BS-44623/2021-KBH

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 166.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

KØBENHAVNS BYRET

DOM

afsagt den 28. juni 2023

Sag BS-44623/2021-KBH

Sagsøger (advokat Daniella Maria Hedehøj)

mod

Sagsøgte A/S (advokat Jesper Schäfer Munk)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 22. november 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger kar krav på erstatning / godtgørelse i forbindelse med sagsøgtes opsigelse af sagsøger den 30. august 2021 og bortvisning af sagsøger den 15. september 2021.

Sagsøger har nedlagt følgende påstand: Sagsøgte A/S skal til Sagsøger betale 2.252.945,06 kr. med procesrente fra den 22. november 2021 af 2.252.945,06 kr.

Påstanden er opgjort sådan:

Usaglig opsigelse / uberettiget bortvisning160.572,60 kr. Erstatning grundet uberettiget bortvisning75.000,00 kr. Løntillæg som direktør162.290,40 kr. Løn i opsigelsesperioden321.145,20 kr. Udlæg til lejlighed i Belgien. 205.567,84 kr.

2

Løbende udlæg169.052,50 kr. Bonus135.242,00 kr. Manglende ansættelsesbevis247.034,77 kr. Fratrædelsesgodtgørelse.642.290,40 kr. Samlet2.118.195,71 kr.

Sagsøgte A/S har nedlagt påstand om frifindelse for sagsøgers påstand.

Sagsøgte A/S har endviderenedlagt følgende selvstændiger påstand om at Sagsøger tilpligtes tilmSagsøgte A/S at betale 144.245,28 med procesrente fra den 10. januar 2022.

Påstande

er opgjort således: Tilbage betaling af 14.000 euro svarende til104.164,66 kr. Erstatning af ikke tilbageleveret arbejdsgiverbetalt

PC Skønsmæssigt fastsat til 450 euro eller3.348,15 kr.

Erstatning for tab på 12 euro ved 454 transaktioner i alt 4938,49 euro eller36.732,47 kr. I alt 144.245,28 kr.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Sagsøger har forklaret blandt andet at han er 33 år. Han arbejder nu i Jyske Bank. Han har tidligere arbejdet i Sagsøgte A/S og han er uddannet som fi-nansøkonom. Han blev ansat hos Sagsøgte A/S i januar 2012. Han be-gyndte i en uddannelsesstilling og arbejdede først som kassemedarbejder.

Efter nogle år blev han Compliance Officer og medlem af bestyrelsen, og senere blev han ansvarlig for afdelingerne i Belgien og Holland. Hans chef var Vidne 1, og deres forhold var som far og søn, fordi de så hinanden så meget, og fordi de havde stor tillid til hinanden. Han arbejdede med alt, hvad han havde i sig.

Vidne 1 var en forretningsmand og dygtig på mange områder, og han var god til at presse sine medarbejdere rigtig meget - måske til en grænse, hvor det nogle gange blev for meget. Sagsøgte A/S fik på et tidspunkt mulighed for at overtage Virksomhed Ltd.s afdelinger i Belgien og Holland, fordi Virksomhed Ltd., var utilfreds med afdelingerne og de var svære at drifte.

Han havde samtaler med Virksomhed Ltd., inden han rejste til Belgien. Han fandt ud af, at Virksomhed Ltd. gerne ville give afdelingerne til en partner, der kunne klare det og be-holde deres serviceniveau. Der var en medarbejder problematik med nogle me-darbejdere, der havde rigtig godt fat i virksomheden. Der var kun ham, der kunne blive tale om til stillingen, idet han kunne flytte til udlandet og væk fra

3

sin familie, og han ville arbejde for virksomheden. Der var ikke andre kandida-ter.

Med hensyn til aftaler om løn var der samtaler. De havde flere møder om vilkå-

rene ca. 15 møder. Han har haft møder med Vidne 1 og med Vidne 2 og Vidne 3. Han skulle udstationeres og søsætte virksomhederne i Holland og Belgien. Han var stadig ansat i Danmark og skulle fortsætte med at have sin løn fra Danmark. Vedrørende løntillægget blev det aftalt med Vidne 1, der skulle godkende dette. Det var klart, at der var en aftale om et løntillæg på 2.000 euro. Det blev også indlagt i lønsystemet.

Det var firmaet, der skulle betale for lejligheden, idet det var en virksomhedens lejlighed, hvor de kunne bo. Han lagde selv ud. Han skulle fortsætte med sin løn i Danmark og herudover ville han få et løntillæg fra afdelingen i Belgien. Løntillægget fik han udbetalt i euro, så han kunne betale sine regninger i Belgien. Den danske løn var 40.000 kr. om måneden.

Med hensyn til rejseudgifter, skulle han bare komme med kvitteringer. De aftalte derfor, at der skulle betales et kompensationsbeløb. Han har ikke haft en samtale om løntillæg med andre end Vidne 1. Foreholdt bilag B fik han penge til at dække sine udlæg. Vedrørende bonus var der aftalt en bonus i udstationeringsperioden.

Han af-talte en bonus ved start på 10.000 euro og 10.000 euro ved slut, han indgik afta-len med Vidne 1. Han skulle have bil til rådighed, så han kunne besøge de enkelte kontorer og af-delinger, ligesom han kunne besøge hovedkontoret. Han var på farten 12 timer i døgnet. Han brugte den kun i arbejdet. Grunden til at aftalerne ikke kom på skrift var, at han og Vidne 1 havde tillid til hinanden.

Det var meningen, at afta-lerne på et eller andet tidspunkt skulle det nedfældes. Han havde forventet, at der blev rettet op på tingene. Det var ikke hans ansvar. Han var ikke bekymret for det. Det var sædvanligt i firmaet med mundtlige af-taler. Lønrapporteringen stod Person 1 for. Han afstemte tingene, før de blev udbetalt. Det var gældende for hele koncernen. De kunne ikke udbetale løn til sig selv.

Det var Person 1, der holdt øje med lønningerne.

Vedrørende mødet den 30. august 2021 var optakten, at Vidne 1 var sigtet i en hvidvasksag, og Vidne 4 blev derfor indsat som ny direktør. Sagsøger fik en mødeindkaldelse fra Vidne 4, der gik ud på, at sagsøger skulle gå ned i løn, og endvidere var ønsket, at hans ansættelse blev i Belgien. Dette ønskede sagsø-ger ikke, og han takkede nej til dette. Han ville gerne flytte til Danmark igen. Han kunne ikke se, at han skulle hæfte for det, der skete i Danmark. Han fandt ud af, at Vidne 4 og nogle andre var gået i gang med at udspørge til nogle forhold i Belgien, så de havde en grund til at opsige ham.

4

Han fik oplysning fra Person 2, der oplyste, at han var blevet kontaktet, idet Vidne 4 gerne ville have noget negativt om sagsøger. Mødet med Vidne 4 var i første om-gang telefonisk. Det fysiske møde i Belgien startede med, at han ikke kunne være til stede i wee-kenden. Han kom tilbage om mandagen og fik at vide at Person 3 og Vidne 4 var på vej til Belgien. Vidne 4 kom ind og hilste kort.

Herefter talte han med andre på kontoret i flere timer. Herefter komme Vidne 4 til ham og sagde, at de gerne ville have sagsøger ud af virksomheden. Sagsøger gik derefter ned på kontoret og tog sin computer, hvorefter han forlod kontoret. Da han forlod mødet, kollapsede hans verden.

Han kunne ikke forstå, at han havde arbejdet så meget for den virksomhed med tillid og loyalitet for at blive gjort til syndebuk for nogle ting, som har været i virksomheden i Belgien hele tiden. Han sygemeldte sig og blev sagt op. Hans reaktion var, at de bare vil skubbe ham ud.

De skrev i opsigelsen, at der er medarbejderproblemer, men de havde ikke en gang givet ham en ansættelseskontrakt, hvor han kunne se hvilke an-svarsområder han havde. Der forelå ikke en direktør kontrakt. Han har ikke været truende over for med-arbejdere. Han er ikke truende i sin adfærd. Han skulle sørge for, at virksomhe-derne kunne køre. Det var hans ansvar.

Vidne 4 må også have haft et kendskab til forholdene i Belgien. Det var en lille gruppe, der skabte problemer. Han ved ikke, hvilke butikker der er blevet lukket af ham. Bortvisningen havde store konsekvenser. Han blev smidt på gaden. Han stod med en lejlighed. Han har ikke forhindret nogen adgang til bankkontoen. Han har haft mange problemer, herunder psykiske problemer.

Aftalerne med Vidne 1 blev indgået inden hans udstationering. Han ved ikke, hvorfor aftalerne ikke er nedskrevet. Han har bedt om, at aftalerne kom på skrift vedrørende hans vilkår. Opstart-bonus blev ikke udbetalt, fordi der ikke var oprettet en konto i Belgien. Han havde ikke aftaler om, hvordan det skulle ske. Vedrørende huslejen ville han afvente hvidvasksagen og se, hvordan det gik med den.

