BS-47478/2021-LYN

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 177.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I LYNGBY

DOM

afsagt den 5. januar 2023

Sag BS-47478/2021-LYNSagsøger 1(advokat Henrik Roslev Østergaard)ogSagsøger 2(advokat Henrik Roslev Østergaard)modMiljø- og Fødevareklagenævnet(advokat Britta Moll Bown)ogSag BS-26316/2022-LYN Sagsøger 1 (advokat Henrik Roslev Østergaard)

og

Sagsøger 2 (advokat Henrik Roslev Østergaard)

mod

Miljø- og Fødevareklagenævnet (advokat Britta Moll Bown)

2

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagernes baggrund og parternes påstande

Sag BS-47478/2021-LYN Retten har modtaget sag nr. 47478/2021 den 10. december 2021.

Sagen drejer sig om prøvelse af af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. juni 2021 i sagsnr. 18/05096 om afslag på dispensation fra fredningsbestemmelser på ejendommen beliggende Adresse 1, By 1 med blandt andet Matrikel nr. 1 tilhørende sagsøgerne i forhold til bevaring af opsatte kviste.

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har fremsat følgende påstand:

Principalt: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. juni 2021 i sagsnr. 18/05096 omgøres/ændres ved meddelelse af dispensation fra fredningen pålagt ejendommen beliggende Adresse 1, By 1 med Matrikel nr. 1 m.fl. i Kommune 1 til bevaring af de opsatte kviste på ejendommen.

Subsidiært: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. juni 2021 i sagsnr. 18/05096 hjemvises til fornyet behandling hos Fredningsnævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har fremsat påstand om frifindelse.

Sag BS-26316/2022-LYN Retten har modtaget sag nr. 26316/2022 den 29. april 2022

Sagen drejer sig om prøvelse af af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. november 2021 i sagsnr. 20/00485 om afslag på dispensation fra fredningsbestemmelser på ejendommen beliggende Adresse 1, By 1 med blandt andet Matrikel nr. 1 tilhørende sagsøgerne til bevaring af carport med skur og overdækning beliggende på ejendommen mod øst.

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har fremsat følgende påstand:

Principalt: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. november 2021 i sagsnr. 20/00485 omgøres/ændres ved meddelelse af dispensation fra fredningen pålagt ejendommen beliggende Adresse 1, By 1 med Matrikel nr. 1 m.fl. i Kommune 1 til bevaring af carport med skur og overdækning beliggende på ejendommen mod øst.

3

Subsidiært: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. november 2021 i

sagsnr. 20/00485 hjemvises til fornyet behandling hos Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringerne er dog gengivet. Hovedforhandlingen blev indledt med en besigtigelse af ejendommen, jf. herom nedenfor.

Oplysningerne i sagen

Generelt: Sagsøger 1 købte ejendommen på Adresse 1 i 1985.

Den 26. september 2006 traf Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt afgørelse om fredning af Område 1. Fredningen omfattede bl.a. Sagsøger 1's ejendom på Adresse 1 i By 1. Af afgørelsen fremgår det bl.a., at Sagsøger 1 (lodsejer Nr.) undervejs i sagens behandling fremkom med be-mærkninger under et offentligt møde afholdt i 1993. Af afgørelsen fremgår:

”… Den 26. september 2006 traf Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt i sa-gen

FS 77/92. Fredning af Område 1 i Kommune 2

følgende

afgørelse:

1. Indledning Byråd indsendte den 22. december 1992 til Fredningsnævnet for Fre-deriksborg Amt forslag til fredningssag for et areal "Område 1" mellem Bydel 1 og Bydel 2 og mellem Vej 1 og Vej 2. Nævnet offentliggjorde den 8. januar 1993 fredningssagen ved annoncering i Frederiksborg Amts Avis, i Avis og i Statstidende og indkaldte samtidig til offentligt møde den 24. februar 1993 i Center.

II. Beskrivelse af arealet Område 2 og Område 3 er udlagt som regionalt friluftsområde. Områderne er delvis beskyttet gennem direkte fredninger eller beskyttelses-linier. Væsentlige dele af' Område 3 er dog endnu ubeskyttede og er i øje-blikket uden bindinger i planmæssig henseende.

4

Område 3 er den Område 4, hvor Område 5 har sit løb. Dalen er opstået under den sidste istid og fremviser på en håndgribelig og letforståelig måde smeltevandets udformning af nutidens landskab.

Fra morænefladen og den vestlige del af By 1 har man et uhindret udsyn over selve Område 4 til den bagved liggende skov, Område 6. Netop den åbne moræneflade står i en landskabelig fin kontrast til den stærkt mar-kerede Område 4 med de relativt stejle sider af den Område 5 udfladede dal-bund.

Fra landevejen, som forbinder By 2 med By 1, har man en storslået udsigt ud over den dybe Område 3 med den store åbne moræneflade i Område 1 til at give dybde i udsynet, kun begrænset af den fjerne skov, Område 7.

Set fra Svømmehal har man et fantastisk smukt udsyn over det åbne landbrugsland til Område 7, helt til Område 6 på den an-den side af dalen.

Fredningsforslaget berørte oprindeligt 31 ejendomme eller dele af ejen-domme.

III. Tidligere fredninger Fredningsforslaget berører ikke arealer, der tidligere er fredede. En del af Matrikel nr. 2, Område 1 for det aktuelle fredningsområde er omfattet af fredningskendelse af 29. februar 1948, men berøres ikke af nærværende fredningsforslag.

IV. Fredningsforslagets indhold og formål I motiveringen for fredningsforslaget anfører Kommune 2, at man øn-sker at medvirke til, at det smukke landbrugsland med udsigterne over Område 4 bevares med et ubebygget, åbent præg og sikres mod byudvikling. Samtidig ønskes udlagt rekreative stier.

V. Forhandlinger Nævnet har holdt offentligt møde den 24. februar 1993 med de berørte lod-sejere og myndigheder. På mødet støttedes fredningsforslaget af Køben-havns Statsskovdistrikt, Frederiksborg Amts Landskabsafdeling, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening.

I forbindelse med det offentlige møde den 24. februar 1993 har nævnet mod-taget følgende indlæg:

vedr. de enkelte ejendomme:

5

Lbnr. 1 og Lbnr. 2, Person 1 og Person 2 ønskede oplysning om fremti-dige muligheder for driftsbygninger og læskure.

Lbnr. 3, Grundejerforeningen Forening 1 anbefalede, at bestemmelserne i en frivillig fredning på en del af Matrikel nr. 2, By 1 dækker behovet for fredning af denne ejendom, samt at mulighed for an-læg af parkerings- og rastepladser bør udgå.

Lbnr. 4, Person 3 fandt afgrænsning forkert og ønskede fortsat jule-træsdrift på ejendommen evt. med en højdebegrænsning. Hun protesterede mod, at fredningen forhindrer mulighed for udstykning til bebyggelse.

Lbnr. 5, Person 4 har i brev af 29. juni 1993 principielt støttet fred-ningen, men anført, at bestemmelserne begrænser råderetten over ejendom-men unødigt.

Lbnr. 6, repræsenteret ved Person 5 ønskede oplysninger om raste-pladser og stier.

Lbnr. 7, Person 6 protesterede mod fredningen idet hans er-hvervsmæssige muligheder (gartneridrift) vil blive begrænsede.

Lbnr. 8, Det Danske Spejderkorps ønsker mulighed for udvidelse af den eksisterende spejderhytte og at spejdernes aktivitetsmuligheder ikke ind-skrænkes.

Lbnr. 9, Person 7 hari brev af 27.juni 1993 anbefalet fredningen gememført.

Lbnr. 10, Person 8 støttede fredningen.

Lbnr. 11, Sagsøger 1 bemærkede, at fredningsforslaget ikke medfø-rer nye bindinger i forhold til eksisterende lovgivning, og at fredning af are-alerne derfor må anses for overflødig.

Lbnr. 12, Person 9 protesterede mod fredningen.

Nævnet har endvidere modtaget følgende skriftlige indlæg i sagen af ind-holds- og afgrænsningsmæssig karakter:

Grundejerforeningen Forening 1 (Lbnr. 3) har i brev af 25. januar 1993 an-modet om, at forslagets § 6, stk. 2 om anlæg af parkeringsplads udtages af fredningen, men støtter i øvrigt fredningen.

6

Dansk Ornitologisk Forening har med brev af 19. februar 1993 støttet fred-ningen, og foreslået, at det indføjes, at uomlagte arealer, der ikke har været under plov i fem år eller mere, skal forblive uomlagte, idet disse arealer er af største betydning for fuglenes fourageringsmuligheder. Endvidere fore-slås, at arealerne friholdes for gødskning og sprøjtning.

Nordsjællands Landboforening har i brev af 19. april 1993 på vegne af Lbnr. 1 og Lbnr. 2 anført, at § 4 bør præciseres for så vidt angår dyrkning af bl.a. energi-pil og elefantgræs, og at § 5 bør udformes, så der skabes mulighed for grise-hytter og læskure for dyr.

Med en fælles henvendelse har Lbnr. 13 og 24 i brev af 22. juni 1993 støttet fredningen af deres ejendomme under forudsætning af, at det ikke medfø-rer dobbeltadministration. Det foreslås, at fredningsområdet udvides østpå indtil Vej 2 og at bestemmelserne om stier præciseres. Lodsejeme Lbnr. 1, Lbnr. 4, Lbnr. 7, Lbnr. 14, Lbnr. 13, Lbnr. 15, Lbnr. 16, Lbnr. 17, Lbnr. 18, Lbnr. 19, Lbnr. 11, Lbnr. 12 og Lbnr. 20 har tilsluttet sig disse synspunkter.

Adv. Person 10 har for Grundejerforeningen "Forening 2 " (Lbnr. 21) i brev af 23. juni 1993 protesteret mod fredningen, idet arealet delvist er omfattet af skovbeskytte1seslinien. Det anføres endvidere, at fredning vil medføre, at et tidligere givet tilsagn om senere inddragelse i byzone og be-byggelse Vil blive tilsidesat, og at udnyttelse af arealerne til f.eks. golfbane, ridecenter eller andet vil være umulig.

Person 11 og Person 12 har som naboer til Matrikel nr. 2, By 1 (Lbnr. 3, Forening 1), i brev af 28. juni 1993 anført, at de støtter fredningsforslaget under forudsætning af, at fredningsbestemmelserne af 17. april 1978, der gælder for den vestlige del af ejendommen, videreføres.

Danmarks Naturfredningsforening har i brev af 10. juni 1993 foreslået, at bebyggede arealer og bygninger i øvrigt kan udgå af fredningen og at det præciseres, at området ikke ønskes åbent for almindelig offentlig færdsel, men at der kun åbnes enkelte konkrete naturstien som allerede er medtageti Kommuneplanen.

Kommune 2 har efter møde i Byrådet den 19. januar 1994 meddelt, at fredningsforslagets geografiske afgrænsning fastholdes. Naturfredningsforeningens forslag om en præcisering af stier imødekom-mes og spejdernes aktivitetsmuligheder bør ikke indskrænkes.

Frederiksborg Amts Landskabsafdeling har med brev af 18. april 1994 støt-tet Naturfredningsforeningens forslag til at udtage bebyggelser, herunder drivhusene, af fredningsområdet. Amtet har dog anbefalet at bevare

7

Ejendom 1's bygningskompleks i fredningen på grund af de bygningsmæssige værdier og foreslået, at fredningen østpå afgrænses ved Vej 3.

Offentlig besigtigelse af området fandt sted den 27. april 1994.

Ved nævnets besigtigelse drøftedes afgrænsningen af fredningsområdet, herunder den østlige grænse mod By 1. Naturfredningsforeningen an-modede nævnet om, at et areal vest for Ejendom 2 (Lbnr. 4) i den sydlige del af fredningen blev inddraget i fredningen. Amtets tidligere forslag om at lade Vej 3 danne den østlige grænse blev trukket tilbage for al det frie udsyn fra Vej 4 over fredningsområdet kan bevares. Kom-munen og Naturfredningsforeningen var enige om, at udtage ejendom-mene. i lokalplanområdet (lokalplan 48) af fredningen (Lbnr. 13 - Lbnr. 22).

Fredningens indhold og konsekvenser for landbrugs- og gartneridrift, for fremtidige driftsbygninger og læskure, for spejderaktiviteterne og for de fremtidige adgangsmuligheder og stier blev drøftet. Der var enighed om, at de fredningsmæssige værdier og hensynet til fortsat landbrugs— og gartne-ridrift kunne varetages ved en tilføjelse til forslagets § 5 om bebyggelse, hvorefter nævnet kan tillade driftsbygninger m.v. (censurbestemmelse).

I brev af 21. juni 1994 har Kommune 2 meddelt, at man ikke, som øn-sket af Naturfredningsforeningen, anbefaler grænsen ved Ejendom 2 (Lbnr. 4) ændret.

FDF/FPF Kl, Lbnr. 23 har i brev af 20.juli 1994 anført, at man fortsat ønsker mulighed for teltslagning og campering.

Ved et møde den 26. oktober 1994 på By 1 Rådhus mellem nævnet, Kom-

munen og adv. Person 10 på vegne afGrundejerforeningen "Forening 2Forening 2

Forening 2" (Lbnr. 21) samt medlemmer af denne forening tilkendegav nævnet at ville medtage et kompromisforslag i udkast til afgørelsen.

Grundejerforeningens forslag går ud på, at et område vest for en på et frem-lagt kort angivet linie ikke bebygges. Linien er trukket som en forlængelse af de bebyggede områder nord og syd for fredningsområdet og giver mulig-hed for for bebyggelse af 16.045 ha. af Forening 2's jorder. Det drøftedes ligeledes, om grænsen på Ejendom 2's areal skulle flyttes østpå.

Kommune 2 meddelte den 11. november 1994, at fredningens af-grænsning over "Forening 2's" areal fastholdes og bekræftede, at det lo-kalplanlagte område ønskes udtaget (lokalplan 48.1), at grænsen over Ejendom 2 ikke bør ændres, og at spejderne gives mulighed for opstilling af en campingvogn, men kun i weekenderne. Vedrørende "Forening 2's"areal har Kommunen supplerende den 18. december 1995 oplyst, at ejen-

8

dommen i tidligere byudviklingsplan var et såkaldt tilsagnsområde, der ville kunne bebygges, når de udlagte mellemzonearealer var udnyttede. Det tidligere tilsagn er ikke videreført i planlægningen i senere kommune— og regionplaner, idet det i forbindelse med kommuneplandebatten i 1980-81 konkluderedes, at Område 1 ikke skulle inddrages til byformål. Denne beslutning er af kommunen fulgt op med Kommuneplantillæg 87 og med fredningsforslaget.

Den 8. februar 1995 har Frederiksborg Amt udtalt, at grisehytter er omfattet af forbudet mod skure, og at dyrkning af flerårige afgrøder som elefantgræs og energipil er omfattet af forbudet mod beplantning. Amtet foreslår, at § 4, stk. 2 og § 5 stk. 1 og 2 ændres. Ændringen af § 4 stk. 2 går ud på at sikre ud-sigterne, mens ændring af § 5 giver nævnet mulighed for at censurere byg-ninger m.v. Kommune 2 har anbefalet de foreslåede ændringer,

Enearving til "Ejendom 3", Lbnr. 24, Person 13 har den 4. april 1995 bedt om en principiel vurdering af muligheden for at opføre nye land-brugsbygninger på den del af ejendommen, der ligger i fredningsområdet, idet de eksisterende bygninger ligger inde i byen, Adresse 2. Kommune 2's Planudvalg har hertil den 1. juni 1995 svaret, at man ikke kan anbefale opførelse af bolig og driftsbygninger i fredningsområdet, idet der vil være mulighed for at placere evt. nye bygninger på den del af ejen-dommen, der ligger uden for fredningsområdet.

Det er over for nævnet senere oplyst, at den pågældende del af ejendommen uden for fredningsområdet og parcellen i byen er frasolgt. Den resterende del af ejendommen, der ligger i fredningsområdet, udgøres derefter af en landbrugsejendom uden bygninger. Kommunen har i konsekvens heraf den 18. januar 1996 anbefalet, at der kan etableres en bolig med de nødvendige driftsbygninger på restparcellen i fredningsområdet, dog efter konkret god-kendelse af udformning og p1accring. Kommunen har tillige anbefalet, at fredningsgrænsen fastholdes.

Jordbrugskommissionen har endvidere den 15. maj 1996 underrettet nævnet om, at der er meddelt tilladelse i medfør af landbrugsloven til oprettelse af en ny landbrugsejendom på vilkår, at der inden 2 år er opført en bolig og, at der opnås dispensation fra fredningsforslaget.

Med brev af 14. august 1996 har Naturfredningsforeningen og Kommune 2 i fællesskab meddelt nævnet, at der efter forhandlinger nu var enighed mellem foreningen og kommunen om, hvordan fredningen bør af-grænses østpå: Det areal af Ejendom 3, der i den kommende Kommuneplan foreslås inddraget i byzone, fredes ikke.

