborgerskab fremgår blandt andet:

”… Afgørelse om afslag på ansøgning om dansk indfødsret (statsborger-skab)

Ved brev af 13. april 2021 meddelte Udlændinge- og Integrationsmini-steriet dig, at du forventedes at blive optaget på det lovforslag om ind-fødsrets meddelelse, som forventes fremsat for Folketinget i oktober 2021, såfremt du fortsat opfylder indfødsretsbetingelserne.

Du kan imidlertid ikke blive dansk statsborger nu.

Folketingets Indfødsretsudvalg har således ikke fundet, at du kan opta-ges på lovforslaget. Det er samtidigt besluttet, at du er udelukket fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i fem år.

De kan således først om fem år forvente en fornyet behandling af en an-søgning om dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at beslutninger fra Folketingets Indfødsretsudvalg ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om bl.a. begrundelse.

Da forhandlinger i Folketingets Indfødsretsudvalg er fortrolige, kan Udlændinge og Integrationsministeriet ikke oplyse nærmere om udval-gets behandling af din sag.

Beslutninger truffet af Folketingets Indfødsretsudvalg kan ikke påkla-ges til anden myndighed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager sig ikke yderligere i din sag, der således er afsluttet. …”

Forklaring

Sagsøger har forklaret blandt andet, at hun er født i Rusland og er rus-sisk statsborger. Hun er vokset op sammen med sine forældre og søskende i en provins 1700 km øst for Moskva. Efter 10 års folkeskolegang kom hun på uni-versitetet i Moskva og læste til kemiingeniør. Hendes forældre er højtuddan-nede geologer. Hun ville gerne skrive en PhD og sendte sit CV til forskellige universiteter og fik svar fra Universitet og besluttede at rejse til Danmark.

3

Ingen i hendes familie har arbejdet for myndigheder/offentlige instanser i Rusland. Hun har været tilbage i Rusland 1-5 gange om året for at besøge fami-lien, men ikke efter Ruslands invasion af Ukraine.

Hun har ikke rejst i forbindelse med sin ansættelse hos Arbejdsplads 1 eller Arbejdsplads 2. Hun har ikke arbejdet med Arbejdsplads 2's russiske afdelinger. Hun har ikke noget med Arbejdsplads 2's russiske aktiviteter at gøre. Hendes mand er fra Taiwan, og hun har ikke været i Taiwan. Han har været tilbage i Taiwan 3-4 gange i de år, han har været her. Hendes mand har arbejdet med indkøb af materialer for en lille dansk virksomhed, Arbejdsplads 3.

Hos Arbejdsplads 4 var hun ansat som productmanager med indkøb af materia-ler til den danske produktion. Hun arbejdede også med en kinesisk leverandør, fordi der skulle opstartes noget i Kina. Derefter arbejdede hun med out-sourcing-kontrakter. Hun havde tavshedspligt om oplysninger.

Der var en person, der rettede henvendelse til hende fra den russiske ambas-sade. Han bad om oplysninger om Arbejdsplads 4. Hun afviste personen og henviste vedkommende til firmaets webside og andre åbne kilder.

Hun har siden maj 2021 været ansat i Arbejdsplads 2 og arbejder med strategisk indkøb og outsourcing. De er ca. 100 ansatte i hendes afdeling. Hun er ansvarlig for de enkelte outsourcing-projekter. Hun håndterer fortrolige oplysninger. Hendes chef ved godt, at hun har denne sag, også hendes nærmeste kollegaer. Hun har stadig det samme job.

Hun læste i avisen for 3-4 år siden, at en russisk kollega fra Arbejdsplads 1 var blevet fængslet for industrispionage. De arbejdede på forskellige områder, men de talte sammen. De havde ikke kontakt efter Arbejdsplads 1-tiden, men han ringede på et tidspunkt før hans fængsling til hende for at høre, om han kunne blive ansat på Arbejdsplads 4, men det blev ikke til noget.