Han regnede med, at det ville blive bragt i orden. Foreholdt bilag 2 aftale vedrørende Vidne 2, var han ansat på nogle andre vilkår, og det kan ikke sammenlignes. I forhold til de dokumenter vedrørende bankkontoen sendte han dem, så snart han kunne. Der var andre ting, han havde prioriteret forud. Alt kontakt til fir-maet er gået gennem advokaten.

Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han er ejer og direktør i Sagsøgte A/S. Han har været dette siden 25. juni 2021. Han afløste sin far Vidne 1, idet der kom en hvidvasksag, der gjorde det nødvendig, at han overtog firmaet og ledel-

5

sen. Det har altid været planen, at han på et tidspunkt skulle overtage forretnin-gen så han var inde i firmaets forhold. Han havde et møde med Sagsøger den 27. juli 2021 omkring dennes ansættelse. Det var planen at Sagsøgers ansættelse skulle flyttes til Belgien. Sagsøger var ikke in-teresseret i det, og det blev derfor ikke til noget. Han var ikke i gang med at fyre Sagsøger.

Han havde endnu et møde den 17 eller 18. august 2021, hvor de heller ikke kunne få en dialog i gang. Vedrørende løntillægget på 2. 000 euro så han først da han var i Belgien den 30. august 2023 Vedrørende brevet til medarbejderne ti Belgien var det et, han fik udarbejdet og det var for at berolige medarbejderne i Belgien. Han havde hørt om, at der var problemer og der kunne finde på at strejke.

Det viste sig at brevet ikke blev vi-deresendt til medarbejderne. Det var et problem, og alt var kaos på grund af hvidvasksagen. Han talte med blandt andet med Person 2. Løntillægget så han som sagt først, da han var i Belgien, hvor han så Sagsøgers løn-seddel. Det var ikke noget, Person 1 kunne se i Danmark. Person 1 havde ikke ad-gang til de Belgiske lønninger, og de havde ikke adgang til den belgiske bank.

Det var kun Sagsøger, der kunne give dem adgang til banken. Vedrørende fuldmagten var det med henblik på, at de kunne få en hurtig ad-gang til bankkontoen.

Opsigelsen blev sendt på mail fra juristen derhjemme til ham, og han videre-sendte den til Sagsøger. Vedrørende butikkerne, der skulle indsættes navne på i opsigelsen, har han ikke navne på dem. Han havde heller ikke navnene på no-gen af dem, der skulle have været udsat for truende adfærd fra Sagsøger. De skulle have adgang til banken, og de skulle også have bilen, der skulle bru-ges i virksomheden. De fik ikke adgang til banken og fik ikke udleveret bilen. Derfor måtte de bortvise Sagsøger. De talte med banken, der sagde, at det var Sagsøger, der skulle give dem adgang.

Vedrørende tillæg og beløbet til dækning af udlæg har han drøftet dette med

faren Vidne 1. Vidne 1 havde ikke kendskab til aftaler om tillæg og dæk-ning af udlæg og heller ikke til aftale om dækning af leje og bonus m.m. Foreholdt bilag 4 (ekstrakt side 314) var det ikke noget, han skulle tage sig af. Han var ikke en del af mailtråden. Der var ikke en overlevering fra Vidne 1. Han talte med Vidne 1 om lønforhold. Han har ikke hørt noget om 2.000 euro tillægget.

Vidne 1 har sagt at det ikke var noget, der er blev aftalt. Vedrørende brevet til medarbejderne mener han at det blev diskuteret mundtligt. Sagsøger var cc på det. Han var ikke i tvivl om, at Sagsøger vidste, hvad der skulle gøres. De nåede ikke at tale med medarbejderne. Han ville høre Sagsøgers mening. Han husker ikke, hvem Sagsøger har være truende over for, han husker heller ikke, hvilke butikker.

Vedrørende bankkontiene blev det hele besværliggjort Det, de fik, var ikke det, de skulle have for at skaffe sig adgang til bankkontoen. Han følte ikke, at Sagsøger ville hjælpe til med, at de fik

6

adgang. Sagsøger var sygemeldt, og de prøvede derfor at kontakte advokaten. De fik først adgang, da Sagsøger blev fjernet. Det tog lang tid.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han har arbejdet Sagsøgte A/S Sagsøgte A/S i 13 år han var kassemedarbejder, herefter blev han projektmedarbejder. Han var ansvarlig for alle medarbejdere og styringen af det administrative. Han var driftsansvarlig og stod blandt andet for bestilling af valutaer.

De talte med Sagsøger, og han skulle overtage ledelsen af firmaerne i Belgien og Holland Der var problemer med medarbejderne i Belgien og Holland. De fik be-sked fra Sagsøger. Han havde sine oplysninger fra Vidne 1. Han så ikke lønninger i Belgien, og han ved ikke, om der var kontrol

Sagsøger og Vidne 1 talte om løn, og han har overværet disse samtaler. Der var også samtaler om lejligheden. Han kan ikke huske størrelsen af udgifterne til lejlig-heden. Han mener at han hørte, at udgiften skulle betales af Vidne 1. Han har ikke hørt nogen om bonus

Han arbejdede på kontoret, hvor butikken lå.Han talte altid sammen med Vidne 1. Han talte om, hvem der skulle afløse Sagsøger. Samtalerne foregik på konto-ret, hvor han også sad. Det var kun under coronaen, at han var i butikken. Han kan ikke huske, hvornår samtalerne mellem Sagsøger og Vidne 1 fandt sted.

Vidne 2Vidne 2har forklaret blandt andet, at han har være ansat hos Sagsøgte A/S først som kassemedarbejder så som super advisor. Han var ansat i 4 år fra 2016 til 2020. Han stoppede efter coronaen i november i 2020. Han ar-bejdede 3 måneder i Belgien. Han har haft med lønninger at gøre og har gen-nemgået alle lønsedler og ansættelseskontrakter. Han har kun kigget på lønnin-ger.

Han ved ikke noget om kontrol af lønningerne. Der var problemer med de ansatte i Belgien. Han har hørt om, at der var nogle medarbejdere, der snød med lønnen. Det var under Virksomhed Ltd.. De var i gang med at flytte butikker til Sagsøgte A/S. De drøftede medarbejderproblemerne i Belgien. Sagsøger og Vidne 1 havde kendskab til problemerne med medarbejderne i Belgien og proble-merne med, at de registrerede forkert.

Vidne 5 har forklaret blandt andet at hun tidligere har været ansat i Sagsøgte A/S. Hun var ansat slutningen at 2016 og indtil 2021. Hun havde for-skellige stillinger og den sidst stilling var som chief operating officer, hvor hun skulle være en blæksprutte med forskellige arbejdsområder. D er var HR- ar-bejde, og hun var også involveret i projektet med Holland og Belgien.

Vedrø-rende Bilag A i ekstrakten side 117 er det et tillæg til Sagsøgers kontrakt i Danmark. Tillægget blev oprettet i forbindelse med, at firmaet skulle modtage løntilskud under coronaen. Hun har udarbejdet dokumentet. Det var drøftet med Dansk Erhverv. Det skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen. Hun husker ikke, hvor det

7

er udarbejdet. Det var i forbindelse med Corona. Det er udarbejdet den 1. 10. Der skulle være et tillæg der viste hans nuværende løn efter en lønforhøjelse.

Lønnen var højere i Belgien. Hun har ikke været med i lønforhandlingerne, men har fået noget at vide. Der var blandt andet noget med en lejlighed, og det skulle kompenseres Hun ved ikke, hvor høj lønnen i Belgien var. Hun har delta-get i møder om udgifterne i Belgien. Sagsøger skulle kompenseres for udgiften til lejlighed, endvidere havde hun fået at vide, at hun ville modtage nogle kvitte-ringer som skulle betales.

Der var ikke kutyme for, at aftalerne blev skrevet ned, og der var en tradition for mundtlige aftaler. Projektet i Belgien vart et stort projekt, og derfor blev me-get aftalt mundtligt.

Hun husker ikke, at der blev lavet en ansættelseskontrakt for Sagsøger, da han skulle til Belgien. Hun var ikke en del af spørgsmålet om ansættelseskontrak- ten. Hun fik besked om, at denne person skulle have denne løn.Vidne 1 og den interne revision holdt øje med lønningerne og udgifter. De udgifter, der skulle dækkes, blev kontrolleret. Der skete ikke udbetalinger uden, at de blev god-kendt.

Det var Vidne 1 og Person 1, og hun var den, der fysisk udførte dem. Hun ved ikke om lønningerne Belgien kørte over Danmark, men hun ved at de blev godkendt. Der var en euro konto, hvor man anmodede om en betaling og heref-ter skulle det godkendes. Hun ved ikke, om direktøren havde adgang til denne konto. Eurokontoen var ved Virksomhed Ltd.. Hun ved ikke, om der andre konti.

Hun har ikke oplevet Sagsøger som truende eller illoyal. Det undrede hende, at Sagsøger blev afskediget.