9

- Restarealet syd herfor (Ejendom 2), som af Naturfredningsforeningen er foreslået fredet, inddrages i fredningen.

Nævnet har herefter underrettet ejerne af de ejendomme, som ønskes med-taget i fredningen og har den 5. december 1996 annonceret udvidelsen af fredningen med Matrikel nr. 3, Matrikel nr. 4, Matrikel nr. 5 og del af Matrikel nr. 6 By 1 i Statsti-dende.

Ejeren af Matrikel nr. 6, Person 14 har ved advokat Person 15 ved brev af 16, december 1996 protesteret mod fredningen af sin ejendom.

Ved brev af 19. dec. 1996 har advokat Person 16 forPerson 17 og Person 18, der på Matrikel nr. 7 By 1 har tinglyst en tilbages-kødningsret til hovedbygningerne på Matrikel nr. 7 By 1 og omliggende areal, i alt 7180 m2, rejst indsigelse imod, at fredningen udstrækkes til dette areal ("Område 8").

I anledning heraf har Kommunen den 15. jan. 1997 meddelt nævnet, at det pågældende areal ikke er omfattet af aftalen mellem Kommu-nen og Danmarks Naturfredningsforening, men at Kommunen har ønsket arealet inddraget i fredningsforslaget for at sikre en grøn kile langs Vej 3 ind mod den kommende bebyggelse på den østlige del af Matrikel nr. 8 By 1.

Den 26. februar 1997 har Danmarks Naturfredningsforening underrettet nævnet om at man ikke modsætter sig, at arealerne udtages af fredningen ("Område 8").

Den 24. juni 1997 har Kommune 2 efter beslutning i Byrådets Plan- og Miljøudvalg meddelt, at arealet kan udgå.

Den 16. februar 1998 har nævnet modtaget indlæg i sagen fra Lbnr. 25,Person 19Person 19 Person 19, ejer af Ejendom 4, Matrikel nr. 9 og Matrikel nr. 4 By 1. Ejeren protesterer mod fredning af ejendommen idet han anfører, at dette vil for-hindre, at den kan overgå til byzone og udstykkes til boliger, som forudsat i Partiel Byplanvedtægt nr. 14 af31. marts 1966.

Advokat Person 10 har ved brev af 9. maj 2001 til fredningsnævnet resumeret Grundejerforeningen Forening 2's synspunkter, hvorefter fore-ningens ejendom, Matrikel nr. 10 By 1 fortsat ønskes udtaget helt eller delvis af fredningen. Der er heri bl.a. henvist til at kommunen under fredningssa-gens forløb har disponeret over andre ejendomme i området på en måde der strider mod motivationen bag det oprindelige fredningsforslag. Advokat Person 10's brev har været forelagt Kommune 2 der på et møde i Plan— og Miljøudvalget den 22. maj 2002 har besluttet at fast-

10

holde fredningsforslaget og at anbefale fredningsnævnet at Matrikel nr. 11 By 1 forbliver i fredningen. Ved brev af 9. februar 2004 til fredningsnævnet har advokat Person 10 fastholdt, at Forening 2's jorder bør udtages af fredningen under henvisning til samme reale grunde, som har foranlediget kommunen til at påstå dele af Ejendom 5's jorder udtaget af fredningen.

Ved brev af 18. juli 2002 udsendte fredningsnævnet et udkast til en fred- ningsafgørelse med en anmodning til lodsejerne om at tilsende nævnet evt. erstatningskrav som følge af en fredning i overensstemmelse med udkastet. Den 30. oktober 2002 afholdt fredningsnævnet et møde med repræsentanter for Frederiksborg Amt, Kommune 2 og Danmarks Naturfredningsfor-ening til drøftelse af de modtagne erstatningskrav. Mødet førte til en besig-tigelse den 27. november 2002 med ejeren af Ejendom 2 (Lbnr. 7) og den-nes advokat, der påstod ejendommen udtaget af fredningen.

Ved brev af 29. november 2002 meddelte Kommune 2 fredningsnæv-net; bl.a. af kommunen finder det yderst vigtigt at sikre en opretholdelse mellem by Og land, og at få dette præciseret i fredningens formålsparagraf.

Ved brev af 4. december 2003 meddelte Kommune 2, at kommunen, efter af sagen havde været behandlet i Plan— og Ejendomsudvalget, i Øko-nomiudvalget og i Byrådet, har vedtaget følgende ændringer af frednings-forslagets afgrænsning: "l. Fredningsområdet mod øst afgrænses i Vej 3's vestskel. Det østlige areal fremtræder ikke som en integreret del af' det øvrige fred-ningsområde, men knytter sig snarere til Vej 4, Vej 3 og de tilstødende bebyggelser. 2. Fredningsbestemmelseme tilføjes :

•at der må opføres et nyt, højst 250 m2 etageareal stort stuehus samt nye landbrugsbygninger inden for fredningsområdet under forudsætning af,

•at bygningerne opføres til erstatning for den nuværende Ejendom 5 ved eventuel inddragelse af Ejendom 5's østlige areal til byformål,

•at bygningerne er erhvervsmæssigt nødvendige for den pågældende ej en-doms drift som landbrugsejendom,

•at bebyggelsen med gårdsplads og have holdes inden for et areal på højst 1 ha.,

•at bygningerne opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse •at fornøden vejadgang kan etableres via Område 9 og •at der i fredningen fastlægges nærmere bestemmelser, der sikrer, at bygnin-gerne opføres med en indbyrdes placering og, med proportioner og materi-aler, der svarer til de gamle byggetraditioner på egnen. 3. Ejendommene, Matrikel nr. 6 og Matrikel nr. 12, By 1, "Ejendom 2", Adresse 3 og Matrikel nr. 13, By 1, "Ejendom 4", Adresse 4, udtages af fred-

11

ningsområdet, således at fredningsgrænsen for disse ejendommes vedkom-mende svarer til det oprindelige fredningsforslag fra 1992. 4. Ejendom 1's bygninger med omliggende have udtages af fredningsfor-slagel. Arealet kaldet "Område 10" fastholdes i fredningsområdet. Det eksisterende byområde afgrænses her klart og naturligt af Vej 2 og Vej 1 og hele Ejendom 1-området fremtræder som en in-tegreret del af det omgivende fredede område."

Ved brev af 3. februar 2004 har Danmarks Naturfredningsforening efter drøftelse med Frederiksborg Amt meddelt nævnet, at foreningen nedlægger påstand om, at de vestlige dele af Ejendom 2 og Ejendom 4 forbliver i fred-ningssagen, ligesom Ejendom 5's arealer bør forblive i fredningen i overensstemmelse med det oprindelige fredningsforslag.Foreningen er derved indtrådt i sagen som sagsrejser vedr. disse arealer.

Ved brev af 1. juni 2004 har Kommune 2 kommenteret Danmarks Na-turfredningsforenings brev af 3. februar 2004.

Heraf fremgår, at kommunen efter at have behandlet sagen i Plan- og Ejendomsudvalget, i Økonomiud-valget og i Byrådet, har udtalt, at Kommunens forslag, indeholdt i brev af 4. december 2003, er udtryk for en afvejning af de forskellige planlægnings-mæssige interesser, herunder landskabs- og naturbeskyttelsesinteresserne samt hensynet til grundejerne.

Kommunen har dog ikke, set ud fra en planlægningsmæssig helhedsbe-tragtning, indvendinger mod forslaget fra Danmarks Naturfredningsfore-ning for så vidt angår - detailreguleringen af grænsedragningen på Ejendom 1's jorder og

for så vidt angår

- forbudet mod yderligere bebyggelse på Ejendom 5's jorder vest

for Vej 3

Derimod finder Kommunen, at der – set ud fra samme planlægningsmæs-sige helhedsbetragtning - ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for - at fastholde Ejendom 5's jorder øst for Vej 3 inden for

fredningsomårdet, samt

- at fastholde ejendommen Ejendom 2 og Ejendom 4 i fredningsområdet,

men at grænsedragningen for disse to ejendommes vedkommende bør svare til det oprindelige fredningsforslag fra 1992.

Den 18. december 2004 udsendte fredningsnævnet et revideret udkast til fredning med opfordring til lodsejerne til at meddele evt. erstatningskrav som følge af den ved udkastet foreslåede fredning. Ifølge udkastet var af-grænsningen af fredningen i det væsentlige som i denne afgørelse.

12

Ved brev af 25. januar 2005 meddelte Kommune 2, at man fastholdt ønsket om at Ejendom 5's jorder øst for Vej 3 skulle udgå af fredningen, og at man ville tage initiativ til en forhandling med Frederiks-borg Amt og Danmarks Naturfredningsforening derom.

Ved brev af 7. marts 2005 meddelte Frederiksborg Amt Kommune 2, at Amtet henholdt sig til fredningsudkastets afgrænsning, idet arealerne øst for Vej 3 fortsat vurderes at være centrale som et landskabeligt vær-difuldt element og som grøn kile.

Herefter fremsatte Kommune 2 ved brev af 31. maj 2005 følgende for-slag til justering af fredningsforslaget (I brevet er henvist til et vedlagt in-ternt notat af 18. februar 2005):

"1. At Ejendom 5's jorder øst for Vej 3 udtages af fredningen. (Se punkt 5 i notatet). 1.a. Alternativ a: Al Ejendom 5's jorder øst for Vej 3 reduceres med et areal langs Vej 4 og et areal mod syd langs grænsen ind mod Plejecenter. l.b. Alternativ b: At det indskrives i fredningen, al fredningen ikke er til hinder for - at der på arealerne langs Vej 4 etableres spildevandstekniske an-

læg i form af jordbassiner og vådområder eller lignende anlæg uden nævneværdig højde over terræn, og som efter forvaltningens vurdering vil kunne indpasses uden at forstyrre eller begrænse udsynet til land-skab og natur mod sydvest væsentligt.

- at der etableres en femte boliggruppe til Plejecenter som skitse-ret på kortbilaget, (Se punkt 1 og 4 i notatet).

2. At Vej 3 udtages af fredningen med et 32 m bredt areal med midte i vejarealets nuværende midte. Ønsket berører således arealer både øst og vest for Vej 3. 2.a. Alternativ a: At det indskrives i fredningen, at fredningen ikke er til hinder for, at Vej 3 udvides således, at vejarealet opnår en bredde på i alt 32 m fordelt med 16 m på hver side af det nuværende vejareals midte, (Se punkt 2 i notatet). 3.

At det indskrives i fredningen, at fredningen ikke er til hinder for, at de på kortbilaget viste stier etableres, og endvidere, at Vej 5 udvides i det omfang, det måtte vise sig nødvendigt af trafikale årsager. (Se punkt 2 og 3 i notatet). Slutteligt skal vi bemærke, at kommunen finder det meget væsentligt, at fredningen og de begrænsninger, denne lægger på arealerne, reelt beror på

13

saglige naturog landskabshensyn og i muligt omfang samordnes med øv-rige planlægningsmæssige hensyn. Ovenstående ønsker til justering affred-ningen er formuleret på baggrund af fredningens formål jf. fredningsudka-stet, og det er vor opfattelse, at de angivne anlæg hverken vil medføre større indgreb i fredningsområdet eller begrænse udsynet over landskabet."

Frederiksborg Amt har ved brev af 22. juni 2005 kommenteret Kommune 2's allernative forslag således: ”Forslaget beskriver en række forslag og alternativer: 1), la) og Ib): Landskabsafdelingen kan ikke støtte, at grænserne øst for Vej 3 æn-dres, da det er af afgørende værdi at sikre sammenhængen mellem ejen-dommens jord på begge sider af Vej 3. Amtet lægger afgørende vægt på, at arealerne fredes som en helhed.

Anlæg til aflastning af nuværende eller kommende bygninger eller boligare-aler nord for Vej 4 bør efter Landskabsafdelingens mening henvises hertil.

Det er afdelingens helt klare vurdering, at det ikke må være foreneligt med fredningens formål, at der skabes mulighed for nyt byggeri i fredningsom-rådet.

2), 23) og 3) Afdelingen anbefaler, at det indskrives i fredningen, at der om nødvendigt kan ske udvidelse af Vej 3 og Vej 5 efter fred-ningsnævnets godkendelse. Offentlighedens adgang ad stier skal følge de til enhver tid gældende regler i naturbeskyttelsesloven, for liden & 26 ff.

Begrundelsen for afdelingens indstilling er, at fredningsinstituttet er karak-teristisk og særligt ved, at det kun bør benyttes, når de bevaringsværdige værdier er truede, og når truslerne ikke kan afværges på anden måde, f. eks. via planlægningen. I denne sag, som også i andre sager, har der været frem-lagt en række, ofte planlægningsmæssigt begrundede, forslag til reduktion af det oprindelige fredningsområde.

Ved brev af 11. maj 2006 har Danmarks Naturfredningsforening gentaget sin begæring om at Ejendom 5 jorder øst for Vej 3 bør fast-holdes i fredningen.

VI. Nævnets afgørelse Fredningens formål: Med udgangspunkt i fredningsforslaget og de førte forhandlinger og skrift-lige indlæg kan nævnet tiltræde, at det nedenfor nævnte område fredes for

14

at bevare de landskabelige værdier der er knyttet til området, herunder for at sikre det frie udsyn over den åbne moræneflade og Område 4.

Under henvisning til Kommune 2's ovenfor nævnte brev af 29. novem-ber 2002 til fredningsnævnet bemærker nævnet, at en sikring af opretholdel-sen mellem by og land ikke er et hensyn, der bør indgå i overvejelserne om etablering af en fredning, jf. de i naturbeskyttelseslovens § 1, stk. 2 angivne formål med naturbeskyttelsesloven. Fredningsnævnet opretholder derfor fredningsforslagets oprindelige fred-ningsformål.

Fredningens afgrænsning: Nævnet kan tiltræde, at fredningsområdet afgrænses som foreslået i fred-ningsforslaget med de ændringer, at de ejendomme, der er omfattet af lokalplan 48.1 (vedtaget den 15. august

1995), udgår af fredningen. Det angår følgende Matrikel nr. 14, Matrikel nr. 15, Matrikel nr. 16, Matrikel nr. 17, Matrikel nr. 18, Matrikel nr. 19, Matrikel nr. 20, Matrikel nr. 21, Matrikel nr. 22, Matrikel nr. 23, Matrikel nr. 24, Matrikel nr. 25, Matrikel nr. 26 og Matrikel nr. 27 By 1,

at de bebyggede ejendomme Matrikel nr. 28, Matrikel nr. 29, den bebyggede del af Matrikel nr. 30 og den bebyggede del af Matrikel nr. 31 samt den bebyggede del af Matrikel nr. 32 (Ejendom 1, bilag A) og Matrikel nr. 33 (Ejendom 5, bilag B) samt den bebyggede del af Matrikel nr. 34 og Matrikel nr. 35 udgår af fredningen,

at Matrikel nr. 6, Matrikel nr. 12 og Matrikel nr. 36 (Ejendom 2) og Matrikel nr. 4 (Ejendom 4) der har været inddraget i fredningssagen efter dens rejsning, udgår af fredningen i deres helhed i overensstemmelse med Kommune 2's forslag ved brev af 4. december 2003. Særligt vedr. Ejendom 5 bemærkes, at fredningsnævnet har lagt afgø-rende vægt på at bevare og sikre den landskabsmæssige sammenhæng mel-lem gårdens åbne landbrugsarealer på begge sider af Vej 3.

Særligt vedr. Ejendom 2 og Ejendom 4 er det nævnets vurdering, at der ikke vedr. disse ejendomme er afgørende fredningsmæssige hensyn, der kan be-grunde, at dele af ejendommene bevares i fredningssagen imod Kommune 2's og, ejernes ønsker.

Fredningen omfatter herefter et areal på ca. 97 ha. og følgende matr. nm.: By 1: del af Matrikel nr. 37, del af Matrikel nr. 38, del af Matrikel nr. 32, del af Matrikel nr. 31, Matrikel nr. 39, Matrikel nr. 2, Matrikel nr. 40, Matrikel nr. 34, Matrikel nr. 41, … Matrikel nr. 1….

Stier

15

Fredningsnævnet har i sin afgørelse fulgt Kommune 2's anmodning i brev af 31. maj 2005 om angivelse af stier på det til fredningen hørende kort. Nævnet har herved lagt til grund, at der ved fredningssagens start eksiste-rede en sti på Matrikel nr. 8 (Lbnr. 24) langs skellet til Matrikel nr. 7 (Lbnr. 21), og at færdselsretten ad denne fortsat består. Det samme gælder en sti på Matrikel nr. 39 (Lbnr. 2), Matrikel nr. 42, og Matrikel nr. 43 (begge Lbnr. 6) i forlængelse af Område 9 til Område 7.

Andre bestemmelser Fredningsnævnet har i overensstemmelse med Frederiksborg Amts indstil-ling i ovennævnte brev af 22. juni 2005 medtaget en mulighed i fredningsbe-stemmelserne for udvidelse af Vej 3 og Vej 5, såfremt der opstår trafikalt behov derfor. Iøvrigt har fredningsnævnet fastholdt udka-stet af december 2004.