På Arbejdsplads 1 er der mange russere ansat, hvilket der også er på Arbejdsplads 2. Arbejdsplads 2 har en produktion i Rusland, som hun har ikke noget med at gøre. Hendes om-gangskreds består af venner fra Arbejdsplads 1 mv. og er en blanding af forskellige natio-naliteter. Hun er ikke politisk aktiv i Danmark. Hun har ikke arbejdet med dan-ske myndigheder, heller ikke på Arbejdsplads 2.

Da hun fik afslag, var det meget svært for hende. Hun troede ikke på det og tro-ede, at det var en systemfejl. Hun ringede til Fair statsborgerskab for at få vej-ledning, og de sagde, at det måske var en ”PET-begrundelse” . Det var skam-fuldt for hende. Nu er hun bekymret for at kommunikere med sine venner, men hun kan ikke tage ansvar for, hvad alle hendes venner laver. Hun har også blo-keret sig selv på sociale medier.

4

Afslaget har også betydning for, om hun vil stifte familie i Danmark, og hun er bekymret for, at det kan påvirke hendes sikkerhed i Danmark. Det har skabt en masse usikkerhed for hendes fremtid i Danmark. Hun støtter ikke krigen mod Ukraine, og hendes identitet er ikke russisk

Adspurgt af advokat Fruerlund forklarede hun, at hun stadig har opholdstilla-delse, og hun er ikke blevet nægtet nogle sociale ydelser eller nægtet at rejse af danske myndigheder. Når hun rejser uden for Schengenområdet, kan det tage lang tid at få et visum.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”… ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at afslaget af 27. oktober 2021, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet meddeler Sagsøger afslag på, at hun kan optages på et lovforslag om ind-fødsretsmeddelelse, er i strid med Den Europæiske Konvention om Statsborgerret artikel 11, og Den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions artikel 8, og artikel 13, jf. artikel 8.

I første række gøres det til støtte herfor gældende, at afvisning af at op-tage Sagsøger på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse frem-står helt uden begrundelse, og dermed uden henvisning til retlige eller faktiske grunde for, at hun ikke kan meddeles dansk statsborgerskab.

I anden række gøres det til støtte herfor gældende, at afslaget, påvirker Sagsøgers sociale identitet efter hendes mangeårige ophold i Danmark, hvor hun er yderst velintegreret, og dermed hendes privat-liv. Dermed berører det hendes ret til respekt for sit privatliv, som det følger af EMRK artikel 8.

1. Sagens retlige ramme 1.1. Tildeling af statsborgerskab ved naturalisation og prøvelsesadgangen

Det følger af grundlovens § 44, at ingen kan opnå indfødsret uden ved lov.

Det følger herefter af indfødsretslovens § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 05/08/2020 med senere ændringer, at indfødsret kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundloven.

5

De nærmere krav, der skal være opfyldt for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse følger herefter af cirkulæreskrivelse om na-turalisation (indfødsretscirkulæret), jf. cirkulæreskrivelse nr. 9298 af 6. maj 2021, som sagsøgers ansøgning er behandlet efter.

Det følger af § 21 i indfødsretscirkulæret, at hvis justitsministeren med-deler, at det af Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderes, at en ansø-ger kan være en fare for statens sikkerhed, forelægges sagen for Folke-tingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den på-gældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.

I praksis følger Folketingets Indfødsretsudvalg sådanne indstillinger, således at de pågældende ansøgere udtages af det lovforslag, de har været optaget på.

Ansøgere, som udtages af et lovforslag på grundlag af en vurdering fra PET, modtager et brev fra Udlændinge- og Integra-tionsministeriet om, at Folketingets Indfødsretsudvalg har fundet, at de alligevel ikke, som de ellers tidligere er blevet oplyst om, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Samtidig oplyses det, at der er fastsat en nærmere angiven periode, normalt 5 år, inden for hvilken optagelse ikke vil kunne ske. I brevet henvises der ikke til cirkulærets § 21 (om PET-sager) som hjemmel for afslaget på indfødsret.