Forhold bilag 2, ekstrakten side 290, er det en mail til Vidne 2. Vidnet forklarede at det i denne situation var nødvendigt at lave en egentlig aftale, fordi der var nogle misforståelser vedrørende lejligheden. Vidne 2 fik at vide, at det var en erhvervslejlighed. Hun husker, at hun skrev den sammen med Vidne 1. Hun skrev et tillæg til aftaler, når hun blev bedt om

Hun husker ikke, at hun skulle have uploadet tillægget til Sagsøgers kontrakt.

Hendes computer var tilgængelig for alle.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han er 31 år og uddannet jurist I Sagsøgte A/S Sagsøgte A/Sfungerede han som compliance officer. Han er ikke længere ansat i Sagsøgte A/S. Foreholdt opsigelsen i bilag 20 ekstrakten side 415 er det ham, der har udarbejdet denne. Han fik oplysningerne til opsigelsen fra Vidne 4.

Han fik et opkald fra Vidne 4, der sagde, at Vidne 4 var i Belgien og havde set nogle grelle ting, han skulle derfor skrive en opsigelse Sagsøger. Han har ikke kendskab til de begrundelser, der er anført. Han havde ikke kendskab til butikkerne, der var blevet lukket. Han havde bedt at få lejekontrakterne, hvilket han ikke fik.

8

Det var et udkast til en opsigelse, og Vidne 4 skulle indsætte navnene på butik-kerne. Det er også ham, der har skrevet redegørelsen til opsigelsen i bilag 25. Redegørelsen er skrevet på grundlag af de oplysninger, han fik fra ledelsen, endvidere var han i kontakt med Person 4 fra Dansk Erhverv. Han har også selv foretaget undersøgelserne. Han havde møde med nogle klostermedarbejdere.

Vedrørende det anførte om adgang til bankkontoen så havde virksomheden ikke adgang til banken i Belgien, og Sagsøger hjalp ikke til med, at de fik adgang Han blev ansat juni 2021 og det var få måneder før Sagsøger blev opsagt. Hans op-gaver var skulle stå for virksomhedscompliance og skulle stå for virksomhe-dens politik til forebyggelse af hvidvask. Langsomt fik han flere ansvarsområ-der.

De fik ryddet op vedrørende afdelinger i udlandet, således at, hvis man ar-bejdede i udlandet, skulle deres ansættelse være i udlandet og ikke i Danmark. Medarbejderen skulle også have sin bopæl i udlandet. Der skete derfor ændrin-ger med hensyn til ansættelsesaftalerne i udlandet.

I forbindelse med opsigelsen ville man have bilen tilbage hurtigt, hvilket ikke

skete. De skulle have adgang til banken Belgien, for at danne sig et overblik over de transaktioner, der fandt sted.

Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han var tidligere ejer og stifter af fir- maet.Han startede firmaet i 1999 og stoppede i virksomheden i midten af 2021. Han ansatte Sagsøger og de havde et godt forhold til Sagsøger. De drøftede ansættel-sen i udlandet. Han mener, det var i anden halvdel af 2019.

De aftalte at de skulle overtage Virksomhed Ltd. butikker i Belgien og Holland. Sagsøger ville gerne have stillingen som direktør for afdelingerne i Belgien og Holland, og det fik han

Med hensyn til løn aftalte de ikke det nærmere for det var uklart, hvornår de skulle overtage firmaet. Tillægget bilag A var en lønstigning til 40.000 om må-neden som direktør, og han blev endvidere medlem af bestyrelsen. Han ved ikke, hvorfor titlen ikke blev nævnt. Men projektet var uklart indtil slutningen af 2020. Det er først i februar 2021 de begyndte at overtage forretningerne.

De talte om, at han skulle være direktør. Der blev normalt udarbejdet en kontrakt. Det er den HR-ansvarlig, der gør det. Det er hende der laver kontrakterne. Hvis det er en gammel medarbejder, er det Vidne 5, der laver aftalerne. Hun skrev alle aftaler ned.

Firmaet betalte for Sagsøgers rejse til Belgien. Med hensyn til udgifter skulle dette dækkes af den danske afdeling, hvis han havde en kvittering. Efter at de havde overtaget firmaerne i Belgien var det dem dækkede udgifterne når der var akti-vitet. Han har ikke indgået en aftale med Sagsøger om et løntillæg på 2.000 euro, hverken i Danmark eller Belgien. Han har ikke indgået aftale om, at Sagsøger skulle have et engangsbeløb på 25.000 euro. Det var ikke firmaet, der skulle be-

9

tale Sagsøgers husleje. Han kender ikke til lejligheden. Det var Sagsøgers lejlighed. Han har ikke aftalt bonus med Sagsøger. De nåede ikke at aftale så meget, idet de lige havde overtaget det. Sagsøger kom ikke til ham. De havde ikke talt om fratræ-delsesgodtgørelse. Vedrørende mailen i bilag 4 skulle de overtage medarbej-derne, og de måtte ikke udvælge nogen. De der er nævnt er tillidsmændene, og de var de dyreste. Medarbejderne var ikke ansat hos Sagsøgte A/S på dette

tidspunkt. På dette tidspunkt var de i gang med at lave en due diligence på an-satte og lokalerne. Han har ikke hørt om uoverensstemmelser mellem de an-satte, han hørte heller ikke om uoverensstemmelser mellem Sagsøger og medar-bejderne.

Vedrørende bilag Æ Side 398 har hanikke haft noget at gøre med dette.I Hol- land overtog de lukkede butikker. I Belgien var der ingen lukkede butikker. Han har ikke haft adgang til kontoen i Belgien. Han skulle ikke godkende løn-ninger i Belgien.

Vedrørende mailen bilag 2 eks. side 290 l blev der stillet bolig til rådighed for Vidne 2. Han skulle alene være der i kort tid. Lejligheden skulle være Sagsøgte A/Ss lejlighed, hvor der kunne komme flere medarbejdere. Sagsøger havde en privat bolig, der skulle ikke komme andre fra Sagsøgte A/S. De skulle ikke be-tale Sagsøgers bolig.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”… 2. ANBRINGENDER

Opsigelse og bortvisning

2.1. Til støtte for Sagsøgers påstande gøres det gældende, at Sagsøgtes

opsigelse af 31. august 2021 (Bilag 20) ikke opfylder kriterierne i saglighedsbedømmelsen jf. funktionærlovens § 2 b. Opsigelsen er udokumenteret, generisk og aldeles upræcis ved bl.a. at henvise til unavngivne butikker.

2.2. Sagsøgtes efterfølgende opsigelsesbegrundelse fremsendt 23. sep-

tember 2021 (Bilag 25) er ligeledes udokumenteret. Det forhold at den er 23 dage efter opsigelsen, og desuden 8 dage efter Sagsøgtes bortvisning af Sagsøger, gør denne irrelevant ift. Sagsøgtes bevis-byrde jf. funktionærlovens § 2 b, idet der er tale om ren efterratio-nalisering fra Sagsøgtes side.

2.3. Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden

for opsigelsens saglighed, hvorfor Sagsøger er berettiget til godtgø-relse jf. funktionærlovens § 2 b, stk. 1 for usaglig opsigelse.

10

2.4. Sagsøgtes efterfølgende bortvisning af Sagsøger ses ligeledes at

være uberettiget. En bortvisning er den absolut mest indgribende handling en arbejdsgiver kan iværksætte overfor en arbejdstager, og kræver således en væsentlig misligholdelse af helt særlig karak-ter, for at være berettiget. Sagsøgte ses ikke at have løftet sin bevis-byrde herfor, hvorfor Sagsøger ligeledes er berettiget til godtgø-relse jf. funktionærlovens § 2 b, stk. 3.

2.5. Den samlede godtgørelse er opgjort til 3 måneders løn af kr. 40.000

– i alt kr. 120.000, med tillæg af Sagsøgers løntillæg på € 2.000 pr. måned, hvilket udgør € 6.000 – svarende til kr. 40.572,60. Sammen-lagt giver godtgørelsen således kr. 160.572,60 (dagskurs 8. maj 2023).

2.6. Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Sagsøgte skal

betale Sagsøger kr. 160.572,60 for Sagsøgtes uberettigede bortvis-ning jf. funktionærlovens § 3 jf. funktionærlovens § 2 b, stk. 3.

Erstatning for uberettiget bortvisning

2.7. Det gøres i forhold til Sagsøgtes uberettigede bortvisning gæl-

dende, at Sagsøger er berettiget til erstatning jf. funktionærlovens § 3, idet Sagsøger måtte haste flytte fra Belgien til Danmark, idet hans indtægt blev stoppet fra dag til dag. I øvrigt havde Sagsøger et an-seeligt beløb til gode hos Sagsøgte, grundet Sagsøgers mange ud-læg for Sagsøgte, hvilket påførte Sagsøger et meget stort økono-misk pres, da han stod uden indtægt og uden refundering af sagens mange udlæg. Erstatningen er skønsmæssigt fastsat til kr. 75.000.