Efter det foran anførte

bestemmes:

Med det nedenfor under § 1 anførte formål for øje fredes ejendommene i det foran fastlagte omfang ved pålæg af følgende

servitutbestemmelser:

§ 1. Fredningens formål Fredningen har til formål - at bevare de væsentlige landskabelige værdier, der er knyttet til området, - at sikre det frie udsyn over den åbne moræneflade og Område 4 og - at sikre offentlige stier. Området skal bevares i sin nuværende tilstand, og der må ikke ændres på arealernes anvendelse med mindre det er tilladt i de følgende bestemmelser.

§ 2. Bebyggelse Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder boder, skure, hytter og lig-nende. Eksisterende bebyggelse må ikke udvides væsentligt, men mindre udvidelser og ombygninger, hvorved bygningens ydre ændres, kan ske ef-ter nævnets forudgående godkendelse. Forbudet mod ny bebyggelse gælder ikke læskure i forbindelse med afgræsning. Stk. 2.

Fredningsnævnet kan godkende nybygninger (dog ikke drivhuse), der er nødvendige for den enkelte ejendoms drift som landbrug, når de pla-ceres i umiddelbar nærhed af eksisterende driftsbygninger. Stk. 3. Særligt vedr. Ejendom 1, Lbnr. 26, bemærkes, at ejerne har ansøgt fredningsnævnet om tilladelse til at opføre en bygning med ridehal og stald vest for den eksisterende bebyggelse til brug for den på ejendommen væ-

16

rende stutterivirksomhed. Sagen behandles særskilt af fredningsnævnet un-der j.nr. FS 4/06. Sagen verserer aktuelt for Jordbrugskommissionen for Frederiksborg Amt bl.a. til stillingtagen til bygningens nødvendighed af hensyn til stutteridriften. Fredningsnævnet er indstillet på at lægge Jordbrugskommissionens afgø-relse til grund ved behandlingen af dispensationssagen.

§ 3. Andre konstruktioner og anlæg Der må ikke etableres faste anlæg og konstruktioner. Eksempelvis må der ikke anlægges campingpladser, sportsanlæg, skydebaner, motorbaner, fly-vepladser eller oplags— og lossepladser. Der må ikke anbringes tårne, ma-ster, vindmøller, tankanlæg eller andet, der efter fredningsmyndighedernes vurdering virker skæmmende, og der må ikke føres luftledninger og nye veje over arealerne Der må ikke opstilles campingvogne eller telte.

Stk. 2. Sålænge Matrikel nr. 44 og Matrikel nr. 45 ejes af spejderorganisationer, skal fredningen ikke være til hinder for, at der på disse ejendomme udøves sæd-vanlig spejderaktivitet.

§ 4. Terrænændringcr Der må ikke foretages terrænændringer. Der må således ikke ske udnyttelse af forekomster i jorden eller foretages opfyldning, planering eller afgrav-ning af terrænet. Forbudet mod terrænændringer gælder ikke a) videnskabelige arkæologiske og geologiske undersøgelser, b) frilæggelse af vandløb eller andre foranstaltninger, der tjener til at styrke fredningens formål

§ 5. Dyrkede arealer Dyrkede arealer - herunder haver - må anvendes som hidtil. Der må ikke anlægges udsigtshæmmende flerårige afgrøder eller pyntegrønt/jule-træskulturer. Der må ikke oprettes drivhusgartnerier, planteskoler, frugt-plantager eller koloni— og nyttehaver, dyrefarme, fasanerier eller placeres hytter til frilandsgrise.

Stk. 2. Private haver kan omgives med hegn, opført i naturmaterialer. holdt i diskrete jordfarver og med en max. højde af 1.20 m.

§ 6. Beplantning Arealerne må kun tilplantes med træer eller buske i forbindelse med natur-pleje, hvis det tjener til at styrke naturindholdet, og kun eller fredningsnæv-nets godkendelse. Der må ikke plantes læhegn, som kan sløre landskabsbil-leder. Eksisterende beplantning må ikke fjernes uden fredningsnævnets godkendelse.

17

§ 7. Veje og stier Uanset fredningen kan der efter fredningsnævnets godkendelse etableres stier og parkerings— og rastepladser for områdets rekreative udnyttelse. De stier, der er vist på det til fredningsafgørelsen hørende kort, er etableret in-den fredningssagens rejsning. Stk. 2. Fredningen er ikke til hinder for, at fredningsnævnet kan meddele til-ladelse til nødvendige udvidelser af Vej 3 og Vej 5.

§ 8. Ret til færdsel og ophold Offentligheden har ret til at færdes til fods og til at opholde sig på de eksi-sterende veje, stier og udyrkede arealer. Offentlighedens mulighed for ad-gang til og ophold i det fredede må ikke forringes eller forhindres. Ved evt. kreaturhegning og afgrænsning i forbindelse med landskabspleje skal der etableres passager i hegnene. Stk. 2.

Et stiforløb som Vist på fredningskonet skal sikre offentlighedens passage over det fredede område fra Vej 3 til skoven. Stk. 3. Plejemyndigheden kan fastsatte ordensregler for offentlighedens ad-gang i området, Plejemyndigheden kan forbyde foranstaltninger og aktivite-ter, der kan vanskeliggøre offentlighedens udnyttelse af adgangsretten. Ple-jemyndigheden kan lade opsætte oplysnings- og informationsskilte.

§ 9. Naturpleje Plejemyndigheden udarbejder en plejeplan, der forhandles og tilsendes ejerne. Plejemyndigheden kan foretage naturpleje, herunder afgræsning, hø-stet, fjernelse og/eller etablering af' beplantninger. Pleje skal ske uden udgift for den enkelte ejer og med ejerens samtykke eller i mangel heraf med fred-ningsnævnets godkendelse.

Ved trærydning tilfalder det fældede ejeren, så-fremt denne fjerner dette inden en af amtet fastsat frist, og ellers amtet. Ejeren kan ikke stille krav om opskæring, sammenbæring eller kørsel til fast vej. Plejemyndigheden kan forbyde foranstaltninger og aktiviteter, der kan skade naturen.

Der må kun hegnes med sædvanlige kreaturhegn i forbin-delse med afgræsning, men hegningen må ikke begrænse den adgang for offentligheden, som er fastsat i § 8. Eventuelle træhegn skal holdes i mørke jordfarver.

§ 10. Naturgenopretning Naturgenopretningsprojekter, hvis formål er at genskabe tidligere søer og åløb, skal kunne gennemføres af plejemyndigheden efter fredningsnævnets godkendelse.

§ 11. Bonusvirkning I medfør af naturbeskyttelseslovens § 38, stk. 5 bestemmes, at lovens § 17 (skovbyggelinien) samt planlovens § 35, stk. 1 (landzone) kun gælder i fred-

18

ningsområdet i det omfang, forholdet ikke reguleres af fredningsbestem-melserne.

§ 12. Dispensationer Dispensation fra §§ 2—11 kan meddeles i medfør af naturbeskyttelseslovens almindelige regler (§ 50, stk. 1) når det ansøgte ikke vil stride mod frednin-gens formål.

§ 13. Erstatning Fredningsnævnet har samtidig med denne afgørelse truffet bestemmelse om erstatning m.v. i anledning af fredningen.

*****

Afgørelsen er vedlagt en lodsejerfortegnelse og et kort over det fredede areal.

Afgørelsen vil være at tinglyse forud for pantegæld på de omfattede ejen-domme.

Klagevejledning Denne afgørelse kan i medfør af naturbeskyttelseslovens § 43 indbringes for Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. af ejere og brugere, hvortil afgørelsen er sendt, af enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, af statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af frednin-gen, samt af organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i fredningen. En evt. klage skal indgives skriftligt til Naturklagenævnet inden 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af denne afgørelse. …”

Fredningsnævnet for Frederiksborgs afgørelse af 26. september 2006 blev påkla-get til Naturklagenævnet af en række lodsejere, heriblandt Lbnr. 11, Sagsøger 1.

Den 25. juni 2009 traf Naturklagenævnet afgørelse om fredning af Område 1 i Kommune 1. Ejendommen på Adresse 1 (Matrikel nr. 1) var omfattet af fredningen. Det fremgår af afgørelsen, at hensigten med fredningen var at bevare det smukke landbrugsland med udsigterne over Område 4 med et ubebygget, åbent præg. Samtidig ønskedes udlagt rekreative stier. Af afgørel-sen fremgår bl.a. om bebyggelsen mv.:

”… Klagerne

19

… Lbnr. 14 Person 20 (Matrikel nr. 46, By 1) og Lbnr. 11 Sagsøger 1 (matr. Matrikel nr. 1, By 1) Ejerne af Adresse 1 og Adresse 5 gør gældende, at Matrikel nr. 36 og Matrikel nr. 12 (Ejendom 2) bør omfattes af fredningen, da disse – endnu ubebyggede grunde – sikrer udsynet over det åbne land. … Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling, herunder besigtigelse og offentligt møde den 16. juni 2008, har deltaget 8 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Person 21 (formand), Person 22, Person 23, Person 24, Person 25, Person 26, Person 27 og Person 28.

Naturklagenævnet har ved anden afgørelse af dags dato truffet afgørelse om erstatningen for fredningen, hvortil der henvises.

Naturklagenævnet udtaler enstemmigt:

Det tiltrædes, at der gennemføres fredning efter naturbeskyttelseslovens ka-pitel 6 til sikring af de landskabelige, kulturhistoriske og rekreative værdier i området og dermed sikring af det smukke landbrugsland i Område 1 med udsigterne over Område 4 med et ubebygget, åbent præg.

Fredningsnævnets afgrænsning tiltrædes og udvides således, at fredningen tillige omfatter udsigtskilen ved ejendommene Ejendom 4 og Ejendom 2. Fredningsgrænsen på ejendommen Ejendom 4 trækkes vest for det på ejen-dommen værende ridebaneanlæg. Der foretages en mindre ændring af af-grænsningen omkring ejendommen Adresse 6 (Lbnr. 5). Frednin-gen omfatter herefter de på kortbilag l viste arealer.

Det er nævnets vurdering, at udsigtskilen ved ejendommene Ejendom 4 og Ejendom 2 skal indgå i fredningen, da dette område har en naturlig sam-menhæng med det øvrige fredningsområde, og at der ved at inddrage area-let i fredningen kan sikres en væsentlig udsigtskile fra det bebyggede om-råde ved Vej 6 til det store ubebyggede morænelandskab.

Nævnet finder endvidere, at arealerne øst for Vej 4/Vej 3 i den nordligste del af fredningen samt ”Område 10” i den sydlige del af fred-ningen er centrale som værdifulde landskabselementer og grønne kiler og derfor af væsentlig betydning for fredningens formål. Arealerne udtages derfor ikke af fredningen. Derimod ses der ikke at være noget til hinder for, at havearealet omkring bygningerne på ejendommen Adresse 6 (Lbnr. 5) udvides og dermed udtages af fredningen. …

20

Idet fredningsnævnets afgørelse af 26. september 2006 ophæves, fastsætter Naturklagenævnet på den baggrund følgende fredningsbestemmelser for området, der er afgrænset som vist på det fredningskort, der hører til Na-turklagenævnets afgørelse, og som helt eller delvist omfatter de på vedhæf-tede matrikelfortegnelse anførte ejendomme.

§ 1. Fredningens formål Fredningen har til formål at bevare de væsentlige landskabelige værdier,

der er knyttet til området, at sikre det frie udsyn over den åbne moræne-flade og Område 4 samt at sikre offentlige stier.

Fredningen har endvidere til formål at bevare området i sin nuværende til-stand. Der må derfor ikke ændres på arealernes anvendelse med mindre, det er tilladt i følgende bestemmelser.

§ 2. Bebyggelse Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder boder, skure, hytter og lig-nende. Eksisterende bebyggelse må ikke udvides væsentligt, men mindre udvidelser og ombygninger, hvorved bygningens ydre ændres, kan ske ef-ter nævnets forudgående godkendelse. Forbudet mod ny bebyggelse gælder ikke læskure i forbindelse med afgræsning.

Stk. 2. Bygninger, der er nødvendige for den enkelte jordbrugsejendoms drift kan, når de placeres i umiddelbar nærhed af de eksisterende driftsbyg-ninger, opføres efter fredningsnævnets forudgående godkendelse af ud-formning og placering. Der må dog ikke etableres drivhuse. … 12. Dispensationer Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra bestemmelserne i §§ 2-11, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål, jf. naturbeskyttel-seslovens § 50, stk. 1

Naturklagenævents afgørelse om fredning er endelig og kan ikke indbrin-ges for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens § 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måne-der, jf. lovens § 88, stk. 1. …

Fortegnelse

over de matrikelnumre, der helt eller delvist er omfattet af Naturklage-nævnets afgørelse af 25. juni 2009 i sagen om fredning af Område 1

By 1: Matrikel nr. 37, Matrikel nr. 38, Matrikel nr. 32, Matrikel nr. 31, Matrikel nr. 39, Matrikel nr. 2, Matrikel nr. 34, Matrikel nr. 41, Matrikel nr. 35, Matrikel nr. 4, Matrikel nr. 47, Matrikel nr. 48, Matrikel nr. 8, Matrikel nr. 42, Matrikel nr. 49, Matrikel nr. 30, Matrikel nr. 44, Matrikel nr. 45, Matrikel nr. 43, Matrikel nr. 50, Matrikel nr. 33, Matrikel nr. 46, Matrikel nr. 51, Matrikel nr. 52, Matrikel nr. 1, Matrikel nr. 53, Matrikel nr. 54, Matrikel nr. 36 og Matrikel nr. 12.

21

…”

Der er under sagen fremlagt en af Kommune 1 udarbejdet ”Plejeplan for Område 1-fredningen 2012-2017” . Af plejeplanens afsnit 3 fremgår følgende:

”… 3. PLEJEPLAN 3.1 Områdeinddeling Det fredede område er inddelt i tre delområder på baggrund af den land-skabelige sammenhæng: 1. Delområde 1 er de store flader ved Vej 3, der fremstår som tradi-tionelt landbrugsland med dyrkede marker og indhegninger til græssende dyr. 2. Delområde 2 er området langs med Vej 5 og Vej 7, der fremstår som et lidt lukket landskab med levende hegn og haveanlæg, men med udsyn til Område 3. 3. Delområde 3 er området ved Vej 6, der fremstår som landbrugsom-råde med husdyrindhegning og frit udsyn til Område 3.

[Kort over område 1,2 og 3] Kort 1: Fredningens delområder … 3.3. Delområde 2 [Kort over delområde 2] Området omfatter arealerne langs med Vej 5 og Vej 7, og består fortrinsvist af indhegnede heste- og kreaturfolde, private haver og le-vende hegn. Landskabet udgør overgangen imellem morænefladen og Område 4 og er forholdsvist kuperet. Ved Vej 7 omfatter fredningen en del af Område 3, der dog primært er beliggende i et privat havean-læg. Der er to mindre vandhuller i området.

[Foto af Vej 5 med teksten: ”Vej 5 med de levende hegn snor sig gennem landskabet]

3.3.1 Landskabet Nuværende forhold: udsynet fra Vej 5 ud over Område 3 og til skoven

i Område 6 på den anden side er visse steder sløret af beplantning, som det også fremgår af landskabsanalysen. Den mest udsigtshæmmende be-plantning er rækken af hvidgraner i skellet mellem matr. nr. Matrikel nr. 54 og Matrikel nr. 36, syd for Vej 5. Trærækken skærer landskabet over og dækker for kigget ud over Område 3.

[Fotos af en granrække med teksten: ”Granrækken skærer landskabet over og slører landskabsformen” ]

22

På Matrikel nr. 51, der hører til Område 11, findes en gammel granbeplant-ning, som også er hæmmende for udsigten ud over Område 3, når man går på Vej 5. Beplantningen er i forfald med en del udgåede træer.

Plejeforslag: Rækken af graner i markskellet syd for Vej 5 fældes.

Kvasbunker kan efterlades i markskellet, og man kan overveje at plante nogle få grupper af hjemmehørende buske, der ikke bliver for høje, for at bevare skellets funktion som ledelinje. Granbeplantningen på Matrikel nr. 51 fældes. Der vokser lidt birk og ask ind imellem, som også skal fjernes, da de er så ranglede, at de ikke kan stå alene og desuden medvirker til at hæmme udsigten.

Arealet kan efterfølgende inddrages i græsningsfolden. … 4.2 Landskabsanalyse Landskabsanalyse – potentielle udsigtslinjer En del af de udsigtslinjer, som eksisterede, da fredningen blev rejst i 1992, er med tiden vokset til i træer og buske. For at genskabe udsigterne, så fred-ningens formål opretholdes, må der i plejeplanen redegøres for, hvor og hvordan dette skal lade sig gøre.

For at finde de bedst egnede områder i fredningen af Område 1 til at gen-skabe udsigtslinjer, laves en landskabsanalyse, der kan synliggøre, hvor der er potentialle for udsigtslinjer. Spørgsmålet, landskabsanalysen kan svare på, er: ”Hvor i landskabet er der mulighed for at skabe udsigtslinjer?”