Ansøgerne får alene, med henvisning til forvaltningslovens § 24, stk. 3, at vide, at de ikke kan få en begrundelse for afgørelsen, og dels at afgørelsen ikke kan påklages til anden myndighed, jf. hertil Udlændingeretten Bind 2, Ersbøll, Homann, Khawaja m.fl., 4. udgave, Djøfs Forlag 2021, side 339-341.

Det bemærkes i relation hertil, at det følger af indledningen til indføds-retscirkulæret, under henvisning til Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, at forvaltningsrettens regler og principper bør iagttages ved behandlingen af naturalisationssager:

” Ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som Udlændinge-og Integrationsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisations-sagerne.”

6

Det følger af de generelle bemærkninger pkt. 3.2. til lovforslag nr. L 69 af 28. oktober 2008 om ændring af lov om dansk indfødsret mv., om spørgsmålet om klageadgang i forbindelse med naturalisation bl.a., at:

” En sådan klageadgang eksisterer imidlertid ikke i forbindelse med natura-lisation. Baggrunden herfor er, at naturalisation i medfør af grundlovens § 44, stk. 1, skal ske ved lov. Dette indebærer, at ingen, der ansøger om dansk indfødsret, har et retskrav på at opnå dette uden Folketingets beslut-ning herom.

Folketinget og på tingets vegne Folketingets Indfødsretsud-valg er ikke en del af den offentlige forvaltning, og da naturalisation ude-lukkende er et lovgivningsanliggende, er Folketinget og Indfødsretsudval-get ikke bundet af de sædvanlige forvaltningsretlige principper, der gælder for myndigheder i den offentlige forvaltning.

Det betyder bl.a., at der som udgangspunkt ikke gælder begrænsninger med hensyn til Folketingets og udvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles. Det forudsættes dog, at skønnet udøves inden for rammerne af de interna-tionale konventioner m.v., som Danmark har tilsluttet sig."

(her fremhævet)

Højesterets har herefter i dom gengivet i UfR 2013.3328 H nærmere ta-get stilling til adgangen til domstolsprøvelse mv. af beslutninger knyt-tende sig til meddelelse af dansk indfødsret. Højesteret udtalte bl.a., at:

” Danmark har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonven-tion og en række andre internationale konventioner, der kan have betyd-ning for behandlingen af ansøgninger om eller for tildeling af statsborger-skab (indfødsret). Danmark har herved påtaget sig en række folkeretlige pligter, som også i forarbejder til indfødsretsloven forudsættes efterlevet ved Folketingets og Indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en ansøger, jf. herved lovforslag L 69, Fol-ketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 1794. En ansøger, der ikke er blevet

medtaget i en lov om indfødsret, kan derfor ved domstolene få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse. En sådan domstolsprøvelse vil ikke være i strid med regeringens eller Folketingets kompetence efter grund-lovens § 21 og § 41, stk. 1, vedrørende lovforslags fremsættelse eller grundlovens § 44, stk. 1. Disse bestemmelser udelukker derimod f.eks. domstolsprøvelse af påstande om, at ansøgeren skal medtages i et lovfor- slag om indfødsret eller skal meddeles indfødsret ved lov.”

(her fremhævet)

7

Det følger således af indfødsretsloven og praksis fra Højesteret, at ram-merne for tildeling af statsborgerskab skal ske under iagttagelse og overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser, og at prøvelse heraf kan ske ved domstolene.

1.2. National sikkerhed og farevurdering

Det følger af udlændingelovens § 45 b, stk. 1, at der også i udlændinge-lovens opereres med en farevurdering, der er knyttet til om en udlæn-ding om anses for en fare for statens sikkerhed.