2.8. Det gøres gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger kr. 75.000 i er-

statning for Sagsøgtes uberettigede bortvisning, grundet sagens skærpede omstændigheder, hvor Sagsøgte bragte Sagsøger i den urimelige situation, at Sagsøger var nødsaget til at haste flytte fra Belgien til Danmark uden indkomst eller tilbagebetalte udlæg.

Løn og løntillæg som direktør i Belgien

2.9. Det gøres gældende, at Sagsøgte var berettiget til løntillæg sva-

rende til € 2.000 om måneden, jf. parternes mundtlige aftale forud for Sagsøgers ansættelse som direktør i Belgien.

2.10Sagsøger har gjort gældende, at Sagsøgers løn på kr. 40.000 pr. må-

ned var aftalt grundet Sagsøgers nye stilling som compliance offi-cer i oktober måned 2019.

11

2.11Sagsøgte gjorde i sit svarskrift gældende, at lønstigningen fra kr.

35.000 til 40.000 om måneden var ifm. forfremmelsen til direktør i Belgien. Sagsøgte skrev (Svarskrift side 10):

” I forbindelse med udstationeringen, blev der jf. bilag A, aftalt løn- stigning fra 35.000 kr. til 40.000 kr., hvilket honorar ubestridt er

modtaget.”

2.12Senere har Sagsøgte dog gjort gældende, at lønstigningen var ifm.

Sagsøgers nye rolle som compliance officer, i tråd med Sagsøgers sagsfremstilling:

”Lønsedler For en god ordens skyld fremlægges relevante lønsedler som bilag AQ, hvortil følgende bemærkninger haves: ￿I december 2018 forfremmes Sagsøger fra at være kassemedarbejder til kontorassistent. Hans bruttoløn stiger fra 31.000 til 35.000 DKK

￿I oktober 2019 forfremmes Sagsøger fra være konto-

rassistent til at være hvidvaskansvarlig. Hans bruttoløn stiger fra 35.000 til 40.000 DKK.”

2.13Dette hænger meget godt sammen med Sagsøgtes fremlagteBilag

A, som Sagsøger i øvrigt bestrider at have underskrevet, og som dokumenterer pågældende lønforhøjelse fra kr. 35.000 om måneden til 40.000 kr. om måneden, og hvor øvrige punkter i kontrakten for-blev uændret.

2.14Det må herefter kunne lægges til grund, at parterne er enige om, at

lønforhøjelsen ikke var givet ifm. Sagsøgers forfremmelse til direk-tør i Belgien, og derfor også, at Bilag A ikke har noget at gøre med Sagsøgers ansættelse som direktør i Belgien, som ellers fremført af Sagsøgte i Sagsøgtes svarskrift. Bilag A vedrører alene Sagsøgers forfremmelse til compliance officer i oktober 2019.

2.15Sagsøgtes argumentation synes herefter at være den, at Sagsøger

skulle have takket ja til at tage til Belgien som ny udstationeret di-rektør, uden nogen form for lønstigning eller yderligere kompen-sation. Dette samtidig med, at Sagsøger var nødsaget til at foretage store udlæg for Sagsøgte til f.eks. lejlighed, for dernæst at arbejde væsentligt mere end tidligere grundet opgavens meget omfattende omfang, hvor Sagsøger skulle sørge for gennemføringen af overta-gelse af 21 nye butikker. Argumentationen om, at Sagsøger skulle have accepteret denne ændring uden nogen form for økonomisk

12

gevinst ift. hans tidligere løn som compliance officer i Danmark vir-ker usandsynlig. Det bestrides da også af Sagsøger, og i mangel af Sagsøgtes iagttagelse af ansættelsesbevisloven bør Sagsøger på an-den vis løfte bevisbyrden for, hvad der ud fra Sagsøgtes opfattelse blev aftalt mellem parterne. Denne bevisbyrde har Sagsøgte ikke kunne løfte, hvorfor tvivlen alene kan komme Sagsøger til gode, set i sammenhæng med de forklaringer der kommer under sagens ho-vedforhandling i form af parts- og vidneforklaringer.

2.16Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger løntil-

læg på € 24.000 – svarende til kr. 162.290,40 (dagskurs 8. maj 2023).

Løn i opsigelsesperioden

2.17Det er ubestridt, at Sagsøger var ansat hos Sagsøgte i 9 år, hvilket

berettiger Sagsøger til et opsigelsesvarsel fra Sagsøgtes side på 6 måneder jf. funktionærlovens § 2.

2.18Sagsøgers løn udgjorde kr. 40.000 + løntillæg på € 2.000 – svarende

til kr. 13.524,20 (dagskurs 8. maj 2023). Dette udgør en samlet må-nedsløn på kr. 53.524,20. Den samlede løn i opsigelsesperioden ud-gør således kr. 321.145,20.

2.19Det gøres gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger kr. 321.145,20

for manglende løn i opsigelsesperioden.

Udlæg lejlighed

2.20Det følger af funktionærlovens § 9, at:

Ӥ 9

Såfremt en funktionærs arbejde i arbejdsgiverens tjeneste med-fører udgifter til rejse, ophold uden for hjemstedet o lign, har funktionæren krav på, at alle nødvendige udgifter hertil bæres af arbejdsgiveren, og denne er pligtig at yde funktionæren passende forskud til afholdelse af disse udgifter. Dette gælder også, hvor de nævnte udgifter ifølge aftale udredes af aftalt løn eller provision, men det stedfundne salg ikke muliggør dækning af sædvanemæssige om-kostninger.”

2.21Det er ubestridt, at Sagsøgte stillede lejlighed til rådighed for

Sagsøger og andre medarbejdere hos Sagsøgte. Det er også ube-stridt, at Sagsøger blev ansat som direktør i Belgien den 26. decem-

ber 2019, og at han samtidig har foretaget udlæg for Sagsøgtes beta-linger til leje af virksomhedens lejlighed i Belgien, beliggende

13

Adresse 1, By, Belgien. Beløbet udgør i alt 20 måneder af € 1.520 pr. måned, og således samlet € 30.400 – sva-rende til kr. 205.567,84 kr. (dagskurs 8. maj 2023).

2.22Det gøres gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøgers udlæg til lej-

lighed (adresse i Belgien, dokumenteret i bilag 3). Betalingerne lø-ber fra januar 2020 (bilag 3, side 1) til august 2021, i alt 20 måneder.

2.23Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger kr.

205.567,84 for Sagsøger udlæg til Sagsøgte vedr. lejligheden i Bel-gien.

Løbende udlæg

2.24Med henvisning til funktionærlovens § 9 gøres det gældende, at

Sagsøger og Sagsøgte aftalte en engangskompensation på € 25.000 – svarende til kr. 169.052,50 (dagskurs 8. maj 2023) som engangsbe-løb, som skulle dække over de mange løbende udgifter som Sagsø-ger ville have qua sin rolle som direktør i Belgien.

2.25Dette skyldes igen det forhold, at Sagsøgte ikke kunne få en belgisk

bankkonto, hvorfor udlæg var nødvendige, og af hensyn til be-grænsning af det administrative arbejde med kvitteringer, aftalte parterne denne ordning.

2.26Hertil har Sagsøgte gjort gældende, at der er refunderet € 19.808,99

– svarende til kr. 133.950,37 (dagskurs 8. maj 2023), og at dette dæk-ker Sagsøgers mange udlæg. Sagsøger skal her gøre opmærksom på, at der ikke alene er tale om leveomkostninger som anført af Sagsøgte, men en blanding af udgifter ifm. virksomhedens drift, og Sagsøgers leveomkostninger mv.

2.27Beløbet på kr. 133.950,37 svarer til kr. 6.697,50 om måneden over

perioden på 20 måneder, hvilket ses at være yderst rimelige drifts-og leveomkostninger vedr. Sagsøgers udstationering og opgaveva-retagelse som direktør med ansvar for at få de 21 butikker overdra-get behørigt til Sagsøgte fra Virksomhed Ltd..

2.28Det kan igen alene lægges Sagsøgte til last, at Sagsøgte ikke udar-

bejdede ansættelsesbevis, som kunne have dokumenteret parternes aftaler, eller afgrænsning heraf.

2.29Det gøres derfor gældende, at Sagsøgte skal honorere parternes op-

rindelige aftale, og betale Sagsøger yderligere kr. 169.052,50 jf. par-ternes oprindelige aftale.

14

Bonus

2.30Det gøres gældende, at parterne aftalte en bonus på € 10.000 for

Sagsøgers indtræden som direktør i Belgien, som ansvarlig for pro-jektet med overtagelsen af de 21 nye butikker.

2.31Det gøres også gældende, at parterne aftalte en bonus på € 10.000

for færdiggørelse af pågældende projekt, hvilket det mere eller mindre var, da Sagsøgte opsagde og bortviste Sagsøger.

2.32Det gøres således gældende, at det er Sagsøgte som uberettiget har

afskåret Sagsøger fra at færdiggøre projektet, som stort set var af-sluttet, hvorfor Sagsøger er berettiget til begge bonusser jf. parter-nes oprindelige aftale.