De ting, der skal tages højde for i analysen, er de elementer, som forhindrer øjet i at se ud over landskabet. Analysen udarbejdes på baggrund af potenti-elle udsigtslinjer (kort 1), hvor der fokuseres på elementer som skærmer for udsigten (kort 2). Det er primært faste elementer som bygninger og træer. Elementerne deles op i tre typer begrænsninger: definitive, relative og in-gen. Definitive begrænsninger er bygninger og træer uden for fredningen samt bygninger inden for fredningen. Relative begrænsninger er træer over 10 meter i højden. Ingen begrænsninger er buske under 10 meter i højden. [Fotos af 2 kort] …”

Om sag nr. 47478/2021 Sagsøger 1 og Sagsøger 2 foretog ombygning af ejendommen, som bl.a. indebar opsætning af kviste i tagfladen. Det skete uden forudgående ansøgning til Fredningsnævnet.

23

Der er under sagen dokumenteret luftfotos af ejendom, hvoraf ses, hvorledes ejendommen så ud fra luften før og efter ombygningen (optaget henholdsvis 2016 og 2021).

Landinspektør Person 29 ansøgte efterfølgende på vegne Sagsøger 2 og Sagsøger 1 om lovliggørende dispensation. Fredningsnævnet for Kø-benhavn traf i den anledning afgørelse den 24. april 2018; Fredningsnævnet meddelte afslag på ansøgningen. Af afgørelsen fremgår bl.a:

”… Fredningsnævnets afgørelse I medfør af § 50, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven meddeler nævnet herved af-slag på den ansøgte lovliggørende dispensation til ombygning af den fire-længede gårdbebyggelse. Fredningsnævnet bemærker, at fredningen af Område 1 bl.a. har til formål at bevare de væsentlige landskabelige vær-dier, der er knyttet til området. Nævnet finder ikke, at den ombygning, der har fundet sted ud mod det åbne land, er forenelig hermed.

Fredningsnævnet har navnlig lagt vægt på, at bebyggelsens samlede udtryk er væsentligt forandret og et helt andet end før ombygningen. Fortællingen om den firelængede gårdbebyggelse er væk. Der er ingen driftsbygninger, og alle portåbninger er sløjet. I dag fremtræder bygningerne som ren bolig-masse. Den firelængede gård er forvandlet til boliger placeret i en firkant, og er derved blevet et fremmed element i landskabsbilledet. Navnlig tagfla-derne med de meget store kviste og de meget store glasflader ud mod det åbne land er problematiske.

Fredningsnævnet har ikke bemærkninger til og kan i medfør af § 50, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven tillade den ombygning, der er sket ind mod gården, idet denne ombygning ikke er synlig set fra det åbne land.

Det er fredningsnævnets vurdering, at ombygningen ind mod gården ikke indebærer, at der i noget internationalt naturbeskyttelsesområde sker en forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter som området er udpeget for. Det er endvidere fredningsnævnets vurdering, at ombygningen ind mod gården ikke kan beskadige eller øde-lægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til naturbeskyttelsesloven, eller ødelægge de plantearter, der er nævnt i bilag 5 til loven.

Tilladelsen til ombygningen ind mod gården fritager ikke ansøger for at søge tilladelse efter anden lovgivning, hvis dette er påkrævet.

Der henvises i øvrigt til klagevejledningen, der er trykt nedenfor.

24

…”

Ved Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. juni 2021 blev Fred-ningsnævnets afgørelse af 24. april 2018 om afslag på lovliggørende dispensa-tion stadfæstet. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”… 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger Ifølge naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, kan fredningsnævnet meddele dispensation fra en fastsat eller foreslået fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1, samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan efter stk. 5, kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger.

Ejendommen er omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 25. juni 2009 om fredning af Område 1 i Kommune 1.

Af fredningens § 1 fremgår, at formålet med fredningen er:

”… at bevare de væsentlige landskabelige værdier, der er knyttet til området, at sikre det frie udsyn over den åbne moræneflade og Område 4 samt at sikre offentlige stier.

Fredningen har endvidere til formål at bevare området i sin nuværende til-stand. Der må derfor ikke ændres på arealernes anvendelse medmindre, det er tilladt i følgende bestemmelser.”

I forhold til bebyggelse er det i § 2 fastsat, at:

” Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder boder, skure, hytter og lig-nende. Eksisterende bebyggelse må ikke udvides væsentligt, men mindre ud-videlser og ombygninger, hvorved bygningens ydre ændres, kan ske efter nævnets forudgående godkendelse. […]”

I den konkrete sag er der tale om lovliggørelse af et allerede etableret forhold inden for fredningen. Forholdet skal som udgangspunkt vurderes på samme måde, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning, og det endnu ikke var etableret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det ansøgte ikke med sikkerhed vil stride mod fredningens formål. Nævnet skal derfor tage stilling til, om der kan meddeles lovliggørende dispensation til det ansøgte i medfør af

25

naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilside-sætte fredningsnævnets afslag på lovliggørende dispensation til ombygnin-gen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at hensigten med frednin-gen er at bevare områdets tilstand som på fredningstidspunktet, herunder navnlig at sikre de landskabelige værdier i området. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at fredningsnævnet efter besigtigelse af ejendommen har vurderet, at bebyggelsens samlede udtryk er væsentligt forandret efter ombygningen, samt at bygningerne i dag fremtræder som ren boligmasse, hvorfor bygningerne er blevet et fremmedelement i landskabet.

Med hensyn til klagers henvisninger til tidligere afgørelser bemærker Miljø- og Fødevareklagenævnet, at de omtalte afgørelser efter nævnets opfattelse ikke er sammenlignelige med nærværende sag. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der i de nævnte sager er tale om forhold beliggende uden for fredningen af Område 1.

I forhold til den af klager påberåbte sag vedrørende dispensation til opfø-relse af traktorhus på ejendommen beliggende Adresse 5 til opbeva-ring af redskaber og maskiner, vurderede fredningsnævnet i sagen, at bygningen var nødvendig for ejendommens drift som fritidslandbrug. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder derfor, at denne afgørelse heller ikke er sammenlignelig med nærværende sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det øvrige nævnt i klagen ikke kan føre til et andet resultat.

Hvad angår klagepunktet om, at fred-ningsnævnet ikke har fremsendt kopi af sin udtalelse med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter til klager senest 3 uger efter klagefristens udløb, har Miljø- og Fødevareklagenævnet lagt til grund, at klager inden for fristen modtog oplysning fra fredningsnævnet om, at fredningsnævnet hen-holdt sig til afgørelsen.

Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse, at fredningsnævnet herved har opfyldt kravene til udtalelsen efter naturbe-skyttelseslovens § 87, stk. 2, sidste pkt., og at udtalelsen er fremsendt til kla-ger i overensstemmelse med lovens § 87, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklage-nævnet finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at antage, at fredningsnævnet ikke fastholder sin afgørelse, og der er heller ikke grund-lag for at ophæve afgørelsen og hjemvise den til fornyet behandling ved fredningsnævnet.

3.2 Gebyr Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf.

26

gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 2.

3.3 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fredningsnævnet for Køben-havns afgørelse af 24. april 2018 om afslag på lovliggørende dispensation til ombygning inden for fredning af Område 1 på Matrikel nr. 1 By 1 m.fl., beliggende Adresse 1, By 1 i Kommune 1. …”

Om sag nr. BS-26316/2022 - omhandlende carport mv.

I 2018 opførte Sagsøger 1 og Sagsøger 2 en carport/et skur med overdækning på ejendommen. Det er uomtvistet, at Sagsøger 1 og Sagsøger 2 ikke ansøgte om tilladelse hertil forud for byggeriets opstart.

Den 28. august 2019 rettede Sagsøger 1 og Sagsøger 2 henven-delse til Fredningsnævnet for København i anledning af den opførte car-port/skur. Af henvendelsen fremgik:

”… Vedrørende Matrikel nr. 1 By 1, beliggende Adresse 1, By 1

Ovennævnte ejendom er omfattet af Område 1 fredningen af 25. juni 2009 hvor der i § 2 er fastlagt

” Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder boder, skure, hytter og lignende. Eksiste-rende bebyggelse må ikke udvides væsentligt, men mindre udvidelser og ombygninger, hvorved bygningens ydre ændres, kan ske efter nævnets forudgående godkendelse. Forbudet mod ny bebyggelse gælder ikke læskure i forbindelse med afgræsning.”

Der er på ejendommen i 2018 opført en carport på 6X8 meter beliggende i ejendommens have øst for de nuværende bygninger i en afstand af ca. 10 meter fra bygningerne. Carporten er opført oven på en belægning af SF sten med 4 hjørne stolper og et tag af røde metalplader. Carporten er beliggende på den gamle adgangsvej til ejendommens stald og derfor kun synlig fra adgangsvejen.

Det fremgår af Planlovens § 36 stk. 1 punkt 8 at "tilladelse efter § 35 stk. 1 kræves ikke til opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 kvm ...." og ligeledes af Bygningsreglement 2018 5 43 stk. 4 at "garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyg-gelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lig-nende, er ikke omfattet af stk. 1 og kan derfor tages i brug uden tilladelse".

27

Carporte er således nævnt i adskillige bebyggelsesregulerende love sammen med de bebyggelser der også er nævnt i 5 2 i fredningsbestemmelserne. Det er vor opfattelse at når carporte ikke er nævnt i fredningsbestemmelserne er der således tale om en bevidst handling hvor opførelse af carport ikke er omfattet af fredningsbestemmelserne.

Vi skal derfor bede om fredningsnævnets bekræftelse af dette.

Hvis fredningsnævnet er uenig i vores fortolkning af fredningsbestemmel-serne skal vi anmode om en begrundelse for dette da fredningsbestemmel-sernes 5 2 omfatter boder, skure, hytter og lignende der alle har et fast fun-dament og lukkede sider, hvilket en carport ikke har.

Hvis fredningsnævnet er uenig i vores fortolkning af fredningsbestemmel-serne har Kommune 1 som tilsynsmyndighed givet os påbud om at søge fredningsnævnets godkendelse af den opførte carport.

Vi skal derfor anmode fredningsnævnet om godkendelse af den opførte car-port.

I den forbindelse skal vi henvise til afgørelser ved klagenævnene NMK-522-00306 og NMK-522-00092.

I sagen NMK-522-OO306 hvor der i fredningsbestemmelserne er indeholdt bestemmelser for nyopførelse giver nævnet tilladelse til opførelse af en car-port med begrundelsen at dette ikke påvirker landskabet.

I sagen NMK-522-00092 er der i fredningsbestemmelserne nævnt at der ikke må bebygges yderligere uden fredningsnævnets godkendelse. Nævnet giver ved sin afgørelse lovliggørende dispensation med begrundelsen at carpor-ten er opført i tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse og er af for-holdsvis beskeden størrelse. …”

Kommune 1 fremkom med udtalelse af 25. september 2019 til Fred-ningsnævnet:

”…

Baggrund

Ejendommen Adresse 1 er en landbrugsejendom på ca. 9,3 ha, der ligger i landzone. Se kortbilag 1.

28

På ejendommen er der en firelænget gårdbebyggelse, der rummer to boli-ger: - Stuehuset med et boligareal på 344 m2 udgør den sydlige og østlige længe (bygning 1 i BBR). - Bolig nr. 2 med et boligareal på 425 m2, hvoraf 80 m2 anvendes til ferielej-lighed, udgør den nordlige og vestlige længe (bygning 2 i BBR).

På ejendommen er der desuden følgende fritliggende bygninger: - Et maskinhus på 15 m2 (bygning 5 i BBR) - Et udhus på 28 m2 (bygning 6 i BBR) - En løsdriftsstald på 56 m2 med to overdækninger på i alt 27 m2 (bygning 7 i BBR).

Tidligere/verserende sag om ejendommen Fredningsnævnet meddelte den 24. april 2018 afslag på ansøgning om lov-liggørende dispensation fra fredningen til at bibeholde de udvendige om-bygninger med bl.a. kviste, altaner og store glasflader, ud mod det åbne land. De udvendige ombygninger er foretaget i forbindelse med udvidelse af boligarealerne, hvor de to tidligere driftsbygninger i den nordlige og syd-lige længe er inddraget i boligarealerne. Ejerne påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som endnu ikke har truffet afgørelse i sa-gen. Der henvises til fredningsnævnets sags nr.: FN-KBH-2-2018.

Den aktuelle sag om carport/skur Kommunen modtog tilbage i december 2018 en henvendelse om, at der var opført ny bebyggelse på ejendommen. På den baggrund indledte kommu-nen en lovliggørelsessag. Se evt. bilag 2, der indeholder en oversigt over de sagsskridt, kommunen indtil videre har foretaget i lovliggørelsessagen.

I januar 2019 besigtigede kommunen ejendommen fra vejen. Besigtigelses-notatet er vedlagt som bilag 3. Lovliggørelsessagen medførte, at kommunen meddelte ejerne påbud om at fjerne bl.a. carporten med skur. Påbuddet er vedlagt som bilag 4.

Carporten med skur er ifølge oplysninger fra ejerne 48 m2 (6 x 8 m) og er opført øst for den firelængede gårdbebyggelse i en afstand af ca. 10 m fra ejendommens stuehus. Kommunen har målet afstanden til ca. 5 m.

Ved besigtigelsen i januar 2019 foretog kommunen ikke en opmåling af car-porten med skur. Kommunen har således lagt ejernes oplysninger om stør-relsen af carporten med skur til grund i påbuddet.

[foto af tagflade på carport]

29

I forbindelse med denne udtalelse til fredningsnævnet har kommunen på ortofoto fra 2019 (hvor bygningen ses første gang) opmålt bygningens tag-flade/størrelse. Bygningens samlede størrelse er opmålt til ca. 68 m2, hvilket er større end de oplyste 48 m2. Se figur 1 på forgående side.

Bygningen består ud over carport og skur eventuelt også af en overdækning mod nord. Se figur 2 nedenfor.

[foto]

På den baggrund har kommunen bedt ejerne om at fremsende en planteg-ning med mål til fredningsnævnet, der viser den samlede bygning med car-port, skur og eventuel overdækning samt udhæng, således at plantegningen kan indgå i fredningsnævnets og kommunens vurdering af sagen.

Kommunens bemærkninger til det ansøgte Område 1 fredningen Ejendommen ligger i landzone og er omfattet af Naturklagenævnets afgø-relse af 25. juni 2009 om fredning af Område 1.

Fredningen har til formål at bevare de væsentlige landskabelige værdier, der er knyttet til området, at sikre det frie udsyn over den åbne moræne-flade og Område 4, og at sikre offentlige stier. Fredningen har også til for-mål at bevare området i sin nuværende tilstand. Der må derfor ikke ændres på arealernes anvendelse med mindre, det er tilladt i fredningens bestem-melser.

Af fredningens § 2 om Bebyggelse fremgår følgende:

Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder boder, skure, hytter og lignende. Eksisterende bebyggelse må ikke udvides væsentligt, men mindre udvidelser og ombygninger, hvorved bygningens ydre ændres, kan ske efter nævnets forud-gående godkendelse. Forbudet mod ny bebyggelse gælder ikke læskure i forbin-delse med afgræsning.

I brevet til fredningsnævnet har ejerne anført, at de ikke finder, at carporten er omfattet af forbuddet i fredningens § 2. Ejerne har i den forbindelse hen-vist til, at carporte er nævnt i adskillige bebyggelsesregulerende love sam-men med de bebyggelser, der også nævnes i § 2 i fredningsbestemmelserne. Ejerne finder, at når carporten ikke er nævnt i fredningsbestemmelserne, er der således tale om en bevist handling.

De bygningsregulerende bestemmelser, som ejerne har henvist til er plan-lovens § 36, stk. 1, nr. 8, og bygningsreglementets (BR 18) § 43, stk. 4.

30

Kommunen finder, at fredningens § 2 er formuleret således, at den udtryk-ker et generelt forbud mod at opføre enhver form for ny bebyggelse. Kom-munen henviser til den første del af første sætning i fredningens § 2:

Der må ikke opføres ny bebyggelse, […]

Kommunen finder, at fredningens § 2 skal tolkes snævert, og dermed omfat-ter et forbud mod at opføre alle former for ny bebyggelse. Kommunen fin-der, at både carport, skur og den eventuelle overdækning må anses for at være omfattet af bebyggelses-begrebet i fredningen. Kommunen henviser i den forbindelse til byggelovens § 2, stk. 2:

Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner m.v. er begrun-det i de hensyn, som loven tilsigter at varetage.

Det forhold, at der i anden del af første sætning i fredningens § 2 henvises specifikt til ” boder, skure og hytter” betyder efter kommunens opfattelse ikke, at fredningens § 2 kun omfatter et forbud mod disse tre bebyggelsestyper.

Det er således kommunens vurdering som tilsynsmyndighed, at den an-søgte bygning med carport og skur samt eventuel overdækning er omfattet af forbuddet i fredningens § 2 mod at opføre ny bebyggelse. Opførelse af carporten med skur og eventuel overdækning kræver således fred-ningsnævnets lovliggørende dispensation i medfør af naturbeskyttelseslo-vens § 50, stk. 1.