Det synes umiddelbart at kunne lægges til grund, at der kræves færre objektive holdepunkter ved den farevurdering, der foretages med til-knytning til og er omfattet af indfødsretscirkulærets § 21, hvor kravet er, at den pågældende ’kan være en fare for statens sikkerhed’, end den farevurdering der kræves i udlændingesager, hvor kravet er, at den på-gældende ’må anses for en fare for statens sikkerhed’.

Det følger videre, af justitsministerens besvarelse den 7. december 2004 af samrådsspørgsmål A (alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg om en nærmere redegørelse for sager omfattet af § 21 i Cirkulæreskri-velse nr. 55 af 12. juni 2002 om nye retningslinjer for optagelse på lov-forslag om indfødsretsmeddelelse, herunder for fremgangsmåden i disse sager, bl.a., at PET overvåger såkaldte målpersoner og holder sig orienteret om disse personers omgangskreds og adfærdsmønster mv., og at dette ”kan betyde, at PET har kendskab til en person, der ansøger om indfødsret, gennem dennes forbindelse til en af tjenestens målperso-ner” .

Det fremgår videre af besvarelsen, at det ”forekommer ikke sjældent, at en person i kraft af PET’s kendskab til den pågældende, må vurderes at være en fare for statens sikkerhed, selv om der ikke foreligger oplysnin-ger af en sådan karakter, at der er grundlag for at inddrage den pågæl-dendes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 45 b. Vurderingen efter § 21 i cirkulæret af, om en ansøger kan være en fare for landets sik-kerhed, foretages således efter et samlet skøn over den viden, man har om den på gældende ansøger.”

Farevurderingen er således knyttet til momenter af mindre alvorlig ka-rakter, end det der gør sig gældende efter udlændingelovens § 45 b.

Det følger imidlertid af udlændingelovens § 45 b, jf. hertil udlændinge-lovens kap. 7 b, at en udlænding, der vurderes at udgøre en højere fare for statens sikkerhed, og dermed knyttet til indgreb i retten til ophold,

8

modsat ordningen efter indfødsretscirkulærets § 21, gives adgang til ef-fektivt at imødegå vurderingen i forbindelse med en særlig dom-stolsprøvelse. Udlændingen vil herved – i hvert fald – indirekte blive gjort bekendt med grundlaget.

Grundlæggende retssikkerhedsmæssige hensyn har således medført an-erkendelse af behovet for adgang til uafhængig efterprøvelse af grund-laget for afgørelser, der i øvrigt måtte kræve fortrolighed, jf. hertil tillige UfR 2008.2394 H, og at en borger dermed kan gives adgang til at imø-degå den konkrete farevurdering, der medfører konsekvenser for på-gældende.

1.3. Danmarks internationale forpligtelser

Efter Den Europæiske Konvention af 6. november 1997 om Statsborger-ret (EKS), artikel 11 skal enhver kontraherende stat sikrer, at afgørelser, der vedrører erhvervelse, bevarelse, fortabelse, generhvervelse eller ud-stedelse af dokumentation for erhvervelse af statsborgerret i landet, in-deholder skriftlige begrundelser.

Det følger af den forklarende rapport til konvention om artikel 11 bl.a., at:

“All decisions relating to nationality, and not just those following an ap-plication, must contain reasons in writing. As a minimum, legal and fac-tual reasons need to be given. (…) For decisions involving national secu-rity, only a minimum amount of information has to be provided. (…) It was noted that the internal law of some States does not comply with this provision where decisions concerning nationality are taken by parlia-ment.”

Det følger således, at der generelt består et begrundelseskrav, der må henvise til de relevante retlige og faktiske omstændigheder, der er knyt-tet til et afslag.

Det følger endvidere, at afgørelser, der træffes under henvisning til den nationale sikkerhed kan begrænses til et minimum, uden at dette mini-mum er nærmere afgrænset.

EKS er ratificeret af Danmark den 24. juli 2002.