2.33Det kan igen alene lægges Sagsøgte til last, at Sagsøgte ikke udar-

bejdede ansættelsesbevis, som kunne have dokumenteret parternes aftaler, eller afgrænsning heraf.

2.34Det gøres på den baggrund gældende, at Sagsøgte skal betale

Sagsøger € 20.000 – svarende til kr. 135.242 (dagskurs 8. maj 2023) i bonus, som aftalt mellem parterne.

Manglende ansættelsesbevis

2.35Det er ubestridt, at der ikke foreligger et ansættelsesbevis vedr.

Sagsøgers indtræden som direktør i Belgien. Dette er i strid med ansættelsesbevislovens § 2 omhandlende arbejdsgivers pligt til at udlevere ansættelsesbevis, og særligt ansættelsesbevislovens § 3 vedr. udenlandsk arbejde:

” § 3 Hvis lønmodtageren skal udføre sit arbejde i et eller flere andre lande, og arbejdets varighed overstiger en måned, skal det eller de i § 2, stk. 3, nævnte dokumenter være lønmodtageren i hænde in-den afrejsen.

Ud over de oplysninger, der skal gives lønmodtage-ren efter § 2, stk. 1 og 2, skal dokumentet eller dokumenterne for udstationerede lønmodtageres vedkommende mindst indeholde følgende supplerende oplysninger: 1) Varigheden af det arbejde, der udføres i udlandet, 2) den valuta, som lønnen udbetales i, 3) i givet fald de fordele i kontanter og naturalier, der er forbun-det med opholdet i udlandet, 4) i givet fald vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet, og

15

5) om der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen. Stk. 2.For så vidt angår oplysninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan gives i det eller de i § 2, stk. 3, nævnte dokumenter ved en henvisning til de love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, der gælder for de pågældende forhold”

2.36Det er arbejdsgiver, altså Sagsøgte, der bærer bevisbyrden for, at

ansættelsesbevisloven er opfyldt. Denne bevisbyrde har Sagsøgte ikke løftet.

2.37Ud over en godtgørelse har Sagsøgtes manglende iagttagelse af an-

sættelsesbevisloven også den retslige konsekvens, at Sagsøgtes be-visbyrde bliver skærpet. Her skal jeg henvise til Funktionærret af Lars Svenning Andersen m.fl., 5. udgave, 2016, side 157:

” Ud over, at overtrædelse af ansættelsesbevisloven i sig selv kan give anledning til, at lønmodtageren tilkendes en godtgørelse, kan tilside-

sættelse af bestemmelserne i loven endvidere få bevismæssig betyd-ning i bedømmelsen af sager om uenighed vedrørende de i loven an- førte spørgsmål.”

2.38I forarbejderne til lovændringerne i ansættelsesbevisloven, LFF

2006-11-15 nr. 75, blev følgende bemærkninger fremsat:

” Endelig sikres der adgang til at udmåle godtgørelser, der beløbsmæs-sigt kan overstige niveauet fra 1997. En forudsætning herfor er dog, at der foreligger skærpende omstændigheder.

Som en del af justerin-gen foreslås det endvidere, at der ved udmålingen af godtgørelse, i hø-jere grad end tilfældet er i dag, skal lægges vægt på sagens omstæn-digheder, herunder om manglen har givet anledning til usikkerhed om ansættelsesforholdet eller konkret risiko herfor.

Ved fastlæggelsen af godtgørelsens størrelse skal det i Adresse 2, 2200 København N vurderingen indgå, om manglen er undskyldelig, væsentlig eller uvæ- sentlig og om der eventuelt foreligger skærpende omstændigheder, som bevirker, at den forhøjede godtgørelsesramme på 20 uger skal ta- ges i brug.

Med forslaget gives der hermed mulighed for at udmåle godtgørelser med en større spændvidde, end hvad retspraksis i dag til-siger, og dermed også lade overtrædelsens grovhed afspejle sig i godt-gørelsesudmålingen i højere grad, end hvad tilfældet er i dag.”

2.39Lovændringen havde til hensigt at modificere godtgørelsesniveau-

erne for manglende ansættelsesbeviser, som konsekvens af den to-

16

neangivende Højesteretsdom af 16. maj 2006 i sag 390/2004, hvor Højesteret tilsidesatte egen tidligere praksis jf. Højesteretsdom af 30. oktober 1997 i sag 430/1996, gengivet i UfR - U.1997.1702H.

2.40Højesteret har efterfølgende taget stilling til modificeringen af an-

sættelsesbevisloven i deres principafgørelse i Højesteretsdom af 17. december 2010 i sag 90/2009, gengivet i UfR - U.2011.805H. I deres begrundelse, under udmålingsprincipper, skriver Højesteret:

” Foreligger der skærpende omstændigheder, såsom arbejdsgiverens bevidste forsøg på at omgå lønmodtagerens rettigheder eller vedhol-dende passivitet over for gentagne opfordringer til at udstede et an-sættelsesbevis, kan godtgørelsen udmåles til et beløb på op til 20 ugers løn, afhængig af manglens eller manglernes karakter og betydning. Udmåling af godtgørelser på over 25.000 kr. bør dog være forbeholdt særligt grove tilfælde, som samtidig har udsat lønmodtageren for ri- siko for at lide betydelige tab.”

2.41Det gøres gældende, at der er tale om skærpende omstændighed,

idet Sagsøger blev udsendt til Belgien som direktør uden et ansæt-telsesbevis før afrejse, som ellers pålagt Sagsøgte at udlevere jf. an-sættelsesbevislovens § 3. Dette udgør selvstændigt en skærpende omstændighed, og det er yderligere en skærpende omstændighed, at Sagsøger de facto aldrig modtog et ansættelsesbevis, hvilket har resulteret i risiko for, at Sagsøger må have lidt en betydeligt tab jf. Højesterets bemærkning ovenfor i U.2011.805H.

2.42Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Sagsøger er be-

rettiget til en godtgørelse, svarede til 20 ugers løn for manglende ansættelsesbevis jf. § 6 Ansættelsesbevisloven.

2.43Det gøres yderligere gældende, at Sagsøgte ikke har leveret en an-

sættelseskontrakt vedr. Sagsøgers stilling som direktør jf. Ansættel-sesbevislovens § 2, hvilket har været direkte årsag til flere af sagens uafklarede retlige tvister ift. udstationeringen. Dette understøtter li-geledes Sagsøgers påstand om særligt skærpende omstændigheder jf. Ansættelsesbevislovens § 6, hvorfor godtgørelsen bør fastsættes til 20 ugers løn.

2.44Det gøres gældende, at Sagsøger flere gange har efterspurgt en

kontrakt hos Sagsøgte, hvilket dog ikke ses at være et krav jf. Hø-jesterets dom af 11. november 2003, gengivet i UfR U.2004.345, hvor Højesteret udtalte:

17

” Der er intet grundlag for at antage, at arbejdsgiverens oplysnings-pligt efter ansættelsesbevislovens § 2 er betinget af en anmodning fra arbejdstageren, og en sådan betingelse - der udtrykkeligt er angivet i lovens § 8 for så vidt angår visse andre ansættelsesforhold - kan heller ikke indfortolkes.”

2.45Sagsøgers månedsløn udgjorde kr. 53.524,20 jf. ovenstående pkt.

2.17, hvilket svarer til en årsløn på 642.290,40, og dermed en ugeløn på kr. 12.351,74. 20 ugers løn udgør derfor kr. 247.034,77.

2.46Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at Sagsøgte skal

betale Sagsøger kr. 247.034,77 for manglende ansættelsesbevis.

Fratrædelsesgodtgørelse

2.47Det gøres gældende, at Sagsøger som direktør er berettiget til sæd-

vanlig fratrædelsesgodtgørelse i direktørkontrakter. Som direktør hviler der et etisk, moralsk og ikke mindst retligt ansvar på ens skuldre, som en direktør skal være i stand til at iagttage uden be-kymring for, om det kan få ansættelsesretslige konsekvenser. Der-for er det kutyme, at direktører har 6-12 måneders fratrædelses-godtgørelse i deres ansættelseskontrakter.

2.48Grundet Sagsøgtes manglende iagttagelse af ansættelsesbevisloven,

som beskrevet ovenfor i opgørelsen af krav jf. ansættelsesbevislo-ven, er det uklart hvad der gælder for Sagsøger. Sagsøgte synes at argumentere for, at der ikke blev tilbudt fratrædelsesgodtgørelse, hvorimod Sagsøger var af den opfattelse, at han ville få rettigheder som i en ’almindelig’ direktørkontrakt.

2.49Da det alene kan lægges Sagsøgte til last, at der ikke ses at være en

ansættelseskontrakt der regulerer forholdet, så må det komme Sagsøgte til last. Af samme årsag er fratrædelsesgodtgørelsen op-gjort til 12 måneders løn, svarende til kr. 642.290,40.