Planlovens landzonebestemmelser Den ansøgte bygning til carport og skur samt eventuel overdækning kræver ikke landzonetilladelse, hvis den er under 50 m2, idet den i så fald er omfat-tet af undtagelsesbestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 8. Er den sam-lede bygning større end 50 m2, kræver den landzonetilladelse efter plan-lovens § 35, stk. 1.

Bygningsreglementet Den ansøgte bygning til carport og skur samt eventuel overdækning kræver kommunens lovliggørende byggetilladelse.

Kommune 1's indstilling til det ansøgte Følgende taler ifølge kommunen for at meddele dispensation fra frednin-gen: - At carporten med skur og eventuel overdækning er opført i tilknytning til stuehuset, - at der normalt kan gives tilladelse til at opføre en carport eller garage i

31

fredede områder, når bygningen opføres i tilknytning til en bolig, - at carporten med skur og eventuel overdækning alene er synlig fra Vej 5 og ikke vurderes at påvirke det omgivende landskab negativt, og - at der ikke tidligere er givet tilladelse til andre carporte/garager på ejen-dommen, og at der ikke findes sådanne bygninger på ejendommen.

Følgende taler ifølge kommunen for at meddele afslag på ansøgning om dispensation fra fredningen: - At de to overflødiggjorte driftsbygninger i den firelængede gårdbebyg-gelse er inddraget til andre formål (boligformål), således at de funktioner, som den ansøgte carport med skur skal opfylde, ikke længere kan rummes i den eksisterende bygningsmasse, og i stedet medfører ønske om at opføre yderligere fritliggende bebyggelse i det fredede område. Efter en samlet vurdering anbefaler kommunen, at der meddeles lovliggø-rende dispensation fra fredningen til at bibeholde den opførte carport med skur og eventuel overdækning.

Såfremt fredningsnævnet beslutter at meddele dispensation fra fredningen til at bibeholde carporten med skur og eventuel overdækning, så anbefaler kommunen dog, at fredningsnævnet enten stiller vilkår om, at der ikke må opføres yderligere carporte/garager eller lignende på ejendommen, eller til-kendegiver i afgørelsen, at der ikke kan forventes tilladelse til at opføre yderligere carporte/garager eller lignende på ejendommen. …”

Fredningsnævnet for København traf afgørelse den 2. december 2019, hvorefter der blev meddelt afslag på den ansøgte lovliggørende dispensation til opførelse af carport/skur/overdækning. Af afgørelsen fremgår:

”… Område 1 – Ansøgning om retlig lovliggørelse af opført carport Over for fredningsnævnet er der søgt om lovliggørende dispensation til en allerede foretaget opførelse af carport/skur/overdækning på i alt 68 m2 på ejendommen Matrikel nr. 1 By 1 m.fl., beliggende Adresse 1, By 1. Projektet er nærmere beskrevet i det materiale, der er sendt til fredningsnævnet. Den nærmere placering fremgår af følgende kortud-snit: …

Sagens oplysninger

Fredningsforhold Det fremgår af sagen, at ejendommen er omfattet af Naturklagenævnets af-gørelse af 25. juni 2009 om fredning af Område 1.

32

… Kommunens forudsætning om, at der ikke findes andre carporte/garager på ejendommen er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold på ejen-dommen.

Danmarks Naturfredningsforening har udtalt sig imod en dispensation.

Friluftsrådet har udtalt sig til støtte for en dispensation.

I afgørelsen har deltaget dommer Person 30 (formand), Person 31 (udpeget af miljøministeren) og Person 32 (udpeget af Kommune 1).

Afgørelsen er truffet i enighed.

Fredningsnævnets afgørelse I medfør af § 50, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven meddeler nævnet herved af-slag på den ansøgte lovliggørende dispensation til opførelse af car-port/skur/overdækning på i alt 68 m2.

Fredningsnævnet har navnlig lagt vægt på, den opførte bygning strider mod forbuddet i fredningsbestemmelsernes § 2, at der i forvejen findes en carport til to biler på ejendommen, og at bygningen understøtter det frem-medelement i landskabet, som fredningsnævnet har lagt vægt på i sit afslag i FN-KBH-2-2018. Såfremt Miljø- og Fødevareklagenævnet væsentligt æn-drer fredningsnævnets afgørelse i den sag, vil den foreliggende sag om car-port m.v. kunne søges genoptaget. …”

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse i sagen 9. november 2021; Klage-nævnet stadfæstede Fredningsnævnets afslag på lovliggørende dispensation i sagen om carport med skur og overdækning. Af afgørelsen fremgår:

”… 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse 3.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger Ifølge naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, kan fredningsnævnet meddele dispensation fra en fastsat eller foreslået fredningsbestemmelse, når det an-søgte ikke vil stride mod fredningens formål. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1, samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan efter stk. 5, kun foretages efter reglerne om gennemførelse af frednin-ger.

33

Ejendommen er omfattet af Naturklagenævnets afgørelse af 25. juni 2009 om fredning af Område 1 i Kommune 1.

Af fredningens § 1 fremgår, at formålet med fredningen er:

”at bevare de landskabelige værdier, der er knyttet til området, at sikre det frie udsyn over den åbne moræneflade og Område 4, samt at sikre offentlige stier.

Fredningen har endvidere til formål at bevare området i sin nuværende tilstand. Der må derfor ikke ændres på arealernes anvendelse medmin-dre, det er tilladt i følgende bestemmelser.”

I forhold til bebyggelse er det i § 2 fastsat, at:

”Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder boder, skure, hytter og lignende. Eksisterende bebyggelse må ikke udvides væsentligt, men mindre udvidelser og ombygninger, hvorved bygningens ydre ændres, kan ske efter nævnets forudgående godkendelse. […] Stk. 2. Bygninger, der er nødvendige for den enkelte jordbrugsejendoms drift kan, når de placeres i umiddelbar nærhed af de eksisterende drifts-bygninger, opføres efter fredningsnævnets forudgående godkendelse af udformning og placering. […] ”

I den konkrete sag er der tale om lovliggørelse af et allerede etableret for-hold inden for fredningen. Forholdet skal som udgangspunkt vurderes på samme måde, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning, og det endnu ikke var etableret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det ansøgte ikke med sikkerhed vil stride mod fredningens formål. Nævnet skal derfor tage stilling til, om der kan meddeles lovliggørende dispensation til det ansøgte i medfør af na-turbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilside-sætte fredningsnævnets afslag på lovliggørende dispensation til carport med skur og overdækning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at hensigten med frednin-gen bl.a. er at bevare de væsentlige landskabelige værdier og udsigten over Område 4 med et ubebygget og åbent præg, samt at bevare områdets til-stand som på fredningstidspunktet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der i fredningsbestemmelserne ikke er mulighed for at give dispensation til opførelse af helt nye bygninger,

34

medmindre der er tale om mindre udvidelser, ombygninger eller bygnin-ger, der er nødvendige for den enkelte jordbrugsejendoms drift, hvilket ikke er tilfældet i den konkrete sag.

Nævnet bemærker, at carporten vil være synlig udefra, særligt fra Vej 5, og dermed vil kunne virke som et forstyrrende element og fremstå skæmmende i det fredede landskab.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at en dispensa-tion vil kunne have en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager.

Med hensyn til klagers henvisning til tidligere afgørelser, finder nævnet, at afgørelserne ikke er sammenlignelige med nærværende sag, idet der i de nævnte sager er tale om forhold beliggende uden for fredning af Område 1 i Kommune 1. Med hensyn til tidligere afgørelser truffet af fred-ningsnævnet bemærkes, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse træf-fes på grundlag af en konkret vurdering af den konkrete sag, og at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke anser sig for bundet af tidligere afgørelser fra fredningsnævnet.

I forhold til det af klager anførte om naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 2, be-mærker Miljø- og Fødevareklagenævnet, at bestemmelsen ikke fastsætter en absolut og ufravigelig frist for fredningsnævnets videresendelse af klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på den baggrund, at der ikke er grundlag for at antage, at fredningsnævnet ikke fastholder sin afgørelse, og der er heller ikke grundlag for at ophæve afgørelsen og hjem-vise den til fornyet behandling ved fredningsnævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at det øvrige nævnt i klagen ikke kan føre til et andet resultat. …”

Besigtigelse

Retten har foretaget besigtigelse af ejendommen udefra. Der blev endvidere – fra vejen - foretaget besigtigelse af igangværende byggeri på naboejendommen. Herom henvises til oplysningerne i retsbogen af 28. november 2022.

Forklaringer

Sagsøger 1 har afgivet forklaring.

Sagsøger 1 har forklaret, at han købte ejendommen på Adresse 1

i 1985. Ejendommen blev i sin tid ikke annonceret til salg; salget kom i stand via

35

mund til mund. Han hørte om muligheden for at købe ejendommen fra en an-den beboer på Vej 5, hvor han og hans hustru havde en hest opstaldet.

Han er uddannet som registreret revisor, og har arbejdet som sådan siden 1973; han blev selvstændig i 1974. Selvom han er nået pensionsalderen, har han beva-ret sit selskab; han fungerer stadig som rådgiver i forhold til selskaber, som han har arbejdet for i mange år. Det er i dag en deltidsbeskæftigelse. Han har et kon-tor i bygning nr. 3 på ejendommen.

Da han købte ejendommen, var den østlige længe, bygning 3, nedrevet til grun-den. Der var kun fundamentet tilbage. Der var derfor kun 3 længer på overta-gelsestidspunktet. Han bor i dag i bygning 3.

En stor del af bygning 4, som er den nordlige længe, var i meget dårlig stand på overtagelsestidspunktet; der var stråtag på, og de tidligere ejere havde købt ejendommen med det formål at udstykke bygning 4, men zonelovgivningen blev ændret, så det ikke lod sig gøre. Den tidligere ejer havde derfor ikke interesseret sig for at istandsætte byg-ning 4.

På overtagelsestidspunktet var stråtaget på både bygning 2 og 4 så tyndslidt, at der løb vand igennem. De turde ikke gå ind i de to bygninger. På overtagelsestidspunktet var stuehuset, bygning 1, som var en selvstændig byg-ning, beboet af en gammel dame, som havde livsvarig bopælsret. Da de overtog ejendommen, var damen 84 år.

Han og hustruen overtog ejendommen med det formål at avle på deres island-ske heste. Kort tid efter købet blev de gjort opmærksom på, at de muligvis kunne genopføre bygning 3 som bolig. Hovedstadsrådet gav tilladelse på vilkår om, at bygning 1 og 3 skulle sambygges.

Efterfølgende begyndte de at genop-føre den øvrige del af ejendommen til hestehold; han og hustruen opsagde leje-ren i ”landarbejderbygningen” , da han ønskede at gøre brug af landarbejder-bygningen til kontor. De genopførte bygning 3 i løbet af få måneder i 1984. Den gamle dame fraflyttede bygning 1 i 1988; bygning 1 var i meget dårlig stand og det var nødvendigt at foretage nedrivning og genopbygning.

I forbindelse med genopbygningen gennemførte de samtidig sambygningen i form af en glasu-destue. De var færdige hermed i 1989. De havde tillige påbegyndt arbejdet med bygning 2 og 4; han deltog i byggeriet som medbygger, så det var en meget langvarig proces. Den før omtalte landarbejderbygning blev udvidet og han fik et større kontor.

Allerede ved hans overtagelse af ejendommen i 1985 havde Naturfredningsfor-eningen tilkendegivet, at man ønskede at frede ejendommen. På et tidspunkt – i 1984 - blev han en del af lokalkomitéen. Der blev afholdt et offentligt møde den 24. februar 1993 omhandlende fredning af Område 1 i Kommune 2. Som det fremgår af Fredningsnævnet for Frederiksborg Amts afgørelse af 26. sep-tember 2006, så deltog han i mødet den 24. februar 1993, og det er korrekt, at han under mødet fremkom med følgende tilkendegivelse: ”Lbnr. 11. Sagsøger 1

36

bemærkede, at fredningsforslaget ikke medfører nye bindinger i for-hold til eksisterende lovgivning, og at fredning af arealerne derfor må anses for overflødig” (ekstrakten, side 67). Adspurgt forklarede han uddybende herom, at der i forvejen var en beskyttelse af landskabet, men Danmarks Naturfred-ningsforening var meget interesseret i bygningerne. Han erklærede sig inhabil i spørgsmål, som angik bygningerne, da han var lodsejer. På det omhandlede møde tilkendegav fredningslederen, at fredningen kun omhandlede landskabet og ikke bygningerne.

I 2009 ansøgte han om opdeling af ejendommen, da han havde fået option på køb af anden ejendom i dalen; han og hustruen satte ejendommen på Adresse 1 til salg. En af køberne spurgte, om det var muligt at udstykke ejendommen til to boliger. Landinspektøren tilkendegav, at det nok var muligt. De lykkedes dem imidlertid ikke at sælge ejendommen, og de droppede pla-nerne om salg.

Højdeforskellen fra laveste sted i Område 3 til hans ejendom er ca. 30 meter. Der er stejle skrænter i Område 3; de er så stejle, at der ikke kan anlægges veje i den del af dalen.

I 2009 sagde landinspektøren til ham, at der skulle være orden i BBR; og i for-bindelse med glasudestuen blev bygningen ændret til en reel bygning med træterrasse. Der blev søgt om tilladelse i 2009 og 2010. Der var ingen, som sagde, at hans ombygning muligt var omfattet af fredningen. Landinspektøren har været hans hovedrådgiver igennem hele forløbet; landinspektøren har flere gange sagt, at det var hans vurdering, at ombygninger på ejendommen ikke krævede tilladelse fra fredningsmyndighederne. Han stolede på rådgiveren, som i dag stadig er landinspektør.

Om fredningsplanen fra 2012-2017 har han forklaret, at kommunen har gen-nemført nogle af ønskerne i plejeplanen, men der er ikke sket udtynding af bir-ketræerne. Flere udtrykker, at der er et ønske om bevarelse af birketræerne. Grantræerne på hans og brorens ejendom er fjernet.

I 2016 solgte han halvdelen af ejendommen til sin bror. Der var i den forbin-delse et ønske om ny varmekilde i form af jordvarme; der skulle etableres jord-varme i alle rum. I samme forbindelse skulle hele ejendommen renoveres. Der var rådgivere inde over, og det var rådgivernes vurdering, at der ikke skulle sø-ges om tilladelse til et jordvarmeanlæg. Rådgiverne var bekendt med frednings-sagen.

Han henvendte sig til kommunen for at få råd om, hvad der skulle til. De kontaktede landinspektøren med henblik på ændring af BBR. 3 måneder efter henvendelsen til kommunen, tilkendegav kommunen, at der skulle søges landzonetilladelse, til bl.a. bygning 4. Landinspektøren var ikke enig heri, og sagde, at de kunne påklage afgørelsen. De søgte og fik en landzonetilladelse. Ef-

37

terfølgende blev landinspektøren af kommunen gjort opmærksom på, at kom-munen var i tvivl om, hvorvidt der også skulle søges om dispensation for fred-ning. Landinspektøren vendte tilbage og sagde, at de skulle søge om dispensa-tion, men at det ikke skulle være noget problem.

Foreholdt uddrag af Kommune 1's brev af 9. februar 2018 til Fred-ningsnævnet for København (ekstrakten s. 156), hvoraf fremgår bl.a.: ”Samlet fremstår den 4 længede gårdbebyggelse på ejendommen ikke længere som en traditionel gårdbebebyggelse i det åbne land, men alene med præg som bolig-bebyggelse, der omkranser en firkantet plads.

Det er svært at genfinde den tra-ditionelle fortælling med hovedbygningen (stuehuset) og de tilhørende drifts-bygninger i den 4-længede gårdbebyggelse.

De mange kviste, tagvinduer og åbne altaner/terrasser betyder, at bygningerne fremstår med et tungt udtryk, der ikke er i overensstemmelse med den traditionelle byggeskik” har han for-klaret, at ejendommen aldrig set ud som en 4-længet gårdbebyggelse, da den 4-længede gård end ikke eksisterede, da han overtog ejendommen i 1985. Den ene længe var der ikke, og meget af den resterende ejendom fremstod som uanven-delig.

Han var part i den oprindelige fredningssag, som blev påklaget til Naturklage-nævnet, som traf afgørelse i 2009. Den gang accepterede Naturklagenævnet, at en række lodsejere blev fritaget for fredning. Han spurgte, om han skulle gøre noget aktivt i den anledning. Han fik oplyst, at det var unødvendigt, da fred-ningen kun angik naturen. I bagklogskabens klare lys kan han se, at han skulle have foretaget sig noget aktivt.

Parternes synspunkter Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har i påstandsdokument af 14. november 2022 anført følgende:

”… ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gør jeg i begge sager følgende hoved-anbringender gældende: a.Der foreligger ikke hjemmel til at nægte gennemførelse af den fore-

tagne ombygning med ændrede tagflade og opsatte kviste i den for ejendommen gældende fredning, eller til at nægte gennemførelse af opførelse af den opførte carport med skur og overdækning.

b.Der er ikke foretaget korrekt og lovpligtigt skøn af sagsøgte, og/eller foretaget lovpligtig høring af sagsøgerne.