Det følger videre af EMRK artikel 8, at enhver har ret til respekt for sit privatliv.

9

Det følger i den forbindelse af Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols dom i Genovese mod Malta (sag 53124/09), at afslag på stats-borgerskab kan rejse spørgsmål efter artikel 8 på grund af den indfly-delse, det kan have på en persons privatliv, som er et begreb, der er bredt nok til at rumme aspekter af en persons sociale identitet, jf. dom-mens præmis 33.

Konkret fandt EMD, at selv om et afslag på statsbor-gerskab ikke i pågældende klagers tilfælde udgjorde en krænkelse af ar-tikel 8, havde det en sådan indflydelse på hans sociale identitet, at det faldt inden for rammerne af artikel 8 (within the general scope and am-bit of that Article).

EMD anfører i samme dom, jf. præmis 30, at uanset, at artikel 8 ikke ga-rantere nogen en ret til at opnå et statsborgerskab, så vil, der kunne fo-religge et indgreb i retten til respekt for privatlivet, hvis afslaget har en arbitrær karakter.

Det følger herefter videre af EMRK artikel 13 i sammenhæng med EMRK artikel 8, at der i sager om afslag på statsborgerskab, der berører en persons ret til respekt for sit privatliv, skal være adgang til nationalt at undergive et indgreb i retten en effektiv prøvelse.

Det følger videre af praksis fra EMD, at en sådan effektiv prøvelsesad-gang må forudsætte, at den berørte person, hvor der kan være tale om et indgreb i retten til respekt for sit privatliv, som minimum må gives adgang til oplysninger af et sådant omfang og en sådan karakter, at på-gældende kan forstå og udfordre grundlaget for indgrebet.

EMD har i sin praksis, der er knyttet til spørgsmål om statsborgerskab herefter taget udgangspunkt i en to-trins prøvelse, hvorefter afgørelsen for det første, for at udgøre et indgreb i retten til respekt for privatliv, skal have haft konkrete konsekvenser for den pågældende og for det andet, alene vil krænke artikel 8 såfremt afgørelsen tillige er vilkårlig (”arbitrary”), jf. hertil præmis 53 i Usmanov mod Rusland (sag 43936/18).

Ved vurderingen af, hvorvidt en afgørelse er vilkårlig, ses EMD at lægge vægt på hjemmelsgrundlaget, hvorvidt processuelle garantier er overholdt, herunder om den berørte har haft anledning til at bestride afgørelsen ved nationale domstole, samt om myndighederne har reage-ret med den af omstændighederne påkrævede omhu og hurtighed, jf. samme dom præmis 63.

EMD har endvidere i Ahmadov mod Aserbajdsjan (klagesag 32538/10) bl.a. tillagt det vægt ved vurderingen af om den vilkårlige karakter af

10

afgørelser knyttet til statsborgerskab, jf. dommens præmis 53, at en na-tional myndighed ikke havde uddybet, hvordan konkrete oplysninger var indgået i vurderinger, der havde betydning for bedømmelse af statsborgerskabsspørgsmål.

Kravet efter EMRK artikel 8, stk. 2, om, at et indgreb skal have hjemmel i lov, er et kvalitativt krav i den forstand, at hjemmelen skal være til-strækkelig tilgængelig og gøre det muligt for individet at forudse sin retsstilling med rimelig sikkerhed, jf. bl.a. Kurić m.fl. mod Slovenien (klagesag 26828/06), præmis 341.

På områder, hvor myndighederne overlades et skøn, medfører kravet om forudsigelighed, at rammerne for skønnet skal være klart defineret i lovgivningen, således at det kan udøves konsekvent og i overensstem-melse med gældende praksis, jf. bl.a. Maestri mod Italien (klagesag 39748/98), præmis 30.