2.50Det gøres gældende, at Sagsøgte skal betale Sagsøger kr. 642.290,40

som fratrædelsesgodtgørelse for Sagsøgtes uberettigede bortvis-ning, og usaglige opsigelse af Sagsøger.

…”

Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført:

”… Sagens tema

18

Det er sagsøgtes opfattelse, at retten indledningsvist skal tage stilling til de vilkår, som Sagsøger var ansat på, og om der evt. er et efterbeta-lingskrav:

• Hvorvidt der var indgået aftale om betaling af månedligt løntil-læg på € 2000. • Hvorvidt der var indgået aftale om engangsbeløb på € 25.000. • Hvorvidt der var indgået aftale om opstartsbonus på € 10.000. • Hvorvidt der var indgået aftale om slutbonus på € 10.000. • Hvorvidt der var indgået aftale om betaling af privat logi med € 36.480.

Ydermere skal retten tage stilling til, om der er krav på godtgørelse ef-ter ansættelsesbevislovens § 6, svarende til 253.290,00 kr.

Uafhængigt heraf skal retten tage stilling til, om det var sagligt at afske-dige Sagsøger den 31. august 2021, og om der i benægtende fald måtte være krav på:

• Godtgørelse efter funktionærlovens § 2b på 164.638,53 kr. • Særlig fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn (658.554,12 kr.), jf. sædvane.

Såfremt det var sagligt at afskedige Sagsøger, skal retten tage stil-ling til, om bortvisningen var berettiget, og om der i benægtende fald måtte være krav på:

• Opsigelsesvarsel • Godtgørelse efter funktionærlovens § 2b på 164.638,53 kr. • Erstatning efter funktionærlovens § 3 på 75.000 kr. • Særlig fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn (658.554,12 kr.), jf. sædvane.

Sidst skal retten tage stilling til sagsøgtes selvstændigt nedlagte på-stand, hvor der er krav om tilbagebetaling af uberettiget modtaget be-løb og erstatning i alt svarende til 144.245,28 kr. tillige med procesrente fra svarskriftets indlevering den 10. januar 2022 til betaling sker. Beløbet kan opgøres som følger:

• Uberettiget modtaget beløb af € 14.000 svarende til 104.164,66 kr. • Erstatning af ikke tilbageleveret arbejdsgivers PC skønsmæssigt fast-sat til € 450, svarende til 3.348,15 kr. • Erstatning af tab på € 12 ved 454 transaktioner, i alt € 4.938,49, sva-rende til 36.732,47 kr.

19

Anbringender

Ansættelsesvilkår Grundlaget for Sagsøgers ansættelse er den som bilag 26 fremlagte kontrakt suppleret med tillæg fremlagt som bilag A.

Sagsøger har anført, at det som bilag A fremlagte tillæg ikke er aftalt med sagsøger.

Sagsøgte har fremlagt Sagsøgers tidligere kontrakt og årlige erklæ-ringer. Det konstateres, at underskrifterne er identiske med underskrif-ten på bilag A. Der er ligeledes dokumentation for upload af tillægget i bilag A som led i sagsøgtes digitalisering før tvistens opståen, hvorfor det må have formodningen mod sig, at sagsøgte skulle have fabrikeret det pågældende tillæg i forbindelse med den efterfølgende tvist.

De i bilag A anførte vilkår er overensstemmende med de vilkår, der er modtaget under ansættelsesforholdet, og Sagsøger har ikke under sin ansættelse protesteret over evt. manglende betalinger, hvorfor det må have formodningen imod sig – og derved være sagsøgers bevis-byrde – at der på mundtligt grundlag skulle være aftalt andre og mere fordelagtige vilkår.

Den i bilag A anførte løn på 40.000 kr. ligestillede desuden sagsøger med den daværende administrerende direktør og den nuværende ad-ministrerende direktørs lønninger.

Krav på månedligt løntillæg på € 2000 Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af et månedligt løntillæg på € 2.000 for i alt 13 måneder af sin ansættelse.

Sagsøgers påstand hviler på den præmis, at der er indgået aftale om et sådant månedligt løntillæg, hvilket afvises.

Under sagen er der i bilag AL fremlagt mail fra Revisor, som sagsøger har anført skulle have foreslået den omtalte ordning. Som det ses af mailen, er dette ikke tilfældet.

Bevisbyrden for en sådan aftale er sagsøgers.

Henset til antallet, omfanget og karakteren af de aftaler som sagsøger mener, der er indgået mundtligt, må der være tale om et standpunkt, der fordrer stærke holdepunkter, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

20

I forbindelse med forfremmelsen til direktør blev der, jf. bilag A, aftalt lønstigning fra 35.000 kr. til 40.000 kr., hvilket honorar ubestridt er modtaget.

Lønniveauet var herefter på niveau med såvel den forudgående som den aktuelle administrerende direktørs løn, jf. bilag AR og AS. Det kan derfor lægges til grund, at der var tale om et lønningsniveau, der var ri-melig for stillingen.

Det må ydermere have formodningen imod sig, at sagsøger under hele ansættelsen skulle have accepteret kun at have fået delvis lønforhøjelse udbetalt.

Det kan konstateres, at det er korrekt, at sagsøger under en del af sin ansættelse har modtaget et månedligt løntillæg på € 2.000. Der er imid-lertid tale om et løntillæg, som sagsøger uberettiget selv har foranledi-get, jf. bilag J, og som derfor ikke er udtryk for en aftale.

Det bestrides således, at løntillægget på noget tidspunkt har været be-rettiget eller aftalt, hvorfor der også er nedlagt tilbagebetalingspåstand herom.

Krav på engangsbeløb på € 25.000 Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af et engangsbeløb på € 25.000 (kr. 185.993,93) for alle de udgifter, som sagsøger havde under projektet.

Sagsøgers påstand hviler på den præmis, at der er indgået aftale om et sådant engangsbeløb, hvilket afvises.

Bevisbyrden for en sådan aftale er sagsøgers. Henset til antallet, omfan-get og karakteren af de aftaler som sagsøger mener, der er indgået mundtligt, må der være tale om et standpunkt, der fordrer stærke hol-depunkter.

Sagsøger har ikke fremlagt beviser for aftalens eksistens, hvorfor en så-dan aftales eksistens ikke er godtgjort.

En sådan aftale må desuden have formodningen imod sig, bl.a. idet den skattemæssigt vil være yderst uhensigtsmæssig for begge parter.

21

Aftalen ville medføre, at sagsøger skulle beskattes af alle de udokumen-terede refunderede udgifter, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis der var tale om driftsomkostninger i sædvanlig forstand.

Ved udbetaling af et engangsbeløb uden krav om faktuel afholdelse og dokumentation af udgifter, vil der således være tale om en for begge parter uhensigtsmæssig aftale.

En arbejdsgiver kan skattefrit godtgøre en lønmodtager, der har været på rejse efter LL § 9 A, de dokumenterede udgifter, lønmodtageren har lagt ud for til kost, småfornødenheder og logi. Arbejdsgiveren kan deri-mod ikke skattefrit refundere fx private udgifter, anlægs- eller etable-ringsudgifter. Hvis en del af bilaget vedrører private udgifter, bliver lønmodtageren derfor beskattet af refusionen af denne del, jf. bl.a. SKM2005.183.ØLR.

En sådan aftale som skitseret af sagsøger afvises og må have formod-ningen imod sig.

Krav på opstartsbonus på € 10.000 Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af en opstartsbonus, da pro-jektet gik i gang, på € 10.000, svarende til kr. 74.397,57.

Sagsøgers påstand hviler på den præmis, at der er indgået mundtlig af-tale om et sådant engangsbeløb, hvilket afvises.

Bevisbyrden for en sådan aftale er sagsøgers. Henset til antallet, omfan-get og karakteren af de aftaler som sagsøger mener, der er indgået mundtligt, må der være tale om et standpunkt, der fordrer stærke hol-depunkter.

Sagsøgte har opfordret sagsøger til at uddybe hvornår, hvor og med hvem aftalen skulle være indgået samt ikke mindst den nærmere karak-ter af og årsag til aftalen. Sagsøger har ikke besvaret opfordringen, hvil-ket må tillægges sagsøger processuel skadevirkning.

Krav på slutbonus på € 10.000 Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af en slutbonus på € 10.000, svarende til kr. 74.397,57, ved projektets afslutning.

Sagsøgers påstand hviler på den præmis, at der er indgået mundtlig af-tale om et sådant engangsbeløb, hvilket afvises.

22

Bevisbyrden for en sådan aftale er sagsøgers. Henset til antallet, omfan-get og karakteren af de aftaler som sagsøger mener, der er indgået mundtligt, må der være tale om et standpunkt, der fordrer stærke hol-depunkter.

Sagsøgte har opfordret sagsøger til at uddybe og redegøre for aftalens indhold, herunder hvornår, hvor og med hvem aftalen skulle være ind-gået samt ikke mindst den nærmere karakter heraf og årsag til aftalen. Sagsøger har ikke besvaret opfordringen, hvilket må tillægges sagsøger processuel skadevirkning, da sagsøgte ikke kan identificere, hvad det nærmere indhold af aftalen skulle være.