38

c.Der er betydelige og væsentlige mangler ved det af sagsøgte udførte skøn.

d.Der er sket betydelige og væsentlige brud på retssikkerheds garan-tier ved sagsbehandlingen.

e.Der er ved sagsbehandlingen sket brud på lighedsgrundsætningen.

f.Der opstår et uforholdsmæssigt værdispild ved manglende dispen-sation for sagsøgerne.

Uddybende gør jeg til støtte herfor følgende gældende:

Det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse af 25. juni 2009 (bilag 2), at formålet med den gennemførte fredning er sikring af de ” landskabelige, kulturhistoriske og rekreative værdier i området og dermed sikring af det smukke landbrugsland i Område 1 med udsigterne over Område 4 med et ubebygget, åbent præg….” .

På baggrund heraf bestemte Naturklagenævnet blandt andet, at ” Fred-ningen har til formål at bevare de landskabelige værdier, der er knyttet til om-rådet, at sikre det frie udsyn over den åbne moræneflade og Område 4 samt at

sikre offentlige stier. Fredningen har endvidere til formål at bevare området i sin nuværende tilstand. Der må derfor ikke ændres på arealernes anvendelse med mindre, det er tilladt i følgende bestemmelser.”

De ”landskabelige værdier” er ikke nærmere defineret i fredningsbe-stemmelserne. Sagsøgte har ikke til trods for opfordring hertil nærmere uddybet beskrivelsen heraf.

Beskrivelsen af de udsigter, der blev fredet i bilag 2, er nærmere define-ret og klarlagt i plejeplanen for fredningen (bilag 5). Plejeplanen er ud-arbejdet af Kommune 1, der oprindeligt påbegyndte fredningsar-bejdet i 1992. Det følger af plejeplanen, at bygningerne på sagsøgernes ejendom er beskrevet som ”definitive begrænsninger” for de oprinde-ligt, fredede udsigter.

Ingen af de i plejeplanen anførte og angivne fre-dede udsigtslinjer, som er omfattet af fredningen, omfatter eller berører på nogen måde de dele af tagfladen på sagsøgernes ejendom, der ven-der ud mod det åbne land eller den opførte carport.

Den gennemførte fredning og omfanget heraf må defineres og forstås på baggrund af be-skrivelsen af formålet med fredningen, således som dette er beskrevet i Kommune 1's plejeplan. Også derfor fastholdes det, at den af sagsøgerne foretagne ombygning ikke kræver dispensation fra fred-

39

ningsbestemmelserne – de er ikke gældende for den foretagne ombyg-ning eller for opførelsen af carporten.

Dette understøttes yderligere af side 5 i plejeplanen (bilag 5), hvori der blandt andet er anført, at ” …Formålsbestemmelserne i fredningskendelsen lægger meget vægt på de landskabelige værdier, og plejeforslagene i plejeplanen er i høj grad målrettet det landskabelige hensyn. Forslagene til genskabelse af udsigtslinier, der forbedrer de landskabelige værdier, er fremkommet på bag-grund af en landskabsanalyse.”

Det følger heraf, at begrebet ”landskabelige værdier” også er defineret af plejeplanen.

Når hertil kommer, at den tidligere Kommune 2 – nuværende Kommune 1, der har udarbejdet plejeplanen – er den oprindelige ini-tiativtager til fredningen, jf. indledningen til plejeplanen - og derfor må betragtes som den primære kilde til forståelse af formålsbestemmel-serne og dermed meningen med fredningen, er bestemmelserne i pleje-planen af stor betydning for forståelsen og fortolkningen af samtlige bestemmelser i fredningen.

Det følger heraf, at fredningen har haft til hensigt at beskytte udsigten og de eksisterende forhold, men ikke udsigten til, fra eller henover sagsøgernes ejendom, hvorfor den gennemførte fredning ikke er en fredning af bygningernes udseende.

Dette følger også af den manglende kommentering og/eller reaktion fra Kommune 2, Fredningsnævnet eller Miljø- og Fødevareklagenæv-net på Sagsøger 1's bemærkning i Fredningsnævnets afgørelse af 26. september 2006 (bilag 2) om, at der ikke ved fredningen skete ” .. nye bindinger i forhold til eksisterende lovgivning…” og af at der heller ikke ved gennemførelsen af fredningen blev udbetalt nogen er-statning til sagsøgerne for begrænsning i bygningernes anvendelse eller udseende i forbindelse med gennemførelse af fredningen, jf. bilag 4.

Det følger af Fredningsnævnets afgørelse og af sagsøgtes afgørelse, at det er begge instansers opfattelse, at tagfladen på bygningerne er fredet, jf. henvisning til at bebyggelsens samlede udtryk er væsentligt forandret, og at ” …bygningerne i dag fremtræder som ren boligmasse” , jf. bilag 9. Det følger heraf, at Fredningsnævnet og sagsøgte lægger til grund, at der er sket en bygningsfredning og ikke kun en landskabsfredning.

40

Bygningerne og deres udseende – fremtræden - er ikke fredet, jf. fred-ningen og plejeplanen og det ovenfor anførte. Da den bygningsæn-dring, som sagsøger har gennemført, dermed ikke er omfattet af fred-ningen er der ikke hjemmel til at forbyde ændringen med henvisning til den gennemførte fredning eller lægge vægt på bygningernes fremtræ-den på nogen måde og det forbud mod ændringen af tagfladen, som sagsøgtes afgørelse de facto er udtryk for, er dermed ugyldigt.

Hvis der ved fredningen også var gennemført begrænsning på mulig-hederne for anvendelse af bygningerne, skulle der have været udbetalt erstatning herfor, og Fredningsnævnet skulle have fastsat denne ved gennemførelse af fredningen, jf. naturbeskyttelseslovens § 39, stk. 1, 1. pkt. og modsætningsvist samme bestemmelse, 2. pkt. Dette er ikke sket og også derfor er der ikke hjemmel til det af sagsøgte fastholdte forbud mod ændring af tagfladen.

Ovenstående følger også af, at bygningerne allerede på tidspunktet for fredningen i 2009, jf. fotografierne fremlagt af ejendommen, som den så ud i 2009 (bilag 8), ikke på fredningstidspunktet fremstod som en ” …fortælling om den firelængede gårdbebyggelse….” . Det fredede kan un-der henvisning til ordlyden og formålet med fredningen udelukkende være den udsigt, der var på fredningstidspunktet og denne omfatter på ingen måde nogen form for ” fortælling” . Der er derfor ikke hjemmel til at lægge vægt herpå ved afgørelsen.

Fredningsnævnets afgørelse og sagsøgtes afgørelse, må – da formålet med fredningen var at sikre udsigtslinierne – også forståes således, at ændringen af tagfladen forhindrer de fredede udsigtslinier. Som anført i plejeplanen forhindres de udsigtslinier, der er fredet, på ingen måde af ændringen af tagfladen på bygningerne tilhørende sagsøgerne. Også derfor er der ikke hjemmel til at forbyde den foretagne ændring af tagfladen.

Ovenstående følger også af, at der ved nægtelse af dispensation i hen-hold til en fredning, hvor der ikke er udbetalt erstatning for bevarelse af bygningernes udseende, og hvor der pålægges en ejendomsejer vidtgående restriktioner i forhold til udnyttelsen af ejendommen, må kræves en ganske særlig sikker hjemmel for berettiget, at kunne fast-holde det ved afslaget meddelte de facto forbud herimod. Som anført er der ikke i den gennemførte fredning en til opfyldelse af dette krav til-fredsstillende sikker hjemmel til at nægte ændringen af tagfladen.

Ovenstående ændres ikke af beskrivelsen af området i Naturklagenæv-nets afgørelse af 25. juni 2009 (bilag 3).

41

Det fremgår af beskrivelsen, at der er et ” uhindret udsyn over selve Område 4 til den bagvedliggende skov, Område 6” fra den vestlige del af By 1. Dette er ikke korrekt. Sagsøgernes ejendom og morænefladen er beliggende ca. 40 meter over havets overflade. Selve Område 4 med Område 5 ligger 20 meter under morænefladen niveau med et ”brat fald” i forholdet 1:3 fra morænefladen mod Område 5. Hverken Område 4 eller Område 5 kan derfor ses fra den i beskrivelsen anførte vestlige del af By 1. Sagsøgernes ejendom eller den foretagne ombyg-ning forhindrer på ingen måde udsynet fra den vestlige del af By 1 til Område 6.

I henhold til beskrivelsen i bilag 3 er der endvidere en ” storslået” udsigt fra Vej 2 over Område 3. Vejen er beliggende sydøst for Område 3 og udsigten til Område 3 og morænefladen er dermed på ingen måde forhindret af sagsøgernes ejendom, der er belig-gende yderst på den nordøstlige del af fredningen. Som anført på bilag 21 er ingen del af den ”åbne moræne-flade” beliggende bag sagsøger-nes ejendom set fra Vej 2. Denne del af beskrivelsen i bilag 3 har derfor ingen betydning for vurderingen af lovligheden af den af sagsø-gerne foretagne ombygning i forhold til beskrivelsen i bilag 3.

Det fremgår endvidere af teksten, at der fra Svømmehal er et ” …fantastisk smukt udsyn over det åbne landbrugsland til Område 7, helt til Område 6 på den anden side af dalen” .

Det kan ved gen-nemgang af kort over sagsøgernes ejendom med diverse nabobebyggel-ser konstateres, at Svømmehal er omgivet af rækkehusbebyggel-sen Område 12, der er opført i perioden fra 1985-1990, rækkehusbebyggelsen Område 13, der er opført i perioden fra 1967-1969 og af Plejecenter, der er opført i 1968.

Svømmehal har dermed siden 1990 - d.v.s. lang tid før fredningen blev gennemført - været omgivet af bebyggelser, der effektivt forhindrer ethvert udsyn over det åbne landbrugsland.

Beskrivelsen af området i Naturklagenævnets afgørelse af 25. juni 2009 (bilag 3), som sagsøgernes ejendom er beliggende i, og særligt udsigtsmulighederne fra nord mod syd og fra øst med vest er dermed ikke udtryk for de faktiske forhold og har ikke på noget tidspunkt været udtryk for de faktiske forhold.

Samtlige myndigheder, herunder sagsøgte, og sagsøgtes advokat har lagt vægt på den i Naturklagenævnets afgørelse af 25. juni 2009 (bilag 3) anførte beskrivelse af udsigtsforholdene, som udtryk for formålet med

42

fredningen. Det kan på baggrund af ovennævnte gennemgang og bilag 21 konstateres, at den anførte beskrivelse og dermed formålet med fred-ningen ikke på noget tidspunkt har stemt overens med de faktiske forhold i området.

Når formålet med fredningen, som det er beskrevet i Naturklagenævnets afgørelse af 25. juni 2009 (bilag 3), ikke på noget tidspunkt har svaret til de aktuelle forhold i området og ikke kan opfyldes – der kan ikke skabes ”uhindret udsyn over selve Område 4 …” eller et ”smukt udsyn” fra Svømmehal – kan dette formål ikke gyldigt tillægges betydning.

Det kan derfor heller ikke tillægges den betydning, at den ombygning, som sagsøgerne har foretaget, ikke kan godkendes.

Fredningsbestemmelsernes formål, som de er formuleret i Naturklage-nævnets afgørelse af 25. juni 2009 (bilag 3), må og skal være udtryk for aktuelle forhold i området, der fredes, eller udtryk for forhold, der kan opnås, jf. den generelle pligt til for offentlige myndigheder og forvalt-ninger at afgøre sager korrekt, og fredningsbestemmelsers store og ind-gribende betydning for matrikelejerne i de områder, der fredes.

Da den i fredningsbestemmelsernes formål anførte tilstand aldrig har væ-ret tilstede i hele fredningsperioden, kan fredningen ikke forhindre de af sagsøgerne opførte udvendige kviste på deres ejendom og ændring af tagfladen i øvrigt.

Ovenstående vil blive dokumenteret ved besigtigelsen af ejendommen og udsigtsforholdene.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 50, stk.1, at der kan meddeles dispensation fra en fredning, når det ” …ansøgte ikke vil stride mod fred-ningens formål” . Sagsøgte fandt ved vurderingen af sagen, at dispensa-tionsansøgningerne ”ikke med sikkerhed vil stride mod fredningens formål” .

Der er i henhold til naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1 kun en betingelse for at meddele dispensation; at ” …det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål…” . Denne betingelse for at meddele dis-pensation efter naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, er herefter opfyldt, hvorfor der burde have været meddelt dispensation fra sagsøgte.

Der skal allerede derfor afsiges dom i overensstemmelse med sagsøgernes påstande herom.

Hvis retten måtte finde, at der – som påstået af sagsøgte – er 2 betingel-ser, der skal opfyldes før naturbeskyttelseslovens § 50, stk.1 finder an-vendelse gør jeg gældende, at sagsøgte ikke selvstændigt har vurderet om 1. led i naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 er opfyldt.

43

Fredningsnævnet afviste at meddele dispensation med henvisning til, at meddelelse af dispensation ville stride mod fredningens formål, jf. anden del af dispensationsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1. Nævnet har dermed udelukkende vurderet om ombygningen af tagfladen på ejendommen ud mod det åbne land stred mod frednin-gens formål. Fredningsnævnet har dermed ikke foretaget en vurdering af, om der kunne meddeles dispensation, jf. første del af dispensations-bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1.

Sagsøgte fandt – omvendt – at dispensationsansøgningen ”ikke med sikkerhed vil stride mod fredningens formål” . Sagsøgte fandt dermed, at anden del af bestemmelsen om dispensation i naturbeskyttelseslo-vens § 50, stk. 1 var opfyldt, hvorfor sagsøgte skulle tage stilling til, om der herefter var grundlag for at meddele dispensation i henhold til før-ste del af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, d.v.s. foretage det hermed lovpligtige skøn.

Fredningsnævnet og sagsøgte har dermed vurderet dispensationsan-søgningen forskelligt.

Som begrundelse for, at dispensationsansøgningen stred mod frednin-gens formål – 2. del af naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1 - henviste Fredningsnævnet til at bebyggelsens samlede udtryk var ændret, at fortællingen om den firelængede gårdbebyggelse var væk, li-gesom der ikke var nogen tilbageværende produktionsbygninger og at alle portåbninger var sløjfet. Efter Fredningsnævnets opfattelse var byg-ningen dermed blevet et fremmedelement i landskabet.

Sagsøgte henviste som begrundelse for ikke at meddele dispensation – 1. del af naturbeskyttelseslovens § 50 stk. 1 – efter at sagsøgte havde fundet, at det ansøgte ikke nødvendigvis stred mod fredningens formål i modsætning til Fredningsnævnet til Fredningsnævnets ovennævnte vurdering, der – som anført - udelukkende var foretaget i forhold til formålsdelen af dispensationsbestemmelsen – 2. del af naturbeskyttel-seslovens § 50, stk. 1.

Sagsøgte har dermed ikke foretaget en selvstændig vurdering i medfør af første del af bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, men lagt vægt på Fredningsnævnets vurdering af om fredningens formål kunne sikres ved evt. dispensation – anden del af § 50, stk. 1. Der er dermed heller ikke foretaget en vurdering efter fredningsbestem-melsernes afsnit om bebyggelse - § 2, jf. det ovenfor anførte.

44

Sagsøgte har dermed reelt ikke foretaget det skøn, som sagsøgte var pligtig at foretage i henhold til § 50, stk. 1, første del, da sagsøgte har lagt vægt på den begrundelse som Fredningsnævnet anvendte som begrundelse for, at Fredningsnævnet fandt, at dispensationsansøgnin-gen stred mod fredningsformålet og som sagsøgte ikke var enig i. Sagsøgte har dermed reelt ikke foretaget det lovpligtige skøn, der skulle gennemføres i henhold til naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, første af-snit, således som formålet med fredningen og de regler, der er udstedt i anledning heraf – herunder plejeplanen, giver anledning til.

Regelgrundlaget for afvisningen af dispensationsansøgningen – 1. vur-dering af om dispensationsansøgningen er i strid med fredningens for-mål, jf. naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, 2. del og hvis dette ikke er tilfældet 2. vurdering af om der kan meddeles dispensation efter kriteri-erne i Område 1-fredningens § 2, 2. punktum – er dermed heller ikke fulgt, hvorfor der ikke er hjemmel til den trufne afgørelse.

Dette følger også af, at der ikke ved Fredningsnævnets vurdering af om ombygningen er i strid med formålet for fredningen, foretages det i henhold til formålet for fredningen, efter § 2, 2. pkt. i Område 1-fred-ningens nødvendige og tvungne skøn, men udelukkende en vurdering af om det ansøgte er i strid med formålet for fredningen.

Der er ikke ved sagsbehandlingen af sagerne for Fredningsnævnet og sagsøgte foretaget tilstrækkelig og fyldestgørende partshøring af sagsø-gerne, herunder i forhold til den væsentlige betydning, som Fred-ningsnævnet og sagsøgte har tillagt påståede fakta og kriterier for skøn-net, om begrundelsen for skønnet, som anført ovenfor. De hermed for-bundne retssikkerhedsgarantier er ikke i tilstrækkeligt omfang blevet opfyldt, hvorfor afgørelsen også af den grund er ugyldig.