Ved vurderingen af hvorvidt kravet om tilstrækkelige processuelle ga-rantier er opfyldt ved afgørelser om statsborgerskab, har EMD, foruden adgang til domstolsprøvelse, lagt vægt på, om der har været adgang til at udtale sig forud for afgørelsen, jf. Ramadan mod Malta (klagesag 76136/12).

2. Det konkrete afslag på statsborgerskab

For så vidt angår det konkrete afslag på statsborgerskab og den ned-lagte påstand knyttet hertil gøres i første række gældende, at afvisning af at optage Sagsøger på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse fremstår helt uden begrundelse, og dermed uden henvisning til retlige eller faktiske grunde for, at hun ikke kan meddeles dansk statsborger-skab.

Afslaget overholder således ikke den grundlæggende betingelse om be-grundelse i EKS artikel 11.

I det omfang afslaget er knyttet til indfødsretscirkulærets § 21, hvilket alene kan formodes, og er knyttet til en vurdering af, at Sagsøger kan udgøre en fare for statens sikkerhed, ses afslaget endvidere ikke at opfylde begrundelseskravet i EKS artikel 11, der som minimum forudsætter en indholdsmæssig begrundelse om, at der foreligger om-stændigheder, der er knyttet statens sikkerhed direkte eller indirekte.

For så vidt angår det konkrete afslag på statsborgerskab og den ned-lagte påstand knyttet hertil gøres i anden række gældende, at det uan-

11

set, hvad grunden er for afslaget, påvirker Sagsøgers sociale identitet efter hendes mangeårige ophold i Danmark, hvor hun er yderst velintegreret, og dermed hendes privatliv. Dermed berører det hendes ret til respekt for sit privatliv, som det følger af EMRK artikel 8.

Indgrebet er af an intensiv karakter, og er ikke retfærdiggjort efter EMRK artikel 8, stk. 2.

Det gøres gældende, at afslaget, som det er udformet, og som det frem-står uden begrundelse eller afvejning af de forhold, der indgår i EMRK artikel 8, udgør en krænkelse af EMRK artikel 8 direkte eller i sammen-hæng med EMRK artikel 13.

For så vidt angår sammenhængen med EMRK artikel 13, gøres det gæl-dende, at Sagsøger således ikke haft mulighed for nærmere at få oplyst baggrunden for afslaget, ligesom hun ikke er givet mulighed for generelt eller konkret at fremsætte bemærkninger til de oplysninger, der er skjult for hende, og som har ført til, at hun ikke kan optages på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse.

Der foreligger ingen oplysninger, der har umiddelbart kan indgå i en indholdsmæssig og kvalitativ prøvelse af om afslaget på statsborger-skab er eller ikke er berettiget.

Det fremgår af sagens oplysninger, at hun opfylder samtlige betingel-ser, og at sagsøgte ved flere lejligheder forud for, at hun orienteres om at hun kan meddeles dansk statsborgerskab, og forud for at hun deref-ter bliver meddelt afslag herpå, har foretaget opslag i kriminalregistret, hvor der ikke er tilført oplysninger om hende.

Sagsøger fremstår samtidig helt uden politiske, statslige eller an-dre relationer, der kan begrunde et afslag.

Der foreligger heller ingen familiemæssige relationer, der kan inde-bære, at hun ikke skulle kunne opnå dansk statsborgerskab.

Sagsøger har samtidig været og er ansat i højkvalificerede og -specialiserede stillinger hos dansk-forankrede virksomheder, der lø-bende foretager bedømmelse af hendes faglige baggrund, herunder vurdering af risiko for, om hun kan kompromittere forretningshemme-ligbeder inden for et felt, der i væsentlig grad er knyttet til grundlæg-gende danske erhvervsinteresser.

12

Der foreligger således ingen oplysninger, der med rimelighed kan anta-ges at tale i mod, at Sagsøger skulle kunne tildeles dansk stats-borgerskab.