Krav på betaling af privat logi med € 36.480.

Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af sagsøgers permanente ud-gifter til leje af lejlighed i Belgien, svarende til i alt 24 måneder af € 1.520 pr. måned, og således samlet € 36.480 – svarende til kr. 271.402,34 kr.

Sagsøgers påstand hviler på den præmis, at der er indgået aftale om be-taling af sagsøgers permanente private husleje, hvilket afvises.

Afholdelse af udgifter til permanent privat lejemål er et privat anlig-gende, der i udgangspunktet ikke angår arbejdsgiveren.

Sagsøger har haft permanent ophold i Belgien. Sagsøger havde således ikke udgifter til dobbelt husholdning.

Sagsøgers synspunkt vil således medføre en helt usædvanlig retsstil-ling, hvor arbejdsgiveren ikke godtgør ekstraordinære huslejeudgifter, men derimod fuldstændig overtager sagsøgers huslejeudgifter.

Kravet er desuden udokumenteret, idet det ikke ud fra bilag 3 kan iden-tificeres, hvad betalingsposterne relaterer sig til.

Under alle omstændigheder er der ikke grundlag for at fastsætte kravet til en længere periode end ansættelsesforholdet varede, altså til og med september 2021.

Krav på godtgørelse efter ansættelsesbevislovens § 6. Sagsøger har nedlagt påstand om betaling af en godtgørelse for mang-lende/mangelfuldt ansættelsesbevis, skønsmæssigt fastsat til 20 ugers løn, svarende til kr. 253.290.

Grundlaget for Sagsøgers ansættelse er den som bilag 26 fremlagte kontrakt suppleret med tillæg fremlagt som bilag A.

23

Det følger af ansættelsesbevislovens §§ 2 og 3 hvilke oplysninger, som medarbejderen skal have modtaget senest inden afrejsen.

De i sagen fremlagte dokumenter opfylder kravene til oplysningsplig-ten i ansættelsesbevisloven.

Eventuelle mangler i aftalegrundlaget har ikke haft betydning for nær-værende sag.

Sagsøger påberåber sig mangler i form af aftaler, der ikke er indgået, og som ikke under ansættelsesforholdet er blevet påberåbt. Der er således ikke tale om mangler i ansættelsesbevislovens forstand.

Det er derfor sagsøgtes opfattelse, at der skal ske frifindelse for dette punkt også, alternativt idømmes en godtgørelse på maksimalt 10.000 kr., jf. udmålingsprincipperne i Højesterets afgørelse U2011.805H.

Afskedigelse af Sagsøger Sagsøger har gjort gældende, at der er tale om en usaglig afskedigelse.

Det er sagsøgtes opfattelse, at der var et solidt og sagligt grundlag for at afskedige sagsøger, hvorfor der ikke er grundlag for at kræve en godt-gørelse herfor.

Virksomheden har i den som bilag 26 fremlagte redegørelse redegjort for grundlaget for opsigelsen, hvortil der i det hele henvises.

Allerede fordi det kan konstateres, at direktør Sagsøger uberettiget havde givet sig selv et månedligt løntillæg på € 2.000, var det sagligt at opsige ham. Uanset om direktør Sagsøger mente, at der var en aftale herom eller ej, har han været uberettiget til at håndhæve en sådan aftale på egen hånd og uden at oplyse koncernledelsen (hans arbejdsgiver) herom. Dette forhold kunne i sig selv udgøre såvel afskedigelses- som bortvisningsgrundlag.

Sagsøgte har i nærværende sag fremlagt dokumentation for, at det alle-rede pga. virksomhedens manglende resultater var det berettiget at op-sige Sagsøger som direktør og ansvarlig herfor.

I medio/ultimo august 2021 konstaterede virksomhedens øverste le-delse, at sagsøgers ledelsesstil og dispositioner havde medført sådanne akutte udfordringer, at Vidne 4 og Person 5 var nødsaget til at rejse til Belgien for at iagttage situationen ved selvsyn. På mødet i au-

24

gust 2021 konstateres der endeligt betydelige og graverende mangel-fulde dispositioner fra sagsøgers side. Disse dispositioner og sagsøgers betydelige mangelfulde ledelsesmæssige evner udgjorde i sig selv et sagligt afskedigelsesgrundlag.

På mødet den 30. august 2021 fremkom sagsøger med helt urimelige og uacceptable ytringer mod sin administrerende direktør. Også dette for-hold kunne i sig selv udgøre såvel afskedigelses- som bortvisnings-grundlag.

Ligeledes udtrykte sagsøger klart og tydeligt sin mistillid til ledelsen og oplyste, at han i den forbindelse betragtede sig som opsagt.

Efter mødet den 30. august 2021 oplyste direktør Sagsøger på mail, at han ikke ønskede at udføre sit arbejde, og i øvrigt oplyste han, at han ikke havde tillid til virksomhedens administrerende direktør, jf. bilag V.

Derved bragte direktør Sagsøger sig selv i en situation, hvor han ikke længere kunne agere på vegne af virksomheden med en disposi-tionsret, der i udstrakt grad forpligtede virksomheden og med et hverv, der fordi det havde en særlig fortrolig karakter, gjorde ham til virksom-hedens tillidsmand, hvilket tillige var helt uacceptabelt og et selvstæn-digt grundlag for saglig afskedigelse.

Sagsøgers ageren på mødet den 30. august 2021 og den efterfølgende tid konstituerede efter sagsøgtes klare opfattelse en så illoyal og uaccep-tabel adfærd, at dette i sig selv var tilstrækkelig berettigelse til at opsige sagsøger.

Der var derfor tale om en saglig opsigelse i forbindelse med hvilken, sagsøger fik sit aftalte opsigelsesvarsel (som så dog er bortfaldet pga. den efterfølgende bortvisning).

Idet afskedigelsen var saglig, er der ligeledes ikke krav på en godtgø-relse efter funktionærlovens § 2b på 164.638,53 kr. Såfremt retten måtte komme frem til at opsigelsen var usaglig, gøres det gældende, at sagsø-ger henset til sagens omstændigheder alene er berettiget til en væsent-ligt lavere fastsat godtgørelse end af sagsøger påstået.

Sagsøger har desuden nedlagt påstand om en særlig fratrædelsesgodt-gørelse på 12 måneders løn (658.554,12 kr.), jf. sædvane. Det afvises, at en sådan særlig fratrædelsesgodtgørelse skulle være aftalt mellem par-terne. Det bestrides i øvrigt, at der er sædvane for fratrædelsesgodtgø-relser som anført af sagsøger, hvorfor der påstås frifindelse herfor.

25

Bortvisning af Sagsøger Efter opsigelsen modsatte Sagsøger sig sagsøgtes retmæssige krav om at overdrage adgangen til sagsøgtes belgiske bankforbindelse.

Sagsøger havde som direktør eksklusiv adgang til ING bank, jf. ING banks mail af 25. august 2021.

Sagsøger fik en klar ordre om at skabe adgang til kontoen, jf. admi-nistrerende direktør Vidne 4's mail af 26. august 2021.

Efter opsigelsen bad virksomheden og Dansk Erhverv gentagende gange om, at der blev skabt adgang til kontoen, hvilket ikke skete.

Den 14. september 2021 gav Advokat pålæg om adgang samme dag og oplyste at i mangel heraf, ville der ske bort-visning. Mailen er fremlagt som bilag AC.

Samtidig nægtede Sagsøger at medvirke til tilbagelevering af firma-bil og øvrige firmagenstande, herunder firmanøgler.

Sagsøgers illoyale modsættelse af at bidrage til virksomhedens fort-satte drift og returnering af virksomhedens genstande – herunder nøg-ler til virksomheden, konstituerede en så grov misligholdelse af ansæt-telsesforholdet, at det var berettiget at bortvise sagsøger.

Som følge heraf skal der ske frifindelse for de af sagsøger nedlagte på-stande.

Såfremt retten måtte komme frem til, at det ikke var berettiget at bort-vise sagsøger, gøres det gældende, at sagsøger alene er berettiget til sit opsigelsesvarsel og ikke yderligere erstatning, da han med sin adfærd var medvirkende til at skabe en situation, hvor virksomheden anså det for nødvendigt at skride til bortvisning.

Sagsøgers påstand om yderligere erstatning efter funktionærlovens § 3 på 75.000 kr. afvises derfor, idet sagsøger ikke har godtgjort, at erstat-ningsbetingelserne er opfyldt, ligesom der ikke er dokumenteret noget tab.

Såfremt retten måtte komme frem til, at bortvisningen ikke var beretti-get, gøres det endvidere gældende, at sagsøger ikke er berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, stk. 3.

26

Selvstændig påstand – kr. 144.245,28.

Sagsøgte har nedlagt påstand om betaling af 147.965,22 kr. (€ 19.898)

Sagsøgtes selvstændigt nedlagte påstand kan opgøres som følger:

1.Tilbagebetaling af € 14.000, svarende til 104.164,66 kr.