Ovenstående ændres ikke af, at sagsøgerne har gennemført ændringen af tagfladen og monteringen af kvistene før der var givet tilladelse her-til.

Efter indgåelse af aftale i Folketinget om ændring af planloven i 2016 var sagsøgerne af den opfattelse, at de var berettiget til at forøge boliga-realet i ejendommen uden særskilt tilladelse hertil fra myndighederne og de foretog derfor de ovenfor beskrevne ændringer af ejendommen. Sagsøgerne havde samme indtryk på baggrund af formuleringen af fredningsbestemmelserne og indholdet af den af Kommune 2 udarbejdede plejeplan til opfyldelse af formålet med fredningsbestem-melserne. Sagsøgerne har på intet tidspunkt haft til hensigt at tilbage-holde oplysningerne herom fra myndighederne, jf. sagsøgernes

45

anmodning af 10. juli 2017 til Kommune 1 om ændring af registre-ringen i BBR-meddelelsen.

Den manglende tilladelse til gennemførelse af ændringen af ejendom-men i 2016 kan under alle omstændigheder ikke tillægges nogen betyd-ning, da sagsøgernes ændring af ejendommen under alle omstændighe-der ”…som udgangspunkt vurderes på samme måde, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning, og det endnu ikke var etableret.” , jf. sagsøgtes egen afgørelse af 18. juni 2021 (bilag 9).

Ejendommens nuværende udseende og indretning – bortset fra den manglende tilladelse til de af sagsøgerne opsatte kviste – kan derfor ikke tillægges nogen betydning ved vurderingen af sagen.

Det forhold, at de af sagsøgerne opsatte kviste og den opsatte carport ”vender ud mod det åbne land” ændre ikke ved ovennævnte.

Fred-ningsnævnets har i afgørelse af 23. januar 2022 (bilag 20), givet tilladelse til, at der på naboejendommen kan opføres en bygning på 317 kvadrat-meter med et ”forholdsvist stort vinduesparti i facaden, der vender mod syd, det vil sige mod Vej 5” , jf. beskrivelsen i Kommune 1's brev af 3. maj 2021 (bilag 19).

Det fremgår også af Fred-ningsnævnets afgørelse, at nævnet har lagt vægt på at der mellem den kommende bygning og Vej 5 etableres et levende hegn, der slører byggeriet set fra det åbne land samt at ”..facadevinduerne ikke vender mod den i fredningens formålsbestemmelse nævnte Område 4” , jf. bilag 20.

Ved gennemgang af placeringen af længerne på sagsøgernes ejendom som anført på bilag 21, kan det konstateres, at ingen af sagsøgernes længer vender ud mod Område 4, men mod vest og syd mod Vej 5, mod nord mod bebyggelsen Ejendom 6 og mod øst mod den ovenfor omtalte naboejendom.

Da sagsøgernes ejendom i for-hold til fredningen, herunder indholdet af reglerne heri og formålet hermed, skal behandles på samme måde, som naboejendommen be-handles i forhold hertil, jf. lighedsgrundsætningen, og da ingen af kvi-stene som anført vender ud mod Område 4, skal der – jf. at fred-ningsnævnet ligger vægt herpå - meddeles tilladelse til de etablerede kviste.

Dette følger også af, at sagsøgernes ejendom og dermed samtlige kviste påsat ydersiden af ejendommen, allerede er dækket af et levende hegn, der – fuldstændigt – slører sagsøgernes ejendom og dermed kvistene

46

fra det åbne land, jf. Fredningsnævnets henvisning til at ejeren af nabo-ejendommen ønsker at opsætte hegn, der ”slører” udsynet til naboens ejendom.

Da samtlige de kriterier, som Fredningsnævnet har tillagt betydning i forhold til naboejendommen ved udøvelsen af skønnet, jf. bilag 20 og 21, også er gældende for sagsøgernes ejendom, har sagsøgerne i hen-hold til lighedsgrundsætningen også ret til at få dispensation fra fred-ningsbestemmelserne i forhold til de opsatte kviste og den manglende tilladelse hertil er udtryk for sagsøgtes brud på den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

I forhold til sagsøgtes henvisning til, at ombygningen af sagsøgernes ejendom indebærer, at bygningerne fremstår som et ” fremmedelement” i landskabet, kan det konstateres, at sagsøgernes ejendom er en oprinde-lig firelænget gård, hvorfra der tidligere har været drevet landbrug. Som anført omhandler nærværende sag sagsøgernes opsætning af kvi-ste på tagene af begrænset størrelse set i forhold til den samlede tag-flade.

Fredningsnævnet har – som omtalt - givet dispensation til opførelse af helårsbeboelse på naboejendommen med et samlet areal på 200,4 m2. Det fremgår af beskrivelsen af den påtænkte ejendom, at tilladelsen medfører opførelse af en ”etplans murstenshus med lysegrå mursten og sort tag i tagpap. Det højeste sted på tagryggen vil måle 5,11 m, hvor det eksisterende hus på ejendommen måler 5,6 m i højden. Den nye helsårsbolig skal opføres med integreret garage og vognport, samt over-dækket terrasse. …Det samlede bebyggede areal inklusiv overdækkede arealer er i alt 317,5 m2.”

Den bygning, der skal opføres på naboejendommen, vil dermed – som beskrivelsen heraf viser - være et langt større fremmedelement i land-skabet, end sagsøgernes ejendom – der fremstår som oprindelig firelæn-get gård med kviste. Da naboejendommens kommende indflydelse på landskabet dermed er langt større end kvistene på sagsøgernes ejendom og da der er givet dispensation fra fredningen til opførelse af naboejen-dommen, skal der gives dispensation til sagsøgernes kvist, jf. ligheds-grundsætningen.

Sagsøgte har i fortsættelse af ovennævnte også gjort gældende, at sagsøgernes bygninger i dag fremtræder som ”ren boligmasse, hvorfor bygningerne er blevet et fremmedelement i landskabet” . Anbringendet må forstås sådan, at dette skulle stride mod fredningens formål. Den af

47

sagsøgerne foretagne ombygning af og omdannelse af ejendommen til 2 boligenheder er foretaget på baggrund af mulighed herfor i planloven.

Som tidligere anført må der kræves meget sikre holdepunkter for at for-stå en fredning således, at ændring af bygningerne i overensstemmelse med mulighederne herfor i Planloven forhindres. Som anført er der ikke sådanne meget sikre holdepunkter i formålet med fredningen, at ændringen med henvisningen til fredningen kan forhindres.

Dette ville også kræve en egentlig bygningsfredning, hvilket ikke er gennemført.

Ovenstående støttes af, at afvisningen af dispensationen medfører et be-tydeligt værdispild for indehaverne af ejendommen, da afgørelsen bety-der, at ejendommens ydre mod det åbne land skal ombygges. Til doku-mentation af tabet er fremlagt faktura fra Virksomhed ApS, der forestod ombygningen af sagsøgernes ejendom i 2017 (bilag 22).

Som anført fremgår det, at opførelsen af 1 stor kvist på ejendommen i 2017 kostede kr. 64.200 med tillæg af moms eller kr. 80.250,00 inkl. moms. Der er opført i alt 4 ”store” og 1 mindre kvist på ejendommens udvendige tagflade, hvorfor den samlede udgift til opsætning heraf kan sættes til omkring kr. 380.000 inkl. moms for samtlige kviste.

Omkost-ningerne til nedtagning af kvistene og reetablering af den oprindelige tagflade, herunder reetablering af spær og lægter samt indkøb og opsætning af tag, vil, når der også tages højde for prisstigningerne si-den 2017, der i henhold til Danmarks Statistik har været på 10.4 % fra juni 2017 til april 2022, som minimum være omkring kr. 400.000,00.

Der er ikke herved taget hensyn til sagsøgernes tab i forhold til handelsvær-dien af sagsøgernes ejendom med/uden kvistene. Som anført ovenfor har kvistenes placering og eksistens i forhold til fredningen, herunder i særdeleshed formålet med fredningen, en meget begrænset betydning, hvis nogen overhovedet.

Konsekvensen af manglende tilladelse til be-varing af kvistene vil derfor have langt større økonomisk betydning for sagsøgerne end konsekvensen for fredningen ved bevaring af kvistene, der formentlig er ikke ikke-eksisterende. Dette accentueres af at sagsøgte i duplikken har anerkendt, at sagsøgernes ejendom ikke er ”omfattet af udsigtslinjerne” i fredningen.

Til støtte for de nedlagte påstande gør jeg i BS-16686/2022-LYN – ud-over det ovenfor anførte – supplerende følgende gældende:

Som anført ovenfor er den gennemførte fredning ikke en fredning a bygningernes udseende eller af opførelse af nye bygninger på ejendom-men, når opførelsen af bygningerne ikke forhindrer de fredede

48

udsigter. Ved sammenligning mellem de beskyttede udsigtslinier i ple-jeplanen og placeringen af carporten, kan det konstateres, at opførelsen ikke på nogen måde forhindre de beskyttede udsigtslinier. Allerede derfor bør der gives dispensation til den opførte carport.

Det er uden betydning herfor, at den af sagsøgerne opførte carport kan ses fra Vej 5. Som anført ovenfor fremgår det af Fredningsnæv-nets afgørelse af 23. januar 2022 (bilag 20), at Fredningsnævnet giver tilladelse til, at der på naboejendommen opføres en bygning på 317 kva-dratmeter med et ” forholdsvist stort vinduesparti i facaden, der vender mod syd, det vil sige mod Vej 5” , jf. beskrivelsen i Kommune 1's brev af 3. maj 2021 (bilag 19).

Da sagsøgernes ejendom i forhold til fredningen, herunder indholdet af reglerne heri og formålet hermed, skal behandles på samme måde, som naboejendommen behandles i forhold hertil, jf. lighedsgrundsætningen, og da naboejendommen i langt højere grad end sagsøgtes carport, kan ses fra Vej 5, skal der – jf. at fredningsnævnet ligger vægt herpå - meddeles tilladelse til den opførte carport.

Dette følger også af, at sagsøgernes carport i meget høj grad er skjult af et levende hegn, der slører carporten fra det åbne land og Vej 5, jf. Fredningsnævnets henvisning til at ejeren af naboejendommen ønsker at opsætte hegn, der ”slører” udsynet til naboens ejendom.

Da samtlige de kriterier, som Fredningsnævnet har tillagt betydning i forhold til naboejendommen ved udøvelsen af skønnet, også er gæl-dende for sagsøgernes ejendom, har sagsøgerne i henhold til lighedsgrundsætningen ret til at få dispensation fra fredningsbestem-melserne i forhold til den opførte carport.

Ovennævnte følger også af, at Kommune 1 – der har foranlediget fredningen og som har det største lokalkendskab – i forbindelse med Fredningsnævnets behandling af sagen har vurderet, at carporten med skur ikke påvirkede det omgivende landskab negativt.

Når hertil kommer, at bygningerne og deres udseende – fremtræden – ikke er fredet, er der ikke hjemmel til at forbyde opførelsen af garagen med henvisning til den gennemførte fredning.

Det fremgår af Vejledning til naturbeskyttelsesloven pkt. 12.12, der om-handler dispensation for fredninger og dispensationens omfang (bilag

49

13), at der blandt andet fra fredningen kan gives dispensation til opfø-relse af en carport.

Teksten i vejledningen har følgende indhold: ” Når en fredning først er gennemført, er det efter hidtidig praksis, som forud-sættes opretholdt, vanskeligt at opnå dispensationer til helt nye aktiviteter, mens dispensation kan gives til f.eks. mindre tilplantninger, ombygninger og bygningsudvidelser, opførelse af en carport el.lign….”

Det følger heraf, at der er en forvaltningsmæssig formodning for – prio-riteringsregel for – at der skal meddeles tilladelse til opførelse af car-port.

Det påhviler herefter forvaltningsmyndigheden – her Fred-ningsnævnet og sagsøgte – at dokumentere og redegøre for, at der fore-ligger helt særlige grunde, der indebærer, at der ikke er grund til at følge formodningsreglen/prioriteringsreglen og dermed helt særlige grunde til at afvise meddelelse af dispensation.

Sagsøgte har ikke rede-gjort for, at der foreligger sådanne særlige helt forhold der gør, at der ikke kan gives tilladelse til opførelse af carporten. Som anført ovenfor er der 2 boliger på sagsøgernes ejendom, hvorfor sagsøgerne i overens-stemmelse med praksis og vejledningen herefter har ret til 2 carporte.

Ovennævnte accentueres af, at Fredningsnævnet har meddelt tilladelse til opførelse af såvel en garage/carport som en vognport på naboejen-dommen, der forventes placeret mindre end 100 meter fra den i nærvæ-rende sag omhandlede carport. Det er herved også dokumenteret, at der ikke er sådanne helt særlige forhold ved opførelsen af carporten el-ler omgivelserne, herunder formålet med den gennemførte fredning, at der ikke skulle gives tilladelse til opførelse af carporten.

I forhold til sagsøgtes bemærkninger om, at carporten vil kunne virke som et ”forstyrrende element og fremstå skæmmende i det fredede landskab” , kan dette forhold ikke tillægges nogen betydning allerede fordi sagsøgte ikke har besigtiget forholdene forud for sagsøgtes afgø-relse og dermed ikke har konstateret omfanget heraf.

Dernæst kan udsagnet ikke tillægges betydning, som følge af det stærkt subjektive karakter, der gør en eftervisning umulig. Udsagnet kan der-med ikke kvalificeres i forhold til fredningens formål og derfor heller ikke tillægges betydning i forhold hertil, når formodningsreglen/priori-teringsreglen tages i betragtning.

Den opførte carport, som der søges dispensation til, kan kun ses fra Vej 5 og herfra kun i meget begrænset omfang, jf. de fremlagte fo-tografier. På den baggrund synes det anførte ikke umiddelbart at være

50

en del af fredningens formål eller i hvert fald ikke det primære formål med fredningen. Også af den grund er formodningsreglen/priorit rings-reglen som anført i vejledningen fortsat gældende, hvorfor dispensation til i carporten bør meddeles.

Det bemærkes endvidere, at præjudikatvirkningen af meddelelsen af dispensation til opførelsen af ejendommen på nabogrunden indebærer, at der skal meddeles til bibeholdelse af den opførte carport. …”

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sit påstandsdokument af 14. november 2022 anført følgende:

”… 3. ANBRINGENDER

3.1 BS-47478/2021-LYN – ombygningen

3.1.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. juni

2021 er lovlig og gyldig

Til støtte for påstanden om frifindelse overfor sagsøgernes påstande om ugyldighed og hjemvisning gøres det gældende, at Miljø- og Fødevare-klagenævnets stadfæstelse af 18. juni 2021 af fredningsnævnets afslag på dispensation er lovlig og gyldig.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, kan fredningsnævnet med-dele dispensation fra en fredningsbestemmelse, når det ansøgte forhold ikke vil stride mod fredningens formål. Det henhører under fred-ningsnævnets skønsmæssige kompetence, om der skal dispenseres fra en fredningsbestemmelse, når det ansøgte forhold ikke antages at stride mod fredningens formål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har med rette vurderet, at ombygnin-gen ikke lovligt kunne udføres uden forudgående godkendelse/dispen-sation fra fredningen, jf. fredningsafgørelsens § 2 om, at eksisterende bebyggelse ikke må udvides væsentligt, men mindre udvidelser og om-bygninger, hvorved bygningens ydre ændres, kan ske efter nævnets forudgående godkendelse.

Der kræves også dispensation efter naturbe-skyttelseslovens § 50, stk. 1, når det i en fredningsbestemmelse er fast-sat, at en udvidelse/ombygning forudsætter fredningsnævnets forudgå-ende godkendelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets afslag på dispensation meddelt efter besigtigelse af ejendommen. Nævnet har med rette lagt

51

vægt på, at hensigten med fredningen er at bevare områdets tilstand som på fredningstidspunktet, herunder navnlig at sikre de landskabe-lige værdier i området. Nævnet har endvidere lagt væg på, at fred-ningsnævnet efter besigtigelse af ejendommen har vurderet, at bebyg-gelsens samlede udtryk er væsentligt forandret efter ombygningen, samt at bygningerne i dag fremtræder som ren boligmasse, hvorfor bygningerne er blevet et fremmedelement i landskabet.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets skønsmæssige afgørelse af dette spørgsmål.

Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og den er ikke behæftet med mangler, som medfører, at afgørelsen er ugyl-dig.

Til sagsøgernes anbringender bemærkes følgende:

3.1.2 Sagsøgernes anbringender

Det forhold, at plejeplanens potentielle udsigtslinjer (bilag 5, side 28) ikke omfatter sagsøgernes ejendom, medfører ikke, at ombygningen ikke kræver forudgående godkendelse fra fredningsnævnet, jf. fred-ningsafgørelsens § 2. Det bemærkes, at plejeplanen er en udmøntning af fredningsafgørelsens §§ 7-10.