Afslaget fremstår herefter, bl.a. i lyset af der ikke findes nogen ordning, som f.eks. den, der med rette er etableret til prøvelse af de afgørelser, der er knyttet til udlændingelovens § 45 b, som fuldstændig arbitrær, og uden adgang til en meningsfuld prøvelse.

Dette er i strid med EMRK artikel 13, jf. artikel 8.

Der henvises herved supplerende til Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstols (EMD) afvisningsafgørelse i sagen Khalil Nazari mod Danmark af 13. oktober 2016 (sag 64372/11), præmis 34, der forudsæt-ningsvis indebærer, at en manglende mulighed for at efterprøve, det indholdsmæssige grundlag for en afgørelse, der uden begrundelse næg-ter en person statsborgerskab, vil udgøre en overtrædelse af EMRK arti-kel 8 og 13 mv.

Spørgsmål om, at et afslag uden begrundelse muligvis kan retfærdiggø-res, må – ved manglende fremlæggelse af nogen som helst begrundelse overhovedet – som minimum forudsætte, at der påberåbes tvingende hensyn, der f.eks. er knyttet til statens sikkerhed eller lignende.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har afvist at besvare samtlige opfordringer under sagen, der med rimelighed kunne være besvaret for at belyse grundlaget for afslaget for Sagsøger og retten. Dette må i sig selv medføre væsentlig processuel skadevirkning.

Det gøres på den baggrund sammenfattende gældende, at afslaget er i strid med EKS artikel 11, og EMRK artikel 8, og artikel 13, jf. artikel 8. …”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i sit påstandsdokument anført:

”… 3. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet Sagsøgers ansøgning i overensstemmelse med den lovgivningsproces, der følger af grundlovens § 44, stk. 1, indfødsretslovens § 6, stk. 1, og gæl-dende cirkulæreskrivelse om naturalisation (cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021).

13

Udlændinge- og Integrationsministeriets beslutning om at undlade at optage Sagsøger på et forslag til lov om indfødsrets meddelelse er desuden et led i lovgivningsprocessen, og prøvelsesadgangen efter grundlovens § 63 finder derfor ikke anvendelse, jf. U.2013.3332H. Afsla-get som sådan kan således ikke gøres til genstand for domstolsprøvelse.

Det skal derfor lægges uprøvet til grund, at Sagsøger ikke op-fyldte betingelserne for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved natu-ralisation, herunder at Folketingets Indfødsretsudvalg har skønnet, at der ikke var grundlag for at meddele dispensation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet gør i den forbindelse gæl-dende, at det af Indfødsretsudvalget udøvede skøn om, at der ikke var grundlag for at meddele dispensation til at lade Sagsøger optage på lovforslag nr. 56 om indfødsrets meddelelse (fremsat i Folketinget den 28. oktober 2021), er udøvet inden for Danmarks internationale for-pligtelser.

Afslaget udgør derfor ikke et indgreb i strid med hverken artikel 11 i Den Europæiske Konvention om statsborgerret eller artikel 8 og 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det bemærkes i den forbindelse også, at Sagsøger i forhold til at udøve sit pri-vat- og familieliv ikke er blevet begrænset ved afslaget. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Problemstilling mv. Sagsøger har fået afslag på sin ansøgning om indfødsret, og i afslaget er der ikke anført nogen begrundelse. Hun er udelukket fra at ansøge om dansk statsborgerskab i 5 år fra afgørelsen.

Det følger af Højesterets domme af 13. september 2013 (UfR 2013.3328) og af 9. maj 2017 (UfR 2017.2469), at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række andre internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, kan have betydning for behandlingen af ansøgninger om eller for tildeling af statsborgerskab (indfødsret), og at Danmark herved har påtaget sig folkeretlige forpligtelser, som også i forarbejder til indfødsretsloven forudsættes efterlevet ved Folketingets og Indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en ansøger.