2.Erstatning af ikke tilbageleveret arbejdsgiverbetalt PC, med skønsmæssigt fastsat € 450, svarende til, svarende til 3.348,15 kr.

3.Erstatning af tab på € 12 ved 454 transaktioner, i alt € 4938,49, svarende til 36.732,47 kr.

Ad 1: - Tilbagebetaling af € 14.000, svarende til 104.164,66 kr. Sagsøger har uberettiget givet sig selv en lønforhøjelse på € 2.000 i 7 måneder (op til bortvisningen), hvilket kræves tilbagebetalt med i alt € 14.000, svarende til 104.164,66 kr.

Ad 2 – Erstatning af ikke tilbageleveret arbejdsgivers PC, med skøns-mæssigt fastsat til 3.348,15 kr. Sagsøger har ikke tilbageleveret arbejdsgiverbetalt PC, hvilken kræ-ves erstattet med skønsmæssigt fastsat € 450, svarende til 3.348,15 kr.

Ad 3 – Erstatning af tab på € 12 ved 454 transaktioner, i alt € 4938,49, svarende til 36.732,47 kr.

Sagsøger har modsat sig sagsøgtes retmæssige krav om at over-drage adgangen til sagsøgtes belgiske bankforbindelse, hvilket har medført et direkte tab på € 5.448, da anden bankforbindelse har krævet transaktionsgebyr på € 12 + 1% pr transaktion, jf. bilag Y.

Sagsøger havde som direktør eksklusiv adgang til ING bank, jf. ING banks mail af 25. august 2021, jf. bilag AB.

Direktør Sagsøger fik en klar ordre om at skabe adgang til kontoen, jf. administrerende direktør Vidne 4's mail af 26. august 2021, jf. bilag AB.

Efter opsigelsen beder virksomheden og Dansk Erhverv gentagende gange om, at der skabes adgang til kontoen, hvilket ikke sker.

Derved blev adgangen til kontoen væsentligt forsinket, jf. b.la. ING banks interne mail af 20. oktober 2021, hvoraf det fremgår, at man in-

27

ternt beder om at sagsbehandlingen prioriteres, da virksomheden ikke har haft adgang i næsten 2 måneder.

For så vidt angår erstatningskravet, er der tale om, at Sagsøgte A/S var nødsaget til at anvende dyre bankløsninger gennem Virksomhed Ltd. bank (€ 12 per transaktion uanset transaktionens størrelse, jf. bilag Y), hvilket har pålagt sagsøgte store og påregnelige udgifter, som let og uden byrde kunne have været undgået, hvilket direktør Sagsøger vidste eller burde vide.

Sagsøgte gør gældende, at sagsøger skal tilpligtes at svare erstatning for det kausale og adækvate tab, som sagsøgte har lidt som følge af sagsø-gers gentagne og ansvarspådragende undladelser. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøger har været ansat hos Sagsøgte A/S i Danmark. Der er i sagen fremlagt en ansættelseskontrakt af 31. maj 2019, hvor sagsøger blev ansat som compliance officer i Danmark. Parterne er enige om, at sagsøger senere blev an-sat som direktør, og at sagsøger skulle stå for sagsøgtes virksomheder i Belgien og Holland. I sagen er der fremlagt tillæg til ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at det er et tillæg til ansættelseskontrakt fra 31. maj 2019. Ændringen bestod i, at lønnen blev fastsat til 40.000 kr. om måneden.

Der er enighed om, at sagsøger flyttede til Belgien og arbejdede der som direk-tør frem til sin opsigelse den 30. august 2021.

Det lægges til grund, at der ikke i forbindelse med sagsøgers ansættelse som di-rektør i Belgien blev udarbejdet en egentlig ansættelseskontrakt. Sagsøger har derfor ikke i forbindelse med udnævnelsen til direktør modtaget en ansættel-seskontrakt indeholdende de oplysninger, der kræves efter ansættelsesbevislo-ven. Sagsøger har således heller ikke modtaget de oplysninger, som kræves i ansættelsesbevislovens § 3 i forbindelse med udstationering i udlandet.

Sagsøger har derfor krav på godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis. Retten finder, at godtgørelsen passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Vedrørende sagsøgers krav på godtgørelse som følge af usaglig opsigelse læg-ges det til grund, at sagsøger blev opsagt den 30. august 2021.

28

Efter forklaringerne fra Vidne 4 var den fremsendte opsigelse et udkast til opsigelse, og det var meningen, at Vidne 4 skulle udfylde navne på de konto-rer, der var blevet lukket af sagsøger. Vidne 4 fik ikke tilføjet navnene i opsi-gelsen, og opsigelsen indeholdt derfor ikke disse oplysninger.

Retten må lægge til grund, at opsigelsen heller ikke indeholdt navne på de medarbejdere, som havde følt sig truet af sagsøger. Retten finder derfor, at den fremsendte opsi-gelse ikke dokumenterer, at sagsøger er opsagt på et sagligt grundlag, idet be-grundelse henviser til forhold, der ikke er er understøttet af konkrete eksemp-ler, ligesom der henvises til unavngivne butikker, som sagsøger skulle have lukket.

Retten finder, at den efterfølgende opsigelsesbegrundelse, der er frem-sendt 23. dage senere, og som fremsendes efter, at sagsøger den 15. september 2021 er blevet bortvist, heller ikke godtgør, at opsigelsen har været sagligt be-grundet.

Retten finder derfor, at sagsøger i medfør af funktionærlovens § 2b har krav på en godtgørelse svarende til 3 måneders løn eller 120.000 kr.

Vedrørende sagsøgers løn finder retten, at det alene er dokumenteret, at sagsø-ger som direktør modtog en løn på 40.000 kr. om måneden. Vedrørende det krævede løntillæg på 2.000 euro finder retten det ikke godtgjort, at sagsøger har krav på dette.

Af bortvisningen, der skete den 15. september 2021, finder retten, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at det alene beroede på sagsøgers forhold, at Sagsøgte A/S ikke kunne få adgang til firmaets bankkonto i Belgien.

Retten finder endvidere, at forholdet omkring manglende tilbagelevering af bil og computer ikke alene kan tilskrives sagsøgers forhold, og at det dermed kunne danne grundlag for den skete bortvisning. Retten finder derfor, at sagsøger har krav på løn i opsigelsesperioden. Det er oplyst, at sagsøger har fået løn frem til bort-visningen den 15. august 2021.

Sagsøger har derfor krav på løn i yderligere 5½ måned svarende til 220.000 kr.

Retten finder ikke, at sagsøger har krav på yderligere erstatning som følge af

den skete bortvisning.

Vedrørende sagsøgers krav på lønkompensation på 24.000 euro, udlæg til lejlig-hed på 30.400 euro, løbende udlæg på 25.000 euro, bonus på 10.000 euro, fratræ-delsesgodtgørelse på 642.290,40 kr. samt løntillæg som direktør på 162.290,40 kr. er disse poster udokumenterede.

Retten finder heller ikke, at sagsøger ved bevisførelsen under sagen har doku-menteret de påberåbte aftaler, der kunne danne grundlag for de rejste krav. Sagsøgte frifindes derfor for disse krav.

29

Retten tager herefter tiltaltes påstand til følge for 25.000 kr. + 120.000 kr. + 220.000 kr., i alt 365.000 kr.

Vedrørende sagsøgtes selvstændige påstand finder retten, at sagsøger ikke har dokumenteret at have krav på et løntillæg på 2.000 euro om måneden. Sagsøgte har derfor krav på tilbagebetaling af 7 x 2000 euro. Det findes ikke godtgjort, at det alene beroede på sagsøgers forhold, at sagsøgte ikke kunne få adgang til bankkontoen i Belgien. Endvidere findes det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at til-talte har beholdt firmaets computer. Sagsøgtes selvstændige påstand tages her-efter til følge for 14.000 euro svarende til 104.164,66 kr.

Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at sagsøger har stævnet for et beløb på 2.118.195, 71 kr. og alene får medhold i 365.000 kr. Endvidere skal han betale 104.164, 66 kr. vedrørende sagsøgtes selvstændige påstand. Sagsøger må derfor anses som den tabende part.

Omkostningsbeløbet er fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 100.000 kr. og af retsafgift vedrørende den selvstændige påstand med 4.500 kr. Sagsøgte A/S er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte A/S skal til Sagsøger betale 365.000 kr. med procesrente fra den 22. november 2021.

Sagsøger skal til Sagsøgte A/S betale 104.164 kr. med procesrente fra den 10. januar 2022.*)

Sagsøger skal til Sagsøgte A/S betale sagsomkostninger med 100.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

*) ” med procesrente fra den 10. januar 2022.” indsat Berigtiget den 7. juli 2023 i medfør af retsplejelovens § 221

Publiceret til portalen d. 07-07-2023 kl. 08:14 Modtagere: Advokat (L) Lene Rosager Jægerslund, Sagsøgte A/S (afsluttet), Advokat Daniella Maria Hedehøj