Det bestrides, at fredningsnævnet og sagsøgte har vurderet dispensa-tionsansøgningen forskelligt, herunder at fredningsnævnet skulle have fundet, at ombygningen strider mod fredningens formål. Det fremgår af fredningsnævnets afgørelse (bilag 7, side 3), at fredningsnævnet fandt, at der ikke kunne meddeles dispensation til ombygningen, idet bebyg-gelsens samlede udtryk er væsentligt forandret, er blevet et fremmed-element i landskabet, og at dette ikke er forenelig med de landskabelige værdier, som fredningen har til formål at beskytte.

Det bestrides, at ingen af længerne på sagsøgernes ejendom, herunder de opførte kviste, vender ud mod Område 4 mod sydvest, jf. bilag 21 og bilag A.

Det bestrides, at sagsøgte ikke har foretaget en selvstændig vurdering af, om der skal meddeles dispensation. Der henvises til det ovenfor an-førte om sagsøgtes vurdering af forholdet. Der er intet overraskende i, at sagsøgte er nået til samme resultat som fredningsnævnet.

52

Sagsøgernes synspunkt om værdispild var ikke et klagepunkt under klagesagen, og sagsøgte har derfor ikke taget stilling til dette. Det frem-går af § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, at nævnet kan begrænse prøvelsen til de forhold, der er klaget over, samt til de væ-sentligste forhold.

Det gøres derfor i første række gældende, at retten ikke kan tage stilling til spørgsmålet, idet rettens prøvelse af nævnets afgørelse ikke kan ud-strækkes til at omfatte forhold, som ikke var omfattet af klagesagen for nævnet. Det gøres i anden række gældende, at sagsøgernes synspunkt ikke kan føre til, at nævnets afgørelse skal tilsidesættes som ugyldig.

Hensynet til retshåndhævelse og præcedens er i denne sag mere tungt-vejende end hensynet til værdispild. Det må også tillægges betydning, at sagsøgerne var bekendt med fredningen og derfor ikke kan have væ-ret i begrundet god tro om, at ombygningen ikke krævede dispensation.

Der er enighed om, at forholdet som udgangspunkt skal vurderes på samme måde, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning, og det endnu ikke var etableret, jf. nævnets afgørelse side 8.

Det forhold, at det efter landzonereglerne er muligt at udvide boligare-alet for dele af bygningerne på ejendommen uden landzonetilladelse, og at kommunen i 2010 og 2017 har givet landzonetilladelse til visse forhold (bilag 14 og bilag B), kan ikke føre til, at sagsøgerne skal med-deles dispensation fra fredningen til de udvendige bygningsmæssige ændringer. Vurderingen efter fredningsafgørelsen er en anden end vur-deringerne efter planloven.

Det bestrides, at det forhold, at fredningsnævnet i afgørelse af 23. ja-nuar 2022 (bilag 20) har givet dispensation til opførelse af ny helårsbo-lig på ejendommen Adresse 7, der også er omfattet af fredningen af Område 1, bevirker, at sagsøgerne har krav på dispensation til om-bygningen. Fredningsnævnets afgørelse om dispensation er truffet efter sagsøgtes afgørelse i nærværende sag og er derfor ikke indgået i be-handlingen af klagesagen. Afgørelsen er ikke påklaget til sagsøgte.

Sagen vedrørende Adresse 7 og sagsøgernes ejendom er i øvrigt ikke sammenlignelige. I sagen angående Adresse 7 er der tale om opførelse af en ny helårsbolig til erstatning for et eksisterende byg-geri. Byggeriet vil efter fredningsnævnets skønsmæssige vurdering ikke påvirke det omgivende fredede landskab negativt.

Det bestrides, at fredningsnævnets eller sagsøgtes afgørelse skulle være ugyldig som følge af mangelfuld høring af sagsøgerne. Sagsøgernes

53

synspunkt om fredningsnævnets mangelfulde høring var ikke et klage-punkt under klagesagen, og det gøres gældende, at retten ikke kan prøve forhold, som sagsøgte med rette ikke har taget stilling til, jf. § 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

For så vidt angår anbringendet om sagsøgtes mangelfulde partshøring bemærkes det, at sagsøgte som rekursmyndighed ikke er forpligtet til at partshøre, når førsteinstansen blot henholder sig til den trufne afgø-relse, jf. FOB 1991.173.

Sagsøgerne var under klagesagen bekendt med, at fredningsnævnet henholdt sig til sin afgørelse, jf. sagsøgtes afgørelse side 8, sidste afsnit, og nævnet var som følge heraf ikke forpligtet til at foretage partshøring.

Myndigheder er ikke forpligtet til at partshøre over kriterier og begrundelse – men alene over oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, som en part ikke kan antages at være bekendt med, jf. forvaltningslovens § 19.

3.2 BS-26316/2022-LYN – carporten

3.2.1 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er lovlig

og gyldig

Til støtte for påstanden om frifindelse overfor sagsøgernes påstande om ugyldighed og hjemvisning gøres det gældende, at Miljø- og Fødevare-klagenævnets stadfæstelse af 9. november 2021 af fredningsnævnets afslag på dispensation er lovlig og gyldig.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, kan fredningsnævnet med-dele dispensation fra en fredningsbestemmelse, når det ansøgte forhold ikke vil stride mod fredningens formål. Det henhører under fred-ningsnævnets skønsmæssige kompetence, om der skal dispenseres fra en fredningsbestemmelse, når det ansøgte forhold ikke antages at stride mod fredningens formål.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har med rette vurderet, at carporten med skur og overdækning er i strid med fredningsafgørelsens § 2 om, at der ikke må opføres ny bebyggelse, herunder boder, skure, hytter og lignende.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke fundet grundlag for at tilside-sætte fredningsnævnets afslag på lovliggørende dispensation til carport med skur og overdækning meddelt efter besigtigelse af ejendommen. Nævnet har med rette lagt vægt på fredningens formål, som bl.a. er at bevare de væsentlige landskabelige værdier med et ubebygget og åbent præg, samt at bevare områdets tilstand som på fredningstidspunktet.

54

Og nævnet har tillige lagt vægt på fredningsbestemmelserne, som ikke tillader opførelse af nye bygninger, medmindre der er tale om mindre udvidelser, ombygninger eller bygninger, der er nødvendige for den enkelte jordbrugsejendoms drift, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Nævnet har tillagt det vægt, at carporten vil være synlig udefra, særligt fra Vej 5, og den vil kunne virke som et forstyrrende element og fremstå skæmmende i det fredede landskab. Miljø- og Fødevarekla-genævnet har med rette lagt vægt på, at en dispensation vil kunne have en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets skønsmæssige vurdering af, at der i denne sag skal gives afslag på dis-pensation.

Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og den er ikke behæftet med mangler, som medfører, at afgørelsen er ugyl-dig.

Til sagsøgernes anbringender bemærkes følgende:

3.2.2 Sagsøgernes anbringender

Det bestrides, at sagsøgerne har krav på dispensation, fordi sagsøgte i tidligere og andre sager har givet dispensation, eller fordi det fremgår af vejledningen om naturbeskyttelse fra 1993, at ”dispensation kan gives til f.eks. mindre tilplantninger, ombygninger og bygningsudvidel-ser af en carport el. lign.” Som anført har fredningsnævnet lagt vægt på, at der ikke er tale om bygninger, der er nødvendige for den enkelte jordbrugsejendoms drift. De sager, som sagsøgerne har henvist til, an-går andre fredninger, og forholdene er dermed ikke sammenlignelige.

Det bestrides, at sagsøgerne har krav på dispensation som følge af tidli-gere afgørelser om dispensation truffet af fredningsnævnet til forhold indenfor fredningen af Område 1. Sagsøgtes afgørelse i nærværende sag er truffet på grundlag af en konkret vurdering, og sagsøgte er ikke bundet af tidligere afgørelser fra fredningsnævnet.

Det bestrides, at udsigtslinjerne beskrevet i Kommune 1's pleje-plan er afgørende for, om der skal gives dispensation eller ej. Frednin-gen har som anført i § 1 til formål at bevare de landskabelige værdier og at bevare områdets nuværende tilstand. Og fredningen indeholder i § 2 et forbud mod ny bebyggelse. Det er derfor også sagligt begrundet at afslå dispensation til bebyggelsen, som efter sagsøgtes skøn vil kunne

55

virke som et forstyrrende element og fremstå skæmmende i det fredede landskab.

Det bestrides, at fredningsnævnets afgørelse af 23. januar 2022 om dis-pensation til opførelse af ny bebyggelse på ejendommen Adresse 7 har betydning for bedømmelsen af sagsøgtes afgørelse i nærværende sag, allerede fordi det er en afgørelse truffet af førsteinstansen, som ikke er bindende for sagsøgte, og fordi afgørelsen er truffet efter sagsøgtes afgørelse i nærværende sag.

Det bestrides, at sagsøgerne ikke skulle være blevet partshørt tilstræk-keligt. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøger 1 købte i 1985 ejendommen på Adresse 1, Matrikel nr. 1 By 1. Ejendommen er omfattet af Naturklagenævnets fredningsaf-gørelse af 25. juni 2009 om fredning af Område 1.

Efter bevisførelsen, herunder bl.a. Sagsøger 1's forklaring lægges det til grund, at Sagsøger 1 deltog aktivt i spørgsmål mv. omkring fredning af Område 1 forud for og i tilknytning til Fredningsnævnet for Frederiksborg Amts fredningsafgørelse af 26. september 2006. Som det fremgår af fredningsaf-gørelsen af 26. september 2006 fremkom Lbnr. 11 Sagsøger 1 således med bemærkninger under det offentlige møde, som blev afholdt den 24. februar 1993, ligesom det fremgår, at Lbnr. 11 fremkom med synspunkter i anledning af en fælles henvendelse fra Lbnr. 13 og Lbnr. 27.

En række lodsejere, heriblandt Sagsøger 1, påklagede Fredningsnævnet for Frederiksborg Amts fredningsafgørelse af 26. september 2006 til Naturklage-nævnet. Naturklagenævnet traf afgørelse om fredning ved afgørelse af 25. juni 2009. Det fremgår af Naturklagenævnets afgørelse, at Sagsøger 1 frem-kom med bemærkninger under klagesagens behandling. Det fremgår af afgø-relsen om bybebyggelse mv. bl.a.:

”(§ 1) Fredningen har til formål at bevare de væsentlige landskabelige vær-dier, der er knyttet til området, at sikre det frie udsyn over den åbne moræ-

neflade og Område 4 samt at sikre offentlige stier. Fredningen har endvi-dere til formål at bevare området i sin nuværende tilstand. Der må derfor ikke ændres på arealernes anvendelse med mindre, det er tilladt i følgende bestemmelser.

56

(§ 2) Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder boder, skure, hytter og lignende. Eksisterende bebyggelse må ikke udvides væsentligt, men mindre udvidelser og ombygninger, hvorved ydre ændres, kan ske efter nævnets forudgående godkendelse. Forbudet mod ny bebyggelse gælder ikke læs-kure i forbindelse med afgrænsning. Stk. 2. Bygninger, der er nødvendige for den enkelte jordbrugsejendoms drift kan, når de placeres i umiddelbar nærhed af de eksisterende driftsbyg-ninger, opføres efter fredningsnævnets forudgående godkendelse af ud-formning og placering. Der må dog ikke etableres drivhuse.”

På den anførte baggrund finder retten, at sagsøgerne var bekendt med fred-ningsbestemmelsens § 2 omhandlende bebyggelse, og derfor ikke kan have væ-ret i begrundet tro om, at ombygningen af ejendommen og opførelse af car-port/skur med overdækning ikke krævede fredningsnævnets godkendelse. Sagsøger 1's forklaring om landinspektørens udtalelser mv. i forløbet kan ikke føre til en ændret vurdering.

Det er uomtvistet, at der ikke blev indgivet forudgående ansøgning til fred-ningsnævnet forud for igangsættelse af henholdsvis ombygning og opførelse af carport/skur med overdækning. Det lægges efter Sagsøger 1's forklaring til grund, at han og broren i hele forløbet har været bistået af professionelle råd-givere, herunder landinspektør Person 29.

Herefter bemærker retten:

Om sag nr. BS-47478/2021 - ombygningen:

Sagen angår gyldigheden af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. juni 2021, hvorved nævnet meddelte afslag på lovliggørende dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, til ombygning, indenfor fredning af Område 1 på Matrikel nr. 1 By 1 m.fl. beliggende Adresse 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved afgørelsen af 21. juni 2021 ikke fundet grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets afslag på lovliggørende dispensa-tion til ombygning. Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at hensig-ten med fredningen er at bevare områdets tilstand som på fredningstidspunk-tet, herunder navnlig ved at sikre de landskabelige værdier i området.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at fredningsnævnet efter besigtigelse af ejendom-men har vurderet, at bebyggelsens samlede udtryk er væsentligt forandret efter ombygningen, samt at bygningerne i dag fremtræder som ren boligmasse, hvor-for bygningerne er blevet et fremmedelement i landskabet.

57

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse lider af retlige mangler, og der er ikke anført omstændigheder, som kan med-føre, at nævnets skønsmæssige afgørelse, hvorefter der ikke er fundet grundlag for at meddele lovliggørende dispensation, må tilsidesættes.

Bevisførelsen for retten, herunder oplysningen om, at Fredningsnævnet ved afgørelse af 23. ja-nuar 2022 har givet tilladelse til opførelse af nyt byggeri på naboejendommen, kan ikke føre til en ændret vurdering. Sagsøgernes synspunkter om værdispild kan heller føre til en ændret vurdering. Det samme gælder sagsøgernes syns-punkter mv. om plejeplanen.

Retten tager derfor Miljø- og Fødevareklagenævnets frifindelsespåstand til følge.

Om sag nr. BS-26316/2022 - carport, skur og overdækning Ved rettens besigtigelse af ejendommen kunne det konstateres, at der på ejen-dommen er to carporte; begge til to biler, hvoraf den ene er den i sagen omtvi-stede carport/skur med overdækning, som er opført i 2018 ud mod Vej 5.

Sagen angår gyldigheden af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. november 2021, hvorved nævnet meddelte afslag på lovliggørende dispensa-tion efter naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, til carport med skur og overdæk-ning inden for fredning af Område 1 på Matrikel nr. 1 By 1 m.fl. beliggende Adresse 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ved afgørelsen af 9. november 2021 ikke fundet grundlag for at tilsidesætte fredningsnævnets afslag på lovliggørende dispensation til ombygning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at hensigten med fredningen er at bevare de væsentlige landskabelige værdier og udsigten over Område 4 med et ubebygget og åbent præg, samt at bevare områdets tilstand som på fredningstidspunktet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der i fredningsbestemmelserne ikke er mulighed for at give dispen-sation til opførelse af helt nye bygninger, medmindre der er tale om mindre ud-videlser, ombygninger eller bygninger, der er nødvendige for den enkelte jord-brugsejendoms drift, hvilket ikke er tilfældet i den konkrete sag.

Nævnet be-mærkede, at carporten vil være synlig udefra, særligt fra Vej 5, og der-med vil kunne virke som et forstyrrende element og fremstå skæmmende i det fredede landskab. Endelig lagde nævnet vægt på, at en dispensation vil kunne have en uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse lider af retlige mangler, og der er ikke anført omstændigheder, som kan med-føre, at nævnets skønsmæssige afgørelse, hvorefter der ikke er fundet grundlag for at meddele lovliggørende dispensation, må tilsidesættes. Bevisførelsen for

58

retten, herunder oplysningen om, at Fredningsnævnet ved afgørelse af 23. ja-nuar 2022 har givet tilladelse til opførelse af nyt byggeri på naboejendommen, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Retten tager derfor Miljø- og Fødevareklagenævnets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostninger: I sag nr. BS-47478/2021 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. Miljø- og Fødevareklagenævnet er ikke momsregistreret. Det er indgået i vurderingen, at sagen har været sambehand-let med sag nr. BS-26316/2022 omhandlende samme ejendom. Hovedforhand-lingen har haft en varighed på en hel retsdag.

I sag nr. BS-26316/2022 Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. Miljø- og Fødevareklagenævnet er ikke momsregistreret. Det er indgået i vurderingen, at sagen har været sambehand-let med sag nr. BS-47478/2021 omhandlende samme ejendom. Hovedforhand-lingen har haft en varighed på en hel retsdag.

THI KENDES FOR RET:

Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes i sag nr. Sag BS-47478/2021-LYNSagsøger 1 og Sagsøger 2 skal in solidum i sag nr. Sag BS-47478/2021-LYN betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Miljø- ogFødevareklagenævnet.Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes i sag nr.Sag BS-26316/2022-LYNSagsøger 1 og Sagsøger 2 skal in solidum i sag nr. Sag BS-26316/2022 betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 05-01-2023 kl. 13:00 Modtagere: Advokat (H) Henrik Roslev Østergaard, Sagsøger 1, Advokat (H) Britta Moll Bown, Sagsøger 2, Sagsøgte Miljø- og Fødevareklagenævnet