14

En ansøger, der ikke er medtaget på et lovforslag om indfødsret, kan herefter få prøvet ved domstolene, om folkeretlige forpligtelser er krænket.

I de tre sager, der blev behandlet i Højesterets dom af 9. maj 2017 (UfR 2017.2469), var alle tre afslag begrundet med, at ansøgeren ikke opfyldte de gældende krav om dokumentation for danskkundskaber mv.

Begrundelsespligt Efter artikel 11 i Den Europæiske Konvention af 6. november 1997 om Statsbor-gerret skal enhver kontraherende stat sikre, at afgørelser, der vedrører bl.a. er-hvervelse af statsborgerret i landet, ”indeholder skriftlige begrundelser” . Danmark har tiltrådt denne konvention, og efter forarbejderne til indfødsretslo-ven forudsættes konventionen efterlevet på indfødsretsområdet.

Det følger af Højesterets dom af 9. maj 2017 (UfR 2017.2469), at konventionens artikel 11 må forstås således, at begrundelsespligten finder anvendelse på såvel afslag på indfødsret fra Udlændinge- og Integrationsministeriet som på afslag på indfødsret fra Folketingets Indfødsretsudvalg efter forelæggelse fra ministe-riet.

Det fremgår ikke af konventionen, hvilke nærmere krav der stilles til begrun-delsen. I ”Explanatory Report” er det vedrørende artikel 11 anført, at der som minimum skal gives ”legal and factual reasons” . Når det drejer sig om beslut-ninger, der vedrører national sikkerhed, skal der kun gives ”a minimum amo-unt of information” .

Det fremgår endvidere af den ovenfor nævnte højesteretsdom, at det efter kon-ventionens ordlyd sammenholdt med det, der er anført i ”Explanatory Report” , er uklart, hvilket nærmere indhold en begrundelse for et afslag på indfødsret skal have.

Højesteret fastslog herefter, at bortset fra tilfælde, der vedrører natio-nal sikkerhed, skal begrundelsen have et indhold (retligt og faktuelt), der giver ansøgeren et rimeligt grundlag for at bedømme, hvad årsagen til afslaget på indfødsret er, dog således at det ikke kan antages, at begrundelsen skal leve op til de krav, der følger af den danske forvaltningslov, som i øvrigt ikke finder an-vendelse på Indfødsretskontorets eller Folketingets Indfødsretsudvalgs behand-ling af ansøgninger om indfødsret.

Retten finder på baggrund af det ovenfor anførte, at den manglende begrun-delse for afslaget udgjorde et indgreb i Sagsøgers rettigheder i strid med Den Europæiske Konvention om Statsborgerret artikel 11, hvorfor denne del af hendes påstand tages til følge.

15

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og artikel 13 Retten lægger til grund, at afslaget på at blive dansk statsborger ikke har betyd-ning for Sagsøgers ret til at opholde sig i og arbejde i Danmark.

Retten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, at afslaget af 27. oktober 2021 om optagelse på lovforslag af 28. oktober 2021 om indfødsrets meddelelse ikke udgør et indgreb i Sagsøgers rettigheder i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og artikel 13, hvorfor ministeriets påstand om frifindelse for så vidt angår dette led af på-standen tages til følge.

Henset til sagens udfald skal hver part bære egne sagsomkostninger.

THI KENDES FOR RET:

Udlændinge- og Integrationsministeriet tilpligtes at anerkende, at afslaget af 27. oktober 2021 til Sagsøger om optagelse på lovforslag af 28. oktober 2021 om indfødsrets meddelelse udgjorde et indgreb i hendes rettigheder i strid med Den Europæiske Konvention om Statsborgerret artikel 11, der herved blev tilsi-desat.

I øvrigt frifindes Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

2

Publiceret til portalen d. 28-11-2024 kl. 13:00 Modtagere: Sagsøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet, Advokat (H) Eddie Omar Rosenberg Khawaja, Sagsøger, Advokat (L) Hans August Becker